Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Nipigget hundestejle har formentlig mindre negativ indflydelse på
paddelarver end de fleste andre fiskearter og angives f.eks. at kunne
sameksistere med lille vandsalamander (Jensen, 1985).
Også tilstedeværelsen af store invertebrater, der virker som prædatorer på
paddelarver og nogle gange overtager fiskenes rolle i deres fravær, kan
evt. have en negativ indflydelse på en paddebestand. I en undersøgelse
fra 49 vandhuller med forekomst af løvfrø ved Århus kunne der dog ikke
ses nogen sammenhæng mellem padders ynglesucces og forekomsten af
store vandkalvelarver eller guldsmedelarver (Nielsen, 1993).
Padderne kan i deres ynglevandhuller være truet af mange forhold. I
en oversigt i Fog (1998) angives eutrofiering og prædation fra fisk at
være blandt de vigtigste og til hver især at udgøre mellem 30 og 50%
i de fleste undersøgelser. Overskygning og tilgroning anses også ofte
som vigtige trusler (mellem 5 og 20%), mens opfyldning af vandhuller
ikke anses for samme trussel som tidligere. Afstanden mellem
ynglelokalitet og nærmeste fourageringslokalitet kan også spille en
rolle for bestandsstørrelsen af f.eks. springfrøer, butsnudet frø og
løvfrøer. En undersøgelse af 180 eutrofe vandhuller i Canada viste
kun en ringe sammenhæng mellem vandkemiske parametre og
artsrigdommen af padder, men vandkemiske parametre kunne anvendes
til at vurdere forekomst eller manglende forekomst blandt de
enkelte arter (Hecnar & Mcloskey, 1996).
2.8 Fisk
Der findes kun få opgørelser af fiskebestanden i danske småsøer. For
de fleste af disse søer er der kun angivet, om der er observeret fisk, og
i nogle tilfælde hvilke fiskearter, der forekommer. Men der er sjældent
angivet en fuldstændig artsliste, fordi der ikke er anvendt fiskeredskaber,
der søger at give et samlet billede.
Figur 2.19 viser, at fisk først og fremmest forekommer i de lidt større
søer, mens der kun findes fisk i et fåtal af søerne under 1000 m 2 . Tilstedeværelsen
af fisk afhænger også af søens kontakt med øvrige
vandområder. Selv forholdsvis små vandhuller kan således forventes
at huse en bestand af fisk, hvis der er gode spredningsmuligheder fra
tilstødende vandområder. Især hundestejle er kendt for hurtigt at
kunne indtage nye vandområder, hvor de i kraft af deres gode formeringspotentiale
hurtigt kan opnå en stor bestandsstørrelse. Dette ses
også i de større søer, hvor hundestejle i nydannede søer kan være
totalt dominerende i de første år, indtil andre arter kommer til og
udkonkurrerer hundestejlen (Berg & Mæhl, 1998).
Fiskebestanden i småvande varierer ikke kun i forhold til størrelse og
kontakt til andre vandområder, men er i høj grad også styret af tilfældige
eller planlagte udsætninger. Desuden spiller dybdeforhold,
næringsstofniveau og surhedsgraden en rolle. I de sure småvande
optræder som regel kun gedde og aborre (Larsen, 1969).
41