Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 3.1 Sammenhæng<br />
mellem sigtdybde <strong>og</strong> indhold<br />
af totalfosfor i 114<br />
småsøer i Ribe Amt. Fra<br />
Hansen et al. (2000).<br />
3.1 Eutrofiering<br />
I lighed med de større søer tilføres små søer <strong>og</strong> <strong>vandhuller</strong> næringsstoffer<br />
i varierende omfang fra deres omgivelser. Tilførsel kan finde<br />
sted via åbne vandløb, grøfter, kanaler <strong>og</strong> udledninger fra trix <strong>og</strong><br />
septictank eller mere diffus via dræn fra de omgivende marker eller<br />
overfladeafstrømning.<br />
Data fra søer, hvor der indgår såvel kemiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske data, peger<br />
som vist i afsnit 2.4 klart på, at næringsstofindholdet er en vigtig<br />
strukturerende faktor for de biol<strong>og</strong>iske forhold i småsøerne. Øget<br />
næringsstoftilførsel fører til forringet vandkvalitet <strong>og</strong> forringede levevilkår<br />
for planter <strong>og</strong> dyr.<br />
Denne sammenhæng underbygges af de fleste småsøundersøgelser.<br />
Et eksempel er en undersøgelse <strong>og</strong> analyse af data fra 114 søer i Ribe<br />
amt, hvoraf de fleste var mellem 0,75 <strong>og</strong> 1,5 ha (Hansen et al., 2000).<br />
Undersøgelsen viste en stærk negativ sammenhæng mellem indholdet<br />
af fosfor <strong>og</strong> sigtdybde i lighed med den, der findes i større søer<br />
(Fig. 3.1). Sammenhængen er <strong>og</strong>så eksemplificeret af søerne i Urup<br />
Mose, hvor der blev set en meget varierende vandkvalitet afhængig<br />
af næringsstofindhold (se afsnit 2.4) samt af undersøgelser af småsøer<br />
i Vejle Amt, hvor hovedparten af søerne med dårlig tilstand blev tillagt<br />
tilførsel af for mange næringsstoffer (Vejle amt, 2000). Eutrofiering<br />
kan <strong>og</strong>så påvirke de sønære arealer i retning af større dominans<br />
af næringsstofkrævende arter som brændenælde <strong>og</strong> dunhammer.<br />
Det er lidt mere usikkert <strong>og</strong> mindre godt dokumenteret, hvorvidt de<br />
mindste søer <strong>og</strong>så reagerer lige så kraftigt på øget næringsstoftilførsel.<br />
Som tidligere diskuteret, øges sandsynligheden for en græsningsbetinget<br />
kontrol af planteplanktonet formentlig i de mindste søer,<br />
fordi der generelt er flere fytoplanktongræssere til stede. Relationerne,<br />
der kan etableres mellem totalfosfor <strong>og</strong> klorofyl, peger d<strong>og</strong> i retning<br />
af, at der <strong>og</strong>så her vil være en næringsstofeffekt (Fig. 2.5), om<br />
end mindre kraftig. Sammenhængen understøttes af undersøgelser i<br />
<strong>vandhuller</strong>, hvor søer med utilfredsstillende vandkvalitet ofte angives<br />
at have dræntilløb fra dyrket mark (Vejle Amt, 1996). Næsten alle<br />
undersøgelser af <strong>vandhuller</strong> – ofte foretaget med henblik på at vurdere<br />
paddebestanden – påpeger ligeledes, at eutrofiering er et onde, der<br />
Sigtdybde (m)<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
SD = 14,69 x P tot -0,62<br />
r 2 = 0,65<br />
n = 114<br />
0 250 500 750 1000 1250 1500 1750 2000 2250 2500<br />
Total fosfor (µg l -1 )<br />
47