Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Flemming Preisler, TEKNIQ
herunder finansielle, kombination
af gas, olie og el, hvis gassen
er for dyr til spidslast m.v.
Statoil tror på vækst
Statoils adm. direktør Poul
Luxhøj begrundede hvorfor
selskabet har indgået en aftale
med Naturgas Fyn om samarbejdet
på det danske marked.
- Vi tror på en fortsat vækst
i det totale energiforbrug og at
væksten primært vil være inden
for el og gas, som vil fortrænge
kul. Vi producerer selv ca. 50
mio. tons olie og gas om dagen,
hvoraf 25% naturgas, svarende
til 4x det totale danske forbrug.
Vi er i forvejen store i Danmark
på bl.a. benzin- og olieprodukter,
LPG, træpiller og el og ser
gassen i naturlig forlængelse af
dette, sagde Poul Luxhøj.
Statoil-Gazelles markedsstrategi
vil bl.a. være flere priskoncepter
og totale energipakker,
herunder også finansiering af
udstyr.
Udfald mod DONG
Flemming Preisler, direktør
for TEKNIQ, som bl.a. omfatter
el- og VVS-installatører,
advarede gasselskaberne mod
Gasteknik 2/2003
MARKEDSÅBNING
Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening
selv at sætte sig på kundeservice.
Specielt fandt han DONGs
udspil om at servicemontorer
fremover skal profilere DONG
som en umyndiggørelse af
selvstændige mestre.
- Vi er parate til et samarbejde,
som der er lagt op til fra
MN, HNG og Statoil. Vi leverer
hverken el- gas eller olie, men
kan sælge alle energiformer.
Vores opgave er at sælge 21
grader i bygninger, uanset hvor
energien kommer fra.
- Jeg vil fraråde forbrugerne
at tegne servicekontrakt med
en energi-leverandør. Det kan
man med et uafhængigt servicefirma,
sagde Fl. Preisler.
Een kunde - mange
forbrugssteder
Steen Schütt, global indkøber
for Europas største mejeriselskab
Arla Foods, så frem til en reel
markedsåbning, hvor det bliver
muligt at købe flere energiformer
i en samlet pakke i flere
lande. Arla har 42 driftssteder i
Danmark, hvoraf 39 anvender
naturgas, og desuden 6 i Sverige
og foreløbigt 6 i UK.
Selv i Danmark behandles
hvert forbrugssted som èn
kunde og først fra 1.8 får fire
af disse markedsadgang. Det
bør være muligt for en kunde
at udligne kapacitetsbetaling på
hele nettet - ikke i forhold til
den enkelte MR-station, mente
Steen Schütt.
Povl Asserhøj, DONG,
svarede hertil, at han ikke vil
afvise ændringer i prissystemet.
- Men kunders interesser er
forskellige. Vi kan ikke fjerne
kapacitetsafgiften, selv om vi
har kapacitet nok. Det vil nemlig
betyde en større volumenafgift,
for pengene skal jo ind. Det
er dog vores absolutte intention
at transportsystemet skal understøtte
en fri konkurrence.
Gennemsigtighed
Poul Malskær, formand for
Parcelhusejernes Landsforening
slog fast, at for almindelige
forbrugere er forsyningssikkerhed
det vigtigste og at markedsøkonomi
ikke medfører oversalg
eller salg til højestbydende,
hvis der opstår knaphed.
Dernæst er kravet gennemsigtighed
med adskillelse af de
forskellige ydelser, så man kan
se, hvem der sælge hvad til
Steen Schütt, Arla Foods
hvilken pris.
Som nationaløkonom fandt
han det i øvrigt vanvittigt, at
forbrugerne skal betale for at
benytte et net, der allerede er
betalt. Det betyder f.eks. at
nogen kører til Tyskland for
at købe olie og energikoks,
fordi det er billigere for den
enkelte. Investeringen i nettet
er foretaget og derfor er det et
samfundsøkonomisk tab, hvis
det ikke benyttes.
Opret klagenævn
Anders Hjort Jensen, politisk
medarbejder i Forbrugerrådet,
opfordrede energiselskaberne
til hurtigst muligt at få dannet
et privat klagenævn, hvor forbrugerne
får mulighed for at få
behandlet evt. klager nemt og
billigt.
- Vi har blandede erfaringer
fra liberaliseringen af telemarkedet,
hvor flere nye selskaber
på markedet ikke havde
tilstrækkelig viden om forbrugernes
rettigheder.
Erfaringsmæssigt udløser en
liberalisering mange tvister og
energibranchen må derfor indstille
sig på flere forbrugerklager
- men også selv tage ansvar for
17