Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

48
fører til forringet vandkvalitet og dårlige levevilkår for padder. Det er
dog sjældent, at eutrofieringen er kvantificeret eller i øvrigt nærmere
defineret. Undersøgelser fra udlandet fremhæver også, at tilførslen af
næringsstoffer er af stor betydning også i de mindste søer, hvor øget
næringsstoftilførsel fører til forringet vandkvalitet og mindsket biodiversitet
(Biggs et al., 1999; Zedler, 2000).
3.2 Tilgroning/opfyldning
Tilgroning og en langsom formindskelse af de åbne vandflader er en
naturlig udvikling af små søer i retning af mose og sumpområder.
Processen øges ved eutrofiering, der fører til øget stofproduktion og
sedimentation i søen og de tilgrænsende bredzoner. Tilgroning og
opfyldning øges af dræning, især i de tilfælde, hvor drænvandet ledes
bort fra søen. Sænket grundvandstand i forbindelse med øget
vandforbrug kan have samme effekt. Tilgroning med visse vegetationstyper
kan i forhold til nogle naturværdier dog betragtes som positiv,
idet for eksempel nogle kær- og mosetyper naturmæssigt kan
anses som mere værdifulde end en åben vandflade.
Øget tilgroning med buske og træer øger skygningen, hvilket påvirker
planterne og bredzonen i det åbne vand. Der vil evt. ske et skifte i
retning af skyggetolerante arter. Skygning fra træer og buske kan
også virke begrænsende på forekomsten af vekselvarme dyr som
padder og insekter, fordi vandets temperatur sænkes og påvirker
ynglesuccesen.
Opfyldning med forskellige former for affald ses også ofte især i de
mindre søer, hvor vandhuller er anvendt til deponering jord, sten,
halm, skrot, husholdningsaffald eller byggeaffald. Mergelgrave og
vandhuller, som gennem tiden er blevet opfyldt med forskellige former
for affald, herunder bygningsmateriale, olie og pesticider, udgør
i nogle områder en potentiel forureningskilde for grundvandet (Sørensen
et al., 2001).
Mølledamme og andre småsøer der gennemstrømmes af et vandløb,
som fører partikulært materiale med, der kan bundfældes i søen, kan
være speciel udsat for hurtig opfyldning og tilgroning.
3.3 Andehold
Andehold angives som gennemsnit at finde sted og dermed udgøre
en potentiel trussel i 21% af småsøerne (Tabel 3.1). En undersøgelse i
Fyns, Ribe, Storstrøms, Vejle og Århus amter pegede på, at problemet
er størst i de lidt større søer, idet antallet af søer med andehold synes
at stige ved øget søareal (Wiberg-Larsen et al., 2000). Samtidigt kan
påvirkningen dog være relativt større i de mindre søer på grund af
det mindre vandvolumen. Omfanget af andehold synes at være størst
i søer med et areal omkring 2 hektar, hvor der blev registreret andehold
i 20-50% af søerne i de pågældende amter.
Den største trussel i forhold til andehold er eutrofiering, som oftest er
betinget af den fodring og dermed næringsstofberigelse, der samtidigt
finder sted. Foder føres nogle gange direkte ned i søerne eller
placeres så tæt ved bredden, at det før eller siden ender i vandet, eller