Kateter á demeure - Coloplast

Kateter á demeure
Artiklen omhandler behandling
med urinvejskatetre,
der efterlades til permanent
drænage af urinblæren.
Indikationer for kateteranlæggelse
Der skal altid foreligge en medicinsk
indikation for at anlægge et
permanent blærekateter. Bakteriuri
vil forekomme hos 100% efter tre
ugers behandling, og dermed kan
der opstå febrile infektioner. Der
vil ofte være uretrale gener, i form
af trykkende ubehag og uretrit, så
Steril intermitterende kateterisation
og Ren intermitterende kateterisation
skal foretrækkes, hvis det
er muligt.
Korttids/langtidsbehandling
Ved kortidsbehandling er kateterets
liggetid max. tre uger. Det
anvendes ved akut urinretention,
timediuresemåling, kraftig blødning
fra urinvejene og ved større
operative indgreb. Ved langtidsbehandling
er kateterets liggetid
over tre uger. Det anvendes som
Kateter á demeure
Tilstoppede urinvejskatetre
en permanent løsning ved kronisk
urinretention, hvor blæremuskelen
er svækket eller ødelagt. Årsagen
kan være sygdom eller traume
i centralnervesystemet, f.eks.
multipel sclerose eller spastisk
lammelse. Andre årsager er perifer
nerveskade på grund af diabetes,
kirurgi i det lille bækken, rygtraumer,
prostataobstruktion eller
myogen (overstrakt) blære.
Katetertype og størrelse
Silikonekateter
Ballonkateter fremstillet af 100%
silikone. Det er blødt og vævsvenligt,
idet det er glat på overfladen.
Det er ikke allergifremkaldende og
har en større lumen end latexkateter.
Siilikonekatetret skal altid
1-5
6-7
Nr. 5 2008
Af uroterapeut Birgitte Vendelbo,
Urologisk Ambulatorium, Herlev Sygehus
anvendes ved langtidsbrug og ved
latexallergi og har en liggetid på
maksimalt tre måneder.
Silikonekateter med Tiemannspids
Kateter med bøjet spids, der
bruges, hvis prostata er vanskelig
at passere.
Silikonebelagt latexkateter
Latex kateter, hvor overfladen
er belagt med silikone. Det kan
anvendes ved korttidsbrug og har
en liggetid på en til fire uger. Det
må ikke bruges ved latexallergi.
Skyllekateter
Specialkateter fremstillet af plastik
eller silikone, et stift kateter med
stor lumen og store kateterhuller.
Silikone kateter Latex kateter
Folysil kateter i 100% silikone 8

Kateter á demeure
Anvendes ved blødning og ved
operation på de nedre urinveje.
Suprapubisk kateter (topkateter)
Til suprapubisk anlæggelse findes
et specialkatetersæt, der indeholder
trochar og silikonekateter. I
vores afdeling bruger vi et kateter,
som har integreret ballon og hul
for enden. Det giver mulighed for
at skifte kateteret via en guidewire,
og det har den fordel, at der ikke
kommer “kravedannelse” af ballonen,
når den tømmes. Kateteret
kan fjernes, uden der er modstand
Kateterstørrelse
Standardstørrelse er CH 12-16.
Kateteret skal være så lille som
muligt, men det er vigtigt, at
blæren dræneres sufficient. I de
tilfælde, hvor der er blodig eller
plumret urin, kan kateterstørrelsen
Farvekoder, Ch størrelse
øges til CH 18, da størrelsen på
hullerne herved øges.
Suprapubisk eller uretralkateter
Uretralkateter anvendes som standard.
Det kræver øvelse at anlægge
et suprabubisk kateter,
og det bliver derfor stadig ikke brugt
i så stor udstrækning som uretralkateteret.
Et suprapubisk kateter
giver færre gener end et uretralkateter.
Ubehag og trykgener i urinrøret
undgås, seksualliv er muligt, og det
er mere hygiejnisk.
Ulempen er,
at patienter med
urininkontinens
fortsat kan være
utætte gennem
urinrøret. Hvis
katetret falder
ud, skal det
genanlægges
indenfor kort tid,
da indstikskanalen
ellers vil lukke
til.
Kateteranlæggelse
og skiftning
Uretralkateter
Procedurerne
foregår med
aseptisk teknik, og der udføres
håndvask/hånddesinfektion før og
efter proceduren. Meatus afvaskes
med saltvand. Er der synlig forurening
afvaskes genitalia med vand
og sæbe, eller vaskecreme.
Mænd
Der instilleres 10 ml klorhexidin/
lidocaingel i urinrøret. Kateteret
indføres, og penis holdes i lodret
stilling, så den penoscrotale vinkel
udrettes.
Kvinder
Der bruges min. 5 ml klorhexidin/
lidocaingel.
Når kateteret er velplaceret i
blæren, fyldes ballonen med 5 ml
væske. Til silikonekatetre bruges
en opløsning af glycerin 10%/
vand, da sterilt vand/saltvand
diffunderer gennem ballonmembranen.
Til latexkatetre kan sterilt
vand eller saltvand anvendes. Der
observeres, om der kommer urin.
Kateteret trækkes let tilbage, til
der er modstand. Kateterpose/
ventil tilkobles, og systemet fikseres
på lår eller læg, således at
træk og knæk undgås. Hos mænd
bør kateteret fikseres, så den penoscrotale
vinkel udrettes.
Suprapubisk kateter
Proceduren foregår i lokalbedøvelse.
Det forudsætter dog, at
blæren kan rumme mindst 200
ml, ellers lægges kateteret ultralydsvejledt,
alternativt må patienten
i kortvarig anæstesi for at få
det lagt.
Efter huddesinfektion anlægges
der lokalbedøvelse. Der lægges
et lille snit i huden over skambenet,
og trocharen føres igennem
til blæren. Kateteret indføres
gennem trocharen, som splittes
og fjernes. Ballonen fyldes, som
ovenstående, og indstiksstedet
dækkes med steril, tætsluttende
forbinding, indtil blødningen ophører.
Uretralkateter Figur 1 Suprapubisk kateter Figur 2
Skiftning af suprapubisk kateter
Til denne procedure anbefales
det at have en hjælper. Hjælper
afvasker omkring indstikssted
med vand og sæbe, eller saltvand.
Kateterballonen tømmes for væske,
gel injiceres i indstikskanalen.
Kateteret fjernes.
Der påsmøres gel på kateterspidsen,
og kateteret indføres til blæren,
se figur 2. Forbinding er ikke
nødvendig, med mindre der er
generende sekretion fra kanalen.
Kateterpleje korttids/langtidsbehandling
Kortidsbehandling
(max. tre uger)
Der anvendes steril urinpose med
prøveudtagningsstuds og bundaftapning.
Systemet må kun brydes
ved dysfunktion.
Ved indikation for kateterskylning
skal det foregå med aseptisk
teknik og sterile utensilier, og
efterfølgende tilkobles en ny steril
urinpose. Hvis der skal tages
urinprøve til dyrkning og resistens,
skal den udtages aseptisk med
steril sprøjte og kanyle ved aspiration
fra prøveudtagningsstuds
efter forudgående desinfektion.
Urinposen skal tømmes når den
er max. ¾ fuld, studsen aftørres
med sugende papir, og der bruges
usterile engangshandsker, hvis det
udføres af plejepersonale. Kateterslangen
fikseres så tryk, knæk og
træk undgås, og urinposen place-
SIDE 2 • FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 5-2008 FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 5-2008 • SIDE 3

Kateter á demeure
res ca. 50 cm under blæreniveau.
Daglig hygiejne af genitalia, samt
ved synlig forurening. Håndvask/
hånddesinfektion udføres før og
efter hver kateterkontakt.
Langtidsbehandling
(mere end tre uger)
Kateterventil er den mest komfortable
løsning og bruges i vid
udstrækning, når urinpose kan
undværes. Systemet fylder ikke så
meget og kan placeres i underbukserne.
Blæren tømmes ved
trang, eller mindst hver 3. time.
Men det forudsætter, at patienten
selv kan håndtere brugen af
ventilen. Kateterventilen er ikke en
god løsning, hvis der er overaktivitet/spasmer
i blæren, da det vil
medføre urinlækage. Der anvendes
usterile dag og natposer med
bundaftapning. Urinposen skal
tømmes, når den er max. ¾ fuld,
studsen aftørres med sugende
papir, og der bruges usterile engangshandsker,
hvis det udføres
af plejepersonale. Kateterslangen
fikseres så tryk, knæk og træk
undgås, og urinposen placeres ca.
50 cm under blæreniveau. Urinposer
og ventil skiftes mindst 1 gang
ugentlig, samt ved behov.
Natposen kan genanvendes, men
risiko for krydskontamination er til
stede. Daglig hygiejne af genitalia,
samt ved forurening. Ved suprapubisk
kateter udføres hygiejne
omkring indstiksted ved brusebad,
eller vask med vand og sæbe.
Håndvask/hånddesinfektion
udføres før og efter hver kateterkontakt.
Valg af urinposer
Mange patienter vil i høj grad selv
kunne administrere tømning og
skiftning af ventil og urinposer.
Det må være en selvfølge, at
patienten bliver tilbudt et system,
som er komfortabelt, let og sikkert
at anvende.
Diskretion har også stor betydning,
især for den yngre patientgruppe,
og en god løsning kan her
være en mavepose (Belly Bag),
som et godt alternativ.
Kateterproblemer
De hyppigst forekommende problemer
er
• kateteret fungerer ikke
• kateteret falder ud
• symptomgivende infektion
• urinlækage.
Kateteret fungerer ikke
Årsager
knæk på kateterslangen, tilstopning
på grund af kalkdannelse,
hæmaturi eller plumret urin.
Løsning
Knæk på kateterslangen: fiksering
af slangen, så knæk ikke kan opstå.
Tilstopning: fast skylning af kateteret
med 50-100 ml saltvand,
dagligt eller 2-3 gange ugentligt.
Øgning i kateterstørrelse, maksi-
malt til CH 18. Hyppigere kateterskift.
Kateteret falder ud
Årsager
Der er ingen væske i ballonen.
Ballonen er revnet på grund af
blæresten.
Løsning
Brug en opløsning af glycerin
10%/vand til kateterballonen. Det
er med som standard i de fleste
kateterpakninger. Hvis der bruges
sterilt vand, skal ballonen checkes
og efterfyldes til 5 ml hver 2. uge.
Hvis ballonen revner gentagne
gange, skal der undersøges for
blæresten.
Symptomgivende infektion
Alle patienter med permanent
kateter har bakteriuri. Infektioner
skal kun behandles, hvis
der er symptomer i form
af feber eller smerter over
blæren. Bakterierne danner en
biofilm på kateterets overflade.
Et organisk stof beskytter dem
mod antibiotika, så infektionen
kan være svær at behandle. Urindyrkning
og resistens udføres
inden behandling startes, hvis det
er muligt.
Kateteret skiftes, når antibiotisk
behandling startes. Forebyggende
langtidsbehandling med antibiotika
må aldrig bruges, da det udvikler
resistens.
Urinlækage
Årsager
Manglende funktion af kateteret,
blærespasmer, for meget væske i
kateterballonen.
Løsning
Manglende funktion af katetret -
se under ”Kateteret fungerer ikke”.
Blærespasmer
kan afhjælpes med blæreafslappende
medicin (eksempelvis
Detrusitol ® eller Vesicare ® ). For
meget væske i kateterballonen
kan irritere blærevæggen, og blæren
bliver dårligere dræneret. Som
standard instilleres der 5 ml væske
i ballonen.
SIDE 4 • FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 5-2008 FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 5-2008 • SIDE 5
Referencer
Styring af infektionshygiejne i
sundhedssektoren-Del 7:
Krav til brug af katetre, der
efterlades som urinvejsdrænage.
Anne-Lise Bendtsen:
Kateter á dameure, Rüsch
1996
Katetergruppen under FS29:
Suprapubisk kateter, Rüsch
2004.

Tilstoppede urinvejskatetre
Projekt om tilstoppede urinvejskatetre i hjemmeplejen i Århus Kommune
Et permanent urinvejskateter
indebærer mange komplikationer
for den enkelte borger,
deriblandt kateterstop. Årsagen
kan være forkalkninger, også kaldet
inkrustationer. Formålet med pilotprojektet
var, at undersøge sammenhængen
mellem døgndiureser under
700 ml og tilstoppede katetre hos
borgere med permanente urinvejskatetre.
Resultatet viste ingen signifikant
sammenhæng mellem døgndiureser
under 700 ml og hyppigheden
af kateterskift på grund af tilstopning.
Der er behov for opfølgende
studier omhandlende inkrustationer.
Et sådant studie må forventes at
strække sig over en flerårig periode.
Baggrund
Vi deltog i The European Association
of Urology Nurses kongres i Paris
i 2006. Den svenske uroterapeut
M. Lauritzen fra Karolinske sygehus
holdt et glimrende oplæg om
problemer med katetre, der ofte
stopper til. Der var efterfølgende
en livlig diskussion. Der var mange
spørgsmål fra den primære sektor
om tilstoppede katetre. Eksempelvis
om man skal skylle katetrene, skifte
oftere, skifte til et større kateter eller
måske en anden type kateter, og
kan det hjælpe at give en form for
medicin eller kosttilskud? Det kneb
med at finde gode evidensbaserede
svar. Vi behandler ikke ens, hverken
indenfor eller udenfor landets grænser.
Diskussionerne gav flere af os
lyst til at gå hjem og kigge yderligere
på disse problemstillinger.
Efter at have søgt og læst litteratur
Hjemmeplejeleder Aase Grundal, Lokalcenter Tranbjerg, Århus Kommune
Afdelingssygeplejerske Lisbeth Breindahl, Urologisk ambulatorium, Skejby Sygehus
om emnet 1-8 , besluttede vi i første
omgang at iværksætte et mindre
projekt i Århus kommune. Resultaterne
fra dette første mindre projekt
er beskrevet i denne artikel, i forkortet
og redigeret udgave. De første
foreløbige resultater blev endvidere
fremlagt på Nordisk Urologisk Kongres
i Århus i juni 2007. Det er vores
håb, at vi kan igangsætte yderligere
projekter samt inspirere andre til at
undersøge problemstillinger omkring
tilstoppede urinvejskatetre.
Et en-dags prævalens studie viste,
at 3,9 % af borgerne i danske
kommuners hjemmepleje havde et
permanent kateter 3 . Getliffe har påvist,
at mere end 50% af brugerne
oplever kateterstop 4 . Et kateterstop
opstår, når urinen ikke kan passere
lumen i katetret. Årsagen kan
være inkrustationer. Inkrustation er
et resultat af, at ion-komponenter i
urinen udkrystalliseres og sætter sig
på overfladen af katetret og danner
en biofilm. Den hyppigste årsag
er bakterien Proteus Mirabilis 5,6 . En
undersøgelse fra 1997 viste, at
alle dengang markedsførte katetre
var sårbare overfor inkrustationer, og
at der ikke fandtes effektive måder
at kontrollere eller undgå kateterstop
6 . Kateterstop er traumatisk for
borgeren, og indebærer smerter og
ubehag, og ofte besøg på sygehuset.
Hjemmesygeplejersken oplever
kateterstop som en ressourcekrævende
opgave. Vi undersøgte borgere
med permanente katetre for at
kortlægge sammenhængen mellem
døgndiurese og inkrustationer.
Materiale og metode
Inklusionskriterier
I undersøgelsen indgik borgere med
anlagt permanent suprapubisk eller
urethral urinvejskateter i mere end
tre uger.
Eksklusionskriterier
• Borgere der selv rykker katetret
ud oftere end hver tredje uge
• Borgere der er for demente til at
underskrive en samtykke erklæring
• Borgere med akut opstået behandlingskrævende
sygdom
• Borgere med akut symptomgivende
og behandlingskrævende
urinvejsinfektioner.
Design
Borgerne blev informeret skriftligt
og mundtligt om studiet, og skriftligt
samtykke blev indhentet. Der blev
indsamlet relevante oplysninger om
varighed og årsag til kateterbrug,
katetertype og størrelse, ballonindhold,
hvem der skiftede katetret
og hyppigheden af kateterstop og
skift. Undersøgelsen blev foretaget
over fem hverdage i borgernes hjem.
Plejepersonalet udleverede urinmålebæger
samt skema til optegnelse
over døgndiurese og instruerede
borgerne i brug.
Resultater
Der var i alt 27 deltagere. Den gennemsnitlige
døgndiurese var 953 ml.
(døgndiureserne på 609 ml og 670
ml medregnes ikke på grund af spild
og usikkerhed). Den højeste gennemsnitlige
døgndiurese var 2900 ml
og den gennemsnitlige døgndiurese
var 1456 ml. Ingen af deltagerne
havde døgndiureser under 700 ml.
Skifteintervallerne fordelte sig fra en
halv uge til 12 uger. Se grafen nedenfor
for sammenhængen mellem
skifteinterval og døgndiurese.
Konklusion
Der var for få deltagere til at kunne
drage væsentlige konklusioner. Der
var væsentlige fejlkilder i form af
manglende oplysninger om skifteinterval,
manglende oplysninger om
døgndiureser, for stor usikkerhed om
døgndiureser og spild ved siden af
katetret. Der er behov for opfølgende
studier, hvor der fokuseres direkte
på borgere, som har problemer med
inkrustationer. Et sådant studie må
forventes at strække sig over en flerårig
periode for at sikre tilstrækkelig
antal deltagere samt valide data.
Referencer
1. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren
- del 7: krav til brug af katetre, der
efterlades som urinvejsdrænage, Dansk
Standard, (2001) DS 2451-7, 1. udgave
08-21
2. Long-term catheter use in the community,
Getliffe K A (1995) Nursing Standard (31):25-7
3. Complications of urinary tract infections associated
with devices used for long-term bladder
management, David J. Stickler and J Zimakoff
(1994) Journal of hospital infections 20:177-94
4. The Characteristics and management of
patients with recurrent blockage of long-term
urinary catheters, Getliffe K A (1994), Journal of
Adv Nursing 20:140-9
5. Encrustation of biomaterials in the urinary tract,
Greg L. Shaw, Simon K. Choong, Christopher
Fry, Rewiev, (2005) Urol Res 33, 17-22
6. Modulation of crystalline Proteus Mirabilis
biofilm development on urinary catheters, David
J. Stickler and Sheridan D. Morgan, (2006)
Journal of Medical Microbiology 55, 489-494
Graf over sammenhæng mellem skifteinterval og døgndiurese
7. Does the valve-regulated release of urine
from the bladder decrease encrustation and
blockage of indwelling catheters by crystalline
proteus mirabelis biofilms? N.A. Sabbuba,
David J. Stickler et al, (2005) The journal of
urology, vol.173, 262-266
8. Freeing the system K A Getliffe (1993) Nursing
Standard 3 (8): 16-8.
Baggrundslitteratur
Prospective study of individuals with long-term
urinary catheters colonized with proteus species
Sunil Mathur, Marc T.E. Suller, David J. Stickler et
al (2006) BJU international 97, 121-128. Genotyping
demonstrates that the strains of proteus
mirabilis from bladder stones and catheter encrustations
of patients undergoing long-term bladder
catheterization are identical, N.A. Sabbuba, David
J. Stickler et al, (2004), The journal of Urology, vol.
171,1925-1928.
SIDE 6 • FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 5-2008 FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 5-2008 • SIDE 7
MI.
4000
3000
2000
1000
0
Uge 1
2 patienter
Uge 2
1 patient
Uge 3
1 patient
Uge 4
3 patienter
Patient med kateterskift
Uge 5
1 patient
Uge 6
1 patient
Uger
Uge 7
1 patient
Uge 8
4 patienter
Uge 9
0 patienter
Uge 10
2 patienter
Uge 11
0 patienter
Uge 12
7 patienter

Folysil kateter i 100% silikone
100% silikone
Folysil er et sterilt 2-vejs kateter af 100% silikone, der ikke er allergifremkaldende. Materialet er vævsvenligt og
reducerer risikoen for forsnævringer, inkrustationer og infektion 1,2,3 .
Optimal drænage
Folysil har en større inderlumen end tilsvarende latex-katetre, hvilket betyder:
• Optimal drænage
• Reduceret risiko for inkrustationer
• Forlænget liggetid
Til uretralt eller suprapubisk brug
Alle Folysil katetre er velegnede til uretralt eller suprapubisk anlæggelse.
Ved specielle behov kan de åbne Folysil katetre anlægges ved hjælp af guidewire.
Bredt sortiment
Folysil sortimentet består af:
• Nelaton kateter med eller uden riller
• Tiemann kateter
• Kvindekateter
• Børnekateter med integreret stillet
• Variabel ballonstørrelse
Conveen sterile urinposer
Conveen urinposesortimentet består af sterile urinposer, som bl.a. har:
• tømningsventil der nemt kan betjenes med én hånd
• blød bagside
• knækfri, fleksibel og justerbar slange, der sikrer et frit urinflow
• prøveudtagningsstuds
• flerkammersystem
• 350 ml, 500 ml, 600 ml og 750 ml.
Artiklerne i “Fokus på Inkontinens - Special” skrives af forfattere, som repræsenterer forskellige behandlingsinstitutioner fra
hele landet. Af den grund må vi understrege, at fremkomne holdninger og synspunkter i artiklerne er forfatternes egne og ikke
nødvendigvis i overensstemmelse med Coloplasts holdning.
Coloplast Danmark A/S
Møllevej 11-15
2990 Nivå
Telefon 4911 1213
Telefax 4911 1212
www.coloplast.dk
Referencer
1. Morris N. 5 et Al: Which indwelling urethral
catheters resist encrustation by Proteus Mirabilis
biofilms? British J. of Urology 1997, 80, 58-63.
2. Elhilai M. et Al: Urethral stricture following
cardiovascular surgery: role of urethral ischemia;
J og Urology,m 1986, vol. 135; 275-77.
3. Ferrie B.G.: Comparison of silicone and latex.
Se mere på
www.coloplast.dk
eller kontakt vores Kundeservice på
4911 1213
og Conveen er registrerede varemærker ejet af Coloplast A/S. © 2008/7. Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark. kmr/658 CC0093