Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
søerne fra 0-1 arter i søer under 0,1 hektar til 0-3 arter i søer på 1-3<br />
hektar (Fig. 2.19). Der er generelt en tydelig stigning i artsantallet<br />
med stigende søareal, som <strong>og</strong>så synes at gælde i de større søer. En<br />
analyse af hele datamaterialet viser, at det er arealet snarere end dybden,<br />
der bestemmer artsantallet, hvilket <strong>og</strong>så stemmer overens med<br />
udenlandske undersøgelser. <strong>Småsøer</strong>ne med de største antal arter,<br />
som Døj Sø ved Skanderborg (7 arter) <strong>og</strong> ”A3S” i Ringkøbing amtskommune<br />
(8 arter), er forbundne med andre søer via vandløb eller<br />
ligger tæt på andre små eller store søer.<br />
Den samlede fangst ved standardfiskeri med gællenet (Catch per unit<br />
effort (CPUE), vægtbasis) var generelt lav i søerne mindre end 1<br />
hektar (Fig. 2.19). Herefter steg CPUE brat i kategorien 1-3 ha, selv<br />
om der <strong>og</strong>så for denne gruppe var en række søer med lav CPUE. For<br />
søer med et areal på 3-10 hektar adskiller CPUE sig derimod ikke fra<br />
niveauet i de større søer. Sammenligningen er d<strong>og</strong> vanskeliggjort af,<br />
at nettene ikke har stået ude i lige lang tid. For flere af småsøerne er<br />
der kun anvendt 1 times fiskeri, men for de garn, som har stået natten<br />
over, som det er tilfældet for de større søer, har CPUE ligeledes været<br />
små i forhold til værdierne fra de større søer.<br />
For de større søer er det kendt, at den samlede vægt af fisk typisk<br />
øges med øget fosforkoncentration (Jeppesen et al., 2000). D<strong>og</strong> er CPUE<br />
n<strong>og</strong>le gange lav i de mest næringsrige søer, hvor massedød af fisk<br />
kan forekomme. For småsøer er der på det nævnte datasæt imidlertid<br />
ikke fundet n<strong>og</strong>en statistisk sammenhæng mellem CPUE <strong>og</strong> TP, når<br />
variationen, som skyldes ændringer i søarealet, var medtaget.<br />
Blandt småsøerne varierede rovfiskenes andel af den samlede fangst<br />
(i vægt) betydeligt fra sø til sø, men heller ikke her var der n<strong>og</strong>en<br />
sammenhæng med fosforniveauet i søen, som tilfældet er for de større<br />
søer, hvor rovfiskenes andel aftager med stigende fosforkoncentration.<br />
Rovfiskenes andel var ofte lav i småsøerne i sammenligning<br />
med større søer med tilsvarende næringsindhold. Dette kan måske<br />
tilskrives rovfiskenes større følsomhed over for iltsvind, der ofte kendetegner<br />
næringsrige søer om vinteren ved længerevarende isdække.<br />
2.9 Dyreplankton<br />
Der eksisterer kun få undersøgelser af dyreplankton i småsøerne. Vi<br />
har analyseret resultater fra 39 småsøer, hvor der har været foretaget<br />
en enkelt prøvetagning med tilsvarende data fra en række større søer<br />
(Fig. 2.20). Artsantallet i småsøerne lå typisk på 18-20 <strong>og</strong> var ikke væsentligt<br />
forskelligt fra artsantallet i de lidt større søer. D<strong>og</strong> var der en<br />
svag tendens til en aftagende artsrigdom med stigende størrelse op til<br />
ca. 3 hektar, om end den ikke var signifikant. Et større artsantal i de<br />
mindste søer kunne være betinget af, at der her er overvægt af lavvandede<br />
søer, så chancen for at få bentiske eller plantetilknyttede<br />
former med i prøverne er større. Artsantallet ville givetvis <strong>og</strong>så øges,<br />
hvis der blev taget flere prøver gennem året. Gennemsnittet for de<br />
danske overvågningssøer (NOVA-pr<strong>og</strong>rammet) er omkring 40 arter,<br />
men her tages <strong>og</strong>så prøver 2 gange pr. måned om sommeren <strong>og</strong> 1<br />
gang pr. måned om vinteren.<br />
43