Dommerbetænkning fase 1 - Aalborg Kommune
Dommerbetænkning fase 1 - Aalborg Kommune
Dommerbetænkning fase 1 - Aalborg Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
RESULTATET AF KONKURRENCENS FASE 1<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
<strong>Aalborg</strong> Øst/City in Between rummer stort set alle de forstads- og byproblematikker, man kan tænke sig.<br />
Konkurrenceprogrammet, der danner grundlag for konkurrencen, er derfor eftertænksomt, grundigt og<br />
digert. Det er bredt belyst i forhold til stedets potentialer og samtidigt specifikt orienteret mod konkrete<br />
temaer. Der præsenteres ambitioner for områdets brede internationale bestanddele og krav om nære relationer<br />
til stedslige interessenter, som oveni skal forankres mod lokale ressourcer og fokus på kommende<br />
investeringsplaner. Det sætter forventningerne til besvarelserne ekstremt højt og samler eftertænksomheden<br />
i et enkelt spørgsmål: Kan alt dette indfries i én enkelt konkurrencebesvarelse? Ikke fuldstændigt.<br />
Derfor ser dommerkomiteen frem til den videre proces i konkurrencens <strong>fase</strong> 2, hvor to vinderteams og<br />
dommerkomiteens medlemmer kan få mulighed for at diskutere strategier og indsatsområder i de to vinderforslags<br />
viderebearbejdning.<br />
FORSLAGENES IDE/VISION<br />
Konkurrencens visioner og grundlæggende idéer er håndteret på forskellig vis i de fem forslag, hvilket giver<br />
en fin bredde i besvarelsernes belysning af konkurrenceopgaven. Generelt kan man sige om forslagene, at<br />
visioner for fremtiden i udbredt grad udtrykkes som illustrationer af fysisk planlægning i en ’ideel’ eller selvvalgt<br />
form og kun i mindre grad finder udtryk for noget, der sker i en udviklingsproces, der forholder sig til<br />
interessenter og realiteter i en realiserings<strong>fase</strong>. Dommerkomiteen havde dog imødeset, at forslagene i højere<br />
grad tog udgangspunkt i igangværende og planlagte investeringer og havde belyst den synergi, der kan<br />
forventes.<br />
Alle forslag har integration og sammenhængskraft som et mål, og for at nå dette mål anvendes en bred<br />
vifte af tiltag, hvor særligt bearbejdningen af landskabet får en fremtrædende rolle.<br />
HELHEDSPLAN<br />
Forslagenes helhedsgreb fordeler sig groft sagt på to fronter, som begge er bæredygtigt begrundet:<br />
Den ene front er bæredygtigt begrundede udbygnings- og fortætningsstrategier med varierede boformer<br />
langs strategisk definerede trafikforbindelser, der tydeligt vises i forslag 1 og forslag 3.<br />
Den anden front følger en enklave/bofortætningsstrategi med variationer af boformsenklaver placeret<br />
imellem landskabsdefinerede grænser, som er mest tydelig i forslag 4 og forslag 5. Mens forslag 2 sammenfatter<br />
udbygnings- og fortætningsstrategien i to større tematisk definerede byenheder, sammenbundet af<br />
et tematisk defineret landskab, også med en bæredygtig agenda.<br />
Fortætningsstrategien i forslag 1 og forslag 3 langs hovedfærdselsårerne anviser i begge besvarelser et<br />
langt højere udbygningspotentiale, end der er bedt om i konkurrenceprogrammets krav. Generelt byder de<br />
viste fortætningsstrategier derfor også på en total ændring af forstadens eksisterende bebyggelseskarakter<br />
med åbne grønne arealer langs åbne boulevarder.<br />
Dommerkomiteen har generelt været overordentlig sympatisk indstillet over for fortætningsstrategier, men<br />
finder at forstadens problemkompleks generelt ikke løses igennem en total ombygning af bytypen: Altså<br />
frem til en form for tæt indre by, der synes at ensrette boligtilbud langs lange trafiktunge (by)gader, der ikke<br />
i udpræget grad ser ud til at kunne håndtere støj. Kvaliteten i forstadens boformer og byliv findes også i<br />
åbne grønne arealer og nærhed til landskabet, sammenbundet af åbne trafikkorridorer.<br />
På baggrund af forskellige bytyper/byforståelse præsenterer alle forslag en mangfoldighed i boformerne,<br />
forskellige typer ejerskab og fællesskab og knytter udbygningen til sociale mødesteder og kollektiv infrastruktur.<br />
Desuden præsenteres typologiske ”udbygningskataloger”, der nogle gange knytter fint an til den<br />
geografiske kontekst.<br />
Forslag 3 arbejder med en fortætningsstrategi, hvor hovedparten af boligudbygningen indplaceres i <strong>Aalborg</strong><br />
Øst og syd for Universitetsboulevarden. Forslag 1 vurderer, at området fysisk har potentiale for fortætning<br />
til mere end 10.000 boliger og arbejder med en fortætningsstrategi i <strong>Aalborg</strong> Øst, syd for Universitetsboulevarden<br />
og en omdannelse af oplandsbyerne bl.a. gennem ’opgradering af eksisterende villaer’.<br />
Forslag 2 fordeler primært boligudbygningen syd for Universitetsboulevarden og i oplandsbyerne og præsenterer<br />
forskellige typologier knyttet til forslagets inddeling af området. Forslag 4 og forslag 5 forholder<br />
sig begge meget konkret til den geografiske kontekst i forslaget til typologier, men præsenterer forskellige<br />
tilgange til udviklingen. Forslag 4 foreslår en række principper for typologier og tæthed, der knyttes direkte<br />
til landskabet eller infrastrukturen, mens forslag 5 arbejder med at gentænke og mixe kendte typologier til<br />
nye typer enklaver syd for universitetsboulevarden/ved Gigantium og ved foden af Romdrup bakke.<br />
Mobilitet og trafik er behandlet som motor og generator for udbygningsstrategier i forslag 1, 2 og 3, hvorfor<br />
forslagene i forskellig grad sammenbygger trafikkorridorer med anvisning af nye boligområder.<br />
Forslag 4 og forslag 5 betragter derimod trafikken som det element, der sammenbinder forstadens enklaver.<br />
Dette giver langt større robusthed i forhold til planlægning af trafik, boligudvikling og <strong>fase</strong>udbygning,<br />
hvorfor dommerkomiteen har fundet større sympati for og brugbarhed i disse løsninger.<br />
5