Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til

Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006
Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk
mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen og Inge T. Kristensen, Danmarks
Jordbrugsforskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø.
I forbindelse med udarbejdelse af muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse til
Vandmiljøplan III blev der udarbejdet en analyse af forventede konsekvenser af
omlægning til økologisk mælkeproduktion, primært baseret på repræsentative
regnskabsdata for år 1999 Kristensen et al (2004a). Siden er repræsentative
regnskaber for år 2002 og gødningsregnskab for 2003 blevet bearbejdet, og det er
muligt at lave en opdateret beregning.
Konklusion
Forskellen i bedrifts N-overskud mellem konventionel mælkeproduktion på brug med
under 1,4 DE pr ha og økologisk mælkeproduktion er blevet indsnævret fra 49 kg N
pr ha i 1999 til 19 N ha -1 i 2003. Den mindre forskel forklares primært ved lavere
forbrug af handelsgødning hos de konventionelle mælkeproducenter og højere andel
af sædskiftet med fikserende afgrøder hos økologiske mælkeproducenter. Fratrækkes
luftformige tab og ændringer i jord-N fra bedrifts N-overskuddet estimeres der en
reduktion i N-udvaskningen på 32 kg N ha -1 ved ændring af konventionel
mælkeproduktion på brug med under 1,4 DE ha -1 til økologisk mælkeproduktion ud
fra omsætningen i de to brugstyper i 2003. Det samlede potentielle areal til
omlægning er 174.000 ha.
Resultater
I tabel 1 er vist den tidligere (1999) beregnede omsætning for konventionel
mælkeproduktion (K1) ved under 1,4 DE ha -1 , som gruppen af landbrug der uden
strukturelle ændringer kan omlægges til økologisk mælkeproduktion. Ligeledes er
økologisk mælkeproduktion i 1999 (Ø1) vist. I de næste kolonner (K2, K3 og Ø2, Ø3
er vist omsætningen i de tilsvarende driftsformer i 2002 og 2003 Kristensen (2005b).
Enkelte detaljer er beskrevet i appendiks A.
I forhold til de tidligere beregnede bedrifts N-overskud ses forbrug af handelsgødning
hos konventionelle mælkeproducenter at være 12 kg N ha -1 lavere , hvorfor
overskuddet og tabene bliver tilsvarende mindre. De økologiske har større areal med
fikserende afgrøder, og derfor højere fiksering end i år 1999. Disse effekter, sammen
med mindre forskelle i eksporten af N reducerer forskellen mellem konventionel og
økologisk mælkeproduktion i differensberegnet udvaskning fra tidligere 61 kg N i
1999 til 37 kg N ha -1 i 2002 og 32 kg N ha -1 i 2003.
Omlægningen af konventionelle brug til økologiske brug
Ovenstående bygger på den antagelse at de konventionelle brug med under 1,4 DE,
som potentielt tænkes omlagt til økologi, vil have samme struktur som økologerne
som gennemsnit i Danmark efter omlægning. Der er imidlertid forskelle i den
nuværende struktur og produktivitet som kan have indflydelse på om dette sker.
Derfor er der set nærmere på to måder at omlægge bedrifter og de heraf afledte
effekter på N omsætningen. Den første måde, O1 i tabel 2, er baseret på at den

omlagte bedrift vil have samme antal DE som oprindeligt, og at mælkeydelsen pr
årsko reduceres til gennemsnit for økologisk mælkeproduktion per årsko (Den mindre
belægningsgrad, i forhold til gennemsnit økologi reducerer foderbehovet 19 kg N ha -1
(15 %), og mælkeproduktionen sænkes fra 25 til 23 kg N ha -1 . Bedrifts Noverskuddet
bliver herved reduceret fra 98 til 83 kg N ha -1 (16 %). Emissionsposterne
reduceres tilsvarende 16 %, og udvaskningen beregnet ved differensformindskelse
med 41 kg N ha -1 i forhold til det konventionelle udgangspunkt. I andet scenarie (O2)
opretholdes mælkeproduktion på bedriftsniveau ved at øge dyreholdet tilsvarende
ydelsesforskellen mellem økologiske og konventionelle malkekøer. Det andet
omlægningsscenarie giver lidt mindre effekt end scenarie O1, idet dyreholdet er lidt
højere. Korrektion for ændret jord-N er sandsynligvis lidt for høj idet den lavere
belægningsgrad medfører mindre husdyrgødskning og derved nogle få kg N lavere
akkumulering af jord-N, denne effekt er ikke gennemregnet.
Diskussion af sikkerhed og forudsætninger
Bedrifts N-overskud kan også estimeres med udgangspunkt i en analyse af 25
konventionelle og 13 økologiske studielandbrug, Nielsen og Kristensen (2005). Her
blev fundet et bedrifts N-overskud hos konventionelle mælkeproducenter på 158 kg N
ha -1 ved 147 kg udbragt husdyrgødnings-N per ha og økologisk på 106 kg N ha -1 ved
samme belægningsgrad. Det økologiske N-overskud kan korrigeres fra 147 til 121 kg
udbragt husdyrgødnings-N per ha (Ø3). På tværs af alle målte N-overskud blev fundet
88 kg mindre overskud per 100 kg udbragt husdyrgødning per ha. O1 scenariet for
omlægning til økologisk mælkeproduktion kan således beregnes til 23 = (147 –
121)*88 kg mindre bedriftsoverskud ved 121 kg udbragt husdyrgødning. Bedrifts Noverskud
efter omlægning til økologi bliver altså 83 kg N ha -1 (=106 – 23). En
genberegning på økologiske mælkeproduktionsbedrifter af hældningen per 100 kg N i
udbragt husdyrgødning per ha på et lidt mindre antal bedrifter end i analysen af
Nielsen og Kristensen (2005) blev der fundet 65 kg nedgang i bedrifts N-overskuddet
per 100 kg udbragt husdyrgødning (P=0,25), anvendes denne hældning fås 17 kg
nedgang i bedrifts N-overskuddet, og bedrifts N-overskud efter omlægning til økologi
bliver 89 kg N ha -1 (=106 – 17)
Kvælstoffiksering hos konventionelle mælkeproducenter er estimeret fra nyere data fra
år 2004 (Kristensen (2005a), hvor kløverindholdet hos konventionelle landmænd er
øget fra tidligere 19 % (år 1989-1995) til 25 % kløverdække i kløvergræsmarker
(1037 stikprøver på 15 studielandbrug i 2004), dette niveau var tæt på det tidligere
antagne kløverindhold, og fikseringen er derfor fortsat ansat til 100 kg N ha -1
sædskiftekløvergræs. Kløverindholdet hos økologiske landmænd lå på niveau med
tidligere undersøgelser, og fikseringen i økologisk dyrket sædskiftekløvergræs er
fortsat ansat til 150 kg N ha -1 Kristensen (2003). I tidligere rapport var øget
kløverindhold i svagere gødet kløvergræs allerede indregnet, og der er således ingen
ændring i fikseringen per ha bælgplanteafgrøde.
Sikkerheden på bedriftsbalances poster er standardspredningen beregnet på de
repræsentative regnskaber (K2 og Ø2) efter principperne beskrevet af Kristensen et al
(2004b). Bedrifts N-overskuddet hos konventionelle brug er ret sikkert med kun 9 kg
N ha -1 i spredning, den lave spredning hænger sammen med at alle input/output poster
(undtagen fiksering) er handelsvarer med målt mængde og koncentration. Fikseringen
er ansat til forventet standardspredning til 25 %. Hos økologerne er den højere

fiksering årsagen til at spredningen på overskuddet er dobbelt så høj som hos de
konventionelle mælkeproducenter. De enkelte tabsposter (emissioner, ændring i jord-N og
udvaskning) er til gengæld mere usikre, men den samlede fordeling har samme sikkerhed som
bedrifts N-overskuddet, hvorfor usikkerheden mest er knyttet til fordelingen mellem de
enkelte poster, hvis en post skal være større må en anden post være tilsvarende mindre.
Ændringen i jord-N er beregnet med C-tool (Berntsen og Petersen (2005) ud fra input af
kulstof til jorden (planterester i halm, stub og rod, samt fra udbragt husdyrgødning). Årsagen
til den relativt store indlejring af N i jordpuljen hænger sammen med et højt gennemsnitligt
C/N-indhold på de dominerende grovsandede jorde, hvor mælkeproduktionen foregår. I
nærværende analyse er jordenes initialværdi beregnet som simpelt gennemsnit af alle
kvadratnets jordprøverne fra brug med mælkeproduktion, Heidmann et al (2001). Nyere
datasæt for initial C- og N-indhold på forskellige JB-nr (Berntsen og Petersen (2005) tyder på
at C/N-indholdet kan være overvurderet. En eventuel overvurdering af indlejret jord-N skulle
ikke påvirke forskellen mellem de forskellige brugstyper væsentligt, men vil øge niveauet af
udvaskning , og således give mindre forskel mellem udvaskningen målt ved differensmetoden
og udvaskning estimeret med N-les.

Tabel 1. N-omsætning på danske malkekvægsbedrifter. Kg N ha -1 år -1 +/- standardspredning,
Driftsform Konventionel under 1,4 DE Økologisk, alle
K1 K2 K3 Ø1 Ø2 Ø3
1999 1) 2002 2003 1999 1)
2002 2003
Ha 199.000 196.962 174.360 81.000 69.550 70.242
DE 192.456 193.463 170.493 103.680 82.150 79.151
Årskøer 49 56 82 89
Mælkeproduktion, kg/årsko 7.387 7.778 6.855 6.954
Mælkeproduktion, ton 856.823 923.710 816.280 2)
454.754 371.650 375.244 2)
Udbragt husdyrgødning 3) 103 108 103 135 125 121
Input Handelsgødning 87 4 75+/-4 71 0 0 1
Fiksering 24 22+/-6 22 69 75+/-19 75
Org.gødning, netto import 7 9+/-1 9 7 7+/- 1 8
Tilskudsfoder 47 46+/-2 45 33 32+/- 1 32
Nedbør 16 16+/-5 16 16 16+/- 5 16
Totalt input 181 169+/-9 165 125 130+/20 131
Ikke
Ikke
Output Mælk 23 25+/-1 dec24,6 28 27+/- 1 dec26,5
Kød 8 7+/-0 7 6 5+/- 1 5
Salgsafgrøde 14 15+/-1 15 2 2+/- 0 2
Totalt output 45 47+/-2 47 36 33+/- 1 33
Bedriftsbalance 136 122+/-9 117 87 97+/-20 98
Denitrifikation HG-lager 3)
2 1 1 3 2 2
Amm. tab stald og lager 5) 11 12 12 12 14 14
Markbalance 123 109 104 72 83 82
Amm. tab 2 & 6) 14 17 14 13 13 11
Denitrifikation 7) Udvaskning og ændring i
19 14 14 17 13 13
jord-N
90 79 75 44 57 58
Ændring i jord-N 8) +19 +19 +19 +34 +34 +34
Udvaskning ved differens 9) 71
60 56
10
23 24
Udvaskning ved N-les 10) 68 62
1
Se Kristensen, Kristensen et al (2004a), beregnet fra FØI-data i 1999, med normer for 2003, Anon (2002)
2
Beregnet ud fra mælkeproduktion per ha i 2002.
3
Antaget i 2002, Kristensen (2005c). I 2003 er udbragt husdyrgødning fra gødningsregnskaber 2003.
4
Beregnet med kun 25 kg N i handelsgødning til kløvergræs
5
Efter Andersen et al (1999) og Illerup et al (2002)
6
Efter Normhusdyrgødning, Poulsen et al (2001)
7
Beregnet med SimDen, Vinther og Hansen (2004)
8
Ændring i jord-N beregnet med C-tool, Berntsen og Petersen (2005)
9
Udvaskning = markbalance – amm. tab – denitrifikation +/- ændring i jordpulje
10 Kristensen et al (2003b)

Tabel 2. Scenarie for omlægning af konventionel mælkeproduktion med under 1,4 DE ha -1 til økologisk
mælkeproduktion i år 2003.
Driftsform Konv. Økol. Økol
K3
2003
O1 O2
Gruppe < 1,4 DE ha -1
Ens DE 11
Ens mælk 12
Ha 174.360 174.360 174.360
DE 170.493 170.493 180.431
DE ha -1 0,98 0,98 1,03
Mælkeproduktion, ton ECM 816.280 771.321 816.280
Mælk, kg DE -1 4.775 4.524 4.524
Mælk, kg ha -1 4.682
Udbragt husdyrgødning 13) 103
Totalt input 165 112 117
Totalt output 47 29 30
Bedriftsbalance 117 83 86
Denitrifikation HG-lager 3) 1 2 2
Amm. tab stald og lager 14) 12 11 12
Markbalance 104 70 73
Amm. tab 2 & 15) 14 10 10
Denitrifikation 16) 14 11 12
Udvaskning og ændring i jord-N 75 49
51
Ændring i jord-N 17) +19 +34 +34
Udvaskning ved differens 18) Mindre udvaskning ved omlægning af
konventionel til økologisk
56 15
17
mælkeproduktion 41
39
11 -1
Beregnet med samme DE som konv. < 1,4 DE ha og økologisk mælkeproduktion per DE.
12
Beregnet under antagelse af at samme mælkeproduktion opretholdes og økologisk mælkeproduktion per DE.
13
Udbragt husdyrgødning fra gødningsregnskaber 2003.
14
Efter Andersen, Sommer et al (1999) og Illerup, Birr-Pedersen et al (2002)
15
Efter Normhusdyrgødning, Poulsen, Børsting et al (2001)
16
Beregnet med SimDen, Vinther og Hansen (2004)
17
Ændring i jord-N beregnet med C-tool, Berntsen og Petersen (2005)
18
Udvaskning = markbalance – amm. tab – denitrifikation +/- ændring i jordpulje

Litteraturliste
Andersen, J. M., Sommer, S. G., Hutchings, N. J., Kristensen, V. F., and Poulsen, H.
D. 1999: Emission af ammoniak fra landbruget - status og kilder.
Ammoniakfordampning -redegørelse nr. 1. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Danmarks JordbrugsForskning.
Ammoniakfordampning - redegørelse nr.1, Danmarks JordbrugsForskning. 1-
71.
Anon. 2002: Vejledning og skemaer 2002/03.
http://www.pdir.dk/Files/Filer/Landbrug/Goedningregnskab/vejledning_og_sk
emaer.pdf, 1-99. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Plantedirektoratet.
Berntsen, J. and Petersen, B. M. 2005: C-TOOL, Danish version see
http://web.agrsci.dk/jbe/bin/ctool.html.
Heidmann, T., Nielsen, J., Olesen, S. E., Christensen, B. T., and Østergaard, H. S.
2001: Ændring i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra
Kvadratnettet 1987-1998. DJF rapport.Markbrug 54, 1-73.
Illerup, J. B., Birr-Pedersen, K., Mikkelsen, M. H., Winther, M., Gyldenkærne, S.,
Bruun, H. G., and Fenhann, J. 2002: Projektion Models 2010. Danish
emissions of SO2, NOX, NMVOC and NH3. NERI Technical Report 414, 192-200.
Kristensen, I. S. 2005a: Kløverindhold i sædskiftekløvergræs på private kvægbrug i
2004. Notat.
http://www.agrsci.dk/var/agrsci/storage/original/application/a58342f34e2f94a
2a3e832f623790aac.
Kristensen, I. S. 2005b: Nitrogen balance from dairy farms (1999). See
http://www.lcafood.dk/processes/agriculture/N_balance_dairyfarms.htm.
Kristensen, I. S. 2005c: Nitrogen balance from dairy farms (2002).
http://www.lcafood.dk/processes/agriculture/N_balance_dairyfarms_2002.htm
#table_1.
Kristensen, I. S., Kristensen, I. T., Halberg, N., and Kristensen, T. 2003a: Estimering
af N-balancer og -tab fra landbrugsbedrifter i et sammenhængende område ved
anvendelse af registerdata og typebedrifter . Illustration af metoden anvendt i
Mariager Fjord opland. Vandmiljøplan III. Rapport fra teknisk undergruppe:
http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Rap_fra_t_grupper/teknisk-undergr-
Mariager_Fjord_final.pdf.
Kristensen, I. S., Kristensen, T., and Nielsen, A. H. 2004a: Omlægning til økologisk
mælkeproduktion - konsekvenser for kvælstofomsætning, -udnyttelse og -tab.
I "Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab".
Forberedelse af Vandmiljøplan III. Rapport fra Kvælstofgruppen (F10).
http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Rap_fra_t_grupper/vmp3-rapport-frakvælstof.pdf.
Danmarks JordbrugsForskning.Rapport.Markbrug 103, 154-174.

Kristensen, I. S., Nielsen, A. H., Kristensen, T., Hvid, S. K., and Kristensen, K.
2004b: Usikkerhed ved beregning af nøgletal for miljøpåvirkninger. Kap 5. i
MST-rapport: "Miljøvurdering af landbrugsprodukter". se
http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-395-3/html.
Miljørapport [954], 39-46.
Kristensen, K., Jørgensen, U., and Grant, R. F. 2003b: Genberegning af modellen N-
LES. 12 pp. Baggrundsnotat til Grant, R og Waagepetersen, J. Vandmiljøplan II - slutevaluering. Danmarks
Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. ISBN:87-7772-776-2.
Nielsen, A. H. and Kristensen, I. S. 2005: Nitrogen and phosphorus surpluses on
Danish dairy and pig farms in relation to farm characteristics. Livestock
Production Science 96, 97-107.
Petersen, J., Petersen, B. M., Blicher-Mathiesen, G., Ernstsen, V., and Waagepetersen,
J. 2006: Beregning af nitratudvaskning. Forslag til metode, der sikrer
ensartethed i sagsbehandlinggen i forbindelse med fremtidig miljøgodkendelse
af husdyrudvidelser.http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/5F609D15-
F8A9-4EF3-AA0F-0170FE973105/0/VVM_Nitratvejledningsgruppe.pdf, 1-
142.
Poulsen, H. D., Børsting, C. F., Rom, H. B., and Sommer, S. G. 2001: Kvælstof,
fosfor og kalium i husdyrgødning - normtal 2000. DJF-rapport, Husdyrbrug
36, 1-152.
Vinther, F. P. and Hansen, S. Vinther, F. P. and Hansen, S. 2004: SimDen - en simpel
model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation. see
www.agrsci.dk/simden .104, 1-47. DJF rapport Markbrug.

Appendiks A.
Gødningsforbruget i regnskabsdata er afstemt med 4 % højere
handelsgødningsforbrug for at ramme samme niveau som Danmarks statistik. Øvrige
poster stemmer ligesom i 1999 rimeligt med data fra Danmarks statistik: areal,
dyrehold, forbrug af tilskudsfoder, kornomsætning med mere, se tabel 3 i Petersen et
al (2006). I regnskabstyperne (K1 & K2) er handelsgødningsforbruget beregnet ud fra
afgrødernes normbehov, i gennemsnitstyperne fra gødningsregnskaberne (K3 og Ø3)
er indsat den gennemsnitlige forbrugte mængde handels- og husdyrgødning på
tilsvarende typer beregnet fra gødningsregnskaberne i 2003 efter metoden beskrevet i
Kristensen et al (2003a). Disse typer (K3 og Ø3) er beregnet ud fra DE, mens de
repræsentative regnskaber er beregnet ud fra økonomisk afkast. I
gødningsregnskaberne er der mindre areal og dyrehold hos konventionelle
mælkeproducenter, mens økologiske mælkeproducenter har samme areal og dyrehold
i de to år.
År 2003 (K3 og Ø3) er således dannet ved at tage data fra tre opgørelser:
- fra gødningsregnskaber i 2003: areal, dyrehold, omsætnings af husdyr- og
handelsgødning.
- fra repræsentative FØI regnskaber i 2002: tilskudsfoder, mælke- og kød
produktion, salg af planteprodukter, udbytter af salgsafgrøder.
- fra studielandbrug er overført gennemsnitlige nettoudbytte, undtagen
konventionel varig græs (2.300 hos konventionelle og 2.000 FE/ha hos
økologiske landmænd), fikseringen er beregnet på baggrund af gennemsnitlige
visuelle kløverdækninger, og depositionen er sat til landsgennemsnittet.