Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Temamøde om 

energimarkedet 

Dansk Gas Forening og Dansk 

Energi Brancheforening 

samlede 19. marts ca. 100 deltagere 

til et fælles temamøde 

om åbningen af det danske gas- 

og energimarked. 

Side 16-17 

Nr. 2 • april 2003 • 92. årgang 

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat 

Statoil ind på det 

danske gasmarked 

En samarbejdsaftale med Naturgas 

Fyn om etablering af et 

fælles selskab sikrer nu norske 

Statoil fodfæste på det danske 

gasmarked. Målet er en andel på 

20%, oplyser de to selskaber. 

Side 20

Formlen for sikkerhed 

i gasinstallationer = 

+ + + 

DUNGS 

+fh fh 

( ) DUNGS 

( ) 

+ + + + 

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere 

• Max. tilgangstryk 500 mbar 

• Hurtig eller langsom åben 

• Mængdeindstilling 

• Et- eller to-trins 

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz 

• Dimension 3/8” - DN 200 

fh-teknik a/s 

Ingeniør- og handelsfirma 

Toldbodgade 81 

8900 Randers 

• Til gas og luft 

• Trykområde 0,2-6000 mbar 

• Spænding 12-250 Volt 

• Kapsling IP 54 og 65 

• CE godkendte 

• Betjeningsvenlige 

• Funktionssikre 

• Vedligeholdelsesfri 

Tlf. 86 43 75 11 

Fax 86 43 71 26 

E-mail: fh@fh-teknik.dk 

www.fh-teknik.dk 

fh 

• Trykområde 0-3000 Pa 

• Udgangssignal: 

Lineær karakteristik 0-10V 

• Forsyningsspænding: 

24V AC/DC 

• Kapsling: IP 54 

• Leveres incl. monteringssæt

Synspunkt: El- og VVS-installatører 

som 

energileverandører 4 

Debat: For dyrt ikke at 

være godkendt som 

kompetent virksomhed 5 

Indregulering af 

gasluftbrændere 6-7 

Status for udviklingen 

med mikro-gasturbiner 8-9 

Mærkningsordning for 

små gaskedler 10-11 

Anvendelse af F-gas 

i køleanlæg 12 

Supplerende energispare- 

udstyr - er det godt? 13 

Dansk Fabrik vil lave 

protein af naturgas 14-15 

Temadag: Gasbranchen 

klar til konkurrence? 16-17 

Kedelstatistik: Fald i 

udskiftningsmarkedet 18 

Flaskegassen 

på museum 19 

Statoil i samarbejde 

med Naturgas Fyn 20 

Branchenyt 21-23 

Kort nyt 24 

Nyt fra IGU 26 

Medlem af 

INDHOLD LEDER 

Sponsorer for 

Dansk Gas Forening: 

Nr. 2 • 2003 • ISSN 0106-4355 

Naturgassen 

og Kyoto 

Danmark har under Kyoto-protokollen og tilhørende aftale i EU 

forpligtet sig til at reducere den årlige udledning af drivhusgasser 

i perioden 2008-2012 med 21% i forhold til udledningen i referenceåret 

1990. Det er en af de hårdeste forpligtelser noget land i 

verden har påtaget sig og er et udtryk for ønsket om at gå foran, 

når det drejer sig om miljø og energibesparelser. 

I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens klimastrategi ultimo februar i år er der 

foretaget et kasseeftersyn vedrørende CO 2 -regnskabet. Det viser desværre, at der er en 

betydelig manko.Forskellen mellem den forventede udledning med de kendte sparetiltag og 

Kyoto-forpligtelsen vil udgøre 20-25 mio. tons CO 2 . 

Der er behov for nye tiltag, og klimastrategien er regeringens oplæg til bud på en løsning. 

Udgangspunktet er, at reduktionen skal ske omkostningseffektivt og koste mindst muligt for 

landets virksomheder og skatteborgere. 

Rapporten vurderer, at køb af kvoter og miljøprojekter i udlandet, som giver mere miljø pr. 

krone end projekter i Danmark, hvor alle de “billige” miljøtiltag allerede er indregnet, vil 

være den billigste kur. 

Da klimaeffekten ikke kender nogen grænser, er det sund fornuft at sætte ind der, hvor der 

opnås den største effekt. Det er dog samtidig vigtigt, at Danmark ikke risikerer at blive fanget 

i en situation, hvor virksomhederne reelt ikke har andre muligheder end at købe kvoter på 

et knapt marked, hvor CO 2 -kvoterne er meget dyre, f.eks. som følge af, at Rusland udnytter 

sin markedsposition vedrørende udbud af “varm luft” (dvs. CO 2 -kvoter, som Rusland ikke 

selv har brug for). Derfor vil danske projekter, der er målrettede og effektive, også være 

relevante. 

Konvertering fra kul og olie til naturgas er globalt et vigtigt virkemiddel til opfyldelsen af 

Kyoto-aftalen og vil også kunne få en stor rolle i Danmark.Det hænger sammen med, at 

naturgas ved forbrænding udleder 25-30% mindre CO 2 end olie og 40-50% mindre CO 2 end 

kul. Konvertering fra disse brændsler til naturgas reducerer derfor CO 2 -emissionen. 

Naturgassen yder allerede i dag et væsentligt bidrag til reduktionen af Danmarks emission af 

drivhusgasser. Uden naturgas ville emissionen være 5-6 mio. tons CO 2 -ækvivalenter større. 

Og der er mere at hente ved øget naturgasanvendelse både i Danmark og i udlandet. 

Regeringens beregninger viser ganske vist, at konvertering af yderligere el-produktion 

fra kul til gas i Danmark ikke kan konkurrere med den forventede pris på “varm luft”. 

Den store usikkerhed er, om prisen på “varm luft” eller andre udenlandske CO 2 -kvoter er 

estimeret rigtigt. Andre undersøgelser kommer således frem til andre skøn end dem, der er i 

Klimarapporten, men sandheden er, at ingen p.t. kender niveauet. Derfor er det hensigtsmæssigt 

at arbejde med flere løsningsmodeller. 

Konvertering af el-produktion fra kul til gas har et imponerende stort potentiale i Danmark, 

og omkostningerne ved dette tiltag er i højere grad under dansk kontrol. Og så vil et øget 

gasforbrug kunne gavne alle andre danske gasforbrugere, fordi gastransportudgifterne deles 

mellem flere forbrugere. Derfor er det hensigtsmæssigt ikke alene at satse på de udenlandske 

virkemidler, men også på at konvertere dansk el-produktion fra kul til gas. 

Uden for landets grænser er der endnu større miljøgevinster at hente ved konvertering af 

forældede anlæg til fyring med naturgas. 

EU opererer med en målsætning om en fordobling af kraftvarmeandelen i den europæiske 

el-produktion fra 9% til 18% inden 2010. Langt størstedelen af den nye produktionskapacitet 

må forventes at blive gasfyret. Så uanset om det bliver indenlands eller udenlands, vil naturgassen 

få en vigtig rolle i opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne. 

Og det kan vi kun være godt tilfredse med i DGF. 

Povl Asserhøj, formand 

3

El- og vvs-installatørerne 

som energileverandører 


i ELFO og Dansk VVS etablerede 

for godt et år siden 

organisationen TEKNIQ, der 

nu omfatter 3.000 el- og vvsinstallatører 

med 40.000 medarbejdere 

og en samlet omsætning 

på mere end 30 mia. kr. 

TEKNIQ består af små og 

store virksomheder og er både 

arbejdsgiver- og erhvervsorganisation 

for disse. 

Når vi anskuer liberaliseringen 

af elmarkedet fra 1. januar 

i år og af gasmarkedet fra 1. 

januar 2004, er det ud fra en 

samlet vurdering af el- og vvsinstallatørernes 

interesser. 

Liberaliseringen betyder mange 

store ændringer for branchen 

forårsaget både af de strukturændringer, 

der nu foregår 

blandt energiselskaberne, og 

forårsaget af de kommercielle 

aktiviteter, A-HF 19/12/02 selskaberne 13:13 enten Side 1 

STRÅLE- 

VARM E 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. 

• Den ideelle løsning til større 

lokaler med loftshøjder fra 

3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på 

gas og vand, med mange år erfaring. 

INDUSTRIVARME 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.helge-frandsen-as.dk 

vælger at iværksætte, eller som 

ændres grundlæggende. 

Energiselskaberne både på 

el- og gassiden har f.eks. en del 

myndighedsopgaver over for 

sikkerheden i installationerne, 

som ikke kan blandes sammen 

med at være kommercielt aktive 

på installationsområdet. 

På elmarkedet har man ønsket 

en større grad af kundeadgang. 

Man har opkøbt installationsvirksomheder 

eller åbnet installationsafdelinger 

m.m. 

Det betyder, at elinstallatørerne 

har fået nye konkurrenter 

på markedet – og velkommen 

til det. 

Afgørende er imidlertid, at 

energiselskaberne ikke blander 

deres monopole og kommercielle 

del sammen, således 

at den konkurrence, der skal 

foregå, ikke sker på fair vilkår. 

Det er vi optaget af og 

behandler sammen med Energitilsynet. 

DONG vil overtage 

servicekontrakterne 

På gasmarkedet har DONG 

ønsket at profilere sig kraftigt 

hos slutbrugerne for at imødegå 

eventuel konkurrence udefra 

som indefra. 

Konkret har DONG ønsket 

at overtage alle gasservicekontrakter 

i de to områder, DONG 

købte, nemlig på Sjælland og i 

det sydlige Jylland. 

Installatørerne må ikke have 

egne kunder. De skal have 

DONGs navn stående på bilerne 

og på arbejdstøjet. 

Det, DONG i virkeligheden 

SYNSPUNKT 

TEKNIQ afviser krav fra DONG om 

selv at overtage gasservicekontrakter 

og hilser Statoil Gazelle velkommen 

på naturgasmarkedet 

AF FLEMMING PREISLELR, DIREKTØR FOR TEKNIQ 

gør, er at konfiskere den goodwill, 

der er i virksomheden for 

gasservice og formodentlig i 

løbet af få år smide disse installatører 

ud af markedet. 

Det er helt utilfredsstillende 

for TEKNIQ. 

Velkommen 

til Statoil 

Vi har derfor med tilfredshed 

set etableringen af Statoil 

Gazelle A/S som et samarbejde 

mellem Naturgas Fyn og 

Statoil. 

Flere spillere vil formodentlig 

komme på markedet i den kommende 

tid. 

Naturgas Fyn har meldt ud, at 

man ønsker et samarbejde med 

vvs-installatørerne. Et samarbejde, 

der på den anden side fra 

selskabets side vil stille krav om 

produktsortiment, definition af 

gasservice m.m. 

Dette samarbejdskoncept 

hilser vi velkommen, og vi 

undrer os over, at DONG på 

sin måde ønsker at genere de 

gasambassadører i vvs-installatørernes 

virksomheder, der 

i driftsfasen af gasprojektet 

har gjort så meget for gassens 

udbredelse i Danmark. 

100.000 kontrakter 

VVS-installatørerne har i dag 

ca. 100.000 gasservicekontrakter. 

Det er rigtigt set af Statoil 

Gazelle A/S, at disse ambassadører 

skal man samarbejde 

med, således at produkterne 

bliver relevante for forbrugerne, 

og således at der bliver en bedre 

fokus på valg af gasleverandør. 

Elinstallatørerne har indgået 

en aftale med Dan Energi om 

elhandel, der virker fra dette 

forår. 

Det er klart, at vvs-installatørerne 

også ønsker en aftale 

om salg af gas og olie, og her 

passer de nye initiativer glimrende 

ind. 


i TEKNIQ ønsker på denne 

måde at være leverandører af el, 

olie og gas på det nye liberaliserede 

marked. 

Adgangen til 

280.000 kunder 

40.000 ansatte i 3000 virksomheder, 

der allerede har et 

”brand” hos forbrugerne, nemlig 

de autoriserede og dygtige 

el- og vvs-installatører. 

El- og vvs-installatørerne i 

TEKNIQ sælger herefter el, 

olie og gas, udfører installationer 

og service over for 280.000 

kunder. 

Jeg opfordrer de nye spillere 

på el- og gasmarkedet til at 

bakke op om dette erfarne salgsled 

– og ikke ødelægge det 

med bulldozer-strategier, der 

ønsker magten fra borehullet i 

Nordsøen til fru Hansens gasinstallation. 

4 Gasteknik 2/2003

i forbindelse med Vand- og 

afløbsledninger” er specielt §1 

og §2 interessant, da der heri 

klart fremgår at: 

• Loven skal sikre og opretholde 

et acceptabelt sikkerhedsniveau 

for gasinstallationer 

af hensyn til sikkerheden for 

personer og beskyttelse mod 

tab af værdier og sikre kvaliteten 

af det udførte installationsarbejde 

og fremme 

anvendelsen af energi- og 

ressourcebesparende udstyr 

som led i den overordnede 

miljø- og sundhedsindsats. 

Loven finder anvendelse på: 

• alle former for gasinstallationer, 

hvor der anvendes 

by-, natur- og flaskegas eller 

lignende brandbare gasser til 

anvendelse i husholdning, 

erhverv, kraftvarmeanlæg, 

industri m.m 

Gasinstallationer regnes fra 

og med tilslutning til distributionsledninger 

(hovedledninger) 

eller forsyningsanlæg og omfatter 

stik- og husledninger samt 

gasmonteret, herunder apparater 

og disses ventilationer- og 

aftrækssystemer. 

Krav om godkendt 

kompetence 

I §4 står at gasinstallationer 

kun må udføres og serviceres 

af virksomheder, der har opnået 

autorisation eller som er godkendt 

som kompetent virksomhed 

til udførelse eller servicering 

af særlige typer af gasinstallationer. 

Det vil kort og godt sige, at 

alle der installerer og servicerer 

gasinstallationer, hvad enten 

det er til husinstallationer, gasmateriel 

eller alle former for 

produktionsanlæg, distributionsledninger 

og øvrige anlæg til 

forsyning af gas, skal have de 

nødvendige godkendelser. 

Gasteknik 2/2003 

Det ville måske være ønskeligt, 

at det i loven anvendte 

sprogbrug blev lidt mere specificeret, 

da der anvendes følgende 

i §4: ”af særlige typer af 

gasinstallationer”. 

I §6 står der at, ministeren 

kan fastsætte bestemmelser 

om undtagelser af det stillede 

”autorisationskrav” for arbejder, 

som gasforsyningsselskaber 

selv udfører med eget personale 

ved installationer. 

Omfanget af disse arbejder 

er dog begrænset til arbejder, 

der udgør et naturligt led hos 

selskaberne som forsyningsvirksomhed 

eller som led i 

administration af Gasreglementets 

bestemmelser. 

Udførelse af alle øvrige 

installations-, indregulerings- 

eller serviveopgaver kræver 

godkendelse som kompetent 

virksomhed, såfremt arbejderne 

relateres til lovens gyldighedsområde. 

Det burde være let at være 

aktive aktører på gasmarkedet, 

men som det gerne skulle 

fremgå af tidligere artikler 

(Gasteknisk nr. 6, 2002 og nr. 

1, 2003) samt denne, er det 

ikke helt så enkelt endda, men 

forhåbentlig har disse artikler 

bidraget til at få en debat/overvejelse 

i gang, så nogen gør 

en indsats for at få de allerede 

godkendte værktøjer gjort anvendelige 

og brugbare til gavn 

for det danske gassystem og 

ikke mindst forbrugerne deraf. 

For det kan vel enkelt sammenfattes 

i følgende: 

DEB AT 

For dyrt ikke at være godkendt 

som en kompetent virksomhed 

Ikke mindst af hensyn til vore kunder 

er det nødvendigt, at alle virksomheder 

synliggør deres kompetencer 

AF ERIK HYLDAHL, IGA A/S 

Ifølge lov nr. 206 af 27. marts 2000 med titlen 

”Lov om Gasinstallationer og Installationer 

Kompetencer 

bør synliggøres 

En gaskomponent, der ønskes 

anvendt i det danske gassystem 

kræver en typegodkendelse 

efter EU/CEN standard, og af 

de ”firmaer” der vil fremstille, 

afprøve, installere, idriftsætte 

og servicere kræves ikke bare et 

godkendt kvalitetssystem, men 

at man også skal være fagligt 

godkendt til det, man vil deltage 

eller arbejde med. 

Ikke mindst af hensyn til vore 

kunder er det nødvendigt, at alle 

virksomheder synliggør deres 

kompetencer. 

De nævnte artikler har været 

et forsøg på at give hjælp/retningslinier 

og ikke mindst et 

forsøg på at videregive de erfaringer 

og indtryk, som jeg har 

fået gennem min deltagelse 

i diverse internationale arbejder 

(TC 237 plenum SFG I – 

SFGII) udpeget af DS, Facogaz 

eller deciderede arbejdsgrupper 

for udarbejdelse af produktstandarder. 

Professionelt 

gasalarmeringudstyr 

til store og små anlæg 

ISO9001/2000 & 

ATEX Certificeret 

geopal SYSTEM A/S 

D.B.I. godkendt Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 4567 0600 Fax. 4566 1205 

www.geopal.dk 

44447747#0054 

5

Allerede fra starten af naturgasprojektet 

var gasblæseluftbrændere 

populære, da de 

umiddelbart kunne erstatte en 

oliebrænder på en eksisterende 

kedel og derved sikre, at naturgassen 

hurtigt og billigt kunne 

vinde indpas i den danske 

energiforsyning. 

Imidlertid var der også fra 

starten problemer af skiftende 

karakter med disse brændere. 

I modsætning til atmosfæriske 

gasbrændere, som ofte er en 

integreret del af gaskedlen, skal 

en gasblæseluftbrænder indreguleres 

separat til den specifikke 

kedel, den er monteret på. 

Endvidere skal man tilpasse 

både gas og luft individuelt ud 

fra kedlens ydelse, husets varmebehov, 

skorstensforhold samt 

de målinger, man skal udføre på 

røggassens kvalitet. 

Meget følsomme 

Gasblæseluftbrænderen er 

også særlig følsom for klimatiske 

ændringer (træk/tryk variationer 

i skorstenen) variationer 

i gaskvaliteten, tilsmudsning 

af kedel og brænder samt gasbrænderens 

stabilitet generelt. 

Ændringer af nogle af disse 

forhold kan give dårlig forbrænding 

med CO-udvikling til 

følge. 

De sikkerhedsmæssige kontroller, 

som gasselskaberne 

regelmæssigt udfører på gasinstallationer, 

viser da også, at 

der er forholdsvis mange fejl 

på installationer med gasblæseluftbrændere. 

Derfor blev der 

da også for år tilbage stillet 

krav i Gasreglementet om, at 

denne type installationer skulle 

serviceres med mindst to års 

intervaller. 

Vejledninger 

Samtidig udarbejdede vi i 

DGC for gasselskabernes FAU- 

GI (Fagudvalg for gasinstallationer) 

nogle vejledninger, som 

skulle hjælpe med at udføre 

korrekt service på brænderne. 

Der er udarbejdet vejledninger 

for små installationer 

(GR A), for store installationer 

(GR B) samt en vejledning 

for Boxbrænderen, da denne 

brænder udviste flest fejl. 

Disse vejledninger er introduceret 

gennem artikler i fagblade, 

udsendt af gasselskaberne 

til alle VVS installatører 

ligesom de er implementeret i 

undervisningen på de tekniske 

skoler. 

Stadig mange fejl 

GASSERVICE 

Indregulering af 

Gasblæseluftbrændere 

Gasblæseluftbrændere har fra starten 

af naturgasprojektet været en populær 

brænder, der dog har givet 

anledning til en del panderynker. 

En korrekt indregulering har været 

meget vanskelig, og der ses ofte flere 

fejl på anlæg, der er servicerede, end 

på anlæg, der passer sig selv !!! 

AF BJARNE SPIEGELHAUER, 

AFDELINGSCHEF, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 

Desværre har nye stikprøvekontroller 

vist, at der stadig er 

mange fejl på gasblæseluftbrændere. 

På det følgende diagram 

ses, at de fleste fejl er 

relateret til CO dannelse. 

Stikprøverne viste desværre 

også, at der blev fundet flere 

fejl på de anlæg, der var underkastet 

regelmæssigt service i 

forhold til de anlæg, der ikke 

havde service. 

Derfor reviderede DGC og 

FAU GI i efteråret 2002 de 

ovennævnte vejledninger, hvorved 

der blev præciseret en række 

forhold, man skal tage hensyn 

til ved kontrol og indregulering 

af gasblæseluftbrændere. 

Vejledningerne, som kan 

rekvireres hos gasselskaberne 

eller downloades fra DGCʼs 

hjemmeside WWW.DGC.DK, 

har numrene 2 og 3 med revision 

i oktober 2002. 

Vejledningernes 

indhold: 

Ved service på gasblæseluftbrændere 

KONTROLLER FØLGENDE: 

• Brænderens tilstand; brænderhoved, 

renhed mv. 

• Kedlens tilstand; isolering, 

renhed, tæthed 

• Frisklufttilførsel; åbningsareal, 

tilstand, placering 

• Fyrrummet; støv, mv. 

• Aftrækkets tilstand; renhed, 

funktion 

NB. Hvis det er nødvendigt 

med rensning eller 

ændringer på brænderen, 

skal dette udføres inden 

reguleringen. 

• Inden målingerne påbegyndes, 

skal kedlen have 

opnået normal driftstemperatur 

(10-15 min. drift) 

Kilde: MN/HNG 


• Kontroller indfyret effekt 

i forhold til kedelydelse og 

røgtemperatur. For at sikre 

stabil drift, bør afgangstryk 

fra regulator normalt være 

min. 4 mbar 

• Find brænderens kippunkt (se 

bagsiden) 

• Indreguler brænderen til et 

nyt luftoverskud, hvor O2% 

eller CO2% ved kippunktet 

ændres 

Kippunktmetoden 

• Find brænderens kippunkt 

ved trinvis at lukke for luftspjældet*) 

og samtidig måle CO 

og O2%/CO2%. 

• Når CO-indholdet i røggassen 

stiger brat, dvs. op til 200-500 


ppm(0,02-0,05%), registrer 

da den målte O2%/CO2%. 

Dette er brænderens kippunkt 

*) Enkelte brændere har kombineret 

luft-/gasregulering. 

Kippunktet for disse typer 

findes ved trinvis at hæve gastrykket. 

Ny indregulering: 

• O2-kippunkt +3,5 

NB! Brænderkappe/kabinet skal 

være påmonteret, og døre og 

vinduer i fyrrum samt kabinet 

til kedel skal være lukket 

Bemærk at O2 værdien 

er sat lidt lavere end i den 

GASSERVICE 

tidligere vejledning på grund 

af naturgaskvaliteten samt for 

at opnå en passende afstand 

til CO dannelsen 

Husk at holde en passende 

stor belastning på gasblæseluftbrænderen, 

hvilket giver en stabil 

forbrænding. 

Kedlens ydelse eller brænderens 

belastningsområde må dog 

ikke overskrides. 

BOX-brænderen 

Den anden vejledning omhandler 

korrekt kontrol og indregulering 

af Boxbrænderen 

BOX-brænderen har, siden 

den kom på markedet i 1981, 

givet anledning til en række 

vanskeligheder, som har med- 

Kippunktmetoden skal 

stadig anvendes ved 

indregulering 

ført løbende konstruktive 

ændringer. Brænderen kan 

være vanskelig at indstille 

og indregulere, så der skal 

udvises stor omhyggelighed 

ved dette arbejde 

Arbejdsgang: 

• Kontroller brænderdysen 

samt brænderhovedets indstillingsmål, 

herunder tændelektrode 

og ioniseringsstav 

• Kontroller dysetryk. Husk, at 

dysetrykket skal være større 

end 4 mbar (kan dette ikke 

opnås, skal dysen skiftes) 

• Find kippunktet 

• Juster brænderen til korrekt 

forbrænding 

NB! Brænderen er mest stabil 

ved stor belastning, fx ca. 

20 kW 

Spjældet på Boxbrænderen 

kan være meget følsomt at 

indregulere. Vær derfor sikker 

på, at det er monteret korrekt, 

at det er rent samt smurt med 

et meget tyndt lag olie (må dog 

ikke sejle i olie, da det tiltrækker 

smuds) 

Følg endvidere de indstillingsmål, 

som er nævnt i vejledningen. 

Afslutning 

Selvom gasblæseluftbrænderne 

nok er på vej ud af 

markedet, vil de dog alligevel i 

endnu en årrække være at finde i 

de danske gasinstallationer. 

Det er derfor meget vigtigt at 

følge ovennævnte vejledninger 

ved servicering af disse brændere, 

således at gasselskaberne 

ved næste sikkerhedseftersyn 

i denne gruppe brændere kan 

sige: “Servicerede brændere 

har langt færre fejl end ikke 

servicerede brændere” og, 

hvad der er endnu vigtigere, at 

7

Baggrund 

Hvad er en mikrogasturbine? 

Et naturligt spørgsmål al den 

stund at mini- og mikronavnet 

bruges i flæng for flere af de 

kendte “mindre” kraftvarmeteknologier. 

Et endegyldigt 

svar findes næppe, men som 

udgangspunkt bruges “mikro” 

navnet ofte om de teknologier, 

der kan anvendes til at dække 

el-behovet i en- eller tofamilie 

huse. D.v.s. små gasmotorer, 

fuel cells, og sterlingmotorer, 

med en elektrisk effekt op til 10 

kW. Dog er effektstørrelsen for 

en “mikro” turbine jf. den internationale 

litteratur betydeligt 

større, nemlig op 200 kW. 

Gasturbineteknologien er 

kendt og afprøvet. Teknologien 

findes her i landet anvendt i en 

række større kraftvarmeværker, 

men de fleste kender dog 

nok bedre teknologien fra flyvemaskiner 

(jetfly), hvor gasturbinen 

siden anden verdenskrig 

har afløst stempelmotoren 

(propelfly). Den nedre grænse 

for gasturbiner lå indtil for få 

år siden på 2- 4 MW, hvorfor 

gasmotorer blev foretrukket i 

udbygningen med de mindre 

decentrale kraft varme anlæg. 

Gennem de senere år er dog 

sket en hastig udvikling i retning 

mod gasturbiner i effek- 

tområdet 30 - 200 kW. 

Udviklingen skyldes primært 

udviklingen af nye materialer 

og design i rekuperatorer, som 

har hævet elvirkningsgraden 

for denne effektstørrelse fra de 

daværende 15 - 20% til dagens 

ca 30%. 

Funktionen af en mikrogasturbine 

er i al korthed at luft 

komprimeres (se nedenstående 

skitse), og ledes gennem en 

rekuperator hvor den forvarmes. 

Den tryksatte og opvarmede luft 

tilføres forbrændingskammeret, 

hvor den blandes med naturgas 

(biogas, methanol, LPG 

og gasolie kan også anvedes) 

og forbrændingen foregår. 

Udstødsgasserne ekspanderer 

gennem en turbine hvorved 

energi overføres til drift af kompressor 

og vekselstrømsgenerator. 

Generatoren roterer typisk 

MINDRE ANLÆG 

Status for udviklingen 

med mikro-gasturbiner 

Driftserfaringer fra DONGs anlæg og 

oversigt over det europæiske OMESprojekt, 

hvor de fleste anlæg først for 

nylig er sat i drift 

AF AKSEL HAUGE PEDERSEN, DONG A/S 

Anlægs- og driftsdata - 

100 kW microturbine 

på Lynge M/R stationen 

Principskitse for mikroturbine 

med 75.000 - 100.000 rpm. 

Endelig føres røggasserne 

gennem rekuperatoren for at 

overføre varme til forbrændingsluften, 

og til en kedel eller 

anden varmeveksler for afgive 

energi til brugsvand, absorptionskøleanlæg 

m.v. 

Driftserfaringer 

DONG installerede i marts 

1999 en prototype af en 80 kW 

microturbine (fabrikat Turbec) 

på en Måler og Regulatorstation 

i Lynge. Turbinen skulle supplere 

stationens eksisterende 

varmeforsyning, og den herved 

producerede elektricitet sælges 

til det offentlige net. Anlægget 

blev i år 2000 udskiftet med en 

seriefremstillet 100 kW turbine 

af samme fabrikat. 

Per marts 2003 er der med 

samme seriefremstillede model 

opnået 14.600 driftstimer. 

Driftserfaringer Lynge M/ 

R stationen (status pr. marts 

2003) 

• Varmetransportmediet er en 

vand/glycol opløsning, som 

reducerer den specifikke 

varme fra 1 to 0.88. Dette 

resulterer i en reduktion i varmeoverførsels 

koefficient, og 

dermed meget lav totalvirkningsgrad 

for turbinen. Dette 

modsvares dog delvist af at 

det tilstrækkelige gastryk (6- 

8bar) er til disposition på M/ 

R stationen. 

• Brændkammer udskiftet efter 

3000 timers drift på grund af 

erosion. 

• Rekuperator udskiftet efter 

1300 timers drift på grund af 

materiale fejl. 

• Problemer med oliefilter. 

Olieforbrug >> 5 liter / 1000 

drifts timer. Ny type oliefilter 

installeret. Olieforbrug (smøreolie) 

reduceret til ca 1 liter 

/ 1000 timer. 

• Løbende problemer med 

kraftelektronik. Fungerer nu 

tilfredsstillende. 

Anlæg Lynge M/R station 

Ejere Dansk Olie og Naturgas A/S 

Installeret April 2000 

Installationsomkostninger: 

Turbine 600.000 kr 

Installation 600.000 kr 

Driftstimer, Dec. 31, 2002 13500 

Brændsel Naturgas 

Funktion Forvarmning af naturgas før 

trykreduktion 

El produktion (31.12.02) 1,1 GWh 

Varme produktion 1,7 GWh 

* virkningsgrad el 31,1% 

virkningsgrad total 72,1% 

Vand temp ud 77° C 

Vand temp ind 67° C 

Vedligeholdelse 11,25øre/kWh 


Demo anlæg i OMES-projektet 

Dansk Gasteknisk center har 

registreret nedenstående emissionsdata 

for mikroturbinen. 

Ved fuldlast er disse data i god 

overensstemmelse med de af 

turbinefabrikanten opgivne 

værdier. 

Belastning 100 

kW 

O 2 (aktuel) % vol 

18,0 

CO ppm 

6 

NO+NO 2 (NO x ) ppm 

17 

NO ppm 

16 

UHC ppm 

0 

Emissionsdata ved 15 vol% O 2 

EU projektet 

“OMES” 

Med det formål at demonstrere 

mikroturbinens mange 

anvendelsesmuligheder, og at 

opnå pålidelige driftsdata, blev 

det i 2001 besluttet at igangsætte 

et EU projekt med ialt 18 demonstrationsanlæg 

spredt over 

de fire nordiske lande Finland, 

Sverige, Norge og Danmark. Da 

de økonomiske vilkår for KV 

anlæg er blevet forringet siden 


projektets start, har det også 

været nødvendigt at inddrage 

demonstrationsanlæg i Tyskland 

og Irland. 

DONG optræder i relation til 

EU og projektdeltagerne som 

overordnet projektkoordinator. 

Fra dansk side medvirker endvidere 

Energi E2 som projektdeltager 

og anlægsejer. DGC, 

Naturgas MidtNord, dk Teknik 

og Ålborg Universitetscenter 

som rådgivere og endelig bør 

også nævnes Københavns 

Lufthavn, der er vært for to 

demonstrationsanlæg. 

MINDRE ANLÆG 

Land Enh. Vært Ejer Installation Bemærkninger 

DK 2 Kbh. Lufthavn Kbh. Lufthavn CHP -Varmecentral Opstart 1 februar 2003 

DK 5 Etagebyg. , Køge Energi E2 CHP - Cluster Opstart April 2003 

DK 1 M/R station, Lynge DONG CHP - M/R station 13.500 driftstimer 

N 1 Statoil, Stavanger Statoil CHP - Køling, Opstart marts 2003 

N 1 Fjell Borettslag Statoil + partnere CHP - Methanol Opstart marts 2003 

S 1 Mariestads Avl. Rg. Mariestads Avl. Rg. CHP - Biogas Opstart jan 2002 

S 1 Klitte & Lundh Klitte & Lundh CHP - CO 2 Opstart jan 2002 

(Gartneri) til væksthus - status report juli 

2002 

S 1 Skole i Kävlinge Kävlinge kommune CHP - Varmecentr. 9000 driftstim. ult 2002 

SF 1 VTT VTT + Fortum CHP - køling Opstart oktober 2002 

Mikroturbineinstallation i Københavns Lufthavn 

(en del af OMES projektet) 

Ovenstående ses en samlet 

oversigt for alle de involverede 

demonstrationsanlæg. 

Som det ses er mange af de 

omtalte demonstrationsanlæg 

først igangsat indenfor de 

seneste måneder, hvorfor der 

ikke findes specielt mange driftserfaringer 

fra dette projekt. 

Indtil videre er DONGs mikroturbine 

i Lynge anlægget med 

de fleste driftstimer. 

International 

udvikling 

Internationalt er det kun en 

håndfuld gasturbinefabrikanter, 

der har markeret sig. Blandt disse 

er det eneste “rene” europæiske, 

Turbec, som anvendes i nævnte 

OMES projekt. 

Markedet er stærkt præget 

af de amerikanske produkter 

Capstone, IR (Ingersoll Rand) 

samt Elliot, medens Bowman er 

et engelskt firma der dog anvender 

amerikansk fremstillede 

turbiner. Et fabrikat skiller sig 

ud, nemlig Capstone, der som 

den eneste har luftkølede lejer. 

En Capstone mikroturbine blev 

i 2002 installeret hos Lactosan 

i Ringe. 

Alle har fabrikater der 

markedsføres kommercielt, og i 

2002 er der solgt ca 3000 mikroturbiner 

world wide. 

De nævnte anlægspriser skal 

tillægges installationsomkostninger 

der typisk vil ligge på 

300 - 500.000 kr. 

Afslutning 

Mikrogasturbinen har i forhold 

til den nærmeste konkurrerende 

teknologi - gasmotoren - klare 

drifts- og miljømæssige fordele. 

Er nemmere at installere, støjer 

mindre, har lavere emissioner af 

NO x og uforbrændte kulbrinter, 

lavere vedligeholdelsesudgifter 

og en større fleksibilitet hvad 

angår svingninger i gaskvalitet. 

Teknologiens største problem 

er de relativt lave el- og totalvirkningsgrader, 

få driftserfaringer 

samt det forhold, at teknologien 

først nu er ved at være færdigudviklet. 

Det bliver derfor 

spændende at følge driftserfaringerne 

fra OMES projektet. 

Fabrikat Størrelse kWel nyttev. el % nyttev. total % ppm NO x v. 15% O 2 Kommerciel, år Ca. pris i kr/kWel 

Bowman 80 26 75 9 2002 

8000 

Turbec 100 30 70 - 80 < 15 2002 

6000 

Capstone 28/60 26/28 75 - 85 9 2000 

9

olle med hensyn til energisparerådgivning 

og øvrig information 

til kunderne, igangsatte 

gasselskabernes Fagudvalg for 

Gasanvendelse og Installationer 

(FAU GI) primo 2002 aktiviteter, 

der skulle sikre et grundlag 

for indførelse af en frivillig 

mærkningsordning af nye 

små gaskedler på det danske 

marked. 

Grundlaget er nu dokumenteret 

i form af en rapport, der 

beskriver et forslag til en operationel 

og objektiv energi- og 

miljømærkningsmodel for nye 

små gaskedler /1/. 

Dokumentationen omfatter 

en række analyser af, hvilke 

parametre der er relevante i 

forbindelse med mærkning af 

nye små gaskedler, i stil med 

A-G mærkning af elapparater. 

Og med udgangspunkt heri er 

der udarbejdet en model, hvori 

der indgår en delbedømmelse 

af den enkelte kedels energiforbrug, 

miljøpåvirkning og komfortegenskaber. 

Energimærkning 

Mht. valg af kriterier for energibedømmelse 

har en tilpasset 

årsnyttevirkningsmodel for 

afprøvning, måleusikkerheder 

og kendte oplysninger om 

kedler på markedet spillet en 

afgørende rolle. 

Tilpasning af afprøvningsprocedurerne 

for små kedler 

betyder, at den kendte CEafprøvning 

af en kedel på blot 

et akkrediteret laboratorium i 

EU og en BOILSIM-beregning 

kan bruges ved bestemmelse 

af mærkningen. Det skal dog 

bemærkes, at modellen kræver, 

at der skal udføres enkelte supplerende 

målinger mht. varmtvandsproduktion. 

Måleusikkerheden på 

måleudstyr betyder endvidere, 

at årsnyttevirkningen i dag kan 

fastlægges med en reproducerbar 

usikkerhed på 3%-point, og 

derfor er kriterierne valgt med 

intervaller, der er større end det, 

nemlig på 4%-point. 

Vægtet forbrug 

Energimærkningen er vægtet 

ud fra det samlede energiforbrug 

(gas og el) til produktion 

af 20.000 kWh varme + 2.000 

kWh varmt brugsvand. 

Elforbruget vægtes med en 

faktor 2,75 og gasforbruget med 

en faktor 1 (forholdet svarer til 

en gaspris på 6 kr./m3 = 11 kWh 

og en elpris på 1,5 kr./kWh). 

Det skal bemærkes, at nyttiggjort 

pumpeenergi trækkes fra 

gasforbruget. 

For en ”ideel” kedel med 

101% årsnyttevirkning for 

varmeproduktion, 75% årsnyttevirkning 

for produktion af 

varmt brugsvand og 450 kWh 

MINDRE ANLÆG 

Mærkning af små gaskedler 

Artiklen beskriver kort grundlaget for at indføre en frivillig energi- og miljømærkningsordning for små gas- 

kedler i Danmark, herunder bedømmelse 

af kedlerne mht. komfort 

AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC A/S 

Set i lyset af at mærkningsordninger for 

gaskedler har eksisteret i udlandet i mange 

år og på baggrund af gasselskabernes ”nye” 

elforbrug, er det samlede vægtede 

energiforbrug 23.483 kWh 

(revideret/afrundet ~23.500 

kWh) . På samme måde kan 

energiforbruget for kedler i de 

andre kategorier beregnes (se 

Tabel 1). 

Med bedømmelse ud fra det 

samlede reviderede kriteriefilter 

for mærkning vil 7% af alle 

kedlerne fra DGCʼs database 

opnå mærkningen A. 

En liste med bedømmelse af 

alle gaskedlerne fra DGCʼ database 

ses i Figur 1. 

Miljømærkning 

Mht. valg af kriterium for 

model er bidraget fra forskellige 

forurenende stoffer fra gaskedlen 

opgjort som personækvivalenter 

(PE), hvilket betyder den forurening, 

som en gennemsnitsdansker 

udleder om året. Som bidrag 

til driveffekten svarer 1 PE 

til 8.700 kg CO 2 pr. år, og som 

Tabel 1: Energiforbrug 

Gas,varme Gas, brugsvand El Samlet Samlet (rev.) 

[kWh] 1 [kWh] [kWh] [kWh] [kWh] 

A 19579 2667 450 23483 

23500 

B 20361 2857 500 24593 

24600 

C 21210 3077 550 25799 

25800 

D 22135 3333 600 27118 

27100 

E 23147 3636 650 28571 

bidrag til forsuring bidrager 1 PE 

til 87 kg NO x pr år. 

De valgte kriterier for 

miljøbedømmelse betyder 

eksempelvis, at en kedel installeret 

på et gennemsnitshus og 

målt til at udlede 4.650 kg CO 2 

pr. år og 5 kg NO x pr. år, svarende 

til 0,59 PE, lige netop kan 

opnå miljømærkningen A. 

En liste med miljøbedømmelse 

af gaskedler fra DGCʼs 

database ses i Figur 1. 

Komfortmærkning 

Komfortbedømmelse af gaskedler 

(inkl. varmtvandsbeholder) 

baseres på anlæggets evne 

til produktion af varmt vand i 

ønsket mængde og ønsket tid, 

men også på den nødvendige 

tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen 

efter varmtvandsforbruget. 

Den valgte klasseindeling af 

kedel og varmtvandsbeholder 

baseres på de varmtvandsflow 

på 40°C i 15 minutter som ses 

i Tabel 2. 

Hvis genopvarmning tager 

mere end 15 minutter, bliver 

klasseangivelsen forøget med 1, 

og hvis genopvarmningen tager 

mere end 30 minutter, bliver 

klasseangivelsen forhøjet med 

2. 

Klasse 1 svarer til, at der 

samtidigt kan tappes vand til 

to brusebade i 15 minutter eller 

fyldes 270 liter 40°C varmt 

vand i et stort badekar i løbet af 

15 minutter. 

Disse betingelser for mærkningen 

kan illustreres som vist 

i diagrammet i Figur 2, hvor 

kurverne angiver kombinationer 

af varmtvandsbeholderstørrelse 

og overført effekt fra 

Tabel 2: Varmtvandsflow 

Klasse 1 2 3 4 5 6 

7 


kedel til varmtvandsbeholder, 

som netop tilfredsstiller kravet 

til varmtvandsydelsen. 

Som beskrivelse af princippet 

i diagrammet er der i Figur 

2 indtegnet følgende kombinationer 

af en 110 l varmtvandsbeholder 

og tre overførselskapaciteter 

fra kedel til varmtvandsbeholder, 

hvilket resulterer i de i 

Tabel 3 viste klasseinddeling af 

anlæggene. 

I sidste tilfælde korrigeres 

klasseangivelsen fra 4 til 5, fordi 

genopvarmningen efter varmtvandstapningen 

tager mere 

end 15 minutter. 

Status for indførelse 

af modellerne 

De beskrevne forslag til modeller 

er tilpasset iht. drøftelserne 

på en DGC-workshop med 

gasbranchen, der blev afholdt 

05.12.2002. 

Blandt deltagerne var 

Energistyrelsen, kedelleverandørerne, 

herunder brancheorganisationen 

DEBRA, samt 

teknikere og markedsføringsfolk 

fra gasselskaberne. 

I forhold til EU føres der en 

dialog både med kommissionen 

og med kedelfabrikanterne. 

DGCs oplæg til parterne svarer 

til ovennævnte energi- og 


miljømærkningsmodel, hvilket 

betyder en ordning med 

reduceret antal test af kedler. 

Endvidere lægger den op til, at 

den danske model benyttes som 

platform for et EU-pilotprojekt 

med henblik på introduktion af 

EU-mærkning af kedler. 

Det videre arbejde 

I det videre arbejde er det 

tanken, at kedelleverandørerne 

og gasselskaberne deltager i formidling 

af kedelmærkningen, så 

forbrugerne har et enkelt og let 

anvendeligt grundlag for valg 

af gaskedel. Endvidere skal der 

udarbejdes ensartede informationer 

for anvendelse på markedet. 

Eksempelvis bør oplysningerne 

findes på relevante 

hjemmesider. 

DGCs arbejde mht. anvendelse 

af den danske mærkningsmodel 

i EU er ikke tilendebragt, 

og hvis en mærkningsordning 

skal have en chance, må 

arbejdet således fortsættes. 

I projektet er der også lavet 

et debatoplæg, der beskriver en 

subjektiv model for bedømmelse 

af gaskedler, hvor parametre 

som komponentpriser, driftsomkostninger 

og brugervenlighed 

er forsøgt indarbejdet. Modellen 

er også drøftet med branchen på 

Tabel 3: Klasseinddeling 

Overført 27,5 kW 17,5 kW 9 kW 

Klasse efter varmtvandsydelse 1 3 4 

Endelig klasse 1 3 5 

MINDRE ANLÆG 

workshoppen 05.12.2002. 

Tilbagemeldingerne fra 

branchen var, at en subjektiv 

Figur 2 

Klasseinddeling for 

varmtvandsproduktion 

model er relevant for forbrugeren, 

men der kræves yderligere 

arbejde for at opnå en anvendelig 

og retfærdig løsning. Et 

sådan arbejde påtænkes igangsat 

i nær fremtid. 

Kilder 

/1/ Energimærkningsordning 

for små gaskedler – grundlag for 

indførelse af en frivillig ordning, 

Karsten Vinkler Frederiksen. 

Rapport, DGC, februar 2003 

Figur 1: Energi- og miljøbedømmelse af gaskedler fra DGCʼs database 

11

Anvendelse af F-gas i køleanlæg 

Krav om mindre udslip af kølemidler, der nedbryder ozonlaget, har skabt behov for udvikling af mellemstore 

type HFC, PFC og SF6. 

Alternativ teknologi anvender 

nu i stigende omfang 

naturlige kølemidler, hvorved 

forstås ammoniak, kulbrinter, 

kuldioxid, vand og luft, som er 

naturligt forekommende stoffer 

i naturens kredsløb. De brandbare 

kølemidler med flaskegaslignende 

egenskaber er specielt 

interessante for gasteknikere 

med F-gas erfaring, idet mange 

aspekter fra den velkendte 

teknologi kan overføres til kølebranchen. 

Selve gassalget vil 

dog kun være af betydning for 

fabrikation af tekniske gasser. 

Annonce 

Isodor 

1x130 

film fra 

1-03 

Brandbare 

kølemidler 

Kølemidlet til et køleanlæg 

vælges ud fra en afvejning af de 

tekniske egenskaber og omkostninger 

til anlæg og drift, men 

miljøhensyn har de senere år 

ført til miljøafgifter og forbud 

mod anvendelse af de mest 

miljøskadelige kølemidler. 

Herved er interessen vendt 

mod brandbare kølemidler af 

typen ”flaskegas”. Det kan 

f.eks. være propan eller butan, 

men også ethan, ethylen og propylen 

kan bruges. 

Det mest anvendte kølemiddel 

af sikkerheds-gruppe A3 

efter ISO 817 er for tiden isobutan 

R600a til små kompressoranlæg, 

mens der til større anlæg 

benyttes propan R200. Disse 

kølemidler er lugtfri og kan 

ikke gøres sporbare som F-gas 

ved tilsætning af røbestof, idet 

kendte odoranter vil absorberes 

i kompressorolien og forringe 

smøreegenskaberne i takt med 

at lugten forsvinder. Udslip af 

brandbare kølemidler kan derfor 

ikke lugtes men må detekteres 

med instrumenter. 

Typer af køleanlæg 

Kompressoranlæg med 

miljøbelastende kølemidler 

anvendes i en lang række 

produkter fra små køleskabe 

og frysere til husholdningsbrug 

over køleanlæg til butikker og 

supermarkeder for opbevaring 

af is, drikkevarer og dybfrostvarer 

til industrielle køle- og 

fryseanlæg. 

Hertil kommer stationære 

GASSIKKERHED 

køleanlæg med naturlige kølemidler 

AF ANDERS KNAK-NIELSEN, DGP 

Hensynet til miljøbeskyttelse har gjort det 

nødvendigt at udfase ozonlagsnedbrydende 

kølemidler CFC og HCFC og drivhusgasser af 

varmepumper og klimaanlæg 

i varierende størrelser fra små 

enheder for lokal anvendelse 

til store centralenheder til bygningersluftkonditioneringsanlæg 

samt mobile køleanlæg 

til anvendelse i containere og 

andre transportmidler. Mange 

af disse anlæg vil formentlig 

kunne erstattes af anlæg med 

brandbare kølemidler. 

Store industrielle anlæg til 

proceskøling i medicinal- og 

fødevareindustrien udføres normalt 

med HFC- eller ammoniakfyldning 

efter mangeårig 

kendt teknologi. HFC-anlæg 

kan ombygges til ammoniak. 

De små køleanlæg er fabriksfremstillede, 

lukkede enheder 

som f.eks. hårde hvidevarer og 

klimaanlæg til husholdninger, 

som i dag kan leveres med op 

til 150 g isobutan. Produktion 

og afprøvning af disse apparater 

er indrettet efter internationalt 

anerkendte bestemmelser, 

og anses i EU-lande og 

mange andre steder for at være 

sikkerhedsmæssigt forsvarlige 

at producere, oplagre, vedligeholde 

og anvende. Visse lande 

med USA i spidsen tillader dog 

ikke køleskabe med brandbare 

kølemidler. 

Teknologien til produktion 

og anvendelse af mellemstore 

anlæg med kølemiddelfyldning 

over 150 g og op til måske 

30 kg er derimod ikke helt så 

veludviklet, idet der ikke altid 

er fuldstændig klarhed over 

designkriterier og opstillingsbestemmelser 

for disse anlæg. 

I Danmark er der ca. 5000 

supermarkeder og mindre 

butikker med køle- og dybfrostdiske, 

som kunne være målgruppe 

for den nye teknologi, og 

der er udført flere pilotprojekter 

med fyldninger op til 10 kg 

brandbare kølemidler. En anden 

målgruppe for ”flaskegasteknologien” 

er de mange centrale 

klimaanlæg til kontorhuse 

og andre bygninger, hvor der 

er køleanlæg med behov for 

endnu større fyldning. 

Sikkerhedsaspekter 

De miljøbelastende kølemidler 

har fordelagtige brandegenskaber, 

mens de naturlige 

kølemidler sammenfattes under 

betegnelsen ”brandbare” for at 

påpege denne forskel. 

Der skal således som noget 

nyt for kølebranchen specielt 

tages hensyn til risikoen for 

gasudslip på lignende måde 

som ved installationer og oplag 

for F-gas. 

Miljøstyrelsens 

projekter 

På Miljøstyrelsens hjemmeside 

http://www.mst.dk er der 

yderligere oplysninger om 

problemstillingen i rapporterne: 

[1] Miljøprojekt Nr. 604 

2001 Kulbrinter i mellemstore 

køleanlæg. 

[2] Miljøprojekt Nr. 658 2002 

Anvendelse af naturlige kølemidler 

i supermarkeder. 

[3] Miljøprojekt Nr. 674 2002 

Vurdering af mulighederne for at 

erstatte kraftige drivhusgasser. 

[4] Miljøprojekt Nr. 724 

2002 Forprojekt til udarbejdelse 

af handlingsplan for kølebranchen. 



GASSIKKERHED 

Supplerende energispareudstyr 

på kedelanlæg – er det altid godt? 

AF JØRGEN K. NIELSEN, 

DANSK ENERGI BRANCHEFORENING 

Med års mellemrum optræder 

der i energibranchen udbydere 

af supplerende energispareudstyr, 

som hævdes at give 

betragtelige energibesparelser 

på 20% og derover - selv på 

moderne gas- og oliefyrede 

kedelanlæg. 

Er der noget de ellers seriøse 

kedel- og brænderleverandører 

har overset i deres 

energisparebestræbelser eller 

er de lovede besparelser ved 

energispareudstyret ikke helt 

realistiske? 

Og kan man uden videre lave 

indgreb og ændringer ved godkendte 

produkter? 

Lever op til kravene 

Kedel- og brænderfabrikanterne 

på det danske marked 

har gennem mange år seriøst 

arbejdet med at energioptimere 

deres produkter, og på moderne 

anlæg kan dokumenteres energiudnyttelsesprocenter 

på over 

90%-niveauet. 

Det høje niveau sikres i de 

enkelte anlæg ved energi – og 

miljøoptimal forbrænding i 

hele det aktuelle effektområde, 

effektiv afkøling af forbrændingsprodukterne 

i kedlen, som betyder 

lavt røgtab, lave energitab 

fra kedlen og ikke mindst styrings- 

og reguleringssystemer, 

som sikrer en løbende tilpasning 

af den producerede varmeenergi 

til det aktuelle energibehov i 

varmekredsen. 

Mange års erfaringer er lagt 

i at tilpasse brændere, kedler, 

styringssystemer mv., og 

produkterne er produceret og 

godkendt på basis af anerkendte 

europæiske standarder og i overensstemmelse 

med gældende 

Vigtigt 

at sikre 

det er 

lovligt 

og at 

garanti 

bevares 

EU-direktiver. 

Endvidere har de nuværende 

produkter på det danske og 

europæiske marked sikret sig 

en position i et marked med 

skrappe konkurrencekrav til 

energi- og miljøparametre. 

Hvordan kan der så spares 

mere energi på et moderne 

kedel/brænderanlæg? 

Fup eller fiduser? 

De mest kendte typer energispareudstyr 

på det danske 

marked, er en brænderstartscomputer, 

der forlænger brænderens 

”udetid” og derved 

samlet set skulle betyde kortere 

driftstid for brænderen, samt en 

kedelindsats, som hævdes, at 

kunne forbedre energioverførslen 

i kedlen. 

Dette er afvist ud fra et termodynamisk 

regelgrundlag 

(1), hvor det dokumenteres, 

at funktionen af de aktuelle 

produkter ikke giver anledning 

til ændringer i energistrømmen 

over tid fra kedelanlægget til 

varmeanlægget, hvis energibehov 

i øvrigt heller ikke ændres. 

Det betyder, at besparelserne 

tilsyneladende udelukkende 

kan hentes ved et lavere røgtab 

og varmetab fra kedlen. 

Hvis disse tab kunne/kan 

elimineres totalt (hypotetisk), 

vil der på et moderne kedelanlæg 

højst kunne hentes 

opnås 10% energibesparelser. 

– Spørgsmålet er så, om det en 

sådan besparelse er mulig med 

det aktuelle udstyr? 

Lovlighed og garanti 

Montering af en kedelindsats 

ændrer på geometrien i 

forbrændingskammeret og 

kan give ændrede forhold for 

flamme- og temperaturforløb i 

kedlen, som ikke er i overensstemmelse 

med grundlaget 

for godkendelse af kedlen og 

brænderen og for fabrikantens 

garanti for sit produkt. 

En brænderstartscomputer 

kan betyde større temperatursving 

og ændrede temperaturniveauer, 

som ikke er i overensstemmelse 

med fabrikantens 

forskrifter. 

Begge typer udstyr rejser 

derfor nogle problemstillinger 

i forhold til godkendelses- og 

garantiforhold. 

På gasområdet er betingelserne 

helt klare. DGP vil 

kræve, at der kan udstedes 

en enhedsverifikation for de 

anlæg, hvor der f. eks. indbygges 

kedelindsatse, dvs. at 

der skal foreligge dokumentation 

for, at sikkerhedskravene 

i Gasapparatdirektivet er overholdt. 

Dette vil sandsynligvis kræve 

en accept fra fabrikanten af 

både brænder og kedel, som er 

indehaverne af de eksisterende 

CE-godkendelser for deres 

produkter. En sådan accept kan 

være vanskelig at få, da fabrikanten 

kan risikere at blive 

involveret i garanti- og produktsikkerhedsproblematikker 

for et 

andet produkt, som reelt er ham 

uvedkommende. 

På olieområdet er forholdene 

noget mere uklare, idet der ofte 

er tvivl om godkendelsesproceduren. 

Oliefyrede anlæg kan 

være CE-godkendt i henhold 

til f.eks. Maskindirektivet o.a., 

og en konstruktiv ændring som 

eksempelvis ændring af styresystem 

eller indbygning af 

en kedelindsats kan betyde, at 

grundlaget for CE-godkendelsen 

ikke er til stede længere. 

Endvidere er det en realitet, 

at flere kedel-/brænderleverandører 

har frasagt sig alle leverandør- 

og garantiforpligtelser 

ved montering af brænderstartscomputere 

eller kedelindsatse 

på deres produkter. 

Frasigelse af ansvar kan også 

komme på tale fra servicefirmaer, 

såfremt der ved monteringen 

af brænderstartscomputere 

eller kedelindsatse foretages 

ændringer i indregulering af 

brænderen eller indgreb i brænderens 

styring. 

Derudover kan et servicefirma 

pådrage sig ansvar i forhold 

til kedelindsatsen i forbindelse 

med en rensning af kedlens røggasveje, 

herunder fyrboks, idet 

en beskadigelse af brændkammerindsatse 

kan henføres til 

ukorrekt behandling/placering 

af selve indsatsen. 

Det er usikkert, hvordan 

skorstensfejeren vil stille sig til 

rensning af kedler med indsatse. 

Et par gode råd 

Hvis en virksomhed føler sig 

overbevist om at kunne opnå de 

ønskede energibesparelser ved 

at få installeret det førnævnte 

energispareudstyr, bør de 

inden den endelige beslutning 

tages, sikre sig at gældende 

myndighedsregler vil være 

overholdt og at få en accept fra 

kedel-/brænderleverandøren, 

dels af hensyn til garantiforhold 

dels for at få en vurdering af, 

om de ændrede driftsforhold 

kan have betydning for funktion 

og levetid for kedel og 

brænder. 

(1) Energieeinsparung durch 

13

Naturgas er en dansk 

råstofkilde. Den bruges til 

opvarmning, men er der ikke 

andre og måske bedre anvendelser 

af et værdifuldt råstof?J 

o, det er der. Naturgas kunne 

være råstof for en dansk kemisk 

industri, men det har der ikke 

været politisk opbakning til. 

Det er måske meget godt, 

for alt for mange steder i verden 

laves der mellemprodukter 

i den kemiske industri, og et 

stort nok marked kunne næppe 

skabes i Danmark. 

Men nu kommer der nye anvendelser 

frem, hvor Dansk forskning 

skaber forudsætning for, 

at vi kan bruge naturgas langt 

mere samfundsøkonomisk korrekt 

end ved at brænde gassen. 

Det drejer sig om Bio-protein, 

et typisk dansk produkt, hvor 

vor store erfaring i bio-tek 

industrien giver os et fortrin, 

hvor produktet kan bruges i 

dansk landbrug, og hvor det 

teknologiske know-how kan 

eksporteres. 

Naturgas til mad? 

Kan man virkelig lave naturgas 

om til ”mad” ? 

Enhver forbruger vil vide, 

at naturgas er et fremragende 

hjælpestof ved tilberedning af 

middagen. Bøfferne steges i 

smørret på panden, og når vi er 

færdige slukker vi blot for varmekilden. 

Men at lave bøfferne 

udfra naturgassen ? 

Umiddelbart tror man ikke 

det kan lade sig gøre, og det 

kan det i og for sig heller ikke, 

hvis man fastholder billedet af 

bøffen, skåret ud af okse-inderlår. 

Derimod kan det sagtens 

lade sig gøre, at lave proteinrigt 

fodertilskud til kalve ud fra 

GASANVENDELSE 

Dansk fabrik vil lave protein 

fremstillet udfra naturgas 

naturgas. Og på samme måde 

kan man fremstille fortræffeligt 

fiskefoder, eller fodertilskud 

til smågrise og kyllinger. Både 

i Danmark og andre steder i 

verden arbejder man på at tillempe 

det fra naturgas fremstillede 

protein til brug som 

smagsforstærker i supper eller 

til kødretter, og på lidt længere 

sigt håber man, at proteinet kan 

bruges som kosttilskud for de 

mange millioner børn, der vokser 

op med en daglig diæt, der 

mest består af majsgrød eller 

en anden proteinfattig kulhydratkilde. 

Man ved, at det fører til 

ernæringsbestemte sygdomme, 

men proteinholdig animalsk 

føde kommer ikke på tale for 

de fattige befolkningsgrupper 

i udviklingslandene. Industrielt 

fremstillet protein tilsat den 

daglige portion majsgrød kan 

være løsningen. 

Hjælp fra bakterier 

Det er en familie af bakterier, 

de såkaldte methano-(eller 

methylo-) tropher, der er i stand 

til at leve på C1-substrater som 

kulstofkilde, altså på organiske 

forbindelser som methan eller 

methanol, der kun har ét kulstofatom. 

Langt flertallet af mikroorganismer 

kræver sukker som 

kulstofkilde, og mennesker kan 

som bekendt slet ikke tåle selv 

små mængder methanol. 

I enhver lille sø er der et 

bundlag af rådnende organisk 

materiale. Methan stiger op 

DTU-forskning baner vejen for ny 

og billigere produktionsmetode, basret 

på anvendelse af methanol og 

naturlige mikroorganismer 

AF JOHN VILLADSEN, PROFESSOR, DR. TECHN., 

TEKN DR. H.C. MULT, BIOCENTRUM-DTU 

(”sumpgas”) og møder tæt ved 

overfladen iltholdigt vand. Her 

lever de organismer, der kan 

optage methan og kvælstof (fra 

ammoniak) fra vandet og bruge 

den opløste ilt til at skaffe sig 

energi ved en stille forbrænding 

af noget af methanet. 

Mikroorganismerne ædes af 

lidt større skabninger, og disse 

ædes af endnu større smådyr. Til 

slut tjener de som føde for fisk. 

Aflejringer herfra er, hvad der 

ender som sekundært organisk 

materiale og efterhånden fylder 

søen op. 

Uden methanotropherne ville 

den i første omgang frigjorte 

methan ende i atmosfæren og 

vor Jord ville for længst have 

været blevet et drivhushelvede. 

Faktisk recirkuleres 98 % af alt 

organisk materiale ved hjælp af 

disse små organismer, og man 

kan vel sige, at vi skylder dem 

vor tilværelse. 

Stor efterspørgsel 

Her har man altså den 

naturvidenskablige baggrund 

for fremstilling af protein udfra 

naturgas. Bakterierne har en 

aminosyreprofil i deres proteiner, 

der ikke er til at adskille fra 

den man finder hos mennesker 

og hos vore husdyr. Fodrer man 

en ko udelukkende med protein 

fra planter (for eksempel sojaprotein) 

bliver den syg. Den 

skal også have animalsk protein 

i føden. Det er derfor at protein 

fra fiskemel er blevet så 

efterspurgt som dyrefoder (benmel 

fra køer og får er af gode 

grunde udelukket efter kogalskaben) 

for kyllinger, grise, køer 

og specielt for fisk, der ikke kan 

fordøje anden protein. 

Desværre er havene ved at 

blive fisket tomme for fisk, og 

det er økologisk set katastrofalt 

at fodre fisk i fiskefarme med 

frisk fanget fisk: 

Der skal bruges 5 kg fisk for 

at opdrætte 1 kg fisk i en fiskefarm. 

Og forureningen, især af 

fosfor er et stort problem. 

Mindsket forurening 

Her kommer bio-protein ind. 

Udfra en næsten uudtømmelig 

kulstofkilde kan man fremstille 

et industrielt protein, der næsten 

fuldstændigt optages af fiskene, 

uden fosforforurening og uden 

de sygdomme, der plager fiskefarme, 

fordi foderet, især fra lidt 

billigere fiskemel kan indeholde 

toksiner. Den store industri i 

Mexico, der fremstiller tropiske 

rejer til det amerikanske marked 

er således i store vanskeligheder, 

fordi den billige fiskemel 

fra Peru ikke altid er ”sund” 

for dyrene - og det medfører 

importforbud i aftagerlandet. 

Det var så det primære 

marked for bio-protein lige nu. 

Og det er et enormt marked. 

Alene i Europa kan man til 

foderformål aftage op mod en 

million tons per år, hvis det 

bare kan laves! De langsigtede 

mål, nemlig at inkludere bioprotein 

i nødhjælps pakker til 

katastroferamte områder eller 

som permanent tilskud til den 

daglige kost i fattige lande er, 

hvad alle der arbejder med dette 

område drømmer om. 

Naturlig proces 

Som fortalt ovenfor sker 

fremstilling af proteinet ved 


en helt naturlig proces. Ingen 

génsplejsning kommer her på 

tale. Man tager fra naturen 

en stamme af methanotrophe 

bakterier og dyrker dem i en 

bioreaktor (en ”fermentor”). I 

reaktoren er der vand med lidt 

mineraler og ammoniak, og 

methan + ilt tilføres gennem 

dyser. 

Methanet kan komme 

fra naturgas og ilten fra luft. 

Reaktoren drives kontinuert, og 

”høsten” af mikroorganismer 

fjernes kontinuert, vandet centrifugeres 

fra, den fremkomne ca 

8% biomasseopslemning ultrafilteres 

til 21% tørstofindhold, 

og det resterende vand fjernes 

i et forstøvningstørringsanlæg. 

Produktet, et hvidligt pulver, 

sælges i sække på måske 450 

kg til direkte anvendelse. 

Lagringstiden af det tørre pulver 

kan være flere år uden at 

produktkvaliteten forringes. 

I den nuværende proces kan 

man arbejde med 2% biomasse 

i bioreaktoren, og med en 

opholdstid på 5 timer kan man 

i hver m 3 reaktor producere 4 

kg biomasse (med 70% protein) 

pr. time. 

Godt alternativ 

til afbrænding 

Ofte kan man lægge bio-proteinfabrikken 

klods op ad en 

stor methanolfabrik, der tjener 

som ”aftager” af størstedelen af 

den naturgas, som produceres 

på feltet og ikke kan afsætte 

som brændsel. Denne overskudsproduktion 

af naturgas ønsker 

man på grund af afgifterne i 

hvert fald ikke at afbrænde på 

feltet. I stedet for omdannes den 

til methanol, der naturligvis har 

et stort marked, men hvor især 

anvendelsen (i form af MBTE) 

som erstatning for bly i ben- 


zin er under hastig nedtrapning. 

En lille del af methanolet kan 

føres til bio-proteinfabrikken og 

benyttes i stedet for methan. 

Herved bliver processen lettere 

at gennemføre, fordi kun én gas, 

nemlig ilt fra luft skal overføres 

til væskefasen i reaktoren. 

Hverken methanol eller naturgas 

har en høj pris (her tænkes 

ikke på hvad kunderne hos 

Naturgas Danmark betaler!) og 

produktionsprisen svarer derfor 

for en stor del til kapitalomkostningerne 

for procesudstyret. 

Dette består af stålbeholdere, 

pumper, varmeveksler og andet 

standardudstyr ved siden af 

forstøvningstørringsanlægget, 

centrifugerne og ultrafiltreringsenheden. 

Dansk forskning 

og produktion 

I det store danske bio-tek 

forskningsprogram der løb fra 

1988 til 1996 tog man på DTU 

i Center for Bioteknologisk Procesforskning 

den opgave op, at 

hjælpe et dansk firma, Dansk 

Bio-Protein A/S i Odense med 

at bringe processen fra laboratorieskala 

op til industriel skala. I 

løbet af 1990ʼerne gled projektet 

efterhånden de danske investorer 

af hænde, i høj grad fordi man 

ikke fra privat side kunne finansiere 

de efterhånden meget store 

udviklingsomkostninger. 

Nu har det norske firma 

Norferm løftet opgaven og 

fremstiller i dag bio-protein 

(9000 t per år) i et anlæg (figur 

1) ved Trondheim. 

Men udviklingsarbejdet er 

langt fra ført til ende, og med 

økonomisk støtte fra Energi- 

GASANVENDELSE 

styrelsen er der de seneste år 

på DTU udviklet en ny generation 

af bioreaktorer, hvormed 

man mener, at bio-protein kan 

fremstilles med methanol som 

kulstofkilde og med luft som iltkilde 

(hvor man i Norge bruger 

methan og ren ilt). 

Herved skulle produktionsomkostningerne 

kunne nedsættes 

væsentligt, og der er da 

også, som for eksempel vist i Jyllands-Posten 

18. februar, skabt 

forventninger til at en produktion 

også kan ske i Danmark. 

Figur 2. 

Demonstrationsanlæg for 

loop-fermentering opført på DTU 

i Lyngby. Der er to slanke (0,17 

m diameter) rør, med en højde på 

6,4 m. Væsken (4-500 liter) 

pumpes rundt mod uret af 

pumpen 8-9. Gasinjektion sker 

ved 4 ved hjælp af fermenteringsmedie 

i en to-stofs dyse der 

tryksætter mediet ved 5. 

Gas + væske drives nedad gennem 

de statiske blandeelementer 

10 (fra fa.Sultzer). 

På vejen opad fjernes reaktionsvarme 

i kappevarmeveksleren 

7. Væsken afgasses i den store 

beholder 1, hvorfra også både 

væske og gas afledes. 

6 og 11 er måleinstrumenter 

(tryk-iltspænding-temperatur etc.) 

Anlæggets anvendelse beskrives 

af Tim Hobley i Dansk Kemi (3), 

marts 2003. 

Figur 1. Proteinanlæg med kapacitet 

9000 t/år, opført hvor gasledningen fra 

Nordatlanten føres ind ved udmundingen 

af Trondheimfjorden. Det 100 m lange, 

vandret liggende fermentorloop ses i 

forgrunden. Gasinjektion og afgasning 

af væsken sker i tårnet midt for. I baggrunden 

et forstøvningstørringsanlæg fra 

APV (Århus), der har bygget anlægget for 

Norferm A/S i Norge. 

Med udgangspunkt i en 

industriel produktion i Danmark 

(5000 t per år) skal teknologien 

føres ud i verden i form af 

licensaftaler med lande, hvor 

naturgas stort set er gratis. Og 

det er jo her, at det store marked 

for aftag af produktet ligger 

: I Sydøstasien, i Afrika og i 

Latinamerika. 

Man er i øjeblikket ved af 

afslutte indkøringen af den nye, 

energibesparende bioreaktor på 

DTU (figur 2) og dens konstruktion 

og virkemåde vil dokumenteres 

i en rapport til Energistyrelsen 

i dette forår. Herefter 

kan den benyttes til bio-protein 

fremstilling, til forgæring af 

15

Gasbranchen klar til konkur- 

får glæde af det, erkendte 

energi-politiker 

på DGFs og DGBs 

temamøde om det danske 

gas- og energimarked 

på Schæffergården i 

Gentofte 19. marts. 

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK 

Liberaliseringen af el- og gasmarkedet 

i Danmark var grundlaget 

for et temamøde, som onsdag 

den 19. marts samlede ca. 

100 deltagere, primært fra gasbranchen, 

på Schæffergården i 

Gentofte efter indbydelse fra 

Dansk Gas Forening og Dansk 

Energi Brancheforening. 

- Tidspunktet er velvalgt, 

sagde DGFs formand, direktør 

Poul Asserhøj i sin velkomst. 

- Netop i disse dage drøfter 

politikerne fremtidens struktur 

i energiselskaberne og klimapolitik, 

hvor der skal træffes 

beslutninger med vidtrækkende 

konsekvenser med kravet om at 

spare 25 mio. tons CO 2 -udslip. 

El-forbrugerne kan allerede 

nu frit vælge leverandør og fra 

1. januar 2003 gælder det alle 

gasforbrugere. 

Fortsat krav om 

rence 

MARKEDSÅBNING 

Helga Moos (V) Kurt Bligaard Pedersen, DONG A/S Poul Luxhøj, Statoil A/S 

- Men det varer længe inden private forbrugere 

forsyningssikkerhed 

Formanden for Folketingets 

energipolitiske udvalg Helga 

Moos (V) erkendte, at rammebetingelserne 

for energiforsyning 

har været politisk styret fra 

starten. 

- Kravet om forsyningssikkerhed 

gælder fortsat, men nu for 

EU-området som helhed. 

Reglerne for liberalisering 

indeholder mange fine principper, 

men der er også mange 

meninger om, hvordan de skal 

udmøntes. 

Helga Moos udtrykte glæde 

over EUs visioner på området. 

1. mål var at hindre beskyttelse 

af nationale selskaber, men der 

er lang vej igen. 

-Derfor tror jeg også, det 

varer længe inden fru Jensen får 

fordele af et frit marked. Det vil 

i første omgang være de store 

kunder, som allerede har haft 

muligheden i nogen tid. Vi er 

dog i gang med at rydde nogle 

af hindringerne af vejen - f.eks. 

ved at se på, om vi kan forsvare 

en længere afskrivningsperiode 

på ledningsnettet. 

Helga Moos erkendte, at 

staten også har en interesse i 

indtægterne fra Nordsøen, men 

stillede spørgsmål ved, om prisforholdet 

mellem olie og gas 

fortsat skal være reguleret eller 

selv finde sit naturlige leje. 

DUC skal splittes 

Frede Hansen, adm. direktør 

i Naturgas Midt-Nord slog fast, 

at hvis den såkaldte Skt. Hans 

aftale skal ændres, så kræver 

det indrømmelser til gasselskaberne 

- f.eks. ved at skabe et 

likvidt gasmarked fra Nordsøen, 

hvor de enkelte parter i DUC 

skal sælge deres andel af gassen 

hver for sig. 

Han fortalte i øvrigt om 

hvordan Midt-Nord og HNG i 

samarbejde med VVS-branchen 

har lavet et såkaldt Gasmesterkoncept, 

som ud fra objektive 

kriterier skal sikre naturgaskunder 

den bedst mulige 

service. 

Formålet er at sikre sikre kundeloyalitet, 

generere nysalg og 

bearbejde udskiftningsmarkedet 

med installatørerne som ambassadører 

for gasselskabet. 

Målet for Midt-Nord er at 

opnå sådanne aftale med ca. 50 

installatører, der ventes at stå 

for ca. 1800 af de forventede 

2500 årlige installationer. 

DONG til Tyskland? 

Kurt Bligaard Pedersen, direktør 

for handel i DONG A/S, 

definerede selskabets fremtidige 

markedsområdet som Nordeuropa, 

inklusive Tyskland, 

Polen og UK. Han forventede 

at holde selskabets hidtdidige 

niveau på det danske marked 

og begrundede det bl.a. med at 

selskabet har EUs laveste priser, 

der godt kan falde yderligere. 

DONG har hidtil sikret sig 

60% af kontrakterne på det frie 

marked i Danmark. 

I Tyskland er priserne 

væsentligt højere og derfor er 

dette marked meget interesant. 

Kurt Bligaard forventer at 

gasprisen fremover ikke vil være 

så tæt forbundet med olieprisen 

som hidtil. Det vil svinge mere 

og være en stor udfordring. 

DONG vil fremover tilbyde 

væsentligt flere produkter, 


Flemming Preisler, TEKNIQ 

herunder finansielle, kombination 

af gas, olie og el, hvis gassen 

er for dyr til spidslast m.v. 

Statoil tror på vækst 

Statoils adm. direktør Poul 

Luxhøj begrundede hvorfor 

selskabet har indgået en aftale 

med Naturgas Fyn om samarbejdet 

på det danske marked. 

- Vi tror på en fortsat vækst 

i det totale energiforbrug og at 

væksten primært vil være inden 

for el og gas, som vil fortrænge 

kul. Vi producerer selv ca. 50 

mio. tons olie og gas om dagen, 

hvoraf 25% naturgas, svarende 

til 4x det totale danske forbrug. 

Vi er i forvejen store i Danmark 

på bl.a. benzin- og olieprodukter, 

LPG, træpiller og el og ser 

gassen i naturlig forlængelse af 

dette, sagde Poul Luxhøj. 

Statoil-Gazelles markedsstrategi 

vil bl.a. være flere priskoncepter 

og totale energipakker, 

herunder også finansiering af 

udstyr. 

Udfald mod DONG 

Flemming Preisler, direktør 

for TEKNIQ, som bl.a. omfatter 

el- og VVS-installatører, 

advarede gasselskaberne mod 


MARKEDSÅBNING 

Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening 

selv at sætte sig på kundeservice. 

Specielt fandt han DONGs 

udspil om at servicemontorer 

fremover skal profilere DONG 

som en umyndiggørelse af 

selvstændige mestre. 

- Vi er parate til et samarbejde, 

som der er lagt op til fra 

MN, HNG og Statoil. Vi leverer 

hverken el- gas eller olie, men 

kan sælge alle energiformer. 

Vores opgave er at sælge 21 

grader i bygninger, uanset hvor 

energien kommer fra. 

- Jeg vil fraråde forbrugerne 

at tegne servicekontrakt med 

en energi-leverandør. Det kan 

man med et uafhængigt servicefirma, 

sagde Fl. Preisler. 

Een kunde - mange 

forbrugssteder 

Steen Schütt, global indkøber 

for Europas største mejeriselskab 

Arla Foods, så frem til en reel 

markedsåbning, hvor det bliver 

muligt at købe flere energiformer 

i en samlet pakke i flere 

lande. Arla har 42 driftssteder i 

Danmark, hvoraf 39 anvender 

naturgas, og desuden 6 i Sverige 

og foreløbigt 6 i UK. 

Selv i Danmark behandles 

hvert forbrugssted som èn 

kunde og først fra 1.8 får fire 

af disse markedsadgang. Det 

bør være muligt for en kunde 

at udligne kapacitetsbetaling på 

hele nettet - ikke i forhold til 

den enkelte MR-station, mente 

Steen Schütt. 

Povl Asserhøj, DONG, 

svarede hertil, at han ikke vil 

afvise ændringer i prissystemet. 

- Men kunders interesser er 

forskellige. Vi kan ikke fjerne 

kapacitetsafgiften, selv om vi 

har kapacitet nok. Det vil nemlig 

betyde en større volumenafgift, 

for pengene skal jo ind. Det 

er dog vores absolutte intention 

at transportsystemet skal understøtte 

en fri konkurrence. 

Gennemsigtighed 

Poul Malskær, formand for 

Parcelhusejernes Landsforening 

slog fast, at for almindelige 

forbrugere er forsyningssikkerhed 

det vigtigste og at markedsøkonomi 

ikke medfører oversalg 

eller salg til højestbydende, 

hvis der opstår knaphed. 

Dernæst er kravet gennemsigtighed 

med adskillelse af de 

forskellige ydelser, så man kan 

se, hvem der sælge hvad til 

Steen Schütt, Arla Foods 

hvilken pris. 

Som nationaløkonom fandt 

han det i øvrigt vanvittigt, at 

forbrugerne skal betale for at 

benytte et net, der allerede er 

betalt. Det betyder f.eks. at 

nogen kører til Tyskland for 

at købe olie og energikoks, 

fordi det er billigere for den 

enkelte. Investeringen i nettet 

er foretaget og derfor er det et 

samfundsøkonomisk tab, hvis 

det ikke benyttes. 

Opret klagenævn 

Anders Hjort Jensen, politisk 

medarbejder i Forbrugerrådet, 

opfordrede energiselskaberne 

til hurtigst muligt at få dannet 

et privat klagenævn, hvor forbrugerne 

får mulighed for at få 

behandlet evt. klager nemt og 

billigt. 

- Vi har blandede erfaringer 

fra liberaliseringen af telemarkedet, 

hvor flere nye selskaber 

på markedet ikke havde 

tilstrækkelig viden om forbrugernes 

rettigheder. 

Erfaringsmæssigt udløser en 

liberalisering mange tvister og 

energibranchen må derfor indstille 

sig på flere forbrugerklager 

- men også selv tage ansvar for 

17

Kedel- og brændermarkedet 2002: 

- Fald i udskiftningsmarkedet 

Dansk Gas Brancheforening 

udarbejder på grundlag af 

oplysninger fra gasselskaberne 

løbende statistik for salg af 

kedler og brændere under 135 

kW. 

Som det fremgår af tabellen 

er der i 2002 installeret knapt 

15.000 kedler/brændere - et fald 

på 4% i forhold til sidste år. 

Usikkerhed om tal 

Antallet af nyinstallationer 

er ifølge opgørelsen steget en 

smule i forhold til i fjor. 

Til gengæld er udskiftningsmarkedet 

lidt overraskende faldet 

med ca. 750, heraf alene 

godt 400 i et enkelt gassel- 

skabsområde. Denne nedgang 

kan dog muligvis skyldes manglende 

registreringer på grund 

Hele 

landet 

BAXI A/S · 6880 Tarm 

Tel. +45 97 37 15 11 · Fax +45 97 37 24 34 

e-mail: baxi@baxi.dk · www.baxi.dk 

KEDELSTATISTIK 

Men flere nyinstallationer i 2002. 

Kondenserende kedler udgør nu 

53%af det danske marked 

AF JØRGEN K. NIELSEN 

DANSK GAS BRANCHEFORENING 

• WGB er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt 

sologaskedel med mulighed for vendbar varmtvandsbeholder. 

• WBG-K er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt 

gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder. 

• Block Gas Premix erstatter Block Gas Vent 

Traditionelle kedler 

Væghængte 

Block Gas Premix kalder vi den jyske. WGB og WGB-K hedder de tyske. 

• Ydelse: 3,5 - 38,0 kW. 

• Elektronisk modulerende cirkulationspumpe på de tyske. 

• De mest servicevenlige kedler på det danske marked. 

• Fra Danmarks største kedelfabrikant med 75 års erfaring. 

Gulvplacerede 

af overgang til nyt edb-system. 

Relativt udgør udskiftningsmarkedet 

nu 53% mod 56% 

Kondenserende 

kedler 

Gasblæseluftbrændere 

Samlet 

antal 

sidste år. 

Markedsandelen for de 

kondenserende kedler stiger 

forsat på trods af, at tilskuddet 

bortfaldt i 2001, og udgør 53% 

mod 47% i 2001. 

Heraf nye 

installationer 

Heraf 

udskiftninger 

2002 6.684 133 7.935 164 14.916 7.000 7.916 

2001 7.847 181 7.356 164 15.548 6.873 8.675 



GASHISTORIE 

Flaskegassen på muse- 

AF HANNE THOMSEN, GASMUSEET 

Gasmuseet har modtaget en 

meget stor del af genstandene 

og arkivalierne fra det hedengangne 

Kosangas, som i 1989 

blev overtaget af BP-Gas. Det 

er et fantastisk spændende 

materiale, som det bliver muligt 

at se på Gasmuseet. 

Flaskegasssens historie 

begynder i Danmark i 1924 og 

bliver fast etableret med Dansk 

Flaskegas Compagni fra 1929. 

Virksomheden skiftede i 1950 

navn til Kosangas efter sit 

produkt. Kosangas blev en stor 

international virksomhed, og i 

sydeuropæiske lande kan man 

stadig se navnet Kosangas - en 

reminiscens fra disse svundne 

tider. 

I de første år rummede gasflaskerne 

fra DFC dog gas fra 

bygasværkerne, og de var derfor 

meget tunge og uhåndterlige 

og vejede omkring 75 kg, samtidig 

rakte de kun til cirka en 

uges forbrug for en familie. 

Propangas fra 1932 

Allerede i 1932 bliver den 

første oliegas eller propangas 

importeret fra Galizien, senere 

kom den fra Polen og så fra 

Tyskland indtil bombardementerne 

dér stoppede produktionen 

i 1944. I slutningen af 

krigen og lige efter kom gassen 

fra Sverige og Holland. 

Med propangassen kom gasflaskerne 

ned på det halve i 

vægt ca. 40 kg, og de rummede 

nu 17 kg gas. Få år senere bliver 

det flasken med et indhold på 

11 kg gas, der bliver standardflasken. 

Under 2. verdenskrig og lige 

efter var det svært at importere 

gas i det omfang, der var 

um 

behov for, og kun en rationering 

sikrede, at de få kunder, der var, 

løbende fik gas. Der var ikke 

grundlag for en ekspansion på 

markedet, men derefter gik det 

hurtigt. I 1945 var der cirka 

10.000 kunder i hele landet, 

men allerede i 1950 var antallet 

oppe på 60.000 og derefter gik 

det lynhurtigt. I 1956 var tallet 

200.000 kunder og i 1960 blev 

400.000 kunder forsynet med 

flaskegas. 

Revolution på landet 

Flaskegassen betød en mindre 

ʼkulturrevolutionʼ på landet. 

Flaskegassen kom ikke blot 

ind i køkkenet til gasbordet og 

varmtvandsbeholderen. Den 

kom også i brug i badeværelset 

og til tøjvasken. 

Udenfor i produktionen 

blev den også en stor hjælp 

til belysning, til kyllinge-varmere, 

strålepaneler mv. ligesom 

flaskegassen kom i brug 

i håndværk. Med flaskegassen 

blev det også muligt at lægge 

egentlige industrivirksomheder 

ude på landet, som nu kunne 

forsynes med tankgas. 

Med flaskegassens indtog på 

landet var gas i 1950-60erne for 

første gang noget alle – i by og 

på land – kunne få, og næsten 

alle former for apparater og 

maskiner kunne fås til gas. 

4 andre udstillinger 

Flaskegassens historie er den 

næste i rækken af gasudstillinger 

på museet. Der er i forvejen 

en udstilling om bygassen i 

Gasmuseet åbner til påske med nu 4 

forskellige udstillinger. Den 5. udstilling 

åbner medio juni og handler om 

flaskegassens historie i Danmark. 

ʼGassen gennem tiderneʼ og en 

større udstilling om naturgassen, 

ʼDen rørbundne energi fra 

Nordsøenʼ. 

Udover udstillingerne om 

gassens historie, er der udstillinger 

om lighterens og rygningens 

historie, som siden 

udstillingen åbnede i juni 2002 

er blevet udvidet med nogle 

yderst interessante lightere, som 

museet har fået fra DGP, der af 

sikkerheds-mæssige grunde har 

konfiskeret dem i tolden. 

Udstillingen ʼTøj og gasʼ om 

det 20. århundrede, som åbnede 

i 2002, kan ses frem til den 

1.9. Den bliver i foråret/sommeren 

suppleret med en lille 

udstilling om børns fremtidsvisioner 

- lavet af børn og unge i 

Nordjylland. 

Børnekunst 

I maj og juni er der produktion 

af gipsskulpturer, hvor en 

af de større naturgaskunder i 

området, Danogibs, leverer 

råvarerne, som nogle 5. klasser 

derefter med hjælp fra kunstnere 

udformer til (forhåbentlig) 

flotte skulpturer. 

Lige efter kommer der 

nye kunstnere på banen med 

udformingen af en glasmosaik. 

Igen er det elever fra området og 

nogle kunstnere, som sammen 

skaber en mosaik, der bagefter 

kommer op og hænge på muren 

til retorthuset på museet. 

Kunstnernes arbejde med 

glasset og børnene kan følges 

på åbne værkstedsdage på 1. 

salen i museets naturgasudstill- 

Flaskegassen indgår naturligt i 

Gasmuseets generelle udstilling 

“Tøj og gas” om det 20. århundrede, 

men får nu sin egen specialudstilling 

på museet 

ing. Naturgas Midt-Nord, Spar 

Nord, Hobro Kommune og 

Nordjyllands Amt støtter projektet, 

som er en af de mange 

spændende oplevelser, der kan 

ses i Hobro i 2003, hvor Hobro 

Kommune er Kulturbyen i 

Nordjyllands Amt. 

Glaspusteri og café 

Vi håber lige som sidste år 

at kunne udleje glaspusteriet 

Glastanken fra sommeren. 

Butikken rummer hele året 

flotte glasting lavet af de glaspustere, 

der har haft værkstedet 

til leje. 

På Gasmuseet er der også 

mulighed for ved forudbestilling 

at kombinere en rundvis-ning 

med kaffe, kagebord, 

frokost eller spisning. 

På Gasmuseet vil vi gerne 

være behjælpelige med at planlægge 

en virksomhedstur, der 

også omfatter andre attraktioner, 

museer og oplevelser i det 

Nord- og Midtjyske eller evt. en 

sejltur på Mariager Fjord. 

19

BRANCHENYT 

Statoil i samarbejde med Naturgas Fyn 

Statoil og Naturgas Fyn 

danner fælles handelsselskab 

for naturgas i 

Danmark. 

- Hermed er der taget hul på 

den kamp om naturgaskunderne 

som bliver en realitet, når naturgasmarkedet 

liberaliseres 1. 

januar 2004, oplyser Naturgas 

Fyn. 

Det nye selskab, hvis navn 

bliver Statoil Gazelle A/S, etableres 

som et joint venture, hvor 

ejerandelene i udgangspunktet 

vil være 70 % til Naturgas Fyn 

og 30 % til Statoil. Statoil har 

en option på at købe yderligere 

andele af selskabet. 

Statoil Gazelle skal markedsføre 

og sælge naturgas og 

olieprodukter til danske naturgaskunder, 

som fra næste år frit 

kan vælge naturgasleverandør. 

Det nye selskab vil være 

solidt funderet med Naturgas 

Fyns kundemasse, som i dag 

COBALCH Accessories ApS 

Bregnerødvej 132 

3460 Birkerød 

Tel.: 4582 0533 

Fax: 4582 0118 

cobalch@cobalch.com 

www.cobalch.com 

René Voss, Naturgas Fyn Poul Luxhøj, SAtatoil 

består af ca. 30.000 villakunder 

og ca. 1.200 erhvervskunder 

- svarende til ca. 8% af det 

danske marked. Statoil Gazelle 

vil satse på fleksibilitet og 

fornyelse. Gennem effektiv 

udnyttelse af begge moderselskabers 

kernekompetencer 

og aktiver er ambitionen at nå 

en markedsandel på mere end 

20%. 

Selskabet vil i størst muligt 

Sikkerhed skal have 

første prioritet. 

Vi leverer den nyeste 

teknologi indenfor 

lækagesporing og 

peresonbeskyttelse 

til gassektoren 

omfang gennem serviceaftaler 

trække på moderselskabernes 

kompetencer og ressourcer. 

Statoil Gazelle vil således anvende 

begge selskabers kundecentre 

og Statoils markedsføring 

og salgsstyrke, mens 

Naturgas Fyn vil stå for fakturering, 

tekniske og administrative 

systemer samt regnskab. 

Norsk gas til Danmark? 

For Statoil, der er blandt de 

største leverandører af naturgas 

i Europa, indebærer denne 

satsning en mulighed for at 

levere norsk gas til de danske 

forbrugere direkte fra de store 

felter i Nordsøen og for at blive 

totalleverandør af energiløsninger. 

“Vi glæder os til igen at levere 

til de mange kunder der igennem 

tiden er gået over til naturgas 

- dels som gasleverandør, 

og dels som olieleverandør, for 

der er mange gaskunder, der 

med fordel kan bruge olie i 

spidsbelastningsperioder”, siger 

Poul Luxhøj, administrerende 

direktør i Statoil Danmark A/S. 

I hele Danmark 

Naturgas Fyns datterselskab 

Gazelle A/S er et kommercielt 

energihandelsselskab, der 

sælger naturgas og andre energiprodukter 

i hele Danmark. 

Salgsstyrken herfra overgår til 

det fælles selskab. Driften af 

naturgasnettet på Fyn berøres 

ikke af det nye selskab. 

“At indgå i Statoil Gazelle 

er en fremragende løsning for 

handelsselskabet Gazelle A/S. 

Det sikrer vores kunder markedspriser, 

god service og tryghed 

i det kommercielle, liberaliserede 

gasmarked. Samtidig vil 

selskabet styrke vores konkurrenceevne”, 

siger René Voss, 

administrerende direktør i 

Naturgas Fyn A/S. 

En enig bestyrelse i Naturgas 

Fyn fik resultatet godkendt af 

repræsentantskabet 13. marts. 

Statoil Gazelle A/S forventes 

at være i drift i løbet af sommeren 

2003, og det vil være klart til 

den fuldstændige markedsåbning 

1. januar 2004. 

Fakta om Statoil 

Statoil er et norsk energiselskab 

med aktiviteter i 25 lande, 

og med produktion, raffinering 

og salg af olie, naturgas og olieprodukter 

som kerneområde. 

Statoil er den betydeligste 

producent af olie og naturgas i 

Norge, og er en af de største leverandører 

af naturgas i Europa. 

Statoil ejer endvidere 50 % af 

den petrokemiske virksomhed 

Borealis, som har hovedsæde i 

Danmark. 

Statoils aktiviteter i Danmark 

omfatter olieraffinering og salg 

af alle typer olieprodukter med 

tilhørende serviceydelser. 

Statoil dækker knap en femtedel 

af Danmarks samlede olieforbrug. 

Hertil kommer salg af 

træpiller, hovedsagelig fra egen 

produktion, og salg af el. Desuden 

sælger Statoil dagligvarer m.v. 

fra 300 servicestationer. 

Naturgas Fyn 

Naturgas Fyn I/S - beliggende 

i Odense - blev stiftet i oktober 

1979 og ejes af 27 fynske kommuner. 

Naturgas Fyn I/S har 

projekteret og anlagt det fynske 

naturgasdistributionsnet. 

Et nystiftet selskab, Naturgas 

Fyn A/S , varetager driften af 

det 2.300 kilometer lange net. 

Naturgas Fyn sælger gennem 

sit datterselskab Gazelle 

A/S ca. 350 mio. m 3 naturgas 

til erhvervsvirksomheder, fjernvarmeværker 

og private villae- 



energi til mere 

BRANCHENYT 

HNG og MN-aftale med 

DONG 

HNG og Midt-Nord køber 

én mia. m 3 naturgas om 

året af DONG frem til 

2009, oplyser selskaberne. 

Det er resultatet af en ny 

aftale, som selskaberne underskrev 

7. marts på Hindsgavl. 

Den nye aftale sikrer, at HNGs 

og Midt-Nords 210.000 villakunder 

kan få dansk naturgas 

til konkurrencedygtige priser, 

når det danske gasmarked åbnes 

for fri konkurrence i 2004. 

Med den nye aftale, som er 

HNGs og Midt-Nords første 

aftale på det frie marked, vinkes 

farvel til fortidens stærke regulering 

af gasmarkedet i Danmark. 

Og det er de to selskaber 

godt tilfredse med. 

- Når selskaberne valgte 

DONG som leverandør, skyldes 

det først og fremmest, 

at vores aftale med DONG 

DONG og OK i nyt samarbejde 

DONG og Olie- og benzinsel- supplement til naturgas og el. 

skabet OK har indgået en aftale Aftalen indebærer blandt 

om samarbejde. 

andet, at selskaberne kan 

I første omgang er der tale om tilbyde kombinerede leverancer 

olie til DONGs erhvervskunder, af naturgas og fyringsolie mv., 

men med tiden er det hensigten, så kundens energiomkostninger 

at samarbejdet skal omfatte kan minimeres. Når kunden får 

flere produkter, som DONG vil alle energiydelser fra samme 

113759_Gasteknik_185x130 11/03/03 10:58 Side 1 

tilbyde koncernens kunder som leverandør tilbydes samtidig 

sikrer forbrugerne gas i rørene 

til en konkurrencedygtig 

pris fem år frem, siger Kaj 

Kristensen, formand for Midt- 

Nords bestyrelse. 

- Vi er nu klar til at møde 

konkurrencen på gasmarkedet. 

HNGs formand Bent Lund 

tilføjer 

- Det er netop HNGs og Midt- 

Nords mål at sikre vores kunder 

gas på konkurrencedygtige 

vilkår, og det mål kan vi opfylde 

med den nye aftale samtidig 

med, at vi bevarer vores selvstændighed 

som kommunalt 

ejede danske selskaber. 

Også i DONG er der glæde 

over den nye aftale: 

- Vi har i mange år haft et 

godt samarbejde med HNG og 

Midt-Nord, og vi er glade for, 

at vi også på det frie gasmarked 

kan medvirke til, at forbrugerne 

i HNGs og Midt-Nords områder 

tilbydes gas på konkurrence- 

Arla Foods malker fordelene 

ved eget energimix 

Få Den lille Røde for erhverv og se 

hvad makstimereduktion kan betyde 

for din virksomhed 

Dansk gasledning 

til europæisk net 

DONG er nu gået i forhandlinger 

med bl.a. DUC om at 

etablere en rørledning, der kan 

forbinde de danske naturgasfelter 

med Europa, efter at polsk 

forbindelse er lagt på is. 

Efter flere års forhandlinger 

med det statslige polske gasselskab 

har DONG droppet planerne 

om at etablere en naturgasledning 

til Polen, oplyste 

DONGs adm. direktør Anders 

Eldrup ved fremlæggelsen af 

selskabets årsregnskab. 

DONG har brugt 40-50 mio. 

kroner på projektet BalticPipe. 

Interessen samler sig nu i 

stedet om at blive koblet på den 

nord-sydgående rørledning, der 

forbinder de norske gasfelter 

med det europæiske gasnet. 

Målet er at sikre en salgskanal 

for dansk naturgas udenom 

det stærkt regulerede tyske 

marked, så DONG og DUC 

kan sælge evt. overskydende 

gas på markedsvilkår. ut- 

På det liberaliserede energimarked er køb af naturgas 

og gastransport adskilt. Mange større naturgaskunder 

kan reducere deres omkostninger til transport 

af gas ved at sænke det maksimale timeforbrug 

af gas. For eksempel har Arla Foods skåret toppen af 

deres timeforbrug ved at installere en brænder, der 

uden problemer forbrænder naturgas og olie på samme 

tid. Den nye brænder på Christiansfeld Mejericenter 

vil ikke bare reducere kapacitetsbetalingen – 

men også sikre mejeriet en øget fleksibilitet, når det 

gælder valg af brændsel. 

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller 

www.dongerhverv.dk 

21

BRANCHENYT 

Selvregulerende katalysatorenhed 

Ny opfindelse kan 

reducere miljøinvesteringerne 

på kraftvarmeværkerne 

og samtidig 

blive en rigtig god forretning. 

AF JAN K. JENSEN, DGC 

Nye naturgasfyrede gasmotorer 

skal overholde krav til 

emissionen af uforbrændt naturgas 

(UHC), samt krav til emissionen 

af formaldehyd. Krav, 

som der pt. er problemer med 

at overholde. Eksisterende gasmotorer 

skal overholde UHC 

kravet senest i 2006. 

Niels Bjarne Rasmussen, 

DGC har - i forbindelse med 

udvikling af UHC reducerende 

teknikker - gjort en opfindelse 

vedrørende en selvregulerende 

katalysator. 

I almindelige katalysatorer 

f.eks. til biler vil maksimumtemperaturen 

afhænge af ind- 

gangstemperaturen.Tilnærmelsesvis vil 10 grader lavere indgangstemperatur 

også give 10 

grader lavere maksimumtemperatur. 

Udgangstemperaturen 

i eksisterende katalysatorer er 

altid større end indgangstemperaturen, 

da der sker en opvarmning 

på grund af omdannelsen 

af UHC i katalysatoren. 

Samme temperatur 

Opfindelsen består af en 

integreret varmeveksler og 

katalysatorenhed, som er sammenbygget 

på en speciel måde. 

Opfindelsen virker sådan, 

at maksimumtemperaturen 

i katalysatoren altid vil være 

tilnærmelsesvis den samme 

uanset indgangstemperaturen 

og uanset variationen af UHC. 

Fordelene 

Blandt fordelene ved den nye 

opfindelse i forhold til kendt 

teknik er 

113759_Gasteknik_185x130 11/03/03 11:00 Side 2 

energi til mere 

• en hurtigere opvarmning af 

katalysatoren 

• enklere udførelse af katalysatorenheden, 

som er uden elektrisk 

opvarmning 

• at katalysatormateriale og 

vekslerareal kan optimeres 

hver for sig 

Fordelene forventes at have 

det resultat, at den nye opfindelse 

kan fremstilles bedre og 

billigere end kendt teknik med 

samme virkning. 

Gasmotorer og biler 

Opfindelsen vil kunne anvendes 

til stationære gasmotorer 

til produktion af el samt 

til køretøjer (både benzin og 

diesel). 

Prisen for den nye katalysatorenhed 

til stationære gasmotorer 

forventes at være halvdelen 

af den nuværende pris for 

rensning af UHC. Antages 50% 

af de danske gasmotorbaserede 

decentrale kraftvarmeanlæg 

Bestil Den lille Røde for Erhverv og læs 

mere om hvad nytænkning kan gøre for 

din virksomhed 

– over en periode på 10 år – at 

gøre brug af den nye løsning, så 

vil omsætningen være 25 mio. 

kr. pr. år. Det europæiske potentiale 

er derfor noget større, men 

det helt store potentiale ligger 

naturligvis i transportsektoren, 

hvor der produceres 50 mio. 

nye personbiler pr år. 

Såfremt bilindustrien viser 

interesse for konceptet, så 

er opfindelsen også forretningsmæssig 

interessant. 

Søger patent 

Opfindelsen søges derfor patenteret, 

og næste skridt består i 

at dokumentere konceptet. 

Egentlige forsøg med den 

selvregulerende katalysator 

– RECCAT – forventes påbegyndt 

i foråret 2003. 

Sauer-Danfoss gav den gas 

og sparede på energien 

Der er mange måder, hvorpå man kan skabe større 

værdi for sine kunder. Nytænkning er en af dem. 

Sauer-Danfoss får allerede varme baseret på naturgas. 

Men nu er de også gået over til at rense deres 

emner for grater ved hjælp af naturgas. Afgratning 

med naturgas i stedet for brint er både nemmere og 

billigere, og i modsætning til brint er forsyningssikkerheden 

større med naturgas. 

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller 

www.dongerhverv.dk 


Nye produkter 

fra Elmanet 

Elmanet præsenterer på VVSmessen 

2003 i Odense tre nye 

måleudstyrs-produkter. 

SwemaMan 80 er et nyt 

mikromanometer til måling af 

meget små tryk, hastigheder 

samt volumenstrømme. Instrumentet 

måler med stor nøjagtighed 

fra –1245 til 3735 Pa. 

Elma 126 er et nyt minitangamperemeter, 

som er specielt 

egnet til alle der arbejder med 

vand, varme og ventilation. Det 

kombinerer to kendte instrumenter 

i ét kabinet. 

Elma-641 er beregnet til 

lækagesporing på trykanlæg, 

gasinstallationer mv. Udstyret 

benytter sig af en banebrydende 

digital teknologi, hvorved den 

ultralyd (16–100 kHz), der 

f.eks. skabes ved en trykluftlækage, 

via Elma-641 omdannes til 

et digitalt signal, som brugeren 

ser på og hører fra Elma-641 i 

form af en diodeblinken og en 

pulserende lyd. 


BRANCHENYT 

Temadag om gasmåling 

Dancontrol afholdt 6. februar 

en temadag på Ledernes Uddannelsescenter 

om gaskonverteringsudstyr, 

måleteknik og datakommunikation. 

Temadagen 

samlede ca. 30 deltagere blandt 

teknisk ledende personale ved 

gasselskaberne, som arbejder 

med gasafregning og fjernaflæsning 

af måledata. 

4 indlægsholdere fortalte 

om tryk- og temperaturmåling, 

Ny sikker gastank fra BP 

BP Gas lancerer nu dobbeltsikrede 

gastanke til nedgravning, 

der gør omgangen med 

gas langt mere brugervenlig 

og ekstra sikker. Jordtanke er 

ideelle, hvis man vil undgå besværet 

med særlige brandforanstaltninger 

og hyppige genopfyldninger 

Med den nedgravede gastank, 

Amico LPG, tilbyder BP Gas 

nu et bekvemt alternativ. 

Amico LPG adskiller sig fra 

andre nedgravede gastanke 

ved, at ståltanken er omkranset 

af en plastkappe, der effektivt 

forhindrer korrosion af tanken. 

Gastanken placeres lodret i et 

smalt hul i jorden og sparer derved 

plads. De dobbelte vægge 

betyder, at de periodiske kontroleftersyn 

let kan udføres. 

- Det er enkelt at kontrollere 

tanken, da den kan undersøges 

visuelt med et endoskop i hulrummet 

mellem plastkappen og 

ståltanken. En tilsvarende test 

på en konventionel nedgravet 

tank kræver, at den graves op og 

derved ødelægges et betragteligt 

areal over og omkring tanken, 

siger Keld Larsen, salgschef i 

BP Gas. 

– Har man brug for en endnu 

grundigere test, kan den indre 

stålbeholder tages op næsten 

ligeså let, som når man skiller 

en termokande ad. 

Yderligere oplysninger: 

B P 

Gas A/ 

S, T. 89 

48 77 

00 

telemetri ved brug af mobile 

telenet, status på gasmålere og 

fremtidige krav til måling af 

gaskvalitet samt gaskonverteringsudstyr. 

Der var især stor interesse 

omkring telemetri (datatransport) 

over mobile. Interessen 

retter sig specielt mod den begyndende 

markedsåbning, hvor 

kravet til fjernaflæsning af forbrugsdata 

stiger. 

AMBI-RAD 

Energibesparende strålevarmeanlæg for naturgas 

Kvalitetsprodukter fra Ambi-Rad 

- Europas førende producent 

Strålevarmeanlæg giver en række indlysende fordele 

i forhold til mere konventionelle opvarmningsformer, 

bla. fordi installationen er relativ simpel og derfor 

prisbillig, anlæggene er nemme at vedligeholde samt 

giver et højt komfortniveau. 

Endelig kan der ved installationen af strålevarmeanlæg 

opnås meget store energibesparelser, hvilket 

selvfølgelig også gavner miljøet. 

Ambi-Rad er som Europas førende producent, på 

forkant med den teknologiske udvikling, hvilket giver 

færdigudviklede produkter af høj kvalitet med en lang 

driftslevetid og lave serviceomkostninger. 

Tempcold kan med baggrund i Ambi-Rads mangeårige 

erfaring og store tekniske “know how” tilbyde de 

mest effektive og økonomiske løsninger til den danske 

industri. 

For nærmere oplysninger kontakt: 

Tempcold A/S 

Vallensbækvej 53 · 2605 Brøndby 

Tlf.: 43 96 19 60 · Fax: 43 96 35 50 

Nye Testo røggasanalysatorer 

Buhl & Bønsøe A/S introducerer 

på VVSʼ03 messen 

i Odense to nye røggasanalysatorer, 

nye manometre og 

køleinstrumenter. 

Analysatorerne udmærker sig 

ved, at give mulighed for frit at 

vælge displayopsætning på op 

til 6 forskellige brændselstyper 

i Testo 325 XL - herunder rapsolie 

og træpiller. T325 M viser 

op til 4 forskellige brændselstyper. 

Begge analysatorer er ideel 

til kontrol af olie- og gaskedler 

og T325 XL er også velegnet til 

biobrændselskedler. 

Analysatorerne måler O2, 

CO, temperatur, tryk og træk 

samt beregner CO2, luftoverskud 

og differenstryk – det er 

muligt at måle 2 differenstryk. 

CO måleområdet går op 

til 4000 ppm og CO kobles 

automatisk fra ved for høj 

koncentration. Analysatorerne 

måler også CO i omgivelsesluften. 

CE ISO 

A K A 

T E M P C O L D 

23

Ny DGC-formand 

Efter den ordinære generalforsamling 

i DGC 5. marts 

2003 har bestyrelsen konstitueret 

sig med teknisk direktør 

Hans Jørgen Rasmusen, DONG 

som ny formand. 

Han afløser adm. dir. Frede 

Hansen, Naturgas Midt-Nord 

I/S, der blev ny næstformand. 

På generalforsamlingen blev 

teknisk direktør Ole Nygaard 

Olsen, HNG indvalgt som 

nyt bestyrelsesmedlem. Han 

erstatter IT-chef Finn Morsing, 

Naturgas Midt-Nord I/S, der 

ønskede at forlade bestyrelsen 

som følge af nye opgaver i 

Midt-Nord/HNG. 

DGCs årsregnskab blev endvidere 

godkendt på generalforsamlingen. 

Omsætningen var 21,9 mio. 

kr. og resultatet er i balance 

inkl. et rådighedsvederlag fra 

gasselskaberne på 0,7 mio. kr. 

Resultatet betegnes som 

tilfredsstillende. 

Kilde: DGC 

BUHL 

& 

BØNSØE 

MÅLETEKNIK 

KORT NYT 

Gashistorien frem i lyset 

www.buhl-bonsoe.dk 

Det koster ikke kassen 

- at checke gassen 

Vi tilbyder røggasanalysatorer til stort alle parametre og 

opgaver – med op til 6 valgbare brændselstyper herunder rapsolie 

og træpiller. 

Virumgårdsvej 12 · 2830 Virum · Tlf.: 45 95 04 10 · inf@buhl-bonsoe.dk 

Niels Løgager fra Gasmuseet i Hobro præsenterer en kuffert fra Kosangas 

med selskabets dengang revolutionerende regulator. (Foto: Jens Utoft) 

Knapt en snes medlemmer af 

Gashistorisk Selskab deltog 

6. februar i en fremvisning af 

museets magasiner på Naturgas 

Midt-Nord i Viborg. 

Niels Løgager fra Gasmuseet 

gennemgik hvordan han reg- 

istrerer de genstande, museet 

modtager fra firmaer og private, 

ligsom der var mulighed for 

at tage nogle af rariteterne i 

nærmere øjesyn. 

Herefter var Midt-Nord vært 

for en “bid brød”. ut- 

Hvem skal ha’ Gasprisen? 

Som medlem af DGF kan du 

være med til at indstille kandidater 

til Gasprisen. 

Kriteriet er, at kandidaten 

har gjort en ekstraordinær og 

bemærkelsesværdig indsats i 

gasbranchen, enten på det praktiske 

eller det teoretiske plan. 

Har du forslag til prismodtagere, 

så send en begrundet 

indstilling til DGFʼs næstformand 

Finn Morsing, inden 1. 

oktober, gerne på mailadressen 

fim@midtnord.dk. 

Naturgas nok 

indtil år 2100 

Den Internationale Gas Union 

(IGU) har udgivet en rapport 

om naturgassituationen frem til 

år 2100. 

Rapporten viser, at selv 

under konservative forudsætninger 

vil der være rigeligt 

med naturgas til acceptabel pris 

i hele dette århundrede. Rapporten 

afkræfter således ofte 

fremsatte påstande om en mere 

begrænset tidshorisont for den 

fortsatte udnyttelse af naturgas. 

Der er store mængder gas til 

rådighed, som i dag ikke regnes 

med i reserverne på grund 

af, at det er for uøkonomisk 

at udvinde dem. Forfatterne 

mener at disse reserver gennem 

den naturlige udvikling af 

infrastruktur og teknologi vil 

komme indenfor rækkevidde. 

Det forventes endvidere, at 

transportomkostningerne vil 

være faldende, hvorfor slutprisen 

på naturgas næppe vil 

stige væsentligt. Kilde: DGC 

Alle modtagne forslag vil 

blive vurderet af DGFʼs bestyrelse, 

der suverænt udpeger 

prismodtageren. 

Prisen, der uddeles ved 

DGFʼs årsmøde i november, er 

på 15.000,- gode, beskattede 

kroner. 

Sidste år gik prisen til de 

to ildsjæle bag etableringen 

af Gasmuseet i Hobro, museumsleder 

Hanne Thomsen 

og museets formand Bent 

Kornbech, Rødkærsbro. 

Dansk Gas Forening på internettet: 

www.gasteknik. 

dk 

• ansøgning om medlemsskab 



LÆR OM GAS 

ERFA Konference 

Større Gasfyrede Anlæg 

6. - 7. maj 2003 

Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart 

Formål 

Konferencens formål er at give deltagerne en opdateret viden omkring drift og vedligeholdelse af større gasfyrede anlæg. Herunder vil 

der være praktiske eksempler fra udvalgte anlæg samt en omtale af gasselskabernes forpligtelser og rådgivningstilbud overfor anlægsejerne. 

DGP vil redegøre for sidste nyt omkring myndighedsforhold, og eksperter fra DGC samt branchen vil give deres bud på dagens 

teknologitilbud til såvel proces som kraft/varme produktion. Endelig vil en repræsentant fra Energistyrelsen redegøre for Regeringens nye 

klimapolitik og dens konsekvenser på det fremtidige danske energimarked. 

Det er lykkedes at opnå tilsagn fra en række yderst kompetente foredragsholdere, med meget bred baggrundsviden inden for den danske 

energiindustri. Navnene taler for sig selv, så der er garanti for et par udbytterige dage med masser af faglige diskussioner. Der er et 

begrænset deltagerantal. 

Indhold 

Programmet vil indeholde følgende hovedemner: 

• Klimapolitikkens betydning for større energiproducerende anlæg 

• Myndighedsforhold 

• Driftserfaringer fra anlægsejere. 

• Resultater fra den lovpligtige (og gratis) energisparerådgivning (DSM) 

• Optimering af anlæg samt økonomiske konsekvenser 

• Nye teknologier og systemer 

• Eksempler/resultater fra gasselskabernes energitekniske rådgivning af større forbrugere 

• Eksempler og resultater fra gasselskabernes rådgivning omkring økonomisk optimering via reduktion af transportbetaling 

Deltagere 

Konferencen henvender sig til gasforbrugere med større anlæg (>100 kW), installatører, udstyrsfabrikanter, rådgivere samt ansatte i gassektoren 

med relation til kunder med gasforbrug i den nævnte kategori. Endvidere vil konferencen være af interesse for faglærere på de 

tekniske skoler samt gassektorens samarbejdspartnere i el- og fjernvarmesektoren. 

Pris og tilmelding 

Pris 4.200 kr. for medlemmer af DGF, ikke medlemmer 4.600 kr. 

Prisen, der er ekskl. moms, inkluderer forplejning, 1 overnatning og kompendium. 

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 24.4.2003. 

Konferenceleder: Aksel Hauge Pedersen, DONG A/S, ahp@dong.dk 

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, aja@dgc.dk, 

tlf. 4516 9615, fax 4516 9601. Tilmelding on-line på www.gasteknik.dk. 

Følgende tilmelder sig 

Erfa Konference Større gasfyrede anlæg 

6. - 7. maj 2003 på Byggecentrum Kursuscenter 

Navn(e): ______________________________ 

Dansk Gas Forening 

______________________________ Att.: Anne Jacobsen 

Virksomhed: ______________________________ Dr. Neergaards Vej 5B 

Adresse: ______________________________ + + + 0031 + + + 

Postnr./by: ______________________________ 2970 Hørsholm 

Dansk Gas Forening 

25

Associerede medlemmer 

kan give 

flere deltagere 

i IGUs komiter, 

men endnu er der 

kun få konkrete 

ansøgninger 

AF PETER K. STORM, 

GENERALSEKRETÆR, IGU 

Som tidligere omtalt i Gasteknik 

vedtog IGU rådet i september 

2002 omfattende ændringer 

i IGUs “Grundlov” som nu er 

ved at få effekt. 

En af de mere spektakulære 

nyskabelser er at åbne for associerede 

medlemmer. Siden 

starten i 1931 har der altid kun 

været et medlem pr. land i IGU, 

et Charter medlem. Hvis det 

pågældende lands gasindustri 

ikke var tilstrækkeligt udviklet 

kunne medlemmet starte som 

observatør for så senere at blive 

charter medlem. 

Dette er radikalt ændret med 

de nye regler som udover et (1) 

charter medlem nu giver adgang 

for op til 9 associerede medlemmer 

fra et givet land. 

Flere med i arbejdet 

Baggrunden for ændringen er 

først og fremmest at skabe et 

bredere videngrundlag og større 

kontaktflader i Unionen. 

Eksempelvis repræsenterede 

den Amerikanske Gas forening 

(AGA) oprindeligt hele gasindustrien, 

men i dag i realiteten 

kun distributionsleddet,. medens 

andre dele af gaskæden nationalt 

varetages af andre organisationer, 

som ikke kunne blive 

medlem af IGU. 

Og i nogle medlemslande er 

det nationale charter medlem , 

gasforeningen, ikke mere særlig 

repræsentativ for hele den 

nationale gasindustri. 

Ved at give adgang for de multinationale 

selskaber, for special 

IGU 

Medlemskredsen 

i IGU udvides 

selskaber fra alle dele af gasindustrien, 

for andre gas relaterede 

organisationer og sågar 

for myndigheder kommer der så 

at sige nyt blod ind i Unionen, 

nye impulser og kontakter, som 

gerne skulle være til glæde for 

både nye og gamle medlemmer. 

I halvfemserne var ofte op 

til 1000 specialister og ledere 

fra hele verden deltagere i IGU 

arbejdet. 

I det nuværende - Japanske - 

Triennium er vi nede på ca.500, 

og det er bestemt ikke japanernes 

skyld. 

Derfor er motivationen for 

at blive associeret medlem da 

også først og fremmest muligheden 

for at deltage aktivt i IGUs 

komiteer. 

Ingen stemmeret 

Medens observatør medlemskabet 

er afskaffet er der stadig 

kun et charter medlem fra hvert 

land. 

Dette charter medlem har rettigheder 

som hidtil, herunder 1 

stemme i IGU rådet. 

De nye associerede medlemmer 

har adgang til at deltage i 

alle møder, også i rådsmøderne, 

men i modsætning til Charter 

medlemmerne har de kun taleret 

i rådet - ikke stemmeret. 

Som modvægt til dette har 

man skabt en lidt pudsig ordning, 

hvorefter associerede medlemmer 

fra deres egen midte kan 

udpege op til tre repræsentanter 

til Exekutiv komiteen, og her 

har disse repræsentanter både 

tale- og stemmeret. De associerede 

medlemmer får herigennem 

en pæn indflydelse i den 

normalt 21 mand store “IGU 

bestyrelse” 

Pladsen kan skifte 

Charter medlemmet forudsættes 

normalt at være den mest 

repræsentative enhed for gasin- 

dustrien i et givet land. Der er 

lavet et kompliceret regelsæt, 

som efter nogen tid giver et 

associeret medlem mulighed 

for at udfordre charter medlemmet 

og selv overtage charter 

medlemsposten, hvis det kan 

godtgøres at det pågældende 

medlem er mere repræsentativt. 

Den mulighed bliver dog først 

aktuel om nogle år. 

Har du lyst til at vide mere 

om de nøjagtige regler kan du 

se i IGUʼs vedtægter artikel 4 og 

9. Dem kan du finde på IGUʼs 

hjemmeside www.igu.org under 

“What is IGU?” 

Du kan også henvende dig til 

IGU Sekretariatet hos DONG, 

hvor vi har en lille folder om 

“Associate Membership” 

Det er naturligvis imødeset 

med spænding, hvordan disse 

nye muligheder vil blive modtaget 

rundt omkring. 

Stort potentiale 

I skrivende stund tales der om 

rigtig mange potentielle associerede 

medlemmer, men endnu 

er kun få reelle ansøgninger 

modtaget. 

De er imidlertid særdeles 

interessante: Den første ansøgning 

kom fra Tractebel, det store 

belgiske el- og gas selskab og 

varsler om den stigende integration 

mellem el og gas. 

Et tyrkisk og et hollandsk distributionsselskab 

var de næste i 

rækken. 

Særlig interessant er 

naturligvis en ansøgning fra 

ChevronTexaco, og efter kontakter 

med en række af de multinationale 

selskaber tyder meget 

på at flere af dem snart er på vej 

ind i IGU. 

Danske selskaber og organisationer 

er sandelig også 

velkomne, men skynd jer!! 

Efter de nugældende regler 

er der kun plads til ni (9) 

associerede medlemmer fra 

NYE MEDLEMMER 

Ole Andersen 

Energirådgiver 

TRE-FOR Entreprise A/S 

Boesvangen 50, 7120 Vejle Ø 

Steen Duebjerg Andersen 

Måletekniker 

Dansk Gasteknisk Center 

Hermodsgade 15, 9000 Ålborg 

Johanne Boelskov 

Projektleder, Elsparefonden 

C.J. Frandsensvej 12B 

2400 København NV 

Jens Bolvig 

Salgs- og produktionschef 

Emerson Process Management 

Aurehøjvej 1, 2900 Hellerup 

Niels Frederiksen 

Adm. direktør 

Kosan Teknova A/S 

Møllevej 9, 2990 Niva 

Uwe Hansen 

Himmelev Bygade 41 A 

4000 Roskilde 

Erik Breiner Kristensen 

Tilbudschef 

Burmeister & Wain Scandinavia 

Kirkeltevej 63, 3450 Allerød 

Pia Madsen 

Energirådgiver 

EnergiCenter for 

Ringkøbing og Omegn 

Damtoften 7,2,03 

6950 Ringkøbing 

Peter Krogh Melgaard 

CenterChef 

Thy Mors Energi A/S 

Hasselvej 11, 7700 Thisted 

Per Rasmussen 

Adm. direktør 

Holger Andreasen Industri AS 

Dalsø Park 40, 3500 Værløse 

Ole Tøttrup 

Driftsingeniør 

Forskningscentret RISØ 

Glaciset 18, 2800 Lyngby 

Mogens West 

Energirådg.chef, NESA A/S 

Fløngvænget 55 

2640 Hedehusene 

Michael Westergaard 

Kvalitetschef 

Gl. Randersvej 23 

9560 Hadsund 

Gastech-Energi A/S 

Søren Wiborg 

Salgskonsulent 

Holger Andreasen Industri AS 

Madsholmsvej 2,1 dør 2 

3000 Helsingør 


BESTYRELSE: 

Formand: 

Povl Asserhøj 

DONG Energiservice A/S 

Tlf.: 45 17 10 22 

E-post: pas@dong.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Nygaard Olsen 

HNG I/S 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Thorkild B. Harsløf 

Mogens Balslev 

Finn Morsing 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Erik F. Hyldahl 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen 

Aalborg Gasforsyning 

Jens Helmer Rasmussen, 

DONG 

Bjarne Spiegelhauer 


Sekretariat: 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 16 96 00 

Fax: 45 16 96 01 

E-post: aja@dgc.dk 

Kasserer: 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: cwh@dgc.dk 

SPONSORER 


Hovedstadsregionens 

Naturgasselskab I/S 

DONG A/S 

ENERGI E2 

fh-teknik A/S 


DANSK GAS FORENING 

LEDELSE GASTEKNIK KONFERENCER FØDSELSDAGE 

REDAKTIONSUDVALGET: 

Formand: 

Ole Sundman 

DONG 

Tlf.: 45 17 10 22 

E-post: osu@dong.dk 

Jan K. Jensen 


Jørgen K. Nielsen 

Dansk Gas Brancheforening 

Bjarne Nyborg Larsen 

Primagaz A/S 

Lars Bo Pedersen 

HNG I/S 

Søren H. Sørensen 


Nils Lygaard 

Danmarks Gasmateriel Prøvning 

REDAKTION: 

Journalist Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Åbakke 3, 7800 Skive 

Tlf.: 97 51 45 95 

Fax: 97 51 33 95 

E-post: gasteknik@profi.dk 

ANNONCESALG: 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 56 87 06 90 

Fax: 56 87 00 92 

E-post: salgskon@post10.tele.dk 

ABONNEMENT: 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Profi Kommunikation 

Tryk: 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Miljøcertificeret ISO 14001 

Oplag: 

Distribueret 1.491 

1. juli 2001 - 30. juni 2002 iflg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Næste nr. af 

KURSUSUDVALGET: 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Mogens Dahl, DONG 

Aksel Hauge Pedersen, DONG 

Per Jensen, Midt-Nord 

Per Persson, HNG I-S 

Henning Søegaard Nielsen, 

Max Weishaupt A/S 

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer 

på fagområderne: 

• Energisparerådgivning 

store anlæg 

• Kraftvarme 

• Mindre gasfyrede anlæg 

• Gasledninger PE og Stål, 

MR-Stationer og Gasmåling 

• gå-hjem-møder efter behov 

Forslag eller ideer til 

andre faglige arrangementer 

er velkomne. 

Kontakt da venligst sekretæren 

Anne Jacobsen, 


tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk. 

KOMMENDE KONFER- 

ENCER: 

• Store anlæg: 

6 - 7 maj 2003 

Byggecentrum, Middelfart 

Leder: Aksel Hauge Pedersen 

• Kraftvarme 

Tid og sted ikke fastlagt 

Leder: Bjarne Spiegelhauer, 

DGC 

• Mindre Gasfyrede Anlæg 

26 - 27 august 2003 


Leder: Per Persson, HNG 

• Gasledninger PE og Stål 

MR-stationer og gasmåling 

30 sept - 1 oktober 


Leder: Mogens Dahl, DONG 

udkommer i uge 23 

Artikler, indlæg og andet materiale til dette nr. 

skal være redaktionen i hænde senest 

Mandag 19. maj 2003 

70 år 

3. maj 2003 

Hans Christian Markussen 

Harestien 1 

3400 Hillerød 

60 år 

8. april 2003 

Helge Anker Appelquist 

Ellevadsvej 29 

2920 Charlottenlund 


Jens Jørgen Petersen 

Skrænten 1 

4160 Herlufmagle 


Bent Houborg Andersen 

Tjørneallé 7 

6000 Kolding 


Otto Steenbach 

Tryggehvileallé 7A 

2920 Charlottenlund 


Bent Idon Nielsen 

Kildegårdsvej 265 

5240 Odense NØ 


Tonny Kirkegaard 

Mindestensvej 5 

7400 Herning 


Knud Henning Thygesen 

Kamillevej 11, Taasinge 

5700 Svendborg 

50 år 

23. marts 2003 

Ingemar Gunnarsson 

Lindvägen 25 

S-443 31 Lerum 


Palle Korsgaard Hansen 

Klubbegatan 73 

S-212 29 Malmö 

Alle runde fødselsdage 

for foreningens medlemmer 

bringes i Gasteknik, 

baseret på oplysninger 

i foreningens medlemskartotek. 

27

Udgives af Dansk Gas Forening 

Adresseændringer bedes meddelt til 

postvæsenet. 

ISSN 0106-4355 

Flere og flere sparer 25-30% eller mere på 

energiforbruget uden at skrue ned for varmen 

Siden introduktionen af Weishaupt Thermo Condens 45/60 har en lang række virksomheder, boligforeninger, 

institutioner, skoler, sportshaller m.m. valgt at udskifte et ældre energislugende varmeanlæg med en Weishaupt 

kaskadeløsning. Energibesparelserne viser, at løsningen er en økonomisk og miljømæssig rigtig disposition. 

Kaskadeløsninger = energibesparelser 

Max Weishaupt A/S - Erhvevsvej 10 - 2600 Glostrup - Tlf. 43 27 63 00 - Fax 43 27 63 43 - Mail: adm@weishaupt.dk

Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?