Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
52<br />
4 Værdisætning, etablering <strong>og</strong> pleje af<br />
småsøer <strong>og</strong> <strong>vandhuller</strong><br />
4.1 Værdisætning<br />
Værdisætning <strong>og</strong> klassifikation af natur er et vanskeligt område, som<br />
<strong>og</strong>så for småsøer <strong>og</strong> <strong>vandhuller</strong> indtil videre kun er anvendt i ringe<br />
grad. Samtidigt er værdisætning i høj grad et spørgsmål om, hvilken<br />
natur der ønskes. N<strong>og</strong>le gange kan der oven i købet <strong>og</strong>så være tale<br />
om modstridende interesser, hvor ønsket om en bestemt naturtype<br />
eller organismegruppe kan påvirke andre naturtyper eller organismer<br />
i negativ retning.<br />
Værdisætning af natur medfører <strong>og</strong>så et behov for metoder til klassificering.<br />
Fra de større søer findes en række variable, der kan anvendes<br />
som indikatorer for en given naturkvalitet (Jensen & Søndergaard, 1998),<br />
men disse kan ikke nødvendigvis overføres ukritisk til småsøerne.<br />
I n<strong>og</strong>le sammenhænge er der d<strong>og</strong> anvendt en simpel <strong>og</strong> overordnet<br />
klassificering af søerne ud fra en besigtigelse. Et eksempel er vist i Tabel<br />
4.1 fra Vejle Amt, hvor småsøerne blev inddelt i fire typer. Fordelen ved<br />
denne type af undersøgelser <strong>og</strong> klassificering er, at der hurtigt <strong>og</strong> på let<br />
overskuelig form kan give et indtryk af søernes tilstand. Ulempen er, at<br />
undersøgelsen ikke giver kvantificerbare data, hvilket gør den vanskelig<br />
at sammenligne med andre eller senere undersøgelser.<br />
Tabel 4.1 Karakterisering af småsøer undersøgt i Vejle Amt (Vejle amt, 2000).<br />
Type Tilstand Karakteristika<br />
Den rene Meget-ekstrem<br />
god<br />
Klart vand, mange undervandsplanter, alsidigt<br />
dyreliv<br />
Middel Rimelig-god Mindre klart vand med tendens til algeopblomstringer,<br />
færre undervandsplanter, dyreliv ofte<br />
domineret af enkelte arter<br />
Brunvandet Rimelig-god Uklart vand, ingen undervandsplanter, lidt dyreliv,<br />
ofte lav pH<br />
Den beskidte Dårlig-ekstrem<br />
dårlig<br />
Uklart vand domineret af alger, ingen undervandsplanter,<br />
få eller ingen dyr i vandet<br />
I andre sammenhænge er enkelte dyregrupper anvendt til at beskrive<br />
den økol<strong>og</strong>iske vandkvalitet i <strong>vandhuller</strong>. Dette gælder eksempelvis<br />
forekomsten <strong>og</strong> mængden af smådyr, hvorefter der på grundlag af<br />
kendskabet til de enkelte dyregruppers forekomst i relation til eutrofiering<br />
kan udregnes et samlet økol<strong>og</strong>isk index. Adrados (1991) rubricerede<br />
således en række smådyr på en skala fra 1 til 10 gående fra<br />
den livløse <strong>og</strong> kraftigt næringsstofpåvirkede lokalitet til den meget<br />
rene <strong>og</strong> upåvirkede tilstand.<br />
Forekomsten <strong>og</strong> udbredelsen af planter har <strong>og</strong>så længe været anvendt<br />
til at klassificere søerne. Et eksempel fra danske forhold er fra<br />
Mathiesen (1980), hvor 10 midtjyske søer <strong>og</strong> deres forekomst af undervandsplanter<br />
blev rubriceret efter surheds- <strong>og</strong> eutrofieringsgrad. I
Change language