Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Dansk firma i 

front for at 

undgå gasulykker 

FORCE-instituttet i Brøndby er 

blandt verdens førende til teste 

stålrør til gastransport. Firmaet 

foretager millioner af målinger 

ved kontrollerede rørsprængninger 

som led at skabe størst 

mulig sikkerhed. 

Side 9 

Nr. 3 • juni 2003 • 92. årgang 

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat 

Billigere metode 

til reparation 

af stålgasrør 

Arbejdstilsynet har godkendt 

en ny og langt billigere metode 

til reparation af stålrør, hvor der 

ikke er egentlige brud. Faktisk 

viser forsøg, at reparationen 

holder bedre end det oprindelige 

rør. 

Side 10-11

Formlen for sikkerhed 

i gasinstallationer = 

DUNGS 

+fh fh 

+ + + 

( ) DUNGS 

( ) 

+ + + + 

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere 

• Max. tilgangstryk 500 mbar 

• Hurtig eller langsom åben 

• Mængdeindstilling 

• Et- eller to-trins 

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz 

• Dimension 3/8” - DN 200 

fh-teknik a/s 

Ingeniør- og handelsfirma 

Toldbodgade 81 

8900 Randers 

• Til gas og luft 

• Trykområde 0,2-6000 mbar 

• Spænding 12-250 Volt 

• Kapsling IP 54 og 65 

• CE godkendte 

• Betjeningsvenlige 

• Funktionssikre 

• Vedligeholdelsesfri 

Tlf. 86 43 75 11 

Fax 86 43 71 26 

E-mail: fh@fh-teknik.dk 

www.fh-teknik.dk 

• Trykområde 0-3000 Pa 

• Udgangssignal: 

Lineær karakteristik 0-10V 

• Forsyningsspænding: 

24V AC/DC 

• Kapsling: IP 54 

• Leveres incl. monteringssæt 

fh teknik 

. .

INDHOLD LEDER 

Energi- og gastekniske 

efteruddannelser . . . . . . 4-5 

Graveskader 

på gasledninger . . . . . . . 6-7 

Hvad er vigtigt ved køb 

af nye PE-rør . . . . . . . . . . . . 8 

Dansk ekspertise i at forebygge 

rørsprængninger. . . 9 

Ny metode til reparation 

af stålrørsledninger . . 10-11 

Gasmarked 2004 - 

fuld markedsåbning . . 12-13 

Produktnyheder fra besøg 

på Frankfurt-messen . . 14-16 

Positiv samfundsøkonomi i 

at konvertere kul til gas . 17 

Emission fra decentrale 

kraftvarmeværker . . . . 18-19 

Prisdannelsen på 

naturgas i et 

liberaliseret marked . . 20-21 

Branchenyt. . . . . . . . . . 22-26 

Nyt fra IGU . . . . . . . . . . . . 27 

ERFA-konference om 

mindre gasanlæg. . . . . 28-29 

Nyt fra bestyrelsen . . . . . 30 

Medlem af 

Nr. 3 • 2003 • ISSN 0106-4355 

Sponsorer 

for Dansk 

Gas Forening: 

Innovativ energiudnyttelse 

(som vi ingeniører siger) 

Gas uden 

grænser 

Dette nummer af GASTEKNIK kommer på gaden samtidig med afholdelsen af 

Verdensgaskonferencen i Tokyo 1.-5. juni 2003. 

Op mod 5.000 gasfolk fra hele verden er på trods af SARS strømmet mod Japan for at 

deltage i denne den største globale gasbegivenhed, der holdes under mottoet “Natural 

Gas - Catalysing an Eco-Responsible Future”. 

I DGF kan vi glæde os over, at vores fællesrejse til konferencen er blevet en stor succes 

med 70 deltagere fra Danmark og Sverige. 

At så mange trods alt samles i Tokyo hænger sammen med, at gasindustriens virksomheder 

ved, at nøglen til succes på det liberaliserede marked bl.a. ligger i at følge 

med internationalt og skabe de bedst mulige internationale alliancer. 

Verdensgaskonferencen i Tokyo er en enestående chance for at danne sig et billlede af 

den globale gasindustri. 

Gasudvinding, -handel, -transport og -teknologi kender ikke længere til landegrænser. 

Det gælder ikke mindst i EU, som faktisk er verdens største energiimportør. Omkring 

halvdelen af energiforbruget i EU dækkes af importeret energi. Og i løbet af den næste 

snes år kan man forvente, at 90 pct. af olie- og gasforbruget skal dækkes ved import. 

Også internt i EU transporteres gas over landegrænserne. 60 pct. af den gas, der anvendes 

i EU, har krydset mindst én landegrænse. 

Fokuserer vi på Danmark, kan vi konstatere at DONG i 2002 eksporterede 44 pct. af 

den producerede gas til Tyskland og Sverige. 

Og nye rørforbindelser til det europæiske marked kan inden for få år forventes at skabe 

nye gasstrømme til og fra Danmark. 

Dansk gasindustri deltager aktivt i fælleseuropæiske samarbejdsfora på gasområdet: 

Eurogas, Gas Transmission Europe, Marcogaz og GERG og er herigennem med til at 

sætte den europæiske dagsorden og drage nytte af udenlandske erfaringer. 

DGF er en aktiv medspiller i internationalt samarbejde gennem medlemskabet i den 

Internationale Gas Union. Som det kan læses andetsteds i dette blad, har vi netop udpeget 

de danske deltagere i IGU’s kommende treårige arbejdsprogram. Vi er repræsenteret 

i IGU’s Council og kandiderer til en post i IGU’s Executive Committee. 

Vi bestræber os på altid at få den internationale dimension med i vores medlemsaktiviteter 

- årsmøde, kursusprogram og GASTEKNIK. 

Jeg håber, det værdsættes af medlemmerne og bliver til gavn for de danske gaskunder, 

der i sidste ende jo gerne skulle høste fordelen af, at gas på et liberaliseret marked er 

uden grænser. 

Povl Asserhøj, formand 

3

Fra 1. august udbyder de tekniske 

skoler et nyt kursusprogram 

for den energi- og gastekniske 

efteruddannelse. 

Samtidigt med at det faglige 

indhold er blevet ajourført, er 

der lagt vægt på korte kursusforløb 

og større fleksibilitet, - 

samt ikke mindst: en sikkerhed 

for at planlagte kurser gennemføres. 

Den nye efteruddannelse som 

er udviklet af VVS-branchens 

Uddannelsesnævn adskiller sig 

især i form og gennemførelse 

markant fra det nuværende 

udbud, som efterhånden også 

har mere end ti år på bagen. 

Det tekniske indhold er selvfølgelig 

også blevet revideret, 

og der er her overvejende tale 

om en ajourføring til aktuelle 

forhold, samt i nogen grad en 

supplering med nye tilbud. 

Til den energi- og gastekniske 

efteruddannelse udbydes 

der 32 kurser, alle med en kursuslængde 

på mellem 1 og 3 

dage, - dog 4 dage for de 

gastekniske certifikatkurser. 

”Åbent værksted” 

kurser 

Kurserne udbydes i et åbent 

værksted, hvilket betyder, at 

uddannelsesstederne til samme 

tid og sted gennemfører alle 

kurserne inden for ét eller flere 

af områderne jf skema. 

Kursusholdene vil derfor 

være sammensat af deltagere 

der er tilmeldt på forskellige 

kurser, og den enkelte kursist 

vil opleve, at han i undervisningslokalet 

kommer til at 

arbejde ved siden af medkursister 

der modtager undervisning 

med et andet kursusindhold og 

uddannelsesmål. 

Den åbne værkstedsform 

giver mulighed for at opleve et 

fagligt uddannelsesmiljø, hvor 

der udover undervisningen inden 

for eget kursus, kan udveksles 

erfaringer og hentes inspiration 

på tværs af flere forskellige 

kurser og niveauer. Den 

enkelte får et indblik i hvad der 

sker på de øvrige kurser, og får 

dermed også et ideelt grundlag 

for at vurdere egne kompetencer 

og muligheder ved eventuel 

efterfølgende tilmelding til 

disse. 

Fleksible forløb, 

garanti for 

gennemførelse 

Herudover vil den åbne 

værkstedsform give bedre mulighed 

for at fylde kursusholdene 

op, så de mange aflysninger 

på grund af for få tilmeldte kan 

undgås. I konsekvens heraf vil 

kurserne fremover blive udbudt 

til gennemførelse i perioder, og 

ikke som hidtil til planlagte 

faste terminer. 

Uddannelsesstederne vil i 

aftalte perioder på eksempelvis 

en måned, et kvartal, eller for et 

halvår, udbyde alle kurser med 

opstart hver uge på en fast ugedag, 

eller ved løbende opstart 

på alle dage i perioden. 

I kombinationen med at kurserne 

samtidigt er blevet af få 

dages varighed, giver det et 

betydeligt mere fleksibelt 

grundlag for at bruge efteruddannelsen 

til de tidspunkter 

UDDANNELSE 

Energi- og 

gastekniske efteruddannelser 

- Ny struktur fra 1. august 

- Kortere kursusforløb og større fleksibilitet 

- Sikkerhed for gennemførelse af 

planlagte kurser 

AF SEKRETARIATSCHEF HANS JENSEN, 

VVS BRANCHENS UDDANNELSESNÆVN 

hvor virksomhedernes og de 

ansattes behov og mulighed for 

at deltage er til stede. 

Samtidigt er der med kursusstederne 

aftalt en garanti for 

gennemførelse. I de aftalte perioder 

gennemføres de udbudte 

kurser i alle uger, uanset antal 

tilmeldte. Der vil derfor være 

uger med små hold, som så 

opvejes ved at der i andre uger 

vil være tilmelding af måske 

meget store hold. 

Fri optagelse på 

de fleste kurser 

I den nye efteruddannelse kan 

kursisterne frit tilmelde sig og 

blive optaget på alle kurser - 

dog undtaget de gastekniske 

certifikatkurser. 

De formelle krav om deltagelse 

på forudgående kurser er 

for alle øvrige kurser blevet 

fjernet, og det lægges i stedet ud 

til brugerne selv at vurdere, om 

de har de nødvendige faglige 

forudsætninger for at kunne 

følge og få fuld udbytte af 

undervisningen på de kurser de 

tilmelder sig til. 

Skolernes kursusadministrationer 

vil i forbindelse med tilmelding 

være behjælpelig med 

at afklare den enkeltes faglige 

forudsætning for at deltage, og 

vil også give vejledning om på 

hvilke kurser eventuelle manglende 

forudsætninger kan erhverves. 

Trods vejledning vil der være 

en del kursister der allerede ved 

kursusstart bliver klar over at de 

har valgt forkert. Men det åbne 

værksted giver da mulighed for 

med det samme at blive overflyttet 

til deltagelse på et andet 

kursus eller et kursusforløb der 

fører frem mod opnåelse af det 

oprindeligt ønskede uddannelsesmål. 

Adgangskrav til 

certifikatkurser 

Optagelsen på de gastekniske 

certifikatkurser forudsætter, 

efter samråd med DGP, en forudgående 

deltagelse på flere 

gastekniske kurser, jf. skemaet. 

Udover disse har flere af de 

øvrige kurser hel eller delvis 

relevans til gasområdet, og de 

vil med fordel kunne indpasses 

i individuelle uddannelsesforløb, 

hvor den enkelte med 

udgangspunkt i egne forudsætninger 

og mål plukker mellem 

tilbudene og bygger en samlet 

gasteknisk kompetence op, og 

måske helst inden deltagelse på 

certifikatkursus. 

Bestilling 

af kursusplan 

Kursusplanen for det næste 

halvår udsendes i juni måned til 

VVS-virksomheder og svende, 

og tilsendes til andre ved henvendelse 

til VVS-branchens 

Uddannelsesnævn på tlf. 

36723501 eller på mailadressen 

vvsu@vvsu.dk. 

4 Gasteknik 3/2003

Gasteknik 3/2003 

UDDANNELSE 

Energi- og gastekniske kurser fra 1. august 2003: 

Varmeproducerende anlæg: 

Installation af varmeproducerende 

anlæg 

2 dage 

Indregulering af 

større kedelanlæg 

3 dage 

Fjernvarmeanlæg 

3 dage 

Varmefordelende anlæg 

Projektering af varmefordelende 

anlæg 

3 dage 

Elteknik 

El-teknik i VVSinstallationer 

3 dage 

IT i VVS-installationer 

2 dage 

Certifikater 

Certificering på gasområdet 

< 135 kW 

4 dage 

Energirådgivning 

1 dag 

Forbrændingsteknik 

1 dag 

Service og eftersyn på 

mindre kedelanlæg 

3 dage 

Mikro kraftvarme 

1 dag 

Installation af varmefordelende 

anlæg 

3 dage 

Fejlfinding på tekniske 

komponenter i mindre 

VVS-installationer 

2 dage 

Fjernovervågning af 


1 dag 

Rådgivning og kvalitetssikring 


> 135 kW 

- service 

4 dage 

Kvalitetsstyring af 

gasinstallationer 

1 dag 

Opstart af mindre 

gasfyrede kedelanlæg 

3 dage 

Service og eftersyn på 


3 dage 

Gasforbrugende 

apparater 

2 dage 

Ventiler i VVSinstallationer 

1 dag 

Fejlfinding på tekniske 

komponenter i større 


2 dage 


> 135 kW 

- drift 

4 dage 

Opstart af større 

gasfyrede kedelanlæg 

3 dage 

Fejlfinding og rep. af 


3 dage 

Fastbrændsel 

2 dage 

Ændringer af eksisterende 

varmeanlæg 

2 dage 

Styring og regulering 

af varmefordelende 

anlæg 

3 dage 

Biobrændsel 

3 dage 

Indregulering af 


3 dage 

Fejlfinding og rep. af 


3 dage 

PLC-styring og 

O2-optimering 

2 dage 

Solvarme 

3 dage 

Kurser der skal være gennemført forinden deltagelse på kurset 

Certificering på gasområdet under 135 kW ( A-certifikatkursus ) 

Kurser der skal være gennemført forinden deltagelse på kurset 

Certificering på gasområdet over 135 kW,- service,- eller drift 

Kurser med hel eller delvis relation til gasområdet 

5

På trods af gratis udlevering af 

ledningsoplysninger og evt. 

påvisning i marken sker der stadig 

mange graveskader. Der er 

derfor fortsat behov for oplysning 

om det vigtige i, at der altid 

indhentes ledningsoplysninger, 

inden der graves. 

I Gasteknik 1/1998 og 2/2001 

har jeg beskrevet udviklingen i 

antallet af graveskader på naturgasledningerne 

i Danmark. 

I skema A er der en ny oversigt 

over antallet af graveskader 

frem til og med 2002. Skaderne 

er opdelt i overgravninger, defineret 

ved gasudslip og beskadigelser 

som fx ridser, beskadigelse 

af beskyttelsesrør, ødelagt 

sporekabel m.v. 

Der er relativ stor spredning i 

fordelingen mellem overgravninger 

og beskadigelser i de 

enkelte selskaber, hvilket kunne 

tyde på, at det ikke er alle mindre 

beskadigelser, der registreres. 

For at gøre de enkelte tal 

sammenlignelige er der udregnet, 

hvor mange skader, der er 

pr. 10.000 stik og pr. 1.000 km 

distributionsledning. 

Når der sammenlignes imellem 

de enkelte selskaber, skal 

man være meget opmærksom 

på, at fx næsten alle HNGs 

distributionsledninger er beliggende 

i gader og veje, hvor der 

ofte udføres graveaktivitet, 

mens mange af de andre selskabers 

distributionsledninger er 

beliggende ud over åben mark 

fra by til by, hvor der sjældent 

sker graveaktivitet. 

Glædeligt fald 

Som det fremgår af Skema B 

er det samlede antal graveskader 

på stikledninger ret konstant 

igennem de sidste 5 år. 

Derimod er antallet af graveskader 

på distributionsledninger 

i gennemsnit halveret fra ca. 8 

til 4 skader pr. år pr. 1.000 km 

ledning. Da konsekvenserne 

ved skader på distributionsledningerne 

ofte er større end på 

stikledninger, er det meget glædeligt, 

at der er sket dette fald. 

Se skema C. 

Når antallet af graveskader 

vurderes, er det meget vigtigt at 

se dette antal i forhold til 

anlægsaktiviteten i samfundet. 

De senere år har således været 

præget af en stor nedgravning 

af trækrør til nye telekabler, selv 

om denne aktivitet nok er toppet. 

I de kommende år påregner 

NESA og andre elselskaber derimod 

at nedgrave en meget stor 

del af deres luftledninger. 

Uensartet statistik 

FULS’ faggruppe til forebyggelse 

af graveskader har i løbet 

af 2002 udført en lille undersøgelse 

af årsagerne til grave- 

LEDNINGSNET 

Graveskader på gasledninger 

Antallet af graveskader på gasledninger 

er ret konstant. Dog skader på 

distributionsledninger halveret inden 

for de sidste 5 år. FLIS stopper 2. juni. 

AF JOHN THORN, FUNKTIONSLEDER HNG 

skaderne på de forskellige ledningsarter. 

Det viste sig, at det er 

meget forskelligt, hvor meget de 

enkelte selskaber registrerer om 

graveskader. Det forventes, at 

der i de kommende år vil fremkomme 

bedre tal for disse forhold. 

Det kan imidlertid allerede 

nu slås fast, at det hos alle ledningsejere 

er et stort problem, at 

der ikke bliver indhentet ledningsoplysninger, 

inden der graves. 

Dette er faktisk årsagen til 

skaden imellem en tredjedel og 

halvdelen af alle sagerne. 

Der er derfor fortsat behov 

for udførelse af forebyggende 

arbejde. Faggruppen er som 

følge heraf gået i gang med at 

udarbejde et undervisningsmateriale, 

der fx kan benyttes på 

AMU-skolerne. Materialet vil 

indeholde en række oplysninger 

om ledninger og forhold, der 

skal tages i agt, inden der graves. 

Materialet bliver suppleret 

med en række billeder til illustration. 

Skulle der være læsere, 

der ligger inde med gode fotos, 

der kan benyttes til dette undervisningsmateriale, 

må de meget 

gerne sendes til forfatteren. 

Styrbar underboring 

De senere år er det blevet 

mere og mere almindeligt at 

anvende styrbar underboring 

ved anlæg af nye ledninger. 

Dermed spares dyr opgravning, 

og trafikken m.v. bliver ikke 

generet i så stort et omfang som 

ved normal opgravning. 

Det er imidlertid meget vigtigt, 

at denne anlægsmetode 

kun anvendes på steder, hvor 

der ikke er risiko for at bore ind 

i fremmede ledninger. HNG har 

haft et par sager, hvor en stor 

distributionsledning blev ramt i 

over 2 meters dybde. I begge 

sager var skadevolderens forklaring, 

at han da ikke regnede 

med, at vores gasledning lå så 

dybt, og dette var ikke angivet 

på den udleverede ledningsplan. 

I takt med at flere og flere 

benytter styrbar underboring, 

vil flere ledninger være beliggende 

i ”unormal” dybde. Det 

er derfor meget vigtigt, at der 

altid indhentes oplysning om 

konkrete koter/dybder, inden 

der foretages en boring. 

I gasselskabernes pjece “Pas 

på gasledningerne!” er det også 

anført, at jordfortrængning i 

nærheden af en gasledning kun 

må udføres efter nærmere aftale 

med gasselskabet. Dette var 

ikke sket i de 2 sager, og skadevolderen 

måtte betale for vores 

omkostninger ved udbedringen 

af skaden. 

I mange sager kræves der i 

øvrigt frigravning af gasledningen, 

inden der bores. 

Skema A Skema B 


Billede viser en af de hidtil dyreste 

graveskader fra Frederikssundsvej 

i Herlev, hvor de økonomiske 

krav løber op i 10 mio. kroner. 

Graveskade 

kostede 10 mio. kr. 

Den 19. januar 2001 blev en 

meget stor kabelkanal med ca. 

100 store telekabler ramt af en 

styret underboring i ca. 4 meters 

dybde under Frederikssundsvej 

i Herlev kommune. 

Bare udbedringen af skaden 

kostede ca. 5 mio. kr., og der er 

endvidere rejst erstatningskrav 

fra flere af de ca. 15.000 telefonkunder, 

der var uden telefon i op 

til 15 dage. Samlet er erstatningskravet 

således over 10 

mio. kr. Ansvaret i denne sag er 

endnu ikke placeret, og der forventes 

en retssag, men det viser 

med al tydelighed, at det kan 

blive meget dyrt, hvis der ikke 

udvises omhyggelighed ved 

brug af styrbar underboring. 

FLIS-projekt stopper 

FLIS-projektet har tidligere 

været omtalt i Gasteknik som et 

projekt, der skulle gøre det 

meget nemmere og sikre at indhente 

ledningsoplysninger, før 

der graves. 

Projektet dækker hele Århus 

amt og gør det muligt ved simpelt 

opslag og indtegning af det 

ønskede graveområde direkte på 

skærmen at få udarbejdet en ledningsforespørgselsblanket 

til 

alle de ledningsejere, der har 

ledninger i området. Spørgeren 

skal således ikke selv udføre det 

nærmest umulige arbejde med 

at finde alle de ledningsejere, 

der kan forventes at have ledninger, 

der hvor der skal graves. 

Projektet har fra starten været 

tænkt som et projekt, der skulle 

være finansieret af brugerne og 

kun ved stor velvillighed fra bl.a. 

TDC, Århus kommune og 

Naturgas Midt-Nord har projektet 

fungeret indtil nu uden betaling. 


Styregruppen bag projektet 

har forgæves forsøgt at skaffe 

midler til finansiering af udbredelsen 

af systemet over resten af 

Danmark. 

Landsdækkende 

system på vej 

I stedet er der rettet henvendelse 

til Erhvervs- og Boligstyrelsen, 

og de har fået midler 

til at starte et lignende projekt. 

Dette projekt skal i EU-udbud, 

og der skal endvidere først vedtages 

en ny lov, der gør det 

lovpligtigt for alle ledningsejere 

LEDNINGSNET 

at være registreret i dette nye 

system. Dermed forventes det 

ikke, at dette system er klar før 

ca. 1. januar 2006. 

Styregruppen for det nuværende 

FLIS har besluttet at nedlukke 

dette pr. 2. juni 2003, med 

mindre der melder sig sponsorer, 

der kan betale de ca. 10.000 

kr. pr. måned, det koster at drive 

systemet. Der er meget beklageligt, 

hvis dette system må lukke, 

men det er til gengæld meget 

glædeligt, at det endeligt skulle 

være sikret, at der kommer et 

landsdækkende system, der gør 

det nemt for alle at få oplysning 

om alle relevante ledningsejere i 

det område, der skal graves i. 

Det nye system benævnes 

Landsdækkende LedningsEjer- 

Register (LER), og det kan 

bemærkes, at driften af systemet 

forventes betalt af brugerne. 

I dette projekt kan bl.a. ledningsejerne 

dog tvinges til at 

betale efter den nye lov. 

John Thorn (jt@hng.dk) er formand 

for FULS’ faggruppe til 

forebyggelse af graveskader. 

Oversigt over ledningsbeskadigelser i naturgasselskaberne 1998 - 2002 

Overgravninger 

Stik antal sager 

Beskadigelser Antal i alt 

Pr. 10.000 stik Pr. 10.000 stik Pr. 10.000 stik 

Distributionsnet antal sager 

Overgravninger Beskadigelser Antal i alt 

Pr. 1.000 km Pr. 1.000 km Pr. 1.000 km 

Selskab: 

NGMN 1998 24 4,9 21 4,3 45 9,1 11 2,3 2 0,4 13 2,7 

1999 31 6,1 28 5,5 59 11,5 11 2,2 9 1,8 20 4,0 

2000 33 6,3 30 5,7 63 11,9 12 2,4 3 0,6 15 3,0 

2001 38 7,1 26 4,8 64 11,9 16 3,1 5 1,0 21 4,1 

2002 33 6,1 21 3,9 54 10,0 11 2,1 5 1,0 16 3,1 

DONG syd 1998 10 1,8 5 0,9 15 2,7 20 5,8 9 2,6 29 8,5 

1999 5 0,9 1 0,2 6 1,0 18 5,2 5 1,4 23 6,7 

2000 15 2,5 10 1,7 25 4,1 15 4,3 2 0,6 17 4,9 

2001 19 3,0 9 1,4 28 4,5 7 2,0 6 1,7 13 3,8 

2002 34 5,3 7 1,1 41 6,4 4 1,1 11 3,1 15 4,3 

NGF 1998 24 8,5 5 1,8 29 10,2 2 1,4 3 2,1 5 3,6 

1999 24 8,4 5 1,8 29 10,2 7 5,0 1 0,7 8 5,7 

2000 27 9,3 5 1,7 32 11,1 5 3,5 5 3,5 10 7,0 

2001 24 8,1 5 1,7 29 9,8 9 6,3 3 2,1 12 8,4 

2002 20 6,7 5 1,7 25 8,4 2 1,4 3 2,1 5 3,5 

DONG NGSJ 1998 19 5,1 12 3,3 31 8,4 4 2,7 9 6,0 13 8,7 

1999 19 5,0 14 3,7 33 8,6 4 2,6 4 2,6 8 5,3 

2000 33 8,3 15 3,8 48 12,1 4 2,6 1 0,7 5 3,3 

2001 20 4,9 7 1,7 27 6,6 4 2,6 1 0,6 5 3,2 

2002 18 4,3 10 2,4 28 6,7 2 1,3 1 0,6 3 1,9 

HNG 1998 153 10,7 52 3,6 205 14,3 38 9,2 7 1,7 45 10,9 

1999 169 11,5 44 3,0 213 14,4 34 8,1 11 2,6 45 10,7 

2000 171 11,3 45 3,0 216 14,3 35 8,3 8 1,9 43 10,1 

2001 156 10,2 44 2,9 200 13,0 26 6,1 4 0,9 30 7,0 

2002 178 11,3 63 4,1 241 15,3 25 5,8 3 0,7 28 6,5 

7

- Hvad skal der stå på de nye 

gasrør, når nu der ikke længere 

skal stå DS 2131.2? 

- Hvilket tryk skal de nylagte 

rørledninger være designet til 

eller kunne ”up-rates” til? 

- Vil gasselskaberne af miljøhensyn 

udnytte mulighederne 

for at anvende større 

mængder af opgravet materiale 

som tilbagefyld? 

- Vil mulighederne for at anvende 

mere tyndvæggede rør 

end hidtil på de eksisterende 

4-bar net være en økonomisk 

fordel, der får andre synspunkter 

til at træde i baggrunden? 

Nærværende indlæg kan ikke 

udelukkes at indeholde nyttige 

oplysninger, men behandlingen 

af de nævnte spørgsmål er overvejende 

subjektive betragtninger. 

Mærkning 

Når spørgsmålet om, hvilken 

mærkning gasrørene skal forsynes 

med, er væsentligt, er grunden 

følgende: 

Mærkningen DS 2131.2 med 

de karakteristiske DS-bølger 

var garant for en velfungerende 

certificering med ekstern uvildig 

kontrol fra et akkrediteret 

prøvningsinstitut. 

Hvis fremtidige leverancer 

ikke underlægges certificeringsordninger, 

vil det betyde 

en nødvendig skærpelse af gasselskabernes 

indsats i retning af 

kontrol/tilsyn under produktion 

og også en øget modtagekontrol, 

hvor andet end mængder 

kontrolleres. 

Gasselskaberne støtter gennem 

deres deltagelse i PE-standardiserings-arbejdet 

også arbejdet 

med certificeringsordninger. 

Omkostninger til certificeringsordninger 

har altid været 

diskuteret og vil være under 

pres, når produktionsmængderne 

er aftagende. 

Jeg betragter det dog som 

dårlig politik, hvis gasselskaberne 

køber ind uden vilje til at 

bidrage til fortsættelse af en 

certificering af indkøbte PE-rør 

og fittings. 

Da Arbejdstilsynet ikke har 

formuleret de fremtidige krav 

på certificeringsområdet, bliver 

gasselskaberne nødt til at søge 

om godkendelse af en sådan 

ordning hos Arbejdstilsynet, – 

hvis producenten ikke selv har 

gjort det. 

Øget tryk 

Gasselskaberne har nu fået 

mulighed for øget fleksibilitet i 

planlægningen af nye distributionsnet. 

Det vil være naturligt at fokusere 

på en potentiel øgning af 

driftstrykket fra 4 til 6 bar. 

Selv om det meste af Danmarks 

naturgasnet er etableret, 

er en øgning af trykket fra 4 til 

LEDNINGSNET 

Hvad lægger gasselskaberne 

vægt på ved køb af nye PE-rør? 

Nye muligheder men også mange 

uafklarede spørgsmål. Vigtigt at 

sikre mulighed for højere driftstryk 

AF BJARNE CLAUSEN, HNG I/S 

6 bar i det eksisterende net realistisk. 

Anlæg af nye net bør derfor 

ikke begrænse denne mulighed. 

Ingen net bør derfor godkendes/konstrueres 

til tryk under 6 

bar. 

Miljøhensyn 

Når miljøhensyn understøttes 

af besparelser er det måske 

odiøst at fremhæve. 

Ikke desto mindre finder jeg 

det væsentligt, at gasselskaberne 

præciserer – om ikke overfor 

andre, så overfor dem selv – om 

miljøhensynet spiller en rolle. 

Miljøhensyn skal i denne 

sammenhæng kædes sammen 

med lægningsbestemmelser for 

naturgasledninger. 

Disse bestemmelser fremgår 

af DS475/DS430 suppleret med 

en række specifikke afstandskrav, 

først og fremmest fra 

Arbejdstilsynet. 

Ved valg af nye PE-rør er det 

muligt praktisk taget at genanvende 

al opgravet materiale 

med de begrænsninger til det 

genanvendte materiale, der 

bestemmes af mulighederne for 

komprimering af tilbagefyld. 

Øget genanvendelse af opgravet 

materiale kræver, at 

Arbejdstilsynet dispenserer fra 

nugældende bestemmelser. 

Arbejdstilsynet har så vidt 

vides ikke dispenseret fra gældende 

lægningsnormer – de har 

heller ikke modtaget ansøgninger 

herom. 

Valget af lægningspolitik vil 

influere væsentligt på valg af 

det mest optimale PE-materiale. 

Økonomi 

Alle indkøbere vil – og skal – 

indkøbe det billigste produkt, 

der opfylder selskabets produktspecifikationer. 

Det er imidlertid så som så 

med opdaterede produktspecifikationer 

for PE-rør, hvilket 

medfører, at indkøb efter leverandørens 

specifikationer vinder 

indpas. 

Gasleverandøren bliver dog 

nødt til at forholde sig til de tre 

spørgsmål vedrørende mærkning, 

tryk og lægningsbetingelser, 

inden et leverandørvalg/PEmaterialevalg 

kan afgøres. 

Vælges tyndvæggede rør 

(SDR17) i PE100 til 6 bars 

driftstryk, bliver gas-selskabet 

reelt tvunget til at acceptere de i 

dag gældende (gode) lægningsbetingelser. 

Vælges tykvæggede rør 

(SDR11) i PE100, er der frihedsgrader 

ud over 6 bars 

driftstryk samt muligheder for 

praktisk taget at anvende al 

opgravet materiale ved valg af 

det rette PE-rør. 

Skal det beskyttende sand undlades i 

gasselskabernes nye lægningsnormer? 



LEDNINGSNET 

Dansk ekspertise i front med 

at forebygge rørsprængninger 

Høj grad af sikkerhed kræver 

høj grad af ekspertise 

På verdensplan findes en 

sådan ekspertise kun fire steder, 

hvoraf det ene er hos FORCE 

Technology i Brøndby. For at 

sikre, at rørmaterialets kvalitet 

er i overensstemmelse med 

myndighedskravene, foretages 

rørsprængninger i fuld skala 

med sideløbende, minutiøs 

dataopsamling og -bearbejdning. 

Siden november måned 

2001 har seks sprængninger af 

gasrør i op til 120 meters længde 

været gennemført. Det er 

FORCE Technology, der - med 

behørig afskærmning - har foretaget 

prøvesprængninger af 

naturgasrør i fuld skala, en vigtig 

foranstaltning for at sikre 

den måde, hvorpå naturgastransmissionsledningerproduceres 

og opereres. 

Person- og 

forsyningssikkerhed 

- Baggrunden er, at myndighederne 

kræver sikkerhed for 

såvel de personer, der opholder 

sig i nærheden af naturgasledninger, 

som energiforsyningen 

til brugerne, hvis uheldet er ude, 

siger civilingeniør, projektleder 

Per Bo Ludwigsen, FORCE 

Technology. 

- Et uheld kan være en pågravning, 

jordforsætning eller 

andre udefra kommende påvirkninger, 

der af en eller anden 

grund medfører brud på en 

transmissionsledning. Myndighedskravene 

til sikkerheden 

skal overholdes, og derfor gennemføres 

sådanne prøvninger 

typisk, når en bygherre står for 

at skulle indkøbe nye rørledninger. 

Stålets kvalitet testes, inden 

man bestiller rørene. 

- Der kan også være tale om 

FORCE Technology i Brøndby tester transmissionsledninger 

med kontrollerede rørsprængninger 

AF FORCE Technology, Brøndby 

prækvalifikation af nye, stærkere 

ståltyper, eller det kan være 

en test af eksisterende rørledninger 

for at konstatere, hvordan 

det står til med sikkerheden, 

siger Per Bo Ludwigsen. 

Naturgasledninger arbejder 

typisk under et tryk på op til 80 

bar, så der kan ikke overlades 

noget til tilfældighederne. 

Det kan være såvel stålleverandøren, 

bygherren som operatøren, 

der rekvirerer sådanne 

prøvninger. 

- FORCE Technology har 

lavet fuldskala-prøvninger med 

olie- og gasledninger i 15 år, 

men det er første gang, vi 

udfører prøvninger med et indre 

overtryk af naturgas. Tidligere 

brugte vi ikke-brændbare gasser. 

Grunden til, at vi sætter ild 

til gassen, når der opstår en 

revne i røret, er, at vi ikke kan 

tillade en gassky at drive omkring 

og måske blive antændt 

vilkårligt. Derfor sætter vi 

bevidst ild til gassen direkte 

efter sprængningen af røret. 

- Hvor står FORCE Technology 

i forhold til myndigheder, 

rørleverandører, bygherre 

og operatør i sådanne opgaver? 

Vi udfører testprøverne helt 

efter kundernes specifikationer, 

og det er normalt kunderne selv, 

der bestemmer ved hvilket tryk, 

de vil have afprøvet rørene, 

hvad de vil have inde i rørene, 

og om der skal laves en eller 

anden form for kærv i rørene, 

som kan simulere en defekt. 

Når vi har modtaget kundens 

specifikationer, udfører vi de 

nødvendige tests, som simulerer 

de specificerede forhold 

bedst muligt. 

Superhurtig 

dataopsamling 

Når en revne løber i et 

sådant rør, sker det utrolig hurtigt. 

I et “sundt” materiale løber 

revnen ca. 300 m/sek., medens 

hastigheden i et “usundt” 

(sprødt) materiale kan blive op 

til 20 gange højere, fortæller 

civilingeniør Hans Peter 

Nielsen, FORCE Technology, 

som står for den praktiske del af 

sprængningsforsøgene. 

Hvis vi skal have mulighed 

for at registrere en sådan revneudbredelse, 

må vi betjene os af 

hurtige dataopsamlingssystemer 

og meget hurtige computere. 

Vi registrerer således løbende 

tryk, temperatur, revneudbredelseshastighed 

og spændinger, 

sidstnævnte ved hjælp af 

strain-gauge målinger. Desuden 

har vi monteret et accelerometer, 

så vi kan følge accelerationen 

i tre dimensioner. 

Den computer, vi betjener os 

af ved sådanne opgaver, foretager 

op til 1,5 millioner målinger 

i sekundet af de data, der indgår 

i opgaven. Computeren er placeret 

i en beskyttet container 

ved sprængningsstedet, men 

fjernstyres fra en anden computer, 

som er anbragt i sikker 

afstand, siger Hans Peter 

Nielsen. 

- FORCE Technology’s styrke 

i relation til sådanne projekter 

er, at vi har materialeteknologisk, 

svejseteknologisk og 

prøvningsteknisk ekspertise 

samt ekspertise i at registrere de 

tilhørende data samt efterfølgende 

at fortolke dem, siger Per 

Bo Ludwigsen. 

Man kan sige, at den ekspertise, 

som vi har opbygget i de 

forløbne 15 år, stiller vi til 

rådighed for kunder - såvel nationalt 

som internationalt. På verdensplan 

er der kun fire steder, 

hvor man råder over den ekspertise, 

som ligger til grund for 

at udføre den slags sikkerhedsmæssige 

forsøg, som her er 

omtalt. De fire steder ligger i 

hhv. Californien, England, 

Italien og Danmark - hos 

FORCE Technology i Brøndby 

Det er for at undgå situationer som 

denne i beboede områder, at FORCE 

tester kvaliteten af gasrør. For at undgå 

spredning antændes gasskyen umiddelbart 

efter den kontrollerede sprængning 

9

Ny metode til 

reparation af stålrørsledninger 

Clock Spring, eller direkte 

oversat ”urfjederen” er internationalt 

stadig en relativ ny 

metode til at reparere stålskader. 

Metoden har dog omkring 10 år 

på bagen og har en stadigt stigende 

international anvendelse. 

Metoden har sit lidt særprægede 

navn fra den form som 

hovedbestandelen har. Den ligner 

nemlig præcis en urfjeder, 

som er en spiralfjeder i fladt stål. 

Her er fjederen en glasfiberplade 

der limes til røret og vikles 

8 gange rundt om dette, med 

lim imellem alle lagene. 

Generelt sker der i Danmark 

meget få og små skader på ledningerne, 

men alligevel søger 

gasselskaberne, at finde eller 

udvikle metoder der på én gang 

er effektive og billige, samt veldokumenterede. 

Godkendelse 

Clock Spring har præcis 

ovennævnte egenskaber. Metoden 

har været og er stadig udsat 

for tests og prøver under forskellige 

forhold. Dette har 

resulteret i, at metoden nu er 

fuldt godkendt af anerkendte 

organisationer og institutioner 

som amerikanske DOT og 

ASME. Endvidere er metoden 

godkendt og anvendt i de fleste 

europæiske gasselskaber. 

I Danmark er metoden nu 

også godkendt af Arbejdstilsynet. 

Repræsentanter for gasselskaberne 

i Danmark har gennem 

samarbejdet i Dansk Gas- 

Billede 1 viser en gennemskåret 

reparation. Der er dels repareret 

en korrosionsskade kl 8 og en 

bule er stabiliseret med spartelmasse 

og Clock Springen kl 1. 

teknisk Center (DGC), arbejdet 

for godkendelsen. Dette indebærer, 

at der i dag foreligger 

reparationsvejledninger og 

kemikalie-datablade på den lim 

der anvendes. 

Reparation 

Clock Spring metoden kan 

designes til anvendelse på 

bøjninger. Der kan repareres 

skader ned indtil 20% restgodstykkelse, 

men med restriktioner 

på længde og bredde af skaden.I 

Danmark er metoden dog 

kun godkendt til skader der er 

op til 50% dybe og til mindre 

buler. 

Der kan imidlertid “kun” 

udføres reparationer på skader 

uden lækager selvom der i dag 

er udviklet en teknik således at 

lækager også kan repareres. Der 

er dog ikke søgt om tilladelse til 

disse reparationer i Danmark, 

da vi endtil videre kun haft 

meget få skader hvor denne 

LEDNINGSNET 

Clock Spring er ved at tage plads i 

den vifte af reparationsmetoder der 

kan anvendes til stålrørsledninger. 

AF STEEN HOFFMANN, INGENIØR, 

OPERATIV SUPPORT, DONG A/S 

metoden kunne være relevant. 

Clock Spring kan påføres rør, 

der opererer med temperaturer 

op til 50° C, men med en anden 

lim kan Clock Spring benyttes 

til temperaturer op til 80° C. 

Der er i princippet ingen 

grænse for, hvor koldt det kan 

være. I Sibirien er der udført 

reparationer i temperaturer ned 

til –40° C. Selve reparationen 

og hærdningen foregår da i et 

lille opvarmet telt. 

Tests har vist, at Clock 

Springs har en holdbarhed på 

op til 50 år. 

Nogle andre - men ikke 

uvæsentlige - fordele ved Clock 

Spring metoden er, at den ikke 

indebærer svejsning eller andre 

højteknologiske processer, den 

er relativt nem og hurtig, ca. 30 

minutter, at montere og limen 

hærder på ca. 2 timer. 

Clock Spring kan endvidere 

monteres uden sænkning af 

driftstrykket og påvirker derfor 

ikke driften i forbindelse med 

montagen. Man skal dog ikke 

glemme, at den skade der repareres 

kan kræve en sænkning af 

trykket af hensyn til reparationspersonalets 

sikkerhed. 

Personale 

Til at udføre en montage med 

Clock Spring kræves der to 

mand. Selve montagen tager ca. 

30 min. For at kunne udføre en 

montage med Clock Spring, 

skal personalet have en kort 

uddannelse, samt et lovpligtigt 

Epoxy kursus. 

Sammenlignet med f.eks. 

reparationsmetoder der indebærer 

svejsning, er dette ikke 

store krav og reparationen bliver 

af samme, om ikke bedre, 

kvalitet og udføres med større 

sikkerhed for både reparationspersonale 

og driften. 

DONG har p.t. 4 personer, 

der er uddannet til at montere 

Clock Springs og har Clock 

Springs i alle stålrørsdimensioner 

i Danmark, således at gasselskaberne 

kan trække på dette 

beredskab. 

Tests i Danmark 

DONG har monteret en 

Clock Spring på en teststand, 

hvor der var ca. 60 bars tryk og 

naturgas flow i røret. Efterfølgende 

blev testrøret bragt til 

sprængning, idet der blev anvendt 

vand som trykkende 

medie. 

Flangerne blev skåret af 

testrøret, som herefter blev forsynet 

med endebunde for 

optrykning med vand. 

På testrøret blev der endvidere 

lavet tre opfyldningssvejninger, 

disse ses som de hvide 

områder (efter MPI-test), som 

således også blev testet. 


Billede 2: Clock Spring glasfiberpladen er her ved at blive positioneret 

på røret. Limning har endnu ikke fundet sted. I forgrunden ses en færdig 

reparation, der er klar til at få påført den afsluttende coating, som resten 

af røret også er belagt med. 

Billede 4: Testrøret under optrykning. Clock Springs styrke ses tydeligt, 

idet stålrøret har udvidet sig i forhold til Clock Springen. 


LEDNINGSNET 

Billede 3: Montage af Clock Spring på teststanden. 

Som det ses af billede 5 holdt 

både Clock Spring og opfyldningssvejsningerne 

til sprængningsforsøget. 

DONG vurderer, at Clock 

Spring vil blive den væsentligste 

reparationsmetode på skader 

uden lækage i fremtiden. Metoden 

er langt billigere, hurtigere 

og sikrere at udfører end nogen 

anden reparationsmetode. 

Clock Spring har medført at 

det amerikanske Department Of 

Transportation (DOT), har god- 

Billede 5: Røret blev sprængt ved 

247 bar, ca. 3 gange rørets 

designtryk. Røret revnede i den 

langsgående svejsesøm. 

kendt composit repartionsmetoder 

i almindelighed, hvilket har 

medført at der allerede i dag findes 

flere andre fabrikater end 

Clock Spring på markedet. Den 

mest gennemtestede og endnu 

mest anvendte er Clock Spring. 

STRÅLE- 

VARME 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. 

• Den ideelle løsning til større 

lokaler med loftshøjder fra 

3 til 25 meter. 

•Vi er specialister i strålevarme på 

gas og vand, med mange års erfaring. 

INDUSTRIVARME 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.helge-frandsen-as.dk 

11

Baggrund 

Med vedtagelsen af naturgasforsyningsloven 

i år 2000 blev 

EU-gasdirektivets krav til medlemslandenes 

åbning af gasmarkedet 

implementeret i 

dansk lovgivning. 

Nogle væsentlige konsekvenser 

af loven var en regnskabsmæssig 

opdeling af naturgasselskabernes 

aktiviteter, bevillingspligt 

for monopolaktiviteter, 

samt adgang til frit leverandørvalg 

for gasforbrugere 

med et årligt gasforbrug større 

end 35 mill. m3. I juli 2000 fik 

14 danske gasforbrugere således 

mulighed for at vælge 

anden leverandør. 

Den danske regulering af 

naturgasmarkedet er sidenhen 

ændret, således at Danmark er 

gået videre i liberaliseringen af 

gassektoren end krævet i gasdirektivet: 

• I 2001 blev naturgasforsyningsloven 

ændret bl.a. med 

krav om gennemførelse af 

selskabsmæssig opdeling af 

distributions-, transmissions-, 

lager- og forsyningsaktiviteter 

senest 1. januar 2003. 

• I 2002 blev der indgået et 

bredt energipolitisk forlig, 

som bl.a. indebærer, at der 

indføres fuld markedsåbning 

på naturgas fra 1. januar 2004 

• I foråret 2003 blev der indgået 

et bredt energipolitisk 

forlig, som bl.a. indebærer 

etablering af ejer- og ledelsesmæssigt 

selvstændigt 

systemansvar for og transmission 

af naturgas 

Gasmarked2004 

Den selskabsmæssige opdeling 

har i sig selv medført, at der 

er kommet flere aktører med 

forskellige roller på det danske 

MARKEDSÅBNING 

Gasmarked 2004 

– fuld markedsåbning 

gasmarked. Hertil kommer helt 

nye gasleverandører. Endvidere 

vil den fulde markedsåbning 

medføre, at de ca. 300.000 danske 

naturgasforbrugere får ret til 

frit leverandørvalg fra 1. januar 

2004. 

Uden en vis organisering - et 

fælles sæt spilleregler for de 

mange aktører - vil det åbne 

gasmarked ikke kunne fungere 

effektivt. Under overskriften 

”Gasmarked2004” samarbejder 

DONG, Hovedstadsregionens 

Naturgas, Naturgas Midt-Nord 

og Naturgas Fyn om rammerne 

for organiseringen af det åbne 

gasmarked. Målet er bl.a. at 

skabe lige og uhindret adgang 

til det danske gassystem samt 

nem adgang til skift af leverandør. 

En del af spillereglerne er 

fastlagt. Andre drøftes og overvejes 

stadig. Nogle af hovedelementerne 

i spillereglerne beskrives 

i det følgende. 

Leverandørskiftet 

Der vil altid være ét – og kun 

ét - selskab (forsyningspligtselskabet) 

med forpligtelse til i et 

geografisk afgrænset område at 

forsyne de gasforbrugere, der 

ikke ønsker at benytte sig af retten 

til valg af leverandør. 

Yderligere må et antal kommercielle 

gasleverandører forventes 

at udbyde gas. 

Det eneste forbrugeren skal 

foretage sig ved skift af gasleverandør 

er at indgå en skriftlig 

aftale med den nye leverandør. 

Resten ordnes af leverandør og 

distributionsselskab. 

Den nye leverandør har 

Naturgasselskaber samarbejder om 

rammer for det frie leverandørvalg, 

der slår fuldt igennem fra 1. januar 

AF NILS CAPION, 

FÆLLESSEKRETARIATET FOR HNG OG MIDT-NORD 

ansvaret for at meddele distributionsselskabet, 

at leverandørskifte 

finder sted. 

Distributionsselskabet har 

ansvaret for at administrere 

leverandørskiftet. Det vil bl.a. 

indebære at distributionsselskabet 

skal 

• meddele gammel leverandør 

at leverancerne ophører på 

skæringsdatoen 

• sørge for måleraflæsning på 

skæringsdatoen for leverandørskiftet, 

således at gammel 

leverandør kan slutafregne 

forbrugeren, og således at 

der er registreret en startmålerstand 

for den nye leverandør 

• oprette og ajourføre et register 

over hvem der til enhver 

tid er leverandør til hver 

enkelt gasforbruger 

Foregår automatisk 

Leverandørskifteprocesserne 

foregår i princippet automatisk 

med anvendelse af standardiserede 

elektroniske meddelelser. 

De automatiserede processer 

bygger på den forudsætning, at 

aftaleforholdene mellem gasforbruger 

og ny/gammel leverandør 

er på plads. Eventuelle 

aftalemæssige udeståender er 

distributionsselskabet uvedkommende, 

og må håndteres af 

de involverede parter selv. 

Det er muligt at skifte leverandør 

hver den 1. i en måned, 

og leverandørskifte kan ske 

med et varsel på mellem 1 og 2 

måneder før skæringsdato. 

Leverandørskiftet er gebyrfrit 

for gasforbrugere og leverandører. 

Dog vil leverandører 

skulle betale et gebyr, hvis det 

elektroniske leverandørskiftesystem 

ikke benyttes. 

Afregningsgrundlag 

Med flere leverandører i et 

distributionsområde og løbende 

leverandørskifte er det af hensyn 

til fakturering af transport 

samt køb og salg af naturgas 

blevet meget centralt at kunne 

opdele den samlede gasstrøm 

og afgøre hvilken del af gassen, 

der skal tilskrives hver enkelt 

forbruger og hver enkelt leverandør. 

Der er i dag fjernaflæsning af 

alle naturgasforbrugere med et 

årsforbrug større end 300.000 

m 3 , og i nogle tilfælde af naturgasforbrugere 

med et årsforbrug 

ned til 20.000 m 3 . For det 

forbrug der bliver fjernaflæst og 

registreret time for time er 

opdelingen af den samlede gasstrøm 

ligetil. Transport samt 

køb og salg af gas afregnes på 

grundlag af det timemålte gasforbrug. 

For det øvrige forbrug, der 

hovedsagelig er årsaflæst, kan 

det faktiske forbrug selvsagt 

ikke løbende gøres op på baggrund 

af målinger. I stedet foretages 

en beregnet fordeling af 

det ikke-timeaflæste forbrug 

(residualforbruget) ud fra 

andelstal, som er udtryk for 

enten den enkelte gasforbrugers 

eller den enkelte leverandørs 

forventede andel af residualforbruget. 

Afregning af transport 

samt køb og salg af gas sker 

således for det ikke-timeaflæste 

forbrug på grundlag af det med 

andelstal fordelte residualforbrug. 

Den enkelte ikke-timeaflæste 

forbruger vil som udgangspunkt 

altid realisere et forbrug 

som er forskelligt fra det på for- 


hånd forventede forbrug. 

Leverandørerne vil derfor i løbet 

af et aflæsningsår opbygge en 

positiv energisaldo (hvis leverandørens 

kunder aftager mindre 

end forventet) eller en negativ 

energisaldo (hvis leverandørens 

kunder aftager mere 

end forventet). Når der er foretaget 

årsaflæsning kan energisaldoen 

gøres endeligt op og 

afregnes (saldoafregning). 

Saldoafregningen er en ren 

omfordeling mellem leverandørerne. 

Distributionsselskaberne har 

ansvaret for korrekt måling af 

gasforbruget samt opgørelse af 

residualforbrug, andelstal og 

saldoafregningsmængder. 

Transmissionsselskabet (den 

uafhængige systemoperatør) 

foretager selve saldoafregningen 

til en objektivt fastsat pris. 

IT-systemerne 

Markedsåbningen afstedkommer 

en voldsom forøgelse af de 

datamængder, der skal bearbejdes 

og udveksles. Begge dele 

stiller nye krav til aktørernes ITsystemer. 

Alle aktørerne (leverandører, 

distributions- og transmissionsselskaber) 

skal derfor etablere 

IT-systemer, som kan kommunikere 

effektivt efter samme 

standarder – de såkaldte EDImeddelelser 

(Electronic Data 

Interchange). 

Endvidere skal distributionsselskaberne 

etablere IT, som 

understøtter håndteringen af 

måledata og beregningen af residualforbrug, 

andelstal og saldoafregningsmængder. 

Endelig skal transmissionsselskabet 

besidde IT som understøtter 

varetagelsen af det overordnede 

balanceansvar for det 

danske gassystem, herunder 



reservation af transportkapacitet, 

bestilling af transport (nominering) 

og fordeling af transporterede 

mængder på transportkunderne 

(allokering). 

Databearbejdning og –udveksling 

forudsætter endvidere, at 

alle aktører kan identificeres 

entydigt. Såvel forbrugssteder 

som selskaber skal derfor tildeles 

et unikt 18-cifret EAN 

(European Article Numbering) 

nummer. 

Blandt andet med det formål 

at sikre korrekt fungerende ITsystemer 

og dataudveksling skal 

der oprettes et aktørregister, som 

alle gasselskaber skal være registreret 

i. Én af betingelserne for 

registrering vil bl.a. være test og 

godkendelse af den del af ITsystemerne 

som skal udveksle 

data med andre gasselskaber. 

Under overvejelse 

Nogle af elementerne i 

Gasmarked2004 er stadig under 

overvejelse og drøftelse. 

To elementer handler om de 

generelle betingelser for transportadgangen 

i transmissionsog 

distributionssystemerne. 

For det første om transportadgangen 

fortsat skal baseres på 

det i dag anvendte såkaldte 

point-to-point system, eller om 

det skal baseres på det såkaldte 

entry-exit system, eller mellemformer 

heraf. 

Dernæst hvem der reserverer 

kapacitet i distributionssystemerne 

og fakturerer forbrugeren 

for transport i distributionssystemet 

samt afgifter. 

Det er besluttet, at modellen 

for de ikke-timeaflæste gasforbrugere 

er, at forbrugeren afregner 

transport i distributionssystemet 

samt afgifter direkte med 

distributionsselskabet. 

Afregning af naturgas og 

transport gennem transmissionssystemet 

sker med gasleverandøren, 

som så skal købe 

transporten gennem transmissionssystemet. 

Det drøftes om samme model 

også skal anvendes for de timeaflæste 

forbrugere, eller om 

leverandøren i stedet køber 

transporten i distributionsnettet 

og fakturerer gasfiorbrugeren 

denne sammen med afgifter, gas 

og transport i transmissionssystemet. 

Betingelser fra Fyn 

Naturgas Fyn indgår i Gasmarked2004 

under den forudsætning, 

at der etableres et 

entry-exit system, og at der gælder 

det samme regelsæt for de 

timeaflæste forbrugere som for 

de ikke-timeaflæste forbrugere, 

nemlig at distributionsselskabet 

afregner transport i distributionssystemet 

samt afgifter direkte 

med gasforbrugeren. 

Et tredje element til fortsat 

overvejelse er transportydelserne, 

idet de i dag gældende skal 

tilpasses det åbne marked. 

Overvejelserne går i retning 

af et mere varieret udbud af 

transportydelser samt en nedsættelse 

af kapacitetsbetalingen 

og forhøjelse af volumenbetalingen. 

Udfaldet af overvejelserne og 

drøftelserne af de nævnte elementer 

vil ikke ændre de 

beskrevne beslutninger med 

hensyn til leverandørskifteprocesserne, 

afregningsgrundlaget 

og IT-systemerne. Der vil således 

være etableret systemer som 

kan håndtere den fulde markedsåbning 

pr. 1. januar 2004. 

Information 

Det er vigtigt med løbende 

information om Gasmarked- 

2004, således at alle aktører tidligst 

muligt kender spillereglerne 

for det åbne marked. 

I den forbindelse afholdes 

seminarer med deltagelse af en 

bred kreds af interessenter. 

Endvidere afholdes med jævne 

mellemrum møder med myndigheds- 

og gasforbrugerrepræsentanter. 

Endelig bliver mere detaljeret 

information om spillereglerne 

gældende fra 1. januar 2004 

offentliggjort på www.gasmarked2004.dk 

efterhånden som de 

fastlægges. 

1x130 mm 

Isodor 

film fra 

2-03 

13

Traditionen tro havde gasselskabernes 

Fagudvalg for Gasinstallationer 

(FAU GI) og 

andre fra gasbranchen igen i år 

sat hinanden stævne i marts 

måned for at hente inspiration 

fra de mange nyheder, der bliver 

vist på udstillingen i 

Frankfurt. 

Der var på forhånd fastlagt et 

besøgsprogram, hvor udstillere 

med tilknytning til den danske 

gasbranche kunne vise udvalgte 

nyheder. 

Immergas 

En af de relativt nye gaskedelleverandører 

på det danske 

gaskedelmarked er Firma Søren 

Sørensen. Firmaet har eksisteret 

i ca. 9 år i Danmark og markedsfører 

bl.a. kedler fra den 

italienske kedelproducent 

IMMERGAS. 

På det danske boligmarked 

sælger Firma Søren Sørensen 

kedler med indbygget varmtvandsbeholder. 

Det nye på 

udstillingen er, at der kommer 

en ny kondenserende kedel med 

et moduleringsområde på 4,7- 

ISH-MESSE 2003 

Produktnyheder fra 

besøg på Frankfurtmessen 

24 kW samt en 54 l varmtvandsbeholder. 

Aftrækket består 

af et inderrør i plast og et 

yderrør i stål. Det unikke ved 

produktet er, at det er et sammenbygget 

modul, så det er let 

at finde plads til opsætning. 

I løbet af efteråret vil en ny 

generation af gaskedler komme 

til Danmark, som har et moduleringsområde 

fra 10-50 kW. 

Frankfurt-messen ISH 2003 er en af 

de største og vigtigste udstillinger på 

opvarmningsområdet, herunder gasbaseret 

opvarmning. Denne artikel 

beskriver en række af nyhederne. 

AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, 

AFD. FOR ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC A/S 

Brændselscelleanlæg fra BAXI (prototype) 

Den nye VICTRIX kedel fra firmaet 

Søren Sørensen (IMMERGAS) 

BAXI 

Firmaet, som består af en 

række europæiske firmaer, herunder 

det tidligere HS-Tarm, 

har et stort produktprogram, 

bl.a. kedler fra 3,5-15 kW og 

12-38 kW. Efter sommerferien 

har de endvidere kedler, som 

kan modulere op til 70 kW. 

Servicevenligheden er vigtig, 

og derfor er krav til værktøj 

reduceret til skruetrækker og 

svensknøgle. 

I maj måned bliver BAXI 

WGB-serien introduceret i 

Danmark, og i den forbindelse 

starter BAXI et stationært 

uddannelsescenter op i Allerød 

nord for København, hvor 

VVS’ere kan komme og få 

erfaring med denne og andre af 

firmaets kedler. 

I fremtiden er der store forventninger 

til, at fuel cells, eller 

brændselsceller som vi kalder 

dem i Danmark, vil dominere 

markedet for forsyningssystemer 

til boliger. 

Det interessante er, at de på 

kort sigt kan bruge naturgas 

som brændsel og derudfra producere 

både varme og strøm, og 

på langt sigt kan de bruge brint 

til det samme. Med andre ord 

fremtidens miljøvenlige energiforsyningssystem. 

Her er BAXI 

blandt en række andre udstillere 

i gang med at produktudvikle et 

sådant anlæg til naturgas, hvor 

de første 100 enheder forventes 

klar til field test i 2005. 

Størrelsen er oplyst til 3 

kWel, 18 kWvarme, og fremtiden 

unitpris forventes at blive i 

størrelsesorden 10.000 Euro 

eller 75.000 DKK. 

Bosch 

Nyhederne hos Bosch er 

omfattende, bl.a. en ny væghængt 

kondenserende kedelserie 

med typebetegnelsen 

MaxiPur. Serien består af to 

kedelstørrelser med moduleringsområde 

på hhv. 13-65 kW 

og 15-85 kW. 

Udviklingen på det kondenserende 

marked i Europa og på 

det danske marked gør, at prisen 

på disse og andre kondenserende 

kedler fra Bosch kan holdes 

på et yderst rimeligt niveau. 

Det fremhæves, at Bosch 

gaskedlen EuroCompact, type 

ZWSE 23-3 MFA, med indbyg- 


get 50 l varmtvandsbeholder er 

blevet introduceret på det danske 

marked. 

Inden for aftræk har firmaet 

plastløsninger til fælles aftræk 

fra lejlighedskomplekserer, 

hvilket er tilladt i Tyskland. 

På lige fod med en række af 

de andre store kedelproducenter 

profilerer Bosch sig også med et 

grønt image med solvarmeanlæg 

og som noget nyt varmepumpesystemer, 

hvor varmen 

hentes i jorden uden for huset 

ved ét temperaturniveau og afleveres 

i boligen ved stuetemperatur. 

Med andre ord et omvendt 

køleskab. 

Størrelsen passer til et skabsmodul, 

og afhængigt af anlægstypen 

kan anlægget yde fra 6 til 

11 kW. En interessant nyskabel- 

Vaillants bud på en varmepumpeunit til parcelhuse 



Viessmanns løsning på et brændselscellesystem 

se i forhold til traditionelle 

systemer er, at varme kan hentes 

i rør, som er boret lodret ned i 

jorden. 

Vaillant 

Vaillant er en af de helt store 

udstillere på messen og har således 

et meget bredt produktsortiment 

på deres stand. Eksempelvis 

kan produktserien ecoTEC 

exclusiv fås i ydelsesområderne 

fra 4 kW til 45 kW. Ved kaskadeopbygning 

kan systemerne 

komme op på 190 kW. 

Vaillants miljøvenlige systemløsninger 

tæller kombinerede 

systemer med solvarme og 

varmepumpe, fx Geotherm med 

en varmeydelse på 7-8 kW. 

Sidstnævnte forventes til 

Danmark til næste år. Det skal 

bemærkes, at solvarme er mere 

attraktivt i Tyskland end i 

Danmark p.t., fordi der i modsætning 

til i Danmark findes en 

tilskudsordning, hvor kunden 

kan opnå 15% tilskud til anskaffelse 

af solvarmeanlæg (inkl. 

styring). 

Mht. overvågning og optimering 

af forbrændingskvaliteten 

har Vaillant også løsninger i 

form af et nyt kuliltesensorsystem, 

”Multi Sensoric System”, 

der fungerer ved at måle kulilteniveauet 

i røggasserne og derved 

online optimerer kedeldriften. 

Det forventes, at kulilteenheden 

vil have en levetid på 5 år. 

Viessmann 

På Viessmanns stand blev 

gruppen præsenteret for firmaets 

prototypeløsning på en brændselscelleenhed 

(se foto). Status 

for udviklingsarbejdet er, at der 

først skal gennemføres field test 

i 2005, og en egentlig markedsintroduktion 

forventes i 2007. 

Prisen afhænger i høj grad af 

styktallet, men det skønnes, at 

prisen i 2007 vil ligge i størrelsesorden 

15.000 Euro (ca. 

115.000 DKK pr. stk.). 

Forventet pris i 2010 vil være 

omkring 5.000 Euro (ca. 40.000 

DKK) pr. stk. 

Mht. service forventes det, at 

komponenter som filtre skal 

skiftes hvert år, og at selve 

brændselscellen har en levetid 

på op til 10 år, hvor prisen for 

stakken er 3.000 EURO (ca. 

23.000 DKK). 

Mht. kondenserende gaskedler 

skal Vitocrossal 300 med 

matixbrænder, balanceret aftræk 

på typerne fra 8 til 66kW og et 

vandindhold på 60 til 90 l fremhæves. 

Det forventes alligevel, 

at tomgangstabet holder sig 

under 100 W. 

VITODENS 222 er en ny 

gaskedelunit med en modulering 

på 6,6-26,3 kW og en 87 l 

ladebeholder. Det specielle ved 

kedlen er, at den har en meget 

stor varmtvandsydelse grundet 

ladesystemet og den 87 l store 

ladebeholder. 

Viessmann markedsfører 

også oliekedler, og gruppen blev 

Mere næste side >>> 

15

Produktnyheder 

fra 

Frankfurtmessen... 

præsenteret for VITOplus 300 

med en blåflammebrænder og 

2-trins blæser. 

Virkningsgraden skulle nå op 

på 104 %, og prisen for kedlen 

alene forventes at blive 39.000 

DKK. 

ATAG 

ATAG er en hollandsk producent 

af gaskedler, der i 

Danmark repræsenteres af 

Holger Andreasen Industri AS. 

Firmaet producerer bl.a. ATAG 

5003, der er en kondenserende 

gaskedel med et moduleringsspænd 

fra 3,9 til 24 kW og en 

modulerende pumpe. 

En af mange specielle ting 

ved ATAG’s kedel er, at varmeveksleren 

nemt kan skilles ad 

og renses. Veksler og varmtvandsbeholder 

er i rustfrit stål, 

og aftrækket er af plast, dog 

med kondensbakke af aluminium. 

Ifølge producenten er dette 

ikke et problem, idet denne 

opbygning har været brugt i 

mange år på ATAG kedler uden 

korrosionsproblemer. 

ATAG har også et Stirlingmikrokraftvarmeanlæg 

på deres 

produktprogram. På elsiden 

producerer det 1 kW el. På varmesiden 

kan det modulere fra 

6-24 kW varme. Siden oktober 

2002 har 10 enheder været 

installeret og testet i Holland 

med gode resultater. 

Weishaupt 

Hos Weishaupt har de som 

bekendt et stort udbud af både 

små gaskedler/brændere og 

store gasbrændere. Inden for 

service har de udviklet et nyt 

avanceret diagnosesystem/ser- 


Fællesfoto af deltagerne (med enkelte undtagelser) på årets ISH-messe i Frankfurt 

viceværktøj (WCM- diagnose = 

Weishaupt Condens Manager), 

som bl.a. opsamler driftsdata, 

og som inden for en kort periode 

åbner for den mulighed, at 

det kan give beskeder om kedlens 

tilstand via telefonen. 

Firmaets små WTC-kedler 

15A og 25A kan udføres med et 

såkaldt udbygningsmodul, så 

rørføring kan skjules bag kedlen. 

Rørføringen for de større 

WTC-kedler 45 og 60 foretages 

stadig under kedlerne, da der 

skal være plads til pumpe, flowog 

afspærringsventil m.v. 

Mht. kaskadeløsninger er der 

monteret en flowventil med 

indbygget flowmeter på fremløbet 

til hver kedel for at sikre 

den korrekte max. vandmængde 

over veksleren. Det giver 

mulighed for, at man kan montere 

kedler med forskellig ydelse 

i den samme kaskade og alligevel 

få en optimal energiudnyttelse, 

fordi den indregulerede 

vandmængde bliver fundet 

ved den samme temperaturdifferens 

(Dt). 

DVGW 

For gasfolk er et besøg hos 

det tyske testinstitut DVGW 

altid interessant, idet de har fin- 

geren på pulsen mht. fremtidens 

produkter på gasområdet. 

På området gasdrevne 

varmepumper findes der således 

en japansk varmepumpe, 

AISIN – soiki, med en varmeeffekt 

på 18 kW, en køleeffekt på 

14 kW og en virkningsgrad på 

140 %, hvilket passer til eksempelvis 

mindre supermarkeder. 

Enheder af den type er CEgodkendt 

i Italien og markedsføres 

under navnet TECHOCA- 

SA. Mht. service skal det nævnes, 

at enheden har været i drift 

i Japan siden 1992, og med baggrund 

i dette anbefales service 

for hver 10.000 driftstimer. 

Også den tyske kedelproducent 

Buderus har en gasdreven 

varmepumpeenhed på pro- 

grammet. Den betegnes Loganova 

GWP 102 og kan modulere 

fra 11-19 kW. 

Dette var et lille udsnit af de 

mange nye produkter, som 

gruppen blev præsenteret for på 

turen til Frankfurt. 

I den forbindelse takker vi de 

danske kedelleverandører 

mange gange for deres gæstfrihed 

og for præsentation af 

nyheder på hver deres udstilling. 

Flowventil på Weishaupt kaskadeløsninger 

til indregulering af flow 



KLIMASTRATEGI 

Positiv samfundsøkonomi 

ved naturgas frem for kul 

Nye og detaljerede beregninger, 

som DONG har gennemført 

i samarbejde med eksterne 

konsulenter, viser at det i løbet 

af få år vil blive en fordel for 

den danske samfundsøkonomi, 

hvis brændselsforbruget lægges 

om. 

Den samlede danske udledning 

af drivhusgasser skal reduceres 

med 21 procent i forhold 

til udledningen i 1990. Det har 

Danmark forpligtet sig til gennem 

den danske underskrivelse 

af Kyoto-aftalerne. Overholder 

vi ikke kravet, vil bøder i milliardklassen 

komme til at belaste 

den danske samfundsøkonomi. 

Køb af CO2-kvoter i udlandet 

er én mulighed for at opfylde 

kravene. Men der er stor usikkerhed 

om den internationale 

prissætning af disse kvoter. Og 

for at begrænse denne risiko er 

det oplagt at satse på en blanding 

af indenlandske og internationale 

virkemidler. 

Et nærliggende virkemiddel 

er at begrænse de danske CO2udslip 

ved at skifte brændsel fra 

kul til naturgas på de danske 

kraftværker. 

Et skift fra kul til naturgas vil 

reducere CO2-udslippet, fordi 

CO2-indholdet i naturgas er 

meget lavere end i kul, og fordi 

kraftværker, der omstilles til 

naturgas, kan producere el mere 

effektivt end kulkraftværker. 

Nye beregninger 

En omlægning fra kul til 

naturgas vil være til stor fordel 

for samfundsøkonomien. Hidtil 

har regeringen antaget, at prisen 

for omstilling i gennemsnit ville 

være på cirka 150 kr. pr. ton 

CO2. Men nye beregninger, som 

DONG har udført i samarbejde 

med det rådgivende ingeniørfirma 

Plan & Projekt, viser at den 

gennemsnitlige samfundsøko- 

Ved at erstatte kul 

med naturgas som 

brændsel i de danske 

kraftværker kan der 

opnås store indenlandske 

CO2 reduktioner til 

en langt lavere pris, 

end forudsat af regeringen, 

viser nye 

beregninger 

AF: BO PEDERSEN, 

KOMMUNIKATIONSCHEF, DONG 

nomiske omkostning kun vil 

blive på 75 kr. pr. ton CO2. 

Dermed ligger omkostningerne 

for omstilling langt under det 

pejlemærke på 120 kr. pr. ton 

CO2 , som regeringen har opstillet 

for tiltag uden for elsektoren 

i sit ”Oplæg til klimastrategi for 

Danmark” fra februar 2003. 

Stort potentiale 

DONGs beregninger viser 

endvidere, at der er et langt 

større potentiale for CO2-reduktion 

end oprindelig antaget i 

regeringens klimarapport. Ud af 

de årlige 10 mio. ton CO2, som 

regeringens oplæg omfatter, er 

det muligt at reducere udledningen 

med 8,3 mio. ton gennem 

omstilling fra kul til naturgas. 

Ud over miljøet og samfundsøkonomien 

vil også gaskunderne 

få fordel af en omstilling. 

Hvis der sendes mere gas gennem 

rørene, bliver der flere kubikmeter 

at fordele transportudgifterne 

på. De vil betyde, at de 

virksomheder og husholdnin- 

ger, som bruger naturgas, vil få 

mærkbart lavere transportudgifter 

og hermed en lavere samlet 

gasregning. 

Der er rigelig kapacitet til at 

transportere mere gas i det danske 

naturgassystem, så der bliver 

ikke behov for nye investeringer 

på det område. Tværtimod 

vil en omstilling på kraftværkerne 

blot medføre en bedre 

udnyttelse af naturgasnettet. 

Behov for regulering 

Kraftværkerne har i dag ikke 

noget incitament til at gennemføre 

en omstilling til naturgas, 

fordi de privatøkonomiske omkostninger 

ved en omstilling er 

større end de samfundsøkonomiske. 

Isoleret set fra kraftværkerne 

side er naturgas dyrere 

end kul og en omstilling vil derfor 

betyde mindre indtjening. 

Derfor mener DONG, at der 

fra politisk side bør etableres 

rammer for aktørerne, som sikrer, 

at de samfundsøkonomiske 

fordele fuldt ud kan hentes 

hjem. 

Med den bedst mulige udnyttelse 

af de investeringer, der allerede 

er foretaget i det danske 

naturgassystem, er der gode 

muligheder for at løse det danske 

klimaproblem ved at erstatte 

kul med naturgas, sådan at vi 

både udnytter de danske naturgasressourcer 

bedst muligt og 

får mest miljø for pengene. 

Læs rapporten på 

www.dong.dk 

Skepsis hos kraftværkerne 

Umiddelbart vækker DONG-rapporten ikke den store begejstring 

fra kraftværkerne. Kommunikationschef Marianne Grydgaard, 

Energi E2 siger til Berlingske Tidende: 

»Som markedet er i øjeblikket er gas en ret dyr måde at nedbringe 

CO2-udslippet. Vi vil hellere holde fast ved en kombination af 

effektive kulfyrede kraftværker og vindmølleparker. Vi er ikke hellige 

på det ene, andet eller tredje brændstof, men det skal hænge 

sammen markedsmæssigt,« siger hun. ut- 

ENERGI E2 

køber mere 

naturgas i 

udlandet 

ENERGI E2 har indgået en 

aftale med RWE Trading om 

køb af gas. Gassen leveres 

gennem det tyske system til 

den danske-tyske grænse, 

hvorfra den transporteres 

videre til E2’s kraftværker. 

Ifølge E2s naturgaschef 

Hans Jørgen Jensen løber 

den indgåede aftale ”hen 

over sommeren”, hvor 

udbuddet af naturgas traditionelt 

er større end forbruget. 

Han vil dog ikke oplyse, 

hvor store mængder, der er 

tale om, men forventer, at de 

indkøbte mængder fortrinsvis 

vil blive lagt på lager hos 

DONG Energiservice. 

- Vi køber gassen når prisen 

er rimelig og vurderes at 

kunne konkurrere med olie, 

siger han. 

Handlen med RWE 

Trading er den tredje handel 

som ENERGI E2 har indgået 

siden liberaliseringen af gasmarkedet 

startede i 2000. 

Hvem den første aftale blev 

indgået med holdes fortsat 

hemmeligt, mens den anden 

aftlae blev indgået med norske 

Statoil. 

- Den nye aftale funderer 

ENERGI E2’s position som 

pioner på det liberaliserede 

gasmarked.” mener Hans 

Jørgen Jensen. 

Af andre aktiviteter på 

gasområdet har ENERGI E2 

desuden en 25 % ejerandel i 

Baltic Gas Interconnector – 

en gasledning fra Rostock til 

henholdsvis Avedøre og 

Trelleborg. 

17

Eltra iværksatte i 2000 et omfattende 

og detaljeret kortlægningsprojekt 

af miljøforhold 

ved decentral kraftvarmeproduktion. 

Forskningsprojektet, der nu 

er afsluttet, har kortlagt emissioner 

fra de decentrale kraftvarmeværker 

i Danmark. 

Projektet er gennemført som et 

PSO-projekt med et samlet 

budget på 4,8 mio. kr. finansieret 

med 50 pct. fra PSO midler 

og 50 pct. fra Eltra. 

Projektet omfatter decentrale 

kraftvarmeanlæg mindre end 25 

MWe, der benytter biogas, 

naturgas, affald, træ eller halm. 

Resultaterne fra projektet er 

netop offentliggjort på Eltras 

hjemmeside. Ved et møde den 

2. april viste Eltra og de involverede 

parter nogle af de vigtigste 

resultater fra projektet. 

Mindre end ventet 

Undersøgelsen er den hidtil 

mest grundige opgørelse af 

emissioner fra decentrale kraftvarmeværker, 

og det er på baggrund 

af projektets resultater 

muligt at miljødeklarere elproduktion 

med en god nøjagtighed. 

Projektets resultater viser, 

at decentral kraftvarmeproduktion 

generelt forurener mindre 

end tidligere forventet. Kun for 

enkelte forureningskomponenter 

er der observeret en højere 

emission end forventet. 

Udover emissioner for helt 

specifikke anlægstyper og motorer, 

viser undersøgelsen også, 

at der er store individuelle forskelle 

mellem de forskellige 

anlægstyper. Fx har gasmotorer 

primært høje emissioner af 

uforbrændt kulbrinte, CO, 

smøreolie (som aerosol/dampe) 

og af formaldehyd. De emissioner, 

hvor den enkelte anlægstype 

bidrager betydeligt, er fremhævet 

vist i Tabel 1. 

Der er inden for de enkelte 

anlægstyper store variationer i 

emissionerne fra anlæg til 

anlæg. Figur 1 viser som et 

eksempel herpå emissionen af 

NOx fra naturgasmotorer som 

en funktion af motortypen. 

For naturgasmotorer og turbiner 

strammes emissionskravene 

i år 2006. På dette tidspunkt 

bortfalder overgangsperioden i 

Bekendtgørelse nr. 720 (1998) 

for de ældre anlæg, der således 

skal leve op til skærpede krav 

for NOx, CO og UHC. 

Overholdelse af bekendtgørelsens 

krav vurderes i fremtiden 

at give lavere emissioner. 

Samlet forventes emissionen fra 

anlæg med gasmotorer at falde 

med henholdsvis 22 pct. for 

NOx, 22 pct. for uforbrændte 

kulbrinter (UHC) og med 27 

pct. for CO. Anlæg med gasturbiner 

forventes at reducere 

udledning af NOx med 60 pct. 

FORSKNING 

Emission fra elproduktion 

på decentrale kraftvarmeværker 

Decentral kraftvarmeproduktion forurener 

generelt mindre end tidligere 

forventet, viser resultatet af forskningsprojekt 

AF PER G. KRISTENSEN, DANSK GASTEKNISK 

CENTER A/S OGMAIA LINDSTRØM, FJERNVARMEN 

Bekendtgørelsen stiller ikke 

krav til anlæg med biogasmotorer, 

disse anlæg udleder i dag 

betydeligt mere NOx og CO 

end naturgasmotorer pr. omsat 

energienhed. 

Liberalisering 

kan øge emissioner 

Fra år 2004 forventer Eltra, at 

de decentrale anlæg som et led i 

liberaliseringen af elmarkedet 

skal sælge el på markedet. Det 

forudses, at denne markedstilpasning 

kan give flere start og 

stop på de enkelte anlæg, fx ved 

salg af regulerkraftydelser. Det 

gennemførte projekt viser, at 

dette vil kunne give øgede 

emissioner. Biomasse og affaldsanlæg 

er lang tid (timer) 

om at komme i stabil drift efter 

en opstart, og disse anlægstyper 

er ikke er egnede til en driftsform 

med mange start og stop. 

Naturgasanlæg kan startes 

hurtigt (5-10 min.), men projektets 

resultater viser, at en øget 

start/stop frekvens vil give 

øgede emissioner af CO, NOx 

Affaldsforbrænding Halm Træ Gasmotorer 

bio- og naturgas 

og uforbrændt kulbrinte. 

Målinger viser, at fx den årlige 

emission af uforbrændt kulbrinte 

med et dagligt start stop 

forløb øges med op til 10 pct. i 

forhold til emissionerne ved 

fuldlast. Der er store variationer 

fra anlæg til anlæg. 

Gasselskabernes udvalg for 

gasanvendelse, FAU GI, har på 

baggrund af resultaterne iværksat 

en undersøgelse af om de 

høje emissioner af uforbrændt 

kulbrinte, der forekommer under 

opstart af motoren, har sikkerhedsmæssige 

konsekvenser. 

Værktøj til 

forbedringer 

Der er i projektet beregnet 

emissionsfaktorer for alle 

anlægstyper, opdelt på undergrupper. 

Det er ud fra resultaterne 

derfor muligt for en given 

forureningskomponent at ordne 

den installerede effekt sorteret 

efter miljøbelastningen for 

denne komponent. 

Projektresultaterne kan således 

bruges i det fremadrettede 

arbejde med hensyn til at minimere 

den miljømæssige belastning 

af decentral kraftvarmeproduktion. 

For såvel den 

NOx NOx NOx NOx NOx 

SO2 CO CO UHC 

Partikler SO2 Partikler CO 

Tungmetaller HCl Formaldehyd 

PAH Smøreolieaerosol 

Tabel 1: De vigtigste emissioner for de enkelte anlægstyper. 

Gasturbiner 


Figur 1a: NOx emission fra naturgasmotorer opdelt på motortyper. Nye 

data henviser til målinger foretaget i emissionskortlægningsprojektet. 

enkelte anlægsejer som for producenterne 

af udstyr vil resultaterne 

være interessante, idet de 

kan sammenligne deres eget 

anlægs miljømæssige status 

blandt de øvrige anlæg i 

Danmark. 

Tabel 2 viser emissionsfaktorer 

og deraf afledte gennemsnitlige 

emissioner fra gasfyrede 

kraftvarmeanlæg. 

Andre emissioner 

Udover at kortlægge hovedemissionerne 

fra de enkelte 

anlægstyper, er der i projektet 


lagt vægt på at undersøge hvilke 

mindre kendte emissioner, der 

forekommer, samt at vurdere 

hvorvidt disse emissioner udgør 

et miljømæssigt problem. 

Således er der fx fra alle undersøgte 

anlægstyper fundet små 

emissioner af lattergas (N2O). 

Lattergas er en kraftig drivhusgas, 

men de små mængder fra 

de decentrale anlæg giver kun et 

mindre bidrag til den samlede 

emission af lattergas fra 

Danmark. Af øvrige forureninger 

der er målt i projekteret kan 

følgende nævnes: 

FORSKNING 

Figur 1b: Som Figur 1a. 

• Tungmetalemission fra 

affaldsanlæg, 

• PAH emission for alle anlægstyper, 

• emission af aldehyder og lugt 

fra bio- og naturgasmotoranlæg, 

• SO 2 emission fra biogasanlæg, 

og 

• ultrafine partikler fra alle 

anlægstyper. 

Emission 

Naturgasmotorer 

g/GJ mg/m 

Biogasmotorer Gasturbiner 

3 @5%O2 g/GJ mg/m 3 @5%O2 g/GJ mg/m 3 @5%O2 

NOx 168 539 540 1817 124 398 

UHC (C) 485 1555 254 855

Prisdannelsen på naturgasmarkedet 

i Danmark har siden 

midten af 80’erne været tæt 

knyttet til udviklingen i priserne 

på forskellige olieprodukter. En 

reguleringsform der specielt var 

nyttig, fordi naturgassen de fleste 

steder konkurrerede med 

olieprodukterne og fordi priserne 

på oliemarkedet blev fastsat 

ved markedspriser på en likvid 

råvarebørs. Dette betød at der 

ingen tvivl var om troværdigheden 

af priserne. 

Over hele Europa blev 

størstedelen af naturgassen 

handlet til priser der var olieprisreguleret; 

dette gjaldt både 

slutkundemarkedet og producentmarkedet. 

Udviklingen i 

naturgasprisen skete med en vis 

forsinkelse i forhold til oliemarkedet, 

en forsinkelse der typisk 

var på mellem 3 - 6 måneder. I 

Danmark var forsinkelsen kun 

1 måned således at stigninger 

eller fald slog igennem meget 

hurtigt på naturgaspriserne. 

Internationalt 

perspektiv 

Efter liberaliseringen af gasmarkedet 

i England i starten og 

midten af 1990erne kom der 

flere udbydere af naturgas på 

markedet. Producenterne havde 

nu mulighed for at sælge gassen 

udenom det gamle monopolselskab 

British Gas og direkte til 

markedet, hvilket betød at 

udbuddet af gas på markedet 

væsentlig oversteg markedets 

efterspørgsel. Da England på 

det tidspunkt ikke havde mulighed 

for at transportere gassen 

videre til Europa betød overudbudet 

et væsentlig prisfald. 

Prisdannelsen brød således med 

olieprisudviklingen og blev 

mere rettet mod en 


Prisdannelsen på naturgas 

i et liberaliseret marked 

udbuds/efterspørgsels situation. 

Den 31. januar 1997 introducerede 

råvarebørsen, IPE 

(International Petroleum Exchange) 

sin første naturgaskontrakt, 

således at råvarehandlere 

kunne købe og sælge naturgas 

finansielt såvel som fysisk. 

Naturgassen havde fået sin egen 

handelsplads. 

Gashubs i Europa 

Samlingspunkterne i den europæiske 

gasinfrastruktur og 

introduktionen af entry-/exit 

systemer i navnlig England og 

Holland har skabt naturlige 

punkter for køb og salg af gas. 

Omkring en række af disse 

punkter og områder er der ved 

at udvikle sig egentlige markedspladser 

i form af gashubs. 

Gashubs er karakteriseret ved 

dels tilstedeværelsen af systemer, 

der letter den fysiske afvikling 

af gashandler, dels et højt 

antal købere og sælgere, der 

skaber et likvidt og konkurrencebetonet 

handelsmiljø med 

transparent eller semi-transparent 

prissætning. 

Hub-operatører 

Den fysiske afvikling af 

handler håndteres af forskellige 

huboperatører. Disse operatører 

har udviklet standardprocedurer, 

der beskriver hvorledes gasleverancer 

over hubben skal 

foregå. Alle medlemmer af hubben 

forpligter sig til at overholde 

disse procedurer, herunder 

nominering af gasleverancer. 

Den egentlige gashandel foregår 

direkte mellem parterne 

Forventning om større uafhængighed 

af oliepriser efterhånden som markedsåbning 

gennemføres i flere europæiske 

lande 

AF HENRIK IVERSEN STRAND, DONG A/S 

eller via brokers, evt. via elektroniske 

handelsplatforme. 

Flere hubs tilbyder gassalgsaftaler, 

der matcher de tekniske 

forhold på hubben. 

De europæiske gashubs er - 

med det engelske National 

Balancing Point (NBP) og hubben 

i Zeebrügge ved gasledningen 

til Bacton i England som 

undtagelser - endnu på et forholdsvist 

tidligt udviklingsstadie 

og likviditeten begrænset. 

Det må imidlertid, bl.a. med 

henvisning til udviklingen på 

det amerikanske gasmarked, 

forventes, at hubs med liberaliseringen 

af de europæiske markeder 

vil få øget betydning, herunder 

også som prisreferencepunkter 

for danske gassalgsaftaler. 

Briterne fører an 

NBP er yderst benyttet og for 

nuværende det mest likvide 

gasmarked i Europa. En meget 

stor del af de fysiske gasleverancer 

til det engelske marked 

handles over NBP. Likviditeten 

i det fysiske marked har affødt 

en betydelig handel med gasrelaterede 

finansielle produkter, 

således at “churn”, forholdet 

mellem fysisk og finansiel handel 

nu er ca. 1 til 20. NBP-priser 

på fysiske og finansielle produkter 

findes på en række handelsplatforme 

og noteres bl.a. i 

Platts. 

I 1999 blev der etableret en 

gasledning fra Bacton i England 

til Zeebrugge i Belgien. Med 

gasledningen fulgte etableringen 

af Zeebrügge-gashubben, 

der er den næstmest likvide hub 

i Europa med efterhånden over 

50 modparter. En meget stor del 

af handlen på Zeebrügge vedrører 

det engelske marked. 

Zeebrügge-priser findes på flere 

handelsplatforme og der er 

løbende noteringer i Platts, 

baseret på oplysninger fra tradere 

om bid/ask-priser. 

Udover NBP og Zeebrügge 

findes der hubs i Holland, 

Eurohub og “Hub Holland”, 

samt Tyskland, HubCo. 

“Hub Holland” er den hollandske 

pendant til NBP, om 

end i en meget tidlig udgave. 

Der findes ikke oplysninger om 

antallet af modparter i Hub 

Holland og de operatørydelser, 

der tilbydes er begrænsede. Det 

må imidlertid formodes, at likviditeten 

er relativt høj i 

betragtning af det hollandske 

gasmarkeds størrelse. Der er 

ikke officielle noteringer af Hub 

Holland-priser. 

Sammenlægning? 

De yngste hubs, Eurohub og 

HubCo i Bunde/Emden/Statenzijl-området, 

er knudepunkter 

for en række vigtige gassystemer, 

herunder bl.a. store norske 

ledninger. De to hubs grænser 

op til hinanden på hhv. den 

tyske og den hollandske side af 

Bunde-flangen og der er stort 

pres blandt tradere i retning af 

sammenlægning af det to hubs. 

Med et beskedent antal modparter 

er handlen på Eurohub og 

HubCo endnu begrænset og 

prisgennemsigtigheden ligeså. 

Det kan dog ikke udelukkes, at 

de to hubs ved en sammenlægning 

og evt. etablering af den 

gasledning fra den hollandske 

nordkyst til England, som er 

under overvejelse, vil kunne få 


endog meget stor betydning for 

prisdannelsen i Nordeuropa. 

Oplysninger om Eurohub- og 

HubCo-priser findes en række 

steder som konsoliderede Bunde-priser, 

bl.a. i Platts. 

Nedenstående figur viser 

udviklingen i gaspriserne i NBP, 

Zeebrügge og Bunde sammenlignet 

med udviklingen i råolieprisen 

fra august 2000 til marts 

2003. Grafen viser, at der ikke er 

en entydig sammenhæng mellem 

udviklingen i oliepriserne 

og udviklingen i de europæiske 

gaspriser, altså at gas er ved at få 

sit eget “liv” baseret på gasudbud 

og -efterspørgsel. 

BAXI A/S · 6880 Tarm 

Tel. +45 97 37 15 11 · Fax +45 97 37 24 34 

e-mail: baxi@baxi.dk · www.baxi.dk 



Danske priser på et 

liberaliseret marked 

Konkurrencen på det danske 

marked er i løbet af det sidste år 

intensiveret kraftigt. Ligeledes 

har flere nye udbyder af gas på 

det danske marked meldt deres 

•WGB er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt 

sologaskedel med mulighed for vendbar varmtvandsbeholder. 

•WBG-K er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt 

gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder. 

•BlockGas Premix erstatter Block Gas Vent 

• Ydelse: 3,5 - 38,0 kW. 

•Elektronisk modulerende cirkulationspumpe på de tyske. 

•De mest servicevenlige kedler på det danske marked. 

•Fra Danmarks største kedelfabrikant med 75 års erfaring. 

ankomst, såsom Statoil, der er 

gået i samarbejde med Naturgas 

Fyn, Shell og på det senest Q8 

og Hydro/Texaco. 

Hvordan prisdannelsen på det 

liberaliserede marked i Danmark 

vil udvikle sig er stadig 

uafklaret. Meget tyder på at pris- 

Block Gas Premix kalder vi den jyske. WGB og WGB-K hedder de tyske. 

dannelsen i Danmark på et mere 

konkurrencepræget og likvidt 

konkurrencemarked, som i 

England og Belgien, vil være 

præget af priserne fra de nærliggende 

hubs. Dermed bliver gasprisen 

mindre olierelateret, end 

vi kender det i dag. 

21

Personaledirektør 

i DONG 

Bodil M. Jensen, koncernpersonalechef 

i 

DONG, er 

udnævnt til 

personaledirektør. 

Bodil M. 

Jensen er 

60 år og har de seneste 34 år 

arbejdet med HR hos blandt 

andet Codan og PLI 

(Pensions- og Livrente-instituttet 

af 1919 A/S). Hun blev 

i 1984 ansat som personalechef 

i DONG med ansvar for 

rekruttering, løn, kontrakter, 

overenskomster samt udvikling 

af medarbejderstaben 

m.m. 

Bodil M. Jensen er medlem 

af kvindenetværket 

Progres og Dansk Management 

Forums Personalechef 

- kreds 1 samt VL 62. 

Forbedret energieffektivitet i 2002 

Fald i energiforbrug og 

CO2-udledning trods økonomisk 

vækst 

Danmarks faktiske energiforbrug 

faldt fra 2001 til 2002 med 

1,4%, mens CO2-udledningen 

faldt med 1,8%, oplyser Energistyrelsen 

. 

Udviklingen er et udtryk for 

en klart forbedret energieffektivitet, 

da Danmark i 2002 samtidig 

havde en økonomisk vækst 

på 1,6 %. Danmark havde også 

en rekordhøj energiproduktion i 

2002. Det er hovedresultaterne i 

Energistyrelsens foreløbige 

energistatistik for 2002. 

Faldet i energiforbruget og 

CO2-udledningen er sket, selv 

om Danmark i 2002 havde en 

større nettoeksport af el end året 

før. Til gengæld bidrog et varmere 

vejr i 2002 til fald i energiforbrug 

og CO2-udledning. 

Det faktiske energiforbrug er 

vokset 8,7% siden 1990, mens 

energi til mere 

BRANCHENYT 

den faktiske CO2-udledning har 

været næsten uændret i perioden. 

Energiforbruget var i 1990 

meget lavt, da vejret i 1990 var 

usædvanligt varmt, og Danmark 

dette år havde en stor nettoimport 

af el. Det betød, at 

brændselsforbruget på kraftværkerne 

var relativt lille. 

Energistyrelsen opgør både 

den faktiske udvikling i energiforbruget 

og en korrigeret opgørelse, 

der tager højde for årlige 

temperaturforskelle og udenrigshandlen 

med el. Formålet 

med den korrigerede opgørelse 

er at få et billede af de underliggende 

tendenser i udviklingen. 

Korrigeret for klimaudsving 

og udenrigshandlen med el 

faldt energiforbruget i 2002 

med 0,6%, mens den korrigerede 

CO2-udledning faldt med 

2,1%. Det korrigerede energiforbrug 

er steget med 0,7% fra 

1990 til 2002, mens den korrigerede 

CO2-udledning faldt 

Få Den lille Røde for erhverv og se 

hvad makstimereduktion kan betyde 

for din virksomhed 

med 13,5% i perioden. 

Udviklingen er et resultat af et 

brændselsskift fra kul til naturgas 

og vedvarende energi. 

Det danske bruttonationalprodukt 

er vokset næsten 30% 

fra 1990 til 2002. Sammenholdt 

med de korrigerede tal betyder 

dette, at hver BNP-enhed i 2002 

krævede 22% mindre energi og 

var årsag til 33% mindre CO2 - 

udledning end i 1990. 

Den samlede danske energiproduktion 

voksede i 2002 med 

5,2%, og var rekordhøj for både 

råolie, naturgas og vedvarende 

energi. Produktionen af råolie 

steg 7,4%, mens produktionen 

af naturgas og vedvarende energi 

steg henholdsvis 0,2% og 

6%. Dermed steg selvforsyningsgraden, 

så vi i 2002 producerede 

45 % mere energi, end 

vi selv forbrugte. 

Yderligere oplysninger om 

energistatistiken www.ens.dk 

på siderne “energi i tal og kort.” 

Arla Foods malker fordelene 

ved eget energimix 

På det liberaliserede energimarked er køb af naturgas 

og gastransport adskilt. Mange større naturgaskunder 

kan reducere deres omkostninger til transport 

af gas ved at sænke det maksimale timeforbrug 

af gas. For eksempel har Arla Foods skåret toppen af 

deres timeforbrug ved at installere en brænder, der 

uden problemer forbrænder naturgas og olie på samme 

tid. Den nye brænder på Christiansfeld Mejericenter 

vil ikke bare reducere kapacitetsbetalingen – 

men også sikre mejeriet en øget fleksibilitet, når det 

gælder valg af brændsel. 

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller 

www.dongerhverv.dk 


Politisk forlig om 

energimarkedet 

Regeringen har indgået 

et bredt forlig med S, SF, 

R, Kr. F og DF der fastlægger 

rammerne for det 

danske energimarked. 

Aftalen betyder at de overordnede 

el- og gasnet udskilles i 

uafhængige selskaber, der ikke 

kan overtages af kommercielle 

interesser. Hermed sikres offentlig 

kontrol med hovedlandevejene 

i det danske energi-net. 

Samtidigt styrkes indsatsen 

over en 5-årig periode i forskning, 

udvikling og demonstration 

rettet mod nye energieffektive 

teknologier mv. med 47 mio 

kr om året. Der vil herunder 

blive gjort en særskilt indsats 

for at understøtte typegodkendelse 

og kvalitetsikring af VEteknologier. 

Aftalens indhold 

Aftalen indeholder bla. følgende 

punkter af interesse for 

gasbranchen:: 

3. For at fremme effektiv 

konkurrence på el- og gasmarkedet 

gennem ejermæssig 

adskillelse af systemansvar og 

transmission fra produktion og 

handel er parterne enige om at 

give mandat til regeringen om at 

optage drøftelser med sektoren 

om etablering af et eller flere 

uafhængige energitransmissionsselskaber, 

som skal varetage 

systemansvar og drive transmissionsnet 

for el og naturgas. 

Formålet er at sikre, at vilkårene 

for adgang til el- og gasnet fastsættes 

af et selskab, som er uafhængig 

af og ikke kan overtages 

af kommercielle interesser. 

På baggrund af drøftelser 

med ejerne af systemansvar og 

transmission udarbejder regeringen 

lovforslag, som kan 

danne grundlag for, at ejerskabet 

af systemansvar og transmission 

på både el- og gassiden 

kan etableres som helt uafhængigt 

af kommercielle interesser. 


Ejere af netvirksomheder vil 

frivilligt kunne vælge hvorledes 

de ønsker at organisere netvirksomheden. 

For at skabe sikkerhed for, at et 

salg af aktiver i netvirksomheder, 

der ikke er konkurrenceudsatte, 

ikke fører til øgede tariffer, er 

parterne enige om, at der ikke 

kan ske forøgelse af afskrivnings- 

og forrentningsgrundlaget 

som følge af et salg. Derfor vil 

der blive gennemført en præcisering 

af indtægtsrammereguleringen, 

således at afskrivninger og 

forrentning af aktiver, som tidligere 

har været anvendt til 

udførelse af netaktiviteter i andre 

netvirksomheder, skal fortsætte 

på det hidtidige grundlag. 

Dette indebærer, at en ny ejer 

ikke kan afskrive og forrente et 

højere kapitalgrundlag end det 

aktiverne var nedskrevet til. 

Mere til forskning 

7. Fra 2004 afsættes der et 

årligt beløb på 47 mio. kr. til 

forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter 

m.v. med 

henblik på at fremme udnyttelse 

af nye energieffektive teknologier. 

Den ekstra indsats 

omfatter dels en varig årlig 

forøgelse på 15 mio. kr. fra 10 

til 25 mio. kr. af netvirksomhedernes 

økonomiske rammer til 

forsknings- og udviklingsaktiviteter, 

dels en forøgelse af 

bevillingen til energiforskningsprogrammet 

målrettet 

energieffektive teknologier 

med 25 mio. kr. årligt i en 5-årig 

periode fra 2004. 

Der afsættes endvidere i 

samme periode 7 mio. kr. årligt 

til typegodkendelse og kvalitetssikring 

af vedvarende energiteknologier. 

Finansieringen af 

den statslige indsats vil via en 

lovændring blive søgt tilvejebragt 

ved de midler som iflg. 

den gældende CO2-kvotelov 

forventes indbetalt ved overskridelse 

af CO2-kvoter. 

BRANCHENYT 

Gas- og luftindstillingsudstyr 

til opvarmningsanlæg 

inden for 

industri og erhverv – den 

konsekvente videreudvikling af 

vore kendte VG og Moduline serier: 

Fleksibel, kompakt, stor kapacitet. 

www.valvario.com 

IC servomotor til regulering af 

fl owet for modulerende og trinstyrede 

brændprocesser: fl eksibelt 

anvendelig og præcis. 

BCU brænderstyring med 

integreret betjenings- og diagnose 

display: kompakt, anvendelsesspecifi 

kt op timeret og let at betjene 

og overvåge. 

BIC..L, BICR brænder 

til økonomisk, ren forbrænding: 

individuelt anvendelig, vedligeholdelsesvenlig 

og lang levetid. 

Kontakt os. 

Vi har det komplette program. 

IGA A/S 

Anholtvej 1 

9800 Hjørring 

Phone ++45-98 91 10 55 

Fax ++45-98 91 07 67 

info@iga.dk 

www.kromschroeder.com 

23

Forskerprojekt 

om gasforbrænding 

Lone Mønsted Schmidt, 

DGC, forsvarer fredag den 

13. juni erhvervsforskerprojektet: 

Detailed and reduced 

kinetic modelling of hydrocarbon 

oxidation. 

Projektet har bidraget med 

nye eksperimentelle resultater 

indenfor reburning under 

laminar forhold, hvor opblandingseffekter 

er blevet 

undersøgt. 

Eksisterende kemiske reaktionsmekanismer 

(både 

DTUs og GRI’) for naturgasforbrænding 

er blevet 

evalueret mod eksperimentelle 

data. DTUs mekanisme 

er blevet forbedret og flere 

vigtige reaktionsveje er blevet 

identificeret. 

Et nyt koncept til at implementere 

kemiske reaktioner 

i strømningsberegninger er 

blevet udviklet og afprøvet. 

Projektet har generet flere 

nye praktiske og forskningsmæssige 

resultater. 

Erhvervsforskerprojektet 

er gennemført med støtte fra 

GRI og ATV. 

Alle interesserede er velkomne 

ved Ph.D forelæsningen. 

Nærmere oplysninger om 

tid og sted findes på DGC’s 

hjemmeside www.dgc.dk 

Olieberetning 

2002 

Oliebranchens Fællesrepræsentation 

(ORF) har 

ultimo april udsendt Olieberetning 

2002. 

Beretningen, som vedrører 

både det danske marked 

og internationale forhold 

kan findes på 

www.oil-forum.dk. 

Christian Hald, Robert Bosch A/S og Per Langkilde, Gastech Energi A/S præsenterede deres nye samarbejde på 

VVS ‘03 messen i Odense 7-9. maj 

Bosch og Gastech i samarbejde 

For i endnu højere grad at 

kunne yde en tilfredsstillende 

service overfor både slutbrugerne 

og VVS installatørerne, har 

Gastech Energi og Robert 

Bosch, termoteknisk afdeling 

indgået samarbejde om service 

og salg. 

Samarbejdet indebærer bl.a., 

at Gastech fremover varetager 

al garantiservice på gaskedler 

for Bosch, medmindre den 

installerende installatør selv 

ønsker at udføre dette. 

Desuden vil Gastech som 

grossist sælge Boschs kedelprogram 

med tilbehør til sine servicekunder. 

Med samarbejdet vil 

Gastechs ca. 40.000 service- 

BRANCHENYT 

kunder få tilbudt både Geminox 

og Bosch gaskedler. Saunier 

Duval sortimentet udgår, og 

Geminox sortimentet udvides 

med to ikke kondenserende 

kedler. 

Installationsarbejdet for begge 

mærker vil fortsat blive 

udført af VVS installatører. Ved 

udskiftningssalg til Gastechs 

servicekunder vil der blive henvist 

til den installerende installatør. 

Eller efter nærhedsprincippet 

blandt de samarbejdende 

installatører. 

For Gastechs installatørkreds 

indebærer aftalen, at de i forbindelse 

med udskiftningssalg til 

Gastechs servicekunder får 

deres sortiment udvidet betrag- 

Flaskegas årsag til eksplosion i Brørup 

Det var mest sandsynligt udsivende gas fra en 11 

kg gasflaske, der den 19. marts var årsag til en 

voldsom eksplosion i et hus i Brørup i Sydjylland. 

Det konkluderer Dansk Gasmateriel Prøvning 

ifølge DONG i den rapport, som selskabet har 

modtaget. Huset var forsynet med naturgas. 

Gasflasken stod i husets hobbyrum. Den udsivende 

gas blev sandsynligvis antændt ved elektrisk 

aktivering af kompressoren i en fryser, der 

var placeret i samme rum. 

teligt gennem Bosch kedlerne. 

Bosch’s installatørkreds får 

adgang til et udskiftningssalg 

via Gastechs servicekunder, 

som de hidtil har været afskåret 

fra. Den hidtidige grossistdistribution 

af Bosch produkterne 

bevares. 

Gastech vil herefter fungere 

som distributør / grossist på lige 

fod med de øvrige grossister 

med salg til VVS installatører. 

Dette gælder kun for salg til 

udskiftningsmarkedet via 

Gastechs servicekunder. 

”Treklangen” bevares, idet 

Robert Bosch står som importør 

af Bosch kedlerne, der distribueres 

gennem mellemhandel til 

VVS installatørerne. ut- 

Undersøgelserne viser endvidere, at naturgaskedlen 

i huset var intakt og meget lidt mekanisk 

beskadiget, ligesom kedlen ikke var brandskadet. 

Ved eksplosionen blev husets ydermure væltet 

og stikflammerhar antændt brændbart materiale. 

Samtidig væltede muren, hvor naturgaskedlen var 

monteret og naturgasledningen blev revet over. 

Efterfølgende blev den udstrømmende naturgas 

fra den knækkede ledning antændt. ut- 


DONG-aftale med 

EU-Kommissionen 

DONG vil senest 1. januar 2004 

være parat med et regelsæt, der 

fastlægger rammerne for adgang 

til at anvende DONGs søledningsnet. 

Reglerne vil sikre, 

at der er fri og ikke-diskriminerende 

adgang for alle til at transportere 

gas i ledningerne, oplyser 

selskabet. 

Med udgangspunkt i de nye 

rammer aftales tarifvilkår for at 

bruge rørsystemerne individuelt 

mellem DONG og de kommende 

brugere. 

Det nye regelsæt er et af elementerne 

i en aftale, som 

DONG har indgået med EU- 

Kommissionen. Målet er at 

fremme konkurrencen på det 

danske gasmarked. 

Tilfreds med aftalen 

“DONG arbejder aktivt for at 

fremme konkurrencen på det 

danske gasmarked. Derfor er vi 

glade for, at vi er nået frem til en 

aftale, som begge parter er tilfredse 

med. Især er det glædeligt, 

at der nu er enighed med de 

europæiske og danske konkurrencemyndigheder 

om vilkårene 

for adgang til de danske 

søledninger,” siger Kurt Bligaard 

Pedersen, direktør for 

DONGs handelsaktiviteter. 

Han understreger, at aftalen 

sikrer åben og ikke-diskriminerende 

adgang for alle til at transportere 

gas i søledningerne 

samtidig med, at den bekræfter, 

at adgangen til de danske søledninger 

sker på grundlag af forhandlinger 

mellem den enkelte 

bruger og DONG. 

“Det er værd at huske på, at 

DONG gennem milliardinvesteringer 

i søledningsnettet 

bærer en stor økonomisk risiko. 

På lang sigt er der ingen garanti 

for, at der er nogen, der vil 

benytte ledningsnettet og dermed 

sikre en rimelig forrentning 

af investeringerne. Det forhold 

har Kommissionen udvist 

forståelse for,” siger Kurt 

Bligaard Pedersen. 


Eneret til Nordsøgassen 

ophæves 

I aftalen forpligter DONG sig 

også til at foretage nogle ændringer 

i handelsforholdet til 

selskaberne i Dansk Undergrunds 

Consortium (A.P. Møller, 

Shell og Texaco), der er 

DONGs største gasleverandører. 

“Det er aftalt, at vi i en periode 

ikke vil købe gas, som DUCparterne 

vil udbyde til salg. 

Samtidig ophæver vi den paragraf 

i vores kontrakter med 

DUC-parterne, som giver 

DONG ret til at forhandle først 

om køb af eventuelle nye 

mængder, som de tre selskaber 

finder i den danske del af 

Nordsøen,” siger Kurt Bligaard 

Pedersen. 

DUC-partnere kan 

selv sælge gassen 

Endvidere bortfalder en 

bestemmelse om, at DONG har 

ret til genforhandling af kontrakterne 

med DUC-parterne, 

såfremt de går ind og sælger gas 

i konkurrence med DONG på 

det danske marked. Bestemmelsen 

er indført, fordi DONG i 

kontrakterne har forpligtet sig til 

at betale DUC-parterne for en 

vis mængde gas årligt, uanset 

om gassen kan afsættes eller ej. 

Datoen for bortfald af bestemmelsen 

er kædet sammen 

med tidspunktet for færdigetableringen 

af en ny ledning fra de 

danske gasfelter til det europæiske 

marked. Ledningen 

giver DONG mulighed for at 

afsætte overskydende gas fra 

det danske marked. 

DUC-partnerne skal over en 

5-års periode fra 1. januar 2005 

sælge 7 mia. m 3 naturgas uafhængigt 

af hinanden til andre 

selskaber end DONG. Det svarer 

til en årlig mængde på ca. 

1,4 mia. m 3 , dvs. ca. 17 % af 

DUC-partnernes årlige produktion. 

Kilde: DONG 

BRANCHENYT 

Weishaupt kunne melde om pænt besøg på sin forholdsvis beskedne stand 

på VVS ‘03-messen i Odense, hvor man også havde stor succes med korte 

seminarer for udvalgte kunder. Foto: Jens Utoft 

Kedelbranchen 

samlet i Odense 

Stort set samtlige kedelleverandører 

på det danske marked 

var i dagene 7.-9. maj samlet til 

udstilling på VVS ‘03-messen i 

Odense Congres Center, der for 

første gang kunne melde alt 

udsolgt i de tre messehaller. 

Også en række andre virksomheder 

med relationer til gasbranchen 

var med på messen. 

Der var blandt de udstillere, 

Gasteknik talte med, stor tilfredshed 

med forløbet, både 

fordi messen er mere overskuelig 

og fordi de fleste besøgende 

er relevante for udstillerne. 

- Der er ingen tvivl om, at det 

fremover vil være denne messe, 

vi fremover vil satse på, siger 

Dansk Gas Brancheforenings 

formand, Christian Hald. 

ut- 

Sikkerhedsstyrelsen placeres i Esbjerg 

Økonomi- og erhvervsminister 

Bendt Bendtsen har nu besluttet, 

at den nye Sikkerhedsstyrelse 

skal placeres i Esbjerg. 

Styrelsen skal varetage opgaver 

med el- og gassikkerhed, 

metrologi samt akkreditering, 

produktsikkerhed og sikkerhed 

vedrørende fyrværkeri. Styrelsen 

samler opgaver fra 

Danmarks Gasmateriel Prøvning 

og Elektricitetsrådet. Hertil 

kommer opgaver omkring produktsikkerhed 

fra Forbrugerstyrelsen 

samt metrologi og 

akkreditering fra Erhvervs- og 

Boligstyrelsen. Institutionerne 

er i dag samlet i hovedstaden. 

Allerede i forbindelse med 

aftalerne om Finansloven for 

2003 blev det besluttet at satse 

på en placering i Jylland. 

Esbjerg sikrer et godt fundament 

for styrelsens funktionsdygtighed, 

fortsætter Bendt 

Bendtsen. Der er et godt rekrutteringsgrundlag 

for relevante 

medarbejdere, bl.a. fordi Esbjerg 

har et stort pendlingsopland. 

Samtidig kan Esbjerg som 

en af landets største byer tilbyde 

gode jobmuligheder for ægtefæller 

samt gode forhold for 

børnefamilier med et meget 

attraktivt boligmarked såvel 

pris- som facilitetsmæssigt. 

For at sikre viden og rutiner 

fra de eksisterende institutioner 

overføres hensigtsmæssigt til 

den nye styrelse, sker etableringen 

i Esbjerg gradvist, oplyser 

Økonomi- og Erhvervsministeriet 

25

DGC-medarbejder 

på central 

post i IGU 

Civiling. Jean Schweitzer, 

DGC-medarbejder siden 

1990, er udpeget til viceformand 

i den Internationale 

Gas Unions arbejdskomité 

vedr. gasanvendelse i perioden 

2003-2006. Han kan 

herefter forventes at blive 

formand i 2006. 

Jean Schweitzer er fagansvarlig 

i DGC for laboratorieafprøvning 

af villakedler 

og har gennem en årrække 

arbejdet med internationale 

samarbejdsprojekter på villakedelområdet. 

Han er bla. 

koordinator i LABNETsamarbejdet, 

der er et laboratoriesamarbejde 

mellem 25 

Laboratorier. Jean Schweitzers 

deltagelse vil styrke 

DGCs internationale netværk 

og udgøre et vigtigt 

brohoved for ny teknologi. 

BRANCHENYT 

Danfoss investerer 

i ny brænder-teknologi 

Et investorkonsortium bestående 

af Vattenfall Europe Venture 

GmbH, BayTech Venture 

GmbH (Bayerischen Landesbank) 

og Danfoss Innovation 

A/S har underskrevet en aftale 

med det nystartede tyske firma 

PMC, Porous Media Combustion 

GmbH i Erlangen, om 

en samlet finansiering på 3,6 

millioner euro (27 mio. DKK). 

Finansieringen skal anvendes 

til udviklingen af prototyper og 

opbygning af en produktion af 

komponenter til den nye porebrænderteknologi. 

Teknologien 

finder rentable anvendelser i 

miljøvenlige gas- og oliebrændere 

til opvarmningsformål. 

Den patenterede porebrænderteknologi, 

der her anvendes 

industrielt, er opfundet og 

udviklet ved Instituttet for 

energi til mere 

Strømningsmekanik ved 

Universitetet i Erlangen, 

Tyskland. 

Denne nyskabende porebrænderteknologi 

muliggør ny fleksibel 

brændertype med homogent 

opvarmet og kompakt brændkammer 

med en miljøvenlig 

forbrænding, der er velegnet til 

trinløs regulering over et stort 

område. Eksempelvis vil 

effekten for et varmesystem til 

et enfamilieshus med porebrænderteknologien 

kunne reguleres 

trinløst fra 2 kW til 40 kW, hvilket 

svarer til det normale behov. 

Samtidigt vil udledning af skadelige 

stoffer være minimal, og 

systemet vil være kompakt og 

støjsvagt 

PMC GmbH skal som et ungt 

firma operere på et stort, etableret 

og stabilt marked med en ny 

Bestil Den lille Røde for Erhverv og læs 

mere om hvad nytænkning kan gøre for 

din virksomhed 

teknologi. Dr. Jochen Volkert, 

direktør hos PMC, ser muligheder 

heri: 

- Sammen med nuværende 

leverandører bliver vi i stand til 

på en gang at kunne levere nye 

brændere til kedelproducenterne, 

samt levere skræddersyede 

løsninger direkte til kedelproducenterne. 

Derudover vil vi 

kunne tilbyde fordampnings- og 

luftblandingsteknik til olie 

brændere. Det er et stort fremskridt, 

rent varmeteknisk. 

Når udviklingsforløbet er tilendebragt, 

vil der i selskabet 

være ansat 25 højtkvalificerede 

medarbejdere. 

Serieproduktionen begynder i 

2005. Kilde: Danfoss 

Sauer-Danfoss gav den gas 

og sparede på energien 

Der er mange måder, hvorpå man kan skabe større 

værdi for sine kunder. Nytænkning er en af dem. 

Sauer-Danfoss får allerede varme baseret på naturgas. 

Men nu er de også gået over til at rense deres 

emner for grater ved hjælp af naturgas. Afgratning 

med naturgas i stedet for brint er både nemmere og 

billigere, og i modsætning til brint er forsyningssikkerheden 

større med naturgas. 

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller 

www.dongerhverv.dk 


Vagtskifte i toppen 

PETER K. STORM, 

GENERALSEKRETÆR, IGU 

Den toogtyvende 

Verdensgaskonference og 

udstilling løber fra 1-5 Juni i 

Tokyo og markerer samtidig 

afslutningen på det Japanske 

formandskab. 

Japanerne har gjort det godt 

de seneste 3 år. De har kastet 

mange ressourcer og ideer ind i 

at gøre IGU mere fremtrædende, 

og WGC i Tokyo vil uden 

tvivl blive en stor oplevelse. 

Men først skulle de så grueligt 

meget igennem. Allerede 

fra starten i 2000 bevirkede 

liberalisering og omstrukturering 

i gassektoren at det blev 

svært at holde på de folk, der 

havde tillidsposter indenfor 

IGU, og i løbet af tre-året kom 

der flere og flere mørke skyer i 

form af Nordkoreanske trusler, 

krigen i Irak og senest lungesygdommen 

SARS, som blev 

den seneste og mest alvorlige 

trussel mod WGCs afholdelse. 

Trods spådomme om ringe 

tilslutning har tilmeldingen været 

betragtelig større end i både 

København 1997 og Nice i 

2000, og konferencen ser ud til 

at få mere end 5000 deltagere, 

selvom der naturligvis vil være 

mange fra Japan. 

Vagtskiftet 

WGC betyder også vagtskifte. 

Når konferencen lukkes den 

5. juni træder hollænderne til. 

Jeg har allerede i Gasteknik 

nr. 1/2003 omtalt forberedelsen 

og planerne for det næste tre-år, 

som slutter med treogtyvende 

WGC i Amsterdam den 6. - 9. 

Juni 2006. 


Når dette nummer 

udkommer er den 

første Verdensgas 

konference (WGC) i 

Asien nogensinde i 

fuld gang. 

Interesserede kan finde både 

Strategiplanen og arbejdsprogrammet 

på IGU’s hjemmeside: 

www.igu.org. 

Præsident for IGU bliver den 

nuværende adm. Direktør for 

hollandske Gasunie, George H. 

B. Verberg, og formand for 

IGUs Koordinationskomité, 

som forestår arbejdet i de 9 IGU 

komiteer, bliver Bert Panman, 

som er direktør i “Gastransport 

Sevices”. Dette firma blev for 

nylig udskilt fra Gasunie. 

Det er således absolutte topfolk 

indenfor den hollandske 

gasindustri, som kommer til. 

De kommer til at arbejde 

efter de nye regler, som jeg har 

omtalt flere gange i denne 

klumme i løbet af 2002. 

Der er ingen tvivl om at vi - 

under hollandsk ledelse - vil 

fokusere meget mere på at 

skabe produkter, som kunderne/medlemmerne 

har brug for 

og efterspørger. 

Nye medlemmer 

Apropos de nye regler, så har 

IGU Sekretariatet lige gennemført 

en såkaldt Elektronisk 

Session i IGU rådet. Under 

denne session blev Bolivia og 

Cameroun godkendt som 

Charterland nr. 66 og 67, men 

mere interessant var, at rådet 

også godkendte 9 nye associerede 

medlemmer. 

Denne nye mulighed for at 

deltage i IGU arbejdet omtalte 

jeg i sidste nummer af 

Gasteknik, og som opfølgning 

kan jeg nævne, at det blev en 

interessant og imponerede flok, 

nemlig: 

BP Gas, Power & Renewables 

(England), Chevron 

NYT FRA IGU 

Texaco Overseas Petroleum 

(USA) IGDAS Gas Distribution 

(Tyrkiet) Naturgas Fyn 

A/S (Danmark) Nuon bv gas 

distribution (Holland), Ruhrgas 

(Tyskland) Shell International 

Gas Ltd (England) TotalFinaElf 

s.a.(Frankrig) og Tractebel s.a. 

(Belgien) 

Blandt de rigtig store olie- og 

gas selskaber mangler faktisk 

kun Exxon. Mon ikke Exxon 

også tilslutter sig sammen med 

en række andre, der nu banker 

på døren. 

Bør øge interessen 

Alene denne kreds af nye 

medlemmer bør sætte mere fut 

både i interessen for at deltage i 

IGU komiteerne og i de resultater, 

som kommer ud fra komiteerne. 

Har jeg ret? 

Det vil jeg komme tilbage til, 

når arbejdet under det hollandske 

præsidentskab er kommet 

godt i gang. 

God sommer. 

IGUs nye 

formand 

George H. B. 

Verberg 

Bert Panman, 

ny formand for 

IGUs koordinationskomité 

IGUs nye 

næstformand 

Ernesto L. Anadón 

Dansk deltagelse 

i stor brintansøgning 

til EU 

Naturgas Midt-Nord og 

DGC er blandt 62 partnere 

deltager i projektansøgningen 

”NATURALHY” om 

tilsætning af brint til naturgasnettet. 

Ansøgningen, der 

har undertitlen: Preparing for 

a hydrogen economy by 

using the existing natural gas 

system as a catalyst, er sendt 

til EUs 6. rammeprogram. 

Projektets overordnede 

mål er, at demonstrere naturgassystemet 

som ”bro til en 

bæredygtig udvikling på 

energiområdet” – via tilsætning 

af brint til naturgassen. I 

projektet demonstreres dette, 

idet alle aspekter vedrørende 

brinttilsætning belyses. Projektet 

er initieret i GERG, 

som også aktivt støtter EU 

ansøgningen. Mange forskellige 

parter deltager, men 

gastransportselskaberne er 

blandt hovedaktørerne. 

Ved design og godkendelse 

af de nuværende stål- og 

plastnet, lagerfaciliteter, målere 

og apparater i naturgassystemet, 

er der typisk ikke 

taget højde for en gaskvalitet 

med brintindhold. 

Kan naturgassystemet anvendes 

til transport af brint? 

Og hvor stor en andel brint 

kan iblandes naturgassen, 

uden at dette skaber fx sikkerhedsmæssige 

problemer 

for anvendelsen? 

Når opmærksomheden 

samler sig om de eksisterende 

naturgasnet, skyldes det 

de meget store fordele, der 

ligger i, at kunne anvende en 

eksisterende infrastruktur til 

distribution af store mængder 

VE energi i form af brint. 

Også liberaliseringen af 

gassektoren betyder, at et 

netselskab principielt skal 

være forberedt på at transportere 

en gas, som fx kan 

indeholde brint. 

Ansøgningen har Gasunie 

som projektleder. JKJ 

27

LÆR OM GAS 

ERFA-Konference 

Mindre gasfyrede anlæg 

26 - 27 august 2003 

Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart 

ERFA-konferencen er årets bedste mulighed for at blive orienteret om den seneste udvikling for gasteknik på parcelhusområdet. Der orienteres 

om planlagte og forventede aktiviteter på området, og der tages i høj grad hensyn til debatskabende og indlærende erfaringsudveksling. 

Der gennemgås en lang række emner, som understøtter effektiv problemløsning og effektivisering i vvs- og servicevirksomheder. 

Der er mulighed for at deltage på 1. dagen alene, 2. dagen alene eller begge dage. 

Indhold 

• Erfaring med mikrokraftvarme 

• Ny lovgivning og krav til "bygningers energimæssige ydeevne" 

• Produktfejl ved gasfyret – problematiske installationer 

• Åbent gasmarked for alle fra 2004 

• El- og vvs-installatøren som energileverandør 

• Status for DGP og ny sikkerhedsstyrelse 

• Nye servicekoncepter og kvalitet i servicearbejdet 

• Vælg den rigtige varmtvandsbeholder 

• Kvalitet i servicearbejdet 

Peptalk af Jørn Duus 

De mange tekniske foredrag suppleres i år med et indlæg / peptalk af livsstilseksperten, forfatteren og reklamemanden 

Jørn Duus. "Kend dine kunder og snup gevinsten" er temaet for Jørn Duus' indlæg, som vil handle om, hvordan 

man kan aflæse kunder ud fra deres hus, bil, møbler, dagligvarer og tøj. Hvordan "originalerne", "samvittighedsfolket", 

"sundhedsfolket", "jeg-har-ikke-tid-folket", "hva' koster'd-folket" og "hyggefolket" adskiller sig fra hinanden, 

når det drejer sig om holdning til energiforbrug mv. 

Deltagere 

Konferencen henvender sig til alle i vvs- og gasbranchen, som beskæftiger sig med vand, varme og gasteknik på parcelhusområdet. 

Specielt kan nævnes vvs- og servicefirmaer, produkt- og apparatleverandører, undervisere/faglærere på uddannelsessteder samt teknikere 

i gasselskaberne. 

Pris og tilmelding 

Pris for deltagelse i hele konferencen 4.200 kr. for DGF-medlemmer - ikke medlemmer 4.600 kr. 

Pris for deltagelse på dagmøde 1. eller 2. dag 2.500 kr. Prisen (ekskl. moms) inkluderer forplejning og kompendium samt en overnatning, 

hvis man deltager i hele konferencen. 

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 11.08.2003 

Konferenceleder: Per Persson, HNG I-S, (pep@hng.dk) 

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, aja@dgc.dk tlf. 4516 9615, fax 4516 

9601. Se endvidere DGF’s hjemmeside www.gasteknik.dk. 

Tilmelding til 

ERFA-Konference mindre gasfyrede anlæg 

26 – 27 aug. 2003 på Byggecentrum, Middelfart 

❑ begge dage ❑ kun 26.8 ❑ kun 27.8 

Navn(e): ______________________________ Dansk Gas Forening 

______________________________ Att.: Anne Jacobsen 

Virksomhed: ______________________________ Dr. Neergaards Vej 5B 

Adresse: ______________________________ + + + 0031 + + + 

Postnr./by: ______________________________ 2970 Hørsholm 

Sendes ufrankeret 

Modtageren 

betaler portoen 



LÆR OM GAS 

Program for ERFA-konferencen 

om mindre gasfyrede anlæg 

Tirsdag, den 26. august 2003 

09.00-09.10: Velkomst og introduktion v/Per Persson 

09.10-10.00: Så er det første mikrokraftvarmeværk 

installeret i Roskilde 

v/Karsten V. Frederiksen, DGC 

- Status for demoprojektet 

- Opbygning af anlæg 

- Testresultater 

- Det videre forløb 

10.00-11.00: Ny lovgivning og krav til "bygningers 

energimæssige ydeevne" 

v/Sergio George Fox, Energistyrelsen 

Ændringer 

- Bygningsregler, beregningsmetoder 

- Energimærkning af bygninger 

- Eftersyn af kedler og klimaanlæg 

- Oplysning mv. 

11.00-11.15 Pause 

11.15-12.00 Seriefejl på gaskedler, 

en kedelleverandørs oplevelser 

v/Erik L. Clément, Robert Bosch A/S 

- Markedets reaktion 

- Leverandørens aktion 

- DGP's og gasselskabernes rolle 

- Slutbrugerens oplevelser 

12.00-13.15 Frokost 

13.15-14.00 Problematiske installationer 

v/Carsten Cederqvist, DGC 

- Hvorfor tilstopper kedlerne? 

- Hvordan afhjælpes problemet i et anlæg? 

- Forebyggelse gennem korrekt 

dimensionering og kedelvalg 

14.00-14.45 100% åbent gasmarked for alle fra 2004 

v/Ole Albæk Pedersen, HNG 

- Fordele og ulemper for kunderne 

- Hvad betyder det for vvs- og 

servicevirksomhederne? 

- Ssamarbejdet i et frit marked? 

- Får vi billigere gas? 

14.45-15.00 Pause 

15.00-15.45 El- og vvs-installatøren som energileverandør 

v/Flemming Preisler, Tekniq 

- El- og vvs-installatørernes muligheder 

som energileverandører 

- Vi ønsker konkurrence og samarbejde 

15.45-17.30 Peptalk – "Kend dine kunder og snup 

gevinsten"- v/Jørn Duus 

- Hvordan man aflæser kunder ud fra deres 

hus, bil, møbler, tøj mv. 

- Hvordan "originalerne", "samvittighedsfolket", 

"sundhedsfolket", "jeg-har-ikke-tidfolket", 

"hva' koster'd-folket" og "hyggefolket" 

adskiller sig fra hinanden m.m. 

19.00: Middag 

Onsdag, den 27. august 2003 

09.00-10.00: Nyheder og generel status fra DGP, 

som nedlægges pr. 31 dec. 2003 

v/Nils Lygaard, DGP 

- DGP nedlægges og indgår i ny sikkerhedsstyrelse 

- Nyt om revisioner til gasreglementerne 

- Nyt om kvalitetsstyringssystemer og godkendelser 

- Ulykker og uheld siden sidst 

10.00-10.45 Nye servicekoncepter er på vej 

v/Jimmi Kjær Nielsen, HNG 

- Nye serviceydelser er på vej 

- Abonnementsordninger med fri reservedele er på vej 

- Serviceordninger i tal og statistikker 

10.45-11.00: Pause 

11.00-11.30: Kvalitet i servicearbejdet giver mange fordele 

v/Carsten Mølbak, 

Mølbak VVS og Gasteknik A/S 

- Tips og tricks til reduktion af vagtudkald 

- Havaritilkald og mersalg i forhold til hovedeftersyn 

- Dygtige medarbejdere skaber tillid og tryghed 

11.30 – 12.00: "Sådan får gaskedlen den mest optimale drift" 

v/Jørgen K. Nielsen, 

Dansk Gas Brancheforening 

12.00-13.00: Frokost 

13.00-13.45: Vælg den rigtige varmtvandsbeholder 

til din gaskedel 

v/Kurt Rasmussen, Metro Therm A/S 

- Dimensionering af beholder / spiral 

- Tilkalkningsproblemer 

- Anodens betydning 

- Luftdannelse i brugsvandssystemet 

13.45 -14.15: Nyt fra Vvs-Branchens Uddannelsesnævn 

v/Hans Jensen 

14.15-15.45: Sig din mening og vi følger op på emnet 

v/Per Persson, HNG 

Hvad mener du om ”livets gang” i vvs- og gasbranchen? 

- ordet er dit! 

- Gevinsten ved kvalitetsstyringssystemer 

- Naturgasservice og gasselskaberne 

- Skal vi satse mere på solvarme, varmepumper, fuell-cells, etc. 

- Uddannelsessystemet 

- Gasselskabernes energirådgivning 

- At DGP nedlægges 

15.45: Afslutning, evaluering 

29

- Saudi-Arabien vil nu gå i gang 

med at opbygge en naturgasproduktion 

ved siden af olieproduktionen. 

På det område bør der 

være danske virksomheder, der 

har noget at tilbyde. 

Det fortalte den danske 

ambassadør i Riyadh, Sven Erik 

Nordberg. på en konference, 

arrangeret af Dansk Industris 

torsdag den 1. maj i København 

DANSK GAS FORENING 

Nyt fra bestyrelsen 

Bestyrelsens seneste møde fandt sted 

torsdag den 3. april 2003 hos HNG. 

• Det endelige regnskab for årsmødet 2002 

blev godkendt. Det udviser et overskud på 

godt 50.000 kr. Et flot resultat, som samtidig 

er et velkomment bidrag til den igangværende 

styrkelse af foreningens økonomi. 

• Planerne for årsmødet 2003, den 20.-21. 

november, på Hotel Scandinavia er ved at 

tage form. Det holdes som bekendt sammen 

med Svenska Gasföreningen (SGF), 

og et første planlægningsmøde blev holdt 

mellem DGF og SGF primo marts 2003. 

DGF’s bestyrelse foreslår årsmødetemaet 

“Gas på tværs” med underpunkterne 

“energiformer”, “organisation”, “landegrænser” 

og “regulering”. Vi afventer 

SGF’s endelige godkendelse af dette tema. 

Indlægsholderne efter generalforsamlingen 

vil være nøglepersoner i den danske 

og svenske energibranche. Det tekniske 

program er under udformning i fælleskab 

mellem DGF og SGF. Fra DGF’s side 

koordineres det af Peter I. Hinstrup. 

DGF’s medlemmer er velkomne til at 

med det formål at øge danske 

virksomheders interesse for 

afsætning til Saudi Arabien og 

De Forenede Arabiske Emirater. 

Over et halvt hundrede virksomheder 

dukkede op - et stort 

tal i betragtning af, at de to lande 

tilsammen aftager langt under 

én procent af Danmarks eksport, 

oplyser Berlingske Tidende. 

Hvadenten det skyldes Irak- 

Dansk Gas Forening på internettet: 

www.gasteknik.dk 

• ansøgning om medlemsskab 

• tilmelding til konferencer 

• links til gasbranchen 

sende forslag til det tekniske program til 

pih@dgc.dk, så vi så vidt muligt afspejler 

medlemmernes ønsker til indhold. 

Forslag skal sende snarest muligt og 

senest 30/06/03. 

• Bestyrelsen drøftede valg af bestyrelsesmedlemmer 

på den kommende generalforsamling. 

Povl Asserhøj, Finn Morsing, 

Jens Helmer Rasmussen, Ole Nygaard 

Olsen og Erik F. Hyldahl er på valg. Finn 

Morsing og Jens Helmer Rasmussen genopstiller 

ikke, de øvrige er villige til genvalg, 

og bestyrelsen anbefaler deres genvalg. 

Generalforsamlingen skal vælge ny 

formand og næstformand, da Povl 

Asserhøj går af som formand, og Finn 

Morsing ikke genopstiller til bestyrelsen. 

Bestyrelsen enedes om at indstille adm. 

dir. i Naturgas Midt-Nord, Frede Hansen 

som ny formand og direktør i DONG Kurt 

Bligaard Pedersen som næstformand. 

• Bestyrelsens initiativer til forbedring af 

foreningens økonomi har resulteret i fire 

sponsorer til GASTEKNIK, hvilket giver 

en samlet sponsorindtægt på 40 tkr. per år. 

krigen eller stærk købekraft 

efter flere år med høj oliepris, er 

danske virksomheders interesse 

i Mellemøsten i fremgang. 

Blandt de danske veteraner i 

Mellemøsten er virksomheder 

som Arla og Grundfos. De pointerer 

begge to, at det, man først 

og fremmest skal passe på, er 

forholdet til sine distributører og 

samarbejdspartnere. 

Herudover har hvervekampagnen for nye 

medlemmer givet knap en snes nye medlemmer. 

Der er udarbejdet en ny hvervebrochure, 

som kan fås ved henvendelse til 

sekretariatet på aja@dgc.dk. Der forventes 

endvidere en vis indtægt fra den meget 

vellykkede og velbesøgte konference, 

afholdt i samarbejde med Dansk Energi 

Brancheforening. 

• Bestyrelsen godkendte den danske repræsentation 

i IGU’s arbejdskomitéer for 

perioden 2003-2006. En oversigt over den 

danske deltagelse kan fås ved henvendelse 

til sekretariatet på pih@dgc.dk. 

Der er knap 70 deltagere på DGF’s fællesrejse 

til Verdensgaskonferencen i 

Tokyo. Bestyrelsen indstillede Ole Nygaard 

Olsen som kandidat til IGU’s 

Executive Committee. 

• Med tilgangen som følge af hvervekampagnen 

når foreningen op på at have 459 

medlemmer. 

• Næste bestyrelsesmøde afholdes den 26. 

august 2003 hos Naturgas Midt-Nord. 

DI: Arabien interessant for gasbranchen 

Og man kan ikke bare køre 

det hele selv, for udlændinge 

kan ikke lave deres egne virksomheder 

- endnu i hvert fald. 

Det er Grundfos dog kommet 

ud over ved at etablere sig i en 

særlig frihandelszone i Dubai, 

hvor reglerne er mere lempelige. 

Midt-Nord etablerer Gasmester-ordning 

Naturgas Midt-Nord har indgået et samarbejde med knapt 60 

VVS-installatører i hele sit forsyningsområde som medlemmer af 

den såkaldte Gasmester-ordning. Installatørerne i samarbejdet har 

alle god erfaring i installation af naturgasanlæg. 

Gasmester-ordningen skal sikre kunderne en reel og kompetent 

rådgivning af eksperter, der også yder en god service. 

Gasmesteren kan foretage beregninger, der viser om det kan betale 

sig at skifte til et nyt naturgasanlæg, og han fortæller også om 

mulighederne for at finansiere anlægget på fordelagtige vilkår. 


BESTYRELSE: 

Formand: 

Povl Asserhøj 

DONG Energiservice A/S 

Tlf.: 45 17 10 22 

E-post: pas@dong.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Nygaard Olsen 

HNG I/S 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Thorkild B. Harsløf 

Mogens Balslev 

Finn Morsing 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Erik F. Hyldahl 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen 

Aalborg Gasforsyning 

Jens Helmer Rasmussen, 

DONG 

Bjarne Spiegelhauer 


Sekretariat: 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 16 96 00 

Fax: 45 16 96 01 

E-post: aja@dgc.dk 

Kasserer: 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: cwh@dgc.dk 

SPONSORER: 


Hovedstadens Naturgasselskab 

DONG A/S 

E2 ENERGI 

fh-teknik A/S 

Max Weishaupt A/S 


DANSK GAS FORENING 

LEDELSE GASTEKNIK KONFERENCER FØDSELSDAGE 

REDAKTIONSUDVALGET: 

Formand: 

Ole Sundman 

DONG 

Tlf.: 45 17 10 22 

E-post: osu@dong.dk 

Jan K. Jensen 


Jørgen K. Nielsen 

Dansk Gas Brancheforening 

Bjarne Nyborg Larsen 

Primagaz A/S 

Lars Bo Pedersen 

HNG I/S 

Søren H. Sørensen 


Nils Lygaard 

Danmarks Gasmateriel Prøvning 

REDAKTION: 

Journalist Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Åbakke 3, 7800 Skive 

Tlf.: 97 51 45 95 

Fax: 97 51 33 95 

E-post: gasteknik@profi.dk 

ANNONCESALG: 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 56 87 06 90 

Fax: 56 87 00 92 

E-post: salgskon@post10.tele.dk 

ABONNEMENT: 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Profi Kommunikation 

Tryk: 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Miljøcertificeret ISO 14001 

Oplag: 

Distribueret 1.491 

1. juli 2001 - 30. juni 2002 iflg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Næste nr. af 

KURSUSUDVALGET: 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Mogens Dahl, DONG 

Aksel Hauge Pedersen, DONG 

Per Jensen, Midt-Nord 

Per Persson, HNG I-S 

Henning Søegaard Nielsen, 

Max Weishaupt A/S 

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer 

på fagområderne: 

• Energisparerådgivning 

store anlæg 

• Kraftvarme 

• Mindre gasfyrede anlæg 

• Gasledninger PE og Stål, 

MR-Stationer og Gasmåling 

• gå-hjem-møder efter behov 

Forslag eller ideer til andre 

faglige arrangementer er 

velkomne. 

Kontakt da venligst sekretæren 

Anne Jacobsen, 


tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk. 

KOMMENDE KONFERENCER: 

• Mindre Gasfyrede Anlæg 

26. - 27. august 2003 

Byggecentrum, Middelfart 

Henvender sig til alle i VVS- og 

gasbranchen, produkt- og 

apparat-leverandører, undervisere/faglærere 

samt ansatte i 

gasselskaberne. 

Leder: Per Persson, HNG 

• Gasledninger PE og Stål 

MR-stationer og gasmåling 

30 sept - 1 oktober 

Byggecentrum, Middelfart 

Leder: Mogens Dahl 

• Kraftvarme, temadag 

23. oktober 2003, Aarslev 

Kro og Hotel, Brabrand 

Henvender sig til anlægsejere, 

driftspersonale, leverandører, 

rådgivere og gasselskaber 

Leder: Jan de Wit, DGC 

udkommer i uge 36 

Artikler, indlæg og andet materiale til dette nr. 

skal være redaktionen i hænde senest 

Mandag 18. august 2003 

60 år 

15. juni 2003 

Jens Bjarne Jensen 

Ravnsbjerg Hegn 10 

7400 Herning 


Lars Jacobsen 

Skovmarken 27 

3450 Allerød 

2. august 2003 

Svend Stenholt 

Sønderkær 19 

8800 Viborg 

1. september 2003 

Karl-Erik Bryde Nielsen 

Poppelvej 5 

6880 Tarm 

6 september 2003 

Hans Ten Stroete 

Kirstineparken 26 

2970 Hørsholm 

50 år 


Poul Martin HagenChristensen 

Sognevej 7, Gundsømagle 

4000 Roskilde 


Jess Bernt Jensen 

Eskemosegaards Allé 38 

3460 Birkerød 


Holger Toftegaard Frandsen 

Vestermarksvej 

8450 Hammel 

3. juli 2003 

Henrik Iskov 

Fuglehavevej 104 

2750 Ballerup 


Martin H T Procter 

Kiplings Allé 30 

2860 Søborg 


Erik Nørregård Hansen 

Dyrupgårdvænge 77 

5250 Odense SV 

Alle runde fødselsdage for 

foreningens medlemmer 

bringes i Gasteknik, baseret 

på oplysninger i foreningens 

medlemskartotek. 

NYE MEDLEMMER 

Cederqvist 


Stenlillevej 36 

3660 Stenløse 

31

Udgives af Dansk Gas Forening 

Adresseændringer bedes meddelt til postvæsenet. 

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?