Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

lemstillinger. I den sammenhæng kan det også være relevant at undersøge
forekomsten af særlige arter, der f.eks. er nævnt som karakteristiske
arter for nogle af habitatdirektivets naturtyper eller omfattet
af de nationale rødlister over truede arter.
En liste over de mere overordnede beskrivende undersøgelser er en
række nævnt i Tabel 5.3 med en kort angivelse af baggrunden for
deres anvendelse.
Tabel 5.3 Typer af specialundersøgelser med baggrund og bemærkninger for undersøgelsernes anvendelse.
Specialun- Baggrund/bemærkninger
dersøgelse
Padder Undersøgelser af paddebestande er især relevant i vandhuller og mindre småsøer med ringe eller
ingen forekomst af fisk. For at give en tilstrækkelig beskrivelse vil det ofte være nødvendigt med flere
besøg i løbet af sæsonnen. Der henvises til tidligere udarbejdede metoder i forhold til tilsyn (Wederkinch,
1988).
Smådyr Undersøgelser af smådyr kan indgå i den almindelige beskrivelse og kan bidrage til at karakterisere
søtilstanden. Undersøgelsen kan gennemføres med forskellige metoder og detaljeringsgrad, men hvis
det er muligt, tilrådes anvendelsen af kvantificerbare indsamlinger eller semikvantitative vurderinger af
artshyppigheder. Anvendelsen af smådyr som til bestemmelse af den økologiske kvalitet er beskrevet
af Adrados (1991). Der mangler dog en egentlig udvikling og evaluering af mulige prøvetagningsmetoder
på dette område.
Fugle Forekomsten af fugle kan vurderes med vidt forskellig detaljeringsgrad – fra en simpel registrering af
tilstedeværende arter ved et eller få besøg eller ved en mere detaljeret sæsonbeskrivelse af ynglende
og rastende arter. Der mangler en udvikling af standardiserede metoder.
Pattedyr Pattedyr-forekomsten kan vurderes ved lokalitetsbesøgene, herunder evt. også på baggrund af spor
eller ekskrementer (f.eks. odder). Standardiserede metoder mangler.
Fisk Tilstedeværelsen af fisk udgør en vigtig strukturerende faktor, der påvirker en række af de øvrige
vandkvalitetsmæssige forhold i søen, og det kan derfor være relevant at undersøge bestandsstørrelse
og -sammensætning. Undersøgelsen er ikke relevant i de helt små søer, hvor der efter alt at dømme
ikke findes fisk. I de større søer anvendes som regel fiskeri med biologiske oversigtsgarn for at kunne
give både en kvalitativ og kvantitativ vurdering af fiskebestanden. Elektrofiskeri kan også indgå i undersøgelsen.
I mindre søer kan det ofte være tilstrækkeligt med få eller enkelte garn for at give et indtryk af
bestanden. Som udgangspunkt skal garn stå natten over, men det vil evt. være muligt at gennemføre
undersøgelser, hvor garnene tages op samme dag. Der mangler indtil videre tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag.
Dyreplankton
Planteplankton
Dyreplanktonet udgør ofte et vigtigt led i fødekæden og kan, hvis det er til stede i tilstrækkelig mængder,
begrænse mængden af planteplankton og dermed medvirke til at skabe klart vand. For prøvetagning
og oparbejdning henvises til metoderne anvendt i de større søer (Søndergaard et al., 1999).
Planteplanktonsammensætning og mængde forventes ligesom i de større søer i høj grad at afhænge af
næringsstoftilgængelighed. For metoder henvises til metoderne anvendt i de større søer (Søndergaard
et al., 1999).
Pesticider Pesticider kan forventes at påvirke vandkvaliteten i især de mindre søer og i søer, der ligger tæt op ad
områder, hvor der anvendes pesticider. For prøvetagning og metoder henvises til metoderne anvendt i
de større søer (Søndergaard et al., 1999).
Palæolimnologi
Palæolimnogiske undersøgelser af rester i bunden af søer har vist sig som et kraftfuld redskab til at
vurdere den biologiske tilstand tilbage i tiden og til screening af overvågning af søernes tilstand. Metoden
er dog ikke afprøvet for småsøer. Der henvises til bl.a. Odgaard et al. (1997).
59