Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

trådalgernes dominans ved at fjerne næringsrigt bundslam (Ejbye- Erns et al., 2001). Her lykkedes det ved en sedimentfjernelse i to mindre søer (Sortesø og Ål Præstesø) at genskabe tætte bestande af lobelia og strandbo. På samme måde som omgivelserne har en indflydelse på søvandet indhold af næringsstoffer (se Tabel 2.3), ser omgivelserne også ud til at have betydning for antallet af planterarter. Også her er det graden af landbrugsudnyttelse og den tørre natur, der er af betydning, hvor landbrugsudnyttelsen påvirker artsantallet negativt, mens der er en positiv sammenhæng med omfanget af den tørre natur (Tabel 2.5). Sammenhængen er dog kun statistisk signifikant ved randzoner på 50 og 100 m. Tabel 2.5 Korrellation med det totale antal arter fundet ved vegetationsundersøgelser sammenlignet med arealsammensætningen i fire zoner omkring småsøerne. Korrelationskoeeficienten (r) og p-værdi er også vist. n=170. Se også Tabel 2.3 for en mere uddybende forklaring. Signifikante værdier er angivet med fed. Omgivelser 25 m zone 50 m zone 100 m zone 500 m zone Bymæssig r p Landbrug r p Våd natur r p Tør natur r p 0,17 0,03 -0,05 0,56 0,01 0,94 0,09 0,12 0,07 0,34 -0,19 0,01 0,06 0,41 0,16 0,04 0,08 0,30 -0,16 0,04 0,05 0,52 0,18 0,02 0,09 0,22 -0,08 0,33 -0,07 0,37 0,15 0,05 Søstørrelse synes ikke at påvirke det samlede antal af plantearter (Fig. 2.10). Man kunne måske have forventet en positiv sammenhæng, idet der ved stigende søareal alt andet lige vil være større heterogenitet og mulighed for flere arter, men dette synes ikke at være tilfældet for det analyserede datamateriale. Årsagen er måske, at der ikke er mange af de helt små søer med. Antallet af fundne arter viser en faldende tendens med øget middeldybde, hvilket formentlig skal tolkes som mindskede vækstmuligheder for undervandsplanterne ved øget dybde. Inden for de enkelte arter er der generelt kun forskel i forekomst i forhold til søarealer (Bilag 7.3). Der synes at være en tendens til, at en art som frøbid er mere udbredt i de mindre søer, mens en art som tornfrøet hornblad især forekommer i de lidt større søer. Langt de fleste arter har dog en meget bred forekomst og er set ved alle søstørrelser. Antallet af alle registrerede plantearter falder ved øget landbrugsmæssig udnyttelse af søernes omgivelser og varierer mellem 8 og 18 arter som gennemsnit inden for de fleste kategorier. Faldet slår dog for alvor igennem, når den landbrugsmæssige udnyttelse overstiger 80% og falder til en gennemsnitsværdi omkring 3, hvis landbrugsarealet inden for en afstand af 50 m overstiger 90% (Fig. 2.11). 29
Figur 2.11 Relationen mellem antallet alle plantearter og graden af landbrugsmæssig udnyttelse i en 50 m zone omkring småsøerne. Der er en signifikant negativ relation mellem antallet af arter og den landbrugs-mæssige udnyttelse (jf. Tabel 2.5). n=170. 30 Antal arter 30 20 10 0 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90 90-100 Landbrug indenfor 50 m (%) 2.5.3 Undervandsplanter De hyppigst observerede arter blandt undervandsplanter er arter af vandaks, hvor butbladet og liden vandaks fandtes i godt 20% af søerne mindre end 1 hektar og i knap 20% af søerne mellem 1-5 hektar (Tabel 2.6; Bilag 7.3). Tabel 2.6. Oversigt over arter, der typisk er fundet ved undervandsvegetationsundersøgelser i småsøer. Arterne er ordnet efter summen af fundprocenter i de 2 størrelseskategorier (
Page 1: Småsøer og vandhuller Miljøminis
Page 4 and 5: Datablad Titel: Småsøer og vandhu
Page 6 and 7: 4 Værdisætning, etablering og ple
Page 9 and 10: 8 Sammenfatning Ud af omkring 120.0
Page 11: 10 søer under 1 hektar adskiller s
Page 14 and 15: 1.2 Formål Formålet med dette pro
Page 16 and 17: hundestejler, der hurtigt kan indta
Page 18 and 19: givet, om der er observeret fisk el
Page 20 and 21: Tabel 2.1 Udviklingen i antallet af
Page 22 and 23: Figur 2.2 Fyns amt. Arealanvendelse
Page 24 and 25: Figur 2.4 Vandkemiske målinger i s
Page 26 and 27: Figur 2.6 Data fra 10 småsøer i U
Page 28 and 29: Figur 2.9 Responskurver for de 6 fl
Page 32 and 33: Figur 2.12 Oversigt over undervands
Page 34 and 35: Figur 2.14 Oversigt over rørskov-
Page 36 and 37: næringsfattige områder. Største
Page 38 and 39: 2.6 Smådyr De fleste data og under
Page 40 and 41: Figur2.18 Sammenligning af antal sm
Page 42 and 43: Nipigget hundestejle har formentlig
Page 44 and 45: søerne fra 0-1 arter i søer under
Page 46 and 47: hvor der ofte forekommer nedgræsni
Page 48 and 49: Figur 3.1 Sammenhæng mellem sigtdy
Page 50 and 51: Figur 3.2 Sammenhæng mellem 32 sm
Page 52 and 53: permanent vandstand eksempelvis kan
Page 54 and 55: europæisk sammenhæng er der i for
Page 56 and 57: Figur 4.1 Sammenhæng mellem 83 van
Page 58 and 59: større søer har vist, at der kan
Page 60 and 61: lemstillinger. I den sammenhæng ka
Page 62 and 63: Frederiksborg Amt, Københavns Amt,
Page 64 and 65: Sønderjyllands Amt (1991): Humlebj
Page 67: 7 Bilag 7.1 Skemaer til registrerin
Page 70 and 71: SKEMA 3: FLORA OG FAUNA (ARTER OG U
Page 72 and 73: Uddybende vejledninger/forklaringer
Page 74 and 75: v. Andeholdets betydning estimeres
Page 76 and 77: Ja Nej Hvis ja, hvor hyppigt ______
Page 78 and 79: Tabel 7.3.1 Oversigt over arter fun
Page 80 and 81:
Tabel 7.3.3 Oversigt over arter fun
Page 82 and 83:
Figur 7.3.1 Forekomsten af plantear
Page 84 and 85:
Figur 7.3.4 Forekomsten af plantear
Page 86 and 87:
Figur 7.3.6 Oversigt over undervand
Page 88 and 89:
Tabel 7.4.2 Oversigt over smådyrsa
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Sigara fossarum 1,2 2,3 >=1,2 >=2,3
Page 100 and 101:
Tabel 7.5.1 Forekomst af fytoplankt
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
show all

Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?