Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Figur 2.15 CCA-analyse af
planter (undervandsplanter,
flydebladsplanter og bred-
/rørskovsvegetation i relation
til tilgængelige mulige
forklarende faktorer. Der
henvises til Figur 2.9, 2.16 og
2.17 for artsnavne.
34
vanskeliggør dog samtidigt vurderingen af deres indbyrdes betydning
for udbredelsen af undervandsplanter.
Box 2.2 CCA-analyser
Analyser, hvor man ønsker at se på det samlede plantesamfund og deres
gruppering i forhold til omgivende faktorer, kræver specielle analyseteknikker.
I det følgende er der anvendt den såkaldte kanoniske korrelationsanalyse
(CCA, ter Braak & Smilauer, 1998). Ved denne analyse foretages først en
ordination af artsdata, hvorved ”teoretiske” forklarende variable relateres til
artssammensætningen. Derefter gennemføres en multipel regression mellem
disse ”teoretiske” forklarende variable og de reelle (målte) forklarende variable.
Herved kan der etableres en sammenhæng mellem artssammensætningen
og de forklarende variable, og såvel ordinationer og forklarende
variable kan testes statistisk. I øvrigt henvises til andre referencer på området
(ter Braak, 1987; ter Braak & Smilauer, 1998; Legendre & Legendre, 1998).
Typisk fremstilles resultaterne af disse analyser som såkaldte biplots af for
eksempel arter og forklarende variable i forhold til ordinationsakserne. I
disse biplots er projektionen af artspunkterne på vektorerne for de forklarende
faktorer et mål for graden af korrelation mellem disse, mens afstanden
mellem artspunkterne er udtryk for graden af similaritet mellem arterne.
Det vil sige, at jo længere væk fra hinanden to arter er i diagrammet, jo mere
forskellige kan de antages at være i krav til det omgivende miljø.
0,6
0,4
0,2
0
-0,2
-0,4
-0,6
Areal
Middeldybde
-0,8
-1,0 -0,5 0 0,5 1,0
En række arter er modsat rettet alkalinitets- og næringstofvariablerne.
Dette gælder især arter af kransnålalger, blærerod, brasenføde, strandbo
og Lobelie. Derved viser analyserne disse rentvandsarters forventede
negative relation til eutrofiering. Langs arealvariablen ses især kredsbladet
vandranunkel, fladfrugtet vandstjerne, krebseklo og spinkel
vandaks, hvilket peger i retning af disse arter foretrækker de lidt større
søer. Største forklaringsværdi har areal og alkalinitet (Tabel 2.10).
Bred- og rørskovsplanterne synes at gruppere sig mindre klart i forhold
til de analyserede variable (Figur 2.17). Arter som soldug, mangestænglet
sumpstrå og blåtop synes dog at gruppere sig modsat
totalkvælstof og klorofyl a som et udtryk for overvejende forekomst i
Ntot
Ptot
Chla
Ta