Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Den Kriminalpræventive Dag
2011
Se hvad der skete da
500 eksperter og fagfolk
mødtes i Esbjerg

2
Har du set
vores nye
hjemmeside?
www.dkr.dk
Det Kriminalpræventive Råd
Odinsvej 19, 2. tv.,
2600 Glostrup
45 15 36 50
dkr@dkr.dk
www.dkr.dk
Ansvarshavende redaktør:
Sekretariatschef
Anna Karina Nickelsen
Fotos:
© Thomas Jensen, Operate
© Ulla Skov, DKR
Tryk:
Prinfo Holbæk
Oplag:
2.300
DKR-nr.: 11-401-0244
ISBN: 978-87-88789-30-0
August 2011
Kopiering tillladt med kildeangivelse

Den Kriminalpræventive Dag
2011
Hvordan forebygger vi ungdomskriminalitet?
Indhold
Ungdommen er mere lovlydig 4
Spots fra dagen 6
Workshop #1: Inddragelse af civilsamfundet 8
Workshop #2: Den gode primære forebyggelse 9
Workshop #3: Ungesamråd 10
Workshop #4: Voldens sociale slagside 11
Workshop #5: Bander og grupperelateret kriminalitet 12
Workshop #6: God løsladelse 13
Præsentation af stande 14
De nominerede projekter 17
Børn af indsatte 17
Fodbold i Esbjerg Øst 18
Mohammed skal også dyrke sport 19
Rap redder unge 20
Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 21
Efterskrift 22
3

4
Kriminaliteten blandt de unge er ikke steget
siden 2005, fastslår Flemming Balvig i sin
nye ungdomsundersøgelse.
Ungdommen er mere lovlydig
Ungdomsundersøgelsen blev præsenteret
i Esbjerg Musikhus.
”Min undersøgelse viser, at der
er en klar sammenhæng mellem
trivsel i skolen og lovlydighed.
De unges skolegang er især vigtig
for, om de bliver indblandet i
alvorlig kriminalitet eller ej.
Gode skoleforhold mindsker risikoen
for, at den unge begår alvorlig
kriminalitet, og øger samtidig
sandsynligheden for, at
unge helt afholder sig fra tyveri,
hærværk og vold mv.”, siger
Flemming Balvig.
Han er manden bag ungdomsundersøgelserne
og var en af hovedtalerne
på Den Kriminalpræventive
Dag i Esbjerg den 29. marts 2011.
Ungdomsundersøgelsen ”Lovlydig
Ungdom” er seneste skud på
stammen af ungdomsundersøgelser,
der tidligere er gennemført i
1979, 1989, 1999 og 2005.
Kriminalitet er blevet unormalt
- Der er i løbet af de seneste årtier
sket en polarisering af de unge i
den forstand, at der er blevet relativt
færre, der kriminalitetsmæssigt
placerer sig i mellemgruppen af
småkriminelle, hvori de fleste unge
tidligere befandt sig. Billedet er
blevet mere sort-hvidt, forklarer
Flemming Balvig. For første gang i
historien er kriminalitet blandt børn
og unge statistisk set blevet unormalt.
Det er ikke de småkriminelle
børn og unge, der længere udgør
flertallet, men derimod de helt eller
næsten helt lovlydige børn og
unge.
Afstanden mellem de unge, der udøver
kriminalitet, og de, som ikke
gør, er i dag blevet betydelig større.
- Enten har man begået relativt alvorlig
kriminalitet – hvilket typisk også
betyder, at man har begået relativ
megen kriminalitet – eller også har
man været og er særdeles lovlydig i
hvert fald i forhold til de kriminalitetsformer,
der indgår i ungdomsundersøgelsen
”Lovlydig ungdom,” fortæller
professor og forsker ved Køben-
havns Universitet Flemming Balvig.
Årsager til fald i ungdomskriminalitet
• Øget kontrol med og overvågning af tingene
(”situationel kriminalprævention”)
• De rige børn og unge (de seneste år)
• Den kontrollerede barndom
• Den fremtidsdisciplinerede ungdom (især tidligere)
• Mindskede flertalsmisforståelser (de seneste år)
• Samfundets ”civilisering”
Hvis kriminaliteten blandt børn og unge skal falde yderligere, er det ifølge
Flemming Balvig vigtigt at have endnu mere fokus på trivsel og rummelighed i
skolen.

Hvorfor falder kriminaliteten?
Ifølge Flemming Balvig skal faldet i
ungdomskriminaliteten forklares
ud fra flere faktorer.
Bedre overvågnings- og sikringsmetoder
i det offentlige rum har gjort
det vanskeligere at ødelægge og
stjæle. Desuden tilbringer børn og
unge mere tid i institutioner, og det
gør, at de er under mere opsyn.
Bedre økonomiske levevilkår i befolkningen
generelt gør, at børns og
unges behov for at begå kriminalitet
falder. Hvorfor fx stjæle, hvis du kan
få, hvad du ønsker af dine forældre?
En ny livsstil har udviklet sig hos
børn og unge, hvor man er mindre
optaget af, hvad der er sjovest lige
nu, og mere optaget af, hvad der er
bedst på længere sigt, siger professoren,
hvis undersøgelser er gennemført
ved, at elever i folkeskolens
8. klasser i Gladsaxe, Allerød
og Nordjylland siden 1989 har udfyldt
anonyme spørgeskemaer.
Skoletrivsel er afgørende
For at sikre den positive udvikling i
ungdomskriminaliteten er børns og
unges trivsel i folkeskolen af afgørende
betydning.
Den vigtigste årsag - ikke den eneste,
men den vigtigste - til at unge i
og omkring den kriminelle lavalder
havner i relativt alvorlige kriminalitetsproblemer,
er dårlig skoletrivsel.
- Skoletrivsel er selvfølgelig vigtig i
sig selv – men når jeg fremhæver
den her, er det også fordi skoletrivsel
har en stærk sammenhæng
med andre vigtige forhold. Jo bedre
man synes om at gå i skole,
desto større sandsynlighed for, at
man vil fortsætte med uddannelse
ud over folkeskolen, og derfor desto
bedre muligheder for et godt
voksenliv, siger Flemming Balvig
og fortsætter: - det tal jeg næste
gang, når selvrapporteringsunder-
Børne- og ungdomskriminaliteten
i Danmark
• Faldende tendens i op mod
et kvart århundrede
• Faldet er ujævnt (”bølger”)
• Tilsvarende tendens(er) i
andre lande
• Omfatter bredt spektrum af (straffelovs)overtrædelser,
men næppe alle
• Stærkest for mindre alvorlig
kriminalitet
• Stærkest blandt de mindst
kriminelle
• Måske den mest lovlydige ungdom
i det sidste halve århundrede
– eller nogensinde?
søgelserne skal gennemføres –
formentlig i 2015 – personligt vil
være mest spændt på, er ikke et af
de mange kriminalitetstal, men
derimod andelen af børn og unge,
der synes vældig godt om at gå i
skole. Skulle det vise sig, at min
teori ikke holder – altså at øget
skoletrivsel ikke fører til mindre kriminalitet
– så gør det jo ikke så
meget – for trivsel i skolen er vel
et af de vigtigste ønsker, vi kan
have for vores børn og unge, slutter
Flemming Balvig.
5

6
SPOTS fra dagen
Om Den Kriminalpræventive Dag
Arrangementet, der blev afholdt 29. marts i
Esbjerg Musikhus, var den første kriminalpræventive
dag nogensinde.
Der var
- 500 deltagere
- 34 stande, heraf en udendørs
- 6 workshops, alle afholdt 2 gange
Den Kriminalpræventive Dag skal være en årlig
tilbagevendende begivenhed, hvor der
sættes fokus på aktuelle kriminalpræventive
emner.
Målgruppen for dagen er medlemmer af
kreds- og lokalråd og andre aktører og øvrige
interesserede på det kriminalpræventive felt.
500 engagerede deltagere var
med til at gøre arrangementet
til en festlig dag. Taler blev
holdt, vindere blev udnævnt,
ny forskning blev fremlagt, og
nye kontakter blev knyttet.
Dagen bød på gode foredrag,
workshops og besøg i de mange
stande. Der blev spillet både rap
og ballader og der blev udvekslet
gode ideer og visitkort. Vi ses
til næste år.

40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Hvor tilfreds er du overordnet set med Den Kriminalpræventive
Dag 2011
1 - ikke
tilfreds
2 3 4 5 6 7 - meget
tilfreds
Det sagde deltagerne om
Den Kriminalpræventive Dag:
• Godt initiativ. Jeg var glad for min
beslutning om at deltage. De mange
mennesker som er samlet fra ”branchen”
giver udviklingsmuligheder.
• Rigtig god dag med meget spændende
indhold. Eneste kritikpunkt
var, at der ikke var afsat tid nok til
workshops.
• Udmærket dag, hvor man møder
kollegaer m.fl. og deler viden og
”hvordan ser det ud hos jer”.
En dag, som gerne må fortsætte.
• Jeg vil påpege, at jeg fik flere nye
relevante kontakter på mødet, hvilket
gør mødet til et godt redskab
for at udvide sit netværk til gavn
for det kriminalpræventive arbejde
fremover.
• Rigtigt god dag i alle henseender.
Godt for en Københavner at møde
jyske kriminalpræventive personer.
Så skift endelig mellem Kbh. og
Jylland
• Der var ikke meget tid til standebesøg
mellem de forskellige workshops.
Det kunne være rart med
lidt mere tid til disse stande og generelt
til networking.
• Mere praktisk kriminalpræventivt
arbejde og ikke så meget forsknings
præsentation.
• Flemming Balvigs oplæg var for
mig topscoren over alle - vigtigt
med en sådan kvalificeret person
på en så stort anlagt dag!
7

8
Seks forskellige workshops præsenterede indsatser og initiativer, der
strakte sig fra den tidlige indsats over hjælpen til unge, der har afsonet
en dom og er på vej ud i friheden. Deltagerne havde mulighed for
at tilmelde sig to workshops i løbet af eftermiddagen, og her kunne
de diskutere, hvordan lokale aktører bedst muligt koordinerer arbejdet
på alle stadier til gavn for de unge.
Workshop #1 Inddragelse af civilsamfundet
Det lokale kriminalpræventive arbejde afhænger tit af indsatser fra myndigheder og samarbejde myndigheder
imellem. Der ligger et stor potentiale i at skabe et større engagement i civilsamfundet, som
også kan bidrage markant til arbejdet. På workshoppen diskuterede deltagerne, hvordan myndigheder
inden for det lokale kriminalpræventive samarbejde i højere grad kan aktivere og understøtte civilsamfundets
engagement.
Tania Ellis talte om, hvad der driver
det frivillige arbejde – både i forhold
til borgeres og virksomheders
engagement:
Civilsamfundets frivillige samfunds-
engagement skal ses i lyset af den
sociale megatrend, der bygger på
værdierne etik, ansvarlighed, bæredygtighed
og mening. Den sætter
sit præg på både borgere og virksomheder.
De sociale medier skaber
nye muligheder for at engagere
frivillige i at udvikle socialt innovative
løsninger.
Hvad driver de frivillige?
• Muligheden for at kunne bruge
sit talent på nye måder
• Videregive sin viden og erfaringer
til andre
• Det meningsfulde arbejde
Hvad driver virksomhederne?
• Samfundsengagement kan
styrke forretningen – det giver
mening, også fra et bundlinje
perspektiv.
• Brand og tiltrækningskraft – den
samfundsengagerede virksomhed.
• At det ikke kun er god forretning,
men også den ”rigtige”
måde at drive virksomhed på.
De sociale medier giver mulighed for
at inddrage civilsamfundet på nye
måder – skaber transparens, to-vejs
kommunikation og social innovation.
Fælles diskussion
Deltagerne diskuterede herefter en
række spørgsmål, hvor bla. disse
temaer gik igen:
I kommunen er det ofte de samme
mennesker, der inviteres ind i rådene.
Der er behov for at tænke nyt og
bredere, eksempelvis invitere NGO’
erne, de lokale erhvervsdrivende, og
dem, der ved, hvor skoen trykker,
med i centrale råd og organer.
Socialarbejderne lægger selv barrierer
ud for samarbejdet og inddragelse
af civilsamfundet. Udfordringen
er at definere, hvem der har
ansvaret, hvis den frivillige fejler.
Hvem tager over, når ildsjælen forlader
projektet? Det er tryggere at
lade være. Det kaotiske ”frivillige”
Indlæg på workshoppen:
Prof. Dr. Christian Pfeiffer, stifter af den første Bürgerstiftung i Hannover.
Tania Ellis, specialist i sociale businesstrends.
harmonerer ikke med den kommunale
kontrol, dokumentation, ansvar
og nul-fejls-kultur. Det skal der
gøres op med, eller det skal tænkes
ind i de strukturer, man tilbyder,
hvis man ønsker at styrke civilsamfundets
rolle i det lokale
kriminalpræventive arbejde.
Deltagerne diskuterede bl.a. disse
spørgsmål:
• Hvor placeres ansvaret for samarbejdet?
• Hvem skal tage initiativet?
• Koster det noget – og sparer vi noget?
• Hvem kan bruges?
• Hvorfor skulle de gøre det?
Og deltagerne gav bl.a. disse input:
• De frivillige løser nogle problemer,
som ellers ikke bliver løst
• Det er et supplement – ikke en erstatning
• Der skal etableres en platform, der
kan rumme det kaotiske og sikre
gennemsigtighed for de frivillige
• Der skal være et klart mål
• Hvem skal styre det?
• Økonomiske gevinster for virksomheder
med socialt ansvar

Workshop #2 Den gode primære forebyggelse
Workshoppen havde fokus på trivsel og på fællesskabet som kriminalitetsforebyggende faktorer. Der
blev præsenteret tre forskellige eksempler på det tidlige forebyggende arbejde. Workshoppen tog udgangspunkt
i social kapital, og i hvordan forebyggelse af risikoadfærd - med inddragelse af ALLE børn og
ikke kun de børn som er på vej ud i kriminalitet - kan udforme sig.
Chefkonsulent Morten Greve bestyrede
workshoppen på baggrund af
sine kompetencer som projektleder
for Folkesundhed og Kvalitetsudviklings
opgaver.
- Den primære pointe i mit eget
korte indledningsoplæg var, at det
er vigtigt ikke at reducere implementering
til et spørgsmål om ledelses-commitment
(om end dette
naturligvis er yderst vigtigt). Spredning,
tilpasning og fastholdelse af
god praksis i en ny kontekst er et
håndværk, som kræver en indsats
på mange niveauer, og som ofte
befordres af kendskab til implementeringsmetodik,
mener Morten
Greve.
- Som VISO-leverandør bidrager jeg
i øjeblikket til at understøtte udvikling
af fremadrettede forebyggelsesplaner
med sigte på børne- og
ungekriminalitet i en række kommuner.
På baggrund af disse erfaringer
er det mit indtryk, at der knytter sig
en særlig udfordring til at ramme
den rigtige balance mellem hensynet
til etablering og fastholdelse af
gode, respektfulde relationer til forældre
til udsatte børn og unge, på
den ene side, og varetagelsen af
barnets tarv på den anden. Barnets
Reform indskærper det sidstnævnte
hensyn, og kommunernes børnepolitikker
er generelt og på det principielle
plan rettet ind på dette, men
erfaringen fra bl.a. en række konkrete
sagsforløb indikerer, at især aktører
i almensystemet fremdeles oplever
denne afvejning som meget
udfordrende, sagde Morten Greve.
Fokus på de mindste børn
- Efter min vurdering er der for det
første et stort potentiale i yderligere
at styrke forebyggelsesarbejdet
på 0-6-års-området i en del kommuner.
Ikke mindst handler det om
at få bragt bekymringssager og,
om nødvendigt, underretninger tidligt
ind i egnede tværfaglige fora
med henblik på en kvalificeret drøftelse
samt evt. udredning og indsats.
I den anden ende af forebyggelsesspektret
kan der gøres mere
for at arbejde målrettet med de
mere eller mindre marginaliserede
grupper af børn og unge, som finder
ind i et samvær og fællesskab
omkring forskellige former for problemadfærd,
herunder ikke mindst
misbrugsadfærd, på stadig større
afstand af en god og tillidsfuld voksenkontakt.
- For mig at se var workshoppens
mest markante budskab, at det virksomme
kriminalitetsforebyggende arbejde
kan antage mange former, og at
det derfor er vigtigt at tænke forebyggelsesbegrebet
bredt. De tre oplæg i
forbindelse med workshoppen havde
forskelligt indhold og forskellige umiddelbare
målgrupper, men anviste alle
konkrete bud på initiativer, metoder
og organisationsformer, som kan give
inspiration til aktørerne på området.
- Det var især øjenåbnende at blive
præsenteret for de interessante
bud på en aktiv indsats i forhold til
udvikling af social kapital i børnegrupper,
forældregrupper m.m.,
som har været en del af det netop
afsluttede ”Aarhus-Eksperimentet”.
Hele dette aktivitetsfelt er yderst
lovende, og endnu i sin vorden i
mange kommuner, sagde Morten
Greve.
Indlæg på workshoppen:
Inddrag.nu ved Birgit Mortensen fra Servicestyrelsen. Aarhus Eksperimentet ved Annie Beck og Lise Jönsson,
Aarhus Kommune. Gitte Adamsen og Birgit Christensen, Trivselsforum & SSP samarbejde, Aalborg
Kommune. Chefkonsulent Morgen Greve.
9

10
Workshop #3 Ungesamråd
Hvorfor er det en god ide med ungesamråd, der kan koordinere indstillinger til domme for kriminelle
unge? Hvordan kan vi kvalificere forløbet i ungesamråd, så det bliver til gavn for de unge, og så samrådet
gør myndighedernes arbejde nemmere og mere smidigt? På workshoppen kunne deltagerne få inspiration
til, hvordan den overordnede koordination af ungesamråd sikres lokalt, og praktiske redskaber
til at arbejde videre i de lokale ungesamråd.
Ungesamråd kan gøre en mærkbar
forskel for de meget belastede
unge. Ungesamrådene laver koordinerede
indstillinger, som retten
kan vælge at følge. Dette giver mulighed
for tidligt at sikre et forløb,
hvor flest mulige forhold omkring
den unge er medtænkt.
To forskellige eksempler på samråd
blev præsenteret på workshoppen.
Fyns Ungesamråd har rødder
tilbage til 1987, mens samrådet i
Esbjerg er forholdsvis nyt. Deltagerkreds,
sagstyper og målgrupper
er forskellige i de to samråd.
Dommer Kirsten Mathiesen holdt
et indlæg om Ungesamråd set fra
dommernes synspunkt. Dommerne
mener, at det er en god ide
med indstillingerne, og selvom de
ikke er bundet af samrådenes indstillinger,
følger de dem i langt de
fleste tilfælde, da de har tillid til
samrådenes vurdering.
For at indstillingerne fra ungesamrådet
skal være et brugbart arbejdsredskab
for dommerne, er
der dog nogle forudsætninger, som
skal være opfyldt, mener Kirsten
Mathiesen:
- Det er vigtigt, at der sidder en
person i ungesamrådet, som ken-
Erik Hykkelbjerg, politiassistent
Midt- og vestjyllandspoliti/Viborg
Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?
Jeg er her for at få inspiration til det forebyggende arbejde,
noget af det, som vi går og arbejder med til daglig. Er
der nye tiltag, noget vi kan tage med hjem? Der er mange
på det forebyggende område, derfor er det vigtigt at
møde hinanden og lade sig inspirere.
Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?
Jeg synes, at Balvigs oplæg var rigtig godt. Oplægget
gav mange oplysninger, som vi godt kan tage med hjem
og analysere samt bruge i vores arbejde. Det, jeg får
med herfra i dag, er desuden noget netværk, snakke
med samarbejdspartnere og fagligt input.
der den unge. Dermed kan dommerne
have tillid til, at anbefalingerne
er passende.
- Der skal være penge i kommunen,
så dommerne kan se, at indstillingen
kan lade sig gøre. Det
kan fx sikres ved, at kommunens
repræsentant i samrådet har den
rette kompetence.
- På grund af dommernes produktivitetskrav
skal anbefalingerne fra samrådet
komme ret hurtigt. Ellers finder
dommerne selv på sanktioner.
- Dommerne skal kunne se, at
sanktionerne er fremadrettede, og
at de vil medvirke til at få den unge
ud af kriminalitet.
- Mine vigtigste pointer fra workshoppen
er, at indstillingerne fra
Samrådene bliver anerkendt og
fulgt af domstolene, og at der er
opnået gode resultater med Ungesamrådene
i de kommuner, hvor
Ungesamråd allerede er blevet
etableret, sagde Kirsten Mathiesen.
- Det er min fornemmelse at alle virkelig
brænder for at gøre en indsats for
at forhindre kriminalitet, navnlig hos
de unge, mener Kirsten Mathiesen.
Indlæg på workshoppen:
Kirsten Mathiesen, dommer fra retten i Odense. Rie Sørensen, ungdomssanktionskoordinator fra Esbjerg.
Lars Svendsen, formand for ungesamrådet på Fyn. Ulla Jacobsen, socialrådgiver fra Ungeafsnittet i Odense
kommune. Moderator: Hannah Hagerup, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Workshop #4 Voldens sociale slagside
På workshoppen præsenterede indlægsholderne ny og aktuel viden om de sociale forskelles betydning
for vold mod og blandt unge. Herefter blev det diskuteret, om den nye viden giver anledning til at gribe
forebyggelsesarbejdet anderledes an.
Ann Hellströmer, socionom fra
Stockholms Politi og Stiftelsen
’Tryggare Sverige’, deltog i workshoppen
med sin viden om, hvordan
sociale myndigheder, politi og
skole i fællesskab kan udvikle metoder,
der sikrer, at unge voldsofre
ikke udvikler sig til morgendagens
gerningsmænd.
- Fra mine mange års erfaring ved
jeg, at tiden er en afgørende faktor
i forebyggelsen af ungdomskriminalitet.
En tidlig indsats er helt afgørende
for effektiv forebyggelse.
Foruden en tidlig indsats bør alle
myndigheder, der arbejder med
unge, indgå en kontrakt, hvor de
forpligter sig til at bringe de unge
sikkert ind i voksenverdenen. Metodisk
kan det sammenlignes med
hospitalsverdenen, hvor alle involverede
faggrupper arbejder mod
samme mål – at patienten overlever,
sagde Ann Hellströmer.
- Jeg håber, at mit oplæg og min deltagelse
i workshoppen har fået deltagernes
øjne op for kontrakt-metoden.
Altså at de lader sig inspirere og ser,
at vi som fagpersoner ikke skal acceptere,
at de unge kommer på afveje.
Præcis som det heller ikke for en læge
er acceptabelt, hvis et stort antal patienter
dør under behandlingen, understreger
den svenske forebyggelsesekspert.
Helene Oldrup, SFI, talte om sammenhænge
mellem social udsathed
og vold. Den største udfordring
for at mindske ungdoms-
kriminalitet er at skabe gode
muligheder for trivsel for børn og
unge både hjemme, i skolen og
blandt kammerater, især for udsatte
børn og unge.
- Vi kan styrke det præventive arbejde
der handler om at sikre god
trivsel for børn og unge, både i familien,
såvel som i skolen og i fritiden.
SFIs undersøgelse blandt elever
i 8. klasse viser, at der er to
grupper af unge, der bør være særlig
opmærksomhed på i arbejdet
med vold og unge. Den første er,
at mange unge - men ikke alle - der
er voldsudsatte, også er socialt ud-
satte. Det vil sige, at deres forældre
har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet,
at de klarer sig
dårligt i skolen og har lavere ambitioner
om egen uddannelsesmæssige
formåen. Den anden gruppe
af unge, er en gruppe, der har vold
som et livsvilkår. Det vil sige, at de
både er udsat for vold i hjemmet
gennem mange år, ligesom de er
udsat for vold i flere relationer, dvs.
både i hjemmet og blandt kammerater.
Endelig viser undersøgelsen,
at kun en tredjedel af de unge, der
har været udsat for vold, taler med
nogen om det. Det synliggør den
store tavshed, der er om vold, og
er en udfordring i det sociale og
pædagogiske arbejde med børn og
unge, hvis man vil give børn og
unge mulighed for at tale om at
være udsat for vold, mener hun.
Helene Oldrup fremhævede Balvigs
nye ungdomsundersøgelse:
- Det er tankevækkende, at Balvig påviser,
at der faktisk er et fald i kriminaliteten
blandt unge. Samtidig er det
vigtigt at have øje for, at der tilsyneladende
er sket en polarisering blandt
unge, mellem ’almindelige’ unge, der
ikke begår kriminalitet og så unge, der
begår gentagende kriminalitet.
Indlæg på workshoppen:
Socionom Ann Hellströmer, Stockholms politi og Stiftelsen Tryggare Sverige. Helene Oldrup, Socialforskningsinstituttet
(SFI). Charlotte Vincent, DKR.
11

12
Workshop #5 Bander og grupperelateret kriminalitet
Hvad ved vi om unges deltagelse i bande- og grupperelateret kriminalitet? Er der særlige forhold, der
øger risikoen for, at de unge senere i deres voksenliv involveres i egentlig bandekriminalitet? I workshoppen
præsenterede indlægsholderne nyere viden på området. Fokus var dels på unge, der begår kriminalitet
i grupper og/eller bander, dels på hvilke elementer, der bør indgå i børne- og ungdomspolitikker,
hvis der skal være tale om en helhedsorienteret forebyggelsesindsats.
Christian Klement, Justitsministeriets
forskningskontor:
- De vigtigste pointer fra min workshop
er, at der ikke er den store forskel
på kriminelle i og uden for grupper,
men at der er en stor forskel på kriminelle
unge og andre unge. Jeg håber,
at deltagerne på Den Kriminalpræventive
Dag har fået et mere nuanceret
billede af forskellene mellem kriminelle
i og uden for grupper, dvs. at der
ikke er den store forskel.
Jonas Mannov og Lars Rand Jensen
præsenterede DKR´s helt nye
undersøgelse af kommunale erfaringer
med forebyggelse af rekruttering
til bander, samt hvordan rådets
forebyggelsesbegreb kan
bruges som udgangspunkt for en
helhedsorienteret indsats.
Undersøgelsen viser, at kommunerne
laver mange gode indsatser.
Mange af dem er på det udøvende
niveau og omkring enkeltsager/enkelte
grupper.
Konklusionerne er:
• Lokalrådene er ikke i tilstrækkelig
grad en tydelig aktør
• Der inddrages ikke i tilstrækkelig
grad de mere overordnede
analyser i tilrettelæggelsen af
forebyggelsesarbejdet
• Mange steder er meningen
med banderådene uklar.
DKR anbefaler, at man lokalt skaber
en helhedsorienteret forebyggelsesstrategi,
baseret på en fælles
forståelse af opgaven. Tag
gerne udgangspunkt i DKR’s forebyggelsesmodel
med en opdeling i
’opbygning’, ’forebyggelse’ og ’kriminalitetsforebyggelse’.
• Det giver mulighed for fælles
tværfaglig forståelse
• Og mulighed for fælles helhedsorienteret
indsats.
Rapporten ”Indsatser mod rekruttering
til bander” og beskrivelse af
DKR´s forebyggelsesbegreb findes
på dkr.dk.
Definition af ’En problemskabende
ungdomsgruppe’
Enhver ungdomsgruppe
1. som har holdt sammen i mere end
tre måneder,
2. som primært mødes på gaden og
3. hvis ulovlige aktiviteter udgør en
del af gruppens identitet
(Dansk oversættelse af forskernetværket
Eurogangs definition udarbejdet af Justitsministeriets
Forskningskontor)
Workshoppens arbejdsdefinitioner på
bander og grupperinger
1. Bander: Meget organiserede og
svært kriminelle profitorienterede
grupper, der eksisterer over tid.
2. Problem- og utryghedsskabende
ungdomsgrupper, der eksisterer
over en vis tid, svarende til Eurogang-defintionen.
Projektansvarlig Henriette Nobili
Christiansen fortalte, at DKR som
en del af samarbejdet med TrygFonden,
har indledt et projekt med fokus
på, hvad der virker i forebyggelsesarbejde
rettet mod unge i risiko
for at begå kriminalitet. Som led i
projektet skal der udvikles et ”blueprint
for practice” i dialog med forskere
og praktikere. Henriette opfordrede
interesserede til at
kontakte hende for yderligere oplysninger
på hnc@dkr.dk.
Indlæg på workshoppen:
Cand.scient.soc. Christian Klement, Justitsministeriets forskningskontor. Konsulent Lars Rand Jensen,
DKR. Cand.psych. Jonas Mannov, DKR. Projektansvarlig Henriette Nobili Christiansen, DKR.

Workshop #6 God løsladelse
Workshoppen præsenterede Kriminalforsorgens model for ’God Løsladelse’, hvor kommuner og Kriminalforsorgen
koordinerer arbejdet, så der tages hånd om alle forhold, når en indsat skal løslades. God
Løsladelse er afprøvet med gode resultater i Syd- og Sønderjyllandskredsen sammen med Servicestyrelsen.
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fortalte også om, hvordan de arbejder med at støtte 14-17
årige, som er kommet på kant med loven, så de kommer i uddannelse eller arbejde.
Kristina Skovdal,Kriminalforsorgen
talte om formålet med den gode
løsladelse:
- Den største udfordring er, at vi
bliver bedre til at koordinere indsatsen
mellem Kriminalforsorg, kommuner,
politi osv. så vi sikrer, at de
unge ikke vender tilbage til kriminalitet.
- Vi kan arbejde for den koordinerede
indsats, blive bedre til at lære af
de gode erfaringer og blive ved med
at tro på, at det kan lykkes for den
enkelte unge at komme ud af kriminalitet,
også når det ser svært ud.
- De vigtigste pointer fra mit indlæg
er, at det er helt essentielt
med en god koordination mellem
de offentlige myndigheder – ikke
mindst for de unge, men også, at
der skal være nogen, der tager
over, når vi løslader en person, og
at det ikke koster mere at lave en
hurtig og god indsats, når en borger
kommer i fængsel eller tilsyn –
tværtimod!
Kristina Skovdal fremhævede den gode
vilje til at gøre noget:
- Dagen har givet mig et indtryk af, at
der er stor, fælles interesse for at gøre
noget for de unge kriminelle.
Jeg håber, at deltagerne fik en oplevelse
af, at Kriminalforsorgen er klar til at
samarbejde om den gode løsladelse.
Jesper Mørkholt, ungdomskonsulent
Jammerbugt Kommune
Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?
Det er jeg, fordi vi var en gruppe i Jammerbugt Kommune, der syntes,
at det kunne være interessant at komme ned og få nogle nye
ideer til nogle nye tiltag i vores kommune.
Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?
Jeg var til et foredrag om, hvor vigtigt det er at få inddraget netværket
omkring den unge med problemer. Hvor i netværket - familie,
venner – er der nogle, der kan gå ind og tage ansvar og være med til
at bakke op om den unge.
Hvad synes du, at du har fået ud af Den Kriminalpræventive Dag
Det, jeg har fået ud af i dag, er netværk og en masse inspiration til
tiltag, jeg kan sætte i værk på mit arbejde.
Efter workshoppens indlæg diskuterede
deltagerne i grupper hvilke
muligheder de så i at arbejde med
God Løsladelse i deres egen kommune
eller politikreds.
Indlæg på workshoppen:
Kristina Skovdal og Jan Aage Førde fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og vicepolitiinspektør Kaj Vorbeck
fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Moderator: Ole Sørensen, Tønder Kommune.
13

14
34 gode projekter præsenterede deres ideer
og materialer på hver deres stand
Exit
Et tilbud til ex-indsatte, der vil ”starte på
en frisk”.
Aktivsommerferie
Netbaseret administrationsprogram.
Natteravnene
Frivillige voksne, som er til stede i nattelivet
for at hjælpe børn og unge.
Ungenetværket
Et tværfagligt og tværsektorielt netværk af
fagprofessionelle i Haderslev Kommune.
Familie- og Evidenscenter
Udbredelse af evidensbaserede tiltag til
gavn for familier med udadreagerende
børn og unge.
Unges risikoadfærd
En undersøgelse af unges risikoadfærd i
Sorø af SSP-Sorø.
Trygt Natteliv i Holstebro
Skaber trygge rammer for alle, der færdes
i nattelivet.
POA projekt Kløver-Hvedemarken
Indsats, der gav beboere i Sønderborg deres
område tilbage efter meget kriminalitet.
Ungdomsundersøgelser
Hvordan får man undersøgelserne udmøntet
til handling?
Demokratikontoret
Kontoret for Demokratisk fællesskab og
forebyggelse af radikalisering i Integrationsministeriet.
I byen – helt sikkert
Bevillingsforum, der styrker samarbejdet
mellem restaurationsbranchen og myndighederne.
Dialogkorpset
En måde at tale med unge om emner
som tvangsægteskab, ære, skam og familiekonflikter.
Sikker By
Et tværgående samarbejde i Københavns
Kommune for at styrke det kriminalpræventive
arbejde.
Tryghedsvandringer
Et godt redskab til at involvere et områdes
beboere aktivt i at afdække de forhold,
der skaber utryghed. Syd- og Sønderjyllands
Politi.
Effektmåling og evaluering
CFBU gennemfører effektmålinger og
evalueringer af indsatser i socialt udsatte
boligområder.
HotSpot, Viby Syd
Fire gode indsatser for at øge trygheden.
Ungdomsringen
Fodboldprojekt i ghettokvarter
Esbjerg Øst.
Forældreback-up
Børn trives bedst, hvis de oplever tydelige
voksensignaler. Esbjerg Kommune.
De rullende væresteder
Mobile mødesteder med åben og anonym
rådgivning til unge. Varde Kommune.
Bokseprojekt i Bramming
Projekt der kombinerer boksetræning og
anerkendende voksenrelationer.
Red Barnet
Red Barnet arbejder for børns rettigheder
både nationalt og internationalt.
High:Five
Hjælper virksomheder med job og uddannelse
til tidligere kriminelle eller kriminalitetstruede
unge.
Konfliktråd
Et møde mellem offer og gerningsmand.
Børn og Unge i Voldsramte Familier
Aktiv forebyggelse af vold i familien og
mellem kærester.
Servicestyrelsen
Forebyggelse af ungdomskriminalitet
med vægt på 3 projekter.
Jeg er sej – når jeg siger nej
Børn styrker erkendelsesprocessen og bevidstgørelsen
i arbejdet med, hvad de tror
om andre. Københavns Vestegns Politi.
Rap akademiet
Arbejdet med musikken giver unge selvtillid,
selvværd og motivation og holder
dem fra kriminalitet. Aarhus.
Esbjerg Blue Action Card
Blue Action Card sørger for at Blå Mandag
ikke løber af sporet. Esbjerg Kommune.
Get2sport
Get2sport har fokus på at støtte og integrere
vanskeligt stillede børn og unge. Integrations-,
Kultur- og Socialministeriet i
samarbejde med kommuner.
Forebyggelse af digital mobning
De unges egne oplevelser og idéer til,
hvordan man kan komme den digitale
mobning til livs. Egedal Kommune.
Springbrættet
Børn og unge med anden etnisk baggrund
og socialt udsatte danske unge får
mulighed for at komme ud af rodløshed
og kriminalitet. Viborg.
Institut for Menneskerettigheder
Projektet har fokus på børn af indsatte og
deres rettigheder og den forhøjede risiko
for at begå kriminalitet senere i livet.
DKR
Vi forebygger kriminalitet og skaber et
tryggere samfund.

Forældrebackup.
Esbjerg Kommune.
Konfliktråd.
Get2sport Børn og Unge i
Voldsramte Familier.
Trygt Natteliv.
Holstebro Kommune.
Tryghedsvandringer.
Syd- og Sønderjyllands
Politi.
Familie- og
Evidenscenter
RAP Akademiet.
Aarhus Kommune.
15

Departementschef Anne Kristine Axelsson
overrakte Den Kriminalpræventive Pris på
vegne af justitsministeren.
16

Fem projekter var nominerede til årets
kriminalpræventive pris
Justitsministeren uddeler hvert
år 50.000 kr. til det bedste danske
kriminalpræventive projekt.
Prisen tildeles en person, gruppe,
forening, projekt, institution
og andre, som har gjort en særlig
indsats på det kriminalpræventive
område.
Børn af indsatte
Projektet ”børn af indsatte” viste,
at børn af fængslede bl.a.
har øget risiko for mobning og
for at udvikle antisocial og kriminel
adfærd, skyldfølelse og
stigmatisering.
I projektet har Institut for Menneskerettigheder
stillet skarpt på de
problemer, som børn af fængslede
oplever. Projektet har gennemført
en undersøgelse, der danner
grundlag for bogen ”Når straffen
rammer uskyldige – børn af fængslede
i Danmark”, som udkom på
forlaget Gyldendal i maj 2010.
- Vi er selvfølgelig utrolig glade for nomineringen,
som viser, at vores ambition
om at omsætte forskningen til
praktiske resultater et langt stykke ad
vejen er lykkedes, sagde seniorforsker
fra Institut for Menneskerettigheder
Peter Scharff Smith.
Formålet med prisen er at sætte
fokus på kriminalitetsforebyggende
arbejde i lokalområderne.
Prisen skal opmuntre til kriminalitetsforebyggende
initiativer og
sætte fokus på, hvor vigtigt det
er, at både enkeltpersoner, organisationer,
foreninger og myndigheder
engagerer sig i forebyggende
indsatser.
De nominerede projekter
På baggrund af projektet kunne
man konkludere, hvor vigtigt forældrekontakten
er for børn der lever
med fængslede forældre.
- Børn af indsatte har ofte behov
for at have en løbende kontakt
med den indsatte forælder. Og det
har de ifølge FN’s Børnekonvention
også ret til. Men det er ofte svært
pga. reglerne, besøgsforholdene,
politiets opklaringsarbejde osv., og
det går ud over børnene, fortæller
Peter Scharff Smith
Børneansvarlige i Kriminalforsorgens
institutioner
I begyndelsen af 2010 søsatte Institut
for Menneskerettigheder initiativet
”Børneansvarlige i Kriminalforsorgens
institutioner”, hvor en
række fængselsinstitutioner udpegede
børneansvarlige.
De udvalgte børneansvarlige har
gennemført en kursusuddannelse,
hvor de er blevet undervist i de
Eksempler på prismodtagere
2011 Projekt mod digital mobning
(Egedal Kommune)
2010 Kulturhuset Brønden
(Brøndby Kommune)
2009 Projekt Unge 4 Unge
(Gellerup)
2008 Socialrådgiver Nuuradiin
Salah Hussein og politiassistent
H.P. Olsen (Aalborg).
problemer, behov og rettigheder
der omgiver børn af fængslede. På
baggrund af kursusforløbet er der
udarbejdet individuelle handlingsplaner
for de respektive institutioner,
og de børneansvarlige har i
dag til opgave at sørge for, at børneperspektivet
bringes i fokus i de
enkelte fængsler.
17

18
Fodbold i Esbjerg Øst
Fodboldprojekt Øst i Esbjerg har
skabt ro og orden i bydelen ved
at aktivere nogle af områdets
hårde drenge.
Fodboldprojekt Øst går ud på, at
de unge fyre spiller fodbold to gange
om ugen. Desuden er projektets
mål at bevidstgøre og fastholde
forældrene i at være synlige og
tydelige i forhold til deres forældreansvar
samt understøtte et positivt
samspil i familien.
- Forældrene vil kun det bedste for deres
børn, men der er en frygtelig masse
ressourcer på Stengårdsvej, som
ikke bliver brugt, forklarer SSP-konsulent
Søren Hansen, der er glad for, at
projektet har været i stand til at involvere
forældrene.
Projektet forpligter både den unge
og forældrene til at underskrive en
Fodboldprojektet havde en stand på messen, hvor
man selvfølgelig kunne sparke til en bold.
kontrakt/målsætning med sportslige,
personlige og sociale mål.
Fodboldprojektet kombineres med
møder med forældrene, hvor de får
hjælp til at klare hverdagens problemer.
Blandt andet har forældrene
været på konflikthåndteringskursus,
og projektet har særlig
fokus på og tager hånd om de socialt
svage familier i Esbjerg Øst.
Alle drengene går på Bakkeskolen i
Esbjerg, hvor skoleleder Steffen
Lawaetz har konstateret et fald i
antallet af konflikter, et fald han tilskriver
Fodboldprojekt Øst.
- Fodboldprojekt Øst har klart skabt
forbedring, men det er ikke det
Lone Sehested, politidirektør
Sydøstjyllands Politi/ Horsens
Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?
Jeg er her for at se, hvad der foregår rundt omkring og
for at hente inspiration med hjem til min egen politikreds.
Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?
Jeg synes altid det er godt at høre Balvig, fordi han er i
stand til at sætte tingene ind i et større perspektiv, udviklingen
igennem længere tid, hvilket giver mulighed for
overblik.
samme, som at vi svæver på en lyserød
sky, for lokalområdet har stadig
masser af problemer. Det er
helt tydeligt, at drengene har brug
for nogen, der følger dem, når de
har fri, nogen der tager dem alvorligt.
Tankegangen er vigtig, men det
er ret ressourcekrævende og ikke
noget, vi kan løfte som skole alene,
siger skoleleder Steffen Lawaetz.
Fodboldprojekt Øst blev skabt i
april 2010 på grund af problemer
med kriminalitet, vold og ballade,
udøvet af en gruppe drenge omkring
Stengårdsvej i Esbjerg Øst.
Fodboldprojektet bygger på gennembrudspædagogik
og var nomineret
til Den Kriminalpræventive
Pris 2011.

Mohammed skal også dyrke sport
”Springbrættet” i Viborg har sikret,
at unge med anden etnisk
baggrund end dansk også får et
aktivt fritidsliv.
- Vores mål med projektet ”Springbrættet”
var, at vi i løbet af to år
skulle aktivere 80 unge med anden
etnisk baggrund end dansk i Houlkær
i det lokale idræts- og fritidsliv,
fortæller projektleder Tonie Holmberg
fra Boligselskabet Viborg.
”Springbrættets” primære målgruppe
var unge med anden etnisk
baggrund end dansk samt socialt
udsatte unge, som på daværende
tidspunkt udgjorde et problem for
bydelen Houlkær i Viborg.
I den lokale fritidsklub var der før
projektstart tilmeldt 124 børn fra 4.
- 7. klasse. Heraf to med anden etnisk
baggrund. I den lokale ungdomsklub
var der tilmeldt 30 unge,
heraf ingen med anden etnisk baggrund.
Det samme mønster gjorde
sig gældende i den lokale idrætsforening.
I 2008, da projektet startede,
havde idrætsforeningen 358
medlemmer i de mest populære
aktiviteter for aldersgruppen 10 –
18 år, men kun 24 af de 358 medlemmer
var unge med anden etnisk
baggrund.
Statistikken over fritidsaktiviteter
blandt unge med anden etnisk
baggrund gjorde, at ’Springbrættet’
blev iværksat.
Ved projektets afslutning i sommeren
2010 var 16 unge i gang med
en idrætslederuddannelse, 12 unge
havde fået et fritidsjob, 40 drenge
havde deltaget i fritidsaktiviteterne,
og en stor gruppe forældre deltog i
processen som frivillige.
’Springbrættet’ var med i opløbet til
Den Kriminalpræventive Pris, hvilket
glæder Tonie Holmberg.
Susanne Rønne, projektchef
Boligforeningen Ungdomsbo
Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?
Det er fordi, jeg arbejder i boligforeninger i udsatte boligområder,
her samarbejder jeg med SSP, politi og kommune.
Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?
Jeg synes, at det har været fantastisk godt med de forskellige
messestande, hvor vi kan lære af hinanden. Desuden
synes jeg, at oplæggene i plenum har været rigtig gode.
- Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi
blev indstillet til prisen, siger Tonie
Holmberg, fra Boligselskabet Viborg
19

20
Rap redder unge
Rap Akademiet i Århus holder Netop nu er 53 unge med i projek-
unge ude af kriminalitet. Akadetet Rap Akademiet, og størstedemiet
har gjort det så godt, at de len af de unge er af anden etnisk
var blandt de nominerede til Den baggrund end dansk.
Kriminalpræventive Pris 2011.
- Det er en fin anerkendelse af et
vigtigt projekt. Vi har fokus på forebyggelse
af kriminalitet blandt
unge i udsatte boligområder. Mange
af de unge har været på kant
med loven på den ene eller anden
måde, men gennem musikken får
de både selvværd og selvtillid, som
de kan tage med sig videre i livet,
siger projektleder for Rap Akademiet
Rasmus Brandt Lauridsen.
Rap Akademiet er et gratis fritidstilbud
for alle unge i Aarhus Kom-
mune med særligt fokus på de udsatte
boligområder. Bag Akademiet
står Det Boligsociale Fællessekretariat.
På Rap Akademiet skriver de unge
tekster, producerer og indspiller
musik samt modtager undervisning
i samarbejde med erfarne rappere
og folk fra musikbranchen,
som også fungerer som rollemodeller
for de unge.
- Fra den 1. april bliver de unge elever
undervist af de etablerede rappere,
Rune Rask, Jøden og Per Vers, fortæller
Rasmus Brandt Lauridsen.
En rundspørge i Rap Akademiet i
efteråret 2010 viste, at tre af fire
unge havde været indblandet i kri-
Per Kragh
Lokalpolitiet i Kalundborg
Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?
Jeg er her, fordi jeg er en del involveret i det kriminalpræventive
arbejde. Det vil sige i samarbejdet mellem politi,
kommune og kriminalforsorg.
Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?
Jamen det har været en spændende dag, jeg har fået en
masse nye indtryk. Jeg har været til to workshops – en
om bandekriminalitet og en om god løsladelse, netop to
emner jeg arbejder med til daglig. Især politiets rolle i forbindelse
med løsladelse interesserer mig.
minalitet. De fleste havde lavet
hærværk og tyverier, mens enkelte
havde begået vold og røverier. I en
spørgeskemaundersøgelse påpeger
de unge selv, at de ikke har begået
kriminalitet, efter de er begyndt
på Rap Akademiet.

Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2011
Projektet ”Forebyggelse af digital
mobning”, der er et samarbejde
mellem Egedal Kommune og
Innovation Center Copenhagen,
vandt prisen og en check på
50.000 kroner.
- Jeg synes, det er fedt, at vi i Egedal
Kommune har medarbejdere,
der på eget initiativ har taget et
vigtigt problem op. Selvfølgelig
supportet, men de har set et behov,
og der er andre, der anerkender
det, siger Peter Kilmose, der er
skoleleder i Egedal Kommune.
Projektet ”Forebyggelse af digital
mobning” har fokus på, at digital
mobning mellem børn og unge er
et stigende problem, så det er vigtigt
at forebygge skadelig adfærd
via de sociale medier.
I udvælgelsen til Den Kriminalpræventive
Pris er der lagt vægt på, at
projektet er nytænkende og møder
de unge på de sociale medier, netop
der, hvor de unge tilbringer en
større og større del af deres tid.
Desuden er det de unge selv, der
er kommet med forslag til, hvordan
mobningen kan begrænses. De
unge har blandt andet foreslået, at
der oprettes en antimobbeklub,
hvor man optjener point ved ikke
at mobbe og en online hjælpeknap
i svære situationer.
SSP-konsulenterne Troels Birk og
Gitte Gildberg fra Egedal Kommune
modtog prisen på projektets
vegne.
- Vi er meget glade og også lidt stolte.
Det er en stor anerkendelse af den
indsats, vi har lagt for dagen i 7-8 måneder,
og det er rart at blive anerkendt
af andre, siger Troels Birk, der mener,
at der er masser af potentiale i projektet
både i Egedal Kommune og andre
kommuner.
”Forebyggelse af digital mobning”
startede i august 2010 og bliver afsluttet
i foråret 2011. Der er oprettet
en styregruppe, der består af
repræsentanter for kommune, skole
og politi. Projektet har som formål,
i tæt samarbejde med de
unge og en række private virksom-
heder, at skabe nye løsninger, der
forebygger digital mobning. Projektet
tager udgangspunkt i de unges
oplevelser og ideer, som bliver omsat
til konkrete løsninger og produkter
hos virksomhederne.
Den Kriminalpræventive Pris blev
uddelt på Den Kriminalpræventive
Dag i Esbjerg Musikhus, overværet
af en delegation af involverede fra
projektet. Justitsminister Lars Barfoed
var forhindret, så prisen blev
overrakt af Anne Kristine Axelsson,
der er departementschef i Justitsministeriet.
21

22
Efterskrift
Markedsplads for kriminalpræventive fagfolk
Den Kriminalpræventive Dag 2011 i
Esbjerg blev en festlig blanding af
faglige indlæg, workshops, messestande
og et mylder af engagerede
folk. Og det var lige nøjagtig, hvad
vi havde ønsket os, da vi planlagde
arrangementet.
Vi tror, at en dialog mellem fagfolk
og eksperter kan inspirere til nye
indsatser og netværk, og derfor var
kernen på dagen da også det store
messeområde, hvor deltagerne
kunne mødes på kryds og tværs. Vi
stillede rammerne til rådighed for
det kriminalpræventive møde, men
det var deltagerne selv, som på
fornemmeste vis gav rammerne
indhold. De mange faglige indlæg,
som eksperter og praktikere præsenterede
i salen og på de seks
workshops, perspektiverede desuden
det kriminalpræventive arbejde
og vakte til eftertanke.
Syd- og Sønderjyllands kredsråd var
medværter ved arrangementet og
bød os derfor alle velkommen i det
smukke Musikhus i Esbjerg. Kredsens
store gæstfrihed og idérigdom
i forhold til dagens program var
med til at sikre, at netop det lokale
samarbejde som ønsket kom i fokus.
Værtskabet i Syd- og Sønderjylland
var en udløber af DKR´s dialog
med kreds- og lokalråd i tre kredse,
hvor Sydsjælland og Lolland-Falster
samt Nordjylland også har bidraget
til, at vi i DKR har fået et større
kendskab til den lokale kriminalitetsforebyggende
virkelighed.
Arrangementet kunne ikke lade sig
gøre uden et tæt og godt samarbejde
med TrygFonden. De sikrede økonomien,
så DKR kunne opfylde et
ønske om at afholde den første Kriminalpræventive
Dag nogensinde.
Heldigvis var dagen så stor en succes,
at arrangementet også er sikret
næste år, og forhåbentlig hvert
år i de næste mange år.
I 2012 foregår Den Kriminalpræventive
Dag i Københavns-området.
Det bliver med et internationalt tilsnit,
da Danmark næste år er formand
for det europæiske kriminalpræventive
samarbejde, EUCPN.
Temaet er ’Det lokale kriminalpræventive
samarbejde’, og her har vi jo
meget at byde på i Danmark. Lad
os vise Europa – og hinanden –
hvor bredt det kriminalitetsforebyggende
arbejde faktisk kan være!
Vi håber at se jer og flere af jeres
kolleger i 2012 til en dag, hvor vi
endnu engang slår et slag for det
kriminalpræventive arbejde.
Eva Smith
Formand
for
Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Odinsvej 19
2600 Glostrup
Tlf. 45 15 36 50
dkr@dkr.dk
www.dkr.dk