Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

olle med hensyn til energisparerådgivning og øvrig information til kunderne, igangsatte gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI) primo 2002 aktiviteter, der skulle sikre et grundlag for indførelse af en frivillig mærkningsordning af nye små gaskedler på det danske marked. Grundlaget er nu dokumenteret i form af en rapport, der beskriver et forslag til en operationel og objektiv energi- og miljømærkningsmodel for nye små gaskedler /1/. Dokumentationen omfatter en række analyser af, hvilke parametre der er relevante i forbindelse med mærkning af nye små gaskedler, i stil med A-G mærkning af elapparater. Og med udgangspunkt heri er der udarbejdet en model, hvori der indgår en delbedømmelse af den enkelte kedels energiforbrug, miljøpåvirkning og komfortegenskaber. Energimærkning Mht. valg af kriterier for energibedømmelse har en tilpasset årsnyttevirkningsmodel for afprøvning, måleusikkerheder og kendte oplysninger om kedler på markedet spillet en afgørende rolle. Tilpasning af afprøvningsprocedurerne for små kedler betyder, at den kendte CEafprøvning af en kedel på blot et akkrediteret laboratorium i EU og en BOILSIM-beregning kan bruges ved bestemmelse af mærkningen. Det skal dog bemærkes, at modellen kræver, at der skal udføres enkelte supplerende målinger mht. varmtvandsproduktion. Måleusikkerheden på måleudstyr betyder endvidere, at årsnyttevirkningen i dag kan fastlægges med en reproducerbar usikkerhed på 3%-point, og derfor er kriterierne valgt med intervaller, der er større end det, nemlig på 4%-point. Vægtet forbrug Energimærkningen er vægtet ud fra det samlede energiforbrug (gas og el) til produktion af 20.000 kWh varme + 2.000 kWh varmt brugsvand. Elforbruget vægtes med en faktor 2,75 og gasforbruget med en faktor 1 (forholdet svarer til en gaspris på 6 kr./m3 = 11 kWh og en elpris på 1,5 kr./kWh). Det skal bemærkes, at nyttiggjort pumpeenergi trækkes fra gasforbruget. For en ”ideel” kedel med 101% årsnyttevirkning for varmeproduktion, 75% årsnyttevirkning for produktion af varmt brugsvand og 450 kWh MINDRE ANLÆG Mærkning af små gaskedler Artiklen beskriver kort grundlaget for at indføre en frivillig energi- og miljømærkningsordning for små gaskedler i Danmark, herunder bedømmelse af kedlerne mht. komfort AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC A/S Set i lyset af at mærkningsordninger for gaskedler har eksisteret i udlandet i mange år og på baggrund af gasselskabernes ”nye” elforbrug, er det samlede vægtede energiforbrug 23.483 kWh (revideret/afrundet ~23.500 kWh) . På samme måde kan energiforbruget for kedler i de andre kategorier beregnes (se Tabel 1). Med bedømmelse ud fra det samlede reviderede kriteriefilter for mærkning vil 7% af alle kedlerne fra DGCʼs database opnå mærkningen A. En liste med bedømmelse af alle gaskedlerne fra DGCʼ database ses i Figur 1. Miljømærkning Mht. valg af kriterium for model er bidraget fra forskellige forurenende stoffer fra gaskedlen opgjort som personækvivalenter (PE), hvilket betyder den forurening, som en gennemsnitsdansker udleder om året. Som bidrag til driveffekten svarer 1 PE til 8.700 kg CO 2 pr. år, og som Tabel 1: Energiforbrug Gas,varme Gas, brugsvand El Samlet Samlet (rev.) [kWh] 1 [kWh] [kWh] [kWh] [kWh] A 19579 2667 450 23483 23500 B 20361 2857 500 24593 24600 C 21210 3077 550 25799 25800 D 22135 3333 600 27118 27100 E 23147 3636 650 28571 bidrag til forsuring bidrager 1 PE til 87 kg NO x pr år. De valgte kriterier for miljøbedømmelse betyder eksempelvis, at en kedel installeret på et gennemsnitshus og målt til at udlede 4.650 kg CO 2 pr. år og 5 kg NO x pr. år, svarende til 0,59 PE, lige netop kan opnå miljømærkningen A. En liste med miljøbedømmelse af gaskedler fra DGCʼs database ses i Figur 1. Komfortmærkning Komfortbedømmelse af gaskedler (inkl. varmtvandsbeholder) baseres på anlæggets evne til produktion af varmt vand i ønsket mængde og ønsket tid, men også på den nødvendige tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen efter varmtvandsforbruget. Den valgte klasseindeling af kedel og varmtvandsbeholder baseres på de varmtvandsflow på 40°C i 15 minutter som ses i Tabel 2. Hvis genopvarmning tager mere end 15 minutter, bliver klasseangivelsen forøget med 1, og hvis genopvarmningen tager mere end 30 minutter, bliver klasseangivelsen forhøjet med 2. Klasse 1 svarer til, at der samtidigt kan tappes vand til to brusebade i 15 minutter eller fyldes 270 liter 40°C varmt vand i et stort badekar i løbet af 15 minutter. Disse betingelser for mærkningen kan illustreres som vist i diagrammet i Figur 2, hvor kurverne angiver kombinationer af varmtvandsbeholderstørrelse og overført effekt fra Tabel 2: Varmtvandsflow Klasse 1 2 3 4 5 6 7 10 Gasteknik 2/2003
kedel til varmtvandsbeholder, som netop tilfredsstiller kravet til varmtvandsydelsen. Som beskrivelse af princippet i diagrammet er der i Figur 2 indtegnet følgende kombinationer af en 110 l varmtvandsbeholder og tre overførselskapaciteter fra kedel til varmtvandsbeholder, hvilket resulterer i de i Tabel 3 viste klasseinddeling af anlæggene. I sidste tilfælde korrigeres klasseangivelsen fra 4 til 5, fordi genopvarmningen efter varmtvandstapningen tager mere end 15 minutter. Status for indførelse af modellerne De beskrevne forslag til modeller er tilpasset iht. drøftelserne på en DGC-workshop med gasbranchen, der blev afholdt 05.12.2002. Blandt deltagerne var Energistyrelsen, kedelleverandørerne, herunder brancheorganisationen DEBRA, samt teknikere og markedsføringsfolk fra gasselskaberne. I forhold til EU føres der en dialog både med kommissionen og med kedelfabrikanterne. DGCs oplæg til parterne svarer til ovennævnte energi- og Gasteknik 2/2003 miljømærkningsmodel, hvilket betyder en ordning med reduceret antal test af kedler. Endvidere lægger den op til, at den danske model benyttes som platform for et EU-pilotprojekt med henblik på introduktion af EU-mærkning af kedler. Det videre arbejde I det videre arbejde er det tanken, at kedelleverandørerne og gasselskaberne deltager i formidling af kedelmærkningen, så forbrugerne har et enkelt og let anvendeligt grundlag for valg af gaskedel. Endvidere skal der udarbejdes ensartede informationer for anvendelse på markedet. Eksempelvis bør oplysningerne findes på relevante hjemmesider. DGCs arbejde mht. anvendelse af den danske mærkningsmodel i EU er ikke tilendebragt, og hvis en mærkningsordning skal have en chance, må arbejdet således fortsættes. I projektet er der også lavet et debatoplæg, der beskriver en subjektiv model for bedømmelse af gaskedler, hvor parametre som komponentpriser, driftsomkostninger og brugervenlighed er forsøgt indarbejdet. Modellen er også drøftet med branchen på Tabel 3: Klasseinddeling Overført 27,5 kW 17,5 kW 9 kW Klasse efter varmtvandsydelse 1 3 4 Endelig klasse 1 3 5 MINDRE ANLÆG workshoppen 05.12.2002. Tilbagemeldingerne fra branchen var, at en subjektiv Figur 2 Klasseinddeling for varmtvandsproduktion model er relevant for forbrugeren, men der kræves yderligere arbejde for at opnå en anvendelig og retfærdig løsning. Et sådan arbejde påtænkes igangsat i nær fremtid. Kilder /1/ Energimærkningsordning for små gaskedler – grundlag for indførelse af en frivillig ordning, Karsten Vinkler Frederiksen. Rapport, DGC, februar 2003 Figur 1: Energi- og miljøbedømmelse af gaskedler fra DGCʼs database 11
Page 1 and 2: Temamøde om energimarkedet Dansk G
Page 3 and 4: Synspunkt: El- og VVS-installatøre
Page 5 and 6: i forbindelse med Vand- og afløbsl
Page 7 and 8: • Kontroller indfyret effekt i fo
Page 9: Demo anlæg i OMES-projektet Dansk
Page 13 and 14: Gasteknik 2/2003 GASSIKKERHED Suppl
Page 15 and 16: en helt naturlig proces. Ingen gén
Page 17 and 18: Flemming Preisler, TEKNIQ herunder
Page 19 and 20: Gasteknik 2/2003 GASHISTORIE Flaske
Page 21 and 22: Gasteknik 2/2003 energi til mere BR
Page 23 and 24: Nye produkter fra Elmanet Elmanet p
Page 25 and 26: Gasteknik 2/2003 LÆR OM GAS ERFA K
Page 27 and 28: BESTYRELSE: Formand: Povl Asserhøj

Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?