Dommerbetænkning fase 1 - Aalborg Kommune

Dommerbetænkning fase 1
Indbudt international konkurrence - juni 2012
1

Konkurrenceområdet
FORDORD
Det er en stor fornøjelse hermed at præsentere resultaterne af den første fase i Aalborg Kommune og Realdanias
store ambition med forstadskonkurrencen ’City in between’.
Aalborg–konkurrencen indgår i Realdanias landsdækkende kampagne ‘Fremtidens forstæder’, der har som
mål at skabe debat og give visioner for en mere bæredygtig udvikling af vores forstæder.
Med ’City in between’ har Realdania og Aalborg Kommune sat ambitionsniveauet højt. Vi ønsker at bringe de
bedste visioner, idéer og erfaringer med udvikling af bæredygtige forstæder fra ind- og udland ind i konkurrencen.
Vi ønsker at bidrage til den danske og internationale debat om bæredygtig forstadsudvikling.
Også med hensyn til det valgte konkurrenceområdet er vi ambitiøse – en stor del af det østlige Aalborg er
valgt som konkurrenceområde: Et byområde som i de kommende år vil blive præget af en række kæmpe
investeringer i nyt universitetshospital, ny infrastruktur, helhedsorienterede renoveringsindsatser i de store
boligområder - og ikke mindst en stor vækst i erhvervsområdet.
Det østlige Aalborg er en bydel i vækst. Og med konkurrencen er det en fantastisk mulighed for at kunne få
talentfulde bud på, hvorledes disse aktuelle investeringskræfter kan bringes i spil og medvirke til en bæredygtig
udvikling af bydelen og på samme tid understøtte forstadens traditionelle kvaliteter med gode rammer
for bosætning – tæt på naturen og landskabet.
Rigtig mange kvalificerede teams har budt ind på opgaven, hvoraf fem hold er udvalgt til at deltage i denne
indledende 1. fase. Vi har nu været igennem den både spændene og udfordrende opgave med at skulle udvælge
de to forslag, som på bedste vis viser nye måder at bringe aktuelle synergier i spil på stedets præmisser
- på den korte bane såvel som i et længere perspektiv.
Det er særligt interessant at se, hvordan de to vinderforslag meget intelligent og forskelligt angiver vejen til
bæredygtig byudvikling. Det ene forslag tager udgangspunkt i fortætningsstrategier, hvor der bygges mere
og tættere i allerede bebyggede områder og langs trafikkorridorer, letbane og kollektiv transport for at
nedbringe energiforbruget til transport og sikre mobilitet for alle i byen. Det andet forslag har et skarpt
fokus på genopretning af landsskabet, på biodiversitet, klimatilpasning og det at bo i sammenhæng med
naturen.
Vi vil gerne takke alle fem teams for den imponerende store arbejdsindsats, indsigt og energi, som er lagt
for dagen i arbejdet med konkurrencen! Det er på alle måder en ambitiøs konkurrence med komplekse problemstillinger
i en mange-facetteret bydel – et billede på forstadens udfordringer i en kompleks nutid, hvor
mange aktører skal bringes til at spille sammen for at løse fremtidens store udfordringer med bæredygtig
byudvikling.
For det østlige Aalborg såvel som i forhold til forstaden generelt har vi modtaget en række nytænkende bud
på byudviklingens aktuelle udfordringer. Vi har fået indsigtsfuld inspiration og nye vinkler og værktøjer til at
håndtere tidens udfordringer, og vi glæder os nu til det videre arbejde med de to udvalgte teams i konkurrencens
fase 2.
Hilsen Dommerkomiteen
2

BAGGRUND FOR KONKURRENCEN
I dag har det østlige Aalborg 21.000 indbyggere, 14.000 arbejdspladser og 11.000 studerende. Byområdet
har tætte, internationale relationer både gennem Aalborg Universitet, forretningsforbindelser og den store
gruppe af borgere i området, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. Bydelen rummer stort set alt,
hvad en større, moderne by har brug for: Universitet, mellemlange uddannelser, viden-arbejdspladser, industri,
detailhandel, offentlige servicefunktioner og store boligområder. Dertil spiller bydelen en central rolle i
regionens udvikling.
Men bydelen rummer også forstadens velkendte svagheder: Store, monofunktionelle områder præget af
social segregering, grønne restarealer og store afstande mellem byens funktioner. Set i et europæisk perspektiv
er det østlige Aalborg et tidstypisk eksempel på et forstadsområde. Det er planlagt under velfærdssamfundets
opbygning med en by-typologi midt mellem land og by i bebyggelsesområder organiseret i enklaver,
der hvor overgangen mellem bebyggelse og landskab synes at gå i opløsning. Sammenhængskraften
er svag, og forstaden er ikke bæredygtig.
De forestående investeringer i bydelen bringer muligheden for at tænke banebrydende nyt. Sammen med
de aktuelle aktører vil der kunne etableres en ny fælles forståelse for områdets udviklingspotentialer. Der er
samlet set tale om investeringer for omkring 10 mia. kr., hvilket byder på en unik mulighed for at skabe
stærk synergi mellem investeringer og merværdi for hele bydelen.
Målet er at skabe en bæredygtig forstad - miljømæssigt, socialt og økonomisk. Udfordringen er stor og
kompleks. Vi har derfor efterspurgt visionære forslag til en strategisk udvikling af det østlige Aalborg. Strategier
skal udvikles til at håndtere social segregering, klimaforandringer, nye boligbehov og ændrede livsformer.
Sammenhængskraften skal styrkes. Strategierne skal kombinere fysisk udvikling med procesplaner
og organisationsmodeller. Med indlevelse i områdets hverdagsliv skal forslagene give bud på projekter og
indsatser, der kan styrker relationer og sammenhængskraft lokalt som base for en bæredygtig udvikling i
hele bydelen.
KONKURRNCENS TEMAER
Konkurrencen tager afsæt i fire centrale temaer: Boformer, mobilitet, mødesteder og lokale ressourcer. Det
er temaer, som er særligt aktuelle for området i dag, og hvor der forventes øget aktivitet i byudviklingen.
Det er målet, at konkurrencen skal kunne udpege innovative løsninger og perspektiver for temaerne set i
kombination med de særlige potentialer og særlige drivkræfter, der kendetegner det østlige Aalborg i dag:
Landskabet, det internationale perspektiv og viden/erhverv.
Temaer og potentialer illustreret i diagrammet
KONKURRENCE I TO FASER
Konkurrencen er udskrevet af Aalborg Kommune, i samarbejde med Realdania, som en projektkonkurrence
med et begrænset antal deltagere i henhold til EU-direktiv 2004/18/ EF (udbudsdirektivet) efter forudgående
prækvalifikation. Konkurrencen gennemføres som en del af Realdanias initiativ ‘Fremtidens Forstæder’.
Dommerkomiteen har forbeholdt sig ret til at udpege to vindere af konkurrencen. Vinderne bliver efterfølgende
indbudt til at deltage i et udbud med forhandling i henhold til direktivets artikel 31, stk. 3.
Fase 1 omfatter gennemførelse af projektkonkurrencen.
Fase 2 omfatter gennemførelse af ‘udbud med forhandling’.
Arbejdssproget i konkurrencen er dansk.
3

BEDØMMELSESKRITERIER
I ikke prioriteret rækkefølge:
Forslagets evne til at opfylde konkurrenceprogrammets krav og ønsker bedst muligt
Forslagets kvalitet i henhold til de bystrategiske løsninger jf. konkurrenceprogrammets visioner,
ønsker og krav
Forslagets evne til at imødekomme konkurrencens temaer og forslag til ‘kickstart’, der skal realisere
strategien
Forslagets evne til både at rumme visionære såvel som realiserbare løsningsforslag, således at dele
af strategien evt. kan realiseres på kortere sigt, samtidig med at forslaget rummer robuste visioner
for en fremtidig udvikling af området i et kort- og langvarigt perspektiv.
DOMMERKOMITE
Mariann Nørgaard, rådmand, Teknik og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune, formand for dommerkomité
Thomas Kastrup-Larsen, rådmand, Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Aalborg Kommune
Kristian Schnoor, Teknik & Miljøudvalget, Aalborg Kommune
Steen Berg Royberg, Forsyningsudvalget, Aalborg Kommune
Peder Baltzer Nielsen, arkitekt MAA, stadsarkitekt, Aalborg Kommune
Astrid Bruus Thomsen, projektleder, Realdania
Rådgivere i Forstadskampagnen:
Tom Nielsen, arkitekt MAA, Ph.d.-lektor ved Arkitektskolen i Aarhus
Fagdommere:
Kristine Jensen, arkitekt MAA MDL, Ph.d. – indehaver AKJT
Mats Olsson Architect, Urban Development Strategies, SE
Rådgivere for dommerkomiteen
Bodil V. Henningsen, projektleder, Aalborg Kommune
Anne Mette Boye, konsulent, Bascon
Svend Erik Rolandsen, projektleder, COWI (delvist med til møderne)
Peter Mikkelsen, afdelingsleder, Aalborg Kommune, plan- strategi og proces
Steffen Lervad Thomsen, konsulent SBU, Aalborg Kommune bæredygtighedsekspert
Faglige rådgivere for dommerkomité
Mogens Bjørn Andersen, landskabsarkitekt, Park & Natur, Aalborg Kommune
Charlotte Krogh, civilingeniør, Trafik & Veje, Aalborg Kommune
Birgitte Krebs, civilingeniør, Miljø, Aalborg Kommune
Vibeke Lei Stoustrup, afdelingschef, Erhvervsafdelingen, Aalborg Kommune
Denise Bakholm, Børne- og familieleder, Område Øst, Aalborg Kommune
Tina Kjær Bach, projektkoordinator, ’9220—Aalborg Øst’
Grethe Andreasen, leder Kvarterværkstedet, Aalborg Kommune
Erik Kristensen, områdechef, fritidsområdet, Aalborg Kommune
Sekretær for dommerkomiteen:
Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling
DELTAGERE
Forslag 1/92200
MVRDV BV og COBE ApS, Thing & Wainø Landskabsarkitekter ApS, Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører
A/S, Boris Brorman Jensen, Hans Kristensen og Yngve Andrén Konsult AB
Forslag 2/37629
Henning Larsen Architects A/S, KCAP Holding BV, jaja architects ApS, Orbicon A/S, Marianne Levinsen
Landskab ApS, Via Trafik Rådgivning A/S, 2+1 Idébureau A/S, Fakton Ventures BV
Forslag 3/11553
Allies and Morrison Urban Practitioners, Juul Frost
Forslag 4/10097 - Delt vinder af fase 1
Tegnestuen Vandkunsten A/S, Hausenberg ApS, Esbensen A/S, Sloth Møller A/S, Tyréns AB
ICP a/s, Professor Peter Maskell
Forslag 5/24687 - Delt vinder af fase 1
SCHØNHERR A/S, BIG, Ramboll UK, Active City Transformation, Tredje Natur, Analysehuset BBN CONSULT,
Malene Freudendal-Pedersen, Instituttet for Fremtidsforskning (IFF)
4

RESULTATET AF KONKURRENCENS FASE 1
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Aalborg Øst/City in Between rummer stort set alle de forstads- og byproblematikker, man kan tænke sig.
Konkurrenceprogrammet, der danner grundlag for konkurrencen, er derfor eftertænksomt, grundigt og
digert. Det er bredt belyst i forhold til stedets potentialer og samtidigt specifikt orienteret mod konkrete
temaer. Der præsenteres ambitioner for områdets brede internationale bestanddele og krav om nære relationer
til stedslige interessenter, som oveni skal forankres mod lokale ressourcer og fokus på kommende
investeringsplaner. Det sætter forventningerne til besvarelserne ekstremt højt og samler eftertænksomheden
i et enkelt spørgsmål: Kan alt dette indfries i én enkelt konkurrencebesvarelse? Ikke fuldstændigt.
Derfor ser dommerkomiteen frem til den videre proces i konkurrencens fase 2, hvor to vinderteams og
dommerkomiteens medlemmer kan få mulighed for at diskutere strategier og indsatsområder i de to vinderforslags
viderebearbejdning.
FORSLAGENES IDE/VISION
Konkurrencens visioner og grundlæggende idéer er håndteret på forskellig vis i de fem forslag, hvilket giver
en fin bredde i besvarelsernes belysning af konkurrenceopgaven. Generelt kan man sige om forslagene, at
visioner for fremtiden i udbredt grad udtrykkes som illustrationer af fysisk planlægning i en ’ideel’ eller selvvalgt
form og kun i mindre grad finder udtryk for noget, der sker i en udviklingsproces, der forholder sig til
interessenter og realiteter i en realiseringsfase. Dommerkomiteen havde dog imødeset, at forslagene i højere
grad tog udgangspunkt i igangværende og planlagte investeringer og havde belyst den synergi, der kan
forventes.
Alle forslag har integration og sammenhængskraft som et mål, og for at nå dette mål anvendes en bred
vifte af tiltag, hvor særligt bearbejdningen af landskabet får en fremtrædende rolle.
HELHEDSPLAN
Forslagenes helhedsgreb fordeler sig groft sagt på to fronter, som begge er bæredygtigt begrundet:
Den ene front er bæredygtigt begrundede udbygnings- og fortætningsstrategier med varierede boformer
langs strategisk definerede trafikforbindelser, der tydeligt vises i forslag 1 og forslag 3.
Den anden front følger en enklave/bofortætningsstrategi med variationer af boformsenklaver placeret
imellem landskabsdefinerede grænser, som er mest tydelig i forslag 4 og forslag 5. Mens forslag 2 sammenfatter
udbygnings- og fortætningsstrategien i to større tematisk definerede byenheder, sammenbundet af
et tematisk defineret landskab, også med en bæredygtig agenda.
Fortætningsstrategien i forslag 1 og forslag 3 langs hovedfærdselsårerne anviser i begge besvarelser et
langt højere udbygningspotentiale, end der er bedt om i konkurrenceprogrammets krav. Generelt byder de
viste fortætningsstrategier derfor også på en total ændring af forstadens eksisterende bebyggelseskarakter
med åbne grønne arealer langs åbne boulevarder.
Dommerkomiteen har generelt været overordentlig sympatisk indstillet over for fortætningsstrategier, men
finder at forstadens problemkompleks generelt ikke løses igennem en total ombygning af bytypen: Altså
frem til en form for tæt indre by, der synes at ensrette boligtilbud langs lange trafiktunge (by)gader, der ikke
i udpræget grad ser ud til at kunne håndtere støj. Kvaliteten i forstadens boformer og byliv findes også i
åbne grønne arealer og nærhed til landskabet, sammenbundet af åbne trafikkorridorer.
På baggrund af forskellige bytyper/byforståelse præsenterer alle forslag en mangfoldighed i boformerne,
forskellige typer ejerskab og fællesskab og knytter udbygningen til sociale mødesteder og kollektiv infrastruktur.
Desuden præsenteres typologiske ”udbygningskataloger”, der nogle gange knytter fint an til den
geografiske kontekst.
Forslag 3 arbejder med en fortætningsstrategi, hvor hovedparten af boligudbygningen indplaceres i Aalborg
Øst og syd for Universitetsboulevarden. Forslag 1 vurderer, at området fysisk har potentiale for fortætning
til mere end 10.000 boliger og arbejder med en fortætningsstrategi i Aalborg Øst, syd for Universitetsboulevarden
og en omdannelse af oplandsbyerne bl.a. gennem ’opgradering af eksisterende villaer’.
Forslag 2 fordeler primært boligudbygningen syd for Universitetsboulevarden og i oplandsbyerne og præsenterer
forskellige typologier knyttet til forslagets inddeling af området. Forslag 4 og forslag 5 forholder
sig begge meget konkret til den geografiske kontekst i forslaget til typologier, men præsenterer forskellige
tilgange til udviklingen. Forslag 4 foreslår en række principper for typologier og tæthed, der knyttes direkte
til landskabet eller infrastrukturen, mens forslag 5 arbejder med at gentænke og mixe kendte typologier til
nye typer enklaver syd for universitetsboulevarden/ved Gigantium og ved foden af Romdrup bakke.
Mobilitet og trafik er behandlet som motor og generator for udbygningsstrategier i forslag 1, 2 og 3, hvorfor
forslagene i forskellig grad sammenbygger trafikkorridorer med anvisning af nye boligområder.
Forslag 4 og forslag 5 betragter derimod trafikken som det element, der sammenbinder forstadens enklaver.
Dette giver langt større robusthed i forhold til planlægning af trafik, boligudvikling og faseudbygning,
hvorfor dommerkomiteen har fundet større sympati for og brugbarhed i disse løsninger.
5

Landskabet behandles forskelligt i de fem forslag, men grundlæggende mest overbevisende i forslag 1, 4 og
5, idet disse forslag opererer med udgangspunkt i det eksisterende landskabs naturgivne forhold, med landskabet
som både kulturelt definerede og naturdrevne muligheder, der har ganske realistiske og robuste
muligheder for forstadens boligtilbud.
Forslag 1 og Forslag 5 behandler landskabets fremtidige muligheder på baggrund af et analytisk fremskrevet
greb af dannelseslandskabets topgrafiske strukturer, hvor landskabet tildeles rollen som et afgørende
’grundlag’ eller redefinerende lag for disponering af eksisterende som kommende bosætningsområder.
Landskabet bliver her betragtet som de ’dybe’ strukturer, der definerer såvel grænsedragninger som udbygninger
af kommende bosætningsområder.
I forslag 4 optræder landskabet, delvist på samme fremskrevne analyse af den topografiske base, som specifikt
udtrykte landskabsformer, skov, eng etc., der omkranser og deler forstadens bosætningsenklaver,
men som samtidigt farvesætter fremtidens boformer som skovbyen, vandbyen osv.
I forslag 2 optræder landskabet derimod som en hypermoderne konstruktion. Et nyt produktions- og vandhåndteringslandsskab,
benævnt ’Land of Innovation’ med en bæredygtig omend stærkt driftstung visionær
agenda. Den største kvalitet findes her i evnen til at se landskabet som en sammenbindende faktor for boenklaverne,
uden at denne sammenhængskraft dog defineres nærmere.
Endelig i forslag 3 optræder landskabet som et stort regionalt parklandskab, et redefineret åbent landskab
med tilslutning til fjorden, der fremstår som en mellemting mellem park og landskab, en fredet situation
efter produktionslandbruget.
STRATEGI
I samtlige forslag er der arbejdet systematisk med strategier eller principper, hvor et specifikt emne behandles
både generelt og med konkrete fysiske forslag, dog på et meget forskelligt kvalitetsmæssigt niveau.
Dommerkommiteen har noteret sig at ingen af forslagene har anlagt et mere konkret strategisk forhold til
de store investeringer, som er aktuelle i konkurrenceområdet og i dets nærhed. Strategierne er mere eller
mindre konsekvent relateret til konkurrenceprogrammets temaer og potentialer, hvilket giver forskellige
svar på de spørgsmål, som programmet stiller.
Forslag 1 og 4 behandler og bearbejder emnerne bredest, og forslag 4 er det forslag, der har den største
konkretiseringsgrad. De øvrige forslag har profileret sig på forskellig vis: Forslag 3 fokuserer på et internationalt
baseret innovationsknudepunkt, forslag 2 har en mere generel analyse, hvilket får forslaget til at
fremstå som et idékatalog og endeligt forslag 5, som fokuserer meget stærkt på landskabet.
Samtlige forslag indeholder en tidsplan med indlagte aktiviteter og projekter. Udviklingsprocessen og projektorganiseringen
er gennemgående behandlet på et relativt overordnet niveau. I forslag 4 er der gået
mere i dybden med konkrete forslag set i forhold til de øvrige, og i forslag 3 præsenteres klarest forskellige
redskaber, som man mener, skal bruges til at styre processen.
SAMMENFATNING
De fem konkurrenceforslag er generelt meget grundige og velkvalificerede, men samlet set savnes både
prioriteringskraft og fokuseringsevne over for konkurrenceprogrammets store informationsniveau og ikke
mindst i præciseringsevnen mellem programmets ambitioner og konkretisering. Det giver et resultat, hvor
der ikke alle steder leves op til dommerkomiteens forventninger.
Besvarelserne er interessante på overordnede globalt definerede temaer som mobilitet og boformer, mens
presserende lokale spørgsmål omkring forankring af mødesteder og lokale ressourcer synes at være langt
sværere at få belyst. Konkurrencens potentialer omkring landskabet og viden synes også at være godt belyst
på et overordnet generelt niveau, mens både strategiske såvel som konkrete bud på, hvordan erhvervspotentialet
og det internationale kan spille en rolle stort set er fraværende i besvarelserne. Der er således
uforløste forventninger til sammentænkning mellem de planlagte investeringer og områdets internationale
kapacitet, som en af de synergier, der ses som et af de helt store udviklingspotentialer for Aalborg Øst.
Dommerkomiteen ønsker desuden at tilkendegive at erhvervsområdet i Aalborg Øst bør respekteres, også
som et udviklingspotentiale for Aalborg Øst.
De to konkurrenceforslag, der går videre til konkurrencens fase to er udpeget, fordi de bedst besvarer de
mange spørgsmål, der stilles, og samtidig rummer de to vidt forskellige bud strategier for City in between.
Forslag 4 byder på en strategisk metodik, hvor konkurrencens forstadsproblematikker behandles efter en
pragmatisk tilgang, der konsekvent udpeger konkrete løsningsforslag, systematisk opbygget på baggrund
af stor viden og kendskab til feltet.
Forslag 5 rummer en stor fremskrevet strategisk ambition om en bedre overensstemmelse mellem de forskellige
urbane boformer i bæredygtig pagt med natur og landskab.
Forslag 4 og forslag 5 indeholder store potentialer på hver sin måde, men har samtidig indbyggede paradokser
og udfordringer, som dommerkomiteen ser frem til at få belyst i fase to.
6

Forslag 1 /92200 Aalborg City within
Udarbejdet af:
COBE og MVRDV
Underrådgivere:
Thing & Wainø Landskabsarkitekter; Moe & Brødsgsaard Rådgivende Ingeniører
Konsulenter:
Boris Brorman Jensen; Hans Kristensen og Yngve André Konsult AB
Ophavsret COBE og MVRDV
FORSLAGETS IDE/VISION
Forslagets vision kan sammenfattes i fire hovedpunkter:
Et genoprettet landskab. Byvæksten indkapsles i en landskabelig ramme, hvor det genoprettede
landskab skal være en medspiller i en aktiv klima- og vandstrategi, der desuden kan være en testzone
for nye former for energiproduktion.
En tættere by. Byen fortættes inden for bygrænsen for at opnå en kritisk masse i forhold til offentlig
transport, social infrastruktur og mødesteder.
Viden som vækstmotor. Aalborg Øst skal som en del af vækstaksen fra lufthavnen til Østhavnen
opbygge sin egen karakter og stå stærkt på uddannelse, forskning, viden-erhverv og produktion.
Reprogrammering af mellemrummet. Områdets grønne kiler, trafikkorridorer og mellemrum mellem
bebyggelserne skal programmeres med supplerende funktioner, som giver kvalitet og sammenhængskraft.
HELHEDSPLAN
Landskabet er en grundfaktor for strategien. På baggrund af et analytisk fremskrevet greb, af dannelseslandskabets
topgrafiske strukturer, behandles landskabet i forslaget som et redefinerende lag for disponering
af eksisterende som kommende bosætningsområder.
Landskabet bliver her betragtet som den ’dybe’ strukturerende ramme, der definerer grænsedragninger for
bosætninger, en ramme der indkapsler og strukturerer byen. Romdrup Ådal forbindes med Indkildedalen.
Landskabet omkring Aalborg genoprettes som model for en ny landskabelig kapital. En landskabelig kant
der markerer byens grænse og fungerer som overgangszone.
7

Mellemrummene mellem bebyggelserne redefineres fra fragmenteret labyrint til klart system af forbindelser
med landskabelig forskellighed og med større socialt og aktivt indhold i grønne områder mellem husene.
Landskabet trækkes ind i bynære kiler, og der søges i det hele taget efter kontakt og nye forbindelser med
landskabet og med naturen. De store landskabstræk markeres og holdes sammen som åbne og forbundne
landskaber og ved Limfjorden anlægges en større lagune, der symbolsk definer ønsket om tæthed til fjorden.
Forslaget indeholder en systematisk og grundig analyse, der omsætter visionerne til et realistisk, enkelt og
forståeligt princip, der har baggrund i landskabets oprindelse og nutidige muligheder.
Dommerkomiteen finder, at forslaget udtrykker stort overblik med sammenhæng i alle afsnit.
Øjebliksbilled 2030
STRATEGI
De fire visionspunkter omsættes til seks strategier fortæt, forbind, bland, mød, redefiner og link, som hver
for sig beskæftiger sig med de tre delområder: Aalborg Øst, Universitetsområdet samt Klarup og Storvolde.
Det systematiske oplæg indeholder mange forslag til løsninger f.eks. i forhold til funktionsblanding, hybridbygninger
og blandede boligtyper med det formål at skabe øget sammenhængskraft. Der redegøres for
mødestederne med forslag til aktivering og forskellige typologier, og forslaget beskriver mødestederne
indgående og i en hierarkisk struktur, der også er veltænkt i forhold til koblingen med mobilitet.
De lokale ressourcer aktiveres i forslag som kickstart-projekt, start-up-factory (inkubator), Bazar Øst (dagligvarer
og etnisk mad), kolonihaver og selvbyg-huse (med referencer til Stockholm og Freiburg). Viden/erhverv
beskrives under overskriften ’viden som vækstmotor’, og der foreslås en speciel organisation
’Videns-link’ som en slags institutionel formidler, der faciliteter kontakten mellem viden og erhvervsliv.
BÆREDYGTIGHED
Helhedsplanen bygger på en bæredygtig begrundet udbygnings- og fortætningsstrategi med varierede
boformer langs den strategisk definerede trafikåre, der ligger i et loop fra syd til nord. Ny bebyggelse udlægges
ved at udnytte allerede bebyggede områder mere intensivt. Der satses på den tætte by med bebyggelse
i universitetsområde til dels i den grønne kile, der har forbindelse til Indkildedalen, ved hospitalsområdet,
omkring Langagervej, Humlebakken samt i mindre omfang bebyggelse i Klarup Vest og - Nord og Storvorde
Syd, mens landsbyernes karakter bevares.
Forslaget har fokus på social bæredygtighed med bud på opgradering af gode forhold for lette trafikanter,
stor fokus på gode udendørs mødesteder, Bazar Øst med mulighed for lokal beskæftigelse som kickstartprojekt
med meget borgerinvolvering. Især den styrkede kobling mellem nord og syd ser dommerkomiteen
som en god strategi i forhold til social bæredygtighed.
ORGANISATION
Organisatorisk og samarbejdsmæssigt foreslås – temmelig generelt beskrevet – en udvidelse af den eksisterende
Tænketank for det østlige Aalborg. Der redegøres for tidsplan og milepæle med forskellige temaer
8

og aktiviteter i en matrice med en tidsakse. Gennemførelsesprocessen er ikke nærmere beskrevet.
SAMMENFATTENDE VURDERING
Forslag 1 har en tydelig vision og er opbygget som et handlingsorienteret forslag med strategier og åbningsprojekter.
Forslagets udmærker sig ved en klar og konsistent brug af seks konkrete strategier. Strategier,
der udover at være gennemtænkte og med relation til området, byder på at opnå et handlingsorienteret
niveau mellem planlægningsprocessens fysiske plan og organiseringen af samme.
Dommerkomitéen finder stor sympati for forslaget. Strategier og ideer er godt gennemarbejdet og angriber
den komplekse opgave med en tydelig vision, som resulterer i mange fine konkrete forslag inden for mange
områder.
Det internationale perspektiv samt det gennemførelsesmæssige med organisation og proces fremstår dog
noget svagere i forslaget.
Projektets visionære strategi for landskabet hænger ikke helt sammen med forslagets udbygningsstrategi.
Den stort tænkte landskabsredefinering kommer til at stå alene, og vil have en meget lille kvalitetsmæssig
effekt på anlæggelsen af de nye boligområder. Idet udbygningen næsten udelukkende anlægges langs større
trafiktunge hovedfærdselsårer, - en udbygning der også i stor grad foregår ved en udbygning i eksisterende
grønne kiler og rum.
Forslag 2 / 37629 City in between
Udarbejdet af:
Henning Larsen Architects
Louis Becker, arkitekt MAA; Sonja Stockmarr; Signe Kongebro, arkitekt MAA;Hung Kai (intern)
Underrådgivere:
KCAP Architects and Planners v. Jeroen Dirckx og Gustav Magnussen; JaJa architects v. Katrin Gimmel,
cand.arch.; Thomas Hobbs, praktikant; Jacob Christensen; Orbicon v. Hanne Wiemann Nielsen; Marianne
Levinsen Landskab; Via Trafik Rådgivning v. Troels Vorre; 2+1 Idébureau v. Stephane Barbou des Places;
Fakton Ventures BV v. Joek Kruiderink; Erwin Daalhuisen
Ophavsret Henning Larsen Architects, KCAP Architects and Planners og JaJa architects
FORSLAGETS IDE/VISION
Forslagets vision beskrives som bestående af en strategi med tre elementer og synergier mellem disse elementer.
City of Knowledge
Land of innovation
Villages of generations
Strategien er en ’proces og strategi, som stimulerer ny udvikling og transformation inden for den eksisterende
by’. Synergierne illustreres som en mekanisk metafor med tandhjul og drivremme uden nogen nærmere
analyse af eller forklaring på, hvad der skal generere synergien.
HELHEDSPLAN
Helhedsplanen indeholder de tre store enklaver med hvert sit tematisk definerede indholdspotentiale for
sammenhængskraft. Landskabet tematiseres i en af enklaverne, som en hypermoderne konstruktion af et
nyt produktions- og vandhåndteringslandsskab, benævnt Land of Innovation:
Det er et stort kataloglandskab med en bæredygtig omend stærkt driftstung’‘über visionær’ agenda. Dommerkomiteen
ser den største kvalitet i forslagets evne til at se landskabet som en sammenbindende faktor
for boenklaver, uden at denne sammenhængskraft dog defineres nærmere.
STRATEGI ELEMENTER SYNERGI
HELHEDSPLAN
Helhedsplanen indeholder de tre store enklaver med hvert sit tematisk definerede indholdspotentiale for
sammenhængskraft. Landskabet tematiseres i en af enklaverne, som en hypermoderne konstruktion af et
nyt produktions- og vandhåndteringslandsskab, benævnt Land of innovation.
Land of innovation. omfatter primært Romdrup Ådal, Indkildedalen og Limfjordsstrøget. Området tænkes
som et forsknings- og fritidslandskab, en fornyelse der indebærer store investeringer i landskabstiltag for
9

at landbrugets barrierevirkning omdannes til et værdiskabende landskab, der servicerer byen. Forskning,
nye dyrkningsafgrøder, nye testfunktioner, ny natur og rekreation står i kø for at betjene centrum.
I takt med introduktion af alle disse programmer som Lokal Afledning af Regnvand (LAR), rekreation, forskning
og urban farming kan man frygte at den eksisterende biodiversitet og nuværende naturtyper i Romdrup
Ådal reduceres, evt. til rørskov og skov, et træk, der delvist vil sløre eksisterende topografiske landskabstræk.
Eksempler til udvikling af dette Land of Innovation er ud over de allerede nævnte hovedprogrammer yderligere
hårdt programmerede aktiviteter fra shelters, gravede søer og bakker, sansehaver, opholds- og aktivitetsnicher,
klatre- og turskove, offroad og golf. Mellem Klarup og Romdrup udlægges boldbaner. (Eksisterende
boldbaner flyttes dertil).
Ny bebyggelse lægges omkring Universitetsboulevarden, Budumvej og Humlebakken i den sydvestlige del af
universitetsområdet og i det vestlige Klarup og det nordlige Storvorde. En udbygnings- og fortætningsstrategi
med varierede boformer langs strategisk definerede trafikforbindelser, nord-syd og øst-vest.
Det foreslås, at letbanen flyttes til Universitetsboulevarden for at få et nyt centrum, som kan sammenbinde
Aalborg Øst og Universitetsområdet.
Dommerkomitéen finder, at dette kræver en omfattende fortætning, som vil tage lang tid at gennemføre, og
derfor vil ventetiden for de ønskede integrationseffekter være urealistisk lang.
Øjebliksbilled 2030
STRATEGI
Under overskriften Transformation beskrives delområdernes fremtidige egenskaber, og for de respektive
delområder gives der et antal Eksempler og en Toolbox som programmæssige idéer til forandringer. Idéernes
egenskaber beskrives med ikoner med benævnelsen Kriterier. Lokale ressourcer og mødesteder omtales
kort men behandles ikke nærmere. Udviklingen af viden/erhverv beskrives som ’programmatisk synergi
og rumlige forbindelser’. De internationale aspekter behandles ikke. Som kickstart af processen foreslås en
buslinje og muligheden for at krydse Universitetsboulevarden.
BÆREDYGTIGHED
Forslaget anviser en pladskrævende vandstrategi der skal løse oversvømmelsesproblemer og regnvandsproblemer
ved at give mulighed for vådområder. Lokal afledning af regnvand-løsninger (LAR) ses som en
rekreativ ressource.
Forslaget har fokus på forbindelsen til det nordlige Aalborg Øst og på udviklingspotentialer af de eksisterende
bycentre samt på beskæftigelse af de lokale beboere med blandt andet Land of innovation.
ORGANISATION
10

Der redegøres for tidsplan og udviklingsproces for de tre delområder. Organisationsmodellen er et oplæg
med businesscases og organisation for hvert af de tre delområder, som skal samarbejde for at skabe synergi
– det er dog ikke beskrevet, på hvilken måde dette kan lade sig gøre.
SAMMENFATTENDE VURDERING
Dommerkomitéen finder, at forslagets analyse og vision har stor iderigdom og slagkraft, men med en noget
uklar ide til gennemførelseskraften.
Der gives en række innovative forslag til tiltag, målrettet de tre delområder, der præsenteres som et meget
sympatisk om end noget optimistisk idékatalog.
Hovedgrebet omkring landskabsdisponeringen friholder klart områdets sammenhængende landskabsstrøg/ådale
og samler andre bebyggelser i eksisterende områder ved Universitetet og omkring Klarup Vest
og i Storvorde, mens de mange programmer og tiltag i og omkring landskabet ikke i tilstrækkelig grad er
knyttet til det konkrete landskabs fysiske form og formåen. Herunder det eksisterende landbrug. Den omfattende
landskabsstrategi er heller ikke i tilstrækkelig grad bundet op på at kunne tilbyde urbane kvaliteter
for eksisterende og nye boligområder.
Den foreslåede omlægning af letbanen kræver en omfattende byfortætning, som måske aldrig gennemføres,
og derfor vil ventetiden for de forskrevne integrationseffekter være urealistisk lange eller i værste fald
ikke opnåelige.
Ideerne i Land of innovation er derfor, på trods af den påskønnede store ambition og den gennemførte iderigdom,
ikke umiddelbart let anvendelige og robuste strategier.
Forslag 3 / 11553 City in between
Udarbejdet af
Allies and Morrison Urban Practitioners
Bob Allies MA DipArch RIBA
Underrådgiver:
Juul | Frost Arkitekter v. Helle Juul, arkitekt MAA, Ph.d
Rådgivere:
SKM Colin Buchanan v. Adrian Cole (transport and movement; Landroom v. Peter Beard (landscape); Future
Foundation v. Melanie Howard (future trends); Urban Delivery v. Simon Davis (delivery strategy); prof. Brian
Edwards (sustainability)
Ophavsret Allies and Morrison Urban Practitioners
FORSLAGETS IDE/VISION
Forslagets vision er at etablere et internationalt innovationsknudepunkt med et integreret fællesskab i det
østlige Aalborg.
Forslaget fokuserer på disse aspekter, og bearbejdningen af Klarup og Storvolde er derfor mere summarisk.
Letbanen foreslås flyttet til Universitetsboulevarden og en omfattende fortætning langs Universitetsboulevarden
skaber integration mellem Aalborg Øst og Universitetet.
11

1. From city to nature 2. Redefinition of open space
3. The in-between: working in different scales 4. A new skyline for Aalborg Øst
5. Seamless stitching
Øjebliksbilled 2030
HELHEDSPLAN
Helhedsplan/Landskabet i forslag 3 optræder som et redefineret åbent landskab med tilslutning til fjorden,
hvor forslaget fremtræder som et åbent roligt landskab, - en mellemting mellem en park og et naturlandskab.
Landskabet beskrives som ’genskabelse af det åbne landskab’ (redefining the open landscape).
12

Landskabsstrukturen skaber en regional park mellem Aalborg Ø og Klarup med tilslutning til fjorden. En
grøn/blå situation der etableres rundt om byen, der følger landskabets naturlige topografi og afspejler områdets
historiske bebyggelsesmønster som et naturreservat, der skal adskille Universitet og Aalborg Ø fra
landsbyerne i Klarup og Storvorde.
Der placeres blandt andet lokale haver, urbane frugtplantager, nye vandelementer og potentielle ridefaciliteter.
Der foreslås nye orienteringspunkter på strategiske steder (blandt andre kirkerne) med høje
bygninger ved Universitetsboulevarden. I mellemrummene mellem bebyggelser ligger: Bymæssig skov, fælles
haver, frugthaver, kolonihaver og supplerende plantninger.
Ny bebyggelse lægges primært langs transportkorridorer – Universitetsboulevarden, Kildeparken og en ny
større bebyggelse anlægges i Romdrup Ådal.
STRATEGI
Forslaget har en tydelig strategisk tilgangsvinkel til opgaven og lancerer en serie nøglestrategier for at
realisere visionen:
By/natur/landsbyer
Mellemrummet – arbejde med forskellige skalaer
Skabe intensitet langs transportkorridorer
Etablering af mødesteder for social udvikling
Blanding af ejerskabsformer og anvendelser
Urban akupunktur – problemfri sammenføjning
En ny skyline for Aalborg Øst
Nøglestrategierne omsættes i 10 transformationsprojekter, herunder anden placering af letbanen til Universitetsboulevarden.
Transformationsprojekterne fungerer både som kickstart og som en måde at drive
processen på. Viden/erhverv beskrives generelt som Knowledge Town koblet til Universitetet. Lokale ressourcer
og det internationale aspekt beskrives ikke nærmere.
BÆREDYGTIGHED
Teamet foreslår, at der skal ske en ændring af landskabsdriften for at styrke en ny biodiversitet, der ikke
rigtigt synliggøres, men formodes at omfatte ’parklandskabets’ nye vådområder, skovplantning imellem
andre kulturskabte, som græsning og energiafgrøder i landskabet.
Forslaget anviser en ny stærk nord-sydgående forbindelse langs den eksisterende cykelrute for at imødegå
social ensartethed, og det anviser et regulært madmarked med mulighed for billige stader og
´popuprestauranter´ og butikker, der appellerer til områdets studerende og etniske/internationale mangfoldighed.
Forslaget udmærker sig ved en stor indlevelse i områdets sociale udfordringer og forslaget har sat fokus på,
at udviklingen skal bidrager til et løft af hele området, nedbrydning af sociale barrierer, lokal jobskabelse og
kompetenceudvikling. Bl.a. foreslås det at renoveringen gennemføres af lokale borgere og at AAU bruger
renoveringen til udvikling af ny viden, at der oprettes en genopretnings fond med fokus på business og social
entrepreneurship, en ’community bank’, et ’centre for cultural exchange’ og en ’language school’, som en
blanding mellem inkubatormiljø, boliger og arbejdspladser.
ORGANISATION
Der gives interessante forslag til forskellige styringsinstrumenter og tillige en organisationsmodel. Forslaget
er imidlertid beskrevet på et temmeligt generelt niveau. Forslaget indeholder ligeledes en tidsplan med
aktiviteter og transformationsprojekter.
SAMMENFATTENDE VURDERING
Forslag 3 har en tydelig vision og et handlingsorienteret oplæg med strategier og transformationsprojekter.
Forslagets udmærker sig ved en klar og konsistent brug af konkrete nøglestrategier, hvor ikke mindst den
nye skyline er særligt for forslaget. Nøglestrategier der virker præcise og gennemtænkte og som bevidst
stræber efter at lave synergi mellem en planlægnings proces’s mange dele.
Dommerkomiteen finder dog, at strategierne og projektet i nogen grad har en for generel karakter uden
nærmere beskrivelser eller uddybninger, hvor bearbejdningen af Klarup og Storvolde står mindre fremtrædende
til fordel for fokuseringen på det østlige Aalborg.
Dommerkomiteen finder også, at landskabsanalysen ikke lægger nok vægt på de naturgivne forhold. Forslaget
beskriver f.eks. ikke på et strategisk niveau, hvordan man kommer frem til de kommende formodede
naturdrevne forhold, fra det nuværende produktionslandskab. Hvorfor forslagets store landskabsstruktur
bliver noget statisk/generel i sin fremstilling af et ’åbent’ landskab, der mangler mere nuancerede rumlige
13

landskabsbetragtninger, på både et identitets- og programmæssigt niveau. Formmæssigt lander resultatet
derfor et lidt stift, formelt eller symbolsk sted midt mellem park og kulturnatur.
Mobilitet og trafik er henholdsvist behandlet som motor og generator for udbygningsstrategier omkring
blandt andet Universitetsboulevarden, hvorfor forslaget helt er bundet op på en omlægning af Letbanen.
Dommerkomiteen finder, at dette ikke giver tilstrækkelig robusthed i forhold til planlægning af trafik, bosætning
og faseudbygning.
DELT VINDER af Fase 1
Forslag 4 / 10097 Landskab in between
Udarbejdet af:
Tegnestuen Vandkunsten
Jan Albrechtsen, partner; Pernille Schyum Poulsen, partner; Morten Kjer Jeppesen; Emma Hansson; Luna
Fruensgård; Camilla Libonati; Ulrik Fenger Mathiasson
Underrådgivere:
Hausenberg v. Nicolai Carlberg; Esbensen Rådgivende Ingeniører v. Olaf Bruun Jørgensen; Sloth Møller
Rådgivende Ingeniører v. Gerd Schneider; Tyréns v. Per Eneroth; ICP v. Per Nyborg; professor Peter Maskell,
M.Sc., Ph.d, Dr. Merch., CBS
Konsulent: Hededanmark
Ophavsret Tegnestuen Vandkunsten
FORSLAGETS IDE/VISION
Med landskabet som et centralt kvalitetsbærende tema ønsker teamet bag forslag 4 at udvikle og konkretisere
de eksisterende bebyggede områder med et større identitetsmæssigt indhold og binde dem sammen
med nye moderne infrastrukturelle tiltag. Forslaget har et handlingsorienteret strategisk afsæt i otte strategier,
som bruges i udviklingen af helhedsplanen og delområderne. Inden for hver strategi lanceres en lang
række detaljeforslag:
Boformer – Fortæt
Mobilitet – Forbind
Mødesteder – Overlap
Lokale ressourcer – Integrer
Landskabet – Genopret
Det internationale – Forstærk
Viden og erhverv – Bland
Bæredygtighed – Bæredygtig udvikling
14

Fra satelitby til selvstændig bydel
HELHEDSPLAN
Projektets titel er symbolbærende for projektets intention: Byen i landskabet - Landskabet i byen, som
’Landscape in between’.
Landskabsstrukturen indgår derfor i en ’dialektik’ omkring emnerne: Byen i landskabet – Landskabet i byen.
Landskabet skal have direkte afsmitning på byen og omvendt, fordi landskabet er det centrale ’rum’ og den
store attraktion i det østlige Aalborg. Byenhederne inklusive landsbyerne Klarup og Storvorde samles i en ny
landskabelig struktur med udpegning af de helt unikke landskabelige kvaliteter, hvor de åbne flader i landskabet
binder de mange byenklaver og beboelsesøer sammen. Der sikres dermed sammenhængende ubebygget
landskab fra Indkildedalen – Romdrup ådal – Limfjordslandet - og kiler i industriområdet ved Tranholmvej
fastholdes i fabriksbyen.
Forslaget placerer ny bebyggelse ved de unikke naturkvaliteter som afslutninger af enklaverne. Bebyggelsesenklaverne
bevares adskilt af de større landskabsstrøg. Klarup og Storvorde afrundes og i Klarup særligt
i den vestlige del, hvor der i Storvorde udbygges flere steder omkring hele byen, bl.a. sydvest. Bebyggelsesfortætning
sker i Universitetsområdet og i boligområderne i Aalborg Ø. Erhvervsområdet ved Tranholmvej
fortættes ligeledes med byggefelter på kanten af landskabet. Desuden byder forslagets på nogle nye kombinationer
af boligtyper og områder, f.eks. ’storvillaer’ i socialt udsatte områder, høje huse i åbne landskaber,
etc., der på overraskende vis udfordrer opgavens traditionelle sociale spektrum ved at tænke ud af
boksen.
Forslaget gør mange steder noget ud af at imødekomme samspillet mellem boliger og grønne aktiviteter. I
dag har rummene mellem Aalborg Øst- bebyggelserne mange grønne restarealer, som også kan danne barrierer,
der giver manglende sammenhængskraft. På den baggrund anviser forslaget at bygge en parkbro, så
den nordre Bundgårdspark forbindes med Universitetsområdet.
Der tænkes bredt i rekreation/motion med mødesteder i byområderne og i landskabet, og flere rekreative
stier foreslås etableret til gang, cykling, ridning m.m. og med adgang til Limfjorden. Der foreslås etablering
af et vådlandskab i dale og ved fjorden. Vådlandskaber der ikke kun er strategiske grønne bufferzoner og
grønne friområder, men som dobbeltfunktionaliseres i afhjælpning af klimaproblemer.
Der opfordres til mere biodiversitet ud fra devisen: Mere natur er lig med større biodiversitet. Skove nyetableres
på Romdrup Bakke. Strandenge og åer genoprettes med søer og vådområder ved Limfjorden, hvor
landskabet genoprettes med mere naturlige habitater.
Forslagets ’kickstartere’ er mangestrengede og rummer stor indlevelse i forstadens problematik og områdets
sociale udfordringer. Udviklingen skal bidrage til at løfte hele området, med nedbrydning af sociale
barrierer, lokal jobskabelse og kompetenceudvikling, sammen med en sikker fornemmelse for også at inddrage
landskabet som kickstart: Parkbroen over Universitetsboulevarden, Den internationale Plads, Romdrup
Å genoprettes, etablering af våde enge på Romdrup Enge, skovrejsning på Romdrup Bakke.
15

Øjebliksbilled 2030
STRATEGI
Strategierne er klart og overskueligt indbygget i organiseringen af planlægningsfasens forskellige indsatser,
der beskrives og navngives som separate strategier under følgende navne: Mødesteder, Lokale ressourcer,
Viden/erhverv og endeligt Det internationale. Mødestederne beskrives med forskellige typologier
og eksempler og er tillige indplaceret strategisk i planen. Lokale ressourcer uddyber og beskriver hvilke
lokale indsatser man skal fokusere på og beskæftige sig med i udviklingsprocessen af de konkrete planer.
Viden/erhverv understøttes af en funktionsblanding der udpeger flere muligheder, og i Det Internationale
behandles, hvordan dette felt kan udbygges, som forstærkning med blandt andet nye green-techvirksomheder
og Bazaren Aalborg Øst.
BÆREDYGTIGHED
Der foreslås blandt andet en low-tech-elbus, der kører i loop mellem Universitetsområdet og Aalborg Øst,
men mere strategisk også nøje overvejelser over sammenhæng, synergi og rentabilitet mellem forskellige
transportformer. Naturgenopretningsstrategierne operer med de afledte konsekvenser: Mere dyreliv og
biodiversitet, samt med vådlandskaber som middel til at afhjælpe klimaproblemer som oversvømmelser,
ligesom der blandt andet i udbredt grad forslås grønne tage på nybyggeri. Forslaget indeholder tillige interessante
elementer omkring synlige elementer som håndtering af vand, miljømæssig bæredygtighed generelt
og grønt kontor etc.
Forslaget indeholder rigtig mange gode strategier for social bæredygtighed, der kobles med økonomisk
bæredygtighed. Der foreslås blandt andet etableret en socioøkonomisk virksomhed, der kan styre driften af
tre større urbane haver, hvor de lokale kan købe andele. Haverne fungerer som små integrationsmaskiner
for områdets beboere og produktionen leverer til nærområdets restauranter og cafeer.
ORGANISATION
Tidsplan med aktiviteter og kickstart-projekt beskrives i forslaget. Organisationsmodel og proces beskrives
detaljeret. Under Østgruppen, som består af hovedinteressenterne, skal der være tre tematiske grupper
rettet mod Trafik/Byggeri, Viden/Vækst/Erhverv og Byliv/Offentlige rum. Som en særlig del af organisationen
oprettes et Grønt Kontor, som skal være et centralt dialog- og formidlingscenter. Et særskilt afsnit analyserer
detailhandelsforsyningen.
SAMMENFATTENDE VURDERING
Forslaget giver et overbevisende bud på både lokalområdet det østlige Aalborg og på de mange generelle
problematikker, der præsenteres i City in between, - som en del af forstadskonkurrencernes store emne.
16

Forslaget er ret enestående, fordi det også er et eksemplarisk forslag på en metode, der synes særligt velegnet
til denne opgavetype.
Forslaget opbygges igennem en strategisk metodik, hvor konkurrencens mange forstadsproblematikker
behandles efter en pragmatisk tilgang, der konsekvent udpeger konkrete løsningsforslag, systematisk behandlet
på baggrund af stor viden, erfaring og kendskab til feltet. Én efter én går man i kødet på de forskellige
problemer - og én efter én frembæres detaljerede og inspirerede muligheder efter dette systematisk
organiserede tålmodighedsarbejde. En metode der ikke leder til store visioner, men til arbejdsomme gennemprøvede
praktikker.
Forslagets succes med at forstå både den lokale og generelle agenda, synes at bygge på en meget stor evne
til at lytte efter, - eller i dette tilfælde netop evnen til at læse både programmet og stedet ind i forslagets
konkrete strategier.
Forslaget fremstår som et detaljeret og dygtigt gennemarbejdet projekt, der på stort set alle områder har
en klar og handlingsorienteret beskrivelse. Analyse, strategier, helhedsplan, delområder og detaljeforslag er
overbevisende bearbejdet og hænger godt sammen.
Forslaget gør mange steder noget ud af at imødekomme samspillet mellem boliger, nye boformer og grønne
arealer og aktiviteter og i kraft af denne indlevelse og indsigt i forstadens kvalitetsdannelse er forslaget
også markant.
Dommerkomiteen finder forslaget robust, sympatisk og som et realistisk bud på den stillede konkurrenceopgave
med fokus på sammenhæng og helhedtænkning, der opnås via en kvalitetsmæssig opdatering af
enklavestrukturen, der opbygges på baggrund af områdets landskabelige potentialer og merværdier.
Forslaget har desuden gennemtænkte, gode og realistiske kickstart-projekter, der tager sigte på at sammenbinde
og genoprette byen socialt og stedsmæssigt i syd og nord med øst og vest, og med landskabet i
en overbevisende forståelse af naturgrundlaget og biodiversiteten, der hviler på områdets naturlige forudsætninger
og muligheder. Som f. eks. vådområder i Romdrup Ådal og ved Limfjorden
Forslaget gør meget ud af at forfatte landskabet som et af forstadens centrale rum- og identitetsbærende
elementer, der dels definerer boliggrundlaget og organiseringen af byområdet og bytypen, som overgangen/kanten
mellem by og land i rumlig henseende.
Dommerkomiteen har derfor udpeget dette forslag som delt vinder af fase 1 med invitation til at gå videre
til fase 2 i konkurrencen.
DELT VINDER af Fase 1
Forslag 5/ 24687 City in nature
Udarbejdet af:
SCHØNHERR
Rikke Juul Gram, partner, landskabsarkitekt MAA; Torben Schønherr, senior partner, arkitekt MAA MDL;
Birthe Urup Nygaard, konkurrenceansvarlig, landskabsarkitekt MAA; Ingrid Terpager Hansen, landskabsarkitekt
cand. Arch; Stine Hedelund Andersen, stud. Arch; Rasmus Stougaard, arkitekt MAA, Henning Thomsen,
arkitekt; Heidi Daggry, mediegrafiker
Underrådgivere:
Rambøll v. Ann Nolan, associate, BEng, CEng, MICE; Thomas Leerberg, projektchef, arkitekt MAA; Waleed
Yagoub, senior engineer, BSc, MSc, Ph.D., CEng, MIMechE, MCIBSE, MInstP; Matthew Harris, transport planner,
BA, MSc
BIG v. Andreas Klok Pedersen, partner, arkitekt MAA
Konsulenter:
Tredje Natur v. Flemming Rafn Thomsen, partner, arkitekt MAA MDL; Ole Schrøder, partner, arkitekt MAA;
Anna Magdalene Sissela Michalsdotter Andersson, arkitekt; Monica Galiana, arkitekt
ACT v. Rasmus Andersen, partner, arkitekt MAA
Specialister:
BBN Consult v. Bjarne Boye Nielsen; Malene Freudendal-Pedersen, adjunkt
FORSLAGETS IDE/VISION
Forslaget har fokus på landskabet og de grønne byrum. I indledningens forord angives temaet: ’Landskabet
udfoldet som en bæredygtig, oplevelsesrig og sammenhængsskabende struktur er dette forslags hovedgreb’.
17

Den omfattende analyse i angiver forudsætninger og handlingsmuligheder inden for flere områder:
Forstaden – svag sammenhængskraft, ikke bæredygtigt
Landskabet – uudnyttet potentiale
Vandet – LAR-kredsløb, rekreation
Boformer – fra individualisering til fællesskab
Mobilitet – cykel, eldrevne køretøjer
Mødesteder – kritisk masse, modalskiftet som mødested
Lokale ressourcer – klynger, teknologiske knudepunkter
Programmatiske bindinger
Nutidig bebyggelse Byen Landskaber+havebyer
Den grønne kant Skovbakken Fuldendt landskab City in nature/Nature in city
HELHEDSPLAN
Landskabet behandles grundlæggende og mest overbevisende i dette forslag. Idet forslaget opererer med
landskabet som ’den store fortælling’- altså nøglen til at forstå forstaden, som grundlag for en helt ny gedigen
bæredygtig udvikling. En udvikling der ser forstaden ikke som projekt, men som et ’landskabsobjekt’
med kulturelt definerede naturdrevne muligheder, der byder på ganske realistiske og robuste muligheder
for forstadsboligtilbud.
På baggrund af et analytisk fremskrevet greb af dannelseslandskabets topgrafiske strukturer, behandles
landskabet som det afgørende ’grundlag’ eller redefinerende lag for disponeringen af eksisterende som
kommende bosætningsområder. Landskabet betragtes her som de ’dybe’ strukturer, der definerer grænsedragninger
mellem bosætninger.
18

Forslaget tager udgangspunkt i de lokale forudsætninger: Aalborgs bebyggelsesmønster, den historiske
udvikling, med geologi, topografi og mere sanselige medspillere som vinden og vandet, for at undersøge og
tilrettelægge, hvordan man kan bygge i landskabet på nye måder.
Forslaget indeholder begreber som Naboskabet med naturen: Det storladne og ressourcefyldte landskab
som en strukturerende katalysator for identitet, sundhed og oplevelser. Landskabet som medspiller, hvor
samspillet by/land illustreres som et sammenhængende landskab fra Indkildedalen – Romdrup Ådal – Limfjordslandet,
hvor landskabet genoprettes med mere naturlige habitater.
Ny bebyggelse lægges i kanten af Romdrup Bakke med en ny bebyggelsetype, der udlægges med en byfortætning,
der prøver at formulere et fællesskab. Ny bebyggelse lægges ligeledes i universitetsområdet og
som en fortætning i erhvervsområdet ved Tranholmvej.
’Klarvorde ’ er et interessant som bud på nye selvstændige boenheder på bakkekanten rundt om Romdrup
Bakke. Det anviser en bevidst naturstrategi, der giver klare rumlige betragtninger om kanten mellem by –
land. En særlig udfordring fordi det lægges på beskyttede områder.
Forslaget peger på den tætte by med kant mod landskabet, som en klar illustration af samspillet by/land og
forskellen mellem at bo i landskabet/naturen og inde i byen, omkrandset af grønne kanter. Disse principper
er overbevisende som diagram, mens de rumligt og identitetsmæssigt er vagt illustreret.
Øjebliksbilled 2030
STRATEGI
Mens landskabstænkningen er indgående udfoldet, er forslagets øvrige strategiske indhold meget generelt
beskrevet. I forslaget bearbejdes Mødesteder og Viden/erhverv således på et helt generelt niveau.
BÆREDYGTIGHED
19

Forslaget kommer med et interessant bidrag til både en generel bydiskussion og til det specifikke spørgsmål
om Aalborgs bæredygtige udvikling, fordi det tydeligt peger på en anden måde at gribe spørgsmålet an på.
Forslagets fokus på ‘natur’ er her det springende punkt. Ideen er ikke endnu en gang at regulere landskabet,
denne gang mere effektivt, så der ikke sker oversvømmelser. Men at ændre landskabet langt mere grundlæggende,
ikke som landskab, men som ’natur’. Som et princip, der giver områder, der i dag er reguleret af
mennesker (primært landbrugsindustri) tilbage til naturlige kredsløb. En art kvalificeret tilbagetrækningsplan.
Forslagsstillerne mener, at mennesket skal bo i tæt relation til disse nydannede / genoprettede naturområder.
Forslaget peger ikke blot på en mere etisk, men også mere æstetisk måde at gå til bæredygtighedsspørgsmålet
på, hvor denne ’naturbærende’ bymodel muligvis vil kunne have en større positiv indflydelse på
vores adfærd end den almindeligvis anvendte fortætningsdoktrin har.
Forslaget giver mulighed for at borgerne i hverdagen kommer tæt på eller helt ud i naturen, og dermed forstår
sig selv som en del af den ’nye’ naturs præmisser: Her igennem skabes et bevidsthedsmæssigt fundament,
der kan danne grundlag for al den adfærdsændring, der er nødvendig for at skabe en bæredygtig
forstad.
Forslag 5 stiller overordnet/principielt det utålmodige spørgsmål: Er det måske på tide, at vi forsøger at
finde ud af om forstadsbyen, hvis vi bygger den på en helt særlig måde, faktisk kan hjælpe os med at genskabe
naturen og biodiversiteten som bogrundlag?
ORGANISATION
I forslaget beskrives tidsplan og proces grundigt med angivelse af specifikke projekter. Organisationsmodellen
angiver en rådgiverstyret proces, der kobles til den kommunale organisation. Under Lokale ressourcer
foreslås et investeringsselskab og forskellige finansieringsmuligheder for at kickstarte udviklingen. Det
Internationale bearbejdes ikke specifikt.
SAMMENFATTENDE VURDERING
Forslaget har særligt fokus på landskabet som udviklingsredskab og er konsekvent udviklet med dette som
udgangspunkt. Redegørelsen er systematisk, indsigtsfuld og velargumenteret.
Dog kan man kritisere forslaget for indimellem at overdrive ’den store fortællings’ muligheder og dermed
lade strategien få et opulent bagslag. Dommerkomiteen mangler f.eks. en belysning af enkelheden i anvendelsen
af de mange grønne strategier og tiltag, ikke mindst hvordan de lader sig organisere i henhold til en
almindelig planproces, så de ikke kun fremstår som æstetiske elementer.
Det er især forslagets indgangsvinkel og ambition til det bæredygtige, der har fascineret dommerkomiteen.
De sidste 50 år har planlæggere og politikere udtrykt idealer om fortætning frem for spredning og decentralisering,
som en udmærket følge af by-og landzoneloven, uden at de strategier, ligegyldigt hvordan de blev
solgt, rigtigt har kunnet udrydde drømme om at bo tæt på jorden og naturen.
Forslag 5 bryder modigt denne tankegang ved at undersøge, hvordan en decentral byudvikling, måske både
kan være bæredygtig og komme de essentielle forstadsdrømme om at bo i naturen i møde. Essensen af
forslaget læser dommerkomiteen som en mulighed for på ny at etablere forstaden som ’havebyen’, ikke blot
som en gennemreguleret kolonihaveby, men nu i en opdateret bæredygtig vision med naturen, som city-innature.
Dommerkomiteen har derfor udpeget dette forslag som delt vinder af fase 1 med invitation til at gå videre
til fase 2 i konkurrencen.
KOLOFON:
Tekster:
Kristine Jensen, Fagdommer
Mats Olsson, Fagdommer
Tom Nielsen, Fagdommer
Bodil Henningsen, Rådgiver, Aalborg Kommune
Anne Mette Boye, Rådgiver, Bascon/Metopos
Redaktion:
Anne-Mette Bølling, Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling
Layout/grafik:
Anne Mette Boye, Bascon/Metopos
Dato: 19. juni 2012
20

Dommerkomiteens underskrifter
21