Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

permanent vandstand eksempelvis kan påvirke invertebrater, der er knyttet til jævnligt udtørrende forhold. Udsætning af krebs angives også at påvirke tilstanden i småsøer ved eksempelvis at påvirke paddebestanden negativt. Der findes kun få egentlige fuldskalaundersøgelser i Danmark (Byrnak, 1994). Derimod findes flere undersøgelser fra Sverige (se eksempelvis Nyström et al., 1999). Her er i forsøg endvidere påvist en kraftig negativ påvirkning af tyndskallede snegle (Lymnaea), hvilket efterfølgende gav anledning til højere biomasse af periphyton. 51
52 4 Værdisætning, etablering og pleje af småsøer og vandhuller 4.1 Værdisætning Værdisætning og klassifikation af natur er et vanskeligt område, som også for småsøer og vandhuller indtil videre kun er anvendt i ringe grad. Samtidigt er værdisætning i høj grad et spørgsmål om, hvilken natur der ønskes. Nogle gange kan der oven i købet også være tale om modstridende interesser, hvor ønsket om en bestemt naturtype eller organismegruppe kan påvirke andre naturtyper eller organismer i negativ retning. Værdisætning af natur medfører også et behov for metoder til klassificering. Fra de større søer findes en række variable, der kan anvendes som indikatorer for en given naturkvalitet (Jensen & Søndergaard, 1998), men disse kan ikke nødvendigvis overføres ukritisk til småsøerne. I nogle sammenhænge er der dog anvendt en simpel og overordnet klassificering af søerne ud fra en besigtigelse. Et eksempel er vist i Tabel 4.1 fra Vejle Amt, hvor småsøerne blev inddelt i fire typer. Fordelen ved denne type af undersøgelser og klassificering er, at der hurtigt og på let overskuelig form kan give et indtryk af søernes tilstand. Ulempen er, at undersøgelsen ikke giver kvantificerbare data, hvilket gør den vanskelig at sammenligne med andre eller senere undersøgelser. Tabel 4.1 Karakterisering af småsøer undersøgt i Vejle Amt (Vejle amt, 2000). Type Tilstand Karakteristika Den rene Meget-ekstrem god Klart vand, mange undervandsplanter, alsidigt dyreliv Middel Rimelig-god Mindre klart vand med tendens til algeopblomstringer, færre undervandsplanter, dyreliv ofte domineret af enkelte arter Brunvandet Rimelig-god Uklart vand, ingen undervandsplanter, lidt dyreliv, ofte lav pH Den beskidte Dårlig-ekstrem dårlig Uklart vand domineret af alger, ingen undervandsplanter, få eller ingen dyr i vandet I andre sammenhænge er enkelte dyregrupper anvendt til at beskrive den økologiske vandkvalitet i vandhuller. Dette gælder eksempelvis forekomsten og mængden af smådyr, hvorefter der på grundlag af kendskabet til de enkelte dyregruppers forekomst i relation til eutrofiering kan udregnes et samlet økologisk index. Adrados (1991) rubricerede således en række smådyr på en skala fra 1 til 10 gående fra den livløse og kraftigt næringsstofpåvirkede lokalitet til den meget rene og upåvirkede tilstand. Forekomsten og udbredelsen af planter har også længe været anvendt til at klassificere søerne. Et eksempel fra danske forhold er fra Mathiesen (1980), hvor 10 midtjyske søer og deres forekomst af undervandsplanter blev rubriceret efter surheds- og eutrofieringsgrad. I
Page 1: Småsøer og vandhuller Miljøminis
Page 4 and 5: Datablad Titel: Småsøer og vandhu
Page 6 and 7: 4 Værdisætning, etablering og ple
Page 9 and 10: 8 Sammenfatning Ud af omkring 120.0
Page 11: 10 søer under 1 hektar adskiller s
Page 14 and 15: 1.2 Formål Formålet med dette pro
Page 16 and 17: hundestejler, der hurtigt kan indta
Page 18 and 19: givet, om der er observeret fisk el
Page 20 and 21: Tabel 2.1 Udviklingen i antallet af
Page 22 and 23: Figur 2.2 Fyns amt. Arealanvendelse
Page 24 and 25: Figur 2.4 Vandkemiske målinger i s
Page 26 and 27: Figur 2.6 Data fra 10 småsøer i U
Page 28 and 29: Figur 2.9 Responskurver for de 6 fl
Page 30 and 31: trådalgernes dominans ved at fjern
Page 32 and 33: Figur 2.12 Oversigt over undervands
Page 34 and 35: Figur 2.14 Oversigt over rørskov-
Page 36 and 37: næringsfattige områder. Største
Page 38 and 39: 2.6 Smådyr De fleste data og under
Page 40 and 41: Figur2.18 Sammenligning af antal sm
Page 42 and 43: Nipigget hundestejle har formentlig
Page 44 and 45: søerne fra 0-1 arter i søer under
Page 46 and 47: hvor der ofte forekommer nedgræsni
Page 48 and 49: Figur 3.1 Sammenhæng mellem sigtdy
Page 50 and 51: Figur 3.2 Sammenhæng mellem 32 sm
Page 54 and 55: europæisk sammenhæng er der i for
Page 56 and 57: Figur 4.1 Sammenhæng mellem 83 van
Page 58 and 59: større søer har vist, at der kan
Page 60 and 61: lemstillinger. I den sammenhæng ka
Page 62 and 63: Frederiksborg Amt, Københavns Amt,
Page 64 and 65: Sønderjyllands Amt (1991): Humlebj
Page 67: 7 Bilag 7.1 Skemaer til registrerin
Page 70 and 71: SKEMA 3: FLORA OG FAUNA (ARTER OG U
Page 72 and 73: Uddybende vejledninger/forklaringer
Page 74 and 75: v. Andeholdets betydning estimeres
Page 76 and 77: Ja Nej Hvis ja, hvor hyppigt ______
Page 78 and 79: Tabel 7.3.1 Oversigt over arter fun
Page 80 and 81: Tabel 7.3.3 Oversigt over arter fun
Page 82 and 83: Figur 7.3.1 Forekomsten af plantear
Page 84 and 85: Figur 7.3.4 Forekomsten af plantear
Page 86 and 87: Figur 7.3.6 Oversigt over undervand
Page 88 and 89: Tabel 7.4.2 Oversigt over smådyrsa
Page 98 and 99: Sigara fossarum 1,2 2,3 >=1,2 >=2,3
Page 100 and 101: Tabel 7.5.1 Forekomst af fytoplankt
Page 102 and 103:
Tabel 7.5.1 Forekomst af fytoplankt
Page 104 and 105:
Tabel 7.5.1 Forekomst af fytoplankt
show all

Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?