Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

20
tilfælde baserer analyserne sig på oplandsdata udregnet på grundlag
af GIS-baserede arealinformationssystemer (se Box. 2.1).
Box 2.1 Analyse af GIS-data
I de senere år har GIS-baserede arealinformationssystemer øget mulighederne
for at gennemføre oplandsanalyser. Specielt via projektet ”Areal Informations
Systemet (AIS)” er der skabt en række digitale baggrundskort
med arealanvendelse, jordtyper osv. (Nielsen et al., 2000). I eksemplerne her
har vi gennemgået data for arealanvendelsen i randzoner omkring småsøerne
og sammenstillet disse med fysisk-kemiske og biologiske forhold i søerne.
Data er fremskaffet med hjælp fra DMU’s GIS-gruppe. For hvert enkel sø er
der med målinger skaffet data for arealanvendelsen i 4 bredder af randzoner
omkring søen (25, 50, 100 og 500 m). Herudover har vi for de enkelte amter
på baggrund af registreringen af småsøerne i AIS-systemet og arealanvendelsen
genereret amtsoversigter over randzonerne til samtlige søer opdelt i
størrelseskategorier ”punktsøer” (~ 200 m 2
), 200-1.000 m 2
, 1.000-10.000 m 2
,
10.000-50.000 m 2
samt >50.000 m 2
) i amterne. I denne analyse præsenterer vi
kun data på et forholdsvis overordnet niveau (grupperne: landbrug, by, våd
natur, tør natur), men datagrundlaget er betydeligt mere detaljeret (se f.eks.
Nielsen et al., 2000, side 21), og der er mange muligheder for mere detaljerede
analyser. For at præsentere data viser vi her en sammenligning af resultaterne
fra Ribe og Fyns amter, som er blandt de amter, hvor der forefindes forholdsvis
mange data fra småsøer.
I første omgang viser dataanalysen, at der er en tydelig forskel i den
generelle arealanvendelse mellem de to udvalgte amter (Fig. 2.2 og
2.3). En af de større forskelle er, at landbrugsarealer udgør en større
andel på Fyn end i Ribe Amt, mens omvendt naturrarealer, specielt
de tørre, generelt har en større andel i Ribe Amt.
Derudover er de generelle tendenser i forhold til sammenhængen
mellem søstørrelse og oplandstype de samme. Således er landbrugsarealernes
andel af randzonerne større, desto mindre søerne er. De
allermindste søer har en andel af landbrugsarealer fra ca. 50 til 70%,
og denne andel er ved alle randzonebredder høj, dog med en svag
stigning med stigende bredde. For de største søer er billedet noget
anderledes. I den smalleste randzone (25 m) er landbrugets andel
ringe (kun omkring 10%), men den stiger væsentligt med stigende
bredde, og med en bredde på 500 m udgør landbruget omkring halvdelen.
Disse resultater tyder på, at mange småsøer potentielt kan være meget
– og mere end de større søer – påvirkede af den nærliggende
landbrugsdrift. Påvirkningstyperne kan være mange, herunder potentiel
forøget næringsstoftilførsel samt større påvirkninger fra pesticider.
Jordbearbejdning (pløjning osv.) kan også tænkes at være en
væsentlig påvirkning af især de mindste søer.