Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Tabel 2.12 Hyppigheden af de mest almindelige paddearter i danske vandhuller. Baseret på Vejle amt (1996)
Viborg amt (1992), Ribe amt (1991, 1992), Frederiksborg amt (1998) og Henriksen (2000). Tabellen dækker
over store forskelle i vandhulsstørrelse, men størstedelen er under 0,1 ha. De viste tal er ikke nødvendigvis
repræsentative for vandhullerne i det pågældende amt, idet vandhullerne kan være udvalgt med specifikke
formål, ligesom der ofte kan være fokuseret på vandhuller med sjældne paddearter.
Antal lok. med padder/amt Vejle Viborg Ribe Frederiksborg Århus Gennemsnit
%
Antal lokaliteter 118 286 174 76 83 -
Antal lokaliteter m. padder, % 92 66 67 96 98 80
Antal lokaliteter m. fisk, %
Art
14 - - 21 8 14
Butsnudet frø, % 63 48 45 28 33 43
Spidssnudet frø, % - 39 45 53 0 37
Brun frø*, % - - - 39 - -
Grøn frø, % - - - 25 0 -
Løgfrø, % - - - 55 0 -
Løvfrø,% 33 11 9 18
Lille vandsalamander, % 43 8 16 64 93 31
Stor vandsalamander, % 59 6 5 22 23 12
Skrubtudse, % 31 21 19 32 7 22
*) her brugt som fællesbetegnelse for butsnudet og spidssnudet frø.
40
De almindeligste padder er butsnudet og spidssnudet frø, der findes i
omkring 40% af de undersøgte vandhuller. Lille vandsalamander er
også forholdsvis udbredt og findes som gennemsnit i ca. 30% af
vandhullerne, men dens forekomst varierer dog meget fra område til
område.
Forekomsten af padder varierer betydeligt fra lokalitet til lokalitet og
fra egn til egn, og man kan derfor ikke overføre de generelle tal til alle
søer og områder. Stor vandsalamander, skrubtudse og løvfrø synes
således i højere grad at findes tæt ved skov end på lokaliteter længere
fra en skov (Vejle amt, 1996; Fog et al., 1997). Ligeledes findes nogle af
de mere sjældne paddearter kun i visse dele af landet, eksempelvis
springfrø, grønbroget tudse og grøn frø fortrinsvis i de østlige egne
og strandtudse fortrinsvis i kystnære områder (Fog, 1993).
Fisk blev kun registreret i gennemsnitligt 14% af de undersøgte
vandhuller, hvilket understreger den generelle negative sammenhæng
imellem forekomsten af padder og fisk. Nogle arter er mere
tolerante over for forekomsten af fisk end andre arter, hvor eksempelvis
tudser er beskyttet mod rovfisk af kirtelsekreter i huden. Men
generelt påvirker fisk de fleste padder i negativ retning, først og
fremmest fordi larverne bliver ædt (Fog, 1983; Byrnak, 1994; Henriksen,
2000). Dette giver sig udslag i, at især de mindste søer, vandhullerne,
udgør det vigtigste levested for mange padder. Eksempelvis findes
den danske bestand af bjergsalamander i Sønderjylland næsten udelukkende
i vandhuller under 100 m 2
(Fog, 1993).
I en undersøgelse af 118 vandhuller i Vejle Amt fandtes stor vandsalamander
kun i et ud af de 16 vandhuller, hvor der var fisk til stede,
som oftest nipigget hundestejle (Vejle Amt, 1996). Også løvfrø blev
primært fundet i vandhuller uden fisk. Tilstedeværelsen af fisk synes
til gengæld i mindre grad at påvirke lille vandsalamander, der blev
fundet i 42% af vandhullerne med nipigget hundestejle mod 61% i
vandhuller uden fisk. Tilsvarende blev skrubtudse og butsnudet frø
hyppigt fundet sammen med fisk, men ynglesucces blev kun konstateret,
hvor fiskebestanden var sparsom eller moderat (Vejle amt, 1996).