Sprogvurdering (inkl. risikofaktorer) – Tekst - Sprogpakken

Sprogvurdering - Sprogpakken.dk 

Sprogvurdering 

Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale 

1 

Hvorfor sprogvurderer man børn? 

Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige udvikling, men der 

er i de seneste år kommet fornyet fokus på, hvor vigtig den tidlige sprogudvikling er. Det 

har vist sig, at det har stor betydning for børns senere sproglige udvikling og senere udvik- 

ling af læse– og skrivefærdigheder, at der tidligt er fokus på deres sproglige kompetencer. 

Dette er ikke mindst væsentligt i forhold til børn, der er sprogligt forsinkede og som – hvis 

der ikke sættes ind i tide - risikerer at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, som kan for- 

følge dem gennem hele deres skolegang og gøre det vanskeligt for dem at gennemføre en 

uddannelse. Især i forhold til denne børnegruppe er det afgørende tidligt at arbejde foku- 

seret med sprog. 

Erkendelsen af nødvendigheden af en tidlig indsats har også fra politisk hold ført til et 

stærkt øget fokus på børns sproglige færdigheder allerede i børnehaven og i 2007 blev det 

med dagtilbudsloven gjort obligatorisk for de danske kommuner at tilbyde alle 3-årige 

børn en sprogscreening (kaldet sprogvurdering) og efterfølgende sprogunderstøttende akti- 

viteter. Til dette formål blev Sprogvurderingsmateriale til 3-årige udviklet på foranledning 

af det tidligere Ministerium for Familie- og forbrugeranliggender og stillet gratis til rådig- 

hed for kommunerne. Sprogvurderingen af alle børn gav pædagogerne et godt udgangs- 

punkt for at finde de børn, der havde behov for en særlig sprogunderstøttende indsats for 

at udvikle sproget alderssvarende. 

I 2010 blev dagtilbudsloven ændret, således at børn i børnehaven kun skal sprogvurderes, 

hvis de formodes at have behov for sprogstimulering, mens alle børn i børnehaveklassen 

skal sprogvurderes. Dette betyder i praksis, at pædagogerne skal identificere de børn, der 

skal sprogvurderes, og det stiller i realiteten pædagogerne overfor store udfordringer. Det 

kan nemlig være svært at finde de børn, der har særligt behov for støtte, da det er van- 

skeligt at finde sikre indikatorer på, at et barn har behov for ekstra støtte til udvikling af 

sine sproglige færdigheder. Af den grund har man søgt at finde frem til en række såkaldte 

risikofaktorer som, hvis de er til stede hos barnet, kan give pædagogerne en formodning 

om, at barnet vil udvikle sprogproblemer og derfor skal sprogvurderes. I forbindelse med 

Sprogpakken er der identificeret seks risikofaktorer, der kan have indflydelse på udviklin- 

gen af sprogproblemer. Disse risikofaktorer vil blive gennemgået i afsnit 1. 

Uanset om det er alle børn, eller kun de børn, der formodes at have sprogproblemer, der 

sprogvurderes, er det imidlertid nødvendigt, at det sprogvurderingsmateriale der anvendes 

i vurderingen er egnet til formålet. I afsnit 2 beskrives forskellige 

typer af sprogvurdering og deres anvendelsesområder.


2 

I forbindelse med revisionen af dagtilbudsloven er der udviklet et nyt sprogvurderingsma- 

teriale: Socialministeriets Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i bør- 

nehaveklassen. Materialet er en videreudvikling af det omtalte Sprogvurderingsmateriale 

til 3-årige, som 85 % af dagtilbud i dag anvender som sprogvurderingsmateriale. Det nye 

sprogvurderingsmateriale måler - som navnet siger - børns sproglige udvikling på forskel- 

lige alderstrin og vurderer det enkelte barns sproglige udvikling fra det tredje år til barnet 

går i børnehaveklasse. Materialet kan anvendes til både et- og tosprogede børn. Sprogvur- 

dering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen beskrives nærmere i 

afsnit 3. 

Den følgende tekst indeholder således tre hovedafsnit, der hver især kan læses separat: 

1. Risikofaktorer 

2. Typer af sprogvurdering 

3. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale 

1. Risikofaktorer 

I forbindelse med Sprogpakkens forskningskortlægning har man fundet frem til seks risi- 

kofaktor, der kan have indflydelse på udviklingen af sprogproblemer og undersøgt deres 

egnethed i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes. De seks risikofaktorer 

er: 

1) Tidligere identificeret sprogforsinkelse 

2) Køn 

3) Sprogproblemer i familien 

4) Sociale/adfærdsmæssige faktorer 

5) Socioøkonomisk status (herunder uddannelse) 

6) Tosproget baggrund 

I det følgende sammenfattes de centrale forskningsresultater i forhold til hver af risikofak- 

torerne (læs mere i Sprogpakkens ”Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, 

effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse”).


1) Tidligere identificeretsprogforsinkelse 

2) Køn 

3 

Et barn kan være i risiko for at udvikle sproglige problemer, hvis barnet tidligere er blevet 

identificeret med sproglige problemer. Forskningen viser imidlertid, at selv om dette gæl- 

der for 40-77% af de børn, der er undersøgt (tallet varierer afhængigt af typen af sproglige 

problemer), så er det ikke alle børn, der tidligt har sproglige forsinkelser, der fortsætter 

med at have det. Således åledesvil 23-5% 23-5% 23-5% af børnene ikke få sproglige problemer senere. igeleigeleigele- des er der børn, som ikke har sproglige problemer i de tidligere år, der vil udvikle sprog- 

lige problemer senere, når sproget bliver mere komplekst. igesom et 3-årigt barn med 

sproglige færdigheder under gennemsnittet ikke nødvendigvis vil være sprogligt forsinket 

som 7-årig, kan et barn, der ikke ser ud til at have problemer som 3-årig, således være 

sprogligt forsinket som 7-årig. 

En anden ting er, at identifikation af børn med tidlige sprogforsinkelser kræver, at bør- 

nene er blevet testet med en standardiseret sprogtest, før de er 3 år, og det er børn i dagtil- 

bud sjældent. Derfor vil denne risikofaktor i praksis ikke være særlig anvendelig i forhold 

til at vælge de 3-årige børn ud, som bør sprogvurderes. Er børn på den anden side identi- 

ficeret med en sproglig forsinkelse i en tidlig alder er det dog oplagt at sprogvurdere dem 

igen i 3-årsalderen ligesom det selvsagt er uomgængeligt at sprogvurdere de børn, der ved 

sprogvurderingen som 3-årige har vist sproglige problemer, igen inden skolestart. 

Det er en almen forestilling, at drenge er lidt langsommere til at lære sprog end piger, og 

at drenge i højere grad får sproglige problemer end piger. Dette er også til en vis grad do- 

kumenteret via forskningsundersøgelser, men forskellene er ikke særlig store. Problemet i 

forhold til køn er derfor snarere, at man kan have en tendens til at overfortolke forskelle- 

ne og overidentificere drengene og underidentificere pigerne. Undersøgelser viser således, 

at forældre og pædagoger oftere henviser drenge til udredning for sproglige problemer 

end piger: Konsekvensen er, at drenge hyppigere bliver identificeret med sprogproblemer 

end piger, men også at man risikerer at overse nogle af de piger, der har sprogproblemer. 

Undersøgelser har dog som nævnt også dokumenteret, at piger typisk tilegner sig sproget 

lidt hurtigere end drenge. Dette er væsentligt at fremhæve, fordi man kan komme til at 

overse de piger, der ikke er aldersvarende, hvis man måler dem i forhold til drengene. Des- 

uden betyder det, at drenge vil score lidt lavere i test, hvis piger og drenge vurderes ud fra 

den samme norm. 

Den overordnede konklusion er således, , at man skal passe på med at bruge køn som en ri- ri- ri- 

sikofaktor i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes og sprogvurdere barnet 

uanset køn, hvis man har den mindste mistanke om, at barnet har sproglige problemer.


3) Sprogvanskeligheder 

i familien 

4) Sociale og ad- 

færdsmæssige 

faktorer 

4 

Det er også en almen forestilling, at sproglige problemer er arvelige (genetisk betingede). 

Det er påvist, at bestemte gener bidrager til sproget, men samtidig er det også kendt, at 

barnets sprogudvikling i høj grad påvirkes af miljøet. Udviklingen af sproget påvirkes altså 

både af arv og miljø. Dette betyder, at børn, der er arveligt disponeret for sproglige pro- 

blemer, kan kompensere for dem via miljøet, mens miljøet i andre tilfælde kan medføre 

sproglige forsinkelser i tilfælde, hvor der ikke er nogen arvelig disposition. igeledes kan 

et barn få sproglige problemer uden at være disponeret for det. 

Undersøgelser viser, at der er en forholdsvis lille sammenhæng mellem sprogproblemer i 

familien og lignende problemer hos børnene. Derfor er det nyttigt for pædagoger at tale 

med forældrene om, hvorvidt et barn er familiært disponeret for sprogproblemer, man 

skal blot huske på, at dette ikke er den eneste eller en sikker indikation på sprogproble- 

mer hos barnet. 

Der er lavet mange undersøgelser af sammenhængen mellem sproglige problemer og so- 

ciale og adfærdsmæssige problemer og selv om nogle sammenhænge er påvist er konklu- 

sionen overordnet, at der ikke er en tæt forbindelse mellem sproglig forsinkelse og sociale 

problemer. 

Forskellige studier har identificeret følgende forbindelser mellem sproglige problemer og 

sociale og adfærdsmæssige problemer. 

Børn med sproglige problemer kan 

• blive frustrerede på grund af vanskeligheder med at kommunikere med andre 

børn 

• få kommunikationsvanskeligheder, som kan medføre problemer med selvværdet, 

hvilket kan medføre at børnene bliver mere indesluttede 

• have problemer med at sætte sig ind i andres perspektiver 

• have problemer med forhandling og konfliktløsning 

• have færre venskaber og venskaber af ringere kvalitet, være mindre fortrolige med 

andre og mindre populære hos andre 

Undersøgelser viser således en vis sammenhæng mellem sprogstatus og hvordan man fun- 

gerer socialt, men sproglige problemer er ikke en nødvendig og tilstrækkelig betingelse 

for at have sociale problemer. Overordnet må man derfor konkludere, at nogle børn med 

sproglige problemer kan have forskellige typer af sociale og adfærdsmæssige problemer, 

men at det langt fra er alle børn med sociale og adfærdsmæssige problemer, der har sprog- 

lige problemer. Modsat er der mange børn uden sociale og adfærdsmæssige problemer, 

som har sproglige problemer.


5) Socioøkonomisk 

status (herunder 

morens uddannelse) 

5 

Socioøkonomisk status eller SES (Socioeconomic Status) går her både på økonomiske 

ressourcer og morens uddannelsesniveau. 

Forskningsundersøgelser peger på, at der overordnet set er en mindre sammenhæng mel- 

lem dårlige økonomiske forhold og børns sproglige udvikling. Dårlige økonomiske forhold 

kan øge stress i familien og forstyrre kvaliteten af samspillet mellem forældre og børn. 

Dette har dog størst indvirkning på børn tidligt i livet og effekten afhænger af varigheden 

af de dårlige økonomiske forhold. Derudover aftager sammenhængen med barnets alder, 

og der ser ikke ud til at være en sammenhæng for ældre børn. Desuden er der på det indi- 

viduelle plan stor variation. Således kan børn med lav SES-baggrund have et typisk sprog 

og børn med høj SES-baggrund kan have sproglige problemer. 

Betydningen af morens uddannelsesniveau har været undersøgt særskilt, fordi undersøgel- 

ser har vist, at morens uddannelsesniveau kan påvirke kvaliteten af samtalerne mellem 

mor og barn. Undersøgelserne peger på, at mødre med en høj uddannelse opfordrer deres 

børn til at deltage mere aktivt i samtalen, de bruger flere forskellige ord og sætter flere ord 

på det, som barnet oplever, mens mødre med lav eller ingen uddannelse er mindre inter- 

aktive og bruger et mindre varieret sprog. 

Resultaterne tyder dermed på, at der er en sammenhæng mellem mødres uddannelsesni- 

veau og børns sproglige udvikling - veluddannede mødre ser ud til at have børn med bedre 

sprogkundskaber. Sammenhængen mellem morens udannelsesniveau og barnets sprogud- 

vikling er imidlertid alt i alt ikke stor. Dog viser undersøgelser, der har påvist en forskel, at 

sammenhængen – i modsætning til hvad der er tilfældet mht. økonomiske forhold - bliver 

stærkere efterhånden som børnene bliver ældre. 

Samlet set er der basis for at sige, at børn af mødre med dårlige økonomiske vilkår og/el- 

ler ingen eller lav uddannelse har en vis øget sandsynlighed for at få sproglige problemer. 

Dog er sammenhængen begrænset, og hvis man anvender SES/uddannelsesniveau som 

udgangspunkt for at vælge hvilke børn, der skal sprogvurderes, vil man langt fra finde alle 

børn, ligesom man vil vælge mange børn ud, som ikke vil få sproglige problemer. Det er 

dog en god idé alligevel at være ekstra opmærksom på børn af ressourcesvage forældre 

med ingen eller lav uddannelse, da der er en øget risiko for sprogproblemer hos disse 

børn.


5) Tosproget baggrund 

Samlet konklusion 

6 

Mange undersøgelser viser, at børn, der er vokset op som tosprogede, gennemsnitligt sco- 

rer lavere på sprogtest på majoritetssproget end børn, der er opvokset som etsprogede. 

Dette skyldes imidlertid overordnet to forskellige forhold, som hver især ikke har noget 

med sproglige problemer som sådan at gøre. Dels tager det længere tid at lære to sprog 

end et, og har mange tosprogede, især fra ikke vestlige lande, økonomiske og sociale pro- 

blemer og en lavere uddannelsesbaggrund. Det vil sige, at en tosproget baggrund ikke i sig 

selv er en risikofaktor i forhold til at udvikle sproglige problemer. 

PISA undersøgelsen (200) er inddraget i Sprogpakkens forskningsafdækning i forhold til 

læsning for at uddybe sammenhængen mellem sproglige problemer og tosprogethed, og 

den viser det samme, nemlig at det er den socioøkonomiske baggrund, der har betydning. 

PISA undersøgelsen sammenligner læsefærdighederne ved 15 år hos børn i mange lande, 

og den viser mere præcist, at der kun er forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder i 

nogle lande. I Danmark er der således stor forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder, 

mens der i lande som Australien, Canada og USA ikke er nogen nævneværdig forskel. 

Derudover er der stor spredning i, hvordan tosprogede scorer alt efter hvilket land, de 

kommer fra. Det tyder på, at der er andre faktorer end tosprogethed, der påvirker læsefær- 

digheden, og undersøgelser peger på, at det er forældrenes socioøkonomiske og uddannel- 

sesmæssige baggrund. 

Det er derfor de tosprogedes socioøkonomiske baggrund, man skal være opmærksom på, 

ligesom man skal gøre sig klart, at mindre gode danskkundskaber ikke er det samme som 

sproglige vanskeligheder. Det gælder for alle tosprogede uanset baggrund, at det tager 

længere tid at lære to sprog end ét sprog - derudover er der stor spredning i, hvor lang tid 

de tosprogede børn har lært dansk - men tosprogethed er ikke i sig selv en risikofaktor for 

udvikling af sproglige problemer. 

Ovenstående risikofaktorer er gennemgået for at nå frem til i hvilket omfang pædagoger 

kan anvende dem til at identificere børn, som har brug for sprogvurdering. 

Forskningskortlægningen viser, at alle faktorer, undtagen tosproget baggrund, i begrænset 

omfang grad kan have betydning for at børn udvikler sproglige problemer, men de kan 

ikke med sikkerhed sige hvilke børn, der vil få brug for sproglig støtte og tilstedeværel- 

sen af faktorerne er ikke lig med, at børnene får sproglige problemer. Man kan altså ikke


7 

slutte fra, at barnet fx tidligt har en identificeret sproglig forsinkelse, et bestemt køn eller 

forældre med lav SES til at det vil udvikle sproglige problemer. Uanset hvilken risikofaktor, 

man tager afsæt i, vil man derfor altid enten udvælge for få (falsk negativ) eller for mange 

børn (falsk positiv) ud til sprogvurdering. Det sidste er dog et mindre problem end det før- 

ste. Det største problem er, at man ved at fokusere på visse, forudbestemte risikofaktorer 

kan overse børn, der har brug for sproglig støtte og derfor er anbefalingen i Sprogpakken, 

at man skal sprogvurdere alle børn, som man har den mindste mistanke om har eller kan 

udvikle sproglige problemer. Derudover er det vigtigt at se på hele barnet og dets samlede 

adfærd. De nævnte risikofaktorer skal derfor ikke opfattes som en tjekliste, men udgør de 

områder, hvor forskningen har vist, at der er mest belæg for, at der kan være en sammen- 

hæng med børns sproglige udvikling. 

Hvis man ikke sprogvurderer alle børn, anbefales det derfor 

• at man sprogvurderer alle børn 

• at man sprogvurderer ved den mindste mistanke 

• at man sikrer sig, at man ser på alle børns sprogstatus 

• at man ser på så mange faktorer som muligt, når man vurderer om barnet skal 

sprogvurderes 

• at man inddrager forældrene 

Hver af de gennemgåede risikofaktorer kan (bortset for tosproget baggrund) udgøre op- 

mærksomhedspunkter i forhold til de enkelte børn. Man skal således være opmærksom 

på, at 

• børn, der har sproglige problemer tidligt i deres udvikling, har en kraftig forøget 

risiko for vedvarende sproglige problemer 

• børn, hvor der er konstateret sprogproblemer i familien, har en lille forøget risiko 

for også selv at få sproglige forsinkelser/sproglige problemer 

• børn med sociale/adfærdsmæssige problemer, har en lille forøget risiko for at få 

sproglige problemer 

• børn med forældre med lav socioøkonomisk status har en lille forøget risiko for at 

få sproglige problemer 

Samlet set skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer, der påvirker børns 

sprogudvikling, og man skal være opmærksom på, at jo flere faktorer, der er til stede, som 

kan påvirke barnets sprogudvikling negativt, jo større risiko er der for, at barnet har brug 

for sproglig støtte.


Praksis 

Hvorfor sprogvur- 

derer man børn? 

8 

I praksis er det op til det enkelte dagtilbud at aftale og planlægge procedurer for, hvordan 

man vil observere det enkelte barn, og hvordan man sikrer sig, at man tager stilling til det 

enkelte barns/alle børns sprogstatus. Det er således vigtigt, at hvert enkelt dagtilbud afta- 

ler, hvordan, hvornår og med hvilken hyppighed man vil gennemgå børnenes sproglige 

udvikling og tager beslutning om, hvilke børn der skal sprogvurderes. 

2. Typer af sprogvurdering 

Det er vanskeligt på baggrund af enkeltstående faktorer at bedømme børns sproglige ud- 

vikling (se afsnittet om Risikofaktorer), og derfor er mere formelle sprogvurderinger et 

centralt redskab i det sprogpædagogiske arbejde. Der findes imidlertid flere typer af sprog- 

vurderingsredskaber og for at skabe en bedre baggrund for pædagogernes arbejde med 

sprogvurdering gennemgås i det følgende forskellige typer af sprogvurdering og nogle af 

de metodiske overvejelser og valg, der ligger bag dem. 

Man vurderer overordnet børns sproglige udvikling af tre grunde: 

• for at finde børn, der har sproglige problemer via en screening 

• for at afdække børns sproglige kompetencer mere deltaljeret som grundlag for en 

målrettet sprogpædagogisk indsats 

• for at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats 

Man kan altså lave et sprogvurderingsmateriale, der kun har til hensigt at identificere de 

børn, der har sproglige problemer – en egentlig screening, for derefter at iværksætte en 

nærmere udredning af, hvad de sproglige vanskeligheder består i. Man kan også vurdere 

børn med henblik på at beskrive mere præcist, hvordan de behersker forskellige typer af 

sproglige kompetencer. Endelig kan man ønske at vurdere, hvordan en given sprogpæda- 

gogisk indsats har virker på det enkelte barn i forhold til nogle specifikke sproglige kom- 

petencer. 

Man vil, alt efter hvad man ønsker at vurdere, udvikle og anvende sprogvurderingsmate- 

rialer forskelligt, som beskrevet nedenfor. Derudover vil man vurdere barnets sproglige 

udvikling forskelligt alt efter om man screener og afdækker eller undersøger en eventuel


Standardiserede, 

normrefererede 

test 

9 

effekt af en indsats. I de første tilfælde holder man barnets kompetencer op imod den al- 

derssvarende udvikling hos andre børn, og i det sidste tilfælde sammenligner man barnets 

egne kompetencer før og efter en indsats. Det vil sige, at man kan vurdere et barns sprog- 

lige udvikling på to måder: 

• Barnet vurderes i forhold til andre børns aldersvarende udvikling 

• Barnet vurderes i forhold til sin egen individuelle udvikling 

Begge typer af vurderinger er relevante. Den første type vil man typisk anvende til enten 

at finde ud af, om barnet har brug for støtte til sin sproglige udvikling eller for at finde ud, 

hvordan barnet udvikler sig i forhold til sine jævnaldrende (screening), mens man typisk 

vil bruge den sidste form for vurdering i forbindelse med evalueringen af en sprogpædago- 

gisk indsats. Det kan både være i forhold til en generel og en fokuseret indsats. 

Der er udviklet forskellige testtyper. Hvilken form for test eller vurdering man vil anvende 

afhænger af formålet med sprogvurderingen. Der skelnes overordnet mellem følgende tre 

former for test: 

• Standardiserede, normrefererede test 

• Kriteriebaserede test 

• Observation 

Standardiserede test er baseret på stikprøver – at et testinstrument er standardiseret bety- 

der således, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. Denne 

testtype er desuden normrefereret, hvilket vil sige, at den vurderer det enkelte barns 

sproglige udvikling ud fra normen for hvad der en (empirisk baseret) normal aldersvaren- 

de udvikling. Denne form for test regnes for at være den mest valide, dvs. den mest sikre 

test. Testen er dog baseret på et øjebliksbillede af barnet, og resultatet påvirkes af, hvordan 

testen konkret udføres. Derudover vurderer testen ikke sproget sådan som det udfolder 

sig i en naturlig sproglig kontekst. Dette kan man dog kompensere for ved at tilføje stan- 

dardiserede tjeklister. Standardiserede tjeklister anvendes til at registrere børns sproglige 

færdigheder, sådan som de udfolder sig i de naturlige omgivelser. Disse kan også udfyldes 

af forældrene. 

Standardiserede, normrefererede test kan anvendes til screening, men er også velegnede 

til at beskrive børns sproglige kompetencer detaljeret med henblik på at planlægge mål- 

rettede sprogpædagogiske indsatser. De kan tillige bruges til for at vurdere effekten af en 

særlig sprogpædagogisk indsats, men de vil være et tungt redskab at anvende i den daglige 

evaluering af det sprogpædagogiske arbejde. 

Socialministeriet sprogvurderingsmateriale består af standardiserede, normrefererede test, 

som også gør brug af standardiserede tjeklister.


Kriteriebaserede 

test 

Observationer 

Lovgrundlag 

10 

Kriteriebaserede test vurderer, om det enkelte barn har tilegnet sig bestemte sproglige 

kompetencer, og er derfor mest velegnede til at følge op på effekten af indsatser. Kriterie- 

baserede test sammenligner ikke børn med hinanden, men vurderer kun det enkelte barn, 

enten dets aktuelle sproglige færdigheder eller udviklingen af disse over tid. Da denne 

type sprogvurdering ikke sammenligner børnene kan den ikke bruges til screening. Krite- 

riebaserede test har i stedet den fordel, at de er mere fleksible, fordi de ikke udføres efter 

formelle regler. Brugen af denne type test kan dog også være formaliseret ved at indeholde 

anvisninger på, hvordan de skal anvendes. TRAS er et eksempel på en formelt kriteriebase- 

rede test. 

Observation er en anden metode til at registrere, om et barn over tid udvikler sproglige 

kompetencer på baggrund af en sprogpædagogisk indsats. Observation kan ikke anvendes 

til screening eller til at afdække et barns sproglige kompetencer, men kan udelukkende 

bruges til at vurdere, hvordan det enkelte barn udvikler sig. 

Der er ikke nogen sprogvurderingsmetoder, der kan give et sikkert og fuldstændig billede 

af børns sproglige kompetencer. Ingen test måler alle kompetencer, og de vil alle være 

påvirket af børnenes dagsform og den, der udfører testen. Fordelen ved de mere standardi- 

serede test er, at man forholdsvis præcist ved hvad der måles, hvordan det måles og ud fra 

hvilke normer (den aldersvarende udvikling). 

Ifølge dagtilbudsloven skal børn sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogs- 

timulering og alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes, ligesom alle børn, der ikke 

er i dagtilbud, skal. De enkelte dagtilbud og skoler kan selv vælge, hvilket sprogvurderings- 

materiale, de ønsker at anvende, men socialministeriets nye materiale Sprogvurdering af 

børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen er, som navnet siger, lavet, så 

det både kan anvendes i dagtilbuddet ved 3 år, før skolestart og i børnehaveklassen og det 

giver derfor mulighed for at følge børnenes sproglige udvikling fra barnet er tre år til det 

går i børnehaveklassen. I det følgende afsnit beskrives det nye sprogvurderingsmateriale 

nærmere.


Opbygning 

11 

3. Socialministeriets sprogvurderings- 

materiale 

I det følgende gennemgås Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering 

af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen med henblik på at give en 

kort introduktion til og et summarisk overblik over materialet. For en mere udførlig intro- 

duktion henvises til Vejledningen til sprogvurderingsmaterialet, som kan findes på www. 

sprogpakken.dk. 

Socialministeriets sprogvurderingsmateriale er et normrefereret, standardiseret sprogvur- 

deringsmateriale. At det er normrefereret betyder, at det vurderer, om barnet har et alders- 

svarende sprog ved at sammenligne det enkelte barn med andre børn på samme alder og 

af samme køn. At det er standardiseret betyder, at det er afprøvet på en relevant popula- 

tion af en passende størrelse. Det er meget afgørende for vurderingens pålidelighed, at 

vejledningen og instruktionen på registreringsarkene følges nøje - følgende korte overblik 

kan ikke erstatte vejledningen. 

Sprogvurdering gennemføres både af forældre og pædagoger eller børnehaveklasseledere, 

og selve sprogvurderingsmaterialet er lavet i 3 udgaver (til 3-årige, til børn inden skolestart 

og til børnehaveklassen), og det består af følgende: 

• Registreringsark - til forældre og pædagoger/børnehaveklasseledere 

• Materiale til den del af vurderingen, som skal laves sammen med barnet 

Derudover er der informationsbreve til forældrene, en vejledning, et støtte- og et inspira- 

tionsmateriale og særlige registreringsark, som skal bruges, hvis forældrene ikke udfylder 

forældreskemaet, Der er desuden særlige procedurer i forhold til tosprogede, hvis ingen af 

forældrene behersker dansk, og der er en særlig klassetest til børnehaveklassen. 

Registreringerne fra sprogvurderingen på Registeringsarket skal lægges ind i et it-system, 

som beregner barnets sproglige profil og placerer barnet i en af tre følgende indsatsgrup- 

per: 

• Særlig indsats (5%) 

• Fokuseret indsats (5-15 %) 

• Generel indsats (85%)


12 

Indsatgrupperne angiver, hvilken sprogpædagogisk indsats, der efterfølgende anbefales: 

• Særlig indsats: Det anbefales, at dagtilbuddet henviser disse børn til nærmere tale- 

pædagogisk udredning. 

• Fokuseret indsats: Det anbefales, at denne gruppe af børn modtager en målrettet 

sproglig indsats i dagtilbuddet. 

• Generel indsats: Disse børn vurderes til at have et alderssvarende sprog, men det 

anbefales, at de tilbydes en generel sprogpædagogisk indsats 

Børns sprog vurderes ud fra generelle sproglige dimensioner, som har betydning for 

• udviklingen af talesproget 

• læse- og skriveforudsætninger 

De sproglige dimensioner der vurderes er: 

• Produktivt talesprog: talesproglige udtryksfærdigheder i forhold til ordforråd, 

grammatiske former (ords endelser og sætningsopbygning) og narrative former (at 

kunne fortælle historier). Der måles også på de 3-åriges udtale af sproglyde. 

• Receptivt talesprog: den del af talesproget, der omfatter sprogforståelse (ords be- 

tydning i sig selv og i forskellige sammenhænge). 

• Lydlig opmærksomhed: evnen til at afkode sprogets lyde, som peger frem mod 

senere afkodningsfærdigheder i forhold til læsning. Denne dimension inkluderer 

derfor også kendskab til bogstavernes lyde, navne og udseende og evnen til at iden- 

tificere skrevne ord. 

• Kommunikative kompetencer: færdigheder mht. at kunne bruge sproget i sam- 

arbejde og samtale med andre (som at stille spørgsmål, at fastholde et emne, give 

plads til at andre kan komme til orde). 

Sprogvurderingsmaterialet vurderer sproglige kompetencer, der er målrettet udvikling af 

talesproget og læse- og skriveforudsætninger, fordi det har betydning for børns senere læ- 

sekompetencer. 

æsekompetencer deles op i: 

• Afkodning 

• æseforståelse


13 

Afkodning er færdigheden i at forbinde bogstav og lyd (ordblinde har især vanskeligt ved 

dette). Det er denne kompetence, der er særligt fokus på, når man tester den lydlige op- 

mærksomhed. 

Læseforståelse handler om evnen til forstå indholdet i en tekst. Denne evne afhænger af 

ordforråd, forståelse af grammatiske former og narrative sammenhænge. Derfor hænger 

både undersøgelsen af produktivt og receptivt talesprog sammen med den senere læsefor- 

ståelse. 

Samlet set er sprogvurderingsmaterialet således målrettet til at teste de kompetencer, der 

er centrale for børns læsning. Derudover tester det børns kommunikative evner i forhold 

til deres sociale kompetencer og evner til at samarbejde. 

I forhold til hver af de generelle dimensioner testes mere konkrete sproglige færdigheder 

i de enkelte tests. Nogle dele foretages af forældrene andre af pædagogen eller børnehave- 

klasselederen. Det er en stor styrke at bruge forældrene i sprogvurderingen, fordi foræl- 

drenes viden om deres børns sprog er bredere end pædagogens, i og med at de er sammen 

med deres børn i mange forskellige sammenhænge. 

Forældredelen består desuden af standardiserede tjeklister, som gør det muligt i højere 

grad at vurdere børnenes sproglige kompetencer i deres naturlige omgivelser. Standardise- 

rede tjeklister bruges også i vurderingen af kommunikative kompetencer. Hvis forældrene 

ikke kan dansk udfylder pædagogen eller børnehaveklasselederen forældredelen. 

I forhold til de kommunikative kompetencer er det nødvendigt, at det er en pædagog el- 

ler en børnehaveklasseleder, der kender barnet, som udfylder skemaet. I forhold de reste- 

rende test, som pædagogen eller børnehaveklasselederen skal lave med barnet, behøver 

pædagogen eller børnehaveklasselederen ikke at have kendskab til barnet. 

Nedenfor listes de konkrete sproglige elementer, som testes og det angives af hvem og 

hvorvidt barnet deltager i registreringen eller om den foretages uden barnet (se også over- 

sigtsmodel i ”Sprogvurdering – visuel tekst”): 

Produktivt talesprog (forældre uden barnets deltagelse) 

• Ordforråd 

• Ords endelser 

• Sproglig kompleksitet (sætningsopbygning, kun 3-årige) 

Produktivt talesprog (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) 

• Historiefortælling 

• Udtale af sproglyde (kun 3-årige)


Særligt om tospro- 

gede 

Resultat af sprog- 

vurderingen – 

sproglig profil 

14 

ydlig opmærksomhed (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) 

• Rim 

• Skelnen af sproglyde 

• Bogstavkendskab 

• Hurtig navngivning (kun inden skolestart og børnehaveklasse) 

Kommunikative kompetencer (pædagogen/børnehaveklasselederen uden barnets delta- 

gelse) 

• Kommunikative strategier 

• Kompensatoriske strategier (hvad gør barnet, når der er noget sprogligt, som det 

ikke forstår) 

Tosprogede vurderes i udgangspunktet som etsprogede, men der er en særlig test til to- 

sprogede børn, som skal udfyldes i samarbejde med barnets forældre, hvis barnet fremstår 

som sprogligt forsinket (hvis barnet placeres i særlig eller fokuseret indsats). Denne test 

vurderer om barnets ordforråd er aldersvarende ved at inddrage barnets ordforråd på dets 

modersmål. Hvis barnet har et aldersvarende ordforråd på modersmålet og dansk tilsam- 

men er det en indikation på, at barnet ikke har sproglige problemer, men kun er forsinket 

i sin udvikling af dansk. 

Resultatet af sprogvurderingen udregnes som sagt i et it-system, som viser det enkelte 

barns resultatet i form af en sproglig profil, der angiver barnets niveau i forhold til de fire 

omtalte sproglige dimensioner (produktivt og receptivt talesprog, lydlig opmærksomhed 

og kommunikative kompetencer), og den viser hvilken indsatgruppe, barnet er placeret i. 

Hvis der er gennemført flere sprogvurderinger for et barn, indeholder resultatrapporten 

også oplysninger om, hvordan barnet har udviklet sig sprogligt over tid. Der kan desuden 

laves rapporter for den samlede børnegruppe.


Afsluttende om 

sprogvurderingen 

15 

En sprogvurdering er et øjebliksbillede af barnets sproglige niveau. Barnets har naturligvis 

en masse andre kompetencer og barnets samlede score fortæller kun noget om barnets 

kompetencer inden for de sproglige dimensioner, der vurderes. Det er også vigtigt at have 

for øje, at et barn ikke kan dumpe i en sprogvurdering. Resultatet af en sprogvurdering 

har til formål at vise, om et barn har samme sproglige niveau som sine jævnaldrene, eller 

om barnet har brug for hjælp til at nå det samme sproglige niveau. 

Det kan være svært ikke at hjælpe barnet i sprogvurderingssituationen. Som voksen kan 

man have en fornemmelse af, at barnet vil kunne løse en opgave, hvis man fx giver et 

ekstra stikord. Det er imidlertid meget vigtigt ikke at hjælpe barnet, for det vil give et fejl- 

agtigt resultat, og det er ikke til glæde for barnet. Det handler ikke om at få en høj score, 

men om at få en retvisende score. Derfor er det vigtigt at læse vejledningen og instruktio- 

nerne i registreringsarkene grundigt, inden man går i gang med sprogvurderingen. 

Endelig er det vigtigt at inddrage forældrene og informere dem igennem hele processen. 

Hvis det pædagogiske personale mener, at et barn skal sprogvurderes har forældrene pligt 

til at lade barnet sprogvurderer. Sprogvurdering er således ikke længere, som det var før, 

et tilbud til forældrene. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt at tale med foræl- 

drene om, hvorfor et barn skal sprogvurderes og det er vigtigt at inddrage forældrene i det 

videre sprogpædagogiske arbejde. 

Referencer: 

• Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effek- 

tive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse (www.sprogpakken.dk) 

• Socialministeriet (2011): Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og 

i børnehaveklassen (www.sprogpakken.dk)

Sprogvurdering (inkl. risikofaktorer) – Tekst - Sprogpakken

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?