Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
europæisk sammenhæng er der i forbindelse med udpegningen af de<br />
særlige bevaringsværdige naturyper, de såkaldte EF-habitatområder<br />
eller NATURA 2000 -nettet af naturområder, <strong>og</strong>så som udgangspunkt<br />
anvendt planter til at karakterisere <strong>og</strong> identificere de enkelte naturtyper<br />
(Skov- <strong>og</strong> <strong>Naturstyrelsen</strong>, 2000).<br />
I andre sammenhænge er der foretaget en statistisk analyse af data fra et<br />
større antal søer for at se, hvordan søerne grupperer sig. Et eksempel er<br />
her Palmer et al. (1992), der gennemførte en analyse (TWINSPAN) af<br />
plantedata fra 1124 søer, småsøer <strong>og</strong> <strong>vandhuller</strong> i England, Skotland <strong>og</strong><br />
Wales. På baggrund af denne analyse kunne søerne grupperes i 10 typer,<br />
defineret ud fra forekomst af planter <strong>og</strong> alkalintet, pH <strong>og</strong> ledningsevne<br />
(Tabel 4.2). Blandt Palmers konklusioner var <strong>og</strong>så, at undervands- <strong>og</strong><br />
flydebladsplanter udgjorde et bedre grundlag for klassifikation end anvendelsen<br />
af alle arter, sandsynligvis fordi den emergente vegetation er<br />
påvirket af andre forhold end åbentvandsvegetationen.<br />
Endelig er der i n<strong>og</strong>en sammenhænge forsøgt med en egentlig <strong>og</strong><br />
mere detaljeret værdisætning dækkende de fleste naturmæssige<br />
aspekter (Tabel 4.3). Dette gælder eksempelvis i forbindelse en rapport<br />
til beskrivelse af vådområders ændring ved ændret vandindvending<br />
(Frederiksborg Amt, 1995). I denne rapport er der for grupperne<br />
planter, insekter, fugle, padder <strong>og</strong> krybdyr defineret, hvad der<br />
skal til for at opfylde en given værdisætning, herunder <strong>og</strong>så forekomst<br />
af eventuelle rødlistearter. Tabellen er taget med her for at give<br />
et eksempel på, hvilke krav der kan stilles til vådområder for at opnå<br />
en given kvalitet. I de fleste sammenhænge er der angivet krav til<br />
både arter <strong>og</strong> levesteder.<br />
Tabel 4.2 Klassifikation af engelske søer efter forekomst af planter. Baseret på Palmer et al. (1992).<br />
Type Karakteristik pH<br />
(25-75 %<br />
kvartiler)<br />
Alkalinitet<br />
(25-75 %<br />
kvartiler)<br />
Typiske plantearter<br />
1 Dystrof 4,3-5,2 - Sphagnum, Juncus bulbosus, Potam<strong>og</strong>eton polygonifolius<br />
2 Oligotrof, lavalkalin<br />
3 Oligotrof, lavalkalin<br />
4 Blandet påvirkning<br />
5,8-6,8 0,1-0,4 Juncus bulbusus, Potam<strong>og</strong>eton polygonifolius, P. natans, Littorella<br />
uniflora, Lobelia dortmanna,<br />
5,9-6,9 0,1-0,3 Myriophyllum alterniflorum, Isoetes lacustris, Fontinalis antipyretica.<br />
7,2-8,5 0,5-2,2 Littorella uniflora, Potam<strong>og</strong>eton natans, P. filiformis, P. praelongus,<br />
Myriophyllum alterniflorum, M. spicatum, Chara spp.<br />
5 Mesotrof 6,4-7,4 0,2-0,5 Littorella uniflora, Myriophyllum alterniflorum, Nitella, Potam<strong>og</strong>eton<br />
spp., Elodea canadensis<br />
6 Brakvand 8,2-8,6 0,2-0,6 Potam<strong>og</strong>eton pectinatus, Ruppia,<br />
7 Eutrof, højalkalin<br />
8 Eutrof, højalkalin<br />
9 Eutrof, højalkalin<br />
10a Eutrof, højalkalin<br />
10b Eutrof, højalkalin<br />
7,6-9,1 1,5-2,4 Littorella uniflora, Potam<strong>og</strong>eton natans, P. filiformis, P. praelongus,<br />
Myriophyllum. spicatum, Chara<br />
7,4-8,3 - Lemna minor, Callitriche stagnalis, Polygonum amphibium<br />
6,9-8,0 0,5-2,8 Nuphar lutea, Nymphaea alba<br />
6,9-8,3 0,7-2,2 Myriophyllum spicatum, Potam<strong>og</strong>eton pectinatus, Elodea canadensis,<br />
Lemna minor<br />
8,0-8,4 1,0-1,9 Myriophyllum spicatum, Potam<strong>og</strong>eton pectinatus, Chara spp.<br />
53
Change language