- tidsskrift for vejr og klima

Nr. 2 - 33. årgang Maj 2011 (127) 

- tidsskrift for vejr og klima

VEJRET 

-tidsskrift for vejr og klima 

Medlemsblad for 

Dansk Meteorologisk Selskab 

c/o Lise Lotte Sørensen,lls@dmu.dk 

Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK 

IBAN: DK45 3000 0007 3522 63 

Hjemmeside: www.dams.dk 

Formand: 

Eigil Kaas, Tlf. 46 73 10 43, kaas@gfy.ku.dk 

Næstformand: 

Sven-Erik Gryning 

sven-erik.gryning@risoe.dk 

Sekretær/ekspedition: 

Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk 

Kasserer: 

Ayoe Buus Hansen 

Sofus Francks Vænge 22 st tv., 2000 Frederiksberg 

Tlf. 25 85 39 42, ayoebuus@gmail.com 

Redaktion: 

John Cappelen, (Ansvarh.) 

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 

Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk 

Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper 

Eriksen - Thomas Mørk Madsen. 

Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på 

email: vejret.redaktionen@gmail.com 

Foreningskontingent: 

A-medlemmer: 250 kr., B-medlemmer*: 230 kr., 

C-medlemmer (studerende): 150 kr., D-medlemmer 

(institutioner): 255 kr. 

*ikke en mulighed for nyt medlemskab. 

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til 

Selskabet, att. kassereren. 

Korrespondance til Selskabet stiles til 

sekretæren, mens korrespondance til bladet 

stiles til redaktionen. 

Adresseændring meddeles til enten sekretær eller 

kasserer. 

Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2011 

©Dansk Meteorologisk Selskab. 

Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med 

korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJ- 

RET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke 

betragtes som Selskabets mening, med mindre det 

udtrykkeligt fremgår. 

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85 

ISSN 0106-5025 

Fra 

redaktøren 

Vejret 127 starter med et tilbageblik på de væsenligste 

vejrbegivenheder i 2010. Herefter 

følger en dybdegående artikel om isvintre. Du 

får også en hilsen fra istiden og nogle historiske 

facts om Jorden set fra rummet. Desuden 

følges der op på Petermann gletscherens videre 

skæbne. Du kan også læse om den kolde 

vinter 2010-2011 og om den latente varmes 

indflydelse på lavtryks uddybning, og sidst 

men ikke mindst referatet fra generalforsamlingen 

i 2011. God læselyst. 

Jesper Eriksen 

Indhold 

Vejret 2010 ...............................................................1 

Isvinteren, der blev væk i kulden ................. 20 

En hilsen fra istiden ............................................ 31 

Mennesket 50 år i Rummet ............................. 33 

Petermann gletscheren ................. ..................34 

Vintervejret 2010-2011 ..................................... 36 

Latent varmefrigørelses indvirkning på ekstratropisk 

cyklogenese ..................................... 40 

Referat af generalforsamlingen 2011 .......... 48 

Forsidebilledet 

April endte rekordvarm i Danmark, men på store dele 

af Grønland, havde kulden bidt sig fast. Billedet er et 

visuelt satellitbillede taget 26/4 kl. 15utc, overlagt 

vejrmodellen DMI- HIRLAM´s bud på overfladelufttrykket 

og temperaturen i 500hPa (de blå tal). Lavtrykket 

mellem Hudsonstrædet og Kap Farvel ligger 

nord for polarfronten, hvilket normalt betyder at det 

dør langsomt ud. Men i timerne efter satellitbilledet 

er taget, faldt temperaturen i 500hPa-fladen over 

lavtrykket til omkring -40 grader. Havtemperaturen 

i området ligger på omkring 2 graders varme, og 

grundet denne øgede instabilitet, blev lavtrykket uddybet 

til et regulært polart stormlavtryk. 

Bagsidebilledet 

Udsigten fra ISS, Den Internationale Rumstation, 

en dag i 2003. Vi bringer billedet for at fejre 50 året 

for det første menneske i Rummet. Pioneren var 

russeren Yurij Gagarin. Læs mere om rumalderen 

på side 33.

Hvordan var det nu det var? 

Vejret i 2010 

Af John Cappelen, DMI 

Denne artikel fokuserer på 

vejret i 2010, både globalt 

og lokalt. Først kigges der på 

det danske Rigsfællesskab 

og dernæst ud i Verden. 

2010 blev i Danmark en 

del koldere end normalt 

med overskud af soltimer og 

nedbør. I Tórshavn på Færøerne 

endte 2010 lige under 

det normale, hvad angår 

temperatur, og der var overskud 

af sol og underskud af 

nedbør. I Nuuk i Grønland 

blev 2010 rekordvarmt med 

et lille underskud af nedbør. 

Rekordvarmen også i enkelte 

måneder og sæsoner var faktisk 

det generelle billede for 

DMI’s observationssteder i 

Grønland, når undtages det 

nordøstlige Grønland. 

Kloden havde fortsat hedetur 

i 2010, og året blev 

usædvanligt varmt. Læs også 

om kulde, nedbør, tørke, 

storme, ozon og isforhold 

ude i den store Verden med 

fokus på markante eller ekstreme 

vejrforhold. 

Danmark 2010 – en del koldere 

end normalt 

Set som en helhed blev Danmarks 

årsmiddeltemperatur 

for 2010 opgjort til 7,0°C. Det 

er 0,7°C under normalgen- 

nemsnittet (7,7°C), beregnet 

over perioden 1961-90. Ikke 

siden 1996 har årets gennemsnitstemperatur 

været 

under normalen. Dengang 

blev den 6,8°C. Der har været 

mange varme år i de mellemliggende 

år, specielt de tre 

meget varme år 2006, 2007 

og 2008, der er de varmeste, 

vi overhovedet har registreret 

i Danmark. 2007 holder rekorden 

med 9,5°C. På en delt 

andenplads har vi så 2008 og 

°C 

9.5 

9.0 

8.5 

8.0 

7.5 

7.0 

6.5 

6.0 

2006, som begge sluttede på 

9,4°C. Derefter følger 1990 

med 9,3°C. Det koldeste år 

var 1879 med 5,9°C. De landsdækkendetemperaturmålinger 

startede i 1874. 

December 2010 var meget 

tæt på kulderekorden for 

gennemsnittet af døgnmiddeltemperatur 

med -3,9°C 

sammenlignet med rekorden 

fra december 1981 på 

-4,0°C. Det blev afgjort på 

målstregen med en mildning 

Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2010 

Korrigerede værdier 

5.5 

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 

År 

Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for 

den globale temperatur ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur. 

Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er 

blevet brugt til at udregne den ”fede” blå udjævnede kurve. Et Gauss 

filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års 

glidende gennemsnit. Et gauss filter giver en mere jævn kurve end et 

løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større 

vægt end temperaturværdier omkring. Filterværdier er også beregnet 

for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, 

at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien er 

opdateres. Læs mere på: http://www.dmi.dk/dmi/tr11-04.pdf 

Vejret, 127, maj 2011 • side 1

omkring årsskiftet. Til gen- målt -25,6°C. 

Der blev registreret 1.669 

gæld endte gennemsnittet Den højeste temperatur solskinstimer over Danmark i 

af minimumog maksimum- på 34,1°C blev målt ved Ham- 2010, hvilket er 174 timer eller 

temperaturerne for decemmer Odde på Bornholm den 12 % over normalen. Det solber 

2010 på hhv. -7,6°C og 11. juli. 34,1°C er den højeste rigeste år var 1947 med 1.878 

-1,2°C, hvilket er ny rekord, temperatur i Danmark siden timer, mens det solfattigste 

siden disse beregninger star- 1994. Det år nåede termome- var 1987 med 1.287 soltimer. 

tede landsdækkende i 1953. tret 34,3°C ved Klitmøller syd De landsdækkende soltime- 

Rekorden for gennemsnitlig for Hanstholm den 25. juli om målinger startede i 1920. Sol- 

minimumstemperatur 

Januar Meget kold med overskud af sol og underskud af nedbør. 

på eftermiddagen i en meget skinstimerne har siden 1980 

Februar Kold. 

-7,6°C deles med december varm, tør og solrig juli med udvist en markant stigende 

Marts Lidt over normal varme og mere sol, men mindre nedbør. 

1981. 

mange trope-døgn. 34,1°C tendens i Danmark. 

April Varm, solrig og forholdsvis tør. Påsken var skyet, perioder med regn, især i 

Otte måneder Jylland. var Op koldere til 13°C. Blæsende, er desuden mest det fra syd niende og øst. høje- 

end Maj normalt Kold - januar, med februar overskud af ste regn maksimum, og underskud målt af sol. i en Der juli blev ikke Seks registreret vejrrekorder i december 

og december sommerdage, 2010 endog hvor temperaturen måned. Den passerede liste 25°C. toppes af December 2010 blev rekord- 

meget Juni koldere Koldere end end normalt. normalt med juli overskud 1941, hvor af sol. der Årets blev første målt sommerdag solrig (temp. og den over næstkoldeste 

Marts, april, 25°C) juli og den august 28. Stort regnvejr 35,3°C. 7-8. østlige Danmark. Sankthans registreret, aften var tør med rekord i an- 

2010 var varmere svag vind, end ca. nor- 15-18°C 

tal frostdøgn. Der var tillige 

malt Juli – juli meget Overskud varm af (tabel varme, nedbør 2010 og også sol. solrig Kraftigt med regnvejr et lille 12-13. rekorder, ledsaget af lyn hvad og angår gen- 

1). Med 2010 

torden. 

koldere 

Den 24-25. 

end 

våd 

overskud 

og kold weekend 

af nedbør 

på Bornholm. Flere 

nemsnitlige 

store regnvejr 

minimum- 

28-30. 

og 

August Meget våd og solfattig med overskud af varme. Kraftige regnvejr den 8. og 14. 

normalt er det en kendsger- Nedbørmæssigt fik landet i maksimumtemperaturer og 

østlige Sjælland samt 17-18. på Bornholm, Fyn og Jylland. Blæsevejr den 23. med 

ning, at ud af hård de kuling seneste langs 23 den jyske 

gennemsnit 

vestkyst, endog 

726 millimeter, 

op til stormstyrke 

største 

på en 

døgnnedbør. 

enkelt station 

Det blev 

år i Danmark, med har vindstød 20 været op til stærk hvilket storm er i den 14 sydvestlige millimeter del. eller landsdækkende hvid jul lige- 

varmere September end Normal normalt. med Siden overskud 2 af % sol. over Blæsevejr normalen. den 15., Specielt op til kuling som med i enkelte 2009, og vindstød det er første 

1870’erne er i kategorien temperaturen stærk storm. august blev våd. Det hidtil gang DMI har registeret to 

i Oktober Danmark steget Koldere end med normalt ca. med vådeste overskud år af var nedbør 1999, og sol. hvor Efterårets landsdækkende første frost natten hvide jule i 

1,5°C (figur 1). til den 12. Den 21. kom der sæsonens faldt 905 første millimeter sne. ned- træk. 

November Den laveste Kold temperatur 

november med overskud bør, mens af nedbør. det tørreste år var 

registreret December i Danmark Rekordsolrig i 2010 og næstkoldeste. 1974, hvor Rekorder, der blot hvad faldt angår 464 gennemsnitlig Ingen alvorlige minimum- storme 

blev -23,0°C målt 

og maksimumtemperaturer 

om morge- millimeter 

og største 

nedbør. 

døgnnedbør. 

De lands- 

Der var 

Der 

landsdækkende 

var ingen alvorlige storme 

hvid jul for andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen 

nen den 22. december ved dækkende nedbørmålinger i Danmark i 2010, men det var 

trafikalt op til og i juledagene. Julevejret var mest klart og meget koldt, mellem -2 

Holbæk på Sjælland. og -10°C om Senest, dagen. Blæst startede fra nordnordøst. i 1874. Årsnedbø- ret blæsende den 23. august. 

DMI Tabel registrerede 2. Vejret 2010 en i Danmark lavere - måned ren i for Danmark måned - i er stikord. steget Rekorder om- er Der markeret blev registeret med rødt. hård ku- 

temperatur i Danmark, var kring 100 millimeter siden ling langs den jyske vestkyst, 

i marts 1987, hvor der blev 1870’erne. 

endog op til stormstyrke med 

Måned Gennemsnit°C maks.°C min.°C nedbør mm soltimer 

Januar -3,2 (0,0) 4,9 -18,0 29 (57) 62 (43) 

Februar -2,2 (0,0) 7,2 -16,5 41 (38) 52 (69) 

Marts 2,8 (2,1) 17,7 -19,1 33 (46) 127 (110) 

April 7,0 (5,7) 22,4 -4,5 27 (41) 198 (162) 

Maj 9,4 (10,8) 24,9 -3,1 64 (48) 189 (209) 

Juni 13,9 (14,3) 28,3 2,2 52 (55) 248 (209) 

Juli 18,7 (15,6) 34,1 5,6 69 (66) 247 (196) 

August 16,2 (15,7) 26,4 3,6 124 (67) 151 (186) 

September 12,6 (12,7) 22,2 0,1 73 (73) 146 (128) 

Oktober 8,7 (9,1) 20,1 -4,4 85 (76) 109 (87) 

November 2,9 (4,7) 13,5 -11,8 91 (79) 58 (54) 

December -3,9 (1,6) 7,6 -23,0 40 (66) 81 (43) 

Året 7,0 (7,7) 34,1 -23,0 726 (712) 1.669 (1.495) 

Tabel Tabel 1. 1. Landstal 2010. 2010. Røde Røde tal tal er er rekorder. Tal Tal i parentes i parentes er er normalen for for perioden perioden 1961-1990. 

1961- 

1990. 

side 2 • Vejret, 127, maj 2011

Januar Meget kold med overskud af sol og underskud af nedbør. 

Februar Kold. 

Marts Lidt over normal varme og mere sol, men mindre nedbør. 

April Varm, solrig og forholdsvis tør. Påsken var skyet, perioder med regn, især i 

Jylland. Op til 13°C. Blæsende, mest fra syd og øst. 

Maj Kold med overskud af regn og underskud af sol. Der blev ikke registreret 

sommerdage, hvor temperaturen passerede 25°C. 

Juni Koldere end normalt med overskud af sol. Årets første sommerdag (temp. over 

25°C) den 28. Stort regnvejr 7-8. østlige Danmark. Sankthans aften var tør med 

svag vind, ca. 15-18°C 

Juli Overskud af varme, nedbør og sol. Kraftigt regnvejr 12-13. ledsaget af lyn og 

torden. Den 24-25. våd og kold weekend på Bornholm. Flere store regnvejr 28-30. 

August Meget våd og solfattig med overskud af varme. Kraftige regnvejr den 8. og 14. 

østlige Sjælland samt 17-18. på Bornholm, Fyn og Jylland. Blæsevejr den 23. med 

hård kuling langs den jyske vestkyst, endog op til stormstyrke på en enkelt station 

med vindstød op til stærk storm i den sydvestlige del. 

September Normal med overskud af sol. Blæsevejr den 15., op til kuling med enkelte vindstød 

i kategorien stærk storm. 

Oktober Koldere end normalt med overskud af nedbør og sol. Efterårets første frost natten 

til den 12. Den 21. kom sæsonens første sne. 

November Kold november med overskud af nedbør. 

December Rekordsolrig og næstkoldeste. Rekorder, hvad angår gennemsnitlig minimumog 

maksimumtemperaturer og største døgnnedbør. Der var landsdækkende 

hvid jul for andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen 

trafikalt op til og i juledagene. Julevejret var mest klart og meget koldt, mellem -2 

og -10°C om dagen. Blæst fra nordnordøst. 

Tabel 2. 2. Vejret 2010 2010 i Danmark i Danmark - måned - måned for måned for måned - i stikord. - i stikord. Rekorder Rekorder er markeret er markeret med rødt. 

med rødt. 

vindstød op til stærk storm i Kalenderforåret 2010 25°C. Langt de fleste, knap 

den sydvestlige del. Den 15. (marts, april og maj) var næ- 8 sommerdage, faldt i juli. 

september blev ligeledes sten normalt. Der blev ikke Flere spektakulære regnvejr 

blæsende, op til kuling med registreret sommerdage, huskes fra sommeren 2010. 

enkelte vindstød i kategorien hvor temperaturen passe- De forekom i alle tre sommer- 

stærk storm. 

rede 25°C. 

måneder, men specielt nogle 

Kalendersommeren 2010 kraftige regnvejr i august 

Årstiderne kort 

(juni, juli og august) blev lun skilte sig ud – et der ramte det 

Kalendervinteren 2009-2010 med overskud af regn og sol. østlige Sjælland 14. august, 

(december, januar og februar) Der blev indimellem både i og flere, der ramte først Born- 

blev meget kold med under- juni og juli 2010 skruet godt holm, dernæst Fyn og senere 

skud af nedbør og overskud op for varmen. Det udlø- Jylland 17-18. august – alle 

af sol. Dermed adskiller den ste i sidste del af juni lokale med oversvømmelser til 

sig radikalt fra de sidste varmebølger i det centrale følge. 

mange års vintre, der bort- Jylland samt meget lokalt Kalenderefteråret 2010 

set Tabel fra 1. vinteren Landstal 2010. 2002-2003 Røde tal er omkring rekorder. Holbæk, Tal i parentes og i juli er renormalen 

(september, for perioden oktober 1961- og no- 

alle 1990. gennemsnitlig har været gulære regionale varme- og vember) var koldere end nor- 

over 0 grader siden vinteren hedebølger samt tropedøgn. malt med overskud af både 

1995-1996, der var -2,3°C Sommeren 2010 havde 9,5 nedbør og sol. 

som helhed. Se også tabel 2 sommerdage (normalt 6,8) Kalendervinteren 2010for 

en karakteristik af de en- for landet som helhed, dvs. 2011 (december, januar, fekelte 

måneder. 

hvor temperaturen oversteg bruar) startede med en som 

Måned Gennemsnit°C maks.°C min.°C nedbør mm soltimer 

Januar -3,2 (0,0) 4,9 -18,0 29 (57) 62 (43) 

Februar -2,2 (0,0) 7,2 -16,5 41 (38) 52 (69) 

Marts 2,8 (2,1) 17,7 -19,1 33 (46) 127 (110) 

April 7,0 (5,7) 22,4 -4,5 27 (41) 198 (162) 

Maj 9,4 (10,8) 24,9 -3,1 64 (48) 189 (209) 

Juni 13,9 (14,3) 28,3 2,2 52 (55) 248 (209) 

Juli 18,7 (15,6) 34,1 5,6 69 (66) 247 (196) 

August 16,2 (15,7) 26,4 3,6 124 (67) 151 (186) 

September 12,6 (12,7) 22,2 0,1 73 (73) 146 (128) 

Oktober 8,7 (9,1) 20,1 -4,4 85 (76) 109 (87) 

November 2,9 (4,7) 13,5 -11,8 91 (79) 58 (54) 

December -3,9 (1,6) 7,6 -23,0 40 (66) 81 (43) 

Året 7,0 (7,7) 34,1 -23,0 726 (712) 1.669 (1.495) 


helhed næstkoldeste og rekordsolrig 

december 2010. 

Der var underskud af nedbør, 

men rekord mht. største 

døgnnedbør i en december 

(74,6 millimeter). Gennemsnitstemperaturen 

for december 

2010 blev så lav som 

-3,9°C (rekord december 1981 

med -4,0°C), og soltimeantallet 

blev 81 timer. Vinterkulde 

med en del snefald dominerede 

hele måneden med en 

meget kortvarig mildning 

omkring en tredjedel henne i 

måneden og igen lige før årsskiftet. 

Antal frostdøgn blev 

30,7 døgn, hvilket er meget 

over normalen på 15 døgn 

og ny rekord. Det blev landsdækkende 

hvid jul i 2010 ligesom 

i 2009 og det er som 

nævnt første gang, DMI har 

registeret to landsdækkende 

hvide jule i træk. 

Ozonlaget over Danmark 2010 

Ozonlaget over Danmark var 

i perioden 1979-1993 (der eksisterer 

data fra 1979) udsat 

for en markant udtynding, 

som var karakteristisk for mellembreddegrader 

(se figur 2). 

I den periode var ozonlaget 

også påvirket markant i 1-2 

år efter store vulkanudbrud 

(El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 

1991). Siden midten af 

1990’erne er ozonlaget over 

Danmark imidlertid ikke ændret 

signifikant, men har varieret 

omkring en middelværdi 

på 327 DU (middelværdi for 

1993-2009). Middelværdien 

for 2010 afviger noget fra 

dette billede, da den er den 

højeste siden 1981, signifikant 

højere end middelværdien 

over årene 1993-2009, 

side 4 • Vejret, 127, maj 2011 

Figur 2. Ozonlaget over Danmark 1979-2010. I gennemsnit var ozonlagets 

tykkelse i 2010 over Danmark 348 DU, eller lidt over 1 % højere end 

gennemsnittet for årene 1979-1988 (343 DU). Middelværdien for 2010 

er den højeste siden 1981, signifikant højere end middelværdien over 

årene 1993-2009, og den største årlige middelværdi observeret af DMI 

(målinger fra før 1993 er satellitmålinger). Grafik: Paul Eriksen. DMI. 

Figur 3. Ozonlaget over København 2010. Ozonlagets tykkelse over 

Danmark svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 

DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne ”flyttes” 

ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de 

største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde 

store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel 

er ozonlaget forholdsvis ”tyndt” i højtryksvejr, og forholdsvis ”tykt” 

i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten 

med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København 

i 2010. Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 

1979-1988. Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én 

standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI.

og den største årlige middelværdi 

observeret af DMI. 

Målinger fra før 1993 er satellitmålinger. 

Kurven viser store udsving 

alt efter temperaturen i den 

arktiske stratosfære i vinter/ 

forår, hvor en forholdsvis høj 

temperatur i fx 1998, 1999 

og 2004 ikke gav anledning 

til synderlig ozonnedbrydning, 

mens en forholdsvis lav 

temperatur i fx 1995, 1996, 

1997 og 2000 gav markant 

ozonnedbrydning. Der er en 

generel forventning til, at 

de næste 10-20 år vil vise en 

tendens til et tykkere ozonlag. 

Ozonlaget forventes at 

være genoprettet omkring 

midten af dette århundrede 

som følge af Montreal-protokollens 

tiltag. 

Figur 3 viser ozonlagets 

tykkelse dag for dag over København 

for 2010. På grund 

af Danmarks ringe geografiske 

udstrækning kan ozonlaget 

over København tages 

som mål for ozonlaget over 

Danmark som helhed. De naturlige 

variationer er størst i 

vinter- og forårsmånederne 

og mindst i efteråret. 

Solrigt, men ellers meget 

normalt år i Tórshavn på 

Færøerne 

I Tórshavn på Færøerne endte 

2010 temperaturmæssigt 

lige under normalen. Gennemsnitstemperaturen 

for 

året som helhed blev på 6,3°C 

(normal 6,5°C). Ikke siden 

1999 har årsmiddeltemperaturen 

været under normalen. 

Dengang blev den 6,4°C. De 

mellemliggende år gemmer 

på hele 4 år i top 10. Det 

varmeste år er fra 2003 med 

7,7°C og det næstvarmeste år 

er 2009 med 7,6°C. Det koldeste 

år var 1892 med 4,9°C. 

Tórshavn’s officielt anerkendte 

temperaturmålinger 

går tilbage til 1890. Syv af året 

måneder i 2010 var varmere 

end normalt, mens fire var 

koldere. April var normal. 

Årets højeste temperatur 

16,2°C blev registreret den 4. 

august om eftermiddagen, 

mens årets laveste temperatur 

på -5,7°C blev registreret 

om dagen den 16. december. 

2010 slutter i øvrigt dekaden 

2001-2010, og temperaturtallene 

for Tórshavn viser, 

at denne dekade er den 

varmeste, siden målingerne 

startede. 

I 2010 faldt der 1.165 millimeter 

nedbør i Tórshavn. 

Det er 119 millimeter eller 

9 % under normalen, der er 

1.284 millimeter. Syv måneder 

var tørrere end normalt. 

De resterende måneder var 

alle vådere end normalt. 

Det blev et år med overskud 

af sol i Tórshavn, i alt 977 

soltimer (normal 840 timer). 

Alle måneder på nær de tre 

sommermåneder lå over normalen. 

De tre vintermåneder 

januar, februar og december 

blev rekordsolrige måneder. 

Rekordvarmt år i Grønland 

I Nuuk i Grønland blev 2010 

et rekordvarmt år. Årsmiddeltemperaturen 

blev på 2,6°C, 

hvilket er hele 4 grader varmere 

end normalt (normal 

-1,4°C). Samtlige måneder 

blev varmere end normalt. 

Maj, august, september, no- 

vember og december blev 

rekordvarme. 

Årets højeste temperatur 

på så højt som 22,8°C blev 

målt den 2. september om 

eftermiddagen. Det er den 

højeste temperatur målt i 

Nuuk i september måned siden 

de officielle anerkendte 

målinger startede i 1890. På 

samme tid blev der endda 

målt hele 24,9°C ved en station 

i Nuuk Lufthavn og det 

var ny grønlandsrekord for 

en september måned. Årets 

laveste temperatur i Nuuk på 

-15,6°C blev registreret den 1. 

marts formiddag. 

Rekordvarmen i Nuuk i 

2010 var slet ikke enestående, 

idet vejret i 2010 som helhed 

var rekord-varmt næsten 

overalt i Grønland, hvor DMI 

har målinger. Undtagelsen 

var Nordøstgrønland. Hvad 

angår de grønlandske stationer, 

DMI regelmæssigt publicerer, 

og som grafisk er vist i 

kapitel 9, endte 2010 med følgende 

rekord årsmiddeltemperaturer 

(normal 1961-90): 

Pituffik -7,9°C (-11,1°C), Upernavik 

-3,1°C (-7,2°C), Ilulissat 

-0,1°C (-5,0°C), Nuuk 2,6°C 

(-1,4°C) og Narsarsuaq 5,4°C 

(0,9°C). Tasiilaq 1,1°C (-1,7°C) 

endte som den anden varmeste. 

Danmarkshavn -11,3°C 

(-12,3°C) og Ittoqqortoormiit 

-5,4°C (-7,5°C) som ikke er 

vist på graferne, begge i det 

nordøstlige Grønland, endte 

derimod et stykke vej fra rekorden. 

2010 slutter i øvrigt en 

dekade 2001-2010, og temperaturtallene 

for de ovenfor 

nævnte stationer viser, at 

denne dekade er den varme- 


and sea surface temperatures using The year 2010 began with an El Niño event 

a finite number of observation sites, 

the way estimates are interpo- 

well established in the Pacific Ocean. This 

d between 

ste 

those 

overalt, 

sites. 

siden målingerne 

Data from 

0.6 

ECMWF startede. Interim Reanalysis (ERA) 

0.4 

0.2 

Global temperatures in 2010 

Note: The analysis is based on three independent datasets, maintained 

cate that 2010 Nedbørsmængden ranks as the world’s i Nuuk 

0.6 

0.0 

–0.2 by the Hadley Centre of the Meteorological Office, UK, and the Climatic 

nd warmest blev opgjort year, with til 732 the millimeter differ- Average global temperatures were estimated –0.4 Research Unit of the University of East Anglia (HadCRU) in the United 

to be 0.53°C ± 0.09°C above the 1961–1990 –0.6 

Kingdom, the National Climatic Data Center of the National Oceanic and 

e between mod it normalt and 2005 752 within millimeter, the annual average of 14°C. This makes 2010 Atmospheric 0 20 Administration 40 (NCDC–NOAA) 60 80 in 100 the United 120States, 

and 

0.4 

Rank 

tied for warmest year on record in records the Goddard Institute for Space Studies (GISS) operated by the National 

gin of uncertainty. dvs. 20 millimeter eller 3 % 

dating back to 1880. The 2010 nominal value Aeronautics and Space Administration (NASA) in the United States. 

under normalen. August var of +0.53°C ranks just ahead of those of 2005 

(+0.52°C) and 1998 (+0.51°C), although the 

decade meget 2001–2010 våd og was februar also sær- the 0.2 2010 

differences between the three years are not Major large-scale influences on the global 

2000–2009 

mest on record. deles tør. Temperatures I august kom over der statistically significant, due to uncertainties climate in 2010 

1990–1999 

mainly associated with sampling the Earth’s 

decade averaged 209 millimeter 0.46°C nedbør, above hvil- the 

1970–1989 

land and sea 

0.0 

surface temperatures using The year 2010 began with an El Niño event 

1950–1969 

ket gjorde den til den fjerde only a finite number of observation sites, well established in the Pacific Ocean. This 

–1990 mean, 0.21°C Figure warmer 1. Global ranked than 

1930–1949 

and the way estimates are interpo- 

vådeste august surface siden temperatures de of- 

1910–1929 

revious record decade lated between those sites. Data from 

for the warmest 1991–2000. 

1850–1909 

0.6 

ficielle anerkendte målinger the ECMWF Interim Reanalysis (ERA) 

0.4 

50 years. Inset shows 

0.2 

rn, 1991–2000 was warmer than –0.2 

indicate that 2010 ranks as the world’s 0.6 

0.0 

global ranked surface 

–0.2 

startede i 1890. I februar kom second warmest year, with the differ- 

–0.4 

ious decades, consistent temperatures from with 1880. a 

10 20 30 –0.6 40 50 

der kun 1,3 millimeter nedence 

between it and 2005 within the 

0 20 40 60 80 100 120 

The size of the bars 

0.4 

Rank 

-term warming trend. 

margin of uncertainty. 

Rank of hottest years to coldest 

indicates the 95 per 

bør, og det gjorde den til den 

cent confidence limits 

sjette tørreste februar siden The decade Figur 2001–2010 4. De 50 was varmeste also the globale 0.2temperaturanomalier 

ordnet i række- 

associated with each 

2010 

2000–2009 

year. Values are simple warmest følge. on record. Det lille Temperatures billede viser over samtlige år siden 1880. Størrelsen på søj- 

1990–1999 

de officielt anerkendte måthe 

decade averaged 0.46°C above the 

1970–1989 

area-weighted averages lerne indikerer usikkerheden for 0.0hvert 

år (95 % konfidensinterval). Det 

1950–1969 

for the whole year. 1961–1990 mean, 0.21°C warmer than 

1930–1949 

linger startede i 1890. er i øvrigt sådan, at pga. usikkerhederne 1910–1929 i bestemmelsen af den globale 

(Source: Met Office Hadley the previous record decade 1991–2000. 

1850–1909 

0.6 

Centre, UK, and Climatic In turn, temperatur, 1991–2000 was der warmer hovedsagligt than beror –0.2 på ”huller” i datadækningen, er det 

Research Unit, University of previous decades, consistent with a 

Årsrapport – Danmarks 

Met Office 

Klima 

Hadley ikke er Centre muligt statistisk and Climatic at skelne nøjagtigt Research 10 mellem 20Unit de 30 varmeste 40 år. 50 

East Anglia, United Kingdom) long-term warming trend. 

Rank of hottest years to coldest 

Kilde: Datasættet HadCRUT3 er fra Hadley Center, The Met Office og 

2010 NOAA National Climatic Climatic Research Data Unit, Center University of East Anglia, begge UK. 

0.4 I “Danmarks Klima 2010 med 

Figure NASA 2. Annual global Goddard Institute for Space Studies 

tillæg af Tórshavn, average temperature Færøerne 0.6 

anomalies (relative to 

Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit 

og Nuuk, Grønland” kan der 

1961–1990) from 1850 

NOAA National Climatic Data Center 

0.2 læses om vejrets to 2010 from the udvikling 

Hadley 

0.4 

NASA Goddard Institute for Space Studies 

Centre/CRU (HadCRUT3) 

henover året (black forskellige line and grey area, ste- 

representing mean and 

der i Danmark, i Tórshavn på 

95 per cent uncertainty 

Færøerne 0 og range), i Nuuk the NOAA på Grøn- 

National Climatic Data 

land. Rapporten, Center (red); der and the hedder 

DMI Teknisk NASA Rapport Goddard Institute 11-01 

– 0.2 

for Space Studies (blue) 

er tilgængelig (Source: på Met DMI’s Office Hadley Inter- 

0.2 

0 

– 0.2 

Centre, UK, and Climatic 

netsider (http://www.dmi. 

Research Unit, University of 

dk/dmi/tr11-01.pdf). 

East Anglia, United Kingdom) 

– 0.4 

– 0.4 

– 0.6 

2010 var bemærkelsesværdigt 

globalt set 

– 0.6 

Året 2010 var bemærkel- 

– 0.8 

1850 1900 

Year 

1950 2000 

sesværdigt, 2da 

den globale 

– 0.8 overfladetemperatur nåede 

rekordhøjder, værdier på 

Figur 5. De årlige temperaturanomalier (afvigelser) fra gennemsnittet 

1961-1990 fra alle tre institutioner HadCRU, NCDC og GISS. Data begynder 

i 1850 for HadCRU og i 1880 for NCDC og GISS. Det grå område 

samme 1850 niveau som i 1998 og 1900 repræsenterer usikkerheden 1950 i HadCRU data (95 % konfidensinterval). 2000 

Kilde: Met Office Hadley Centre, UK, and Climatic Research Unit, Uni- 

2005, og derved fortsætter 

Year 

versity of East Anglia, United Kingdom. 

den accelererende opvarmning, 

kloden har oplevet i 

løbet af de sidste 50 år. Året kant i visse regioner, i Nord- og omfattende klimaekstre- 

lukkede også det varmeste afrika og Den Arabiske Halvø, mer målt i flere dele af verden 

årti der er målt. I dette årti Sydasien og Arktis. 

i 2010 med betydelige socio- 

var opvarmningen mest mar- Desuden blev mere udtalte økonomiske konsekvenser. 

Anomaly (°C) relative to 1961–1990 


Temperature difference (°C) 

from 1961–1990 average 

Anomaly (°C) relative to 1961–1990 

2010 

2005 

1998 

2003 

2002 

2009 

2006 

2007 

2004 

2001 

2008 

1997 

1995 

1999 

1990 

2000 

1991 

1988 

1987 

Temperature difference (°C) 

from 1961–1990 average 

1983 

1996 

1994 

1981 

1989 

1944 

1980 

1993 

1992 

1973 

1941 

1977 

1986 

1979 

1953 

1943 

1940 

1938 

1984 

1982 

1969 

1963 

1958 

1945 

1962 

1961 

1942 

1939 

1937 

1985 

1957 

2010 

2005 

1998 

2003 

2002 

2009 

2006 

2007 

2004 

2001 

2008 

1997 

1995 

1999 

1990 

2000 

1991 

1988 

1987 

1983 

1996 

1994 

1981 

1989 

1944 

1980 

1993 

1992 

1973 

1941 

1977 

1986 

1979 

1953 

1943 

1940 

1938 

1984 

1982 

1969 

1963 

1958 

1945 

1962 

1961 

1942 

1939 

1937 

1985 

1957

the 

iña 

me 

the 

the 

of 

se 

ern 

hly 

er, 

17. 

ilar 

ery 

as 

as 

lso 

the 

an 

iña 

lly 

O) 

n a 

onere 

ost 

rd. 

se 

nly 

2001–2010 

1991–2000 

14.25 

14.46 

Figure 3. Decadal global 

institutterne. Fx mangler der 

average målinger combined over dele af Afrika, 

1981–1990 

14.12 

land-ocean i Amazonas-området, surface i ørke- 

1971–1980 

13.95 

temperature ner og i Arktis (°C), samt Antarktis. 

1961–1970 

13.90 

combining Specielt three i Arktis global er der kun få 

1951–1960 

1941–1950 

1931–1940 

1921–1930 

1911–1920 

1901–1910 

1891–1900 

1881–1890 

13.75 

13.64 

13.60 

13.70 

13.70 

13.89 

13.92 

13.89 

Average 1961–1990 

temperature målestationer, datasets fordi der er 

store områder, hvor der ikke 

(Source: Met Office Hadley 

er land. HadCRU vælger ikke 

Centre, at interpolere UK, and Climatic i regionerne 

Research uden Unit, data, University og GISS of fylder 

East disse Anglia, ”huller” United Kingdom) ud med observationer 

fra de nærmeste 

landstationer. NCDCs 

1850 1850 1900 1900 1950 1950 2000 fremgang er en mellemting 

Global temperature (°C) 

i forhold til HadCRU og GISS. 

Figur 6. Tiårs gennemsnit for globale årlige land-ocean temperaturer 

beregnet ud fra et kombineret datasæt fra a) Hadley Center, The Met 

Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK og 

slightly b) National less Climatic extreme Data Center than NOAA, those USA. (Kilde: recorded Met Office the Hadley 

previous Centre, England, winter. og Climatic The Research Antarctic Unit, Oscillation, University of East also Anglia, 

begge UK) 

known as the Southern Annular Mode, was in 

Alle tre metoder indeholder 

usikkerheder: Når HadCRU 

ikke foretager nogen form 

for interpolering, antager de, 

at opvarmningen i Arktis er 

lige så stor som gennemsnit- 

positive Især var oversvømmelserne mode for most i of er, the trods year, minimale reaching forskelle, 

Pakistan og Australien samt enige om, at 2010 var meget 

its highest monthly values since 1989 in July 

den ekstremt varme sommer varmt. Og i det globale bil- 

and i Rusland August. blandt de mest belede betyder det ikke noget, 

tet af, hvor der er stationer. 

Men satellitobservationer 

viser tydeligt, at opvarmningen 

derfor undervurdemærkelsesværdigeklimaeks- 

at Danmark var koldt. 

res på grund af den meget 

tremer i løbet af året. 

Kombineret er den gen- voldsomme tilbagetrækning 

Regional temperatures 

Globalt set blev 2010 

nemsnitlige globale temperatur 

for 2010 blevet udreg- 

af arktisk havis de senere år. 

Modsat HadCRU overvurde- 

usædvanlig varm 

net til 0,53°C ± 0,09°C over 

For Kloden both havde the igen northern hedetur hemisphere det årlige and gennemsnit Africa, for 

2010 i 2010, was og året the blev warmest usæd- year perioden on record. 1961-1990 It was (omrer 

GISS muligvis opvarmningen. 

At der kigges på alle tre 

analyser er derfor ikke et tegn 

also vanligt the varmt. warmest Så langt er year alle on kring record 14°C). for Dette six gør sub2010 

på usikkerhed, men hjælper 

regions: enige. Det viser West tal fra Africa, de tre the til det Saharan/Arabian 

varmeste år i de sam- 

region, 

førende institutioner, 

the Mediterranean, 

som på lede 

South 

optegnelser, 

Asia, Central/ 

der går til- 

en forskningsmæssig bagbage til 1880. 2010-værdien 

til at vurdere, hvor stor effekten 

af opvarmningen i 

de arktiske områder faktisk 

grund løbende indsamler 0,53°C rækker lige foran 2005 er. Årtiet 2001-2010 var det 

data om og beregner den (0,52°C) og 1998 (0,51°C), selv varmeste nogensinde. I gen- 

globale temperaturudvik- om forskellene mellem de Figure nemsnit 4. Global var land temperaturerne 

ling. Det drejer sig om Hadley 

Centre/Climate Research 

Unit (HadCRU) ved Hadley 

Centre, Exeter og University 

of East Anglia i Storbritan- 

tre år ikke er statistisk signi- surface for årtiet and sea 0,46°C surface over 1961fikant. 

temperature 

1990 gennemsnittet. 

anomalies 

Det er 

Udregningen af den glo- 0,21°C varmere end den for- 

(°C) for 2010, relative to 

bale temperatur fra de tre rige varmeste årti 1991-2000. 

institutter er som sagt ikke 1961–1990 Til gengæld var 1991-2000 så 

nien, National Climatic Data helt ens. De meget små for- (Source: varmere Met Office end de Hadley foregående 

Center (NCDC) i Asheville, skelle på få hundrededele Centre, årtier, UK, and i overensstemmelse 

Climatic 

USA og NASA Goddard Institute 

for Space Studies (GISS) 

i New York, USA. De tre centre 

ºC skyldes først og frem- Research med Unit, den University langsigtede of opmest, 

at regioner uden data varmningstendens (se figur 

East Anglia, United Kingdom) 

håndteres forskelligt blandt 6). 

Decade 


Alaska 

Third driest January since 

records began in 1918 

Eastern North Pacific 

hurricane season 

Below average activity 

8 storms, 3 hurricanes 

Lowest number of named storms 

and hurricanes since reliable 

records began in 1971; third 

lowest Accumulated Cyclone 

Energy (ACE) on record, 

behind 2007 and 1977 

Hurricane Celia (June) 

Maximum winds 260 km/h 

Second strongest June storm 

on record and second known 

Category 5 hurricane to 

develop during June 

El Niño–Southern Oscillation (ENSO) 

ENSO began 2010 in a warm phase (El Niño), transitioning 

to a cold phase (La Niña) by July 2010. 

Tropical cyclone category 


Canada 

Warmest year since national records began in 1948; warmest 

and driest winter (December 2009–February 2010), warmest 

spring (March–May), third warmest summer (June–August) and 

second warmest autumn (September–November) on record 

United States of America 

Coolest winter (December 2009–February 2010) 

since 1984/1985. Early in the year, a series of 

strong winter storms brought heavy snow and 

blizzard conditions to much of the country; 

several seasonal records were broken. 

Mexico 

Wettest July 

since 1941; driest 

October since 1948 

Tropical Storm Agatha (May) 


Brought heavy rains to parts of Central 

America; triggered floods and landslides; 

responsible for nearly 320 fatalities 

Peru 

Heavy rainfall caused floods 

and landslides, affecting nearly 

62 000 people (January). 

Hurricane, cyclone and typhoon are different terms for 

the same weather phenomenon that is accompanied by 

torrential rain and maximum sustained wind speeds (near 

centre) exceeding 119 kilometres per hour. Such a weather 

phenomenon is referred to by the following name depending 

on the region: 

• Hurricane: Western North Atlantic, central and eastern 

North Pacific, Caribbean Sea and Gulf of Mexico; 

• Typhoon: Western North Pacific; 

• Cyclone: Bay of Bengal and Arabian Sea; 

• Severe tropical cyclone: Western South Pacific and 

South-East Indian Ocean; 

• Tropical cyclone: South-West Indian Ocean. 

Stor skala fænomeners 

indflydelse på det globale 

klima i 2010 

År 2010 begyndte med El 

Niño i Stillehavet. Denne 

klingede hurtigt af i de første 

måneder af året, og en hurtig 

overgang til La Niña var en 

4 

realitet. Denne var etableret 

i august. Ved udgangen af 

2010 bedømtes La Niña’en 

til at være den stærkeste siden 

midten af 1970’erne, og 

Hurricane Alex (June) 


First June hurricane in the 

Atlantic basin since 1995; 

strongest June hurricane 

since 1966 

Caribbean 

Record drought in several Caribbean 

countries in late 2009 through early 2010 

South-West Asia and Greenland/Arctic Canada, 

with records broken by nearly a degree in 

some places. Below-average temperatures on 

land were limited in spatial extent, with the 

most significant areas covering western and 

central Siberia, northern and central Australia, 

parts of Northern Europe, the south-eastern 

United States, and an area centred on Beijing 

in north-eastern China. 

Coolest winter (December–February) since 

1962/1963; coolest year since 1986 

Cyclonic Depression Xynthia 

Hurricane force winds and heavy rain in 

parts of coastal western Europe (February); 

worst storm in the region since 1999 

Atlantic hurricane season 

Above average activity 

19 storms, 12 hurricanes 

Highest number of named 

storms and hurricanes since 

record-setting 2005 season 

Colombia 

Heavy rain triggered deadly floods and 

landslides, affecting nearly 2 million people 

and claiming 47 lives; heaviest rainfall since 

records began in 1969 (December) 

Brazil 

Worst drought in four decades in north 

and west Amazonia; Rio Negro dropped 

to its lowest level of 13.6 m since 

record-keeping began in 1902. 

Southern South America 

Frigid polar air affected parts of 

southern South America (July); 

minimum temperature of –1.5°C 

lowest reported in Buenos Aires in 

a decade; 8°C coolest temperature 

recorded in Lima in 46 years 

blandt de fem stærkeste i 

det sidste århundrede. Den 

atmosfæriske konsekvens 

var, at ”Southern Oscillation 

Index” nåede de højeste månedlige 

værdier siden 1973 i 

september og december, og 

det højeste seks måneders 

gennemsnit siden 1917. El 

Niño til La Niña overgangen i 

2010 svarer til, hvad der skete 

i 1998, et andet meget varmt 

året, selvom El Niño var sva- 

Arctic Sea-ice Extent 

Third lowest extent on record during its melt season, behind 2007 

(lowest) and 2008 (second lowest); reached its fifth least sea-ice 

extent during its annual expansion since records began in 1979 

Brazil 

In Rio de Janiero, 279 mm 

of rain fell in a 24-hour 

period (4–5 April), the 

heaviest rainfall event 

recorded in 48 years. 

Norway 

Coolest year since 1985 

United Kingdom 

Coolest winter (December–February) since 1978/1979; 

coolest year since 1986; coolest December in 100 years 

Ireland 

Germany 

Coolest Decembe 

since 1969; fourth 

coolest Decembe 

since national 

records began 

in 1881 

France 

Heavy rain from storms in 

south-east (June), leading 

to worst floods since 1827 

Egypt and Israel 

Heavy rain led to 

worst floods in over 

a decade (January). 

Western Africa 

Parts of western Africa were 

hard hit by heavy rainfall 

(August), destroying 

thousands of homes 

and affecting nearly 

200 000 people. 

Global tropical cyclone activity 

Well below average activity 

67 storms 

34 hurricanes/typhoons/cyclones 

22 “major” hurricanes/typhoons/cyclones 

Ocean temperatures were below average in 

the eastern gere, Pacific, og La associated Niña stærkere with the devel- i 

opment 2010, of La end Niña, det but were var tilfældet above average i 

in most 1998. other regions. The tropical Atlantic 

was especially warm, with a large part of the 

Det østlige tropiske In- 

region experiencing its highest sea surface 

temperatures diske Ocean on record. var Sea også surface sigtemperaturesnifikant in the region varmere surrounding end gen- Australia 

were also the highest on record. 

nemsnittet i løbet af andet 

halvår af 2010, i modsætning 

til den tidligere La Niña begivenhed 

i 2007/2008, hvor 

det generelt var koldere end 

gennemsnittet. Den Arktiske 

Oscillation (AO) og Den

Finland Finland 

Coolest Coolest year as year well as well winter as (December winter (December 2009–February 2009–February 2010) since 2010) 1987; since new 1987; new 

national national temperature temperature record set record on 29 set July on 29 (37.2°C), July (37.2°C), surpassing surpassing previous previous record record 

set in 1914 set in by 1914 1.3°C; by warmest 1.3°C; warmest decade decade (2001–2010) (2001–2010) since records since records began in began 1840s in 1840s 

Russian Russian Federation Federation 

High temperatures High temperatures in west in during west June during and June July; and highest July; highest temperature temperature ever recorded ever recorded 

(38.2°C) (38.2°C) in Moscow in Moscow (previous (previous record set record 91 years set 91 ago); years extreme ago); extreme warmth warmth 

exacerbated exacerbated drought drought conditions, conditions, resulting resulting in worst in drought worst drought since 1972; since 1972; 

June–August June–August warmest warmest such period such over period 130-year over 130-year historical historical record record Mongolia Mongolia 

Cooler than Cooler average than average temperatures temperatures during first during first 

Pakistan Pakistan 

four months four months of the year; of the January–April year; January–April average average 

r 

Heavy monsoon Heavy monsoon rainfall rainfall 

temperatures temperatures were 2–5°C were below 2–5°C average below average 

caused caused extreme extreme flooding flooding 

r 

Japan Japan 

across across parts of parts Pakistan of Pakistan 

Warmest Warmest summer summer (June–August) (June–August) since since 

(July); worst (July); floods worst floods 

China China 

national national records records began in began 1898 in 1898 

since 1929, since affecting 1929, affecting Warmest Warmest summer summer (June–August) (June–August) 

2.5 million 2.5 people million people since 1961; since record 1961; rainfall record during rainfall during 

Western Western North Pacific North Pacific 

Pakistan Pakistan 

August August in south-east, in south-east, causing causing rivers rivers Typhoon Typhoon Kompasu Kompasu (August) (August) typhoon typhoon season season 

New all-time New all-time temperature temperature record record to breach to breach their banks; their flooding banks; flooding worst worst 

Maximum Maximum winds 185 winds km/h 185 km/h Below average Below average activity activity 

of 53.5°C of 53.5°C for Pakistan for Pakistan recorded recorded in region in in region over a in decade over a decade 

Strongest Strongest typhoon typhoon to hit Seoul to hit Seoul 14 storms, 14 7 storms, typhoons 7 typhoons 

at Mohenjo at Mohenjo Daro on Daro 26 May; on 26 May; India 

in 15 years 

India 

in 15 years 

Bangladesh Bangladesh 

warmest warmest in Asia in since Asia 1942 since 1942 Warmest Warmest year year Driest monsoon Driest monsoon 

Typhoon Typhoon Megi (October) Megi (October) 

since national since national season season since 1994 since 1994 

Maximum Maximum winds 290 winds km/h 290 km/h 

records records began began 

Most powerful Most powerful tropical cyclone tropical cyclone in the world in the since world 2005 since 2005 

in 1901in 

1901 

and strongest and strongest in the Western in the Western North Pacific North since Pacific 1983 since 1983 

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Phet (May) Phet (May) 

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Giri (October) Giri (October) 



Second Second strongest strongest storm ever storm to ever develop to develop in the in the Most destructive Most destructive cyclone cyclone in terms in of terms wind and of wind storm and surge storm surge 

Arabian Arabian Sea after Sea Tropical after Tropical Cyclone Cyclone Guno in Guno in damage damage in 2010; in over 2010; 150 over fatalities 150 fatalities in Myanmar 

Guam 

in Myanmar 

Guam 

2007, causing 2007, causing major floods major and floods landslides and landslides 

Worst drought Worst drought since 1998 since 1998 

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Laila (May) Laila (May) 

Sri Lanka 

during January–May 

Sri Lanka 

Maximum 

during January–May 

Maximum winds 120 winds km/h 120 km/h 

Monsoonal Monsoonal rains and rains rain and bands rain from bands from First May First storm May to storm affect to south-eastern affect south-eastern India in two India decades in two decades 

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Laila led Laila to the led worst to the worst 

Kenya Kenya floods in floods 50 years in 50 (May). years Copious (May). Copious rain and rain floods Tropical 

and floods Tropical cyclones cyclones – Australian – Australian region region 

Weeks Tropical 

Weeks of heavy of heavy 

For the first time since reliable record-keeping 

Tropical Cyclone Cyclone Tomas Tomas (March) 

during December For the first time since reliable record-keeping 

(March) 

during December damaged damaged about 8 about 000 homes 8 000 homes 

rainfall Maximum 

rainfall triggered triggered 

began in began the 1960s, in the no 1960s, tropical no cyclones tropical cyclones were were 

Maximum winds 215 winds km/h 

and affected 215 km/h 

and affected more than more 350 than 000 350 people. 000 people. 

floods and 

Most intense 

floods and 

reported reported in the Australian in the Australian region during region February. during February. Most tropical intense cyclone tropical to cyclone make to make 

mudslides; mudslides; worst worst 

North North Indian Indian Ocean 

landfall in 

Ocean 

landfall Fiji since in Fiji Cyclone since Cyclone Bebe Bebe 

floods in floods more in more 

cyclone cyclone season 

in 1972 

season 

in 1972 

than a decade than a decade 

Above Above average average activity activity 

4 storms, 4 storms, 2 cyclones 

Australia 

2 cyclones 

Australia 

Wettest Wettest year since year 2000 since and 2000 third 

Tropical 

and third 

Tropical Cyclone Cyclone Ului (March) Ului (March) 

wettest wettest year since year records since records began in began 1900; in wettest 

Maximum 

1900; wettest 

Maximum winds 260 winds km/h 260 km/h 

South South Indian Indian Ocean Ocean 

Intensified from a tropical storm to an equivalent 

Tropical Tropical Storm Storm Hubert 

spring (September–November) 

Hubert 

spring (September–November) 

on record 

on 

across 

Intensified from a tropical storm to an equivalent 

record across 

cyclone cyclone season season Australia 

Australia 

as a whole; 

as a 

widespread 

whole; widespread 

floods across 

floods 

the 

Category 

across the 

Category 

5 hurricane 

5 hurricane 

within 24 

within 

hours, 

24 

tying 

hours, tying 

(March) (March) 

Below Below average average activity 

Hurricane 

activity 

Hurricane 

Wilma (Altantic) 

Wilma (Altantic) 

for the fastest 

for the fastest 

Maximum 

Maximum 

winds 65 

winds 

km/h 

north-east 

65 km/h 11 storms, 

north-east 

from weeks 

from 

of 

weeks 

heavy 

of 

rain 

heavy 

in December, 

rain in December, 

11 storms, 

5 cyclones 

intensification 

5 cyclones 

intensification 

of a tropical 

of a 

system 

tropical system 

Torrential 

Torrential 

rain and 

rain 

floods 

the worst 

and floods 

the 

in 

worst 

Queensland, 

in Queensland, 

where 16 

where 

fatalities 

16 fatalities 

were 

were 

caused 

caused 

10 fatalities; 

reported 

10 fatalities; 

reported 

and nearly 

and 

200 

nearly 

000 

200 

people 

000 

were 

people 

affected; 

were affected; 

38 000 

38 

people 

000 people 

were left 

most significant 

were left 

most significant 

floods since 

floods 

the 

since 

1970s 

the 1970s 

homeless. 

homeless. 

Tropical 

Tropical 

Cyclone 

Cyclone 

Edzani 

Edzani 

(January) 

(January) 

Maximum South 

Maximum 

winds 220 

winds 

km/h 

220 km/h 

South Pacific Pacific tropical tropical 

One of the four strongest cylones 

cyclone 

One of the four strongest cylones 

cyclone 

season 

season 

to form during 2010 

Below average 

to form during 2010 

Below average 

activity 

activity 

11 storms, 5 cyclones 

11 storms, 5 cyclones 

Antarctic Sea-ice Extent 

Antarctic Sea-ice Extent 

Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached 

Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached 

its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during 

its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during 

its annual expansion since records began in 1979. 

its annual expansion since records began in 1979. 

Africa and the Arabian Peninsula 

The Nordatlantiske year was exceptionally Oscillation warm in most of 

Africa (NAO) and var southern i en Asia, negativ as far fase east as the 

Indian subcontinent. Temperatures averaged 

over det Africa meste were af 1.29°C året, above specielt the long-term 

average, gennem breaking den nordlige the previous halvrecord 

by 

0.35°C. kugle Continental vinter 2009/2010, monthly der anomalies 

exceeded +1.5°C in each of the five months 

udviste den stærkeste ne- 

from December 2009 to April 2010, peaking 

gative sæsonbestemte AO/ 

NAO nogensinde registreret. 

Året sluttede også i en stærkt 

negativ fase i slutningen af 

2010 med december 2010 

værdier kun lidt mindre ekstreme 

end i den foregående 

at +2.12°C in February; the previous largest 

monthly anomaly on record was +1.44°C in 

April 1998. All twelve months of 2010 were 

at least 0.7°C above normal. While temperatures 

were well above average throughout 

Africa, they were especially exceptional in 

the northern half of the continent (extending 

into the Arabian Peninsula), where the 

Saharan/Arabian region was 2.22°C above 

vinter. Den antarktiske Oscillation 

var i en positiv tilstand 

det meste af året og nåede i 

juli og august de højeste månedlige 

værdier siden 1989. 

Signifikante klimaafvigelser og 

episoder i 2010 

På kortet side 8-9 kan de mest 

signifikante klima-afvigelser 

og episoder i 2010 - set med 

globale briller - aflæses. Figuren 

er produceret af National 

Figure 5. Significant 

climate anomalies and 

events in 2010 

(Source: National Climatic 

Data Center, NOAA, United 

States) 

Climatic Data Center, NOAA, 

USA. Ifølge eksperterne er 

det meget sandsynligt, at 

frekvens og varighed af ekstremt 

vejr såsom hedebølger, 

tørke og oversvømmelser er 

på vej til at ændres på grund 

klimaændringer. 

Temperaturen set regionalt 

For både den nordlige halvkugle 

og Afrika var 2010 det 

varmeste år registreret. Det 

Vejret, 127, maj 2011 • side 9 

5

They returned to a strongly negative phase 

in late 2010 with December 2010 values only 

90N 

60N 

30N 

0 

30S 

60S 

var også det varmeste år i 

seks mindre regioner: Vestafrika, 

Sahara/Arabiske region, 

Middelhavsområdet, 

Sydasien, Central/Sydvest 

Asien og Grønland/Arktisk 

Canada, med rekorder slået 

med næsten en grad nogle 

steder. Områder med temperaturer 

under gennemsnittet 

på landjorden var i undertal. 

Af dem kan nævnes det vestlige 

og centrale Sibirien, det 

nordlige og centrale Australien, 

dele af Nordeuropa, det 

sydøstlige USA samt et område 

centreret omkring Peking 

i nordøstlige Kina som 

de mest udtalte. 

Havtemperaturerne lå under 

gennemsnittet i det østlige 

Stillehav på grund af udviklingen 

af La Niña, men var 

over gennemsnittet de fleste 

andre steder. Det tropiske At- 


lanterhav var specielt varmt, 

og en stor del af denne region 

oplevede de højeste 

havoverfladetemperaturer 

nogensinde registreret. Havoverfladetemperaturerne 

omkring Australien var også 

de højeste registreret. 

Afrika og Den Arabiske Halvø 

2010 var usædvanlig varm i 

det meste af Afrika og Asien. 

Afrika som helhed havde 

gennemsnitstemperaturer 

på 1,29°C over langtidsnormalen, 

hvilket slår den tidligere 

rekord med 0,35°C. 

De månedlige anomalier for 

Afrika (afvigelse fra middel) 

var alle over 1,5°C i hver af 

de fem måneder fra december 

2009 til april 2010 med 

et maksimum på 2,12°C i februar. 

Den forrige største månedlige 

anomali var 1,44°C i 

regions: West Africa, the Saharan/Arabian 

region, the Mediterranean, South Asia, Central/ 

90S 

180 120W 60W 0 60E 120E 180 

–10 –5 –3 –1 –0.5 –0.2 0 0.2 0.5 1 3 5 10 

Figur 7. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden 1961-90 for året 2010. Kilde: 

Datasættet HadCRUT3 fra Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East 

Anglia, begge UK. 

april 1998. Samtidig var alle 

tolv måneder i 2010 mindst 

0,7°C over normalen. 

Mens temperaturerne 

var et godt stykke over gennemsnittet 

i hele Afrika, var 

de dog specielt usædvanlige 

i den nordlige halvdel 

af kontinentet, rækkende 

ind over den arabiske halvø. 

Sahara/ arabiske region var 

således 2,22°C over normal, 

hele 0,89°C over den tidligere 

rekord, og den største 

årlige anomali nogensinde 

registreret for en mindre 

region udenfor Arktis. Middelhavsområdet 

havde også 

sit varmeste år registreret. I 

Tunesien tangerede 2010 

den tidligere rekord. 

Den senere tids opvarmning 

har været særlig udtalt 

i Afrika. Temperaturer for 

årtiet 2001-2010 årti har i 

Figure 

surfac 

tempe 

(°C) fo 

1961–1 

(Source 

Centre, 

Researc 

East An

gennemsnit været 0,85°C 

over normalen. Det er 0,49°C 

varmere end nogen af de 

tidligere årtier, og de fem 

varmeste år for kontinentet 

har alle optrådt siden 2003. 

Østafrika, som aldrig havde 

haft et år så meget som 1°C 

over normalen før 2003, har 

nu haft det sådan otte år i 

træk siden! 

Asien og Stillehavsområdet 

De meget varme forhold i 

Afrika og Den Arabiske Halvø 

fandt man også nordpå og 

østpå ind i det sydlige og centrale 

Asien. I Indien og Tyrkiet 

blev 2010 det varmeste år registreret, 

ligesom i de sydlige 

og sydvestlige samt centrale 

asiatiske regioner. 

Længere mod syd havde 

Sydøstasien sit andet varmeste 

år registreret, efter 1998. 

Temperaturerne i området 

var mere end en grad over 

normalen i første halvdel af 

året, men vendte tilbage tættere 

på gennemsnittet senere 

på året, da El Niño’en, stærkt 

forbundet med høje temperaturer 

i regionen, skiftede til 

en stærk La Niña. 

De fleste dele af det nordlige 

og østlige Asien var varmere 

end gennemsnittet i 

2010, bortset fra dele af det 

vestlige og centrale Sibirien. 

Årlige temperaturer her var 

således for det meste normale, 

med en meget varm 

sommer, der delvist blev opvejet 

af nær gennemsnitlige 

forhold tidligt og sent på 

året. 

Sommeren 2010 var Asiens 

varmeste registreret, dog 

kun meget lidt varmere end 

den tidligere rekord fra 1998. 

Kina, Japan og Rusland havde 

alle deres varmeste somre registreret, 

specielt var det meget 

varmt i den russiske del af 

Fjernøsten. 

Australien, der var påvirket 

af våde forhold gennem 

det meste af året, havde sit 

koldeste år siden 2001, med 

temperaturer under gennemsnittet 

i store dele af det 

centrale og østlige indland. 

De tropiske nordlige kystområder 

havde dog det varmeste 

år registreret. New Zealand 

havde sit femtevarmeste år 

registreret, og rekorder blev 

slået lokalt på den sydlige ø 

og omkring Auckland. 

Europa 

Året 2010 var karakteriseret 

af en bred vifte af forhold i 

Europa. Temperaturerne 

var under gennemsnittet i 

mange dele af det nordlige 

og vestlige Europa, hvor det 

ganske udbredt var det koldeste 

år siden i det mindste 

1996. Norge havde sit koldeste 

år siden 1985 og Storbritannien 

samt Irland siden 

1986, mens andre lande som 

Sverige, Finland, Holland, 

Tyskland, Frankrig, Danmark 

og Letland havde sit koldeste 

år siden 1996. I den anden 

ende af skalaen havde mange 

dele af det sydøstlige Europa 

årsmiddeltemperaturer på 

1-3°C over normalen. I Tyrkiet 

var 2010 det varmeste år 

registreret, og i Athen, Grækenland 

var det det varmeste 

år siden 1897. Det var også 

et varmt år på de høje breddegrader 

i Nordatlanten. På 

Svalbard/Norge blev der re- 

gistreret 2,5°C over normalen 

og i Reykjavik på Island 1,6°C 

over normalen, det andet 

varmeste år registeret. 

Europa nord for Alperne 

var koldt både tidligt og 

sent på året, med udbredt 

mangel på normale vestlige 

vindretninger i vinterperioderne 

(i forbindelse med 

den ekstreme negative fase 

af Den Nordatlantiske Oscillation 

NAO), så kold kontinental 

luft kunne dominere 

så langt som til kontinentets 

vestlige udkant. De mest 

usædvanlige forhold i vinteren 

2009/2010 optrådte i 

den vestligste del af Europa, 

hvor både Irland og Skotland 

oplevede deres koldeste vinter 

siden 1962/1963. Mange 

andre dele af det nordlige 

og centrale Europa havde 

deres koldeste vinter siden 

1978/1979, 1986/1987 eller 

1995/1996. Der var dog stadig 

et stykke ned til mange 

vintre i 1960’erne og tidligere. 

Mange af de samme områder 

oplevede sidst på året i december 

endda endnu større 

temperatur anomalier. 

Sommeren var usædvanlig 

varm over det meste af 

Europa og var den varmeste 

i gennemsnit registreret 

over kontinentet. Den tidligere 

rekord sat i 2003 blev 

slået med 0,62°C. De mest 

ekstreme forhold optrådte 

i det vestlige Rusland, men 

sommertemperaturerne var 

generelt over gennemsnittet 

på næsten hele kontinentet. 

Især juli var varm og slog den 

tidligere kontinentale rekord 

med næsten en grad. Temperaturerne 

i denne måned var 


ean 

nomalies 

all occurred The summer since was 2003. unusually East Africa, hot over which most 

had of never Europe had and a year was as much the hottest as 1°C on above record Australia, Further influenced south, by temperatures wet conditions were through relatively 

normal averaged prior to over 2003, the has continent, now reached breaking this the much close of the to year, average had through its coolest most year parts since of the 

threshold in eight successive years. 

2001, with temperatures below average 

°C 

< -7.0 

–6.9 – –6.5 

Asia and the Pacific 

°C 

–6.4 – –6.0 

–5.9 – –5.5 

The very < -7.0 warm –5.4 – conditions –5.0 in Africa and the 

through much of the central and eastern interior, 

although they were well above average 

near the tropical coast with some northern 

–6.9 – –6.5 –4.9 – –4.5 

Arabian –6.4 Peninsula – –6.0 –4.4 – –4.0extended 

northwards and 

–5.9 – –5.5 –3.9 – –3.5 

–5.4 – –5.0 –3.4 – –3.0 

eastwards –4.9 – –4.5into 

–2.9 aouthern – –2.5 and central Asia as 

–4.4 – –4.0 –2.4 – –2.0 

far east –3.9as 

– –3.5 the –1.9 Indian – –1.5 subcontinent. India and 

–3.4 – –3.0 –1.4 – –1.0 

–2.9 – –2.5 

Turkey –0.9 – –0.5 

–2.4 had – –2.0 their hottest years on record, as 

–0.5 – 0.0 

–1.9 – –1.5 0.0 – 0.5 

did the –1.4 broader – –1.0 

0.5 south – 1.0 and south-west/central 

–0.9 – –0.5 

1.1 – 1.5 

–0.5 – 0.0 

Asian regions. 1.6 – 2.0 

0.0 – 0.5 

2.1 – 2.5 

0.5 – 1.0 

2.6 – 3.0 

1.1 – 1.5 

3.1 – 3.5 

1.6 – 2.0 

2.1 – 2.5 

3.6 – 4.0 

Further south, 2.6 – 3.0 

4.1 South-East – 4.5 Asia had its sec- 

3.1 – 3.5 

4.6 – 5.0 

ond hottest 3.6 – 4.0 year 5.1 – 5.5on 

record, behind 1998. 

4.1 – 4.5 5.6 – 6.0 

Temperatures 4.6 – 5.0 6.1in 

– that 6.5 region were more than 

5.1 – 5.5 6.6 – 7.0 

5.6 – 6.0 7.1 – 7.5 

a degree 6.1 – above 6.5 7.6 – normal 8.0 in the first half of the 

6.6 – 7.0 8.1 – 8.5 

year but 7.1 returned – 7.5 8.6 – 9.0 closer to average later in the 

locations having their hottest year on record. 

New Zealand had its fifth-warmest year on 

record and records were set locally in the 

South Island and around Auckland. 

Europe 

The year saw a wide range of conditions in 

Europe. Temperatures were below average in 

many parts of northern and western Europe, 

where it was widely the coldest year since at 

least 1996. Norway had its coldest year since 

1985 and the United Kingdom and Ireland 

7.6 – 8.0 9.1 – 9.5 

8.1 – 8.5 9.6 – 10.0 

year as El Niño conditions, strongly associ- 

8.6 – 9.0 10.1 – 10.5 

9.1 – 9.5 10.6 – 11.0 

ated with 9.6 – 10.0 high 11.1 – temperatures 11.5 

in the region, 

their coldest since 1986, while other countries 

with annual mean temperatures below the 

10.1 – 10.5 11.6 – 12.0 

transitioned 10.6 – 11.0 to 12.1a 

– 12.5 strong La Niña. 

long-term average (most of them for the first 

11.1 – 11.5 

11.6 – 12.0 

12.1 – 12.5 

12.6 – 13.0 

13.0 – 13.5 

> 13.5 

(left) 

9– 

and (right) 

0 

egional 

°C °C 

urope) 

< –4 

–4 

–4 – –3 

e Centre 

–3 

–3 – –2 

–2 

itoring, 

–2 – –1 

–1 

erdienst, 

–1 – 0 0 

0 – 1 1 

< –4 

1 – 2 2 – 3 

3 – 4 

2 – 3 

> 4 

3 – 4 

> 4 

12.6 – 13.0 

13.0 – 13.5 

> 13.5 

– –3 

– –2 

– –1 

– 0 

– 1 

– 2 

Figur 8. Temperaturens afvigelse fra normal (1961-90) over Europa. 

Øverst: December 2009. Nederst December 2009 – februar 2010. 

Kilde: Deutscher Wetterdienst, Tyskland. 

mindst 1°C over normalen 

næsten overalt, undtagen 

i Storbritannien, Irland og 

dele af Bulgarien. 

Nordamerika og Grønland 

Det var et usædvanligt varmt 

år i det nordlige Nordamerika, 

især i Arktis. Det var Canadas 

varmeste år registreret med 

temperaturer i gennemsnit 

3,0°C over 1961-1990 normalen. 

Både vinter og forår 

blev også landets varmeste 

nogensinde. De årlige anomalier 

blev +5°C omkring 

den nordlige del af Hudson 

Bay, og den årlige gennemsnitstemperatur 

på -4,3°C 

ved Iqaluit, på Baffin Island, 


var 2,3°C over den tidligere 

rekord. Det blev også det 

varmeste år registreret ved 

de fleste grønlandske vejrstationer, 

undtagen i den 

nordøstlige del, med en årlig 

anomali på +4,9°C ved Ilulissat 

og +4,0°C ved Nuuk. For 

Grønland/Arktiske Canada 

som helhed, var temperaturer 

2,99°C over normalen, 0,75°C 

over den tidligere rekord. Årtiet 

2001-2010 har også været 

særdeles varmt her med 

gennemsnitstemperaturer 

for årtiet 1,39°C over normalen, 

og 0,92°C varmere end 

den næstvarmeste årti. 

Længere mod syd var 

temperaturerne relativt tæt 

på gennemsnittet i de fleste 

dele af USA, bortset fra 

de nordlige randområder og 

Mellemamerika. Det sydøstlige 

USA var koldere end gennemsnittet, 

hovedsagelig 

grundet usædvanligt koldt 

vejr om vinteren, hvor Florida 

oplevede den koldeste 

januar-marts periode registreret 

og også den koldeste 

december 2010. USA som 

helhed havde sin koldeste 

vinter siden 1984/1985, og 

de fleste sydlige områder 7 fra 

Texas og østpå havde en af 

deres 10 koldeste vintre registreret. 

De kolde tilstande var 

ledsaget af store snemængder 

og et usædvanligt omfattende 

snedække i nogle af de 

østlige byer. Herunder blev 

det til en sne rekordsæson i 

Washington, DC. Omvendt 

havde det meste af landet 

temperaturer over gennemsnittet 

i sommerperioden, 

som blev den fjerde varmeste 

registreret. 

Sydamerika 

Temperaturer i Sydamerika 

var for det meste over gennemsnittet 

i den nordlige del 

af kontinentet og tæt på gennemsnittet 

i syd. I det nordlige 

Sydamerika, hvor 2010 

temperaturerne kom på andenpladsen 

efter 1998, var 

den første halvdel af året meget 

varm, før temperaturerne 

sank til tættere på gennemsnittet 

fra juli og fremefter. I 

syd blev varme forhold tidligt 

og sent på året adskilt af en 

temmelig kold vinter/tidligt 

forår. Den nordlige halvdel af 

Argentina var meget varm i 

december.

Ekstrem hede og kulde 

Ekstraordinære hedebølger 

blev registreret i flere dele 

af Eurasien under den nordlige 

halvkugles sommer. Den 

mest ekstreme varme var 

centreret over det vestlige 

Rusland, med maksimumværdier 

strækkende sig fra 

begyndelsen af juli til midten 

af august, selv om temperaturerne 

også var et godt 

stykke over gennemsnittet 

fra maj og fremefter. I Moskva 

var juli’s gennemsnitstemperatur 

7,6°C over normalen, 

hvilket gør den til byens varmeste 

måned overhovedet 

registreret med mere end 2°C 

over den næstvarmeste. Lignende 

anomalier fortsatte 

ind i august, indtil køligere 

forhold satte ind i de sidste 

10 dage af august. En ny rekordhøj 

temperatur i byen på 

38,2°C blev målt den 29. juli, 

og temperaturerne nåede 

30°C eller derover 33 dage i 

træk. Til sammenligning var 

der ikke én dag med temperaturer 

over 30°C i sommeren 

2009. Omkring 11.000 

dødsfald i løbet af sommeren 

blev tilskrevet den ekstreme 

varme i Moskva alene. Nogle 

dele af det centrale Rusland 

havde gennemsnitlige sommeranomalier, 

der oversteg 

5°C. Varmen var ledsaget af 

ødelæggende skovbrande, 

mens alvorlig tørke, især i 

Volga-regionen, førte til en 

udbredt misvækst. Nærliggende 

lande blev også berørt. 

Hviderusland og Finland 

registrerede deres højeste 

temperaturer nogensinde, 

og en række vejrstationer i 

Serbien slog rekord med det 

største antal nætter over 20°C 

registreret. 

Tidligere på året oplevede i 

det sydlige Asien en ekstraordinær 

varme før monsunsæsonen, 

der bl.a. gav en temperatur 

på 53,5°C ved Mohenjo 

Daro den 26. maj. Det var en 

national rekord for Pakistan 

og den højeste temperatur 

i Asien siden 1942. Ekstrem 

hede påvirkede til tider endvidere 

Nordafrika, Tyrkiet og 

Den Arabiske Halvø i løbet 

af sommeren, med bemærkelsesværdigetemperaturmålinger, 

herunder 52,0°C 

ved Jeddah (Saudi Arabien), 

50,4°C i Doha, 47,7°C ved Taroudant 

(Marokko) og 46,7°C 

ved Mut (Tyrkiet). 

Store dele af det nordlige 

og vestlige Europa havde 

unormale kolde tilstande 

både tidligt og sent i 2010. 

Temperaturen faldt til -57,0°C 

ved Hoseda-Hard (Rusland) 

den 19. februar, den anden 

laveste temperatur registreret 

i Europa. Udenfor Rusland 

blev den europæiske vinter 

2009/2010 mere karakteriseret 

som usædvanlig for den 

langvarige kuldeperiode 

frem for enkelte ekstreme 

begivenheder. For eksempel 

oplevede en række steder i 

det centrale Sverige deres 

længste periode nogensinde 

med temperaturer uafbrudt 

under 0°C. 

Ekstrem kulde vendte tilbage 

til det nordlige og vestlige 

Europa i slutningen af 

november og fortsatte gennem 

det meste af december. 

Det var den anden koldeste 

december i mere end 350 års 

observationer i det centrale 

England. Månedsmiddeltemperaturer 

var så meget 

som 10°C under normal i dele 

af Norge og Sverige, og var 

mere end 5°C under det normale 

over store dele af Nordeuropa. 

Snefald forstyrrede 

trafikken alvorligt ved en 

række lejligheder, endvidere 

kraftigt isslag i Moskva i sidste 

uge af december. Castlederg 

i Nordirland fik en rekord 

lav temperatur, -18,7°C den 

23. december, mens -23,0°C 

i Holbæk den 22. december 

var Danmarks laveste temperatur 

siden 1987. 

Den usædvanlige atmosfæriske 

cirkulation, som 

forårsagede ekstrem kulde 

i det nordlige Europa, gav 

samtidig usædvanligt meget 

varme i andre områder, 

navnlig det canadiske Arktis, 

Grønland og de sydøstligste 

dele af Europa. Ved nogle 

vejrstationer i det nordlige 

Canada var december’s middeltemperaturer 

så meget 

som 14°C over normalen. 

Temperaturen i Vladikavkaz, 

Rusland nåede 27,1°C den 

6. december, hvilket overgår 

den tidligere rekord for den 

højeste vintertemperatur i 

landet (målt i Sochi februar 

2010) med 3,3°C. 

Nedbør 

Ifølge en analyse fra det amerikanske 

National Climatic 

Data Center var den globale 

gennemsnitlige nedbør over 

landområder i 2010 den højeste 

registreret, 52 mm over 

1961-1990 gennemsnittet af 

1.033 mm. De foregående 

rekordår, 1956 og 2000, faldt 

også sammen med en stærk 


La Niña situation. 

Det var et meget vådt år 

i det meste af Østasien og 

Australien. Australien havde 

sit andet vådeste år (52 % 

over 1961-1990 gennemsnitet), 

forbundet med den 

stærke La Niña (der var også 

en stærk La Niña i rekordåret 

1974). Også over det meste 

af Indonesien, Japan og det 

sydøstlige Kina var nedbøren 

et godt stykke over gennemsnit. 

Det var også vådt i Pakistan, 

som fik sin fjerde højeste 

monsunregn nogensinde 

registreret, og i det vestlige 

Indien. Det samme gælder 

for store dele af Central- og 

Sydøsteuropa og tilstødende 

områder i Asien, hvor visse 

90N 

60N 

30N 

0 

30S 

60S 

dele oplevede 50 % eller 

mere nedbør over normalen. 

Ungarn havde sit vådeste 

år siden 1901. En række andre 

steder var det også det 

vådeste år, herunder Bursa 

(Tyrkiet), Novi Sad (Serbien) 

og flere vejrstationer i Moldavien. 

I modsætning til 

de sidste mange år var det 

også vådt de fleste steder på 

Den iberiske Halvø. Portugal 

havde sit vådeste år i de sidste 

ti år (20 % over normal), mens 

nedbøren var mere end 50 % 

over normalen i dele af det 

sydvestlige Spanien. 

Nedbøren i 2010 blev over 

gennemsnittet over store 

dele af Vestafrika, herunder 

Sahel. Den var også et godt 

stykke over gennemsnittet 

i dele af det nordvestlige 

Sydamerika og nærliggende 

områder, især i det nordlige 

og vestlige Columbia og det 

nordlige Venezuela. Cartagena, 

Columbia fik 2.485 mm 

(150 % over normalen) mellem 

maj og december, mens 

talrige andre steder i Columbia 

fik deres vådeste år registreret 

nogensinde. Af andre 

områder, der var vådere end 

gennemsnittet, kan nævnes 

en stor del af den nordlige 

og vestlige USA, de canadiske 

prærier og det sydøstlige 

Brasilien. 

Der var noget færre regioner, 

der oplevede tørre forhold 

i løbet af året som hel- 

90S 

180 120W 60W 

0 60E 120E 180 

–70 –50 –30 –10 10 30 50 70 

Figur 9. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2010 (1° grid værdier, afvigelser fra perioden 1951- 

2000 i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser områder, der var vådere end normalt for året som helhed, 

mens 

normal 

de forskellige 

in parts of 

nuancer 

Norway 

fra gul 

and 

til 

Sweden, 

rød viser områder, 

and on 

der 

record, 

var mere 

52 

tørre 

mm 

end 

above 

normalt. 

the 1961–1990 

Gråt repræsenter 

aver- 

områder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: Clobal Precipitation Climatology Center, 

were more than 5°C below normal over large age of 1 033 mm. The previous highest years, 

Deutscher Wetterdienst, Tyskland. 

parts of northern Europe. Snowfalls badly 1956 and 2000, also coincided with strong La 

disrupted transport on a number of occasions, Niña events. 

side as did 14 freezing • Vejret, rain 127, in maj Moscow 2011in 

the last week 

of December. Castlederg set a record low for It was a very wet year over much of East 

Northern Ireland with −18.7°C on 23 December, Asia and Australia. Australia had its second- 

Figure 

precip 

for glo 

2010; 

rainga 

analys 

depar 

focusi 

base p 

(Sourc 

Climat 

Deutsc 

Germa

hed. Nogle led dog af alvorlig 

tørke i dele af året. Regioner, 

der havde en årlig nedbør 

betydeligt under gennemsnittet 

i 2010, omfattede 

Nordvesteuropa, det meste 

af Argentina og Chile, mange 

øer i det centrale og østlige 

Stillehav og det sydvestlige 

hjørne af Australien. 

Figure 9. Rainfall (mm) 

over Pakistan for the 

Oversvømmelser i mange dele 

period 26–29 July 2010 

af verden 

(Source: Pakistan 

Meteorological Department) 

Pakistan oplevede de værste 

oversvømmelser i landets historie 

som en følge af usædvanlig 

kraftig monsunregn. 

Begivenheden, der var hovedansvarlig 

for oversvømmelserne, 

indtraf 26-29. juli, 

da et fire-dages regnskyl samlet 

overskred 300 mm over 

et stort område i det nordlige 

Pakistan, centreret om 

Peshawar. Der var yderligere 

kraftig regn længere sydpå 

2-8. august, der gjorde oversvømmelser 

værre. Mere end 

1.500 menneskeliv gik tabt, 

og over 20 millioner mennesker 

blev fordrevet, da store 

Figure 10. Australian 

dele af landets landbrugsjord 

rainfall deciles for the 

year 2010; deciles are 

blev oversvømmet. calculated relative Ud to fra 

the period 1900–2010, 

antallet af berørte personer 

based on gridded data. 

vurderede FN oversvømmel- 

(Source: Australian Bureau 

of Meteorology) 

sen som den største humanitære 

krise i nyere historie. 

Den samlede monsunregn 

i Pakistan var for øvrigt den 

fjerde vådeste registreret, og 

den vådeste siden 1994. 

Sommerens nedbør var 

også et godt stykke over 

gennemsnittet i det vestlige 

Indien og Kina, der oplevede 

sin mest markante monsunbetingede 

oversvømmelse 

10 

siden 1998, med det sydøstlige 

Kina og dele af det nord- 

østlige hårdest ramt. Denne 

oversvømmelse ramte også 

den koreanske halvø. En 

række af disse oversvømmelser 

har ført til betydelige 

tab af menneskeliv, direkte 

såvel som gennem jordskred 

i Kina, der resulterede i mere 

end 1.700 døde eller savnede 

i Gansu-provinsen. Der var 

også betydelige oversvømmelser 

senere på året, der 

ramte dele af Thailand og 

Vietnam i oktober. På trods 

af alt dette var sæsonens 

monsunnedbør i gennemsnit 

over Indien kun 2 % over 

normal, og i det nordøstlige 

Indien og Bangladesh et 

godt stykke Precipitation under gennem- 

(mm) 

snittet – ja faktisk var det her 

0 10 25 50 75 100 150 200 250 300 >300 

den tørreste monsunsæson 

siden 1994. 

Der var talrige oversvømmelser 

i det østlige Australien 

i løbet af andet halvår af 2010 

som følge af konstant kraftig 

regn. De mest alvorlige oversvømmelser 

fandt sted i det 

centrale og sydlige Queens- 

while rainfall was more than 50 per cent above 

normal in parts of south-western Spain. 

Rainfall in 2010 was above average over large 

parts of West Africa, including the Sahel. 

It was also well above average in parts of 

north-western South America and nearby 

areas, especially in northern and western 

Colombia and northern Bolivarian Republic of 

Venezuela, with Cartagena receiving 2 485 mm 

(150 per cent above normal) between May 

land i den sidste uge af december, 

strækkende sig ind 

begyndelsen af 2011, med 

hundredvis af oversvømmede 

bygninger og alvorlige 

konsekvenser for landbrug, 

minedrift og transport. Områderne 

omkring Rockhampton, 

Emerald, Bundaberg og 

Brisbane var blandt de hårdest 

ramte (se også Vejret nr. 

126 side 18-27). 

Der var oversvømmelser 

ved flere lejligheder i 

løbet året i Central- og Sydøsteuropa. 

Centraleuropa 

havde store oversvømmelser 

i maj, især i det østlige 

Tyskland, Polen og Slovakiet. 

Oversvømmelserne i Rumænien, 

Ukraine og Moldova 

fandt sted i slutningen af juni, 

og Tyskland og Polen måtte 

holde for igen i august, hvor 

Tjekkiet også blev ramt. I begyndelsen 

af december var 

der atter oversvømmelser i 

Sydøsteuropa efter omfattende 

regnskyl over 3 dage 

på 100-200 mm i Montene- 

and December, and numerous Colombian 

centres having their wettest year on record. 

Other significant regions that were wetter than 

average included much of the northern and 

western United States, the Canadian Prairies 

and south-east Brazil. 

There were fewer regions that experienced dry 

conditions over the year as a whole, although 

some suffered from severe drought for parts 

of the year. Regions that had annual rainfall 

significantly below average in 2010 included 

north-western Europe, most of Argentina and 

Chile, many islands in the central and eastern 

Pacific, and the south-west corner of Australia. 

Floods in many parts of the world 

Pakistan experienced the worst flooding 

in its history as a result of exceptionally 

heavy monsoon rains. The event principally 

respons ible for the floods occurred from 26 to 

29 July, when four-day rainfall totals exceeded 

300 mm over a large area of northern Pakistan 

centred on Peshawar. There were additional 

heavy rains further south from 2 to 8 August 

that reinforced the flooding. More than 1 500 lives 

were lost, and over 20 million people were 

Rainfall decile ranges 

Highest on 

record 

Very much 

above average 

Above average 

Average 

Below average 

Very much 

below average 

Lowest on 

record 

Figur 10. Kort der viser, hvordan nedbørmængderne i 2010 i Australien 

var i forhold til gennemsnittet for perioden 1900-2010. Kilde: Australien 

Bureau of Meteorology. 


10 

8–9 

4–7 

2–3 

1

gro og Bosnien-Hercegovina 

i slutningen af november. 

Hårdest ramt var dele af Serbien 

nedstrøms. Der blev 

registreret rekorder i floden 

Drina. 

En våd sommermonsun 

sæson i det vestafrikanske 

Sahel blev ledsaget af oversvømmelser 

fra tid til anden, 

hvor Benin og Niger var de 

lande, der blev hårdest ramt. 

I Benin blev det den værste 

oversvømmelse registreret 

i form af ødelæggelser, der 

medførte alvorlige tab for 

landbruget og nedbrud af 

den offentlige service. Det 

på trods af, at nedbørsmængden 

i sig selv ikke var rekord. 

Betydelige oversvømmelser 

fandt også sted i Kenya i de 

første måneder af 2010. 

Gentagne kraftige regnskyl 

i Columbia resulterede 

i vedvarende oversvømmelser, 

mest alvorlige i november 

og december. Situationen 

blev beskrevet som den 

mest alvorlige naturkatastrofe 

i landets historie, med 

over 300 dødsfald og alvorlige 

skader i landbruget, på 

bygninger og infrastruktur. 

Venezuela og Panama blev 

også ramt. Panama kanalen 

blev lukket på grund af vejret 

8-9. december for første 

gang i sin historie. 

Mere lokale kraftige oversvømmelser 

forårsagede 

omfattende skader og tab 

af menneskeliv mange andre 

steder, herunder Rio 

de Janeiro, Brasilien (april), 

Madeira (februar), Arkansas, 

USA (juni), det sydlige Frankrig 

(juni) og Casablanca, Marokko 

(november). 


Tørke i Amazonas og andre 

steder 

Dele af Amazonas blev hårdt 

ramt af tørke i andet halvår 

af 2010. En usædvanlig tør 

juli-september periode i det 

nordvestlige Brasilien resulterede 

i kraftigt reduceret 

vandføring i store dele af 

Amazonas opland. Rio Negro, 

en stor biflod til Amazonfloden, 

faldt til sit laveste 

niveau nogensinde. 

Tidligere på året blev de 

østlige Caribiske øer hårdt 

ramt af tørke. Nedbøren i 

perioden fra oktober 2009 

til marts 2010 lå i de tørreste 

10 procent af det registrerede 

historiske materiale. 

De nordligste dele af Sydamerika’s 

fastland - hvoraf 

mange dele oplevede alvorlige 

oversvømmelser senere 

på året - var også meget tør 

her først på året. Store dele af 

Venezuela oplevede den tørreste 

januar-marts periode 

i over 100 år. Samtidig blev 

Columbia og Guyana også 

hårdt ramt. 

I Asien var der i dele af 

det sydvestlige Kina alvorlig 

tørke i slutningen af 2009 og 

begyndelsen af 2010. Yunnan 

og Guizhou provinserne 

havde begge rekord i mindste 

nedbørmængde i løbet 

af perioden fra september 

2009 til medio marts 2010 

med totale mængder 30-80 

% under normalen. De tørre 

tilstande blev ledsaget af 

temperaturer over gennemsnittet 

og talrige skovbrande. 

Situationen blev først bedre 

med regnen, der kom i løbet 

af sommeren. 

Pakistan oplevede også 

tørke i de første måneder af 

2010, før monsunen startede. 

Sommerregnen hjalp tillige 

på tørkelignende tilstande i 

dele af det vestlige Europa, 

hvor Storbritannien fik sin 

tørreste januar-juni periode 

siden 1929. De tørre forhold 

var særlig markante i kystområder, 

der normalt er udsat 

for kraftig nedbør via den 

vestlige strømning, fx det 

vestlige Norge, der havde sin 

tørreste vinter registreret. 

Andre dele af det sydlige 

Asien, herunder det nordøstlige 

Indien, Bangladesh og 

dele af Thailand og Vietnam, 

var relativt tørre i monsunsæsonen, 

selv om Thailand 

og Vietnam derefter blev 

ramt af oversvømmelserne i 

oktober. I store dele af Australien 

var der udbredt regn 

over gennemsnittet, der rettede 

lidt op på den tørke, der 

har hersket i mange år. Den 

sydvestlige del var dog en 

markant undtagelse, da man 

her oplevede det tørreste år 

registreret (se figur 10). 

Tørkelignede tilstande sås 

i årets sidste halvdel i dele 

af Østafrika, især i de ækvatoriale 

områder af Kenya og 

Tanzania. En række steder i 

regionen modtog mindre 

end halvdelen af deres sædvanlige 

nedbør i septemberdecember 

perioden. Dette 

gav problemer for landbruget 

og vandforsyningen i 

regionen. Tørt var det også 

sent på året i nogle meget 

vigtige afgrødegivende regioner 

i det østlige Kina, hvor 

oktober-januar regnen i seks 

provinser syd for Beijing var 

den næstlaveste siden 1961.

Endelig var oktober-december 

regnen i River Plate regionen 

i Argentina og Uruguay 

mere end 50 % under det 

normale. 

Tropiske cykloner 

Den globale tropiske cyklonaktivitet 

i 2010 var den 

laveste registreret i den moderne 

satellit æra (fra 1970 til 

i dag). I alt 67 storme opstod, 

hvoraf 34 nåede orkan/tyfon 

intensitet (vedvarende vind 

på 120 km/t eller derover). 

Den tidligere rekord var 68 

observeret i 1976 og 1977. 

De 67 observerede i 2010 er 

21 procent under 1970-2009 

gennemsnittet på 85. De 34 

orkaner/tyfoner er også et 

godt stykke under gennemsnittet 

på 44. 

Nordatlanten var det eneste 

bassin med over normal 

aktivitet. Det var en usædvanlig 

rolig sæson i både det 

nordvestlige og nordøstlige 

Stillehav. I alt 14 storme (7 

tyfoner) i det nordvestlige 

Stillehav var det laveste registrerede 

i satellit æraen, mens 

det nordøstlige Stillehav (8 

storme, 3 orkaner) tangerede 

bundrekorden. I begge 

tilfælde var antallet af storme 

kun omkring halvdelen af 

normalen. Det nordindiske 

bassin (4 storme, 2 cykloner) 

og det sydindiske (11 storme, 

5 cykloner) var også et godt 

stykke under gennemsnittet, 

mens det sydvestlige Stillehav 

(11 storme, 5 cykloner) 

var tæt på gennemsnittet. 

Som sagt var den atlantiske 

sæson meget aktiv med 

19 storme, et godt stykke 

over gennemsnittet på 10, 

svarende til det tredje højeste 

antal registreret. Af disse 

nåede 12 orkanintensitet, 

hvilket rækker til en andenplads 

efter 2005-sæsonen, da 

havde 15 orkaner (28 storme). 

Der var ingen der gik i land i 

det kontinentale USA i løbet 

af året. 

De fire voldsomste cykloner 

i løbet af året blev 

Edzani (januar, Sydindien), 

Ului (marts, sydvestlige Stillehav), 

Celia (juni, nordøstlige 

Stillehav) og Megi (oktober, 

nordvestlige Stillehav). 

Alle fire havde 10-minutters 

middelvinde på mindst 215 

km/t. Særlig bemærkelsesværdig 

var tyfonen Megi, 

som var årets mest intense 

tropiske cyklon med et minimum 

center tryk på 885 

hPa, hvilket gør den til den 

”dybeste” tropiske orkan i 

verden siden 2005 trykmæssigt, 

og den ”dybeste” i det 

nordvestlige Stillehav siden 

1983. Den havde også en 

slem landgang, da den ramte 

øen Luzon i Filippinerne med 

næsten maksimal intensitet. 

19 dødsfald rapporteret var 

dog forholdsvis beskedent 

for en sådan intens cyklon, 

selv om landbruget led alvorlig 

skade. Årets mest destruktive 

cyklon, i form af vind- og 

stormflodsskader, var Giri, 

der dræbte mindst 150 mennesker 

i Myanmar i oktober. 

Andre tropiske cykloner i 

2010 med destruktive vinde 

og ødelæggende oversvømmelser 

førte til store tab af 

menneskeliv, især Agatha, 

Alex og Matthew i Mellemamerika, 

Conson i Filippinerne 

og Fanapi i det sydlige 

Kina. 

Andre ekstreme vejrforhold i 

løbet af året 

En kraftig extratropisk storm 

(Xynthia) ramte det nordvestlige 

Europa i slutningen 

af februar, med omfattende 

vind- og stormflodsskader til 

følge. Mere end 60 menneskeliv 

gik tabt, primært som 

følge af stormfloder i det 

vestlige Frankrig, som nåede 

op på 1,5 m ved La Rochelle. 

Forsikrede tab i Frankrig og 

Tyskland overskred 4 milliarder 

US $, og der var også 

betydelige skader i Spanien, 

Belgien, Holland, Schweiz og 

Østrig. Et vindstød på 238 

km/t (66,1 m/s) blev registreret 

på bjergtoppen Pic du 

Midi i de franske Pyrenæer, 

mens vindstød på 120-140 

km/t var almindeligt forekommende 

i lavere liggende 

områder både i Frankrig og 

Schweiz. 

Israel oplevede de værste 

skovbrande i historien i begyndelsen 

af december, hvor 

mere end 40 menneskeliv gik 

tabt i en brand i Carmel-bjergene 

nær Haifa. Dette fulgte 

en ekstremt tør og varm periode, 

hvor august-november 

perioden var den tørreste 

nogensinde i Haifa-området, 

og den varmeste nogensinde 

for Israel som en helhed. 

Det største hagl nogensinde 

registreret i USA, 20 

cm i diameter, kom fra en tordenbyge 

ved Vivian, South 

Dakota, den 23. juli. Der var 

også to meget skadelige 

haglvejr i Australien i marts, 

med hagl på op til 10 cm i 

diameter i Melbourne den 6. 


Figur 11. Tyfonen Megi nærmer sig Kina 21. oktober 2010 3:05 UTC. Kilde: MODIS på NASA Aqua satellit. 

marts og 6 cm i Perth den 

22. marts. Begge meget markante 

haglvejr slog rekord i 

deres respektive byer både 

hvad angår haglstørrelse og 

skader, der oversteg 1 milliard 

US$ i begge byer. Canada 

rapporterede også om 


det mest skadelige haglvejr i 

historien i Calgary den 12. juli 

med skader, der beløb sig til 

over 400 millioner US $. 

Ozonen over Antarktis 

”Det antarktiske ozonhul” var 

i 2010 både større og mere 

intenst end det langsigtede 

gennemsnit, men væsentlig 

mindre end i de seneste år. 

Det nåede en maksimal størrelse 

på 22.2 millioner km2 

den 25. september. Dette 

er 3,6 millioner km2 større 

end 1979-2000 gennemsnit,

men omkring 8 millioner 

km2 mindre end rekorden 

på næsten 30 millioner km2 

fra 2000. I gennemsnit over 

hele ”ozonhulsperioden” (7. 

september-13. oktober) var 

ozonlaget i 2010 det tolvte 

mindste, siden satellit optegnelser 

begyndte i 1979, 

og det anden mindste siden 

1989. 

Minimum på dagligt basis 

i løbet af 2010 blev registreret 

den 1. oktober med 118,0 

Dobson enheder (DU). Dette 

er under 1979-2000 gennemsnittet 

på 125,4 DU, men 

rangerer som den ellevte højeste 

værdi siden 1979, og 

den næsthøjeste siden 1988. 

Bundrekorden blev observeret 

i 1994 med 73,0 DU. 

Den arktiske og antarktiske 

havis 

Udbredelsen af den arktiske 

havis var igen et godt stykke 

under gennemsnittet i 2010. 

Den gennemsnitlige isudbredelse 

i september 2010 

blev 4,9 millioner km2. Det 

er 2,14 millioner km2 under 

1979-2000 gennemsnittet, 

men 600.000 km2 over gennemsnittet 

for september 

2007, hvor bundrekorden 

blev sat. Efter det allermindste 

omfang 4,6 millioner km2 

den 19. september 2010, begyndte 

en hurtig frysning. 

Isen plejer at brede sig i løbet 

af de efterfølgende seks 

kolde måneder til et areal på 

omkring 15 millioner km2, 

men det gennemsnitlige 

december 2010 isdække (12 

millioner km2) var det laveste 

nogensinde. Det var 0,27 

millioner km2 under den tid- 

Figur 12. Den gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis i september 

måned 1979-2010. Kilde: NSIDC. 

ligere rekord sat i 2006. 

Omfanget af havis i Arktis 

i september 2010 var det 

tredje laveste i de sidste 30 

år, hvor der har været daglige 

satellitmålinger (se figur 12). 

I perioden 1979-2010 er den 

mindste isudbredelse i sommerperioden 

reduceret med 

i snit 9 % per tiår. Isudbredelsen 

i sommerperioden er reduceret 

mere end udbredelsen 

om vinteren. Det betyder, 

at variationerne i løbet af et år 

er større nu end tidligere. De 

seneste målinger og modeller 

viser endvidere, at samlet 

set er isen også blevet tyndere. 

Det betyder faktisk, at 

det mindste samlede isvolumen 

i de sidste 30 år optrådte 

i 2010 og altså også mindre 

end i isudbredelsens bundår 

2007. 

Denne bundrekord er i 

god overensstemmelse med 

temperaturerne, som var 

godt over gennemsnittet 

over det meste af Arktis, og 

hvor især Grønland/arktisk 

Canada som helhed har haft 

et rekordvarmt år med årsmiddeltemperaturer 

3-5°C 

over normalen. 

Derimod var havisens omfang 

ved Antarktis generelt 

lidt højere end normalt i det 

meste af 2010, med det laveste 

månedlige gennemsnit 

på 3.16 millioner km2 i februar, 

0,22 million km2 over 

normalen. Omfanget faldt til 

nær normalt ved udgangen 

af året. Gennemsnitlige temperaturer 

over det antarktiske 

område var også lidt over 

normalen. 

Information om vejret i 

Verden bygger delvist på 

rapporten: WMO Statement 

on the Status of the Global 

Climate in 2010. WMO-No. 

1074. 

Direkte link: http://www. 

wmo.int/pages/prog/wcp/ 

wcdmp/documents/1074_ 

en.pdf 


Isvinteren, der blev væk i kulden, igen 

igen 

Af Flemming Vejen, DMI 

Vinteren 2010/11 lagde ud 

med et brag med sne og frost 

allerede fra slutningen af november 

med etablering af et 

noget nær landsdækkende 

snetæppe, og kulden fortsatte 

med stigende strenghed 

hen gennem december 

kun afbrudt af en kortere 

mildning omtrent midt i måneden. 

Men der blev aldrig brug 

for statsisbryderne, kun for 

de mindre isbrydere i fjorde 

og sunde, for vejret slog om, 

og januar og februar blev 

omtrent normale. I lighed 

med sidste vinter melder sig 

spørgsmålet: hvorfor blev 

det ikke en isvinter? Selvom 

svaret denne gang ligger 

lige for, funderes der i artiklen 

over årsag og virkning og 

kastes lidt mere lys over, hvad 

vi forstår ved en isvinter. Der 

trækkes informationer om 

tidligere tiders isvintre ind, 

og den gængse definition på 

en isvinter tages under kærlig 

behandling. Men først nogle 

ord om vinteren, der gik. 

Is- og vejrforholdene vinteren 

2010/11 

Det blev den koldeste start på 

en vinter i mange år, og vi skal 


tilbage til isvinteren 1981/82 

for at finde noget tilsvarende. 

Den globale opvarmning til 

trods var december på kanten 

af ny kulderekord, og især 

huskes den voldsomme snestorm 

kort før jul, der særskilt 

ramte Bornholm med rekordstore 

mængder sne og helt 

exceptionelt førte til hvid jul 

nr. to i streg. 

Frosten startede allerede i 

november, og kun afbrudt af 

en kortere mildning fortsatte 

den gennem hele december 

(figur 1), der dermed blev 

den næstkoldeste julemåned 

med sit gennemsnit på 

-3,9 °C. 

Grunden burde derfor 

langt om længe være lagt for 

en ny isvinter efter mange års 

venten, og der blev da også 

varmet godt op i dagspres- 

sen til en sådan. Men i lighed 

med forrige vinter kom 

vi igen ud i en ”lige ved og 

næsten”: under påvirkning 

af juledagenes strenge frost 

bredte isen sig for alvor i 

hovedfarvandene, der var 

så småt problemer for skibsfarten, 

statsisbryderne var 

utålmodigt på spring for at 

gå i aktion, og vejrudsigterne 

lød på fortsat kulde. Nu måtte 

den da være der! 

Den 30/12 lød det, at et 

fragtskib var løbet ind i problemer 

med isen i farvandet 

omkring Læsø, og det blev 

af Søværnets Operative Kommando 

(SOK) sendt på en stor 

omvej for at undgå at sidde 

fast /1/. Videre lød det, at 

SOK med slæbebåden Hugin 

havde hjulpet tre skibe med 

at sejle fra Hals til Nr. Sundby 

Figur 1. Landsgennemsnit af døgnmiddeltemperatur november 2010 til 

marts 2011. Vinterens hårdeste kulde falder primært i 3 perioder, to i 

vinterens første tredjedel, og en tredje da det lakker mod enden.

og Aalborg, og ligeledes at 

samme slæbebåd havde flere 

opgaver i vente i isen i Mariager 

og Randers Fjord. 

Det er nu, isudbredelsen 

topper i de danske farvande, 

og et iskort (figur 2) fra den 

tyske istjeneste under Bundesamt 

für Seeschifffahrt 

und Hydrographie (BSH) tegner 

situationen. Nyis er ved at 

brede sig i dele af Storebælt 

og i hele Øresund, i en stor 

den af Kattegat er der tæt 

drivis af en tykkelse på 2-12 

cm, i den vestlige del mod 

Aalborg Bugt endog 5-15 cm, 

og ved indsejlingen til Randers 

Fjord er der forekomst 

af isvolde. Praktisk taget alle 

fjorde, også hele Limfjorden, 

har fastis, meget tæt drivis eller 

kompakt og konsolideret 

is, og isen er sine steder op til 

30 cm tyk. 

En fortsættelse af kulden 

ville formentlig inden for 

en uges tid have sparket en 

isvinter i gang, men det er på 

dette tidspunkt vejret skifter: 

allerede henover årsskiftet 

slår det om til tø, og i starten 

af januar er kulden for svag til 

at udbygge isdækket. Faktisk 

bliver det for alvor mildere 

hen gennem januar, og på 

tærsklen til vinterens næste 

seriøse frostperiode fra midt i 

februar (figur 1) er stort set al 

isen forsvundet fra de danske 

farvande. Det ses af havtemperaturen 

for 11/2 (figur 3), 

at der skulle betydelig afkøling 

til for en sidste øjebliks 

kickstart af en isvinter, og der 

er så vidt vides kun ét kendt 

fortilfælde for meget sene 

isproblemer. Det ligger helt 

tilbage i 1888. 

Dengang kom vinteren 

med stor strenghed i februar 

og marts, og april satte kul- 

derekord med 2,5 °C i middel. 

Der blev meldt om isdannelser 

i Storebælt sidst i februar, 

Figur 2. Iskort fra den tyske istjeneste under Bundesamt für Seeschifffahrt 

und Hydrographie (BSH) for 30/12-2010 ved slutningen af vinterens 

første meget kolde periode, samt for 26/2-2011 ved afslutningen 

af den anden knapt så kolde periode. Signaturforklaringer kan ses i 

figur 1a. Det har af hensyn til dens læsbarhed været nødvendigt at 

fjerne signaturforklaringen fra de oprindelige iskort – derfor mangler 

den sydlige del af Vättern. 

Figur 2a. Signaturforklaring til BSH’s iskort i figur 2. 


og fra 14. marts til 1. april 

var der isbådstransport over 

bæltet /2/. Den 21. marts var 

der fastis fra Knudshoved til 

øst for Sprogø, og i Kattegat 

var der isfyldt en uge midt 

i marts. I Øresund sad dampere 

fast i store isskruninger 

så sent som 13/3, isen var 

tiltagende, 17/3 meldtes om 

forbindelse til Sverige over 

isen ved Taarbæk, og dagen 

efter kunne man gå fra Helsingør 

til Hveen! Det kolde 

vejr fortsatte, og der var is til 

langt ind i april - i Sundet sad 

adskillige dampere fast i isen 

i midten af april ... dengang 

skulle der nok ikke så meget 

til. 

Tilbage i nutiden måtte 

konstateres, at et sådant scenarie 

var meget usandsynligt. 

Selvom vinterens sidste frostperiode 

afkølede vandene så 

meget, at der sidst i februar 

igen var begyndende isdannelser 

i hovedfarvandene, 

nu også i Østersøen (figur 2), 

stod foråret for døren, og det 

måtte snart konstateres, at 

dette var historien om isvinteren, 

der forsvandt – igen 

igen. 

Vinteren kommer med en 

middeltemperatur for kalen- 

Tabel 1. Rangordning af de 30 koldeste vintre siden 1906/07, hvis der sorteres efter kuldesum 

Kmax. De to vintre med ’isvinter’ i parentes er forklaret nærmere i teksten. 

år dec jan feb mar dec-mar Kmax info 

1 1941-42 2,8 -6,6 -6,3 -3,5 -3,4 497,5 isvinter 

2 1946-47 0,7 -2,7 -7,1 -2,1 -2,8 378,0 isvinter 

3 1939-40 0,6 -4,4 -6,8 -0,3 -2,7 368,5 isvinter 

4 1962-63 -0,6 -5,3 -4,5 -0,2 -2,7 300,3 isvinter 

5 1940-41 0,3 -6,2 -3,3 0,6 -2,2 290,7 isvinter 

6 1984-85 2,7 -5,1 -4,2 1,0 -1,4 273,4 isvinter 

7 1928-29 1,1 -2,6 -7,0 1,8 -1,7 266,7 isvinter 

8 1986-87 2,5 -4,7 -0,5 -1,8 -1,1 266,3 isvinter 

9 1923-24 -1,3 -1,9 -2,2 -0,8 -1,6 238,8 isvinter 

10 1955-56 1,9 0,2 -6,2 1,1 -0,8 226,0 isvinter 

11 1981-82 -4,0 -3,6 -0,7 3,3 -1,3 218,7 isvinter 

12 1978-79 -0,3 -3,7 -3,7 1,0 -1,7 215,2 isvinter 

13 1969-70 -2,1 -2,7 -3,6 0,3 -2,0 208,4 isvinter 

14 1985-86 2,6 -1,3 -5,2 1,1 -0,7 193,3 isvinter 

15 1995-96 -2,2 -1,8 -2,9 0,0 -1,7 183,2 isvinter 

16 1916-17 2,1 -1,7 -1,9 -1,5 -0,8 169,5 isvinter 

17 1921-22 2,4 -1,7 -2,2 1,7 0,0 165,4 isvinter 

18 1965-66 0,5 -2,2 -1,7 2,7 -0,2 163,0 (isvinter) 

19 2009-10 0,9 -3,2 -2,2 2,8 -0,4 162,5 

20 1908-09 1,4 0,3 -1,5 -0,6 -0,1 151,6 isvinter 

21 2010-11 -3,9 0,3 -0,1 3,1 -0,2 151,5 

22 1954-55 3,8 -0,8 -3,0 -0,8 -0,2 139,2 

23 1957-58 1,8 -0,8 -1,2 -1,4 -0,4 135,1 

24 1943-44 2,1 3,4 1,0 1,6 2,0 131,1 

25 1953-54 3,4 -0,4 -3,3 1,5 0,3 129,3 (isvinter) 

26 1911-12 3,2 -2,1 -1,3 3,9 0,9 128,6 isvinter 

27 1906-07 -0,7 0,1 -0,9 2,2 0,2 121,1 isvinter 

28 1968-69 -0,5 0,4 -2,5 -0,5 -0,8 116,2 

29 1927-28 -2,8 0,7 1,9 1,2 0,3 110,3 isvinter 

30 2002-03 0,2 0,4 -1,1 3,5 0,8 105,0 

Tabel Tabel 1. 2. Rangordning De svensk-finske af de 30 betegnelser koldeste vintre for siden isklasser. 1906/07, Kilde:/12/. hvis der 

sorteres efter kuldesum Kmax. De to vintre med ’isvinter’ i parentes er 

forklaret Isklasse nærmere For i trafik teksten. i Istykkelser 

1A Super Ekstreme isforhold 

side 1A 22 • Vejret, Svære 127, isforhold maj 2011 

> 100 cm 

> 50 cm 

1B Middelsvære isforhold 30-50 cm 

1C Lette isforhold 15-30 cm 

dervinteren på -1,2 °C ind som 

den 22. koldeste siden 1874, 

og hvis den rangeres blandt 

vintre med isobservationer 

og oplysninger om status 

som isvinter, dvs. siden vinteren 

1906/07, kommer den 

ind på en 13. plads. Da der 

ofte opleves decideret vintervejr 

i marts, er marts regnet 

med i oversigten i tabel 1 

over de koldeste vintre siden 

1906/07, og da den såkaldte 

kuldesum (se lidt senere) ofte 

benyttes til at sammenligne 

vintre efter deres strenghed, 

er vintrene sorteret efter vær- 

dien af denne. Opgjort sådan 

overhaler 2010/11 på en 21. 

plads flere af de historiske 

isvintre fra den første del af 

forrige århundrede. Dengang 

skulle der dog mindre 

til end i dag for, at skibe gav 

op overfor isen. 

Den gængse definition: hvornår 

kalder vi det en isvinter? 

Som omtalt i en tidligere 

artikel i Vejret /3/ er den oftest 

benyttede definition på 

en isvinter her i landet, at 

mindst én af statsisbryderne 

skal have været ude at bryde 

is i mindst et af hovedfarvandene 

(de åbne farvande) i 

mindst én dag. 

Denne definition er af 

indlysende grunde noget 

utilstrækkelig, primært fordi 

den er historisk inkonsistent: 

for det første duer den ikke 

i den historiske periode op 

til bygningen af den første 

statsisbryder i 1923, for det 

andet er skibstonnagen i dag 

langt bedre rustet til sejlads 

i isfyldte farvande end i tidligere 

tider, hvilket af gode

Figur 3. Havets overfladetemperatur 

fra DMI’s havmodel BSHcmod 

for Nordsø-Østersø regionen, som 

beregner prognoser for havets fysiske 

tilstand i 3 dimensioner. Her 

er vist startbetingelserne (link: 

http://ocean.dmi.dk/models/ 

bshcmod.php). 

grunde har betydning for 

den historiske udvikling i behovet 

for isbryderassistance, 

og for det tredje er definitionen 

kun brugbar inden for 

tidsrum, hvor isbryderressourcer, 

skibstrafik og tonnage 

har været nogenlunde 

Figur 4. Iskort 22/2-1954 /4/. 

konstant. Sammenligning 

med ældre tider kræver en 

mere objektiv metode. 

Opgørelse af en vinters 

strenghed efter kuldesum 

Sædvanligvis benyttes den 

såkaldte kuldesum til at kategorisere 

vintre i Danmark 

efter deres strenghed, som 

siden 1906/07 er opgjort 

årligt af Statens Istjeneste. 

Kuldesummen Kmax beregnes 

som summen af negative 

døgnmiddeltemperaturer 

i hele vinterperioden, også 

november, marts og april, 

ved 6 udvalgte kystnære stationer, 

og aktuelt er Skagen 

Fyr, Gniben, Rømø/Juvre, 

Gedser Odde, Københavns 

Lufthavn og Hammer Odde 

Fyr stationer, som antages at 

være repræsentative for forholdene 

til havs. Det følger af 

definitionen for Kmax, at det 

altid er et negativt tal, men 

til en del beregningsmæssige 

og grafiske formål er det 

mere praktisk at benytte den 

numeriske værdi, hvilket derfor 

gøres i resten af artiklen. 

Metoden er forholdsvis objektiv, 

om end den ikke tager 

højde for varmetab fra 

havet som følge af vindens 

påvirkning, betydningen af 

havets varmereserve, strålingseffekter 

eller kuldens 

tidslige forløb, hvor dårligt 

timede pauser i kulden kan 

afværge en tilsyneladende 

sikker isvinter. Hvis vinterens 

kulde ligger tidligt som 

i den forgangne, fås måske 

ikke samme problemer, som 

samme mængde kulde kan 

give i januar og februar, perioder 

med tø indregnes ikke, 

og kortvarig stærk kulde giver 

samme bidrag til kuldesummen 

som langvarig moderat 

frost. Egentlig burde 

der i kuldesummen tages 

højde for den udjævnende 

og efterslæbende effekt af 

havet overfor kortvarig ekstrem 

kulde... 

Kraftig vind giver større 

varmetab fra havet end 

stille vejr, hvilket isvinteren 

1986/87 gav et glimrende eksempel 

på: efter nogle ugers 

vintervejr førte ekstreme 

temperaturfald, adskillige 

dage med under -10 °C hele 

døgnet og op til kuling fra 

nordøst til uhørt hastig afkøling 

og is i hovedfarvandene, 

og snart måtte statsisbryderne 

i aktion. 

Selvom kuldesum trods alt 

er et rimeligt godt kriterium 

til kategorisering af vintre 

efter deres strenghed, er der 

problemer, når det kommer 


Figur 5. Skib sidder fast i Øresund. Se også artiklen ”Isvinteren der 

forsvandt” i /3/. 

til at skelne mellem isvintre 

og ikke-isvintre, for hvor går 

grænsen, og hvad er det for 

parametre, der helt præcist 

karakteriserer en isvinter? 

Causerier over definitionen på 

en isvinter 

Siden 1906/07, hvor systematiske 

observationer af havis i 

de danske farvande startede, 

regnes der officielt med 21 

Figur 6. Iskort fra 17/2-1966 /5/. 


isvintre, som er kategoriseret 

som sådanne pga. væsentlige 

problemer for skibsfarten. 

De første 5 isvintre regnes 

med netop af denne årsag, 

selvom den første statsisbryder 

endnu ikke var bygget, 

blot forestod private selskaber 

brydningen af is såsom 

DFDS og DSB. Flere af disse 

private isbrydere kombinerede 

i øvrigt det praktiske 

med det økonomiske: de 

kunne medtage passagerer! 

Den første statsisbryder blev 

indsat i 1923. 

Andre vintre har også haft 

visse problemer med havis, 

selvom de ikke regnes med 

blandt isvintrene. Her skal 

som eksempel nævnes to 

vintre. I 1953/54 indtrådte 

en langvarig frostperiode fra 

22/1 til sidst i februar, som 

trods forholdsvis moderate 

kuldegrader førte til omfattende 

isdannelser med kulmination 

efter en måneds 

kulde (figur 4). Af årsskriftet 

fra Statens Istjeneste i 1954 

/4/ fremgår, at samtlige fem 

statsisbrydere kom i funktion, 

om end det ikke fremgår 

hvorvidt der blev brudt is i 

de åbne farvande, hovedfarvandene. 

Der må dog af figur 

4 og 5 formodes et vist behov 

herfor, hvorfor der godt 

kunne argumenteres for at 

opgradere denne vinter til 

en isvinter. 

Det samme gælder for 

vinteren 1965/66. Her satte 

kulden ind i januar med isdannelser 

og ispres i de åbne 

farvande fra midt i måneden. 

En stilstand i frosten i starten 

af februar blev snart fulgt af 

stærkt faldende temperatur 

og frisk østlig vind, hvorfor 

der indtraf en hurtig forværring 

i issituationen med 

kulmination omkring 17/2 

(figur 6). Ifølge Statens Istjeneste 

/5/ kom samtlige statsisbrydere 

i funktion i de åbne 

farvande: Danbjørn i Sundet, 

Isbjørn, Elbjørn og Lillebjørn 

tog en tørn i hver deres del af 

Kattegat, og Storebjørn tog 

sig af Hals Barre. Det er derfor

uomtvisteligt, at denne vinter 

bør og skal opgraderes til en 

isvinter, hvis den gængse definition 

skal fastholdes. Men 

med en kuldesum på 163,0 

ligger den næsten side om 

side med vinteren 2009/10, 

der ikke blev en isvinter. 

Som før nævnt er det 

imidlertid meget svært at 

sammenligne vintre henover 

et span på 45 år, da behovet 

for isbryderassistance i 

hovedfarvandene ikke er et 

objektivt kriterium for klassifikation 

af en vinter. Det 

står klart efter granskning 

af isberetninger fra vinteren 

1971/72, som ikke regnes for 

en isvinter, men som egentlig 

burde opgraderes til en 

sådan, for ifølge /6/ hejste 

statsisbryderen Elbjørn ”… 

kommando den 2. februar 

for at assistere i Køge Bugt, 

Smålandsfarvandet og det 

sydlige Storebælt og var i fart 

indtil den 17. februar”. 

Eksemplerne sætter tyk 

streg under begrænsningerne 

i den traditionelle 

definition på en isvinter, der 

netop går på fremkommeligheden 

i hovedfarvandene for 

søfarten og behovet for assistance 

fra statsisbryderne. 

Isens fremkommelighed er 

påvirket af flere faktorer såsom 

vind- og strømforhold. 

Hvordan isens fremkommelighed 

opleves er også bestemt 

af, hvilken type fartøjer 

der skal gennem isen, og hvor 

stærke og egnede de er til 

sejlads i isfyldte farvande. Da 

fremkommelighed er definitionens 

omdrejningspunkt, 

er det i yderste konsekvens 

”skibsbyggerkunsten”, der 

Figur 7. Den maksimale isudbredelse i Østersøen siden vinteren 

1719/20. Kilde /11/. 

afgør, om en vinter har været 

en isvinter. Og da kunsten udvikler 

sig, er definitionen inkonsistent. 

Derfor er der nok 

ikke nogen vej udenom: den 

gældende isvinterdefinition 

bør opgives... 

Hermed står vi med det 

egentlig ret udfordrende 

problem at finde en ny og 

mere robust definition på en 

isvinter. I det følgende kastes 

nogle ideer ind i manegen, 

der måske kan bruges til formålet. 

Mod en modificeret definition 

Udover kuldesummen, som er 

en af de almindeligste måder 

at opgøre en isvinters strenghed, 

er der ifølge /7/ flere andre 

metoder til at beskrive 

en vinters sværhedsgrad: en 

er at benytte den maksimale 

udbredelse af isen som kriterium, 

andre mere subjektive 

er at lægge isens varighed og 

fremkommelighed for søfarten 

til grund. Som vi har set, 

har oplevelsen af fremkommelighed 

ændret sig i historisk 

tid og kan ikke stå alene, 

men vi kommer ikke udenom 

den, så der må suppleres med 

andre typer information om 

isforhold. 

Det lyder besnærende at 

benytte oplysninger om isens 

maksimale udbredelse, men 

denne kan dog give et falsk 

billede, da store havoverflader 

som Kattegat og Skagerrak 

kortvarigt kan dækkes af 

nyis, hvis de rette vejrforhold 

er til stede: svag vind, minusgrader 

og klart vejr med stor 

udstråling. En sådan is giver 

ingen problemer for skibsfarten, 

og kort tid efter kan isen 

være forsvundet. Desuden er 

det vanskeligt at skaffe data, 

der gør isudbredelsen i de 

mange vintre siden 1906/07 

sammenlignelig. I vore dage 

kan isens udbredelse kortlægges 

ganske effektivt 

vha. satellitdata, hvorimod 

tidligere tiders kortlægning 

vha. manuel rapportering er 

subjektiv og mindre effektiv, 

hvorfor det vil være lidt af 

en udfordring at oparbejde 

et konsistent sammenligneligt 

datasæt. Opgørelse af 

strenghed efter isens varighed 

har noget af den samme 


Figur 8. Kuldesum i forhold til middeltemperatur for de 4 måneder 

(dec-mar), der oftest har vintervejr. De to parametre er velkorrelerede 

med en forklaringsgrad på R2=0,9258. 

Figur 9. Statsisbryderaktivitet i forhold til kuldesum. Antal dage er opgjort 

som antal døgn mellem første og sidste aktivitet, som ikke er det 

samme som antal døgn mellem første og sidste isbrydning i hovedfarvandene. 

Figuren er baseret på data fra /4/, /9/ og /10/. 


problematik i sig. 

For de danske vintre med 

havis findes mange iskort, 

som viser udbredelsen af 

forskellige typer isdække, 

men iskort er gennem tiden 

tegnet efter forskellige signaturer 

og kriterier, og det 

vil være en større opgave at 

tolke og omsætte disse til 

arealværdier. Det er dog en 

mulighed, og figur 7 viser, at 

det kan lade sig gøre. Her er 

den maksimale isudbredelse 

i Østersøen opgjort helt tilbage 

til 1720. Det næste bliver 

at finde ud af, hvor meget 

is der går på en isvinter. 

Isforholdene, herunder 

isforekomsternes varighed, 

er siden 1906/07 opgjort for 

alle farvande i Danmark, såvel 

indre som åbne, via observationer 

af isen fra en lang 

række stationer, og Statens 

Istjeneste har årligt opgjort 

iagttagelserne i statistikker, 

der bl.a. omfatter antal dage 

med forskellige former for 

is og påvirket sejlads samt 

istykkelser. Datamaterialet, 

der er baseret på meldinger 

efter den gamle danske iskode, 

er omfattende og nogenlunde 

ensartet op til vinteren 

1982/83, hvorefter man 

gik over til Østersøkoden (the 

Baltic Sea Ice Code). Denne 

giver flere detaljer end hidtil 

om isforholdene, og den årlige 

statistik giver bl.a. antal 

dage med forskellige koncentrationer 

af is, istykkelser 

og art samt data om besejlingsforhold. 

En tidligere artikel i Vejret 

/8/ viser, hvordan iskoncentrationen 

opgjort vha. de to 

kodesystemer kan opdeles i

Tabel 1. Rangordning af de 

melighed. 

30 koldeste 

En modificeret 

vintre siden 

de- 

1906/07 

Kmax. De to vintre med ’isvinter’ finition i på parentes en isvinter er kunne forklaret nærm 

være, at det er en vinter med 

år dec jan en feb så mar langvarig dec-mar kuldepe- Kmax info 

1 1941-42 2,8 -6,6 riode, -6,3 at -3,5 de indre -3,4 farvande 497,5 isvin 

2 1946-47 0,7 -2,7 fryser -7,1 til -2,1 og giver -2,8 problemer 378,0 isvin 

3 1939-40 0,6 -4,4 

4 1962-63 -0,6 -5,3 

5 1940-41 0,3 -6,2 

6 1984-85 2,7 -5,1 

7 1928-29 1,1 -2,6 

8 1986-87 2,5 -4,7 

Figur 10. Havets overfladetemperatur hhv. 9 25/11 1923-24 og 20/12-2010. -1,3 For -1,9 

baggrundsinformation, se figur 2. 

10 1955-56 1,9 0,2 

for -6,8 almindelige -0,3 skibe, -2,7 og 368,5 at 

der -4,5 samlet -0,2 set opnås -2,7 istyk- 300,3 

kelser -3,3 og 0,6 isudbredelser, -2,2 290,7 der 

nødvendiggør klargøring af 

-4,2 1,0 -1,4 273,4 

statsisbryderne til assistance 

-7,0 1,8 -1,7 266,7 

med kort varsel. 

-0,5 

Et sådant 

-1,8 

beredskabsni- 

-1,1 266,3 

veau -2,2 blev -0,8 nået sidst -1,6 i decem- 238,8 

ber -6,2 2010: 1,1 den røde -0,8 lampe 226,0 var 

isvin 

isvin 

isvin 

isvin 

isvin 

isvin 

isvin 

isvin 

is i 11 samtlige 1981-82 dage i -4,0 perioden. -3,6 tændt, -0,7 hvorefter 3,3 -1,3 isvinteren 218,7 isvin 

I figuren 12 1978-79 er vintrene -0,3 1953/54 -3,7 blev -3,7 afblæst. 1,0 Hvorfor? -1,7 215,2 isvin 

og 13 1965/66 1969-70 medregnet -2,1 som -2,7 -3,6 0,3 -2,0 208,4 isvin 

isvintre 14 1985-86 af grunde nævnt 2,6 tid- -1,3 

ligere 15 i 1995-96 artiklen. Begge -2,2 figu- -1,8 

rer 

16 

understøtter 

1916-17 

artiklen 

2,1 -1,7 

/8/ 

i, at kuldesummen skal være 

17 1921-22 2,4 -1,7 

mindst 100 førend vi kan tale 

om 

18 

en 

1965-66 

isvinter med 

0,5 

svær 

-2,2 

iskondition. 

19 2009-10 Af figur 9 0,9 ses også, -3,2 

at 20 der i 1908-09 moderne tid 1,4 – og her 0,3 

Om -5,2 hvorfor 1,1 2010/11 -0,7 ikke blev 193,3 

en -2,9 isvinter 0,0 -1,7 183,2 

Svaret på dette spørgsmål 

-1,9 -1,5 -0,8 169,5 

ligger lige for, og så på en 

-2,2 1,7 0,0 165,4 

måde alligevel ikke. Kulden 

fladede 

-1,7 

ud 

2,7 

på det 

-0,2 

mest kriti- 

163,0 

ske -2,2 tidspunkt 2,8 sidst -0,4 i decem- 162,5 

ber, -1,5 hvor -0,6 blot lidt -0,1 flere dage 151,6 

isvin 

isvin 

isvin 

isvin 

(isvin 

isvin 

er 21 grænsen 2010-11 tilfældigt -3,9 sat ved 0,3 med -0,1 hård 3,1 frost -0,2 ville have 151,5 

1960 22 – 1954-55 skal sværere 3,8 isforhold -0,8 gjort -3,0 udslaget -0,8 og -0,2 sendt stats- 139,2 

til 23 for at 1957-58 få statsisbryderne 1,8 ud: -0,8 isbryderne -1,2 -1,4 i aktion, -0,4 og det 135,1 er 

før 24 1960 1943-44 er Kmax = 2,1 ca. 100 3,4 

nok, 25 men 1953-54 at det ikke 3,4 længere -0,4 

er 

26 

sådan, 

1911-12 

er de sidste 

3,2 

to vintre 

-2,1 

tydelige eksempler på. 

27 1906-07 -0,7 0,1 

En vej frem til en ny definition 

28 

på 

1968-69 

en isvinter 

-0,5 

kunne 

0,4 

gå 

gennem 29 1927-28 at sammenholde -2,8 0,7 iskoderne 

30 2002-03 for isudbredelse 0,2 og 0,4 

let 1,0 at indse, 1,6 at 2,0 mildningen 131,1 

gjorde -3,3 udslaget. 1,5 0,3 På den 129,3 anden 

-1,3 

side 

3,9 

ser det umiddelbart 

0,9 128,6 

sært ud, at så lang en kulde- 

-0,9 2,2 0,2 121,1 

periode med tidvis hård frost 

ikke 

-2,5 

kunne 

-0,5 

gøre 

-0,8 

mere, men 

116,2 

forklaringen 1,9 1,2 er 0,3 den enkle, 110,3 

at -1,1 vinteren 3,5 startede 0,8 for 105,0 tid- 

(isvin 

isvin 

isvin 

isvin 

istykkelser med kuldesum og ligt. Sidst i november ligger 

– Tabel trods 2. alt De – isens svensk-finske fremkom- betegnelser havets overfladetemperatur 

for isklasser. Kilde:/1 

hhv. let og svær iskondition 

og derefter sammenlignes. 

I artiklen nævnes også, at 

vintre med en kuldesum på 

Kmax >/= ca. 100 erfaringsmæssigt 

kan regnes som en 

isvinter med svær iskondition 

og istykkelser på ca. 20 cm eller 

mere, hvorfor der er grund 

til at anvende isbrydere. 

Den svensk-finske opdeling 

i isklasser i tabel 2 viser, at 

istykkelserne set i de sidste to 

vintre på 15-30 cm regnes for 

”lette isforhold”, men det er 

fra 30 cm og opad, der virkelig 

er problemer for skibsfarten. 

De store vintre herhjemme 

har i hovedfarvandene været 

oppe i isklasse 1B, under visse 

forhold også 1A. 

Figur 8 viser, at kuldesum 

giver et udmærket indtryk af 

en vinters strenghed, og af figur 

9 ses en vis sammenhæng 

mellem denne strenghed udtrykt 

ved kuldesum og antal 

dage mellem første og sidste 

dato for mindst én statsisbryder 

i virksomhed. Med ”i virksomhed” 

skal forstås, at isbryderne 

var udkommanderet 

og i funktion, men ikke nødvendigvis, 

at der blev brudt 

Isklasse For trafik i Istykkelser 

1A Super Ekstreme isforhold > 100 cm 

1A Svære isforhold > 50 cm 

1B Middelsvære isforhold 30-50 cm 

1C Lette isforhold 15-30 cm 

II Meget lette isforhold 10-15 cm 

Tabel 2. De svensk-finske betegnelser for isklasser. Kilde:/12/. 


(SST) normalt omkring 6 °C 

i hovedfarvandene, hvilket 

også var tilfældet ved denne 

vinters begyndelse (figur 10 

tv.). Følgelig var der en enorm 

varmereserve i havene, som 

det tog lang tid at tømme for 

energi: efter næsten en måneds 

vintervejr lå SST stadig 

over saltvands frysepunkt i 

alle hovedfarvande (figur 10 

th.). 

I figur 11 er for vinteren 

2010/11 vist glidende værdier 

af 5-døgns kuldesum 

sammen med potentielt 

maksimal istykkelse emax 

og middelværdi af daglige 

værdier af SST ved et antal 

havnestationer. Til sammenligning 

er de samme parametre 

vist for vinteren 1981/82, 

der også startede med meget 

koldt vejr i december; den 

eksisterende kulderekord 

for julemåneden på -4,0 °C 

er fra dengang. Eksakte målinger 

af istykkelse er ikke 

umiddelbart tilgængelige for 

vinteren, da iskoderne giver 

hovedfarvande (figur 10 th.). 

istykkelsen i intervaller, men 

det er muligt at beregne den 

potentielt maksimale istykkelse 

vha. erfaringsformlen 

/8/, hvilket i figur 11 er gjort 

for Gniben: 

e . 032 K 50 

ordnet set er kulde- og tøperiodernes 

antal, varighed 

og styrke af betydning. Ved 

beskyttede lokaliteter med 

lav vanddybde, begrænset 

strøm, små bølger og vand 

med lav saltholdighed kommer 

isdannelsen hurtigt i 

gang og kan nå store istykkelser 

i modsætning til de åbne 

farvande med mere strøm, 

større bølger og dybere og 

Figur 11. Glidende værdier af kuldesum henover 5 døgn, potentielt 

maksimal istykkelse emax ved Gniben, og SST (Sea Surface Temperature) 

for et antal stationer for vintrene 1981/82 og 2010/11. Ved 

Sejerø fyr og farvandet mod nord blev der i 1981/82 frem til sidste 

ismelding 9/2 observeret op til 30 cm tyk is, men omkring Gniben 

kom der kun akkurat nyis 30/12-2010 ifølge figur 1. Da næsten al isen 

forsvandt i den lange mildning i 2011, er e(max) sat tilbage til start i 

denne periode. 

med tidvis hård frost ikke kunne gøre mere, men forklaringen er den enkle, at vinteren 

startede for tidligt. Sidst i november ligger havets overfladetemperatur (SST) normalt omkring 

6 °C i hovedfarvandene, hvilket også var tilfældet ved denne vinters begyndelse (figur 10 tv.). 

Følgelig var der en enorm varmereserve i havene, som det tog lang tid at tømme for energi: 

efter næsten en måneds vintervejr lå SST stadig over saltvands frysepunkt i alle 

I figur 11 er for vinteren 2010/11 vist glidende værdier af 5-døgns kuldesum sammen med 

potentielt maksimal istykkelse emax og middelværdi af daglige værdier af SST ved et antal 

havnestationer. Til sammenligning er de samme parametre vist for vinteren 1981/82, der også 

startede med meget koldt vejr i december; den eksisterende kulderekord for julemåneden på - 

4,0 °C er fra dengang. Eksakte målinger af istykkelse er ikke umiddelbart tilgængelige for 

vinteren, da iskoderne giver istykkelsen i intervaller, men det er muligt at beregne den 

potentielt maksimale istykkelse vha. erfaringsformlen /8/, hvilket i figur 11 er gjort for Gniben: 

max 

0 max 

I I denne enkle enkle metode metode for en tilnærmet for istykkelse, der kan anvendes til orientering, er der 

en indbygget tilnærmet en vis istykkelse, kompensation der for perioder med tø og aftagende istykkelse. Mange parametre 

indvirker på isens tykkelsesvækst såsom de lokale oceanografiske forhold og havvandets 

kan fysiske anvendes egenskaber, til orientering, 

og overordnet set er kulde- og tøperiodernes antal, varighed og styrke af 

er betydning. der indbygget Ved beskyttede en vis kom- lokaliteter med lav vanddybde, begrænset strøm, små bølger og 

vand med lav saltholdighed kommer isdannelsen hurtigt i gang og kan nå store istykkelser i 

pensation for perioder med 

modsætning til de åbne farvande med mere strøm, større bølger og dybere og mere saltholdigt 

tø havvand. og aftagende istykkelse. 

Mange Figur 11 parametre viser den afgørende indvirker forskel mellem 1981/82 og 2010/11 vintrene: hvor kulden efter 

december 2010 blev afløst af en langvarig mildning, som fik næsten al isen til at smelte, 

på fortsatte isens frosten tykkelsesvækst i januar 1982 såefter 

en kort mildning med fornyet styrke. Det er her, 

som Danmarks de lokale kulderekord oceanografi- på -31,2 °C bliver Figur sat. 12. Ifølge For en e(max) række beregninger isvintre ses, for hvornår, Gniben er ved der hvilken kuldesum og 

potentielt kun mulighed for op til 15 cm is i 2010/11, hvilket passer rimeligt med iskortene 

ske forhold og havvandets i hvor lang tid statsisbryderne tørner ud og er i aktivitet (punkterne i 

figur 1, mens isen blev væsentlig tykkere i 1981/82 og derfor også gav isvanskeligheder. 

fysiske Det er en egenskaber, besnærende og tanke over- hvad det figuren), var blevet i det til, meste hvis vinteren af perioden 2010/11 antagelig var sat for ind at midt bryde i is. 

januar, hvor udgangspunktet ville have været et andet. På dette tidspunkt ligger SST normalt 

på 2-3 °C i hovedfarvandene, og et tilsvarende kuldefremstød som det i november-december 

side ville 28 have • haft Vejret, en helt 127, anden maj effekt: 2011 kulden ville være stærkere, da det i januar er væsentlig 

koldere nord og øst for os end sidst i november. Havet plejer også at være koldere, så der ville 

ikke gå så megen kulde tabt ved energiudvekslingen med havet, og for SST ville der være et

mere saltholdigt havvand. 

Figur 11 viser den afgørende 

forskel mellem 1981/82 

og 2010/11 vintrene: hvor 

kulden efter december 2010 

blev afløst af en langvarig 

mildning, som fik næsten al 

isen til at smelte, fortsatte frosten 

i januar 1982 efter en kort 

mildning med fornyet styrke. 

Det er her, Danmarks kulderekord 

på -31,2 °C bliver sat. 

Ifølge e(max) beregninger for 

Gniben er der potentielt kun 

mulighed for op til 15 cm is 

i 2010/11, hvilket passer rimeligt 

med iskortene figur 1, 

mens isen blev væsentlig tykkere 

i 1981/82 og derfor også 

gav isvanskeligheder. 

Det er en besnærende 

tanke hvad det var blevet 

til, hvis vinteren 2010/11 var 

sat ind midt i januar, hvor 

udgangspunktet ville have 

været et andet. På dette tidspunkt 

ligger SST normalt på 

2-3 °C i hovedfarvandene, og 

et tilsvarende kuldefremstød 

som det i november-december 

ville have haft en helt anden 

effekt: kulden ville være 

stærkere, da det i januar er 

væsentlig koldere nord og 

øst for os end sidst i november. 

Havet plejer også at være 

koldere, så der ville ikke gå så 

megen kulde tabt ved energiudvekslingen 

med havet, 

og for SST ville der være et 

meget kortere stykke vej til 

det kritiske punkt for isdannelser. 

En anden timing for 

det kolde vejr ville derfor med 

stor sandsynlighed have ført 

til en isvinter. 

Dermed bliver det interessant 

at undersøge de historiske 

isvintre for, hvornår 

Figur 13. Kmax pr. døgn i forhold til antal dage fra vinterstart frem til den 

første statsisbryder bliver sendt ud (eller frem til vinterens afslutning). 

Vinteren 1965/66 er markeret, da den startede ekstraordinært tidligt 

med flere perioder med frost fra 14/11 og frem, hvilket stille og roligt 

tømte havet for varmereserverne, inden den egentlige kulde i januar. 

kulden satte ind, hvor lang tid 

kulden varede set i forhold 

til startdatoen, inden statsisbryderne 

måtte i gang med 

arbejdet, hvordan kulde og 

mildninger vekslede, og hvor 

længe en isvinter sædvanligvis 

varer, når kulden først har 

bidt sig fast. 

Hvornår starter en isvinter? 

Figur 12 viser, ved hvilken kuldesum 

statsisbryderne indleder 

deres virksomheden for 

alle isvintre siden den store i 

1962/63. Tilsyneladende går 

starten i stort set alle tilfælde 

ved en Kmax100, men her taler vi 

om den samlede kuldesum 

for vinteren. Fælles for alle 

isvintrene er, at selvom isbrydningen 

ofte starter ved 

Kmax

overraskende faktum, at jo 

barskere en vinter starter, 

des hurtigere må isbryderne 

i gang. I Kmax pr. døgn i figuren 

er mildningerne regnet 

med. Det interessante er, at 

den nys overstående vinter 

den 30/12 rent faktisk lå til 

at blive en isvinter (figur 13), 

men samlet set bestod ca. 2/3 

af vinteren af mildninger med 

betydelig stagnation i islægget. 

I de klassiske isvintre er 

sådanne mildninger generelt 

væsentlig færre og kortere. 

Det er frostens styrke i 

en vinters første fase, der 

sammen med SST ved udgangspunktet 

er med til at 

bestemme, hvor lang tid der 

skal gå inden isbrydning 

iværksættes, men afkølingen 

er naturligvis bestemt af et 

komplekst samspil af mange 

faktorer, herunder strømforhold, 

temperaturfordeling 

i vandsøjlen, saltforhold, 

isens albedo samt meteorologiske 

parametre såsom 

vindhastighed, vindretning, 

strålingsforhold og nedbør. 

Ved vestenvind kan varmere 

overfladevand fra Nordsøen 

opbløde en ellers anstrengt 

issituation, mens vindstuvning 

modsat kan give isskruninger 

og ispres og nødvendiggøre 

isbryderhjælp. 

Vinteren 1981/82 fik en 

langt koldere start end 

2010/11 (figur 13), og også 

SST var meget lavere i udgangspunktet. 

Da kulden 

satte ind den 8/12-1981, 

var middelværdien af SST 

ved 9 kyststationer kun 2,8 

°C, mens SST ved vinterens 

start 24/11-2010 lå på 6,7 


°C. Selvom vinteren 2010/11 

startede 2 uger tidligere 

end 1981/82, nåede SST akkurat 

ikke at komme ned på 

samme lave niveau som sidst 

i december 1981. 

Afrunding 

Vi kom således til at se endnu 

en tilsyneladende isvinter 

løbe ud i sandet. Statsisbryderne 

var på spring, de mindre 

isbrydere var i fuldt sving 

i fjorde og sunde, og derved 

blev det. De lange mildninger 

i januar og februar i år 

lukkede og slukkede for 

Kong Vinter. Det er dog ikke 

første gang, vi har været lige 

ved og næsten. Vinteren 

2002/03 startede med hård 

frost 29/12, og efter 2 ugers 

kulde nåede isen netop at 

brede sig i hovedfarvandene 

og varsle en ny ”istid” – og så 

ikke mere. Gråzonevintre er 

egentlig ikke så sjældne... 

Henvisninger 

/1/www.dr.dk/Nyheder/ 

Indland/2010/12/30/061350 

.htm. 

/2/ Speerschneider, C. I. H., 

1927: Om Isforholdene i 

Danske Farvande, Aarene 

1861-1906. Publikationer fra 

det Danske Meteorologiske 

Institut, Meddelelser nr. 6. 

/3/ F. Vejen, Isvinteren der 

forsvandt. Vejret nr. 123, maj 

2010. 

/4/ Is- og Besejlingsforholdene 

i de Danske Farvande 

i Vinteren 1953-54. Statens 

Istjeneste, København 1955. 




Istjeneste, 1966. 




Istjeneste, 1972. 

/7/ Torbjörn Grafström, 

Amund Lindberg, Lisa Lind 

(SMHI), Ulf Gullne, Sjöfartsverket. 

Sammenfattning av 

Isvintern och Isbrytningsverksamheten 

2008/09. Sjöfartsverket 

og SMHI, 2009. 

/8/ R. Zort og M. Hvidberg- 

Knudsen, 2007: Is i de danske 

farvande. Havisobservationer 

og Isprognose. Vejret, 

2007. 




Istjeneste, København 1979. 


i de Danske Farvande i 

Vinteren 2008-09. Søværnets 

Operative Kommando, Istjenesten, 

2009. 

/11/ http://www.helcom. 

fi/BSAP_assessment/ifs/ 

ifs2010/en_GB/iceseason/. 

/12/ http://www.sjofartsverket.se/sv/Infrastruktur-amp-Sjotrafik/Vintersjofart/Isklasser--krav/ 

htm.

En hilsen fra Istiden: 

Terra Rossa i kartoffelposen 

Af Leif Rasmussen 

Har man besøgt middelhavslandene, 

vil man muligvis 

have undret sig over, at 

jorden på de kanter har en 

anden farve end den hjemlige 

– den er rødlig. Har man 

ikke bemærket noget, kan 

man prøve at kigge i bunden 

af posen, når de nye kartofler 

fra Mallorca dukker op på 

hylderne i supermarkedet. 

Terra rossa er det, man kan 

være heldig at finde. Sådan 

hedder ’rød jord’ på italiensk, 

og betegnelsen har fundet 

anvendelse internationalt. 

Farven er den samme, man 

finder i støvfiltrene, når scirocco’en 

blæser ørkenstøv fra 

Sahara op over Middelhavet 

og lejlighedsvis helt til Nordeuropa. 

Kan det tænkes, at 

den røde jord er af afrikansk 

oprindelse..? 

Et hold af spanske og 

amerikanske forskere har 

undersøgt forekomster af 

terra rossa på Mallorca, og 

de besvarer spørgsmålet 

bekræftende. En mineralogisk 

og kemisk analyse viser, 

at det helt overvejende har 

været mineralsk støv fra de 

afrikanske regioner Sahara 

og Sahel, der gennem tiderne 

har været kilden til den 

rødlige jord i Middelhavsom- 

rådet. Hvad mere er: tilførslen 

fandt fortrinsvis sted for 

mellem 12.000 og 25.000 år 

siden. Det tidsinterval svarer 

til den sene del af den seneste 

istid, Weichsel-istiden, 

der placeres fra ca. 25.000 til 

11.500 år før nutiden. 

Den gang så verden meget 

anderledes ud end nu. 

Store dele af Nordeuropa og 

Nordamerika lå begravet under 

iskapper, og havisen i Atlanterhavet 

rakte antagelig 

ned til 60 graders bredde, ved 

kysterne endnu sydligere. 

Det har indebåret en meget 

anderledes atmosfærisk cirkulationstype 

end nutidens. 

De dybe lavtryk, vi nu kender 

fra islandsområdet, må 

have været trængt sydover 

Hvad kartoffelposen gemte.. 

og har sikkert huseret med 

stor vildskab vest og sydvest 

for Den iberiske Halvø, hvor 

vi nu om dage typisk finder 

Azorerhøjtrykket. På deres videre 

færd er de nået ind over 

Middelhavet. Det sker også i 

nutiden, dog kun undtagelsesvis. 

Men når det sker, ser 

vi skyerne af ørkenstøv brede 

sig fra Sahara op over middelhavslandene 

på lavtrykkenes 

forside. 

Istiden ophørte på et 

tidspunkt, og cirkulationstypen 

ændrede sig drastisk. 

Det skete øjensynlig ganske 

brat, nemlig for 11.704 

år siden kunne professor 

Dorte Dahl-Jensen fortælle 

os i 2009. Dorte Dahl-Jensen 

er hovedpersonen bag de 

Vejret, 127,maj 2011 • side 31

En hilsen fra Istiden: 

Terra Rossa i kartoffelposen 


Har man besøgt middelhavslandene, 

vil man muligvis 

have undret sig over, at 

jorden på de kanter har en 

anden farve end den hjemlige 

– den er rødlig. Har man 

ikke bemærket noget, kan 

man prøve at kigge i bunden 

af posen, når de nye kartofler 

fra Mallorca dukker op på 

hylderne i supermarkedet. 

Terra rossa er det, man kan 

være heldig at finde. Sådan 

hedder ’rød jord’ på italiensk, 

og betegnelsen har fundet 

anvendelse internationalt. 

Farven er den samme, man 

finder i støvfiltrene, når scirocco’en 

blæser ørkenstøv fra 

Sahara op over Middelhavet 

og lejlighedsvis helt til Nordeuropa. 

Kan det tænkes, at 

den røde jord er af afrikansk 

oprindelse..? 

Et hold af spanske og amerikanske 

forskere har undersøgt 

forekomster af terra 

rossa på Mallorca, og de besvarer 

spørgsmålet bekræftende. 

En mineralogisk og 

kemisk analyse viser, at det 

helt overvejende har været 

mineralsk støv fra de afrikanske 

regioner Sahara og Sahel, 

der gennem tiderne har været 

kilden til den rødlige jord 

i Middelhavsområdet. Hvad 

mere er: tilførslen fandt 

fortrinsvis sted for mellem 

12.000 og 25.000 år siden. 

Det tidsinterval svarer til 

den sene del af den seneste 

istid, Weichsel-istiden, der 

placeres fra ca. 25.000 til 

11.500 år før nutiden. 

Den gang så verden meget 

anderledes ud end nu. 

Store dele af Nordeuropa 

og Nordamerika lå begravet 

under iskapper, og havisen 

i Atlanterhavet rakte 

antagelig ned til 60 graders 

bredde, ved kysterne endnu 

sydligere. Det har indebåret 

en meget anderledes atmosfærisk 

cirkulationstype end 

nutidens. De dybe lavtryk, vi 

nu kender fra islandsområdet, 

må have været trængt 

Hvad kartoffelposen gemte.. 

sydover og har sikkert huseret 

med stor vildskab vest 

og sydvest for Den iberiske 

Halvø, hvor vi nu om dage 

typisk finder Azorerhøjtrykket. 

På deres videre færd er de 

nået ind over Middelhavet. 

Det sker også i nutiden, dog 

kun undtagelsesvis. Men når 

det sker, ser vi skyerne af ørkenstøv 

brede sig fra Sahara 

op over middelhavslandene 

på lavtrykkenes forside. 

Istiden ophørte på et 

tidspunkt, og cirkulationstypen 

ændrede sig drastisk. 

Det skete øjensynlig ganske 

brat, nemlig for 11.704 

år siden kunne professor 

Dorte Dahl-Jensen fortælle 

os i 2009. Dorte Dahl-Jensen 

er hovedpersonen bag de 

Vejret, 127,maj 2011 • side 31

Kilden. 

danske iskerneboringer på 

den grønlandske indlandsis. 

Iskernerne udgør et klimaarkiv, 

som man bliver stadig 

dygtigere til at tolke. Noget 

af det, man har fundet i arkivet, 

er en ganske markant 

ændring, faktisk fra det ene 

år til det næste, i de årlag af 

støvaflejringer, der gemmer 

sig nede i det kolde dyb. Ændringen 

var forbundet med 

en temperaturstigning på op 

mod 10 grader over bare 50 

år. 

Årsagen til den hurtige 

ændring kendes ikke. Vi har 

altså at gøre med en af fortidens 

indtil videre uopklarede 

gåder. 

Tænk på det næste gang, 

du spiser kartofler fra Mallorca… 

Læs mere her: 

Daniel R. Muhs, James Bu- 

dahn, Anna Avila, Gary Skipp, 

Joshua Freeman and DeAnna 

Patterson: The role of African 

dust in the formation 

of Quaternary soils on Mallorca, 

Spain and implications 

for the genesis of Red Mediterranean 

soils. Quaternary 

Science Reviews, Volume 

29, Issues 19-20, September 

2010, Pages 2518-2543 

Dorthe Dahl-Jensen: Istiden 

sluttede ekstremt hurtigt. 

http://www.kvant.dk/ 

upload/kv-2009-3/kv-2009- 

3-DDJ-istiden.pdf 

Saharastøv over den østlige del af Middelhavet, 24. februar 2007. (NASA/GSFC, MODIS Rapid Response). 

side 32 • Vejret, 127, maj 2011

Mennesket 50 år i Rummet 


Billedet på bagsiden af dette 

nummer viser et eksempel på 

udsigten fra ISS, Den Internationale 

Rumstation. Himlen 

fremtræder sort, og vores 

planet er omgivet af en tynd, 

blålig hinde, atmosfæren, indenfor 

hvilken ’vejret’ afvikles 

i de nederste ca. 10 kilometer. 

Allernederst i hinden har livet 

udviklet sig, formentlig over 

et tidsspænd på 3,8 årmilliarder. 

Hinden ser lidt sart ud. 

Måske skulle vi passe bedre 

på den... 

Opbygningen af ISS indledtes 

i 1998 og forventes 

fuldført næste år. Indtil nu 

har stationen præsteret mere 

end 70.000 omkredsninger af 

Jorden og har bibragt os en 

stor viden om menneskets 

mulighed for overlevelse under 

’frit fald’, dvs. i vægtløs 

tilstand. Omløbet foregår i 

ca. 354 km’s højde, en højde, 

der sikrer, at atmosfærens 

opbremsende virkning er 

yderst beskeden, om end ikke 

uden betydning. En vandret 

hastighed på 7,7 km/s (svarende 

til en omløbstid på 91 

minutter) er nødvendig for at 

bevare højden, og med mellemrum 

skal stationen derfor 

have ’et lille puf’. 

Et stort antal astro- og kos- 

monauter har gennem årene 

haft lejlighed til at opleve den 

exceptionelle udsigt. Den første, 

Yurij Alexseyevich Gagarin, 

så den fra den sovjetiske 

rumkapsel Vostok 1 den 12. 

april 1961. Et enkelt kredsløb 

på 108 minutter blev det til, 

men den propagandamæssige 

effekt blev enorm, også 

i ’den frie verden’. Den storsmilende 

Gagarin, der slet 

ikke lignede en russer, rejste 

verden rundt, og under et 

besøg i Danmark 1962 kom 

han i audiens hos Kong Frederik. 

På den tid var rumobservatoriet 

i Rude Skov i sin 

vorden, men endnu kun på 

amatørbasis. 

Satellit-æraen var allerede 

indledt flere år før, nemlig 

den 4. oktober 1957, da det 

under det geofysiske år lykkedes 

Sovjetunionen at placere 

Sputnik 1 i kredsløb omkring 

Jorden. Satellitten var kugleformet 

og sølvskinnende, og 

selv om den kun var 58 cm i 

diameter, kunne den ses fra 

Jorden, når den var solbelyst, 

hvilket var en sensation. Magister 

Asger Lundbak fra MI’s 

geofysiske afdeling leverede 

’køreplaner’ til aviserne, og 

at de blev læst var tydeligt 

nok: når passagen nærmede 

sig, stod medborgere i flokkevis 

på gade og vej med 

tilbagebøjede hoveder. Den, 

der skriver disse linier, stillede 

vækkeuret for ikke at gå 

glip af en passage. Undertiden 

var satellitten langsomtgående 

og næsten usynlig, 

andre gange lysstærk og 

hurtigtgående. Banehøjden 

svingede nemlig mellem 

939 km og kun 215 km. Når 

den var lavest, rørte den ved 

den øverste, tynde del af atmosfæren, 

og dens levetid 

blev derfor kun 3 måneder. 

Et af dens formål var netop 

at undersøge atmosfærens 

udstrækning. 

Lidt over et halvt århundrede 

har rumalderen varet. 

Alene for meteorologien har 

betydningen været enorm. 

Det samme gælder for 

mange andre discipliner. Vi 

har fået nærbilleder af de fleste 

planeter og deres måner, 

og vi kan udforske processer 

på Solen og i fjerne galakser. 

Opportunity har kørt rundt 

på Mars siden 2004, og den 

amerikanske Voyager 1, opsendt 

i 1977, har med en afstand 

fra solsystemet på 17,5 

milliarder km og en hastighed 

på 17 km/s for længst 

passeret Pluto på sin vej ud 

i intetheden. Signalerne fra 

den er 16 timer om at nå Jorden. 

Størst effekt har rumalderen 

nok haft på det kommunikative 

område. Satellitter 

kan medvirke til at vælte regimer 

og at starte folkevandringer. 

Verden er for alvor 

forandret.... 


Petermann Gletscher 

- hvad der videre skete 

Af Preben Gudmandsen, 

Professor emeritus, DTU 

I en tidligere artikel (Vejret 

nr.124, aug. 2010) beskrev 

Leif Rasmussen kalvningen af 

Petermann Gletscher i Nordvestgrønland 

4. – 5. august 

2010, hvor en meget stor del 

af gletschertungen brød af 

og efter kort tid delte sig i 

to isøer af anseelig størrelse. 

Med ’lånte fjer’ skal den efterfølgende 

drift af den yderste 

isø beskrives på grundlag af 

positionsdata fra en beacon, 

der blev placeret på øen 17. 

september, hvor den befandt 

sig i den sydlige del af Kanebassinet 

(KB). Begge isøer er 

jævnligt blevet observeret 

med radar fra satellitterne 

Envisat og Radarsat-2. 

De to isøer, der benævnes 

PII-A og PII-B (Petermann Ice 

Island), begyndte driften ned 

gennem Kennedy-kanalen 

(KK) henholdsvis 10. og 19. 

september for at mødes 7. 

oktober lige syd for Smithsundet 

(SS). Figur 1 viser 

driftsmønstret for PII-A med 

korte svinkeærinder ind i 

Lancaster Sound (LS) og senest 

i Hudson Strait (HS) syd 

for Baffin Island (BI). I store 

træk har isøen fulgt 200meter 

dybdekurven langs 

med kysterne. PII-A har været 

grundstødt i en kortere 


periode ud for det sydøstlige 

hjørne af Ellesmere Island 

(EI). På nuværende tidspunkt 

bevæger PII-A sig sydpå med 

en hastighed på 20 nm (36 

km) per dag med forventet 

aftagende hastighed de føl- 

gende dage. Nu, da den har 

passeret 60 graders bredde, 

begynder folk, der er ansvarlige 

for sikkerheden af boreplatforme 

ved nordkysten af 

Newfoundland, at blive nervøse. 

Figur 1. Positioner af PII-A fra time til time i perioden fra 17. september 

2010 til den 28. april 2011, i alt 222 dage, bestemt med en beacon, 

der blev installeret på isøen den første dag. Øen blev opholdt i store 

strømhvirvler i bugten syd for Smith-sundet (SS) i så lang tid, at den 

kunne møde PII-B i en afstand af 8.5 km den 7. oktober. En stjerne 

viser positionen af Petermann Gletscher i nordvest Grønland og en 

anden positionen af den grundstøtte PII-B ud for kysten af Baffin Island. 

Data er hentet på adressen www.salilwx.info/shiptrack/shipposition. 

phtml?call47555

Figur 2. Denne mosaik af Radarsat-2 data optaget i perioden 23. til 25. april 2011 viser positionen af de to 

isøer PII-A og -B og mange fragmenter, som man har kunnet bestemme. Et fragment af PII-B står stadig fast 

ud for Coburg Island, nær mundingen af Jones Sound (JS), medens et andet fragment af samme isø driver 

øst for indgangen til Hudson Strait (HS). Mosaikken er udarbejdet af Luc Desjardins, Canadian Ice Service, 

Environment Canada, ved at kombinere data med forskellige polarisationsegenskaber (HH, HV, HV). Den er 

reproduceret med hans tilladelse. 

Hvor PII-A stort set har 

holdt sin form igennem tiden, 

er PII-B brudt op i flere større 

eller mindre stykker. Et stort 

stykke, PII-B-a, grundstødte 

ud for Coburg Island ved 

mundingen af Jones Sound 

(JS), hvor det står endnu. Hovedøen 

er grundstødt flere 

gange, for nylig ud for Baffin 

Island (BI), hvor den står 

endnu per 2. maj. Figur 2 viser 

situationen ved udgangen af 

april 2011, hvor man ved at 

følge driften af de forskellige 

isøer gennem tiden har 

kunnet give dem navne, som 

anført. 

PII-A´s rejse sydpå i gennem 

de mange måneder har 

været fulgt af en gruppe for- 

skere på begge siden af Atlanten, 

hvor især de nævnte 

grundstødninger har givet 

anledning til kommentarer. 

Vi kender ikke den rette tykkelse 

af isøerne, og en grundstødning 

lige inden for 200meter 

kurven kunne tyde 

på, at de er meget tykkere 

end de 100 meter, som er 

anført tidligere på grundlag 

af målinger af overfladeprofilen 

af gletschertungen og 

radio-ekko målinger af dens 

tykkelse. På den anden side 

er de foretagne opmålinger 

af havbunden ikke særligt 

detaljerede, så der kan godt 

være grunde eller rev her og 

der, som vore isøer ’opdager’. 

Men tålmodighed: Vi vil få syn 

for sagn, når data fra en opad 

rettet sonar, der er placeret 

i Kennedy-kanalen (KK) ud 

for Franklin Ø, bliver hentet 

hjem – formentligt i august 

2012. Således målte en tidligere 

række bøjer tværs over 

kanalen, at den isø på 20 kvadratkilometer, 

der brækkede 

af Petermann Gletscherens 

vestlige side i juli 2008, havde 

en dybdegang på 65 meter. 

Medlemmer af Polarisekspeditionen 

drev i vinteren 

1872-73 på en isflage i 

197 døgn ad næsten samme 

bane som PII-A. Se Vejret nr. 

56, aug. 1993. 


Vintervejret 2010-2011 

Af Stig Rosenørn 

koldt, og der var landsdækkring SE. 

kende hvid jul den 24. sent Pr. definition indgår vej- 

på eftermiddagen. Der har ret i månederne december, 

således været to hvide jul i januar og februar i vinterens 

træk, og dette er ikke sket før vejr, og for de enkelte måne- 

Vinteren 2010/2011 var som i DMI’s historie. Vind omkring der blev de vigtigste klimabe- 

Figur helhed 1. Vinterens kold, solrig termogrammer og ned- fra NE region var Vest- fremherskende, og Sydsjælland hvilket samt Lolland/Falster, skrivende gennemsnitstal hvor perio- for 

densbørfattig. koldeste Meget temperatur af nedbøren på -23,0°C blev er sjældent. målt den 22. Januarvejret december ved var Holbæk. landet Den røde som kurve helhed er den som vist i 

daglige faldt som maksimumtemperatur, sne. Hyppigheden den blå nok minimumtemperaturen så solrigt med underskud og den grå normalen. tabellen, Kurverne idet normalerne er ba- for 

seret af blæst på interpolation var ikke stor, af stationsdata selvom i af et nedbør, finmasket ligesom gridnet over vind regionen. fra Grafik: perioden dmi.dk/Vejrarkiv. 1961-90 er angivet 

det blæste nok så kraftigt den SW var mest fremherskende. i parentes. 

Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for december 2010 samt for januar 

7-8. februar 2011. 

Februarvejret var i store træk 

og februar 2011 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af 

Decembervejret var rekord- omkring det normale med Vejrforløbet i december 

Niels Woetmann Nielsen, DMI. 

solrigt og næsten rekord- fremherskende af vind om- Det kolde vintervejr, der 

KLIMATAL FOR VINTEREN 2010-2011 

December Januar Februar Vinteren 

Døgnmiddeltemperatur -3.9(1.6) 0.3(0.0) -0.1(0.0) -1.3(0.5) 

Døgnmiddelmax.temp. -1.2(3.7) 2.4(2.0) 1.6(2.2) 0.9(2.6) 

Døgnmiddelmin.temp. -7.6(-0.7) -2.1(-2.9) -2.2(-2.8) -4.0(-2.1) 

Abs. højeste temp. 7.6 (10.4) 9.8(8.3) 9.6(9.1) 9.8(11.0) 

Abs. laveste temp. -23.0 (-14.7) -12.4(-16.3) -16.5(-15.8) -23.0(-19.0) 

Frostdage (min. >0C) 30,7(15) 22,3(19) 18,5(19) 71,4(53) 

Isdøgn (max.

En rendegraver måtte i julen 2010 grave sig selv fri på Bornholm. Foto: 

Torben Ager. 

begyndte omkring den 23. 

november 2010, fortsætter i 

december. I forbindelse med 

højtryk over Mellemskandinavien 

og Vestrusland strømmer 

kold luft frem fra E i de 

første 2-3 dage af december. 

Højtrykket svækkes derefter 

over Skandinavien, og en 

front med sne og temperaturstigning 

til omkring frysepunktet 

når ind over landet 

fra W den 3. Mildning fra W 

slår først rigtig igennem den 

11. med op til 5-6 plusgrader 

alment. På ny forstærkes 

der et højtryk over Nordøsteuropa, 

hvorved kulden igen 

tager til fra NE omkring den 

13. Koldt og solrigt dominerer 

i et par dage, hvorefter 

koldt vejr fra NE med nu og 

da sne og snebyger fortsætter 

hen over julen. Det sner 

især ved østvendte kyster og 

på Bornholm, der nærmest 

drukner i sne. Det blæser 

samtidigt meget og kraftigt 

over Østersø-egnene. Højtrykspræget 

koldt vejr dominerer 

mellem jul og nytår 

med nogen sol. Op til nytåret 

trænger mild nordsøluft ind 

over landet med nedbør. Nytårsnat 

er der plusgrader og 

regn. 

December måneds vejr 

var således totalt domineret 

af koldt vintervejr med sne. 

Vejrforløbet i januar 

I den første uge af januar 

veksler vejret mellem frost og 

tø. Svage fronter med nedbør 

passerer fra W og SW med opklaring 

ind imellem. Derefter 

bliver vejret mere ustadigt fra 

W med mest regn og plusgrader 

døgnet rundt. Det overvejende 

milde og ustadige 

vejr består frem til omkring 

den 20., hvor et højtryk over 

Nordsøegnene giver tørt vejr 


Figur 1. Vinterens termogrammer fra region Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster, hvor periodens 

koldeste temperatur på -23,0°C blev målt den 22. december ved Holbæk. Den røde kurve er den daglige 

maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation 

af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv. 

med udbredt nattefrost. Et 

frontsystem med mild nordsøluft 

passerer den 25., og i 

resten af januar er vejret mest 

tørt og forholdsvis koldt ved 


højtryk over Sydskandinavien. 

Januar måneds vejr var 

således nok så afvekslende 

med både frost og mildt vejr. 

Nytårsvejret var mildt med 

regn og blæst. 

Vejrforløbet i februar 

Ustadigt, mildt vejr med regn

Figur 2. Middellufttryk ved havniveau 

og højden af 500hPa flade 

for december 2010, samt januar 

pg februar 2011,beregnet på basis 

af fire daglige DMI-HIRLAM 

analyser. Figurerne er produceret 

af Niels Woetmann Nielsen, DMI. 

dominerer i de første 10-11 

dage af februar. En østgående 

lavtrykspassage lige 

nord om landet den 7-8. giver 

kuling til stedvis storm ved 

kysterne fra W. Den 11. passerer 

en koldfront fra nord, 

og herefter går vinden i SE 

og E ved stigende tryk over 

Skandinavien. Vejret bliver 

koldt med frost, idet højtrykket 

består over Vestrusland 

og Skandinavien. Der falder 

kun lidt sne. Omkring den 20. 

er det rigtig koldt med temperaturer 

ned mellem 10 og 

15 frostgrader om natten de 

fleste steder. I de sidste par 

dage af februar bliver vejret 

igen lidt ustadigt fra W med 

temperaturstigning til omkring 

frysepunktet. 

Februar måneds vejr var 

således mildt i de første 10 

dage med en del regn, og siden 

mest temmelig koldt og 

for det meste tørt med kun 

lidt sne. 

Figur 3. En meget følelig koldfront 

den 11. februar bringer månedens 

varme start til afslutning, her ved 

Sjælsmark i Nordsjælland. 


Latent varmefrigørelses indvirkning 

på ekstratropisk cyklogenese 

Af Danny Høgsholt, kandidatstuderende 

i meteorologi, KU. 

Et bachelorprojekt afslutter 

bacheloruddannelsen i meteorologi 

på Københavns 

Universitet (KU) og løber 

normalt over et halvt år, hvor 

de studerende arbejder med 

projektet på halv tid. Bachelorprojektet 

er normeret til 

en arbejdsbelastning på 15 

af de såkaldte ECTS-point, eller 

hvad der svarer til mellem 

350 og 400 timers arbejde. 

I perioden fra februar til 

juni 2010 udførte jeg sammen 

med min medstuderende, 

Pernille Kirstein 

Hansen, bachelorprojektet 

under kyndig vejledning af 

professor Eigil Kaas fra KU 

og Niels Woetmann Nielsen 

fra DMI. Stærkt inspireret af 

kurset Synoptisk- og Mesoskala 

Meteorologi, i hvilket 

undervisningen ligeledes 

varetages af Niels Woetmann 

Nielsen, forøgedes interessen 

i efteråret 2009 for at 

undersøge, i hvilket omfang 

den latente varmefrigørelse 

(kondensationsvarme) påvirker 

udviklingen af ekstratropiske 

cykloner – de cykloner, 

vi i daglig tale blot omtaler 

som ’lavtryk’ på mellem- og 

høje breddegrader. Normalt 

opfatter vi styrken af den såkaldte 

’baroklinicitet’, der kan 

relateres til den horisontale 


temperaturgradient, som 

hovedmekanismen i dannelsen 

af ekstratropiske lavtryk, 

men også andre processer 

spiller ind på udviklingen af 

disse – herunder den latente 

varmefrigørelse. 

Denne interesse udmøntede 

sig i, at vi i februar 2010 

påbegyndte et projekt med 

titlen Case studies of the effect 

of latent heat release 

on extratropical cyclogenesis. 

Tanken var, ved hjælp af 

DMI’s HIRLAM-T15 model, 

at udføre simuleringer af to 

ekstratropiske cykloner. Modellen 

blev perturberet, således 

at der blev ’slukket’ for 


under skydannelse, kondensation 

og nedbørdannelse. 

På den måde ville vi kunne 

se, hvordan de forskellige 

tryksystemer udviklede sig 

i tid, hvis denne mekanisme 

manglede, og dermed få et 

billede af, hvor stor en rolle 

den spillede. 

Vi besluttede at udføre 

eksperimentet på det kraftige 

lavtryk, der passerede 

lige nord om Danmark den 8. 

januar 2005 (også kendt som 

’januarstormen’) og lavtrykket, 

der den 11.-12. juni 2009 

passerede lige sydøst om 

Danmark med meget kraftig 

blæst og enorme mængder 

regn over især de østlige 

egne. Årsagen til, at vi ville 

undersøge netop disse to 

cykloner var, at der så vidt vi 

vidste ikke var gjort lignende 

undersøgelser på netop dem, 

og naturligvis også, fordi de 

begge i høj grad påvirkede 

Danmark. 

Hele projektet kan nærlæses 

og studeres på 

h t t p : / / w w w . f y s . 

ku.dk/~dannyhoe/bachelor/ 

fullreport.pdf 

Ekstratropisk cyklogenese 

For at få det fulde udbytte af 

de senere i artiklen fremlagte 

resultater bør man gøre sig 

bekendt med de generelle 

processer, der styrer dannelsen 

af ekstratropiske lavtryk. 

I det følgende vil jeg meget 

kort skitsere de overordnede 

mekanismer omkring cyklogenesen 

i relation til en forsimplet, 

sinus-kurvet Rossby-bølge. 

En mere detaljeret 

beskrivelse kan eksempelvis 

fås i Nielsen (2003). 

Ekstratropiske cykloner 

dannes ofte, når et område 

med positiv, differentiel vorticity-advektion(vorticityadvektion, 

der vokser med 

højden) overlapper et område 

med store, horisontale 

temperaturgradienter. Dette 

sker typisk nedstrøms for de 

øvre (og korte) trug, hvor advektionen 

af negativ planetær 

vorticity er lille. 

Hvis den statiske stabilitet 

tilmed er relativt lav, kan 

den differentielle vorticity-

Latent varmefrigørelses indvirkning 

på ekstratropisk cyklogenese 

Af Danny Høghsholt, kandidatstuderende 

i meteorologi, KU. 

Et bachelorprojekt afslutter 

bacheloruddannelsen i meteorologi 

på Københavns 

Universitet (KU) og løber 

normalt over et halvt år, hvor 

de studerende arbejder med 

projektet på halv tid. Bachelorprojektet 

er normeret til 

en arbejdsbelastning på 15 

af de såkaldte ECTS-point, eller 

hvad der svarer til mellem 

350 og 400 timers arbejde. 

I perioden fra februar til 

juni 2010 udførte jeg sammen 

med min medstuderende, 

Pernille Kirstein 

Hansen, bachelorprojektet 

under kyndig vejledning af 

professor Eigil Kaas fra KU 

og Niels Woetmann Nielsen 

fra DMI. Stærkt inspireret af 

kurset Synoptisk- og Mesoskala 

Meteorologi, i hvilket 

undervisningen ligeledes 

varetages af Niels Woetmann 

Nielsen, forøgedes interessen 

i efteråret 2009 for at 

undersøge, i hvilket omfang 


(kondensationsvarme) påvirker 

udviklingen af ekstratropiske 

cykloner – de cykloner, 

vi i daglig tale blot omtaler 

som ’lavtryk’ på mellem- og 

høje breddegrader. Normalt 

opfatter vi styrken af den såkaldte 

’baroklinicitet’, der kan 

relateres til den horisontale 


temperaturgradient, som 

hovedmekanismen i dannelsen 

af ekstratropiske lavtryk, 

men også andre processer 

spiller ind på udviklingen af 

disse – herunder den latente 

varmefrigørelse. 

Denne interesse udmøntede 

sig i, at vi i februar 2010 

påbegyndte et projekt med 

titlen Case studies of the effect 

of latent heat release 

on extratropical cyclogenesis. 

Tanken var, ved hjælp af 

DMI’s HIRLAM-T15 model, 

at udføre simuleringer af to 

ekstratropiske cykloner. Modellen 

blev perturberet, således 

at der blev ’slukket’ for 


under skydannelse, kondensation 

og nedbørdannelse. 

På den måde ville vi kunne 

se, hvordan de forskellige 

tryksystemer udviklede sig 

i tid, hvis denne mekanisme 

manglede, og dermed få et 

billede af, hvor stor en rolle 

den spillede. 

Vi besluttede at udføre 

eksperimentet på det kraftige 

lavtryk, der passerede 

lige nord om Danmark den 8. 

januar 2005 (også kendt som 

’januarstormen’) og lavtrykket, 

der den 11.-12. juni 2009 

passerede lige sydøst om 

Danmark med meget kraftig 

blæst og enorme mængder 

regn over især de østlige 

egne. Årsagen til, at vi ville 

undersøge netop disse to 

cykloner var, at der så vidt vi 

vidste ikke var gjort lignende 

undersøgelser på netop dem, 

og naturligvis også, fordi de 

begge i høj grad påvirkede 

Danmark. 

Hele projektet kan nærlæses 

og studeres på 

h t t p : / / w w w . f y s . 

ku.dk/~dannyhoe/bachelor/ 

fullreport.pdf 

Ekstratropisk cyklogenese 

For at få det fulde udbytte af 

de senere i artiklen fremlagte 

resultater bør man gøre sig 

bekendt med de generelle 

processer, der styrer dannelsen 

af ekstratropiske lavtryk. 

I det følgende vil jeg meget 

kort skitsere de overordnede 

mekanismer omkring cyklogenesen 

i relation til en forsimplet, 

sinus-kurvet Rossby-bølge. 

En mere detaljeret 

beskrivelse kan eksempelvis 

fås i Nielsen (2003). 

Ekstratropiske cykloner 

dannes ofte, når et område 

med positiv, differentiel vorticity-advektion(vorticityadvektion, 

der vokser med 

højden) overlapper et område 

med store, horisontale 

temperaturgradienter. Dette 

sker typisk nedstrøms for de 

øvre (og korte) trug, hvor advektionen 

af negativ planetær 

vorticity er lille. 

Hvis den statiske stabilitet 

tilmed er relativt lav, kan 

den differentielle vorticity-

advektion forcere et løft af 

hele luftsøjlen over området 

jf. den kvasigeostrofe teori 

(se eksempelvis omega-ligningen). 

Opadrettede vertikal-bevægelser 

vil dernæst 

skabe divergens i toppen af 

troposfæren, hvilket vil få 

lufttrykket ved overfladen 

til at falde. Ydermere vil den 

opadrettede bevægelse få 

vorticiteten (rotationen) af 

luftsøjlen til at øges, som hos 

en skøjtedanser, der trækker 

armene ind til kroppen. 

Når det sker, vil varmere 

luft på forsiden af det nybagte 

overfladelavtryk 

hurtigere blæse mod nord 

samtidig med, at koldere luft 

på bagsiden af lavtrykket 

blæser mod syd. Det får den 

geopotentielle højde af trykfladerne 

til at stige øst for lavtrykket 

og falde vest for lavtrykket 

for at opretholde den 

hydrostatiske balance. Som 

konsekvens deraf øges vorticiteten 

i trugaksen, mens den 

mindskes i rygaksen nedstrøms 

for lavtrykket. Resultatet 

bliver, at advektionen af 

positiv vorticity i højden over 

overfladelavtrykket øges, 

hvorved den opadrettede, 

vertikale bevægelse forstærkes. 

Processen er således en 

positiv feedback-proces, der 

gradvist vil få lavtrykket til at 

f0 2 

∂ 2 

(∇p 2 + 

σ 2 )ω 

∂p 

 

A 

Figur 1. Områder med positiv (PVA) og negativ (NVA) vorticity-advektion 

i en lineær jetstreak. Gule ellipser er isotacher. Fra Wetter-Server Österreich 

(www.zamg.ac.au). 

uddybes. 

Forstærkende mekanismer 

Der findes dog andre mekanismer, 

der kan for-stærke 

den ekstratropiske cyklogenese. 

Et eksempel er jet streaks, 

hvor man (forudsat, at 

jet streaken er lineær) finder 

områder med positiv, differentiel 

vorticity-advektion i 

både højre ind-gangsområde 

og venstre udgangsområde 

(figur 1). Især sidstnævnte 

område bliver ofte skueplads 

for eksplosive udviklinger, da 

man her ydermere også har 

frontogenese ved overfladen, 

hvilket øger den nedre 

baroklinicitet. 

Udviklingen af ekstratropi- 

ske lavtryk sker i forbindelse 

med en kobling mellem øvre 

og nedre lavtrykssystemer. 

Denne kobling er helt essentiel, 

og derfor spiller lav 

statisk stabilitet en stor rolle i 

lavtryksudviklingerne, da lav 

statisk stabilitet letter etableringen 

af koblingen. En mekanisme, 

der kan reducere den 

statiske stabilitet, er frigørelsen 

af latent varme. På grund 

af den nedre troposfæres relativt 

høje indhold af vanddamp, 

så er frigørelsen af 

latent varme også størst hér, 

hvilket er med til at forøge 

de vertikale temperaturgradienter 

og dermed mindske 

den statiske stabilitet. 

Det er dog ikke den ene- 

= − f0 ∂ 

σ ∂p [− Vg · ∇p(ζg + f) − Kζg] − 

 

B 

R 

σp ∇p 2 (− Vg · ∇pT + 

 

C 

1 dQ 

) (1) 

Cp dt 

 

D 

hvor σ = − 


RT dlnθ 

p dp er en positiv stabilitetsparameter, p er lufttrykket, f0 er en konstant 

coriolisparameter for en fastholdt breddegrad, f = 2Ω·sinφ er coriolisparameteren (planetær 

vorticitet), ω ≈ −wρg er den vertikale hastighed, Vg er den geostrofiske vind-vektor, ζg er 

den relative vorticitet, K = K(p) er en trykafhængig friktionskoefficient, R er gaskonstanten 

for tør luft, T er temperaturen og 1 

Omegaligningen, σ= - RT/P dlnθ/dp er en positiv stabilitetsparameter, p er lufttrykket, f0 er en konstant 

coriolisparameter for en fastholdt breddegrad, f=2Ωsin Ø er coriolisparameteren (planetær vorticitet), ω 

≈- wρg er den vertikale hastighed, Vg er den geostrofe vind-vektor, ζg er den relative vorticitet, K=K(p) er en 

trykafhængig friktionskoefficient, R er gakonstanten for tør luft, T er temperaturen og 1/Cp dQ/dt er den 

diabatiske opvarmning. 

dQ 

Cp dt er den diabatiske opvarmning.

ste måde, hvorpå frigørelse af 

latent varme kan bidrage til 

mere eksplosive lavtryksudviklinger. 

Den opadstigende 

luftmasse i forbindelse med 

varmfronten kan også frigøre 

enorme mængder af latent 

varme. Undersøgelser af Kuo 

m.fl. (1990) viste, at der i en 

meget eksplosiv lavtryksudvikling 

ud for New Foundland 

i 1978 (centertrykfald på 

60 hPa over 24 timer) skete 

en frigørelse af latent varme 

i forbindelse med varmfronten 

på ca. 550°C pr. døgn i 

750 hPa-trykfladen. Denne 

opvarmning inducerede naturligvis 

en forøget opadstigende 

luftmasse (og derved 

adiabatisk afkøling), der var i 

fase med den allerede eksisterende 

frontale cirkulation. 

Opvarmningen blev fundet 

at være størst i varmsektoren, 

hvilket forstærkede de 

nedre, horisontale temperaturgradienter 

og dermed 

barokliniciteten. 

Ikke nok med det, så kan 

frigørelsen af latent varme i 


forbindelse med den generelt 

opadstigende luftmasse 

omkring ekstratropiske lavtryk 

få den geopotentielle 

højde til at stige nedstrøms 

for trugaksen. Dermed kan 

den tilhørende øvre bølge 

forkortes, og resultatet bliver 

øget krumningsvorticity 

i trugaksen og deraf forøget 

vorticty-advektion over overfladelavtrykket. 

Som det fremgår, er der 

altså adskillige faktorer, som 

spiller ind på udviklingen 

af lavtryk på høj- og mellembreddegrader. 

Med baggrund 

i ovenstående mekanismer 

vil jeg i det følgende 

relativt kortfattet analysere 

udviklingen af de tidligere 

nævnte lavtryk og den effekt, 

som den latente varmefrigørelse 

ser ud til at have haft på 

de respektive udviklinger. 

I det følgende betegnes 

modelkørslen uden latent 

varmefrigørelse som TE2 eller 

den perturberede kørsel, 

mens den oprindelige referencekørsel 

betegnes som 

TREF eller den uperturberede 

kørsel. Der ligger ikke noget 

specielt bag betegnelserne 

TE2 og TREF, men betegnelserne 

er valgt af hensyn til 

konsistens mellem denne 

artikel og hele projektet, såfremt 

læseren skulle have lyst 

til at studere sidstnævnte. Bemærk, 

at analysen i selve projektet 

er mere dybdegående 

end i nedenstående. 

Analyse af stormen den 8. 

januar 2005 

Studiet af januarstormen 

starter med analysen fra den 

7. januar 2005 kl. 00Z. Til 

dette tidspunkt er der naturligvis 

ingen forskel mellem 

TREF og TE2, men allerede 

tolv timer senere kan man 

bemærke en forskel. I den 

næsten lineære jet streak i 

Atlanten vest for De Britiske 

Øer er vindhastigheden over 

85 m/s i TREF, mens den er 

markant svagere i TE2 (figur 

2). Samtidig ses det, at den 

ækvivalent-potentielle temperatur 

i 850 hPa er mere end 

Figur 2. Lufttryk reduceret til havniveau (4 hPa intervaller) og 300 hPa vind (farve-skraveret) for TREF 

(venstre) og TE2 (højre) den 7. januar 2005 kl. 12Z. Bemærk den stærkere jet over Atlanterhavet i TREF 

sammenlignet med TE2.

Figur 3. 500 hPa ækvivalent-potentiel temperatur (farve-skraveret, °C) og lufttryk reduceret til havniveau (4 

hPa intervaller) for TREF (venstre) og TE2 (højre) for den 7. januar 2005 kl. 12Z. 

Figur 4. Som i figur 2, men for den 7. januar 2005 kl. 18Z. 




5°C lavere i TE2 end i TREF syd 

for frontzonen (figur 3), der 

den 7/1 kl. 12Z strækker sig 

fra Irland over det nordlige 

England til Sydnorge. Dette 

kan muligvis forklare den 

stærkere jet streak i TREF, da 


syd for frontzonen kan få 

den geopotentielle højde til 

at stige, og dermed forårsage 

en forøget gradient af højden 

af 300 hPa-fladen. 

Seks timer senere, den 7/1 

kl. 18Z, begynder forskellen 

mellem TREF og TE2 for alvor 

at vise sig (figur 4). En lukket 


cirkulation formes vest for 

Storbritannien i TREF med 

et centertryk på 992 hPa, og 

man ser nu også en tydelig 

ryg, der skyder op over Nordvesteuropa 

med rygaksen 

tæt på Færøerne. Overfladelavtrykket 

findes nedstrøms 

for et trug, der (vha. vindfanerne) 

kan anes længst til 

venstre (vest) på figuren. I 

TE2 findes både lavtrykket, 

ryggen og truget også, men 

ingen af disse er nær så veludviklede 

som i den uperturberede 

kørsel. 

I løbet af de næste seks ti- 

Figur 7. Lufttrykket reduceret til havniveau i lavtrykscenteret for vintercyklonen 

som funktion af tid for TREF (blå) og TE2 (rød). 

mer frem til den 8/1 kl. 00Z 

undergår lavtrykket i TREF 

den kraftigste udvikling med 

et centertrykfald på hele 17 

hPa! Det meget markante 

trug ses tydeligt i Atlanterhavet. 

Det samme gør ryggen, 

der skyder op over Norskehavet 

(figur 5). Forstærkningen 

af ryggen ser ud til delvist at 

ske gennem latent varmefrigørelse 

i forbindelse med 

varmfronten, eftersom den 

ækvivalent-potentielle temperatur 

er bemærkelsesværdigt 

højere i TREF end i TE2 

over Syd- og Mellemskandinavien 

(ikke vist). 

Forstærkningen af ryggen 

er med til at øge den negative 

vorticity i rygaksen, hvorfor 

advektionen af positiv vorticity 

øges i 300 hPa over overfladelavtrykket. 

De følgende tolv timer 

intensiveres cyklonen yderligere 

og når den 8/1 kl. 12Z 

et centertryk ud over Sydnorges 

kyst på 949 hPa og 

982 hPa i henholdsvis TREF 

og TE2 (figur 6) – en forskel 

på intet mindre end 33 hPa! 

Det må dermed stærkt sand-

Figur 8. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hPa intervaller) og 300 hPa vind (farve-skraveret) for TREF (venstre) 

og TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z. 

Figur 9. 500 hPa geopotentialhøjde (isohypser, 60 meter intervaller), vind (sorte vindfaner) og relativ vorticitet 

(10 5 s -1 ) for TREF (venstre) og TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z. 

synliggøres, at frigørelsen af 

latent varme spillede en helt 

afgørende rolle i udviklingen 

af den kraftige storm den 8. 

januar. 

M iddelvindhastighe - 

derne ved de danske kyster 

når generelt op mellem 25 og 

35 m/s (storm til orkan) mens 

vindstødene flere steder runder 

de 40 m/s (orkan). Stormen 

betegnes som en af de 

kraftigste og geografisk mest 

omfattende over Danmark i 

nyere tid. Eksempelvis regi- 

streres både på Als og i Vendsyssel 

orkan i middelvinden, 

da uvejret kulminerer. 

Analyse af sommerlavtrykket 

den 11.-12. juni 2009 

I analysen af sommerlavtryk 

forekommer effekten af den 

diabatiske opvarmning gennem 

latent varmefrigørelse 

noget nemmere at genkende. 

Til analysetidspunktet 

i vores 48-timers kørsel er det 

pågældende lavtryk allerede 

dannet, da det udvikles et 

par dage forud for analysen 

gennem et sammenspil med 

en lineær jet streak ud for 

den franske atlanterhavskyst 

(Nielsen 2009). 

Til analysetidspunktet (11. 

juni kl. 00z) befinder lavtrykket 

sig over Belgien nedstrøms 

for et øvre højamplitude-trug 

hvilket kan ses ud 

fra vinden i 30 hPa (ikke vist). 

I løbet af de næste seks timer 

udvikler lavtrykket sig i TREF 

fra 1004 hPa til 1002 hPa, 

mens det i TE2 fyldes lidt op 

til 1006 hPa (figur 8) – og årsagen 

må nødvendigvis findes 


i latent varmefrigørelse omkring 

lavtrykscenteret. 

Kort af 500 hPa højden 

viser nemlig, at den geopotentielle 

højde af denne trykflade 

er højere i TREF end i TE2 

(figur 9). I TREF kan man se, at 

5.520 m-isohypsen sniger sig 

op langs Hollands kyst med 

lavere værdier mod nordvest. 

I TE2 er denne isohypse helt 

inde ved den hollandsk-tyske 

grænse, selvom lufttrykket 

i centeret af lavtrykket er 


højere i denne kørsel end i 

TREF. 

Den geopotentielle højde 

af en trykflade afhænger både 

af lufttrykket ved overfladen 

og af temperaturen (og principielt 

også luftfugtigheden) 

i den pågældende luftsøjle, 

da varmere luft fylder mere 

og så at sige ’skubber’ trykfladerne 

fra hinanden. Dermed 

ville den geopotentielle 

højde af eksempelvis 500 

hPa fladen være lavere over 

Figur 10. Som i figur 9, men for den 11. juni 2009 kl. 18Z. 

et område med lavt overfladetryk 

end over et med 

højt overfladetryk, såfremt 

at temperaturen i luftsøjlen 

var den samme, men i dette 

tilfælde er højden af 500 hPa 

højere i kørslen med det laveste 

centertryk (TREF). Det 

betyder, at luftsøjlen ganske 

enkelt må være varmere (og 

evt. også fugtigere), hvilket 

med meget stor sandsynlighed 

skyldes latent varmefrigørelse, 

der kan hænge sam- 

Figur 11. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hPa intervaller) og 300 hPa vind (farve-skraveret) for TREF 

(venstre) den 12. juni 2009 kl. 06Z og TE2 (højre) den 12. juni 2009 kl. 18Z. På disse tidspunkter opnår de 

to lavtryk deres respektive laveste lufttryk.

Der blev for første gang afholdt en egentlig vejrkonference i samarbejde med Vildtvejrsklubben, 

og den var vellykket. Der er siden indløbet opfordringer til at gentage arrangementet. 

Nordisk MeteorologMøde (NMM) skal afholdes i Danmark i 2012, og DaMS står som arrangør 

af mødet. Bestyrelsen går inden længe i gang med planlægningen. 

Beretningen blev godkendt. 

ad 3) 

Ayoe Buus Hansen gennemgik på vegne af kassereren, Gudfinna Adalgeirsdottir, regnskab 

og budget, som vil blive bragt i næste nummer af Vejret. 

Regnskabet for 2010 ender i et underskud på ca. kr. 13.000,-, hvorved selskabets formue 

ender på ca. kr. 61.000,-. I budgettet for 2011 kalkuleres med en forventet balance på ca. kr. 

-19.000,- - altså igen et underskud. Man bør dog bemærke, at en del udgiftsposter er overbudgetteret 

for at være på den sikre side. 

I forbindelse med gennemgangen af regnskab og budget blev der spurgt til DaMS' medlemskab 

af EMS (European Meteorological Society), og det blev foreslået at gøre medlemskabet 

lidt mere synligt både i Vejret og på dams.dk. 

Budget og regnskab blev godkendt. 

ad 4) 

Ingen indkomne forslag. 

ad 5) 

Formand Eigil Kaas genopstillede og blev valgt uden modkandidater. 

De tre bestyrelsesmedlemmer, Sven-Erik Gryning, Gudfinna Adalgeirsdottir og Michael Jørgensen 

var på valg, men kun Sven-Erik Gryning modtog genvalg. I stedet for Gudfinna 

Adalgeirsdottir valgtes Ayoe Buus Hansen, og i stedet for Michael Jørgensen valgtes Gorm 

Raabo Larsen. 

Endvidere godkendtes Lise Lotte Sørensens indtræden i bestyrelsen i stedet for Brian Broe. 

Slutteligt blev Lars Uldall, erstattet af Brian Sørensen. 

Nye suppleanter blev Joakim Nielsen og Michael Jørgensen. 

ad 6) 

Begge revisorer, Jacob Mann og Erik Wessing, samt revisorsuppleanten, Keld Q. Hansen, accepterede 

genvalg og blev uden modkandidater genvalgt for en 1-årig periode. 

ad 7) 

Under ”Eventuelt” blev det foreslået at gøre noget mere ud af klimastoffet i Vejret, og måske 

også gøre lidt mere ud af at skildre de grønlandske interesser på området. 

Referent: Michael Jørgensen 14/3 2011.

Dansk Meteorologisk Selskab 

c/o Ayoe Buus Hansen 

Sofus Francks Vænge 22 st tv 

2000 Frederiksberg 

Returneres ved varig adresseændring

- tidsskrift for vejr og klima

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?