29.07.2013 Views

Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Figur 3.1 Sammenhæng<br />

mellem sigtdybde <strong>og</strong> indhold<br />

af totalfosfor i 114<br />

småsøer i Ribe Amt. Fra<br />

Hansen et al. (2000).<br />

3.1 Eutrofiering<br />

I lighed med de større søer tilføres små søer <strong>og</strong> <strong>vandhuller</strong> næringsstoffer<br />

i varierende omfang fra deres omgivelser. Tilførsel kan finde<br />

sted via åbne vandløb, grøfter, kanaler <strong>og</strong> udledninger fra trix <strong>og</strong><br />

septictank eller mere diffus via dræn fra de omgivende marker eller<br />

overfladeafstrømning.<br />

Data fra søer, hvor der indgår såvel kemiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske data, peger<br />

som vist i afsnit 2.4 klart på, at næringsstofindholdet er en vigtig<br />

strukturerende faktor for de biol<strong>og</strong>iske forhold i småsøerne. Øget<br />

næringsstoftilførsel fører til forringet vandkvalitet <strong>og</strong> forringede levevilkår<br />

for planter <strong>og</strong> dyr.<br />

Denne sammenhæng underbygges af de fleste småsøundersøgelser.<br />

Et eksempel er en undersøgelse <strong>og</strong> analyse af data fra 114 søer i Ribe<br />

amt, hvoraf de fleste var mellem 0,75 <strong>og</strong> 1,5 ha (Hansen et al., 2000).<br />

Undersøgelsen viste en stærk negativ sammenhæng mellem indholdet<br />

af fosfor <strong>og</strong> sigtdybde i lighed med den, der findes i større søer<br />

(Fig. 3.1). Sammenhængen er <strong>og</strong>så eksemplificeret af søerne i Urup<br />

Mose, hvor der blev set en meget varierende vandkvalitet afhængig<br />

af næringsstofindhold (se afsnit 2.4) samt af undersøgelser af småsøer<br />

i Vejle Amt, hvor hovedparten af søerne med dårlig tilstand blev tillagt<br />

tilførsel af for mange næringsstoffer (Vejle amt, 2000). Eutrofiering<br />

kan <strong>og</strong>så påvirke de sønære arealer i retning af større dominans<br />

af næringsstofkrævende arter som brændenælde <strong>og</strong> dunhammer.<br />

Det er lidt mere usikkert <strong>og</strong> mindre godt dokumenteret, hvorvidt de<br />

mindste søer <strong>og</strong>så reagerer lige så kraftigt på øget næringsstoftilførsel.<br />

Som tidligere diskuteret, øges sandsynligheden for en græsningsbetinget<br />

kontrol af planteplanktonet formentlig i de mindste søer,<br />

fordi der generelt er flere fytoplanktongræssere til stede. Relationerne,<br />

der kan etableres mellem totalfosfor <strong>og</strong> klorofyl, peger d<strong>og</strong> i retning<br />

af, at der <strong>og</strong>så her vil være en næringsstofeffekt (Fig. 2.5), om<br />

end mindre kraftig. Sammenhængen understøttes af undersøgelser i<br />

<strong>vandhuller</strong>, hvor søer med utilfredsstillende vandkvalitet ofte angives<br />

at have dræntilløb fra dyrket mark (Vejle Amt, 1996). Næsten alle<br />

undersøgelser af <strong>vandhuller</strong> – ofte foretaget med henblik på at vurdere<br />

paddebestanden – påpeger ligeledes, at eutrofiering er et onde, der<br />

Sigtdybde (m)<br />

8<br />

6<br />

4<br />

2<br />

0<br />

SD = 14,69 x P tot -0,62<br />

r 2 = 0,65<br />

n = 114<br />

0 250 500 750 1000 1250 1500 1750 2000 2250 2500<br />

Total fosfor (µg l -1 )<br />

47

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!