Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

Anvendelse af F-gas i køleanlæg Krav om mindre udslip af kølemidler, der nedbryder ozonlaget, har skabt behov for udvikling af mellemstore type HFC, PFC og SF6. Alternativ teknologi anvender nu i stigende omfang naturlige kølemidler, hvorved forstås ammoniak, kulbrinter, kuldioxid, vand og luft, som er naturligt forekommende stoffer i naturens kredsløb. De brandbare kølemidler med flaskegaslignende egenskaber er specielt interessante for gasteknikere med F-gas erfaring, idet mange aspekter fra den velkendte teknologi kan overføres til kølebranchen. Selve gassalget vil dog kun være af betydning for fabrikation af tekniske gasser. Annonce Isodor 1x130 film fra 1-03 Brandbare kølemidler Kølemidlet til et køleanlæg vælges ud fra en afvejning af de tekniske egenskaber og omkostninger til anlæg og drift, men miljøhensyn har de senere år ført til miljøafgifter og forbud mod anvendelse af de mest miljøskadelige kølemidler. Herved er interessen vendt mod brandbare kølemidler af typen ”flaskegas”. Det kan f.eks. være propan eller butan, men også ethan, ethylen og propylen kan bruges. Det mest anvendte kølemiddel af sikkerheds-gruppe A3 efter ISO 817 er for tiden isobutan R600a til små kompressoranlæg, mens der til større anlæg benyttes propan R200. Disse kølemidler er lugtfri og kan ikke gøres sporbare som F-gas ved tilsætning af røbestof, idet kendte odoranter vil absorberes i kompressorolien og forringe smøreegenskaberne i takt med at lugten forsvinder. Udslip af brandbare kølemidler kan derfor ikke lugtes men må detekteres med instrumenter. Typer af køleanlæg Kompressoranlæg med miljøbelastende kølemidler anvendes i en lang række produkter fra små køleskabe og frysere til husholdningsbrug over køleanlæg til butikker og supermarkeder for opbevaring af is, drikkevarer og dybfrostvarer til industrielle køle- og fryseanlæg. Hertil kommer stationære GASSIKKERHED køleanlæg med naturlige kølemidler AF ANDERS KNAK-NIELSEN, DGP Hensynet til miljøbeskyttelse har gjort det nødvendigt at udfase ozonlagsnedbrydende kølemidler CFC og HCFC og drivhusgasser af varmepumper og klimaanlæg i varierende størrelser fra små enheder for lokal anvendelse til store centralenheder til bygningersluftkonditioneringsanlæg samt mobile køleanlæg til anvendelse i containere og andre transportmidler. Mange af disse anlæg vil formentlig kunne erstattes af anlæg med brandbare kølemidler. Store industrielle anlæg til proceskøling i medicinal- og fødevareindustrien udføres normalt med HFC- eller ammoniakfyldning efter mangeårig kendt teknologi. HFC-anlæg kan ombygges til ammoniak. De små køleanlæg er fabriksfremstillede, lukkede enheder som f.eks. hårde hvidevarer og klimaanlæg til husholdninger, som i dag kan leveres med op til 150 g isobutan. Produktion og afprøvning af disse apparater er indrettet efter internationalt anerkendte bestemmelser, og anses i EU-lande og mange andre steder for at være sikkerhedsmæssigt forsvarlige at producere, oplagre, vedligeholde og anvende. Visse lande med USA i spidsen tillader dog ikke køleskabe med brandbare kølemidler. Teknologien til produktion og anvendelse af mellemstore anlæg med kølemiddelfyldning over 150 g og op til måske 30 kg er derimod ikke helt så veludviklet, idet der ikke altid er fuldstændig klarhed over designkriterier og opstillingsbestemmelser for disse anlæg. I Danmark er der ca. 5000 supermarkeder og mindre butikker med køle- og dybfrostdiske, som kunne være målgruppe for den nye teknologi, og der er udført flere pilotprojekter med fyldninger op til 10 kg brandbare kølemidler. En anden målgruppe for ”flaskegasteknologien” er de mange centrale klimaanlæg til kontorhuse og andre bygninger, hvor der er køleanlæg med behov for endnu større fyldning. Sikkerhedsaspekter De miljøbelastende kølemidler har fordelagtige brandegenskaber, mens de naturlige kølemidler sammenfattes under betegnelsen ”brandbare” for at påpege denne forskel. Der skal således som noget nyt for kølebranchen specielt tages hensyn til risikoen for gasudslip på lignende måde som ved installationer og oplag for F-gas. Miljøstyrelsens projekter På Miljøstyrelsens hjemmeside http://www.mst.dk er der yderligere oplysninger om problemstillingen i rapporterne: [1] Miljøprojekt Nr. 604 2001 Kulbrinter i mellemstore køleanlæg. [2] Miljøprojekt Nr. 658 2002 Anvendelse af naturlige kølemidler i supermarkeder. [3] Miljøprojekt Nr. 674 2002 Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser. [4] Miljøprojekt Nr. 724 2002 Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen. 12 Gasteknik 2/2003
Gasteknik 2/2003 GASSIKKERHED Supplerende energispareudstyr på kedelanlæg – er det altid godt? AF JØRGEN K. NIELSEN, DANSK ENERGI BRANCHEFORENING Med års mellemrum optræder der i energibranchen udbydere af supplerende energispareudstyr, som hævdes at give betragtelige energibesparelser på 20% og derover - selv på moderne gas- og oliefyrede kedelanlæg. Er der noget de ellers seriøse kedel- og brænderleverandører har overset i deres energisparebestræbelser eller er de lovede besparelser ved energispareudstyret ikke helt realistiske? Og kan man uden videre lave indgreb og ændringer ved godkendte produkter? Lever op til kravene Kedel- og brænderfabrikanterne på det danske marked har gennem mange år seriøst arbejdet med at energioptimere deres produkter, og på moderne anlæg kan dokumenteres energiudnyttelsesprocenter på over 90%-niveauet. Det høje niveau sikres i de enkelte anlæg ved energi – og miljøoptimal forbrænding i hele det aktuelle effektområde, effektiv afkøling af forbrændingsprodukterne i kedlen, som betyder lavt røgtab, lave energitab fra kedlen og ikke mindst styrings- og reguleringssystemer, som sikrer en løbende tilpasning af den producerede varmeenergi til det aktuelle energibehov i varmekredsen. Mange års erfaringer er lagt i at tilpasse brændere, kedler, styringssystemer mv., og produkterne er produceret og godkendt på basis af anerkendte europæiske standarder og i overensstemmelse med gældende Vigtigt at sikre det er lovligt og at garanti bevares EU-direktiver. Endvidere har de nuværende produkter på det danske og europæiske marked sikret sig en position i et marked med skrappe konkurrencekrav til energi- og miljøparametre. Hvordan kan der så spares mere energi på et moderne kedel/brænderanlæg? Fup eller fiduser? De mest kendte typer energispareudstyr på det danske marked, er en brænderstartscomputer, der forlænger brænderens ”udetid” og derved samlet set skulle betyde kortere driftstid for brænderen, samt en kedelindsats, som hævdes, at kunne forbedre energioverførslen i kedlen. Dette er afvist ud fra et termodynamisk regelgrundlag (1), hvor det dokumenteres, at funktionen af de aktuelle produkter ikke giver anledning til ændringer i energistrømmen over tid fra kedelanlægget til varmeanlægget, hvis energibehov i øvrigt heller ikke ændres. Det betyder, at besparelserne tilsyneladende udelukkende kan hentes ved et lavere røgtab og varmetab fra kedlen. Hvis disse tab kunne/kan elimineres totalt (hypotetisk), vil der på et moderne kedelanlæg højst kunne hentes opnås 10% energibesparelser. – Spørgsmålet er så, om det en sådan besparelse er mulig med det aktuelle udstyr? Lovlighed og garanti Montering af en kedelindsats ændrer på geometrien i forbrændingskammeret og kan give ændrede forhold for flamme- og temperaturforløb i kedlen, som ikke er i overensstemmelse med grundlaget for godkendelse af kedlen og brænderen og for fabrikantens garanti for sit produkt. En brænderstartscomputer kan betyde større temperatursving og ændrede temperaturniveauer, som ikke er i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter. Begge typer udstyr rejser derfor nogle problemstillinger i forhold til godkendelses- og garantiforhold. På gasområdet er betingelserne helt klare. DGP vil kræve, at der kan udstedes en enhedsverifikation for de anlæg, hvor der f. eks. indbygges kedelindsatse, dvs. at der skal foreligge dokumentation for, at sikkerhedskravene i Gasapparatdirektivet er overholdt. Dette vil sandsynligvis kræve en accept fra fabrikanten af både brænder og kedel, som er indehaverne af de eksisterende CE-godkendelser for deres produkter. En sådan accept kan være vanskelig at få, da fabrikanten kan risikere at blive involveret i garanti- og produktsikkerhedsproblematikker for et andet produkt, som reelt er ham uvedkommende. På olieområdet er forholdene noget mere uklare, idet der ofte er tvivl om godkendelsesproceduren. Oliefyrede anlæg kan være CE-godkendt i henhold til f.eks. Maskindirektivet o.a., og en konstruktiv ændring som eksempelvis ændring af styresystem eller indbygning af en kedelindsats kan betyde, at grundlaget for CE-godkendelsen ikke er til stede længere. Endvidere er det en realitet, at flere kedel-/brænderleverandører har frasagt sig alle leverandør- og garantiforpligtelser ved montering af brænderstartscomputere eller kedelindsatse på deres produkter. Frasigelse af ansvar kan også komme på tale fra servicefirmaer, såfremt der ved monteringen af brænderstartscomputere eller kedelindsatse foretages ændringer i indregulering af brænderen eller indgreb i brænderens styring. Derudover kan et servicefirma pådrage sig ansvar i forhold til kedelindsatsen i forbindelse med en rensning af kedlens røggasveje, herunder fyrboks, idet en beskadigelse af brændkammerindsatse kan henføres til ukorrekt behandling/placering af selve indsatsen. Det er usikkert, hvordan skorstensfejeren vil stille sig til rensning af kedler med indsatse. Et par gode råd Hvis en virksomhed føler sig overbevist om at kunne opnå de ønskede energibesparelser ved at få installeret det førnævnte energispareudstyr, bør de inden den endelige beslutning tages, sikre sig at gældende myndighedsregler vil være overholdt og at få en accept fra kedel-/brænderleverandøren, dels af hensyn til garantiforhold dels for at få en vurdering af, om de ændrede driftsforhold kan have betydning for funktion og levetid for kedel og brænder. (1) Energieeinsparung durch 13
Page 1 and 2: Temamøde om energimarkedet Dansk G
Page 3 and 4: Synspunkt: El- og VVS-installatøre
Page 5 and 6: i forbindelse med Vand- og afløbsl
Page 7 and 8: • Kontroller indfyret effekt i fo
Page 9 and 10: Demo anlæg i OMES-projektet Dansk
Page 11: kedel til varmtvandsbeholder, som n
Page 15 and 16: en helt naturlig proces. Ingen gén
Page 17 and 18: Flemming Preisler, TEKNIQ herunder
Page 19 and 20: Gasteknik 2/2003 GASHISTORIE Flaske
Page 21 and 22: Gasteknik 2/2003 energi til mere BR
Page 23 and 24: Nye produkter fra Elmanet Elmanet p
Page 25 and 26: Gasteknik 2/2003 LÆR OM GAS ERFA K
Page 27 and 28: BESTYRELSE: Formand: Povl Asserhøj

Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?