Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til

omlagte bedrift vil have samme antal DE som oprindeligt, og at mælkeydelsen pr
årsko reduceres til gennemsnit for økologisk mælkeproduktion per årsko (Den mindre
belægningsgrad, i forhold til gennemsnit økologi reducerer foderbehovet 19 kg N ha -1
(15 %), og mælkeproduktionen sænkes fra 25 til 23 kg N ha -1 . Bedrifts Noverskuddet
bliver herved reduceret fra 98 til 83 kg N ha -1 (16 %). Emissionsposterne
reduceres tilsvarende 16 %, og udvaskningen beregnet ved differensformindskelse
med 41 kg N ha -1 i forhold til det konventionelle udgangspunkt. I andet scenarie (O2)
opretholdes mælkeproduktion på bedriftsniveau ved at øge dyreholdet tilsvarende
ydelsesforskellen mellem økologiske og konventionelle malkekøer. Det andet
omlægningsscenarie giver lidt mindre effekt end scenarie O1, idet dyreholdet er lidt
højere. Korrektion for ændret jord-N er sandsynligvis lidt for høj idet den lavere
belægningsgrad medfører mindre husdyrgødskning og derved nogle få kg N lavere
akkumulering af jord-N, denne effekt er ikke gennemregnet.
Diskussion af sikkerhed og forudsætninger
Bedrifts N-overskud kan også estimeres med udgangspunkt i en analyse af 25
konventionelle og 13 økologiske studielandbrug, Nielsen og Kristensen (2005). Her
blev fundet et bedrifts N-overskud hos konventionelle mælkeproducenter på 158 kg N
ha -1 ved 147 kg udbragt husdyrgødnings-N per ha og økologisk på 106 kg N ha -1 ved
samme belægningsgrad. Det økologiske N-overskud kan korrigeres fra 147 til 121 kg
udbragt husdyrgødnings-N per ha (Ø3). På tværs af alle målte N-overskud blev fundet
88 kg mindre overskud per 100 kg udbragt husdyrgødning per ha. O1 scenariet for
omlægning til økologisk mælkeproduktion kan således beregnes til 23 = (147 –
121)*88 kg mindre bedriftsoverskud ved 121 kg udbragt husdyrgødning. Bedrifts Noverskud
efter omlægning til økologi bliver altså 83 kg N ha -1 (=106 – 23). En
genberegning på økologiske mælkeproduktionsbedrifter af hældningen per 100 kg N i
udbragt husdyrgødning per ha på et lidt mindre antal bedrifter end i analysen af
Nielsen og Kristensen (2005) blev der fundet 65 kg nedgang i bedrifts N-overskuddet
per 100 kg udbragt husdyrgødning (P=0,25), anvendes denne hældning fås 17 kg
nedgang i bedrifts N-overskuddet, og bedrifts N-overskud efter omlægning til økologi
bliver 89 kg N ha -1 (=106 – 17)
Kvælstoffiksering hos konventionelle mælkeproducenter er estimeret fra nyere data fra
år 2004 (Kristensen (2005a), hvor kløverindholdet hos konventionelle landmænd er
øget fra tidligere 19 % (år 1989-1995) til 25 % kløverdække i kløvergræsmarker
(1037 stikprøver på 15 studielandbrug i 2004), dette niveau var tæt på det tidligere
antagne kløverindhold, og fikseringen er derfor fortsat ansat til 100 kg N ha -1
sædskiftekløvergræs. Kløverindholdet hos økologiske landmænd lå på niveau med
tidligere undersøgelser, og fikseringen i økologisk dyrket sædskiftekløvergræs er
fortsat ansat til 150 kg N ha -1 Kristensen (2003). I tidligere rapport var øget
kløverindhold i svagere gødet kløvergræs allerede indregnet, og der er således ingen
ændring i fikseringen per ha bælgplanteafgrøde.
Sikkerheden på bedriftsbalances poster er standardspredningen beregnet på de
repræsentative regnskaber (K2 og Ø2) efter principperne beskrevet af Kristensen et al
(2004b). Bedrifts N-overskuddet hos konventionelle brug er ret sikkert med kun 9 kg
N ha -1 i spredning, den lave spredning hænger sammen med at alle input/output poster
(undtagen fiksering) er handelsvarer med målt mængde og koncentration. Fikseringen
er ansat til forventet standardspredning til 25 %. Hos økologerne er den højere