Småsøer og vandhuller - Naturstyrelsen

vandpileurt mest findes i kalkrige områder. Derudover grupperer
planterne sig også i forhold til næringsstofindhold, hvor de fleste
arter findes ved de laveste koncentrationer. Der er kun ringe forskel i
forekomst af arterne i søerne mellem 1 og 5 hektar og under 1 hektar.
På det samlede materiale er de hyppigste arter blandt undervandsplanter
butbladet og liden vandaks, blandt flydebladsplanter svømmende
vandaks og vandpileurt og blandt bred- og rørskovsplanter
bredbladet dunhammer og tagrør. Der er dog store regionale forskelle
betinget af for eksempel forskellige jordbundstyper. Udbredelsesmæssigt
er tornfrøet hornblad, kransnålalger, tørvemos, kærstar,
smalbladet dunhammer og tagrør de arter, der typisk opnår de højeste
dækningsgrader i de enkelte søer.
Undersøgelser af smådyr fra småsøer er ofte med store forskelle i
bestemmelsesgrad, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Blandt
de almindeligst registrerede arter er alm. mosesnegl, vandbænkebidder
og guldsmedelarver. Antallet af smådyrsarter stiger med antallet
af undervandsplanter, og i nogle af søerne er der registreret op imod
100 forskellige arter/grupper.
Udbredelsen og forekomst af padder er typisk undersøgt i vandhuller
under ca. 0,1 hektar. Af de undersøgte søer er der fundet padder i
gennemsnitlig 80%. Mest almindelige er butsnudet og spidssnudet
frø. De fleste padder påvirkes negativt ved forekomst af fisk og trives
derfor bedst i fisketomme søer, men tudser er dog forholdsvis tolerante
over for fisk. Padderne har længe været en gruppe med faldende
antal levesteder og bestandstætheder.
Egentlige fiskeundersøgelser i småsøer er sjældne, og der er ofte kun
angivet, om der er observeret fisk, og i nogle tilfælde hvilke arter der
forekommer. En kvalitativ opgørelse for 268 søer viser, at de hyppigt
forekommende fisk er gedde, ål, skalle og aborre i nævnte rækkefølge.
Derefter følger ørred, som klarer sig på grund af hyppige udsætninger.
Også hårdføre arter som karpe, suder og karusse optræder
mere hyppigt end i de større søer. Hundestejle ses ofte, men deres
frekvens er sikkert undervurderet p.g.a. deres ringe størrelse. Hovedparten
af de små søer (