Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Naturgas er en dansk<br />
råstofkilde. Den bruges til<br />
opvarmning, men er der ikke<br />
andre og måske bedre anvendelser<br />
af et værdifuldt råstof?J<br />
o, det er der. Naturgas kunne<br />
være råstof for en dansk kemisk<br />
industri, men det har der ikke<br />
været politisk opbakning til.<br />
Det er måske meget godt,<br />
for alt for mange steder i verden<br />
laves der mellemprodukter<br />
i den kemiske industri, og et<br />
stort nok marked kunne næppe<br />
skabes i Danmark.<br />
Men nu kommer der nye anvendelser<br />
frem, hvor <strong>Dansk</strong> forskning<br />
skaber forudsætning for,<br />
at vi kan bruge naturgas langt<br />
mere samfundsøkonomisk korrekt<br />
end ved at brænde gassen.<br />
Det drejer sig om Bio-protein,<br />
et typisk dansk produkt, hvor<br />
vor store erfaring i bio-tek<br />
industrien giver os et fortrin,<br />
hvor produktet kan bruges i<br />
dansk landbrug, og hvor det<br />
teknologiske know-how kan<br />
eksporteres.<br />
Naturgas til mad?<br />
Kan man virkelig lave naturgas<br />
om til ”mad” ?<br />
Enhver forbruger vil vide,<br />
at naturgas er et fremragende<br />
hjælpestof ved tilberedning af<br />
middagen. Bøfferne steges i<br />
smørret på panden, og når vi er<br />
færdige slukker vi blot for varmekilden.<br />
Men at lave bøfferne<br />
udfra naturgassen ?<br />
Umiddelbart tror man ikke<br />
det kan lade sig gøre, og det<br />
kan det i og for sig heller ikke,<br />
hvis man fastholder billedet af<br />
bøffen, skåret ud af okse-inderlår.<br />
Derimod kan det sagtens<br />
lade sig gøre, at lave protei<strong>nr</strong>igt<br />
fodertilskud til kalve ud fra<br />
GASANVENDELSE<br />
<strong>Dansk</strong> fabrik vil lave protein<br />
fremstillet udfra naturgas<br />
naturgas. Og på samme måde<br />
kan man fremstille fortræffeligt<br />
fiskefoder, eller fodertilskud<br />
til smågrise og kyllinger. Både<br />
i Danmark og andre steder i<br />
verden arbejder man på at tillempe<br />
det fra naturgas fremstillede<br />
protein til brug som<br />
smagsforstærker i supper eller<br />
til kødretter, og på lidt længere<br />
sigt håber man, at proteinet kan<br />
bruges som kosttilskud for de<br />
mange millioner børn, der vokser<br />
op med en daglig diæt, der<br />
mest består af majsgrød eller<br />
en anden proteinfattig kulhydratkilde.<br />
Man ved, at det fører til<br />
ernæringsbestemte sygdomme,<br />
men proteinholdig animalsk<br />
føde kommer ikke på tale for<br />
de fattige befolkningsgrupper<br />
i udviklingslandene. Industrielt<br />
fremstillet protein tilsat den<br />
daglige portion majsgrød kan<br />
være løsningen.<br />
Hjælp fra bakterier<br />
Det er en familie af bakterier,<br />
de såkaldte methano-(eller<br />
methylo-) tropher, der er i stand<br />
til at leve på C1-substrater som<br />
kulstofkilde, altså på organiske<br />
forbindelser som methan eller<br />
methanol, der kun har ét kulstofatom.<br />
Langt flertallet af mikroorganismer<br />
kræver sukker som<br />
kulstofkilde, og mennesker kan<br />
som bekendt slet ikke tåle selv<br />
små mængder methanol.<br />
I enhver lille sø er der et<br />
bundlag af rådnende organisk<br />
materiale. Methan stiger op<br />
DTU-forskning baner vejen for ny<br />
og billigere produktionsmetode, basret<br />
på anvendelse af methanol og<br />
naturlige mikroorganismer<br />
AF JOHN VILLADSEN, PROFESSOR, DR. TECHN.,<br />
TEKN DR. H.C. MULT, BIOCENTRUM-DTU<br />
(”sumpgas”) og møder tæt ved<br />
overfladen iltholdigt vand. Her<br />
lever de organismer, der kan<br />
optage methan og kvælstof (fra<br />
ammoniak) fra vandet og bruge<br />
den opløste ilt til at skaffe sig<br />
energi ved en stille forbrænding<br />
af noget af methanet.<br />
Mikroorganismerne ædes af<br />
lidt større skabninger, og disse<br />
ædes af endnu større smådyr. Til<br />
slut tjener de som føde for fisk.<br />
Aflejringer herfra er, hvad der<br />
ender som sekundært organisk<br />
materiale og efterhånden fylder<br />
søen op.<br />
Uden methanotropherne ville<br />
den i første omgang frigjorte<br />
methan ende i atmosfæren og<br />
vor Jord ville for længst have<br />
været blevet et drivhushelvede.<br />
Faktisk recirkuleres 98 % af alt<br />
organisk materiale ved hjælp af<br />
disse små organismer, og man<br />
kan vel sige, at vi skylder dem<br />
vor tilværelse.<br />
Stor efterspørgsel<br />
Her har man altså den<br />
naturvidenskablige baggrund<br />
for fremstilling af protein udfra<br />
naturgas. Bakterierne har en<br />
aminosyreprofil i deres proteiner,<br />
der ikke er til at adskille fra<br />
den man finder hos mennesker<br />
og hos vore husdyr. Fodrer man<br />
en ko udelukkende med protein<br />
fra planter (for eksempel sojaprotein)<br />
bliver den syg. Den<br />
skal også have animalsk protein<br />
i føden. Det er derfor at protein<br />
fra fiskemel er blevet så<br />
efterspurgt som dyrefoder (benmel<br />
fra køer og får er af gode<br />
grunde udelukket efter kogalskaben)<br />
for kyllinger, grise, køer<br />
og specielt for fisk, der ikke kan<br />
fordøje anden protein.<br />
Desværre er havene ved at<br />
blive fisket tomme for fisk, og<br />
det er økologisk set katastrofalt<br />
at fodre fisk i fiskefarme med<br />
frisk fanget fisk:<br />
Der skal bruges 5 kg fisk for<br />
at opdrætte 1 kg fisk i en fiskefarm.<br />
Og forureningen, især af<br />
fosfor er et stort problem.<br />
Mindsket forurening<br />
Her kommer bio-protein ind.<br />
Udfra en næsten uudtømmelig<br />
kulstofkilde kan man fremstille<br />
et industrielt protein, der næsten<br />
fuldstændigt optages af fiskene,<br />
uden fosforforurening og uden<br />
de sygdomme, der plager fiskefarme,<br />
fordi foderet, især fra lidt<br />
billigere fiskemel kan indeholde<br />
toksiner. Den store industri i<br />
Mexico, der fremstiller tropiske<br />
rejer til det amerikanske marked<br />
er således i store vanskeligheder,<br />
fordi den billige fiskemel<br />
fra Peru ikke altid er ”sund”<br />
for dyrene - og det medfører<br />
importforbud i aftagerlandet.<br />
Det var så det primære<br />
marked for bio-protein lige nu.<br />
Og det er et enormt marked.<br />
Alene i Europa kan man til<br />
foderformål aftage op mod en<br />
million tons per år, hvis det<br />
bare kan laves! De langsigtede<br />
mål, nemlig at inkludere bioprotein<br />
i nødhjælps pakker til<br />
katastroferamte områder eller<br />
som permanent tilskud til den<br />
daglige kost i fattige lande er,<br />
hvad alle der arbejder med dette<br />
område drømmer om.<br />
Naturlig proces<br />
Som fortalt ovenfor sker<br />
fremstilling af proteinet ved<br />
14 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> 2/<strong>2003</strong>