You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>20<strong>10</strong></strong>
<strong>Årsskrift</strong> <strong>20<strong>10</strong></strong>
Foto: Ole Haupt<br />
Baggrund og formål<br />
Civilingeniør Villum Kann rasmussen, dr. techn. h.c. (1909-1993) stiftede<br />
i 1971 VIllum fondEn ved at overdrage alle sine B-aktier til<br />
den nystiftede fond. Ti år senere stiftede han VEluX fondEn gennem<br />
en kontant donation.<br />
VKr gruppen, som Villum Kann rasmussen grundlagde i 1941, udvikler,<br />
fremstiller og markedsfører VEluX ovenlysvinduer og andre bygningskomponenter,<br />
der bringer dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers<br />
hverdag. VKr gruppen har ca. 15.000 medarbejdere i mere end 40<br />
lande og havde i 2009 en nettoomsætning på kr. 15,5 mia. moderselskab<br />
for VKr gruppen er VKr Holding a/S, hvis hovedaktionær fortsat er<br />
VIllum fondEn.<br />
fra indtægter i form af aktieudbytte fra VKr gruppen og afkast af <strong>fondene</strong>s<br />
grundkapital uddeles beløb til en række samfunds- og almennyttige<br />
formål.<br />
Begge fonde har et bredt almennyttigt sigte og støtter videnskabelige,<br />
kunstneriske, kulturelle, miljømæssige og sociale formål. desuden kan<br />
<strong>fondene</strong> uddele hædersgaver til personer, der har gjort en særlig indsats<br />
til forståelse af dagslysets værdi og betydning eller en tilsvarende indsats<br />
vedrørende industrielt fremstillede bygningskomponenter.<br />
VEluX fondEn har desuden som sit særlige formål at yde støtte til<br />
ældres aktivitet samt forskning inden for gerontologi, geriatri og oftalmologi.<br />
VIllum fondEn har endvidere som særligt formål at uddele et årslegat<br />
til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Årslegatet bærer stifterens<br />
navn og gives til en forsker som en anerkendelse af dennes særligt værdifulde<br />
indsats inden for disse områder.<br />
flere oplysninger findes på www.velux<strong>fondene</strong>.dk<br />
4 Baggrund og formÅl Baggrund og formÅl 5
Tobaksvejen <strong>10</strong><br />
dK-2860 Søborg<br />
Tlf.: (+45) 39 57 09 57<br />
fax: (+45) 39 66 04 24<br />
E-mail: info@velux<strong>fondene</strong>.dk<br />
www.villumfonden.dk<br />
www.veluxfonden.dk<br />
Direktion:<br />
direktør, cand.scient.pol. Kjeld Juel Petersen<br />
Juridisk sekretær:<br />
advokat Christian gregersen, advokatfirmaet Bruun & Hjejle<br />
Revisor:<br />
Statsaut. revisor gert fisker Tomczyk, revisionsfirmaet grant Thornton<br />
© VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 2011<br />
<strong>Årsskrift</strong>et er udgivet i januar 2011<br />
redaktion: Kjeld Juel Petersen og Henrik Tronier<br />
redaktionssekretær: dorte Sandberg<br />
layout: Jens raadal<br />
Produktion: marketingbrokers apS<br />
ISSn: 0905-<strong>10</strong>15<br />
Tryk: Sangill grafisk<br />
Tryksagsnummer: 0071<br />
<strong>Årsskrift</strong>et er trykt i henhold til miljøcertificeringen<br />
dS/En ISo 14001.<br />
<strong>Årsskrift</strong>et er trykt på Svanemærket og fSC-mærket<br />
papir Cocoon, der er en ny og meget hvid<br />
genbrugspapirkvalitet. Papiret er produceret af<br />
genbrugspapir, der er samlet ind på kontorer omkring<br />
Paris i frankrig. Cocoon er klimakompenseret<br />
gennem et projekt, der gennemfører genplantning<br />
af skov i mocambique. Klimakompenseringen<br />
er foregået gennem papirleverandøren.<br />
Forord ............................................................................................................................................................................ 8<br />
Armslængde og ejeransvar .......................................................................................................................................... <strong>10</strong><br />
Bestyrelser ................................................................................................................................................................... 16<br />
VELUX Fondenes nye uddelingsområde: Miljø og bæredygtige samfund ............................................................... 18<br />
Kjeld Juel Petersen og Helene Bjerre Jordans<br />
Dagslys over Manhattan: James Carpenter ................................................................................................................ 22<br />
Brian Woodward<br />
Postkort fra støttede projekter ................................................................................................................................... 28<br />
Kan runde huller være optimale? ............................................................................................................................... 40<br />
Ole Sigmund<br />
Quaternary Dating Laboratory – et nyt vindue til fortiden .................................................................................... 44<br />
Michael Storey<br />
Nanofotonik og terabit-kommunikation ................................................................................................................... 50<br />
Jesper Mørk<br />
Kan man respektere den, man er uenig med? ............................................................................................................ 56<br />
Klemens Kappel<br />
I krig for kejseren. Danskere på vestfronten 1914-1918 .......................................................................................... 62<br />
Claus Bundgård Christensen<br />
Kropslig kommunikation af følelser .......................................................................................................................... 66<br />
Thomas Wiben Jensen<br />
Årtiet, hvor rehabilitering kom på dagsordenen ....................................................................................................... 70<br />
Mogens Hørder<br />
Udvikling af ny behandling til synsskader ved sukkersyge ........................................................................................ 76<br />
Toke Bek<br />
#dinhistorie i Rundetaarn .......................................................................................................................................... 80<br />
Jesper Vang Hansen<br />
Historien om en uniform ........................................................................................................................................... 84<br />
Knud Michelsen<br />
Nye computere i Romdrup-Klarup Aktivitetscenter ................................................................................................. 85<br />
Jens Damsgaard<br />
Fra pionerånd til verdensklasse .................................................................................................................................. 86<br />
Ulrik Larsen og Michael Søvsø<br />
Lad svalerne flyve højt ................................................................................................................................................ 87<br />
Aage Bernhard Jensen<br />
Masser af liv i en gammel institution ......................................................................................................................... 88<br />
Flemming Christensen<br />
Modets Lejr – terapeutisk rekreation på et magisk sted ............................................................................................ 94<br />
Zsófia Horváth<br />
Nye fremtidsudsigter for børn og unge i Grønland .................................................................................................. 98<br />
Gert Søndergaard Madsen<br />
Rungstedlunds nye tag ............................................................................................................................................. <strong>10</strong>4<br />
Marianne Wirenfeldt Asmussen og Catherine Lefebvre<br />
Carl Th. Dreyer – nu på nettet ................................................................................................................................. 1<strong>10</strong><br />
Dan Nissen<br />
Ideen, der forandrede verden – en ny udstilling om Darwin .................................................................................. 116<br />
Hanne Strager<br />
6 Kolofon IndHoldSforTEgnElSE<br />
7
Fra prisoverrækkelsen den 2. marts<br />
<strong>20<strong>10</strong></strong> ses her James Carpenter og hans<br />
hustru, Toshiko Mori i samtale med<br />
formanden for VELUX FONDENs bestyrelse,<br />
Hans Kann Rasmussen (tv.),<br />
og formanden for VILLUM FONDENs<br />
bestyrelse, Lars E. Kann-Rasmussen<br />
(th.). Foto: Carsten Andersen<br />
forord<br />
”Hvad er prisen på dagslys?” for VIllum fondEn og VEluX<br />
fondEn er svaret: ”nærmest uvurderlig”. Begge fondes mange<br />
almennyttige uddelinger gennem årene, i alt mere end 3 mia.<br />
kr., har deres udspring i udvikling, produktion og salg af bygningskomponenter,<br />
der trækker dagslyset ind i alle slags boliger<br />
og bygninger. firmagruppens og <strong>fondene</strong>s stifter Villum Kann<br />
rasmussen brugte betegnelsen ”dagslysingeniører” om eget og<br />
medarbejderes daglige virke. dagslyset er med andre ord en vital<br />
del af både firmagruppens og <strong>fondene</strong>s fælles dna.<br />
dagslysets almene betydning for menneskers trivsel og sundhed er<br />
efterhånden videnskabeligt veldokumenteret, hvorfor det er et oplagt<br />
almennyttigt tema for vore to fondes aktiviteter. Begge fondes<br />
fundatser indeholder en specifik bestemmelse, der gør det muligt<br />
at uddele hæderspriser til personer, som har gjort<br />
en kunstnerisk, videnskabelig eller praktisk indsats<br />
til forståelse af dagslysets værdi og betydning eller<br />
dets praktiske anvendelse i dagliglivet.<br />
”dagslysprisen”, i daglig tale, er gennem årene siden<br />
<strong>fondene</strong>s stiftelse med ujævne mellemrum tildelt<br />
en række danske arkitekter og kunstnere, bl.a.<br />
navne som utzon, larsen, Wohlert, Hebsgaard,<br />
Truelsen. Efter et grundigt service-eftersyn af prisen<br />
besluttede <strong>fondene</strong> i 2007 at opgradere den<br />
til en international pris – en ”award” – med en<br />
internationalt sammensat jury og samtidig hæve<br />
beløbet til <strong>10</strong>0.000 euro.<br />
dagslysprisen fylder beløbsmæssigt ikke meget i<br />
<strong>fondene</strong>s samlede aktiviteter og ligger desuden<br />
absolut i den omkostningstunge ende af det almennyttige<br />
arsenal af virkemidler. men dagslysets<br />
betydning for almenvellet kan næppe overvurderes.<br />
med dette årsskrift sætter vi et særligt fokus<br />
på dagslysprisen. Tre gange har den været uddelt<br />
i sit nye format: I 2008 til den fransk-amerikanske<br />
dagslys- og solenergiforsker richard Perez. I<br />
2009 til den tyske opfinder og industrimand Karl<br />
lars E. Kann-rasmussen<br />
VIllum fondEn<br />
lenhardt. I <strong>20<strong>10</strong></strong> til den amerikanske arkitekt<br />
James Carpenter, hvis arbejde er genstand for et<br />
interview i dette årsskrift.<br />
Hverken dagslysprisen eller <strong>fondene</strong>s øvrige hæderspriser<br />
og -gaver kan ansøges, og de fylder,<br />
trods stor symbolsk betydning, begrænset i <strong>fondene</strong>s<br />
samlede uddelinger. de ansøgte uddelinger<br />
er derfor en helt afgørende forudsætning for<br />
<strong>fondene</strong>s evne til at forfølge deres mission som<br />
aktører, der gør en positiv forskel for samfundet<br />
og almenvellet. Vi vil derfor også gerne takke de<br />
mange ansøgere, både de uopfordrede og dem,<br />
vi af egen drift i årets løb har opnået en stadigt<br />
tættere dialog med inden for alle vore uddelingsområder.<br />
uden alle disse engagerede samfundsaktører<br />
ville vore fonde have ringe muligheder for<br />
at kunne tjene almenvellet på et seriøst grundlag.<br />
der skal samtidig lyde en tak til bestyrelsesmedlemmer,<br />
medarbejdere og sagkyndige m.fl. for<br />
deres indsats i årets løb. Endelig skylder vi forfatterne<br />
til årsskriftets artikler tak for deres bidrag til<br />
at indfri vores ønske om hermed at give et opdateret<br />
og gerne nyttigt indblik i <strong>fondene</strong>s arbejde.<br />
Hans Kann rasmussen<br />
VEluX fondEn<br />
8 forord VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
9
armslængde<br />
og<br />
ejeransvar<br />
I <strong>Årsskrift</strong> 2009 gav VEluX <strong>fondene</strong> for første<br />
gang en beskrivelse af grundlaget for de to søsterfondes<br />
uddelinger gennem årene, fx kapital- og<br />
indtægtsgrundlag, bestyrelser, filosofi, strategier,<br />
arbejdsprocesser og uddelingspraksis m.m. denne<br />
fremlæggelse af <strong>fondene</strong>s virksomhed er i det forgangne<br />
år blevet mødt med flere positive reaktioner.<br />
af mange grunde blev flere temaer dog malet<br />
med en meget bred pensel, og fremstillingen affødte<br />
derfor tillige spørgsmål af typen ”Hvordan<br />
er det så lige …?” og ”Hvad gør I helt præcis …?”<br />
I dette årsskrift vil to temaer derfor blive uddybet<br />
nærmere: forvaltningen af VIllum fondEns<br />
rolle som hovedaktionær i VKr Holding og samspillet<br />
med de øvrige aktionærer samt, i naturlig<br />
tilknytning hertil, håndteringen af habilitetsspørgsmål<br />
i begge fonde.<br />
VILLUM FONDEN som hovedaktionær<br />
I <strong>Årsskrift</strong> 2009 blev det beskrevet, at VIllum<br />
fondEn som hovedaktionær modtager indtægter<br />
fra VKr Holding, der er moderselskab for en<br />
række virksomheder inden for byggekomponenter,<br />
bl.a. VEluX ovenlysvinduer og VElfaC og<br />
rationel Vinduer. Sideordnet med de almennyttige<br />
formål har VIllum fondEn ifølge sin fundats<br />
som hovedaktionær derfor også et medansvar<br />
for ”… at sikre det økonomiske grundlag for den<br />
fortsatte beståen af VKr Holding og de virksomheder,<br />
der er tilsluttet dette selskab, på en sund<br />
forretningsmæssig og økonomisk basis”. dette<br />
medfører bl.a., at fonden medvirker ved valg til<br />
VKr Holdings bestyrelse.<br />
VEluX fondEn er hverken juridisk eller økonomisk<br />
tilknyttet VKr Holding eller virksomheder<br />
tilknyttet dette selskab. Indirekte er der dog<br />
den forbindelse, at VEluX fondEn løbende<br />
har modtaget såvel formue- som uddelingsmidler<br />
fra VIllum fondEn.<br />
’Checks and balances’-system<br />
Som hovedaktionær ejer VIllum fondEn de<br />
fleste B–aktier. Ejerskabet og indflydelsen deler<br />
fonden med lars E. Kann-rasmussen og Hans<br />
Kann rasmussen, der begge tillige er a-aktionærer<br />
med udvidet stemmeret. aktiestemmerne er<br />
fordelt således, at er to ud af de tre aktionærer enige,<br />
kan der træffes beslutninger på VKr Holdings<br />
VKR Holdings domicil i Hørsholm. Skulpturen ‘Tankevækkeren’ blev givet til Villum Kann Rasmussen af de ansatte i forbindelse<br />
med virksomhedens 50-års jubilæum den 5. april 1991. Skulpturen blev flyttet til Hørsholm i 2007. Den var oprindeligt<br />
placeret i Søborg, hvortil Villum Kann Rasmussen flyttede sin virksomhed i 1951, og hvor <strong>fondene</strong> nu har deres<br />
domicil. Foto: Carsten Andersen<br />
generalforsamling.<br />
Systemets benævnes som et ’checks and balances’system,<br />
og dets udvikling har en lang historie. det<br />
er skabt for at sikre både dynamik og stabilitet og<br />
dermed optimale ejerforhold til gavn for firmagruppen.<br />
Hidtil har alle tre aktionærer været enige ved den<br />
årlige generalforsamling i VKr Holding. men systemet<br />
sikrer, at uenighed kan håndteres, og at<br />
den fornødne handlekraft er til stede.<br />
Ejerskabsstrukturens særlige habilitetsforhold<br />
når det gælder forholdet mellem de tre aktionærer,<br />
er det ikke tilstrækkeligt at iagttage habilitets-<br />
forhold i snæver juridisk forstand. Habilitet må<br />
tillige vurderes i det bredere perspektiv, hvor en<br />
person kan være inhabil, når vedkommende selv<br />
eller dennes nærmeste har en særlig personlig eller<br />
økonomisk interesse i en sags udfald.<br />
I relationen mellem VIllum fondEn som<br />
hovedaktionær af B-aktier og lars E. Kannrasmussen<br />
som a- og B-aktionær er der åbenlyst<br />
behov for en løbende habilitetsvurdering af lars<br />
E. Kann-rasmussens position som formand for<br />
bestyrelsen i fonden. Stillingtagen til beslutninger<br />
på VKr Holdings generalforsamling er gennemført<br />
som en dialog mellem aktionærerne, hvor<br />
formanden er trådt tilbage i rollen som formand<br />
<strong>10</strong> armSlængdE og EJEranSVar VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
11
Solen står op over <strong>fondene</strong>s domicil i Søborg<br />
en tidlig sommermorgen, inden dagens aktiviteter<br />
sætter ind. Foto: Frank Ulmer Jørgensen<br />
og optræder i sin egenskab af ejer. fondens næstformand<br />
optræder i disse tilfælde på vegne af fondens ejerinteresser.<br />
En kapabel bestyrelse<br />
VIllum fondEns medansvar over for firmagruppen<br />
stiller konkrete krav til fondsbestyrelsen. Bestyrelsen skal<br />
besidde den nødvendige handleevne. dette forhold er beskrevet<br />
i fondens fundats med krav om, at mindst fire af<br />
bestyrelsesmedlemmerne skal være forretningskyndige, og<br />
at ét bestyrelsesmedlem er eller har været ansat i firmagruppen.<br />
dog kan højst to bestyrelsesmedlemmer tillige<br />
sidde i bestyrelse eller direktion for VKr Holding eller<br />
tilsluttede selskaber.<br />
ud over habilitet i forhold til medansvaret for firmagruppen<br />
må medlemmerne af fondens bestyrelse selvfølgelig<br />
tillige ikke være inhabile, når det gælder de uddelingsområder,<br />
fonden skal dække, og som bestyrelsen ønsker<br />
at prioritere. dette er også beskrevet i fundatsens krav til<br />
bestyrelsesmedlemmernes habilitet.<br />
Bestyrelsen i VIllum fondEn har således to hovedopgaver.<br />
den ene – interne – opgave er at give firmagruppen optimale<br />
muligheder for at trives og udvikles. det sker fx ved<br />
at sikre, at VKr Holding til enhver tid har en kompetent<br />
bestyrelse.<br />
den anden – eksterne – opgave er at sikre, at udbytte fra<br />
firmagruppen, som i overvejende grad udbetales til VIllum<br />
fondEn, geninvesteres i samfundet i henhold til<br />
fondens vedtægter og i form af uddelinger med størst mulig<br />
samfundsnytte. ud over at stille krav til bestyrelsernes<br />
medlemmer sker det tillige ved at sikre habilitet både i<br />
traditionel og forvaltningsretlig forstand hos bestyrelsernes<br />
nære rådgivere, dvs. investeringsrådgivere, advokater,<br />
revisorer, eksterne sagkyndige til vurdering af de enkelte<br />
ansøgninger, samt ikke mindst hos det personale i sekretariatet,<br />
der skal understøtte bestyrelsernes donationsbeslutninger.<br />
Håndteringen af donationsbeslutningerne<br />
<strong>fondene</strong> skal sikre de nødvendige kompetencer hos alle<br />
de involverede parter i behandling af ansøgninger og<br />
donationsbeslutninger. derudover skal der løbende ske<br />
vurdering af de involverede personers eventuelle særlige<br />
personlige eller økonomiske interesser i en sags udfald. På<br />
baggrund af denne vurdering skal det sikres, at inhabile<br />
personer træder tilbage fra sagsbehandlingen.<br />
I <strong>fondene</strong>s virksomhed udøves denne vurdering over for<br />
bestyrelsesmedlemmerne, rådgivere, sagkyndige og ansatte<br />
i <strong>fondene</strong>s sekretariat. derudover vurderes i særlige<br />
tilfælde VKr gruppens eventuelle interesse i konkrete<br />
ansøgninger for at sikre et ’armslængde-princip’, idet <strong>fondene</strong>s<br />
uddelinger ikke må foretages for at favorisere firmagruppens<br />
forretningsmæssige interesser.<br />
Bestyrelsesmedlemmers og rådgiveres inhabilitet<br />
der findes ikke nedskrevne regler, men gældende praksis<br />
udledes af de løsninger, der over årene er fundet i de<br />
konkrete tilfælde, som alle er nedfældet i referaterne fra<br />
<strong>fondene</strong>s møder gennem alle årene. På den baggrund har<br />
der udviklet sig en praksis, der indebærer, at hvis der er<br />
en synlig og oplagt relation mellem et bestyrelsesmedlem<br />
(eller en rådgiver) og en given ansøger, eller hvis et bestyrelsesmedlem<br />
eller en rådgiver inden sagens behandling<br />
tilkendegiver, at der eksisterer en særlig nær personlig eller<br />
privat relation til en ansøger, træder vedkommende som<br />
hovedregel tilbage fra mødet, mens sagen behandles og<br />
besluttes.<br />
det overvejes aktuelt at nedfælde eksplicitte regler for tilkendegivelse<br />
af inhabilitet. de skal i givet fald tydeliggøre,<br />
at bestyrelsesmedlemmer, rådgivere m.v. skal redegøre for<br />
habilitetsrelationen, hvor vedkommende selv, dennes familie,<br />
arbejdssteder, foreninger, organisationer, institutioner<br />
e.l. har tilknytning til eller mulig vinding eller fordele<br />
ved at fremme eller hæmme en evt. donation.<br />
Foto: Frank Ulmer Jørgensen<br />
12 armSlængdE og EJEranSVar VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
13
Sagkyndiges inhabilitet<br />
Eksterne sagkyndige anmodes, når de har givet tilsagn om at bistå med<br />
faglige bedømmelser af konkrete ansøgninger, om bl.a. at redegøre for habilitetsrelationer<br />
til ansøger og ansøgers arbejdssted, herunder eventuelle<br />
nuværende eller tidligere samarbejdsrelationer.<br />
Medarbejderes inhabilitet<br />
af <strong>fondene</strong>s interne arbejdsgangsbeskrivelse fremgår det, at medarbejdere<br />
i sekretariatet skal erklære deres eventuelle habilitetsrelationer til ansøgninger<br />
eller ansøgere, både hvor det er indlysende og i tvivlstilfælde. Erklæringen<br />
skal ske skriftligt på ansøgningen og forud for det ugentlige<br />
postmøde, hvor der træffes beslutning om de enkelte ansøgningers videre<br />
gang i beslutningsprocessen. En medarbejder, der er inhabil, deltager<br />
hverken i beslutningen om behandlingen af ansøgningen eller i selve den<br />
efterfølgende behandling af ansøgningen frem til donationsbeslutningen.<br />
Habilitetsnoteringen skal ske på ansøgninger fra en medarbejders ægtefælle,<br />
børn eller andre nærtstående, og/eller hvor medarbejderen eller dennes<br />
familie direkte eller indirekte vil kunne have vinding ved eller fordele<br />
af at fremme eller hæmme en evt. donation. Indirekte vil en medarbejder<br />
eksempelvis kunne have fordele af en donation til en forening, organisation,<br />
institution e.l., som medarbejderen i sit privatliv har tilknytning<br />
til. derudover forventes medarbejderne fra sag til sag at vurdere, om der<br />
foreligger inhabilitet, når en medarbejder gennem tidligere ansættelser eller<br />
samarbejdsrelationer har haft tilknytning til en ansøger.<br />
Særlige vurderinger i forhold til firmagruppen<br />
de særlige vurderinger i forhold til firmagruppen knytter sig især til behandlingen<br />
af ansøgninger i VIllum fondEn og kun indirekte i<br />
VEluX fondEn, om end nedenstående dog reelt gør sig gældende i<br />
begge fondes praksis. Bestyrelserne står over for en habilitetsovervejelse,<br />
når der fremsendes en ansøgning, som indirekte vil kunne give gevinst<br />
for VKr Holding og dermed indirekte kunne påvirke værdi og afkast af<br />
VIllum fondEns aktier. Især bestyrelsen i VIllum fondEn må i<br />
sådanne tilfælde kunne vise, at den balanceret kan varetage at forvalte de<br />
aktiver, som er lagt i dens hænder. Bestyrelsen må derfor være i stand til at<br />
gennemskue og beskrive den økonomiske interesse, som fonden kan have<br />
i udfaldet af at imødekomme eller afslå en ansøgning.<br />
ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2009<br />
Alle tal i t.kr. VILLUM FONDEN VELUX FONDEN<br />
RESULTATOPGØRELSE 2009 2008 2009 2008<br />
Udbytte af aktier i VKR Holding A/S 314.872 314.872 - -<br />
Modtaget donation fra VILLUM FONDEN - - 20.000 2) -<br />
Afkast af værdipapirer og bankindeståender 175.546 (22.075) 72.037 72.811<br />
Finansielt afkast i alt 490.418 292.797 92.037 72.811<br />
Bestyrelse og direktion 2.200 2.078 2.300 2.178<br />
Øvrige administrationsomkostninger 9.754 <strong>10</strong>.532 7.507 6.790<br />
Omkostninger ved fondens drift i alt 11.954 12.6<strong>10</strong> 9.807 8.968<br />
Årets resultat 478.464 280.187 82.230 63.843<br />
Årets uddelinger 193.821 292.805 48.611 68.905<br />
BALANCE PR. 31. DECE<strong>MB</strong>ER 2009 2008 2009 2008<br />
Aktiver<br />
Bundne fondsmidler:<br />
Aktier i VKR Holding A/S (nominel værdi) 90.0001) 90.000 - -<br />
Værdipapirer 1.615.264 640.245 1.648.702 1.464.345<br />
Domicilejendom 27.539 26.801 27.328 26.801<br />
Bankindeståender og andre tilgodehavender 5.118 4.614 18.695 759<br />
Bundne fondsmidler i alt 1.737.921 761.660 1.694.725 1.491.905<br />
Disponible fondsmidler:<br />
Værdipapirer 854.970 577.927 190.850 157.168<br />
Bankindeståender og andre tilgodehavender 26.835 47.849 26.648 33.191<br />
Disponible fondsmidler i alt 881.805 625.776 217.498 190.359<br />
Aktiver i alt 2.619.726 1.387.436 1.912.223 1.682.264<br />
Passiver<br />
Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 607.290 596.962 172.824 177.344<br />
Henlagt til senere anvendelse m.v. 223.449 28.814 45.797 13.015<br />
Bunden egenkapital 1.788.987 761.660 1.693.602 1.491.905<br />
Passiver i alt 2.619.726 1.387.436 1.912.223 1.682.264<br />
1) Den indre værdi heraf svarer ifølge VKR Holdings årsrapport pr. 31. december 2009 til <strong>10</strong>,1 mia. kr. (2008: 9,1 mia. kr.).<br />
2) VELUX FONDEN modtog desuden i begge regnskabsår en donation på 40 mio. kr. til de bundne fondsmidler fra VILLUM FONDEN.<br />
14 armSlængdE og EJEranSVar VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
15
VIllum fondEns bestyrelse<br />
Fra venstre: Peter Landrock, Andrew<br />
Jackson, Kamilla Kann Rasmussen,<br />
Lars E. Kann-Rasmussen, Bodil Nyboe<br />
Andersen, Kristian Elmholdt Stubkjær<br />
og Bjarne Gråbæk Thomsen.<br />
Foto: Carsten Andersen<br />
Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l.<br />
Lars E. Kann-Rasmussen (f. 1939),<br />
formand<br />
2005 Direktør, akademiingeniør<br />
Kristian Elmholdt Stubkjær<br />
2005 Professor, institutdirektør, DTU Elektro, Thomas B. Thrige Fonden, Akademiet for Tekniske<br />
(f. 1953), næst formand<br />
civilingeniør<br />
Videnskaber (ATV), Dansk Hydraulisk Institut<br />
Peter Landrock (f. 1948) 2008 Direktør, professor,<br />
Cryptomathic Ltd. (formand), Microsoft Computer Laboratory,<br />
cand.scient., ph.d.<br />
Cambridge, WindowMaster A/S, Monodraught Limited, Incuba<br />
Science Park, Wolfson College, Cambridge University<br />
Bodil Nyboe Andersen (f. 1940) 2005 Fhv. nationalbankdirektør, Sampension, Tryg Vesta A/S (næstformand og formand for<br />
cand.polit.<br />
Revisionsudvalget), TV2, Komiteen for god selskabsledelse, Energiteknologisk<br />
Udviklings- og Demonstrations Program, Laurits Andersens<br />
Fond (formand), Advisory Board for Nordisk Investeringsbank<br />
(NIB), Helsinki<br />
Andrew Jackson (f. 1941) 2001 Professor, ph.d., m.sc. Niels Bohr Institutet<br />
Bjarne Gråbæk Thomsen (f. 1946) 2009 Konsulent, fhv. koncern- Medarbejderfonden i VKR Gruppen, Superwood, HTF A/S (for mand),<br />
direktør<br />
VKR France S.A.S, VELUX Magyarország Kft., NB Polska Sp. z o.o.,<br />
A/S Østbirk Bygningsindustri, Thyregod Bygnings industri A/S, Skærbæk<br />
Bygningsindustri A/S<br />
Kamilla Kann Rasmussen (f. 1967), 2009 Pædagog VELUX FONDEN, VKR’s Familiefond<br />
familiens observatør i henhold til fundatsen<br />
VEluX fondEns bestyrelse<br />
Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l.<br />
Hans H. Kann Rasmussen (f. 1945),<br />
formand<br />
Hans Henrik Bruun (f. 1943),<br />
næstformand<br />
Fra venstre: Marianne Zibrandtsen,<br />
Hans Peter Jensen, Hans H. Kann<br />
Rasmussen, Kamilla Kann Rasmussen,<br />
Hans Henrik Bruun og Emilie Kann<br />
Elten. Foto: Carsten Andersen<br />
2006 Akademiingeniør V. Kann Rasmussen Foundation (formand), VKR’s Familiefond<br />
2002 Ambassadør, adjungeret<br />
professor, cand.scient.pol.<br />
(formand)<br />
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, P. Mikkelsens Mindelegat,<br />
Danmarkshuset i Paris (formand)<br />
Hans Peter Jensen (f. 1943) 2004 Efor, fil.dr. Egmont H. Petersen Kollegium, Østre Borgerdyd Gymnasium,<br />
Rådet for internationalisering af Uddannelserne, Alectia Fonden<br />
(formand), Alectia A/S (bestyrelsesmedlem)<br />
Kamilla Kann Rasmussen (f. 1967) 2004 Pædagog VILLUM FONDEN (observatør), VKR’s Familiefond<br />
Marianne Zibrandtsen (f. 1951) 2005 Gymnasierektor, cand.mag. Aurehøj Gymnasium, Advisory Board ved Københavns Universitet,<br />
Emilie Kann Elten (f. 1987),<br />
familiens observatør i henhold til<br />
fundatsen<br />
<strong>20<strong>10</strong></strong> Stud.scient.bio.<br />
Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, Fondet for<br />
Dansk-Norsk Samarbejde (formand), Øregaard Museum (formand),<br />
UNICEFs præsidium, Den Letterstedska Föreningen, Alumneforenin-<br />
gen KUBULUS ved Københavns Universitet<br />
16 BESTyrElSEr VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
17
VEluX <strong>fondene</strong>s<br />
nye uddelingsområde:<br />
miljø og<br />
bæredygtige<br />
samfund<br />
af KJEld JuEl PETErSEn og HElEnE BJErrE JordanS<br />
Kjeld Juel Petersen (f. 1953), cand.scient.pol. 1981.<br />
Siden 2001 direktør for VELUX Fondenes fælles sekretariat.<br />
Helene Bjerre Jordans (f. 1963), akademiingeniør<br />
1986. Har bred erfaring med forureningsforebyggelse,<br />
miljøledelse og bæredygtig udvikling i Danmark<br />
og Asien. I august <strong>20<strong>10</strong></strong> tiltrådt som fondsråd<br />
med særligt ansvar for <strong>fondene</strong>s fælles indsats<br />
inden for miljø og bæredygtige samfund.<br />
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN<br />
har gennem en ændring i fundatserne fået mulighed<br />
for at støtte projekter inden for ’miljø’.<br />
Det nye uddelingsområde skal understøtte<br />
aktiviteter i civilsamfundsorganisationer og<br />
forskningsmiljøer, som har til formål at bidrage<br />
til bæredygtig forvaltning af ressourcer,<br />
beskyttelse af biodiversitet samt trivselsorienterede<br />
samfund.<br />
Store udfordringer<br />
Kloden er under pres af vores livsform. det er<br />
måske ikke noget, man som dansker mærker så<br />
meget til i det daglige, men når fx skybrud midlertidigt<br />
forandrer lyngbymotorvejen til en meterdyb<br />
ferskvandssø, og parcelhus-kældrene oversvømmes,<br />
kommer det dog alligevel tæt på. det<br />
Illustration: nxt<br />
er anskuelighedsundervisning i, hvordan vejret<br />
forudses at blive i fremtiden.<br />
Klodens tilstand har gennem en lang årrække været<br />
under videnskabens kritiske lup, og trods enkelte<br />
fejlskud i analyserne taler den samlede forskningsbaserede<br />
viden nu med overvældende styrke<br />
om en klode på vej ind i en selvforstærkende krisespiral.<br />
Klimaet forandres hastigt, råstoffer udtømmes,<br />
store land- såvel som havområder overforbruges<br />
og kvæles af menneskeskabte udledninger<br />
og affald, og der er et unaturligt stort tab af biodiversitet.<br />
Samtidig vokser klodens befolkning og<br />
dens forbrug hastigt. der er således store udfordringer<br />
at håndtere.<br />
En begyndelse<br />
det er i lyset af denne virkelighed og disse ud-<br />
18 mIlJø og BærEdygTIgE Samfund Foto: nxt<br />
VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
19
Klodens befolkning og dens forbrug vokser<br />
hastigt. Samtidig påvirker Vestens forbrug miljøet<br />
og naturressourcerne i udviklingslandene.<br />
Der er således store tværgående udfordringer<br />
at håndtere. Foto: Rajesh Vora<br />
fordringer, at VIllum fondEn og VEluX<br />
fondEn ønsker at støtte konkrete aktiviteter,<br />
som effektivt kan bidrage både til at bevidstgøre<br />
samfundet om konsekvenserne af vores nuværende<br />
livsstil og til udvikling af nye, anvendelige<br />
og acceptable modeller for økonomi, vækst og<br />
samfund. der er tale om et fagligt set bredt og<br />
tværgående indsatsområde, hvor en lang række discipliner<br />
og sektorer skal kobles sammen i handlingsorienterede<br />
aktiviteter og fora.<br />
for at kick-starte det nye prioritetsområde blev<br />
der i foråret <strong>20<strong>10</strong></strong> taget kontakt til syv danske<br />
miljøorganisationer, som blev inviteret til at indsende<br />
projektideer til <strong>fondene</strong>. organisationerne<br />
blev bedt om at tage udgangspunkt i deres egne<br />
prioriteringer. Invitationen blev besvaret med 14<br />
interessetilkendegivelser, der gav <strong>fondene</strong> et indblik<br />
i nogle af de temaer, som for tiden står højt<br />
på dagsordenen for de inviterede organisationer.<br />
ud over at have påbegyndt en direkte dialog med<br />
nogle af civilsamfundets vigtige aktører inden for<br />
det nye prioritetsområde fik <strong>fondene</strong> hermed også<br />
nyttig inspiration til udarbejdelsen af retningslinjer,<br />
sigtepunkter og prioriteter for det nye uddelingsprogram.<br />
<strong>fondene</strong> forventer desuden at<br />
kunne drage nytte af den række af forskningsprojekter<br />
med grøn ledetråd, som de gennem årene<br />
har støttet.<br />
udvælgelse af projektideer til indkaldelse af egentlige<br />
ansøgninger var ikke afsluttet ved redaktionens<br />
slutning, men det er intentionen, at denne<br />
første uddelingsrunde i begyndelsen af 2011 vil<br />
kunne føre til bevillinger til 4-5 projekter inden<br />
for en samlet ramme af op til 20 millioner kr. Vigtige<br />
emner i projektideerne er borgeraktivering,<br />
biodiversitet og ressourceanvendelse.<br />
Parallelt med processen med de danske miljøorganisationer<br />
vil der blive arbejdet supplerende på at<br />
involvere en bred kreds af danske og internationale<br />
eksperter inden for bæredygtighed. <strong>fondene</strong> ønsker<br />
via støtte til nyskabende samfundstænkere og<br />
forskningsarbejde af høj kvalitet, kombineret med<br />
effektiv kommunikation, at bidrage til:<br />
1. at almindelige mennesker og deres politiske<br />
repræsentanter bliver mere bevidste om og<br />
handlingsorienterede i forhold til de store<br />
udfordringer, kloden og dens økosystem står<br />
overfor.<br />
2. at udvikle, afprøve og udbrede realistiske løsningsmodeller.<br />
På længere sigt<br />
<strong>fondene</strong> forventer på baggrund af de indledende<br />
initiativer og fortsat opbygning af dialogen med<br />
vigtige aktører på feltet i løbet af 2011 at kunne<br />
etablere mere præcise retningslinjer og prioriteter<br />
for de nærmest kommende års uddelinger. <strong>fondene</strong><br />
vil bl.a. udnytte dialogen til at agere proaktivt<br />
i opdyrkning af nye projekter, men samtidig være<br />
åbne for uopfordrede projektansøgninger.<br />
VIllum fondEn og VEluX fondEn håber<br />
med dette nye uddelingsområde i det mindste<br />
at kunne yde et beskedent, men så vidt muligt inspirerende<br />
bidrag til at besvare de store udfordringer<br />
forbundet med miljø og bæredygtige samfund.<br />
Som nævnt forventes det, at de fleste aktiviteter i<br />
første omgang vil rette sig mod en dansk virkelighed,<br />
men miljøudfordringerne er af en særlig skala<br />
og i deres natur grænseoverskridende. det forventes<br />
derfor også, at der allerede på kort sigt vil blive<br />
etableret samarbejder ud over danmarks grænser.<br />
<strong>fondene</strong> prioriterer derfor også allerede i den indledende<br />
fase at koordinere med andre private fonde<br />
i danmark, Europa og uSa, som er aktive inden<br />
for miljø og bæredygtige samfund.<br />
20 mIlJø og BærEdygTIgE Samfund VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
21
dagslys over manhattan:<br />
James<br />
Carpenter<br />
af BrIan WoodWard<br />
Brian Woodward (f. 1973) tog en kandidateksamen<br />
i journalistik fra Columbia<br />
University i 2000. Han har skrevet<br />
til aviser og blade i USA, men bor i dag<br />
i Danmark, hvor han er medstifter af<br />
Støvring+Woodward Communication. I<br />
foråret <strong>20<strong>10</strong></strong> talte han med James Carpenter<br />
om arkitektur, dagslys og naturens<br />
verden.<br />
Dagslys- og Bygningskomponentprisen<br />
fra VILLUM FONDEN og<br />
VELUX FONDEN uddeles en gang<br />
om året til en person eller gruppe personer,<br />
som gennem kunstnerisk, videnskabeligt<br />
eller praktisk arbejde har bidraget<br />
væsentligt til forståelsen af værdien<br />
og betydningen af dagslys. Prisen<br />
er på <strong>10</strong>0.000 euro. I <strong>20<strong>10</strong></strong> gik prisen<br />
til den amerikanske arkitekt James<br />
Carpenter. Han er chef for James Carpenter<br />
Design Associates i New York<br />
City, som for nylig bl.a. har designet<br />
World Trade Center nr. 7, den første<br />
bygning, der blev opført på stedet efter<br />
den 11. september 2001.<br />
Et blik opad fra foden af WTC nr. 7,<br />
som viser James Carpenters<br />
ydre podiumvæg. Foto:<br />
Andreas Keller<br />
22 dagSlyS oVEr manHaTTan<br />
James Carpenter ved prisoverrækkelsen den 2.<br />
marts <strong>20<strong>10</strong></strong>. Foto: Carsten Andersen<br />
VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
23
I det sene efterår 2001, mens asken stadig dækkede<br />
store dele af lower manhattan, var man allerede<br />
begyndt at planlægge det nye World Trade Center.<br />
mens stridigheder om, hvem der skulle gøre<br />
hvad og hvornår, skabte overskrifter i aviserne, gik<br />
arbejdet med at opføre den første nye World Trade<br />
Center-skyskraber stille og roligt i gang i ruinerne<br />
uden den store ståhej.<br />
Selv før nedstyrtningen den 11. september samme<br />
år var World Trade Center nr. 7 afgørende for pulsen<br />
i lower manhattan. ganske vist havde den solide<br />
47-etagers murstensbeklædte skyskraber i bogstaveligste<br />
forstand levet i skyggen af sine slankere,<br />
mere majestætiske tvillingesøstre i årtier, men på<br />
sin vis var WTC nr. 7 akkurat lige så vigtig. nederst<br />
i bygningen lå der en gigantisk transformerstation,<br />
der forsynede store dele af new yorks finansdistrikt<br />
med strøm, og derfor var genopførelsen af World<br />
Trade Center nr. 7 og retableringen af transformerstationen<br />
noget af det eneste, alle parter kunne<br />
blive enige om fra starten.<br />
Skidmore, owings and merrill, der er blandt verdens<br />
største arkitektfirmaer og ubestridte mestre<br />
i moderne skyskrabere, fik tildelt opgaven med at<br />
tegne WTC nr. 7, og de kontaktede næsten omgående<br />
James Carpenter, der er eksperten, når det<br />
gælder design af moderne dagslys.<br />
”Jeg har arbejdet sammen med (arkitekt og partner<br />
hos Som) david Childs i næsten 30 år, og han<br />
bad mig hjælpe med at finde ud af, hvordan man<br />
kunne få masser af lys ind i den kæmpestore betonhvælving<br />
i bunden af den nye bygning, som huser<br />
transformerstationen,” siger Carpenter. ”derfor<br />
begyndte vi at udtænke en bygning, som kunne<br />
forene disse to meget forskellige elementer.”<br />
Halvt kunstner, halvt arkitekt<br />
Sådan begynder et ’typisk’ projekt for James Car-<br />
penter, en mand, der langt fra er typisk, og hvis<br />
arbejde er meget svært at sætte i bås.<br />
Carpenters indsigt i glasteknologi gør, at han føler<br />
sig hjemme blandt de dygtigste ingeniører, men<br />
når den 59-årige new yorker beskriver sig selv, bruger<br />
han ordet ’skulptør’ – måske fordi, det er det,<br />
der står på hans eksamensbevis fra rhode Island<br />
School of design. når han taler, lyder han som en<br />
arkitekt.<br />
”der er ingen tvivl om, at jeg især interesserer mig<br />
for, hvordan man påvirker folks rumopfattelse,” siger<br />
Carpenter, ”og i sidste ende håber jeg, at jeg<br />
efterlader nogle arbejder, der skiller sig ud ved at<br />
have genoplivet naturen og sat fokus på gedigen<br />
arkitektur.”<br />
uanset hvilken etiket man giver ham, arbejder Carpenter<br />
med lyset og naturen som udgangspunkt,<br />
oftest naturligt lys og dagslys. I over 30 år har han<br />
arbejdet med udvikling af nye glasmaterialer og<br />
teknikker til styring og ændring af lys i en arkitektonisk<br />
sammenhæng.<br />
”Jeg mener, der er to måder at betragte dagslys på,”<br />
siger han. ”den første er den mest traditionelle, og<br />
ud fra denne betragtning er det dagslyset, der afslører<br />
formerne i arkitekturen. man kan sige, at det<br />
er dagslyset, der betjener arkitekturen – dagslyset<br />
bruges til at berige arkitekturen.”<br />
”den anden er baseret på forestillingen om, at<br />
dagslys i bund og grund er information fra omgivelserne,<br />
og ud fra denne betragtning kan arkitekturen<br />
være med til at åbenbare dagslysets dybere<br />
sammensætning. arkitekturen er til for at vise<br />
dagslysets kraft. Jeg er tilhænger af den sidste betragtning.”<br />
Carpenters visioner er blevet realiseret gennem en<br />
lang række projekter – nogle af dem relativt små,<br />
andre kæmpestore. Hans dayton-vindue benytter<br />
således 80 linser og 14 indbyggede spejle til at for-<br />
”WTC nr. 7 er ikke en slavisk efterligning<br />
af New Yorks mest ikoniske modernistiske<br />
kontortårne: det er en<br />
genopdagelse af glassets ekstraordinære<br />
sensualitet, en fornyelse af vores<br />
romance med elementerne,” skrev en<br />
arkitekturkritiker, da bygningen blev<br />
taget i brug. Foto: David Sundberg<br />
24 dagSlyS oVEr manHaTTan VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
25
Der er anvendt jernfattigt glas for at gøre bygningen så<br />
transparent som mulig. Det gjorde det lettere for Carpenter<br />
at give bymiljøet et element af natur. Foto: David<br />
Sundberg<br />
vandle et almindeligt facadevindue på et hus til et<br />
’periskop’, der fører lyset fra himlen ind i et værelse<br />
gennem væggen – noget, der er særlig nyttigt på<br />
steder, hvor der er begrænset udsyn eller begrænset<br />
adgang til dagslys.<br />
Et andet af hans projekter, Solar light Pipe, er<br />
en slags overdimensioneret lysekrone, der er udviklet<br />
til en mørk, huleagtig forhal i en bygning i<br />
Washington d.C. den kanaliserer naturligt lys fra<br />
himlen ind i bygningen og forstærker det, så alle<br />
etager ned gennem bygningen lyses op. Ved hjælp<br />
af et tagmonteret spejl, der følger solens bue hen<br />
over himlen, og en række prismer i røret føres lyset<br />
nedad gennem røret, så der i forhallen skabes en<br />
stemning, der afspejler lysets naturlige skiften i løbet<br />
af dagen og året.<br />
Carpenters evne til at bringe elementer af naturen<br />
ind i bygninger ved hjælp af lyset har fået nogle<br />
Her ses nogle af komponenterne i Dayton-vinduet<br />
i nærbillede. Vinduet virker som et periskop, der forvandler<br />
udsigten til hegnet overfor til et virtuelt billede<br />
af himlen over bygningen. Foto: JCDA<br />
af verdens førende arkitekter til at inddrage ham<br />
i deres projekter for at kaste lidt ekstra glans over<br />
dem – det gælder fx norman foster, david Childs<br />
og richard meier. Han er endda blevet udnævnt<br />
til førende arkitekt på projekter, fx det ombyggede<br />
Israel museum i Jerusalem, et stort projekt, der efter<br />
planen åbner i sommeren <strong>20<strong>10</strong></strong>.<br />
”Jamie er blevet en del af branchen nu, men han har<br />
altid bidraget med et kunstnerisk perspektiv,” siger<br />
T.J. gottesdiener, der er administrerende partner<br />
på WTC nr. 7-projektet for Skidmore, owings and<br />
merrill. netop derfor kontaktede Som ham i slutningen<br />
af 2001.<br />
Et naturelskende bymenneske<br />
forventningerne til World Trade Center nr. 7 var<br />
forholdsvis beskedne. Carpenter beskriver bygningen<br />
som et ”udviklerprojekt”, byggebranchens<br />
Dayton-vinduet blev bestilt til et boligbyggeri. Her er<br />
det vist udefra med vandrette spejle, isoleret glas og<br />
støbte glaslinser, der gør, at vinduet fungerer som et periskop.<br />
Foto: Don F. Wong<br />
jargon for ”stramt budget, stram tidsfrist”. Bygningen<br />
stod færdig i 2006, og det eneste bemærkelsesværdige<br />
var, at ejeren, larry Silverstein, var<br />
den eneste, der rykkede ind, da det 52 etager høje<br />
tårn åbnede.<br />
der gik dog ikke længe, før new yorks beboere fik<br />
øje for, at bygningen var noget særligt. I en artikel<br />
i new yorks metropolis magazine i maj 2006 stod<br />
der: ”WTC nr. 7 er ikke en slavisk efterligning af<br />
new yorks mest ikoniske modernistiske kontortårne:<br />
det er en genopdagelse af glassets ekstraordinære<br />
sensualitet, en fornyelse af vores romance<br />
med elementerne.”<br />
ordet ”ekstraordinære” afspejler Carpenters andet<br />
bidrag til bygningen. Efter at have klaret udfordringen<br />
med transformerstationen (den såkaldte<br />
podiumvæg) ved at give bygningens nederste del<br />
en beklædning i to lag, som fanger lyset og sender<br />
Linserne projekterer spejlbillederne af himlen og træerne<br />
over på den syreætsede glasskærm, så der fremkommer<br />
videoagtige billeder af trætoppene og himlen<br />
ovenover. Foto: JCDA<br />
det videre til fodgængere på gadeplan, var Carpenter<br />
også med til at designe den ydre beklædning<br />
øverst på bygningen.<br />
Ved hjælp af en teknik, han kalder ’linear lap’, er<br />
glasset, som indkapsler World Trade Center nr. 7,<br />
i stand til at opfange lysets skiften omkring lower<br />
manhattan og afspejle ændringerne på en måde,<br />
som giver bygningen et særegent gennemsigtigt<br />
præg, samtidig med at den oplyser omgivelserne.<br />
Carpenter kalder det ”volumetrisk lys”, og det er et<br />
kendetegn ved mange af hans projekter.<br />
”Volumetrisk lys har en fysisk tilstedeværelse, en<br />
helt enestående fænomenologi. det er det, vi ser<br />
i naturen: lysmængden i en sky, eller den tyngde,<br />
lyset har, når vi betragter havet, eller måden, lyset<br />
opfattes på gennem bladene på et træ. det skyldes,<br />
at lyset reflekteres fra mange overflader på én gang.<br />
dermed giver det noget tilbage til omgivelserne.”<br />
26 dagSlyS oVEr manHaTTan VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
27
Postkort<br />
fra støttede projekter<br />
Fondene støtter mange flere projekter, end<br />
der er plads til at omtale i årsskriftet. For<br />
at give et indtryk af bredden i aktiviteterne<br />
har vi bedt et lille udsnit af de igangværende<br />
projekter om at sende postkort med<br />
øjebliks billeder fra projekternes verden.<br />
Teknisk forskning møder humaniora<br />
Et kuglerundt apparat, der udsender korte lysglimt<br />
i regnbuens farver, er ikke hverdagskost på<br />
den arnamagnæanske Håndskriftssamling, hvor<br />
Københavns universitets uvurderlige samling af<br />
islandske og øvrige nordiske håndskrifter befinder<br />
sig. det giver et ryk i forsamlingen ved projektpræsentationen<br />
i april <strong>20<strong>10</strong></strong>, mens kuglen i et<br />
ryk bevæger sig ned over et af manuskripterne.<br />
Heldigvis standser kuglen lige over pergamentet<br />
på den opslåede side, og snart toner håndskriftet<br />
frem på storskærmen. Billederne viser ting, man<br />
aldrig har kunnet se før, og forsamlingens bekymring<br />
afløses af anerkendende mumlen. apparatet,<br />
som ligner en rekvisit fra Star Trek-filmene, er en<br />
multispektral-billedskanner af typen Videometer-<br />
Den nye multispektral-billedskanner i funktion på læsesalen ved Nordisk Forskningsinstitut.<br />
lab 2. Kuglen er udviklet til brug i fødevare- og<br />
medicinalindustrien af forskere fra dTu i Hørsholm-firmaet<br />
Videometer a/S, men apparatet<br />
kan altså også bruges til at læse næsten udvisket,<br />
bortskrabet eller overstreget tekst i de gamle<br />
håndskrifter. fordelen ved Videometerlab 2 er, at<br />
apparatet kan betjenes umiddelbart på læse salen<br />
og i samarbejde med forskeren. fremtiden må nu<br />
vise, om det kan fungere, og hvilke hemmeligheder<br />
der venter på at blive afsløret.<br />
Lektor, ph.d. Michael Lerche Nielsen, Nordisk<br />
Forskningsinstitut, Københavns Universitet.<br />
”Apparatur til multispektral billedanalyse af<br />
middel alderhåndskrifter” blev i <strong>20<strong>10</strong></strong> bevilget med<br />
299.875 kr. af VELUX FONDEN.<br />
28 PoSTKorT VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
29
Børns udvikling og hormonforstyrrende stoffer<br />
Skal vi være bekymrede for, at danske børn vokser op i et<br />
miljø, hvor legetøj, plejeprodukter, fødevareemballage og<br />
gør-det-selv byggematerialer indeholder skadelige kemikalier?<br />
I hvor høj grad optager kroppen disse kemiske stoffer<br />
fra omgivelserne? og har tilstedeværelsen af kemikalierne<br />
i kroppen betydning for vores børns vækst, pubertetsudvikling<br />
og fremtidige evne til at få børn? Et forskerteam<br />
på rigshospitalets afdeling for Vækst og reproduktion<br />
vil gennem kemiske analyser af bisphenol a og andre potentielt<br />
hormonforstyrrende stoffer i modermælk, blodog<br />
urinprøver fra gravide kvinder, børn og unge søge at<br />
besvare spørgsmålet. de første målinger foreligger allerede,<br />
og forskergruppen er i fuld gang med at analysere<br />
resultaterne. de bekræfter desværre, at vi alle – store som<br />
små – har kemikalierne i kroppen. de kemiske analyser vil<br />
blive sammenholdt med kliniske undersøgelser af børn og<br />
unge, og eventuelle sammenhænge vil blive analyseret ved<br />
brug af avancerede systembiologiske værktøjer.<br />
Professor Niels E. Skakkebæk og forskningsleder, cand.scient.,<br />
ph.d. Anna-Maria Andersson, Afdeling for Vækst og Reproduktion,<br />
Rigshospitalet. ”Danske børns udsættelse for<br />
bisphenol A og andre mistænkte hormonforstyrrende stoffer:<br />
mulig relation til alder, pubertetsudvikling, fedme og reproduktionsproblemer”<br />
blev i 2009 bevilget med 2.274.333 kr.<br />
af VILLUM FONDEN.<br />
Foto: Stock.xchng<br />
30 PoSTKorT 31<br />
VIllum fondEn og VEluX fondEn
De marine forskeres ekspeditionsskib<br />
Vædderen for svaj ved Galápagos<br />
– og ’landtroppernes’ noget mere<br />
beskedne forskningsskib Queen<br />
Mabel. Er det blevet bygget på Rasmus<br />
Klumps skibsværft? Foto: Ole Hamann<br />
Stor interesse for Galatheas landtropper på Galápagos<br />
deltagerne i de botaniske undersøgelser på galápagos-øerne i forbindelse<br />
med galathea-ekspeditionen blev døbt ’landtropperne’<br />
(eller var det ’landkrabberne’?) af de andre ekspeditionsdeltagere.<br />
undersøgelserne, der strakte sig fra et par uger før Vædderens<br />
ankomst til et par uger efter, var ganske intensive og resulterede<br />
i mange vigtige data, både til igangværende projekter og til nye<br />
aspekter om galápagos-planternes biologi, økologi, forekomster<br />
og bevarelse. resultaterne bliver fortløbende behandlet og publiceret,<br />
og der var stor interesse fra de medrejsende mediefolk.<br />
’landtropperne’ fik da også en af de største mediedækninger af<br />
samtlige galathea-projekter – men det, der gav gennembruddet,<br />
var ikke deltagernes entusiasme og ihærdighed: den begivenhed,<br />
der fyldte det hele, var, at en af deltagerne blev bidt af en haj. Han<br />
er heldigvis næsten helt restitueret – men de mange guldkorn, som<br />
blev strøet for medierne om projektet, forsvandt ud i glemsel.<br />
Lektor Henning Adsersen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.<br />
”Sammenlignende undersøgelser af plantepopulationer og plantesamfund<br />
på Galápagos-øerne” blev i 2006 bevilget med 300.000<br />
kr. af VILLUM FONDEN.<br />
Grammatikundervisning – en svær kunst<br />
En spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2008 blandt nye bachelorstuderende<br />
i fremmedsprog ved aarhus universitet viser, at de studerende<br />
betragter grammatik som et centralt element i studiet, der er med til at<br />
fremme tilegnelsen af deres fremmedsprog. men ca. 1 ud af 4 af disse<br />
studerende karakteriserer samtidig grammatik som uinteressant. at undervise<br />
i grammatik på universitetet kan være en svær kunst. Ikke blot pga.<br />
vekslende interesse fra de studerendes side, men også fordi faget grammatik<br />
skal udfylde flere funktioner, som bør integreres i undervisningen:<br />
En støttefunktion for sprogtilegnelse, en teoretisk, lingvistisk dannende<br />
funktion og til tider en støttefunktion for andre fag. desuden skal faget<br />
grammatik være på bølgelængde med studiernes moderne interkulturelle<br />
profil. dette komplekse billede stiller store krav til underviserens didaktiske<br />
bagage og til den teoretiske tilgang, undervisningen baseres på. dette<br />
projekt udforsker grammatikundervisningens mange udfordringer og de<br />
didaktiske fordele ved en bestemt teoriretning, kognitiv lingvistik.<br />
Postdoc-stipendiat, ph.d. Susana S. Fernández, Institut for Sprog, Litteratur<br />
og Kultur, Aarhus Universitet. ”Kognitivt baseret grammatikundervisning<br />
på videregående fremmedsprogsstudier” blev i 2007 bevilget med 1.023.602<br />
kr. af VELUX FONDEN.<br />
Engagerede studerende til<br />
grammatikundervisning på<br />
universitetet.<br />
32 PoSTKorT VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
33
Danmark ikke på ret klimakurs<br />
danmark kan lige netop klare at leve op til Kyoto-protokollens<br />
klimamål i 2012 – pga. den økonomiske<br />
krise og ved at købe en tredjedel af sine<br />
forpligtelser i udlandet. men Eu-målene i 2020<br />
kræver en markant ændring i den nuværende politik,<br />
for ikke at tale om målene for 2050, hvor<br />
danmark har forpligtet sig til at have reduceret<br />
drivhusgasudledningen til en tiendedel af, hvad<br />
den var i 1990. det fremgår af ConCITos annual<br />
Climate outlook of denmark – den største<br />
uafhængige analyse, der er foretaget af den nuværende<br />
danske klimapolitik. rapporten udkom<br />
første gang i maj <strong>20<strong>10</strong></strong>. Ifølge rapporten er danmark<br />
pænt med, når det handler om udbygning af<br />
vedvarende energi, men risikerer en slem overraskelse,<br />
hvis biomassen stiger i pris som effekt af en<br />
markant stigende efterspørgsel i Eu. de største<br />
problemer ligger dog inden for transport, landbrug<br />
og energieffektivitet i husholdninger og små<br />
og mellemstore virksomheder. Her er det ikke<br />
<strong>10</strong>0<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
<strong>10</strong><br />
Danmarks historiske udslip<br />
(mio. ton CO2e)<br />
0<br />
1990 2000 <strong>20<strong>10</strong></strong> 2020 2030 2040 2050<br />
lykkedes at skabe det nødvendige gennembrud.<br />
rapporten understreger behovet for en national<br />
grøn strategi, der dækker hele samfundet og involverer<br />
alle aktører. den gode nyhed er, at både<br />
erhvervsliv og civilsamfund står klar og efterlyser<br />
sådan en strategi. ud over den årlige analyse af<br />
den danske klimaindsats har ConCITo samlet<br />
det største klimanetværk i danmark, hvor virksomheder,<br />
grønne organisationer og forskere på<br />
baggrund af rapporten har udarbejdet og afleveret<br />
14 konkrete forslag til politiske initiativer, der<br />
kunne få danmark på grøn kurs. derudover vil<br />
ConCITo i det kommende år analysere de danske<br />
forbrugeres adfærd i forhold til klimabelastning<br />
og fokusere særligt på tilgængeligheden af<br />
bæredygtig biomasse.<br />
Direktør, cand.agro. Thomas Færgeman, Tænketanken<br />
CONCITO. ”Annual Climate Outlook <strong>20<strong>10</strong></strong>-<br />
2011” blev i <strong>20<strong>10</strong></strong> bevilget med 5.460.000 kr. af<br />
VELUX FONDEN.<br />
CONCITOs fremskrivning<br />
Danmarks 2050-pathway<br />
C O N C ITO 20 <strong>10</strong><br />
Nyt hjem til en SOS-mor og børn uden forældre<br />
det nye hus står fint og hvidt og beklædt med balkoner<br />
i den polske by Siedcle. Her ligger lejligheden,<br />
som bare venter på, at en helt særlig familie<br />
flytter ind. SoS Børnebyerne i Siedcle-regionen<br />
i Polen kæmper for at skabe hjem til de mange<br />
børn, som mangler et trygt sted at vokse op. derfor<br />
skal lejligheden huse en såkaldt SoS-mor og<br />
en børneflok, som skal leve et så almindeligt familieliv<br />
som overhovedet muligt. for at beskytte de<br />
mindste børn mod knubs, er gulvet lavet af bløde,<br />
kunstige fliser, og et nyt tv betyder, at familien kan<br />
følge med i de samme børneudsendelser som alle<br />
andre børn i Polen. Børnene, hvis egne forældre<br />
ikke kan tage sig af dem, får et barndomshjem – og<br />
ikke mindst kærlighed, tryghed og en families fællesskab.<br />
Projektet støtter også andre aktiviteter for<br />
sårbare børn i området.<br />
Lotte Ladegaard, SOS Børnebyerne. ”One apartment<br />
for a SOS family in Siedcle, Poland” blev i 2007 bevilget<br />
med 2.791.961 kr. af VILLUM FONDEN.<br />
34 PoSTKorT VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
35
Forskermøde i Center for den Aristoteliske<br />
Tradition ved Københavns<br />
Universitet. Centrets logo er designet<br />
af Martin Emborg med inspiration fra<br />
det Aristoteles-portræt, der skimtes i<br />
baggrunden: En græsk klosterkirkes<br />
kalkmaleri fra 1560.<br />
Aristoteles dementerer, at han skulle være død<br />
aristoteles’ død er blevet rapporteret mange gange. først i 322<br />
f.Kr., da han led den legemlige død. Senere hver gang nogen mente,<br />
at den nyeste filosofi, videnskab eller religiøse tro for altid ville<br />
gøre hans tanker til fortid. men han er gang på gang vendt tilbage,<br />
og hans egne og hans fortolkeres tanker præger i dag både vores<br />
tankegang og sprog – uden dem ville vi hverken have sagt væsentligt,<br />
tilfældigt, kvantitet, kvalitet eller homogent. Ved Center for<br />
den aristoteliske Tradition på Københavns universitet samles en<br />
kernegruppe på fem forskere plus varierende udenlandske gæster<br />
om at fremdrage tidligere tiders fortolkninger af aristoteles og<br />
sammenligne dem med nutidens – der er nemlig inspiration at<br />
hente ikke blot i den gamle filosof selv, men også i hans ældre<br />
fortolkere, der ofte så noget, nutiden overser.<br />
Docent, dr.phil. Sten Ebbesen, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.<br />
”Virkningshistorien vendt på hovedet. At læse Aristoteles med<br />
middelalderens og 15-1600-tallets briller” blev i 2009 bevilget med<br />
kr. 5.675.500 af VELUX FONDEN.<br />
Lave koncentrationer af blødgørere i danske boliger<br />
Indeklimamålinger gennemført i 500 boliger og 151 daginstitutioner i<br />
danmark har vist, at der her er betydeligt færre blødgørere, end der tidligere<br />
er blevet målt i tilsvarende undersøgelser i bl.a. Sverige, Tyskland og<br />
uSa. Blødgørere findes i talrige materialer i vores boliger og i personlige<br />
plejeprodukter. Blødgørerne er under mistanke for at have medvirket til<br />
den stigning i astma og allergi blandt børn, der er observeret de seneste<br />
årtier, og de er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber.<br />
desværre er de danske børn ikke mindre syge end i de andre lande,<br />
så endnu er der en udfordring i at finde årsagen til den høje forekomst af<br />
astma og allergi blandt børn.<br />
Lektor, ph.d. Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri<br />
og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet. ”Indeklima og børns sundhed”<br />
blev i 2008 bevilget med 7.000.000 kr. af VILLUM FONDEN.<br />
36 PoSTKorT VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
37
Dinoflagellater, som de tager sig ud ved lysmikroskopi<br />
(farvetavle), og – for cellerne i A og B – som de tager sig<br />
ud i yderligere forstørrelse ved elektronmikroskopi. Billeder<br />
fra projektet.<br />
Ældgamle alger<br />
dinoflagellater hører til aristokraterne blandt de<br />
encellede planktonalger. omkring 2.000 arter er<br />
beskrevet, de fleste marine, hvorimod deres konkurrenter<br />
i plankton, kiselalgerne, er anslået til<br />
at omfatte over <strong>10</strong>0.000 arter. dinoflagellaterne<br />
er enestående: de har en meget lang udviklingshistorie,<br />
som begynder i palaeozoikum for flere<br />
hundrede millioner år siden, og i modsætning til<br />
andre planktonalger har deres celler hos forskellige<br />
arter optaget forskellige symbionter. disse<br />
fungerer som kloroplaster og omdanner solenergi<br />
til kemisk energi, som dinoflagellaterne herefter<br />
udnytter. I enkelte tilfælde er symbionterne endda<br />
blevet skiftet ud, alt formentlig for millioner af år<br />
siden. dinoflagellaterne er svære at klassificere,<br />
da mange arter kan opføre sig dels som planter,<br />
dels som dyr. de er beslægtede med sporozoer<br />
(bl.a. malaria og coccidiose parasitterne), og deres<br />
afstamning samt diversitet undersøges i disse<br />
år i detaljer på Biologisk Institut ved at kombinere<br />
elektronmikroskopi (op til omkring <strong>10</strong>0.000<br />
ganges forstørrelse) og undersøgelser af udvalgte<br />
gener.<br />
Professor, dr.scient. Øjvind Moestrup, Biologisk Institut,<br />
Københavns Universitet. ”Dinoflagellaternes<br />
biodiversitet og fylogeni” blev i 2005 bevilget med<br />
1.456.083 kr. af VILLUM FONDEN.<br />
Ph.d.-studerende Vibeke Andersen skifter lamper i den fotokemiske reaktor.<br />
Nyt fra atmosfære-laboratoriet<br />
Både natur og mennesker slipper kemiske forbindelser<br />
ud i atmosfæren. Begge dele giver anledning<br />
til bekymringer, for stoffer som freoner,<br />
kuldioxid, metan og lattergas kan have skadelige<br />
effekter ved at nedbryde den stratosfæriske ozon,<br />
ændre det globale klima og danne luftforurening.<br />
forskningen ved Copenhagen Center for atmospheric<br />
research (CCar) undersøger, hvordan<br />
både gasser og partikler nedbrydes og omdannes<br />
i atmosfæren. Takket være støtten fra VIllum<br />
fondEn har gruppen opbygget tre enestående<br />
eksperimentelle faciliteter: med en temperatur-<br />
reguleret fotokemisk reaktor kan vi studere fotokemisk<br />
nedbrydning af gasser. Et aerosol smogkammer<br />
gør det muligt at undersøge processer på<br />
partikler. I den elektrodynamiske celle kan en enkelt<br />
partikel med ladning holdes svævende, mens<br />
den påvirkes af kemiske forbindelser og varierende<br />
luftfugtighed, samtidig med at den studeres ved<br />
hjælp af forskellige spektroskopiske metoder.<br />
Professor, ph.d. Ole John Nielsen, Kemisk Institut,<br />
Københavns Universitet: ”Opbygning af smogkammer-faciliteter”<br />
blev i 2005 bevilget med 2.815.977<br />
kr. af VILLUM FONDEN.<br />
38 PoSTKorT VIllum fondEn og VEluX fondEn<br />
39
Kan<br />
runde<br />
Foto: Martin<br />
Mydtskov Rønne<br />
huller<br />
være optimale?<br />
- Topologioptimering fra<br />
mega-fly til nano-optik<br />
af olE SIgmund<br />
Ole Sigmund (f. 1966), ph.d. 1995, dr.techn. 2001, professor på Institut<br />
for Mekanisk Teknologi, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2001.<br />
Ansættelser ved University of Essen (Tyskland) og Princeton University<br />
(USA). Formand for Dansk Center for Anvendt Matematik og<br />
Mekanik (DCAMM). Medlem af ATV og Videnskabernes Selskab<br />
samt modtager af flere nationale og internationale legater og hæderspriser.<br />
Et basalt mål for ingeniører er at udnytte naturens ressourcer<br />
bedst muligt. For eksempel vil ingeniører gerne designe lettere<br />
fly, men samtidig opretholde sikkerheden mod brud og kollaps.<br />
På den måde sparer man direkte på materialeforbruget og indirekte<br />
på brændstofudgifterne. Ole Sigmund har modtaget Villum Kann<br />
Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning<br />
for sine bidrag til at udvikle og udbrede topologioptimeringsmetoder.<br />
De kan bruges til systematisk at spare materiale i mekaniske konstruktioner,<br />
og han har udbredt metoden til nye anvendelsesområder<br />
inden for mikroelektromekaniske systemer, strømninger, nano-optik<br />
og akustik. Årslegatet på 2.500.000 kr. skal ifølge Ole Sigmund anvendes<br />
til at forske i yderligere forbedringer og nye anvendelsesområder<br />
for topologioptimering.<br />
Designdomæne<br />
Topologioptimering af en ribbe til forkanten af en flyvinge. Iterationsprocessen starter med fordeling af porøst materiale<br />
(gråt). Herefter omfordeles materiale hele tiden til de steder, hvor belastningerne er størst. Efter 150 omfordelinger<br />
fremkommer den vægtoptimale ribbe. Billeder fra EADS<br />
den letteste måde at spare vægt på er at bore cirkulære<br />
huller i konstruktioner. denne metode<br />
ses ofte brugt i tagkonstruktioner, bildele, cykelbremser<br />
og friluftsgrej. men er cirkulære huller<br />
optimale? Svaret er nej – i hvert fald ikke til<br />
at opnå vægtbesparelse. Cirkulære huller udnytter<br />
sjældent materialet fuldt ud, og de forårsager<br />
spændingskoncentrationer, som i værste fald kan<br />
føre til brud.<br />
men hvis hullerne ikke skal være cirkulære, hvordan<br />
skal de så se ud – og hvor mange huller skal<br />
der være?<br />
Metoden<br />
Svarene kan findes ved hjælp af topologioptimering.<br />
det er en computerbaseret designmetode,<br />
der kan bruges til at bestemme den optimale<br />
1.<br />
5.<br />
20.<br />
150.<br />
Topologioptimering<br />
Vægtoptimalt design<br />
materialefordeling i mekaniske konstruktioner.<br />
metoden er baseret på gentagne beregninger af<br />
de mekaniske spændinger efterfulgt af materialeomfordelinger.<br />
man starter med at definere et<br />
designdomæne, dvs. den plads, der er til rådighed<br />
for konstruktionen. Så fylder man designdomænet<br />
med porøst materiale og beregner belastningerne.<br />
der hvor belastningerne er høje, øges densiteten,<br />
og der hvor de er lave, reduceres densiteten. Efter<br />
gentagne beregninger og materialeomfordelinger<br />
gror den optimale struktur frem, og den består<br />
aldrig af cirkulære huller!<br />
Hele processen foregår på computere og er baseret<br />
på matematiske og mekaniske modeller samt<br />
systematiske optimeringsmetoder. På grundlag af<br />
de fremkomne designs kan ingeniøren nu foretage<br />
en finpudsning af designet og sende det til<br />
40 Kan rundE HullEr VærE oPTImalE? VIllum fondEn 41<br />
TEKnIK og naTurVIdEnSKaB
<strong>10</strong>0µm<br />
Topologioptimeret nanopincet. Nederst til venstre en intuitivt designet nanopincet og ovenover en topologioptimeret<br />
version, som er en størrelsesorden stærkere. Til højre er robotten ved at gribe et kulstofnanorør under mikroskopet, og<br />
nederst til højre ses en illustration af temperatur og udbøjning af den elektrotermomekaniske aktuator i lukket og åben<br />
tilstand. Foto og grafik: Peter Bøggild og Özlem Sardan<br />
fremstilling. Selvom de matematiske modeller er<br />
meget nøjagtige, er flyindustrien dog meget konservativ<br />
– sikkerhed frem for alt! derfor opsætter<br />
de den optimerede komponent eller hele vingen<br />
i en prøvestand og langtidstester konstruktionen,<br />
før flyet sættes i rutefart. Typisk kan man ved<br />
hjælp af topologioptimering spare 30-40 % i vægt,<br />
samtidig med at de mekaniske spændinger og dermed<br />
risikoen for brud nedsættes tilsvarende.<br />
En udbredt metode<br />
Ideen bag topologioptimering blev undfanget<br />
sidst i 1980’erne af danske og amerikanske forskere.<br />
Siden har metoden gået sin sejrsgang verden<br />
over, og nu er der næppe en ny bil eller et nyt<br />
fly, som ikke er blevet intensivt topologioptimeret.<br />
men det er ikke kun inden for traditionelle<br />
mekaniske konstruktioner, metoden kan anvendes.<br />
Ideen kan anvendes alle de steder, hvor fordelingen<br />
af materiale er afgørende for et produkts<br />
kvalitet eller ydeevne. Eksempler kan være design-<br />
problemer, hvor man ønsker at minimere strømningsmodstanden<br />
fra bropiller, design af støjmure<br />
langs motorveje, fordeling af akustisk dæmpende<br />
paneler i børnehaver og konfigurering af antennestrukturer<br />
til trådløs kommunikation og mobiltelefoni.<br />
I det følgende beskrives to eksempler på<br />
nyere anvendelser.<br />
Nanopincet<br />
for at kunne bygge og teste nye systemer og materialer<br />
i mikro- og nanoskala vil man gerne krympe<br />
konventionelle robotters størrelse til 1/<strong>10</strong>.000.<br />
Et eksempel er en nanopincet, som skal kunne<br />
manipulere kulstofnanorør. En intuitivt designet<br />
elektrotermomekanisk pincet er ikke stærk nok<br />
til at brække de ekstremt stærke kulstofnanorør<br />
af et substrat. med topologioptimering kan man<br />
definere et materialefordelingsproblem, der går<br />
ud på at finde den topologi, som ved et påsat<br />
elektrisk felt giver den stærkeste nanopincet. det<br />
fremkomne design er en størrelsesorden stærkere<br />
SOLLyS<br />
Reflekterende overflade Absorberende overflade<br />
Design af refleksions- og absorptionsegenskaber ved hjælp af topologioptimeret nanostrukturering af silicium-<br />
overflader. Sådanne overflader kan potentielt bruges ved design af solceller. Grafik: Ole Sigmund og Maria B. Dühring<br />
end det intuitive design, og som det er tilfældet<br />
med mange topologioptimerede designs, ser det<br />
meget organisk ud – nærmest som gribekløerne<br />
på et insekt.<br />
Solfangere<br />
Et andet område, hvor materialefordeling og design<br />
er vigtigt, er inden for solfangere baseret på<br />
fotoelektrokatalyse. Her vil man ved hjælp af sollys<br />
omdanne vand til ilt og brint. dette kræver<br />
dels en strukturering af overfladen med henblik på<br />
at absorbere mest muligt sollys, dels en optimering<br />
af til- og fraførslen af vand, brint og ilt samt<br />
dannelsen af elektronhulpar. Endvidere kræves en<br />
optimering af den atomare sammensætning af materialer,<br />
der fremmer fotoelektrokatalysen. Inden<br />
for alle tre områder arbejdes der på at tillempe<br />
topologioptimeringsmetoder som en hjælp til at<br />
fremstille fremtidens alternative energikilder.<br />
SOLLyS<br />
Flere udfordringer<br />
ud over anvendelserne af topologioptimering på<br />
nye fysiske problemer er der stadig masser af udfordringer<br />
inden for effektivisering af metoderne.<br />
dels kræves der effektivisering af beregninger og<br />
optimeringsalgoritmer, dels skal programmerne<br />
implementeres på supercomputere for at kunne<br />
optimere på komplekse systemer, og dels skal det<br />
sikres, at de fremkomne designs kan fremstilles<br />
ved hjælp af gængse fabrikationsmetoder.<br />
Som beskrevet er der praktisk taget ingen grænser<br />
for, hvor man med fordel kan anvende topologioptimering<br />
– nye problemer står i kø for at blive<br />
løst, og kun fantasien sætter grænser for mulighederne.<br />
Er spørgsmål skal dog stadig besvares. Er<br />
cirkulære huller virkelig aldrig optimale? Jo – man<br />
kan finde eksempler såsom væskestrømning i kanaler,<br />
hvor strømningsmodstanden minimeres i et<br />
cirkulært rør – men her er der tale om strukturer<br />
med kun et enkelt hul, og så er topologioptimeringsproblemet<br />
jo trivielt.<br />
42 Kan rundE HullEr VærE oPTImalE? VIllum fondEn 43<br />
TEKnIK og naTurVIdEnSKaB
En kunstners rekonstruktion af vores nyopdagede,<br />
fortidige ’miniature-fætter’ Homo floresiensis<br />
– med kælenavnet ’hobbitten’ – som<br />
har ført til ny viden om menneskets udviklingshistorie.<br />
Illustration: Peter Schouten<br />
Quaternary<br />
dating<br />
laboratory<br />
– et nyt vindue<br />
til fortiden<br />
af mICHaEl STorEy<br />
Michael Storey (f. 1953), ph.d. fra Bedford College<br />
ved London University, lektor i geologi på Institut<br />
for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring<br />
ved Roskilde Universitet og leder af Quaternary<br />
Dating Laboratory.<br />
Quaternary Dating Laboratory blev etableret<br />
gennem en bevilling i 2005 fra VILLUM<br />
FONDEN på 12.000.000 kr. Laboratoriet er<br />
udstyret med et revolutionerende nyt og mere<br />
analysefølsomt massespektrometer (Noblesse)<br />
til aldersbestemmelser ved hjælp af kalium-<br />
argon metoden. Det giver os et helt nyt og<br />
mere klart vindue til fortiden. De nye analytiske<br />
muligheder har skabt grundlag for forskningsaktiviteter,<br />
der kan belyse nogle af det<br />
21. århundredes centrale problemer, såsom<br />
global opvarmning og naturkatastrofer. Desuden<br />
har de ført til ny viden om menneskets<br />
udvikling og oprindelse.<br />
Aldersbestemmelse og radioaktivitet<br />
Ved radioaktivt henfald omdannes en ustabil<br />
atomkerne til en stabil ’datter-isotop’. I denne<br />
proces frigives alfa- eller beta-partikler, eller gamma-stråling.<br />
for en given radioaktiv isotop sker<br />
denne proces med en konstant frekvens. man taler<br />
om isotopens ’halveringstid’, dvs. den tid, det<br />
tager for halvdelen af ’moder-isotop’-mængden<br />
at henfalde til dens ’datter-isotop’. fx omdannes<br />
den radioaktive kulstof-14 isotop til den stabile<br />
nitrogen-14 isotop med en halveringstid på 5.730<br />
år.<br />
Videnskabsfolk fandt hurtigt ud af, at naturligt<br />
forekommende radioaktive isotoper, der havde<br />
passende lange halveringstider, kunne fungere<br />
som naturens eget ’stopur’. dermed kunne man<br />
bestemme alderen på geologiske formationer og<br />
i sidste ende selve Jordens alder. for at aldersbestemme<br />
en bjergart eller et mineral skal man blot<br />
bestemme forholdet mellem den radioaktive ’moder-isotop’<br />
og dens stabile ’datter-isotop’.<br />
den mest almindelige instrumenttype til disse isotop-målinger<br />
er et massespektrometer. Et typisk<br />
massespektrometer benytter en kraftig magnet til<br />
at adskille ladede isotoper med forskellige masser.<br />
Processen minder om den måde, et prisme bryder<br />
det hvide lys op i regnbuens farver. når isotoperne<br />
er adskilt fra hinanden, kan man måle de relative<br />
mængder af de forskellige isotoper.<br />
Kalium-argon datering<br />
Kalium findes i mange mineraler og udgør mere<br />
end 2 % af Jordens skorpe. Kalium er også yderst<br />
vigtigt for liv. I 1935 fandt fysikeren alfred nier<br />
ud af, at kalium har en isotop, kalium-40, der<br />
kun udgør 0,01 % af det naturligt forekommende<br />
kalium; et voksent menneske indeholder ca. 1,5<br />
mg kalium-40. Kalium-40 er radioaktivt med en<br />
Det nye og mere præcise massespektrometer Noblesse,<br />
som anvendes til kalium-argon dateringerne. Foto:<br />
Michael Storey<br />
Radioaktivt henfald. Figuren viser moder-isotopens<br />
henfald og datter-isotopens vækst i forhold til halveringstiden.<br />
Grafik: Ritta Juel Bitsch<br />
44 QuaTErnary daTIng laBoraTory VIllum fondEn 45<br />
TEKnIK og naTurVIdEnSKaB
A B<br />
A. Feldspatkrystaller. Ved at måle den mængde argon-40, der er blevet ophobet i dem gennem tiden, kan de fungere<br />
som naturens ’stopure’. B. Feldspatkrystallerne monteres i en laserskive, som analyseres på Noblesse-instrumentet. Foto:<br />
Michael Storey<br />
halveringstid på 1.250 millioner år, og et af henfaldsprodukterne<br />
er ’datter-isotopen’ argon-40.<br />
denne opdagelse forklarede, hvorfor ca. 1 % af<br />
Jordens atmosfære består af argon. dette argon<br />
er opsamlet gennem geologisk tid og stammer<br />
fra henfald af det kalium-40, der findes i Jordens<br />
skorpe. niers opdagelser dannede grundlaget for<br />
kalium-argon dateringsmetoden. den er i dag den<br />
mest udbredte dateringsmetode inden for geologi<br />
og er grundlaget for den forskning, der udføres<br />
ved Quaternary dating laboratory.<br />
argon-40 er gennem tiden blevet akkumuleret i<br />
kalium-holdige silikat-mineraler fra henfald af mineralernes<br />
kalium-40. disse mineraler fungerer<br />
som små ’stopure’, der kan fortælle om bjergartens<br />
alder. I et moderne laboratorium benytter<br />
man typisk en kraftig laserkanon til at opvarme<br />
og smelte silikat-mineralerne i et vakuum-kammer<br />
ved temperaturer, der nærmer sig 2.000 °C. dette<br />
frigør den argon, der sad fanget inde i krystallen,<br />
og den isotopiske sammensætning af argon-gassen<br />
bliver målt på et massespektrometer til analyse<br />
af ædelgasser. alderen på krystallen kan beregnes<br />
ud fra mængderne af argon-40 og kalium-40 i<br />
krystallen.<br />
Quaternary Dating Laboratory er anderledes<br />
når jeg viser en gruppe af gæster rundt på Quaternary<br />
dating laboratory, bliver jeg typisk stillet<br />
spørgsmålet: ”Hvad er den ældste bjergart, som<br />
du kan analysere?”. ”Så gammel som den ældste<br />
bjergart i vores solsystem”, svarer jeg. Hvor kalium-argon<br />
dateringsmetodens udfordringer ligger,<br />
er i den unge ende af den geologiske tidsskala<br />
– omkring den seneste million år af Jordens 4.540<br />
millioner års historie. udfordringen består i, at<br />
’ungt’ geologisk materiale kun indeholder ganske<br />
lidt argon-40, fordi kalium-40 som sagt har en<br />
halveringstid på hele 1.250 millioner år.<br />
for at illustrere, hvad vi kæmper med, når vi prøver<br />
at datere en ca. 20.000 år gammel og en millimeter<br />
stor kalium-holdig feldspat-krystal, så indeholder<br />
den typisk en tusindedel af en milliontedel<br />
af en milliontedel af et gram (<strong>10</strong>-15 g) argon-40.<br />
de fleste kalium-argon laboratorier er ganske<br />
enkelt ude af stand til at måle så små mængder<br />
argon med nogen som helst præcision. men Quaternary<br />
dating laboratory kan gøre det, fordi<br />
det er udstyret med en revolutionerende ny type<br />
massespektrometer, noblesse. laboratoriet var så<br />
heldig at være blandt de allerførste i verden til at<br />
anskaffe sådan et instrument til kalium-argon baseret<br />
forskning, og i dag er vi stadig det eneste<br />
laboratorium i norden, der har det.<br />
det har skabt mulighed for at benytte kaliumargon<br />
dateringsmetoden på den yngste del af den<br />
geologiske tidstabel, som kaldes kvartærtiden.<br />
man kan endda datere prøver, der i alder overlapper<br />
med prøver, der kan dateres med kulstof-14<br />
metoden (
Kraniet fra Homo floresiensis (prøve LB1). Foto: Peter<br />
Brown<br />
Feltarbejde i det sydlige Island – Eyjafjallajökull kan<br />
ses i den fjerne baggrund, og det var herfra, vulkansk<br />
aske stoppede flytrafikken i det nordlige Europa. Foto:<br />
Jakob Kløve Jakobsen<br />
pa, massachusetts Institute of Technology (mIT),<br />
universitetet i Wollongong i australien og andre<br />
steder på kloden. Vi beskæftiger os med tidligere<br />
tiders klima, naturkatastrofer – herunder vulkanudbrud<br />
og tsunamier – menneskets udvikling<br />
samt en forbedret kalibrering af den geologiske<br />
tidsskala – et storstilet internationalt forskningsprojekt<br />
(EarTHTImE), som både uSa’s forskningsråd<br />
(nSf) og Eu yder støtte til.<br />
På sporet af familiemedlemmer<br />
man mener, at menneskeslægten Homo har udviklet<br />
sig i afrika som en sidegren til vores fælles forfædre,<br />
som vi delte med chimpanserne for mellem<br />
fem og syv millioner år siden. Efterhånden som<br />
mere avancerede arter af Homo-slægten dukkede<br />
op, blev deres hjerner generelt større, og deres<br />
stenredskaber blev mere forfinede.<br />
for kun lidt over to millioner år siden dukkede<br />
arten Homo erectus op. det var den første af menneskets<br />
forfædre, der med sikkerhed var opretgående.<br />
fossiler findes ikke kun i afrika, men spredt<br />
over Europa og asien. Tolkningen af fossilerne<br />
peger på, at Homo erectus var udstyret med en<br />
større hjerne, og at de var nogenlunde lig nutidige<br />
mennesker i størrelse og legemsproportioner.<br />
desuden har man ment, at de var de første mennesker,<br />
der var i stand til at rejse uden for det afrikanske<br />
kontinent og sprede sig over store dele af<br />
Europa og asien; vor egen menneskeslægt, Homo<br />
sapiens, foretog det samme udbredelsesmønster<br />
for mindre end 200.000 år siden.<br />
I 2003 fandt man imidlertid i liang Bua-hulen<br />
på den indonesiske ø flores nogle efterladenskaber<br />
fra små – ca. 1 meter høje – mennesker, som<br />
fik kælenavnet ‘hobitter’. I forhold til de generelt<br />
anerkendte ideer inden for palæo-antropologi virkede<br />
denne opdagelse, ligesom når man slipper en<br />
kat ind til en flok duer. H. floresiensis, der levede<br />
på flores så sent som for 17.000 år siden, ser ud<br />
til at repræsentere en direkte forbindelse til mere<br />
primitive menneskearter, præ Homo erectus, der<br />
eksisterede for mere end to millioner år siden. På<br />
en eller anden måde lykkedes det disse primitive<br />
mennesker at finde hele vejen fra afrika til den<br />
indonesiske ø flores.<br />
denne opdagelse påbegyndte en storstilet jagt på<br />
nye spor, der kunne forklare oprindelsen af vores<br />
miniature-fætre, og et af de helt centrale spørgsmål<br />
er: Hvor tidligt ankom ’hobitten’ til flores?<br />
I samarbejde med forskere fra universitetet i Wollongong<br />
(australien) og Indonesiens geologiske<br />
undersøgelse har vi nærmet os et svar: Vi har dateret<br />
en lokalitet, hvor man for nylig har fundet<br />
stenredskaber på øen flores. disse redskaber blev<br />
fundet under et vulkansk askelag, og vores undersøgelser<br />
viser, at de er mindst en million år gamle!<br />
det betyder, at mennesket ankom til flores meget<br />
tidligere, end man hidtil har troet, hvilket kan<br />
støtte den kontroversielle teori om, at Homo floresiensis<br />
har en primitiv oprindelse.<br />
denne nye opdagelse åbner op for, at man en dag<br />
kan finde spor af de primitive forfædre til Homo<br />
floresiensis på denne ø. nye udgravninger, der begyndte<br />
i juni <strong>20<strong>10</strong></strong>, har til formål at søge efter forfædre<br />
til ’hobitten’, og som en del af dette arbejde<br />
vil Quaternary dating laboratory udføre kaliumargon<br />
dateringerne.<br />
dette er blot et enkelt eksempel på dateringsmetodens<br />
mange anvendelsesmuligheder. der<br />
udføres en bred vifte af forskningsaktiviteter ved<br />
laboratoriet, som giver væsentlige afkast i forhold<br />
til nogle af de vitale problemer, vi vil møde i det<br />
21. århundrede som fx global opvarmning og effekten<br />
af naturkatastrofer.<br />
Wolo Sege, Flores. De vulkanske akselag (hvide) ligger<br />
oven over sedimenter med stenredskaber. De vulkanske<br />
askelag blev dateret ved Quaternary Dating Laboratory<br />
og viste, at stenredskaberne må være mindst en million<br />
år gamle. Resultaterne blev offentliggjort i NATURE<br />
i april <strong>20<strong>10</strong></strong>. Foto: Gitte M. Jensen<br />
Askeaflejring fra det største eksplosive vulkanudbrud i<br />
Island i mere end en million år bliver her udtaget til datering<br />
med høj præcision ved Quaternary Dating Laboratory.<br />
Foto: Jakob Kløve Jakobsen<br />
48 QuaTErnary daTIng laBoraTory VIllum fondEn 49<br />
TEKnIK og naTurVIdEnSKaB
nano-<br />
fotonik<br />
og<br />
terabit-<br />
kommu-<br />
nikation<br />
af JESPEr mørK<br />
Jesper Mørk (f. 1962) er civilingeniør (1986), ph.d. (1988)<br />
og dr.techn. (2003) fra Danmarks Tekniske Universitet,<br />
hvor han nu er professor ved Institut for Fotonik. Siden 2008<br />
har han været leder af NATEC – et VKR Centre of Excellence.<br />
Han har tidligere været ansat ved TeleDanmarks<br />
forskningslaboratorier og ved L. M. Ericsson.<br />
VILLUM FONDEN har i 2008 doneret 25.000.000<br />
kr. til et VKR Centre of Excellence: NAnophotonics<br />
for TErabit Communications – NATEC. Centret skal<br />
forske inden for vekselvirkningen mellem lys og nanostrukturer<br />
og omfatter fundamental teori, nanofabrikation<br />
og eksperimentel karakterisering i et samarbejde<br />
mellem fem institutter ved Danmarks Tekniske<br />
Universitet: Institut for Fotonik, Institut for Mikroog<br />
Nanoteknologi, Institut for Mekanisk Teknologi,<br />
Danchip og Center for Elektronnanoskopi. Udviklingen<br />
inden for nanoteknologi har muliggjort fremstilling<br />
af nye typer materialer og strukturer, som giver<br />
helt nye muligheder for at kontrollere genereringen<br />
og udbredelsen af lys i ultrasmå optiske chips. Dette<br />
har vide anvendelsesmæssige perspektiver, fx inden for<br />
superhurtige optiske systemer, som opererer ved datahastigheder<br />
i området terabit pr. sekund.<br />
II<br />
0 1 1 0 1 0 0 1 1 0 1 0<br />
Laser<br />
Optisk fiber Fotodiode<br />
Skitse af princippet i et optisk kommunikationssystem. Et elektrisk signal, som fx repræsenterer en e-mail, omformes til<br />
et optisk signal – en række lyspulser – vha. en laser. Lyspulserne udbreder sig næsten tabsfrit over en optisk fiber, hvorefter<br />
de på modtagersiden omformes til et elektrisk signal. Grafik: Jesper Mørk<br />
Fotoner og elektroner<br />
Internettet, som vi kender det i dag, ville ikke være muligt uden laseren.<br />
når vi sender en e-mail fra vores PC eller mobiltelefon, bliver indholdet<br />
på et tidspunkt omformet til en sekvens af laserlys-pulser, som bliver ledt<br />
af hårtynde optiske fibre til en position tæt på modtageren.<br />
Årsagen til denne lidt komplicerede fremgangsmåde er, at lyspartikler – eller<br />
fotoner, som de også kaldes – har nogle fundamentale egenskaber, som<br />
gør dem yderst velegnede til at transportere store mængder data ultrahurtigt<br />
over meget lange afstande. Således vekselvirker fotoner kun meget<br />
svagt med hinanden, og man kan derfor pakke data meget tæt, uden at de<br />
forskellige lyspulser ’forstyrrer’ hinanden.<br />
derimod består elektrisk strøm af elektroner, som har helt andre egenskaber.<br />
To elektroner vekselvirker meget kraftigt med hinanden, og det er<br />
pga. denne egenskab, at man har været i stand til at udvikle integrerede<br />
kredsløb, elektronik, som har muliggjort personlige computere. desværre<br />
har elektroner et problem: netop pga. den kraftige indbyrdes vekselvirkning<br />
er de ikke særligt velegnede til at sende store datamængder hurtigt<br />
over store afstande.<br />
Informationssamfundet, som vi kender det i dag, er derfor baseret på en<br />
arbejdsdeling mellem elektroner og fotoner: Elektroner benyttes til beregninger<br />
og databehandling, mens fotoner benyttes til at sende data over<br />
store afstande.<br />
Efterhånden som de datamængder, vi sender til hinanden eller ønsker at<br />
have adgang til på internettet, bliver større (fx billeder og film), bliver det<br />
imidlertid mere og mere fordelagtigt at bruge fotoner til datatransporten,<br />
selvom afstanden er ganske kort. det er grunden til, at den optiske fiber<br />
50 nanofoTonIK og TEraBIT-KommunIKaTIon VIllum fondEn 51<br />
TEKnIK og naTurVIdEnSKaB
Illustration af et kvantepunkt som emitterer en lyspartikel – en foton – i en fotonisk krystalstruktur. Grafik: DTU Fotonik<br />
støt og roligt er på vej ind i vores hjem; de eksisterende<br />
kobberkabler kan simpelthen ikke håndtere<br />
de store datahastigheder. den samme udvikling<br />
sker faktisk også internt i kraftige computere og<br />
mellem servere.<br />
denne deling af opgaverne mellem elektroner<br />
og fotoner har nogle væsentlige ulemper, da der<br />
ofte må omformes mellem elektroner og fotoner.<br />
Selvom vi har lasere og fotodetektorer til at klare<br />
dette, er denne omformning en væsentlig flaskehals<br />
i dagens netværk og betyder, ud over at datahastigheden<br />
sættes væsentligt ned, at komponenterne<br />
bliver meget store, og at der er et betydeligt<br />
energispild.<br />
Nanofotonik<br />
der er derfor meget store perspektiver i at kunne<br />
bevare datasignalet på optisk form under i hvert<br />
fald en del af databehandlingen; udviklingen af en<br />
sådan teknologi falder ind under det hastigt voksende<br />
fagområde, der ofte betegnes som fotonik.<br />
ultimativt kunne man forestille sig en ren optisk<br />
chip, hvor fotoner løser alle de opgaver, som elektroner<br />
klarer i dag. dette er dog ikke realistisk.<br />
fotoniske strukturer har ikke samme potentiale<br />
for at blive integreret på så små områder som elektronik;<br />
det skyldes den relativt store bølgelængde<br />
af lys (af størrelsesordenen 1 mikrometer).<br />
Imidlertid har den hastige udvikling inden for<br />
nanoteknologi over de sidste år åbnet nye muligheder<br />
for at strukturere materialer. Vekselvirkningen<br />
mellem elektroner og fotoner kan dermed<br />
forøges væsentligt, og fotonerne kan ledes rundt<br />
i ultrasmå kredsløb. det er specielt kvantepunk-<br />
ter og fotoniske krystaller, som giver nye spændende perspektiver.<br />
udforskningen af sådanne strukturer, som er en del af fagområdet<br />
nanofotonik, og af deres anvendelse til ultrahurtig informationsteknologi<br />
står centralt i naTEC.<br />
Et kvantepunkt består af ét halvledermateriale, med en karakteristisk<br />
dimension på nogle få nanometer (1 nanometer =<br />
0,000000001 m), som er indlejret i et andet halvledermateriale<br />
med en komposition og elektronstruktur, som gør det vanskeligt<br />
for elektronen at trænge ind i dette område. når elektroner er<br />
begrænset til sådanne små områder, dikterer kvantemekanikken,<br />
at de kun kan eksistere ved visse diskrete energier, helt analogt til<br />
orbitalerne i et atom. derfor omtales disse kvantepunktsmaterialer<br />
også som menneskeskabte (kunstige) atomer. Ved at variere størrelsen<br />
af kvantepunktet gør nanoteknologien det muligt at kon-<br />
Billede fra DTU’s rent-rum Danchip,<br />
hvor de forskellige nanostrukturer<br />
fremstilles under anvendelse af elektronstråle-litografi<br />
og krystaldyrkning.<br />
Foto: DTU Danchip<br />
52 nanofoTonIK og TEraBIT-KommunIKaTIon VIllum fondEn 53<br />
TEKnIK og naTurVIdEnSKaB
A<br />
B<br />
C<br />
(A) Billede af en overflade med kvantepunkter.<br />
(B) Skematisk illustration<br />
af sammensætningen af et kvantepunkt.<br />
(C) Elektronmikroskop-billede<br />
af et kvantepunkt. De enkelte atomer<br />
i halvlederstrukturen kan ses. Elektronen<br />
er begrænset til at befinde sig i<br />
området med ’lyse’ atomer, som har<br />
andre egenskaber end den omkringliggende<br />
matrix. Grafik og foto: DTU<br />
Fotonik og DTU CEN<br />
trollere disse diskrete energier – og dermed også energien af de fotoner,<br />
som materialet kan vekselvirke med. fx giver det sig udtryk<br />
ved farven af det lys, som et kvantepunkt kan udsende. Potentielt<br />
kan også den ultrahurtige vekselvirkning mellem fotoner og halvlederen<br />
skræddersys, så de enkelte bits kan manipuleres direkte.<br />
fotoniske krystaller er en anden klasse af syntetiserede materialer.<br />
Ved hjælp af elektronstrålelitografi kan der i et ellers homogent<br />
materiale ætses et mønster af meget små huller. Hvis dette gøres<br />
korrekt, kan der skabes et område, hvor fotonerne er ’forbudt adgang’<br />
– de kan simpelthen ikke udbrede sig her. man kan derved<br />
fremstille strukturer, hvor lyset bliver tvunget til at udbrede sig<br />
langs visse baner, eller man kan delvis ’fange’ lyset ind i et begrænset<br />
område – en kasse lys! På denne måde kan der fremstilles<br />
meget kompakte splittere, der sender lyset i flere velkontrollerede<br />
retninger, koblere, der samler lys fra flere områder, filtre, som udvælger<br />
visse farver af lys, eller buffere, som opbevarer og forsinker<br />
lyset i et vist tidsrum.<br />
Nye muligheder<br />
det er imidlertid særligt kombinationen af kvantepunkter og fotoniske<br />
krystaller, der giver meget fascinerende og spændende muligheder<br />
for at manipulere vekselvirkningen mellem lys og stof. fx<br />
kan man på meget fundamental vis styre henfaldet af elektroner og<br />
skabelsen af lys. normalt vil et atom, som er exciteret til en høj<br />
energitilstand, henfalde til en lavere energi under udsendelse af en<br />
foton med forskelsenergien. men hvis dette atom – eller i vores<br />
tilfælde kvantepunktet – er anbragt i det forbudte område af en<br />
fotonisk krystal, kan denne udsendelse ikke finde sted!<br />
dette er helt uligt de forhold, vi normalt møder i naturen, og som<br />
fx Einstein antog, da han analyserede vekselvirkningen mellem lys<br />
og stof. fysikken giver os her mulighed for på afgørende måde at<br />
manipulere materialeegenskaberne, med en række mulige anvendelser.<br />
fx kan der potentielt fremstilles mere effektive komponenter,<br />
idet der ikke spildes elektroner, som under henfald udsender<br />
fotoner i den forkerte retning eller med den forkerte farve. måske<br />
kan der også fremstilles meget hurtigere komponenter, idet udsendelsen<br />
af fotoner også under visse omstændigheder kan speedes<br />
betydeligt op.<br />
Udfordringer<br />
Hvilke udfordringer ligger der så foran os, hvis nanofotonik virkelig<br />
skal bidrage til fremtidens terabit-informationsteknologi? først<br />
og fremmest er der behov for en meget bedre forståelse af disse<br />
strukturers fysik. det står endnu ikke klart, hvad de fundamentale<br />
muligheder og begrænsninger er. for at nå dertil er det nødvendigt<br />
at foretage væsentlige fremskridt inden for både nanofabrikation,<br />
eksperimentel karakterisering og teoretisk modellering. der<br />
er endnu betydelige udfordringer forbundet med at fremstille de<br />
ønskede strukturer med den påkrævede præcision; fx findes der<br />
i dag ikke egnede teknikker til at placere kvantepunkterne, hvor<br />
man vil, eller til at styre deres størrelse tilstrækkeligt nøjagtigt.<br />
det er også nødvendigt at videreudvikle både de fysiske modeller,<br />
der benyttes til at beskrive nanofotoniske strukturer, og metoderne<br />
til at foretage computer-simuleringer af disse. Selv når vi kan<br />
kontrollere og forstå materialeteknologien tilstrækkeligt godt, ligger<br />
der også en stor udfordring i at udnytte dette potentiale. det<br />
er et uhyre kompliceret problem at designe en konkret struktur,<br />
som realiserer en ønsket virkemåde; denne klasse af problemstillinger<br />
betegnes ofte som ’inverse’: Hvor – præcist – skal hullerne<br />
i en fotonisk krystal anbringes, og hvilken form skal de have for at<br />
kontrollere lyset på den måde, vi ønsker?<br />
Til dette formål anvendes en matematisk teknik, der kaldes topologi-optimering.<br />
Som man kan læse om i professor ole Sigmunds<br />
artikel i dette årsskrift, muliggør denne teknik en systematisk beregning<br />
af de bedste designs under hensyntagen til diverse fysiske<br />
begrænsninger. metoden er velkendt fra fx flyindustrien, men der<br />
kræves betydelig metodeudvikling, før den kan finde anvendelse<br />
på naTEC-strukturerne. Endelig ligger der en stor opgave i at<br />
analysere de systemmæssige aspekter af terabit-komponenter og<br />
forstå, hvilke systemtyper der bedst muligt udnytter mulighederne<br />
fra nanofotonik – og omgår begrænsningerne.<br />
Kort sagt er naTEC-centret en unik mulighed for at bringe forskere<br />
inden for kvantemekanik, nanofabrikation, topologi-optimering<br />
og terabit-systemer sammen i en fokuseret satsning på<br />
at udnytte nanofotonik til morgendagens informationsteknologi.<br />
fremtiden er lys.<br />
Elektronmikroskop-billede af en fotonisk<br />
krystalstruktur. Lyset kan ikke<br />
udbrede sig i området med huller og<br />
er derfor nødsaget til at udbrede sig i<br />
den smalle, centrale stribe. Foto: DTU<br />
Fotonik<br />
54 nanofoTonIK og TEraBIT-KommunIKaTIon VIllum fondEn 55<br />
TEKnIK og naTurVIdEnSKaB
espektere<br />
Kan man<br />
den,<br />
man er<br />
uenig med?<br />
af KlEmEnS KaPPEl<br />
Klemens Kappel (f. 1964) er uddannet<br />
i filosofi ved Københavns<br />
Universitet, hvorfra han også er<br />
cand.med. Siden 1997 forskellige<br />
forskningsansættelser og siden<br />
2002 lektor i filosofi. Hovedforskningsområderne<br />
er social epistemologi,<br />
men han har især tidligere<br />
beskæftiget sig med etik og<br />
politisk filosofi.<br />
VELUX FONDEN tog i 2007 initiativ til en særlig humanvidenskabelig<br />
satsning med bevillinger til kollektive kernegruppeprojekter.<br />
Blandt bevillingerne i 2008 blev 3.042.832<br />
kr. doneret til forskningsprojektet ”Det liberale demokratis<br />
epistemologiske dimension”. Friheden til at ytre sig, danne<br />
meninger, tvivle på, undersøge og udveksle information om<br />
stort set hvad som helst er afgørende for liberale demokratier<br />
af etiske (politiske og filosofiske) grunde. Projektet undersøger<br />
filosofisk, hvilke betingelser denne ytrings-, menings- og<br />
undersøgelsesfrihed kræver for at kunne nå frem til viden,<br />
og hvilke konsekvenser den har i forhold til den uenighed<br />
om faktuelle spørgsmål, der i praksis følger. Foruden Klemens<br />
Kappel, der leder projektet, består gruppen af to postdoc-stipendiater,<br />
Kristoffer Ahlström og Nikolaj Jang Lee Linding<br />
Pedersen.<br />
Rimelig uenighed<br />
Kan man respektere den, man er rivende uenig med – og stadig<br />
være uenig vel at mærke? det manglede da bare, kunne man sige,<br />
for respekten for forskellighed er afgørende for civiliseret samtale.<br />
faktisk er forestillingen om den rimelige uenighed central i de<br />
politisk-filosofiske overvejelser om liberale demokratiske samfund,<br />
dvs. samfund, som er baseret på, at mennesker ikke skal underkastes<br />
ideologisk, religiøs eller kulturel tvang og skal afgøre fælles<br />
anliggender ved demokratiske processer.<br />
forestillingen om rimelig uenighed er forestillingen om mennesker,<br />
der er tilhængere af forskellige politiske, religiøse eller etiske<br />
opfattelser, men som alligevel respekterer hinanden og hinandens<br />
synspunkter og derfor helt og fuldt indrømmer hinanden plads.<br />
det er ideen om, at et menneske kan mene noget andet end en<br />
selv om et vigtigt spørgsmål, uden at man dermed synes tvunget<br />
til konkludere, at han eller hun er dum, vildledt eller ond. det<br />
er naturligvis ikke et hvilket som helst synspunkt, man kan have<br />
en rimelig uenighed om: Vi behøver ikke at mene, at folk, der<br />
har rabiate racistiske holdninger, har rimelige synspunkter. men et<br />
meget bredt spektrum af synspunkter bør vi kunne respektere som<br />
fornuftige og anstændige, selvom vi er uenige.<br />
I japansk kampsport bukker man altid<br />
for sin modstander før kampen for at<br />
vise ham respekt. Foto: iStockphoto<br />
56 Kan man rESPEKTErE dEn, man Er uEnIg mEd? Foto: Martin Rosenauer<br />
VEluX fondEn 57<br />
HumanVIdEnSKaB
John Stuart Mill skrev det berømte kapitel II i ”On<br />
Liberty”, som er et forsvar for ytringsfrihed med henvisning<br />
til, at det er en sandhedsfremmende institution.<br />
Illustration: Library of Congress, Neg. Co.<br />
Et eksempel<br />
men rimelig uenighed er en kompliceret størrelse.<br />
og begrebet indeholder en central kerne, hvis indre<br />
sammenhæng er alt andet end indlysende. Tag<br />
et eksempel, der er helt ligefremt, omend i visse<br />
henseender særpræget: Jeg står på mit kontor på<br />
universitetet og ser ud ad vinduet. I gårdhaven<br />
nedenfor ser jeg dekanen komme gående. min<br />
kollega, som står lige ved siden af mig, ser også ud<br />
ad vinduet. Jeg siger: ”nå, der går dekanen”. Til<br />
min enorme forbløffelse benægter min kollega, at<br />
dekanen på nogen måde befinder sig i gårdhaven.<br />
Hvis det skete i praksis, ville den mest nærliggende<br />
reaktion for mig være at mistænke, at min kollega<br />
led af en alvorlig sygdom, der havde påvirket<br />
hans kognitive apparat: der må være noget galt<br />
med hans visuelle perception, eller hans evne til at<br />
forarbejde visuelle indtryk.<br />
men ret beset begynder jeg jo så at mistænke, at<br />
min kollega alligevel ikke er min ligemand i dette<br />
spørgsmål. Jeg kan ikke både fastholde, at jeg<br />
ved, at dekanen faktisk befinder sig i gårdhaven,<br />
og samtidig mene, at min kollega er ved sine fulde<br />
fem. rimelig uenighed er, i denne forstand, ikke<br />
en mulighed.<br />
men antag nu, at der ikke er nogen som helst andre<br />
tegn på, at min kollega er blevet syg eller på<br />
anden måde ude af stand til at bruge sit sanseapparat.<br />
Så er der jo en anden mulighed, nemlig at<br />
det er mig selv, der er offer for en illusion. Bør jeg<br />
i virkeligheden suspendere min tiltro til, at dekanen<br />
befinder sig i gårdhaven, med mindre jeg har<br />
uafhængige grunde til at tro, at det er min kollega<br />
snarere end mig selv, der er galt afmarcheret?<br />
Flertallet har ikke altid ret. Men Condorcet (1743-1794) viste, at en flertalsafgørelse i visse situationer kan være langt<br />
bedre end den bedste ekspertafgørelse. Et spørgsmål er dog, hvor ofte det gælder politiske beslutninger som dem, der<br />
træffes i Folketinget. Foto: Folketinget, Christiansborg<br />
To muligheder<br />
modellen synes uden videre at kunne generaliseres.<br />
du har overvejet en sag og mener, at du<br />
har vurderet alle tilgængelige argumenter og den<br />
samlede evidens på en sober og fornuftig måde.<br />
du har omhyggeligt afvejet pro et contra på en<br />
afbalanceret måde. det får dig til at være overbevist<br />
om en bestemt holdning. men du finder<br />
nu ud af, at din modpart, som du anser for ligeså<br />
dygtig og omhyggelig som dig selv, når til en helt<br />
anden holdning, selvom han har studeret nøjagtig<br />
samme argumenter og evidens og med samme<br />
grundighed. det er ikke, fordi der er kommet ny<br />
evidens eller nye argumenter på banen; sagen er<br />
blot, at I vurderer den tilgængelige evidens og de<br />
kendte argumenter afgørende forskelligt.<br />
der er nu to rationelle muligheder åbne for dig.<br />
Enten dropper du din antagelse om, at den anden<br />
faktisk er din intellektuelle ligemand. Eller også<br />
reducerer du tiltroen til dit eget synspunkt og lader<br />
åbent, om det er dig eller din modpart, der<br />
har ret. Konklusionen er, at du ikke kan fastholde<br />
dit synspunkt og samtidig mene, at din modpart<br />
er din intellektuelle ligemand. du må vælge mellem<br />
at reducere tiltroen til dit eget synspunkt eller<br />
at reducere respekten for din opponent.<br />
Forskningsprojektet<br />
I forskningsprojektet undersøger vi blandt meget<br />
andet spørgsmål om rationel reaktion på uenighed.<br />
Baggrunden er en anden vigtig social og politisk<br />
institution, nemlig ytrings- og meningsfrihed.<br />
ytrings- og meningsfrihed fører i praksis til<br />
store uenigheder, ikke kun om religiøse, politiske<br />
58 Kan man rESPEKTErE dEn, man Er uEnIg mEd? VEluX fondEn 59<br />
HumanVIdEnSKaB
og etiske spørgsmål, men også om mange andre<br />
forhold, fx videnskabelige anliggender. dermed<br />
rejses spørgsmålet: Kan jeg holde fast på mit synspunkt,<br />
når jeg indser, at andre, som ikke er mindre<br />
intelligente og omhyggelige end jeg, mener<br />
noget helt andet?<br />
Tag nogle af de meget fundamentale uenigheder,<br />
som spiller en stor rolle i disse års nationale og<br />
globale debatter. findes gud, eller er det gudløse<br />
naturvidenskabelige verdensbillede det korrekte?<br />
Er udviklingen af mennesker og dyr sket ved naturlig<br />
selektion, eller har en intelligent designer<br />
spillet ind? finder der menneskeskabt global opvarmning<br />
sted, eller er dette blot en teori, som<br />
klimaforskere har fået sat i omløb af ideologiske<br />
og egeninteresserede grunde?<br />
Hvordan skal vi reagere på disse uenigheder? ofte<br />
vil det være sådan, at begge parter i uenighederne<br />
kan mønstre intelligente, seriøse mennesker, der<br />
grundigt har sat sig ind i den tilgængelige evidens<br />
og alle argumenterne. men de er alligevel uenige,<br />
og uenighederne går tilbage til meget fundamentale<br />
og omfattende forskelle i generelle antagelser<br />
om verden. det er derfor, at parterne ikke bliver<br />
enige, selvom de for så vidt kender den samme<br />
evidens og overvejer de samme argumenter.<br />
Bør parterne nedjustere deres tiltro til deres egne<br />
synspunkter, når de ser, at andre, som i det mindste<br />
i en vis forstand er deres intellektuelle ligemænd,<br />
er uenige? Har parterne uafhængige grunde til at<br />
mene, at det er de andre snarere end dem selv, der<br />
tager fejl?<br />
To delmål<br />
Blandt projektets delmål skal her nævnes to.<br />
1) formulering af en teori om rationel uenighed.<br />
I litteraturen diskuteres rationel uenighed intenst<br />
i disse år, men der forsvares forskellige teorier. In-<br />
gen af de foreslåede teorier er efter vores opfattelse<br />
helt tilfredsstillende (og måske er det derfor,<br />
at der er så stor teoretisk uenighed på feltet). En<br />
ambition i projektet er at analysere denne teoretiske<br />
diskussion og derigennem formulere en bedre<br />
teori om rationel uenighed, gerne en teori, der<br />
indfanger plausible dele af de gængse teoridannelser.<br />
Teorien bør i det mindste belyse det, der<br />
var artiklens indledende påstand, nemlig at vi kan<br />
respektere dem, vi er uenige med, men alligevel<br />
fastholde vores eget synspunkt.<br />
Teorien skal også give et teoretisk understøttet<br />
svar på mere generaliserede former for uenighed.<br />
det kan fx være uenighed mellem et eller nogle<br />
få individer på den ene side og mange individer<br />
på den anden side. det, der kaldes ’Condorcet’s<br />
Jury Theorem’, viser, at sandsynligheden for, at<br />
flertallet i en gruppe mennesker har ret i nogle situationer,<br />
vil være meget høj, nemlig hvis alle har<br />
dannet deres formodninger uafhængigt af hinanden,<br />
og hvis alle i gruppen hver for sig har en<br />
sandsynlighed på mere end 50 % for at have ret.<br />
det kan altså være, at det er rationelt at bøje sig<br />
for et flertal, også selvom de består af individer,<br />
der hver for sig ikke er ens ligemand. En-til-en<br />
uenigheder kan have en lidt anden dynamik end<br />
en-til-mange uenigheder.<br />
2) formulering af en teori om neutralitet i faktuelle<br />
spørgsmål. Et af de centrale elementer i teorier<br />
om liberale demokratiske samfund er, at staten<br />
forholder sig neutral i en række værdispørgsmål<br />
og religiøse spørgsmål. Staten skal ikke foreskrive,<br />
hvilken religiøs opfattelse vi skal have, ligesom<br />
den skal forholde sig indifferent i en række etiske<br />
spørgsmål. dette kaldes liberal neutralitet.<br />
det interessante er nu, at en række teoretikere<br />
motiverer liberal neutralitet ved at pege på, at rationelle<br />
individer jo er uenige om de relevante re-<br />
ligiøse og etiske spørgsmål. liberal neutralitet kan<br />
altså ses som et ideal om at respektere begge parter<br />
i en rationel uenighed. men dette rationale for<br />
liberal neutralitet rejser et nyt spørgsmål: Hvad så<br />
med uenigheder om klimaudviklingen? Eller om<br />
intelligent design? Skal staten også forholde sig<br />
neutral i disse uenigheder, dvs. uenigheder i faktuelle<br />
ikke-religiøse spørgsmål? Eller kan vi sige,<br />
at her er den ene part så langt fra at være rationel,<br />
at deres synspunkter ikke længere har et krav om<br />
at respekteres? Eller gælder idealet om liberal neutralitet<br />
af en eller anden grund kun værdispørgsmål<br />
og ikke faktuelle spørgsmål, og i givet fald<br />
hvorfor så?<br />
Et af målene i projektet er således at udrede<br />
spørgsmålet om liberal neutralitet i forhold til faktuelle<br />
spørgsmål, herunder kontroverser mellem<br />
videnskabelige og ikke-videnskabelige perspektiver<br />
på virkeligheden. relevansen i forhold til fx<br />
spørgsmål om klimaudvikling, intelligent design<br />
eller brugen af alternativ behandling er oplagt,<br />
men trods det er spørgsmålet kun i meget begrænset<br />
omfang blevet diskuteret. det håber vi at<br />
kunne råde bod på i forskningsprojektet.<br />
Den britiske statistiker Francis Galton viste, at en folkemængde<br />
kan besidde en form for kollektiv visdom,<br />
‘wisdom of the crowds’ som det senere er blevet kaldt.<br />
Ved West of England Fat Stock and Poultry Exhibition<br />
i Plymuth i 1907 kunne tilskuerne byde på vægten af<br />
en særlig prægtig okse. De, der gættede rigtigt, fik en<br />
præmie. Galton indsamlede billetterne med buddene<br />
og viste, at medianen af buddene var forbløffende tæt<br />
på oksens faktiske vægt, og tættere på det rigtige svar,<br />
end nogen slagtermester kunne have præsteret. Foto:<br />
Stock.xchng<br />
60 Kan man rESPEKTErE dEn, man Er uEnIg mEd? VEluX fondEn 61<br />
HumanVIdEnSKaB
I krig<br />
Danskere på vestfronten 1914-1918<br />
Claus B. Christensen (f. 1968),<br />
ph.d. i 2003 og i dag lektor og underviser<br />
i historie på Roskilde Universitet.<br />
Forfatter og medforfatter<br />
til en række bøger og artikler om<br />
besættelsen og Anden Verdenskrig<br />
og nu også om Første Verdenskrig.<br />
for kejseren<br />
Kampvogne var et af mange nye våben, som de danske nordslesvigere kæmpede imod på vestfronten. Her ses erobrede<br />
britiske køretøjer. Foto: Historisk arkiv for Haderslev Kommune<br />
af ClauS BundgÅrd CHrISTEnSEn<br />
VELUX FONDEN donerede i 2007 860.000 kr. til et forskningsprojekt<br />
om de dansksindede soldater, som under Første<br />
Verdenskrig gjorde tjeneste i den tyske hær. Resultatet blev<br />
bogen ”Danskere på vestfronten – 1914-1918”, som udkom<br />
i efteråret 2009 på forlaget Gyldendal. Den blev hædret med<br />
Professor Svend Henningsen prisen og tildelt Dansk Historisk<br />
Fællesråds pris som Årets historiske bog. Prisen blev overrakt<br />
til forfatteren af kulturministeren i 2009.<br />
Et paradoks<br />
Historie kan være besynderlig. det hører således til en af danmarkshistoriens<br />
mere paradoksale forhold, at den største samlede<br />
danske krigsindsats i moderne tid foregik i den tyske hærs uniform.<br />
Årsagen hertil var danmarks krig mod Preussen i 1864. nederlaget<br />
var en katastrofe for danmark. det betød bl.a., at tusindvis af<br />
danske statsborgere nu blev borgere i Tyskland, fordi der måtte<br />
afstås store landområder. det vigtigste område var nordslesvig,<br />
der dækker det område, som i dag betegnes som Sønderjylland.<br />
Som følge af den almindelige tyske værnepligt måtte også mændene<br />
fra det danske mindretal trække i den preussiske uniform, da<br />
krigen blev en realitet den 1. august 1914. de deltog i næsten alle<br />
de store slag på vestfronten – som eksempelvis Verdun og Somme<br />
– og var med, fra den britiske hær udkæmpede sit første slag under<br />
første Verdenskrig ved mons i Belgien i 1914 til de tyske tilbagetrækningskampe<br />
i 1918.<br />
omkring 26.000 danske nordslesvigere deltog i krigen på tysk<br />
side. mere end 4.000 omkom, og endnu flere blev alvorligt såret.<br />
disse soldater tænkte, drømte og talte på dansk. de orienterede<br />
sig mod dansk kultur, og de fleste håbede på, at nordslesvig en<br />
dag ville blive genforenet med danmark.<br />
Danske krigserfaringer<br />
Hvordan formede krigserfaringerne sig for denne gruppe soldater?<br />
Eksisterede der en særlig dansk krigserfaring, eller var disse<br />
dansktalende soldater som alle andre i kejserens hær?<br />
disse danske nordslesvigere oplevede naturligvis krigen forskelligt<br />
alt efter tjenestested, alder og hvervningstidspunkt. Således gennemgik<br />
krigen mellem 1914 til 1918 en dramatisk modernisering.<br />
En soldat, der deltog i kampe i sensommeren 1914, lignede på<br />
mange måder de soldater, der kæmpede i 1800-tallets krige – fx<br />
under napoleonskrigene. de soldater, der deltog i den tyske storoffensiv<br />
i 1918, mindede til gengæld mere om moderne soldater,<br />
som de så ud under anden Verdenskrig. det<br />
gælder både deres våben, taktik, uniformer<br />
og måden, hvorpå de anskuede<br />
deres egen rolle på krigsskuepladsen.<br />
denne udvikling var generel.<br />
Den Første Verdenskrig var karakteriseret<br />
ved en skyttegravskrig på hærgede<br />
og trøstesløse frontafsnit. Foto: Historisk<br />
arkiv for Haderslev Kommune<br />
Mindesten over de faldne kan i dag<br />
ses mange steder i Sønderjylland. Her<br />
en sten fra Haderslev, der forestiller<br />
en engel, som har taget både en falden<br />
tysksindet og en falden dansksindet<br />
soldat ved hånden. Foto: Claus<br />
Bundgård Christensen<br />
62 I KrIg for KEJSErEn VEluX fondEn 63<br />
HumanVIdEnSKaB
En begravelse på en krigskirkegård bag fronten. Soldaterne kommer fra Regiment 86, hvor der opholdt sig mange danske.<br />
Foto: Historisk arkiv for Haderslev Kommune<br />
den berørte alle soldater i den tyske hær, uanset<br />
om de kom fra Stuttgart eller Sønderborg.<br />
På andre områder eksisterede der dog en særlig<br />
dansk krigserfaring. det gælder fx i forhold til<br />
sprog og ønsket om at være sammen med andre<br />
danske. Sidstnævnte manifesterede sig ved, at soldater<br />
forsøgte at komme til enheder, hvor de vidste,<br />
at der var mange fra hjemegnen.<br />
På trods af at de danske nordslesvigere kæmpede<br />
for en sag, der ikke var deres egen, blev antallet<br />
af mænd, som valgte desertation, ved illegalt at<br />
gå over grænsen til danmark, forholdsvis begrænset.<br />
det kan synes mærkværdigt, at så relativt få<br />
flygtede fra skyttegravenes rædsler, men en vigtig<br />
forklaring er, at mange ikke var klar over, hvordan<br />
krigen ville ende. Efter 1915 var det nok de færreste,<br />
som regnede med en tysk sejr, men helt frem<br />
til krigens sidste år kunne en for Tyskland gun-<br />
stig forhandlingsfred ikke udelukkes. I givet fald<br />
ville danske, som havde begået faneflugt, risikere<br />
aldrig at kunne vende hjem til deres jord, gård,<br />
venner og familier i nordslesvig.<br />
På et punkt adskiller problematikken omkring faneflugt<br />
og de dansksindede sig dog markant fra<br />
den generelle situation i den tyske hær. Blandt<br />
danskerne blev beslutningen om at gå over grænsen<br />
til danmark aldrig tabuiseret. det blev i stedet<br />
betragtet som et individuelt valg, som afhang<br />
af ens personlige overbevisning og livssituation.<br />
Et område, hvor der eksisterede en udpræget dansk<br />
krigserfaring, var i forbindelse med fangenskab. I<br />
løbet af krigen kom flere tusinde danske nordslesvigere<br />
i britisk og fransk krigsfangenskab. dette<br />
fangenskab fik for mange et meget specielt forløb,<br />
da der både i England og frankrig blev etableret<br />
særlige danske-lejre. Her blev dansksindede fanger<br />
Enheder fra Regiment 84, som havde enheder i Haderslev, passerer resterne af en fransk kolonne. Belgien sommeren<br />
1914. Foto: Historisk arkiv for Haderslev Kommune<br />
samlet under særdeles gunstige og frie forhold.<br />
lejrene blev til som følge af personligt initiativ<br />
fra danske statsborgere og franske venner af danmark.<br />
mændene i disse lejre udgjorde den første<br />
store gruppe af krigsfanger fra den tyske hær, som<br />
vendte hjem. I 1919 kom de hjem via København<br />
som følge af et hjemsendelsesprogram, der var<br />
iværksat af den danske regering.<br />
Varig betydning<br />
Efter krigen organiserede mange sig i veteranforeningen<br />
Foreningen af dansksindede sønderjyske<br />
krigsdeltagere. foreningen prægede i mange<br />
år mindekulturen om første Verdenskrig i Sønderjylland.<br />
den nedlagde sig selv i 1989. På verdensplan<br />
er der i dag kun en ganske lille håndfuld<br />
veteraner tilbage. da forfatteren til denne artikel<br />
opholdt sig på det tyske militærarkiv i freiburg i<br />
marts 2008, kunne frankrigs præsident meddele,<br />
at den sidste franske veteran fra den store krig var<br />
død. I danmark findes der heller ikke længere soldater<br />
fra første Verdenskrig. den sidste, lorenz<br />
Petersen, døde 2. Juledag 2004.<br />
Selv om perioden er blevet til historie, er det vigtigt<br />
at studere den første Verdenskrig. denne krig<br />
var den hidtil største menneskeskabte katastrofe<br />
i verdenshistorien. den førte til et civilisationssammenbrud,<br />
hvor det gamle Europa forsvandt,<br />
men førte også til politisk radikalisering, som dannede<br />
grundlag for kommunisme, nazisme, anden<br />
Verdenskrig og Holocaust. Hvis man ikke forstår<br />
første Verdenskrig, forstår man ikke det moderne<br />
Europa og dermed heller ikke, hvordan og hvorfor<br />
vi betragter verden omkring os, som vi gør<br />
den dag i dag.<br />
64 I KrIg for KEJSErEn VEluX fondEn 65<br />
HumanVIdEnSKaB
Kropslig<br />
kommunikation<br />
af følelser<br />
af THomaS WIBEn JEnSEn<br />
Thomas Wiben Jensen (f. 1974), cand.mag. og ph.d. fra Institut for<br />
Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.<br />
Siden 2009 ansat som postdoc på Institut for Sprog og Kommunikation<br />
ved Syddansk Universitet, hvor han er tilknyttet SoPraCon<br />
(Center for Social Praksis og Kognition). Har forsket i forholdet<br />
mellem følelser og social interaktion og har bl.a. udgivet antologien<br />
”Følelser og kognition”.<br />
VELUX FONDEN donerede i 2009 998.583 kr. til projektet<br />
”Følelser og kropssprog i kommunikationen mellem udviklingshæmmede”<br />
med en treårig postdoc-ansættelse af Thomas<br />
Wiben Jensen frem til 2012. Projektet er en empirisk baseret<br />
undersøgelse af, hvordan udviklingshæmmede og andre med<br />
kommunikationsnedsættelse bruger deres kropskommunikation<br />
til at formidle og videregive deres følelser til andre.<br />
Kropskommunikation skal her forstås som en kombination af<br />
gestik (hånd- og armbevægelser), ansigtsmimik (fx blikke og<br />
mundbevægelser) og kropspositur (bevægelser af hele kroppen).<br />
Målet er at afdække betydningen af denne kropskommunikation<br />
for udviklingshæmmedes muligheder for at kommunikere<br />
deres følelser videre. Det kan i sidste ende medvirke<br />
til at forbedre de udviklingshæmmedes livskvalitet.<br />
Følelser opstår i kroppen, før vi når at sætte ord på dem. Derfor<br />
manifesterer den umiddelbare kommunikation af følelser sig ofte<br />
gennem kropslige udtryk. Hvis man skal studere interaktion,<br />
er det derfor vigtigt også at have den kropslige dimension med.<br />
Foto: Jakob Hunosøe<br />
Hvad er følelser?<br />
at forestille sig et liv uden følelser er mere eller mindre en<br />
umulighed, og de fleste mennesker vil nok anerkende, at<br />
følelser er en af de vigtigste faktorer i deres tilværelse. Ikke<br />
desto mindre kan det være svært at definere præcist, hvad<br />
følelser egentlig er. Er de udelukkende drevet af fysiske<br />
impulser, eller rummer de også mere abstrakte dimensioner?<br />
Vi kan blive røde i hovedet af skam, ophidselse eller<br />
vrede – altså en fysisk, kropslig reaktion. men vi kan også<br />
have følelser af fx skønhed og ro ved blot at tænke på<br />
noget smukt og behageligt, ligesom vi kan opleve følelsen<br />
af samhørighed ved at tale med andre mennesker, uden at<br />
der er en fysisk kontakt. grunden til denne dobbelthed er<br />
sandsynligvis, at følelser har et fysisk grundlag, men opleves<br />
som noget mentalt eller åndeligt.<br />
det kan derfor give god mening at skelne mellem emotioner<br />
og følelser. Emotioner er et rent kropsligt fænomen<br />
og kan ganske enkelt defineres som en ændring i kropstilstanden,<br />
som ofte opstår ud fra en ydre påvirkning. det<br />
kan fx være synet af ens kæreste, der giver ’sommerfugle<br />
i maven’ eller omvendt oplevelsen af en bil i høj fart med<br />
retning direkte mod en, som giver et jag igennem kroppen<br />
og dermed sætter den i alarmberedskab. fælles for<br />
begge oplevelser er så at sige, at kroppen reagerer før hovedet.<br />
Emotioner er altså en automatisk og delvist ubevidst<br />
proces, mens de efterfølgende følelser af henholdsvis<br />
glæde og frygt i højere grad er bevidste oplevelser. de kan<br />
defineres som mentale repræsentationer af de ændringer i<br />
kropstilstanden, man netop har gennemgået.<br />
66 KroPSlIg KommunIKaTIon af følElSEr VEluX fondEn 67<br />
HumanVIdEnSKaB
Udviklingshæmmede og følelser<br />
mennesker med udviklingshæmning oplever selvfølgelig emotioner og<br />
følelser i lige så høj grad som alle andre mennesker, men deres nedsatte<br />
intellektuelle færdigheder kan resultere i en nedsat evne til at repræsentere<br />
og italesætte deres følelsesmæssige tilstande. fx kan svære og traumatiske<br />
følelser volde store problemer. undersøgelser viser, at udviklingshæmmede<br />
oplever sorg og tab lige så smertefuldt som alle andre, men at de<br />
har svært ved at tale om dem, hvilket kan betyde, at omgivelserne ikke<br />
i tilstrækkelig grad registrerer disse følelser. dette har medført, at rigtig<br />
mange mennesker med udviklingshæmning bærer rundt på skjulte følelser,<br />
som for nogle er blevet til kronisk og kompliceret sorg, der i det daglige<br />
kommer til udtryk som fx udfordrende adfærd, angst, demens, depression<br />
eller fysiske skavanker. I andre tilfælde aktiveres sorgen pludseligt ved<br />
en ydre begivenhed mange år senere, hvor det kan være svært<br />
at se forbindelsen til den oprindelige sorgudløsende begivenhed.<br />
faktisk viser nyere forskning, at mellem 50 og 60<br />
% af akut ændret adfærd hos mennesker med<br />
udviklingshæmning skyldes ikke- bearbejdet<br />
sorg. det er derfor vigtigt at få mere viden<br />
om dette emne, og én måde kan<br />
være ved at fokusere på, hvordan<br />
mennesker med udviklingshæmning<br />
formidler deres følelser via kropskommunikation.<br />
Vi bruger også vores hænder til at<br />
skabe betydning. Gestik er ofte et<br />
ubevidst og spontant fænomen, men<br />
alligevel en vigtig brik i vores måde at<br />
udtrykke os på. Det er et følgefænomen<br />
til talen; når vi begynder at tale,<br />
begynder vi som regel også at gestikulere.<br />
Gestikken kan bl.a. bruges<br />
til at markere overgange i vores tale<br />
og til at udpege bestemte aspekter<br />
af det, vi udtrykker med ord. Foto: Jakob<br />
Hunosøe<br />
Komplicerede følelser kan være svære at sætte ord på, men måden, vi bruger vores hænder på, når vi taler, kan være<br />
med til at kommunikere de modstridende aspekter af det, vi prøver at udtrykke. Foto: Jakob Hunosøe<br />
Emotionel kommunikation forankret i kroppen<br />
I forhold til emotionel kommunikation er det vigtigt<br />
at skelne mellem, om man først og fremmest<br />
forsøger at kommunikere en følelse ved eksplicit<br />
at lade andre vide, hvordan man har det. Her er<br />
følelsen selve emnet eller indholdet af kommunikationen,<br />
hvilket betyder, at denne type kommunikation<br />
næsten altid er verbalt baseret. men derudover<br />
kommunikerer vi også emotionelt. I disse<br />
tilfælde ligger emotionen eller følelsen ikke i selve<br />
indholdet af det, som vi siger, men i måden, vi siger<br />
det på – eller måske rettere i måden, hvorpå<br />
vi kommunikerer kropsligt. Idet mennesker med<br />
udviklingshæmning ofte har svært ved eksplicit at<br />
italesætte især komplicerede følelser, foregår den<br />
største del af deres emotionelle kommunikation<br />
netop via kropssprog. En sådan kommunikation<br />
kan man analysere ved at observere og kortlægge<br />
de forskellige former for gestik, ansigtsmimik og<br />
kropsbevægelser, som bliver brugt i interaktionen.<br />
fx viser en af projektets undersøgelser, hvordan<br />
en dreng med kommunikationsnedsættelse bruger<br />
sin kropslige og emotionelle kommunikation<br />
til at forsøge at klare en test, som han skal gennemgå.<br />
Testen består i, at han skal navngive en<br />
række objekter og fænomener, som bliver vist på<br />
forskellige billeder. Han har flere gange meget<br />
svært ved at finde det rigtige ord, men han bruger<br />
især sin gestik og ansigtsmimik til at vise, at han<br />
er meget engageret i opgaven og villig til at kommunikere.<br />
Så selvom den verbale kommunikation<br />
halter, så viser han, med sin kropslige emotionelle<br />
kommunikation, at han er med. og her er det vigtigt,<br />
at man er i stand til at aflæse disse signaler for<br />
at få denne del af kommunikationen med.<br />
Projektets videre undersøgelser vil derfor fokusere<br />
på flere forskellige typer af interaktioner, hvor<br />
forskellige følelser er involverede. derigennem er<br />
målet at opnå en større viden om, og bedre forståelse<br />
for, hvordan mennesker med kommunikationsnedsættelse<br />
og udviklingshæmning kommunikerer<br />
emotionelt.<br />
68 Kropslig KommuniKation af følelser VEluX fondEn 69<br />
HumanVIdEnSKaB
Årtiet,<br />
hvor rehabilitering<br />
kom på dagsordenen<br />
af mogEnS HørdEr<br />
Mogens Hørder (f. 1940) er cand.med., speciallæge og dr.med. Han<br />
har siden 1982 været professor ved Syddansk Universitet. Fra 1988<br />
til 2008 var han dekan ved det sundhedsvidenskabelige fakultet ved<br />
Syddansk Universitet. Som dekan tog han bl.a. initiativ til at fokusere<br />
på en styrket forskningsindsats inden for rehabilitering.<br />
I 2005 donerede VELUX FONDEN <strong>10</strong>.000.000 kr. til en<br />
samlet dansk forskningsindsats inden for rehabilitering.<br />
Bevillingen er givet som fem enkeltbevillinger på hver ca.<br />
2.000.000 kr. Fire af bevillingerne er givet til forskning inden<br />
for rehabilitering, kombineret med forskeruddannelse som<br />
ph.d. eller postdoc, til henholdsvis overlæge, dr.med. Jørgen<br />
Fischer Hansen, Bispebjerg Hospital (hjerterehabilitering),<br />
professor, dr.med. Mikael Rørth, Rigshospitalet (kræftrehabilitering),<br />
professor, dr.med. Johannes Jakobsen, Århus<br />
Universitetshospital (neurorehabilitering), professor, dr.med.<br />
Claus Manniche, Rygcentret, Region Syddanmark (rygrehabilitering).<br />
Den femte bevilling er givet til dekan, professor,<br />
dr.med. Mogens Hørder med henblik på ansættelse af en professor<br />
i rehabilitering og etablering af koordinerende, internationale<br />
konferencer inden for rehabilitering med deltagelse<br />
af især forskerstuderende.<br />
rehabilitering er i løbet af det første årti af det<br />
21. århundrede blevet synliggjort og har i <strong>20<strong>10</strong></strong><br />
opnået en betydning i det danske samfund, som<br />
det ikke havde ved årtiets begyndelse.<br />
Sygdomme, der rammer mennesker, har hver deres<br />
diagnose, der oftest henviser til sygdommens<br />
årsag, eller hvilken del af kroppen den rammer.<br />
diagnoserne er beskrevet i WHos såkaldte ICd<br />
register. det var først op mod årtusindskiftet, at<br />
der blev udviklet et ’diagnose’-system – betegnet<br />
ICf – som rummer mulighed for at beskrive det<br />
sygdomsramte menneskes funktionsevne, handicap<br />
og sundhedstilstand. Her fokuseres altså på<br />
det ’hele menneske’ og dets evne til at klare hverdagslivet,<br />
hjemme såvel som på arbejdet.<br />
rehabilitering har det sigte at forbedre det sygdomsramte<br />
menneskes funktionstilstand – også<br />
selv om den tilgrundliggende sygdom er en kronisk<br />
tilstand. I 2004 udkom ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”<br />
som det første danske fælles<br />
grundlag for rehabilitering. Blandt de mange emner,<br />
som drøftes i hvidbogen, er ”Vidensbasering<br />
og kvalitetsudvikling”. det fremhæves her, hvor<br />
væsentlig forskning er for at dokumentere, om<br />
forskellige former for rehabilitering nytter – om<br />
evidensen for indsatsen er i orden.<br />
VELUX FONDENs engagement i rehabiliteringsforskning<br />
En forskningsmæssig indsats forudsætter, at der er<br />
forskere med de rette kvalifikationer til rådighed.<br />
det var der kun i meget begrænset omfang i danmark<br />
ved begyndelsen af årtusindskiftet. ligeledes<br />
var der kun få og små miljøer, hvor rehabilitering<br />
og forskning foregik samtidig og i et langsigtet<br />
perspektiv. dette var baggrunden for, at VEluX<br />
fondEn i efteråret 2005 gav en bevilling til<br />
forskning og rekruttering af yngre forskere inden<br />
for rehabilitering.<br />
der blev opstillet en række ønskværdige mål for<br />
den samlede bevilling:<br />
at etablere 4-5 forskeruddannelsesforløb over en<br />
3-4-årig periode for at skabe et samlet løft i antallet<br />
af forskere med kompetencer i rehabilitering.<br />
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces<br />
mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er,<br />
at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger<br />
i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,<br />
opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering<br />
baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger<br />
og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret<br />
indsats.”<br />
Definition af rehabilitering ifølge ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”,<br />
2004.<br />
70 ÅrTIET, HVor rEHaBIlITErIng Kom PÅ dagSordEnEn VEluX fondEn 71<br />
aldrIngS- og øJEnforSKnIng
at forankre forskeruddannelsesprojekterne i forskellige<br />
kliniske miljøer for at give forskningsbaseret<br />
viden om rehabilitering en tilstrækkelig<br />
bredde.<br />
at etablere et netværk mellem de igangsatte forskeruddannelsesforløb<br />
i form af fælles workshops<br />
og summerschools for at sikre erfaringsudveksling<br />
og bred kontaktflade.<br />
I det følgende fortælles, hvordan disse mål hidtil<br />
er blevet opfyldt.<br />
Hjerterehabilitering af ældre<br />
mere end 200.000 danskere har fået konstateret<br />
iskæmisk hjertesygdom. det er en sygdom, der er<br />
forårsaget af forkalkninger i hjertets kar. Sygdommen<br />
er primært forårsaget af livsstilsfaktorer som<br />
rygning, manglende motion og overvægt og dermed<br />
skabte følgesygdomme som forhøjet blodtryk<br />
og sukkersyge. Ved at kontrollere de nævnte<br />
risikofaktorer er det muligt at forhindre videre<br />
udvikling af sygdommen. denne fokuserede efterbehandling<br />
af patienter med iskæmisk hjertesygdom<br />
kaldes hjerterehabilitering.<br />
Bispebjerg Hospital har siden 1999 haft en stor<br />
hjerterehabiliteringsafdeling, som hvert år modtager<br />
mere end 500 patienter med iskæmisk hjertesygdom.<br />
det er vist, at patienter, der har deltaget<br />
i et hjerterehabiliteringsforløb, har en 20 % lavere<br />
dødelighed, har færre indlæggelser og en forbedret<br />
livskvalitet.<br />
Et af de store problemer er, at de ældre patienter<br />
ikke orker at deltage i de intensiverede hjerterehabiliteringsforløb<br />
på hospitalerne.<br />
med støtte fra VEluX fondEn blev det fra<br />
2006 muligt at sætte særligt fokus på efterbehandlingen<br />
af de ældre hjertepatienter ved Bispebjerg<br />
Hospital. Et ph.d.-projekt ved læge Bodil ørkild<br />
blev etableret. det overordnede formål var at undersøge<br />
betydningen af et intensiveret træningsforløb<br />
hos ældre hjertepatienter. resultaterne viste,<br />
at patienter, der lavede mindre end fire timers<br />
fysisk aktivitet om ugen, havde fire gange så høj<br />
dødelighed som de mere aktive hjertepatienter.<br />
desuden blev det påvist, at de ældre forbedrede<br />
deres fysiske arbejdskapacitet og fik bedre livskvalitet<br />
uafhængigt af, om de trænede hjemme eller<br />
på Bispebjerg Hospital.<br />
En konsekvens af projektet er, at de ældre nu trænes<br />
anderledes. I stedet for udholdenhedstræning<br />
tilbydes de ældre nu hård intervaltræning og i en<br />
længere periode. Herudover er der kommet øget<br />
fokus på, at patienterne skal henvises til de kommunale<br />
sundhedscentre, som varetager den efterfølgende<br />
vedligeholdelsestræning for at modvirke<br />
tab af de opnåede effekter.<br />
Samlet set er forskningen i hjerterehabilitering<br />
blevet kraftigt intensiveret – og altid med patienten<br />
i fokus. der er i dag 4-5 ph.d.-studerende ved<br />
Bispebjerg Hospital, og i <strong>20<strong>10</strong></strong> blev der ansat en<br />
professor inden for hjerterehabilitering.<br />
Fysisk aktivitet – en vej til kræftrehabilitering<br />
det er veldokumenteret, at en kræftdiagnose og<br />
-behandling kan medføre betydelige og langvarige<br />
fysiske og psykiske senfølger, bl.a. hjertekarsygdom,<br />
kronisk træthed, søvnbesvær og psykosociale<br />
senfølger, som knytter sig til bekymring<br />
for tilbagefald. Tilsammen kan de negative konsekvenser<br />
af sygdomsforløb bevirke et fald i fysiske<br />
aktivitetsvaner.<br />
med støtte fra VEluX fondEn blev det muligt<br />
at nytænke og afprøve interventioner, der kan bidrage<br />
til at fastholde fysisk aktivitet som en vej til<br />
øget sundhed blandt overlevere af kræftsygdom.<br />
Et postdoc-projekt med psykolog, ph.d. Julie<br />
midtgaard som ansvarlig og udgående fra rigshospitalets<br />
kræftafdelinger og universitetshospitalernes<br />
Center for omsorgsforskning blev etableret.<br />
I projektet indgik godt 200 patienter, som<br />
havde gennemgået kemoterapi-behandling for<br />
deres kræftsygdom mindst 6 måneder, før de blev<br />
tilbudt at deltage.<br />
Samlet set viser undersøgelsens resultater, at interventionen<br />
– styrke- og konditionstræning, kom-<br />
bineret med idrætspsykologisk støtte – bidrager<br />
betydeligt til en vedvarende rehabiliteringsproces.<br />
resultaterne peger på, at deltagerne opfatter vedligeholdelse<br />
af fysisk aktivitet som et synligt bevis<br />
på, at kræftsygdommen ikke overvandt dem.<br />
at fokusere på sundhedsfremme og at anvende<br />
fysisk aktivitet som intervention i kræftrehabiliteringen<br />
er et nyt forskningsområde både herhjemme<br />
og internationalt. Projektets resultater har<br />
bidraget til evidensen for den langsigtede rehabiliteringseffekt<br />
af vedvarende fysisk aktivitet hos<br />
mennesker, som har overlevet en kræftsygdom.<br />
den aktive brug af kroppen gennem fysisk træning<br />
og de resultater, der opnås, opleves som en<br />
tilbageerobring af kroppen.<br />
Projektet har givet anledning til oprettelsen af en<br />
frivillig idrætsforening for efterbehandlede kræftpatienter<br />
– den første af sin slags i danmark. Herved<br />
har projektet markeret sig med nytænkning<br />
i dansk kræftrehabilitering baseret på forskning,<br />
som overskrider sektorielle grænser.<br />
Rehabilitering af patienter med uspecifikke<br />
lænderygsmerter<br />
I løbet af et år har ca. halvdelen af den danske<br />
befolkning lænderygsmerter på et eller andet tidspunkt,<br />
og ca. 20 % har haft smerter i lænderyggen<br />
inden for de sidste 14 dage. man skønner, at<br />
72 ÅrTIET, HVor rEHaBIlITErIng Kom PÅ dagSordEnEn VEluX fondEn 73<br />
aldrIngS- og øJEnforSKnIng
lænde rygsmerter koster samfundet over <strong>10</strong> mia. kr. om året pga. udgifter til<br />
behandling, sygemelding, tabt arbejdsfortjeneste og førtidspension. Kun ca.<br />
<strong>10</strong> % af patienterne med lænderygsmerter får stillet en sikker diagnose, mens<br />
de resterende 90 % får diagnosen ’uspecifikke lænderygsmerter’.<br />
nyere forskning tyder på, at såkaldte ’modic forandringer’, som er degenerative<br />
og inflammatoriske forandringer i knoglevævet, og som kun<br />
kan ses på mr-scanninger, sandsynligvis forklarer symptomerne hos en<br />
stor del af patienterne med uspecifikke lænderygsmerter. Behandlingen er<br />
restitution og aflastning.<br />
VEluX fondEn har bevilget midler til et projekt, hvis formål er at<br />
vurdere effekten af restitution og aflastning i forhold til den ’normale’<br />
rehabilitering i form af træning. Effektmålene er patientens smerte- og<br />
funktionsniveau, sygemelding, kontakter til sundhedsvæsnet og arbejdsrelaterede<br />
forhold. resultaterne vil blive tilgængelige i slutningen af <strong>20<strong>10</strong></strong>.<br />
Projektet gennemføres under ansvar af kiropraktor rikke Krüger Jensen<br />
som led i et ph.d.-forløb ved rygcenter Syddanmark.<br />
I studiet er anvendt en ny teknologi, SmS track, til dataindsamling. Systemet<br />
sender hver uge en SmS til patienten, som så rapporterer, hvilke<br />
dage i den forløbne uge vedkommende har haft smerter og har været sygemeldt.<br />
Projektet giver et hidtil ukendt indblik i, hvordan rygproblemer<br />
udvikler sig hos hver enkelt af projektdeltagerne over et helt år. Trods<br />
dataregistrering en gang om ugen er svarprocenten over 95 % – hvilket er<br />
sjældent opnåeligt i rehabiliteringsprojekter.<br />
Blodprop i hjernen – rehabilitering for sene følgetilstande<br />
Patienter, som er ramt af blodpropsygdom (apopleksi) i<br />
hjernen, kan efter det akutte forløb opleve at få en vedvarende,<br />
kronisk nedsat muskelstyrke og gangfunktion.<br />
følgerne er begrænset evne til at udføre daglige aktiviteter<br />
i såvel hjem som arbejde. Sådanne senfølger søges nu<br />
om dage reduceret ved forskellige typer træning. men<br />
der er ikke sikker viden om, hvilken træningsform der<br />
virker bedst, eller om træningen har virkning på lang sigt.<br />
denne problemstilling er undersøgt ved Århus universitets -<br />
hos pital i et projekt under ansvar af læge, ph.d. Kaare Kristensen.<br />
Projektet blev muliggjort ved en bevilling fra VEluX fondEn.<br />
formålet med dette projekt var at sammenligne både de umiddelbare effekter<br />
og langtidseffekterne af konditionstræning og styrketræning. alle<br />
de 42 patienter, der gennemførte det 12 uger lange træningsprogram, deltog<br />
i et efterfølgende opsamlingsstudie med månedlige selvrapporteringer<br />
af fysisk aktivitet efterfulgt af en tredje undersøgelse et år efter afsluttet<br />
træning.<br />
resultaterne viste, at styrketræning forbedrer muskelstyrken og ganghastigheden<br />
hos kroniske apopleksipatienter, og forbedringerne er bevaret et<br />
år efter afsluttet træning. Konditionstræning forbedrer arbejdsevnen, men<br />
forøger ikke gangdistancen mere end styrketræning gør. alle forbedringer<br />
af arbejdskapacitet og af gangdistancen er tabt et år efter afsluttet træning.<br />
Nationalt netværk for forskeruddannelse i rehabilitering<br />
med til idégrundlaget var at etablere et netværk mellem de aktive forskningsmiljøer<br />
i rehabilitering i danmark. Hovedaktørerne skulle være de<br />
yngre forskere, som er ansvarlige for forskeruddannelsesprojekter muliggjort<br />
gennem VEluX fondEn. Virkemidlet er årlige seminarer efter<br />
model fra summerschools. Her medbringer de forskerstuderende deres<br />
projekter, fremlægger disse og bliver rådgivet af seniorforskere, lærerstaben<br />
ved summerschools. Som ansvarlig for summerschools blev med.<br />
dr. Bengt Sjölund ansat som professor i rehabilitering ved Syddansk universitet.<br />
der er hidtil afholdt fire seminarer siden 2007. Ved den første summerschool<br />
blev der som emne fokuseret på funktionsevne og ’disability’. Begge<br />
disse er centrale begreber for rehabilitering i WHos nye klassifikation,<br />
International Classification of functioning, disability and Health, ICf<br />
(2001). Ved den anden summerschool blev der igen taget udgangspunkt<br />
i ICf-klassifikationen, da den er det afgørende grundlag for at forstå det<br />
’moderne’ rehabiliteringsbegreb. Begreberne herfra blev udbygget med<br />
’impairments, activities and participation’ – og metoder til at vurdere disse.<br />
Ved de to følgende summerschools blev der fokuseret på vurdering af rehabiliteringsindsatsernes<br />
resultater, herunder forskellen mellem det dårligt<br />
definerede ’livskvalitet’ i forhold til ’life satisfaction’ og ’participation’.<br />
Et vigtigt indslag i disse kurser har været ’poster evenings’, hvor de ph.d.studerende<br />
medbringer egne ’posters’ på deres projekter, som de præsenterer<br />
og får konstruktiv feedback på. de seniorforskere, der har deltaget<br />
som vejledere og undervisere, kommer fra førende, internationale forskningsmiljøer<br />
for rehabilitering i Sverige, England, Holland og Belgien.<br />
der har været ca. 30 deltagere i hver summerschool.<br />
Både rehabilitering og kunsten<br />
er optaget af kroppens<br />
bevægelse: Udvalgte skulpturer<br />
af Edgar Degas (1834-<br />
1917) fra Glyptoteket. Foto:<br />
Ana Cecilia González<br />
74 ÅrTIET, HVor rEHaBIlITErIng Kom PÅ dagSordEnEn VEluX fondEn 75<br />
aldrIngS- og øJEnforSKnIng
udvikling af<br />
ny behandling til<br />
synsskader<br />
ved sukkersyge<br />
af ToKE BEK<br />
Toke Bek (f. 1959), cand.med. 1985, dr.med. 1993, speciallæge i øjensygdomme<br />
1994, HD i organisation 1995 og lektor i oftalmologi 1997.<br />
Siden 2000 professor i oftalmologi ved Aarhus Universitet og siden<br />
2002 tillige ledende overlæge ved øjenafdelingen, Århus Sygehus.<br />
VELUX FONDEN donerede i 2004 1.000.000 kr. årligt i fem<br />
år til finansiering af et professorat til udforskning af diabetisk<br />
øjensygdom. Synstruende skader på øjets nethinde som følge<br />
af sukkersyge er en af de hyppige årsager til svagsynethed og<br />
blindhed i den vestlige verden. Skaderne skyldes forstyrrelser<br />
i nethindens blodgennemstrømning. Forskningsprojektet har<br />
haft til formål at udforske årsagerne til ændringer i nethindens<br />
blodgennemstrømning som forudsætning for at kunne<br />
forebygge, diagnosticere og behandle synsskaden mere effektivt.<br />
Undersøgelserne har ført til opdagelsen af en mulig ny<br />
medicinsk behandling af synsskade ved sukkersyge med anvendelse<br />
af øjendråber, og disse nye behandlingsmuligheder<br />
er nu under afprøvning i kliniske forsøg.<br />
Skader på øjets nethinde som følge af sukkersyge er den hyppigste<br />
årsag til svagsynethed og blindhed blandt yngre voksne i den vestlige<br />
verden. Skaderne skyldes forstyrrelser i nethindens blodgennemstrømning.<br />
I området omkring det skarpe syn bliver den for<br />
kraftig med blødninger og væskehævelse til følge, men til gengæld<br />
bliver den reduceret i nethindens perifere områder med iltmangel<br />
til følge (fig. 1).<br />
den eksisterende behandling foregår med laserstråler, som har til<br />
formål at destruere de områder af nethinden, der er blevet beskadiget<br />
af den ændrede blodgennemstrømning. Selvom laserbehandling<br />
i de fleste tilfælde kan hindre udvikling af blindhed, så er<br />
behandlingen også forbundet med en række bivirkninger i form af<br />
synssløring, indsnævring af synsfeltet og nedsat mørkesyn. der er<br />
derfor behov for at udvikle nye og mere skånsomme behandlingsmetoder<br />
til diabetisk øjensygdom. En forudsætning for at dette<br />
mål kan nås er imidlertid, at man får kendskab til de mekanismer,<br />
som er ansvarlige for, at blodgennemstrømningen forstyrres ved<br />
sukkersyge. det aktuelle projekt har haft til formål at studere disse<br />
ukendte mekanismer, hvilket har involveret flere tiltag.<br />
På baggrund af en database med information fra mere end 40.000<br />
øjenkontroller foretaget på mere end 12.000 patienter med sukkersyge<br />
siden 1992 er det fastslået, hvordan kendte risikofaktorer<br />
som køn, alder, sygdomsvarighed, blodsukkerregulering og blodtryk<br />
samvirker for at øge risikoen for synstab. På baggrund heraf<br />
er der udviklet en matematisk model, som præcist kan beskrive,<br />
hvor langt et tidsinterval hver enkelt patient på et givet tidspunkt i<br />
sygdomsudviklingen kan vente med at gå til kontrol, så man er sikker<br />
på, at et eventuelt synstab, som er under udvikling, opdages.<br />
dette har givet en mere detaljeret viden om de faktorer, som har<br />
betydning for udvikling af diabetisk synstab. Samtidig har det givet<br />
et forsvarligt grundlag for at forlænge kontrolintervallet betydeligt,<br />
hvorved flere patienter har kunnet tilbydes at indgå i kontrolprogrammet<br />
inden for de samme ressourcer.<br />
Laboratorieforsøg<br />
Som forudsætning for at kunne forstå, hvordan nethindens blodgennemstrømning<br />
er forstyrret ved sukkersyge, er det nødvendigt<br />
at kortlægge de mekanismer, som er involveret i reguleringen af<br />
Fig. 1. Billede taget gennem øjets pupil,<br />
som viser nethinden på øjets inderside<br />
bagtil hos en person med<br />
sukkersyge. Det hvide cirkelformede<br />
område til venstre i billedet er synsnerven.<br />
Den træder ind i øjet bagfra,<br />
sammen med blodkarrene, som<br />
forsyner nethinden med blod. Der<br />
ses mange små blødninger som følge<br />
af belastninger i de mindste blodkar,<br />
fordi de større blodkar ikke er tilstrækkeligt<br />
kontraherede og lukker<br />
for meget blod igennem.<br />
76 udVIKlIng af ny BEHandlIng TIl SynSSKadEr VEd SuKKErSygE VEluX fondEn 77<br />
aldrIngS- og øJEnforSKnIng
Foto: Stock.xchng<br />
Fig. 2. Undersøgelse af kontraktionsevnen<br />
i et blodkar fra nethinden<br />
opspændt i tynde wirer i en såkaldt<br />
myograf. Blodkarrets diameter er ca.<br />
1/5 mm, og længden er ca. 2 mm. Når<br />
karret påvirkes af stoffer, der ændrer<br />
dets kontraktion, vil trækket i wirerne<br />
ændres. Det registreres af en trykmåler,<br />
som er forbundet til wirerne<br />
på den ene side af karret.<br />
nethindens blodgennemstrømning under normale forhold. Til<br />
dette formål er det nødvendigt at studere, hvordan organismen<br />
tilpasser diameteren af de blodkar, som regulerer blodforsyningen<br />
til øjet. dertil er der på øjenafdelingen, Århus Sygehus, opbygget<br />
et karfysiologisk laboratorium til studier af, hvordan diameter<br />
og muskelkraft reguleres i nethindens arterioler under normale<br />
forhold.<br />
undersøgelserne foregår på væv fra grise, hvor reguleringen af<br />
blodkarrenes sammentrækning har vist sig at have store ligheder<br />
med reguleringen hos mennesket. Vævet hentes hver morgen fra<br />
danish Crowns slagteri i Horsens og transporteres i køleboks til<br />
laboratoriet, hvor undersøgelserne starter inden for 1 time fra<br />
udtagningen. Placeringen af et stort svineslagteri i nærheden af<br />
aarhus universitet har således haft en positiv effekt på forskning,<br />
som anvender væv fra grise i almindelighed, og på øjenforskning i<br />
særdeleshed (fig. 2).<br />
undersøgelserne har fokuseret på forskellige former for regulering<br />
af arteriolediameteren, fx de automatiske tilpasninger, som<br />
sker, når blodtrykket svinger, eller når der sker ændringer i nethindens<br />
stofskifteaktivitet. disse undersøgelser har identificeret en<br />
række signalstoffer, som er medvirkende til at regulere nethindens<br />
blodgennemstrømning under normale forhold, og dette har ført<br />
en række spændende opdagelser med sig. fx har undersøgelserne<br />
kunnet påvise nogle hidtil ukendte cellestrukturer i arteriolernes<br />
vægge, som indgår i reguleringen af disses diameter. det er blevet<br />
kortlagt, hvilke stoffer der er involveret, når en ændring i nethindens<br />
stofskifte (fx ved lyspåvirkning) fører til en forøgelse af<br />
blodgennemstrømningen, så de øgede krav til stofskiftet kan honoreres.<br />
En række af disse signalstoffer er det ikke muligt at anvende i<br />
kliniske behandlingsforsøg, enten fordi de også påvirker organismens<br />
normale funktioner, eller fordi de er direkte toksiske. der er<br />
imidler tid identificeret stoffer, som i forvejen kendes til behand-<br />
ling af andre sygdomme i kroppen, men også stoffer, som er godkendt<br />
til brug som øjendråber ved andre øjensygdomme. dette<br />
har givet gode fingerpeg om, at disse stoffer også vil kunne bringes<br />
i anvendelse ved behandling af diabetisk øjensygdom.<br />
Kliniske forsøg<br />
for at kunne overføre resultaterne fra disse laboratorieundersøgelser<br />
til kliniske forsøg er der opbygget en klinisk forskningsenhed<br />
og etableret metoder til at studere diameterændringer i nethindens<br />
modstandskar på mennesker. der anvendes et apparatur<br />
(’retinal Vessel analyzer’), som gør det muligt at foretage videooptagelser<br />
af nethinden hos normale personer og personer med<br />
sygdomme i øjets nethinde (fig. 3). derefter kan man analysere<br />
ændringer i arteriolernes diameter under en kontrolleret forøgelse<br />
af blodtrykket (trykautoregulation), under stimulation med blinkende<br />
lys (metabolisk autoregulation). Endvidere anvendes der<br />
apparatur til at måle nethindens iltningsgrad (oxymetri).<br />
med disse metoder er der foretaget forsøg, som viser, at man ved<br />
behandling med en bestemt type øjendråber, der i forvejen anvendes<br />
til behandling af grøn stær, kan påvirke blodkar, som er<br />
udvidede ved sukkersyge. Ved at få disse blodkar til at trække sig<br />
sammen kan den unormalt forøgede blodgennemstrømning reduceres,<br />
mens behandlingen ikke ændrer på blodkarrene hos<br />
normale personer.<br />
dette åbner nye veje for behandling af skader på<br />
nethinden, og der er derfor indledt egentlige behandlingsforsøg<br />
hos patienter med patologisk<br />
udvidelse af blodkarrene. det er håbet, at<br />
resultaterne af disse undersøgelser inden<br />
for en overskuelig tid vil kunne bidrage<br />
til at mindske risikoen for synsskade<br />
ved sukkersyge, såvel som ved andre<br />
sygdomme i øjets nethinde, hvor<br />
forstyrrelser i blodgennemstrømningen<br />
er involveret i sygdomsudviklingen.<br />
Fig. 3. Enkeltbillede fra en videooptagelse<br />
af nethindens blodkar. Der er<br />
indlagt et ruderformet måleområde<br />
hen over en stor arteriole. I løbet af<br />
videooptagelsen beregner et computerprogram<br />
kontinuerligt ændringen<br />
i kontrast mellem blodkarret og omgivelserne<br />
inden for måleområdet,<br />
hvilket definerer karrets diameter.<br />
78 udVIKlIng af ny BEHandlIng TIl SynSSKadEr VEd SuKKErSygE VEluX fondEn 79<br />
aldrIngS- og øJEnforSKnIng
#dinhistorie<br />
i rundetaarn<br />
af JESPEr Vang HanSEn<br />
Jesper Vang Hansen (f. 1952)<br />
er direktør for Rundetaarn,<br />
som siden 1987 har kunnet<br />
præsentere 8-9 udstillinger om<br />
året. Direktørens deltagelse<br />
i planlægningen af udstillingerne<br />
varierer, men netop<br />
i projektet ’#dinhistorie’ har<br />
hans engagement været omfattende.<br />
Han har nemlig selv<br />
været en ivrig slægtsforsker, fra<br />
han var ganske ung.<br />
VELUX FONDEN donerede i <strong>20<strong>10</strong></strong> 300.000<br />
kr. til projektet ’#dinhistorie’ i anerkendelse af<br />
en gruppe medvirkende ældre og deres aktive<br />
indsats i en høj alder. Med de ældres deltagelse<br />
i projektet var det fondsbestyrelsens håb, at<br />
deres indsats i projektet på længere sigt ville<br />
fremme andre ældres interesse for slægtsforskning.<br />
Projektet bestod af tre dele: en udstilling, der i<br />
professionel form kunne interessere og anspore,<br />
en workshop, hvor publikum kunne prøve, opleve<br />
og lære, og en foredragsrække, hvor publikum kunne<br />
høre, hvilke fantastiske historier der kan graves<br />
frem af de historiske kilder. 60 frivillige hjælpere<br />
bemandede workshoppen og stod til rådighed for<br />
publikum i udstillingsperioden fra 28/8 til 3/<strong>10</strong><br />
<strong>20<strong>10</strong></strong>.<br />
Initiativtagerne til projektet var de tre landsdækkende<br />
genealogiske foreninger: Samfundet for<br />
dansk genealogi og Personalhistorie, Sammen-<br />
slutningen af Slægtshistoriske foreninger og dISdanmark<br />
– databehandling i Slægtsforskning. En<br />
repræsentant fra hver af de tre foreninger og rundetaarns<br />
direktør udgjorde styregruppen. Projektet<br />
ansatte en kurator og en arkitekt, og der blev<br />
nedsat to arbejdsgrupper med ulønnede medlemmer,<br />
alle garvede slægtsforskere, heriblandt<br />
de seks ældre personer, der som idégruppe søgte<br />
VEluX fondEn om støtte til projektet.<br />
Baggrund og formål<br />
BBC’s succes med udsendelserne ”Who do you<br />
Think you are” er betegnende for den stigende<br />
interesse for slægtsforskning, der også kan mærkes<br />
i danmark. mulighederne for at fordybe sig<br />
i sin egen slægts historie er i det sidste årti blevet<br />
markant lettere via internettet. ’#dinhistorie’s<br />
formål var at anspore andre til at gå i gang med<br />
genealogien. En udstilling skulle inspirere, og en<br />
workshop med engagerede hjælpere skulle vejlede<br />
publikum.<br />
Nete Balslev Wingender viser et portræt af sin tip-tiptip-tip-oldefar<br />
Jens Balslev. Maleriet var udstillingens<br />
ældste genstand. Foto: Jesper Vang Hansen<br />
80 #dInHISTorIE VEluX fondEn 81<br />
ældrEaKTIVITETEr
Brandbæger fra 1783, som er<br />
gået i arv gennem syv generationer.<br />
Den første ejer var<br />
præst, som lånte det ud til<br />
brandlidte og derved garanterede,<br />
at de var ærlige folk,<br />
som var i nød. Foto: Jesper<br />
Vang Hansen<br />
Målgruppe<br />
Projektets målgruppe var ikke aldersmæssigt begrænset. mange slægtsforskere<br />
er begyndt i en ung alder og har, når tiden og muligheden er der,<br />
kunnet intensivere arbejdet og derved skabe sig et engageret liv. Slægtsforskningen<br />
er en udviklende og kompetencegivende aktivitet, som inkluderer<br />
færdigheder, der er vigtige i dag: brug af computer, kommunikation<br />
via sociale medier som facebook, formidling via hjemmesider og meget<br />
mere.<br />
Projektudvikling og metode<br />
En udstilling kræver objekter, der iscenesættes og ansporer ens egen fantasi<br />
og eftertanke. Efter fælles brainstorming valgtes 1700-tallet som periode,<br />
dels fordi de fleste slægtsforskere støder på problemer med at komme længere<br />
tilbage end det, dels fordi perioden er vigtig for danmarks udvikling<br />
mod det moderne samfund, vi kender i dag. udstillingen skulle fortælle<br />
den gode historie relateret til en genstand, der kunne præsenteres på udstillingen.<br />
Kravet til historien og genstanden var, at den skulle have været<br />
i familiens eje siden 1700-tallet og have betydning for familiens historie.<br />
Via de tre foreningers 7-8.000 medlemmer efterlystes den gode historie.<br />
Til formålet oprettedes en hjemmeside og en facebook-gruppe. flere dagblade<br />
bragte efterlysningen. alle kunne henvende sig til projektets kurator.<br />
I løbet af foråret kom både fantastiske og utrolige historier, der sammen<br />
med en genstand kunne danne grundlaget for en interessant udstilling.<br />
Publikum var med til at skabe udstillingen.<br />
Resultat<br />
Projektets arkitekt formåede at præsentere genstandene i<br />
en kontekst, der netop overraskede og fortalte historie.<br />
Kurator præsenterede historien i en kort og præcis form<br />
efter en metode, der er udviklet til udstillingstekster, som<br />
jo læses stående og ikke i hjemmets lænestol.<br />
33 genstande og historier blev præsenteret på udstillingen<br />
og illustrerede personers historie, høj som lav, i og uden<br />
for danmark. genstandene har ligget i familiens gemmer<br />
siden 1700-tallet og på den måde overlevet og bidraget til<br />
familiehistorien.<br />
En forfader blev malet som otteårig efter en mirakuløs<br />
redning fra druknedøden – og maleriet var med på udstillingen.<br />
En tiptiptipoldefar var kopist og har efterladt en bibel,<br />
hvor han i 1767 minutiøst har repareret de ødelagte sider,<br />
så kun en nøje undersøgelse kan afsløre, hvad der er håndskrift,<br />
og hvad der er trykt.<br />
fra en efterkommer af en skoleholder på djurs blev der<br />
indsendt et såkaldt kridthus og en håndskreven afskrift af<br />
Søren matthiesens regnebog. Skoleholderen blev brugt<br />
som vitterlighedsvidne ved salg af en gård. Både skoleholderen<br />
og bonden, der købte gården, er forfædre til historiens<br />
donator.<br />
En landmand fandt under pløjningen en brændevinshat af<br />
kobber. den havde ligget i slægtsgårdens jord, siden den<br />
blev gravet ned af en af hans forfædre i 1783. Herredsfogeden<br />
havde iværksat klapjagt på bøndernes brændevinspander<br />
for at komme det omsiggribende drikkeri til livs og<br />
for at håndhæve købstædernes monopol på fremstillingen<br />
af brændevin. nu er den en del af familiehistorien og danmarkshistorien.<br />
Projektet har været en succes. udviklingsfasen involverede<br />
en række garvede slægtsforskere, der sammen skabte udstillingen<br />
og senere med råd og vejledning har inspireret<br />
publikum til at kaste sig ud i deres egen families historie.<br />
Den mindste udstillede genstand var en<br />
portræt medaljon forestillende sognepræst i<br />
Kerteminde Nicolaj Seidelin Bøgh, hvis efterkommer<br />
har adskillige håndskrifter og bøger<br />
fra ham. Foto: Jesper Vang Hansen<br />
Navneklud. Årstallet 1785 indikerer, ifølge<br />
familiens historie, konfirmationsåret. Unge<br />
piger skulle både lære at læse og brodere.<br />
Foto: Jesper Vang Hansen<br />
82 #dInHISTorIE VEluX fondEn 83<br />
ældrEaKTIVITETEr
Historien<br />
om en uniform<br />
af Knud mICHElSEn<br />
Knud Michelsen (f. 1926), cand.jur., advokat, konsulent i Danmarks Radio, ekspeditionssekretær<br />
i Undervisningsministeriet, krovært i Midtsjælland, turistfører, nattevægter fra Fr. VI’s tid.<br />
VELUX FONDEN bevilgede i 2009 5.000 kr.<br />
til anskaffelse af en ny vægteruniform.<br />
Københavns sidste vægterkorps blev nedlagt i 1863.<br />
men i 1996 genopstod det som et én-mandskorps<br />
ved navn arne W. Petersen. Iført korrekt<br />
vægteruniform med hjelm, bælte,<br />
lygte og ’morgenstjerne’ førte<br />
han sit publikum rundt<br />
i det gamle København<br />
og fortalte om huse,<br />
gader og om mennesker,<br />
bl.a. om<br />
vægterne selv. I år<br />
2000 appellerede<br />
han i en fjernsynsudsendelse<br />
til, at nogen<br />
ville melde sig<br />
til ’korpset’, da<br />
han havde problemer<br />
med sin<br />
stemme. min<br />
kone formodede, at jeg kunne være tosset nok<br />
til at melde mig. og som altid fik hun ret. I to år<br />
delte jeg så med arne Petersen job, uniform og et<br />
lille personaleskab i restaurant Skildpadden på gråbrødretorv.<br />
Så trak arne sig tilbage, samtidig med<br />
at min søn michael blev ny vægter. Til ham blev der<br />
skaffet en uniform fra Søværnets overskudslager.<br />
Jeg benyttede min kontakt med mastodonterne til<br />
fra deres kostumebeholdning at erhverve en gammel,<br />
sort uniformskappe, som min kone forvandlede<br />
til en overbevisende vægterdragt.<br />
Efter 8 års flittig brug var den imidlertid slidt op til<br />
en gang laser og pjalter.<br />
Takket være en deltager i en af mine byvandringer<br />
blev jeg opmærksom på, at der i Haderslev eksisterede<br />
en virksomhed ’Historicum’, der havde specialiseret<br />
sig i gamle, historisk korrekte kostumer. Jeg<br />
indhentede et særdeles rimeligt tilbud på 5.000 kr.,<br />
som VEluX fondEn venligst bevilgede mig.<br />
nu hænger den i et rart lokale, som Tholstrup-restauranterne<br />
på gråbrødretorv har stillet til rådighed.<br />
og jeg promenerer den stolt, hver gang jeg<br />
giver en bytur som ’den gamle nattevægter’.<br />
’Den Gamle Nattevægter’ på vej til sin fem kvarter lange byvandring<br />
omkring Amagertorv og Gammel Strand. Foto: Michael Michelsen<br />
computere<br />
nye<br />
i romdrup-Klarup<br />
aktivitetscenter<br />
af JEnS damSgaard<br />
Jens Damsgaard (f. 1940), uddeler i Klarup gennem<br />
23 år, medlem af Centerrådet i Romdrup-<br />
Klarup Aktivitetscenter, frivillig underviser i edb<br />
for pensionister og efterlønsmodtagere.<br />
Centerrådet i Klarup modtog i 2008 en bevilling<br />
fra VELUX FONDEN på 30.000 kr. til<br />
anskaffelse af computere til brug for undervisning<br />
af pensionister.<br />
allerede inden bevillingen havde vi i et par år<br />
gennemført lidt undervisning på nogle brugte<br />
computere, og vi kunne mærke, at interessen var<br />
stor. med bevillingen og de nye computere kunne<br />
vi udvide aktiviteten og har haft stor succes. nu<br />
underviser vi flere end 50 pensionister og efterlønsmodtagere<br />
i edb, internet, e-mail og fotolære<br />
hver uge.<br />
Endvidere bruges computerne til slægtsforskning.<br />
Her er der over 20 personer, der deltager. Vi er<br />
fem frivillige undervisere, der har undervisning<br />
otte måneder om året. Vi håber, at interessen<br />
fortsat vil være stor. næste sæson er allerede fuldt<br />
booket op!<br />
Der arbejdes flittigt med undervisning og edb-opgaver.<br />
Foto: Jens Damsgaard<br />
84 HISTorIEn om En unIform VEluX fondEn 85<br />
ældrEaKTIVITETEr
fra pionerånd til<br />
af ulrIK larSEn og mICHaEl SøVSø<br />
Ulrik Larsen (f. 1970), oprindeligt bankuddannet.<br />
Eliteseriespiller 1987-1998 og på det danske<br />
ishockeylandshold 1990-1995. I dag ansat som chefkonsulent<br />
hos Danmarks Ishockey Union.<br />
I anerkendelse af en række ældres aktive bidrag<br />
bevilgede VELUX FONDEN i 2009 50.000<br />
kr. til udgivelse af bogen ”Fra pionerånd til<br />
verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i<br />
60 år”, skrevet af Michael Søvsø.<br />
Tilbage i 1949 deltog danmark for første gang<br />
nogensinde ved Vm i ishockey. dengang styrkede<br />
spillerne sig med en grøn Tuborg og svinekoteletter<br />
på den færge over øresund, der fragtede<br />
dem det første stykke vej mod den endelige destination,<br />
Stockholm.<br />
den danske Vm-deltagelse var kuriøs. nederlaget<br />
forhindrede dog ikke de entusiastiske danske<br />
ishockeyspillere i at stifte dansk Ishockey union<br />
(senere danmarks Ishockey union), og i dag er<br />
dansk ishockey respekteret og velset over det meste<br />
af verden.<br />
I november 2009 fejrede dIu 60-års jubilæum<br />
Helge “Helle” Lund Christiansen samlede gennem<br />
70 år materiale fra dansk ishockeysports historie,<br />
som læserne af jubilæumsbogen nu får glæde af.<br />
verdensklasse<br />
Michael Søvsø (f. 1976), uddannet journalist 2002.<br />
Siden 2007 freelancejournalist og redaktør for den<br />
officielle portal for den bedste danske ishockeyrække,<br />
www.al-bankligaen.dk.<br />
med bogen ”fra pionerånd til verdensklasse”, der<br />
fortæller om sportens lange og farverige historie.<br />
Bogen er blandt andet baseret på enorme mængder<br />
udklip, som gennem et helt liv er blevet samlet<br />
af pioneren fra Silkeborg, Helge lund Christiansen,<br />
der desværre døde i begyndelsen af <strong>20<strong>10</strong></strong>,<br />
<strong>10</strong>0 år gammel.<br />
I bogens tilblivelse har også medvirket en række<br />
andre personligheder med en stor fortid i sporten.<br />
Blandt andre KSf-spilleren og landsholdslegenden<br />
guddi Høybye, den mangeårige dIuformand<br />
Ejvind olesen, B.T.-journalisten Peter<br />
fredberg, der har dækket ishockey i over 40 år,<br />
og mr. Ishockey fra Esbjerg, Keld Bjerrum, der<br />
både som aktiv på og uden for banen har spillet en<br />
kæmpe rolle for sporten i det vestjyske.<br />
dansk ishockeys 60-årige historie fortælles på<br />
368 billedrige sider, og bogen kan købes ved<br />
henvendelse til danmarks Ishockey union.<br />
lad svalerne<br />
f lyve højt<br />
af aagE BErnHard JEnSEn<br />
Aage Bernhard Jensen (f. 1927), uddannet gartner<br />
i 1947. Soldat i Vordingborg 1948-49. Videreuddannelse<br />
på Beder Gartnerskole 1949-50. Arbejdede i<br />
England 1950-51 og i USA 1951-53. Etablerede eget<br />
anlægsgartnerfirma i Kalundborg i 1954.<br />
VELUX FONDEN bevilgede i 2009 20.000 kr.<br />
til udgivelse af bogen ”Lad svalerne flyve højt”.<br />
Jeg har skrevet bogen, for at mine børn og børnebørn<br />
skal vide, hvordan verden så ud, da deres far og<br />
bedstefar var barn og ung, på godt og ondt. og jeg<br />
har en drøm om, at det også har interesse for andre<br />
at læse lidt mere om dengang – om hvordan ’almindelige’<br />
menneskers hverdag var, og hvor mange ’ual-<br />
mindelige’ hverdagshelte der faktisk var og stadig er,<br />
men aldrig bliver skrevet noget som helst om.<br />
min bog handler om tiden før og under besættelsen,<br />
om at realisere drømmen og rejse ud i verden efter<br />
2. verdenskrig og om min tid i England og uSa<br />
i 1950’erne. om krigens dominans og de mange<br />
krigsskæbner. om kærligheden, bristede drømme<br />
og nye muligheder.<br />
Selv savner jeg viden om, hvordan mine forældre levede,<br />
og om de drømte om noget bedre. det var<br />
kun små brudstykker, der sivede ud.<br />
Jeg forsøger at fortælle noget om hverdagslivet<br />
blandt helt almindelige mennesker i England og<br />
blandt gæstfrie og åbne amerikanere, der alle havde<br />
noget at undvære – der aldrig låste deres døre, og<br />
hvor jeg følte mig som én af dem.<br />
Sidst men ikke mindst: Jeg har altid elsket at skrive,<br />
helt tilbage fra dengang jeg som ganske ung flyttede<br />
hjemmefra og skrev lange breve fra nær og fjern<br />
hjem til min mor og tvillingbror.<br />
Jeg påskønner meget, at VEluX fondEn på<br />
denne måde baner vejen og gør det muligt for mig<br />
at fortælle min historie.<br />
Bogens forside er tegnet af kunstneren Annie Westberg (f. 1939).<br />
86 fra PIonErÅnd TIl VErdEnSKlaSSE VEluX fondEn 87<br />
ældrEaKTIVITETEr
masser af liv<br />
i en<br />
gammel<br />
institution<br />
af flEmmIng CHrISTEnSEn<br />
Flemming Christensen (f. 1950), cand.theol. 1977.<br />
Præst i Nørremarks og Hornstrup sogne frem til april<br />
2006. Borgmester i Vejle Kommune for SF fra 1993<br />
til 2005. Siden 2006 administrerende direktør på<br />
Filadelfia, der er en selvejende institution med ca.<br />
850 ansatte inden for sundheds-, social- og undervisningsområdet.<br />
Både VILLUM FONDEN og VELUX FON-<br />
DEN har gennem årene støttet projekter på<br />
Epilepsihospitalet i Dianalund på Midtsjælland.<br />
Senest har VILLUM FONDEN i 2009<br />
bevilget 12.000.000 kr. til en ny voksenafdeling<br />
på Epilepsihospitalet. Hermed var fonden<br />
medvirkende til, at et projekt, som gennem flere<br />
år havde været i støbeskeen, kunne igangsættes:<br />
Filadelfia i 1906. Epilepsihospitalet har en mere<br />
end <strong>10</strong>0 år lang historie. Den tog sin begyndelse,<br />
da den lokale landsbylæge Adolf Sell i slutningen<br />
af 1800-tallet tog initiativ til at stifte Kolonien Filadelfia.<br />
Hans mål var at pleje mennesker med<br />
epilepsi og psykisk sygdom på en værdig og kærlig<br />
måde, der betragtede patienterne som hele<br />
mennesker. Foto: Ukendt<br />
byggeriet af landets første CO -neutrale hospi-<br />
2<br />
talsafdeling. Første spadestik blev taget i august<br />
2009, og byggeriet har sidenhen taget form for<br />
øjnene af både medarbejdere og patienter. Det<br />
bliver derfor en stor dag, når Epilepsihospitalet<br />
i begyndelsen af februar 2011 kan tage sin nye<br />
bygning i brug. Den nye afdeling skal dels erstatte<br />
to voksenafdelinger, der i øjeblikket har<br />
til huse i næsten <strong>10</strong>0 år gamle udslidte bygninger,<br />
dels danne ramme om et i dansk sammenhæng<br />
helt nyt tilbud om psykoterapi. Dermed<br />
får Epilepsihospitalet endnu bedre mulighed<br />
for at fastholde sin position som det førende<br />
danske epilepsicenter, der i tillæg til sit unikke<br />
behandlingstilbud får mere tidssvarende rammer<br />
og behandlingsudstyr.<br />
Hvad er epilepsi?<br />
Epilepsi er en samling af sygdomme med gentagne, spontane<br />
epileptiske anfald. Årsagerne til anfaldene kan være strukturelle<br />
forandringer i hjernen, fx efter hovedtraume, blodprop, hjerneblødning<br />
eller misdannelse. men hos mange epilepsipatienter er<br />
hjernen strukturelt normal, og epilepsien er en funktionsforstyrrelse,<br />
der fx kan skyldes genetisk betingede forandringer i hjernens<br />
kemiske og elektriske signalsystemer. I hele den vestlige verden<br />
har knapt 1 % af befolkningen epilepsi, og i danmark er der ca.<br />
50.000 personer med epilepsi.<br />
Filadelfias historie<br />
filadelfia – eller Kolonien filadelfia, som den hed i 1<strong>10</strong> år – ligger<br />
smukt i det vestsjællandske landskab nær Sorø. det er en institution<br />
med en historie, der er præget af både enkeltpersoners og<br />
gruppers store engagement og vilje til at hjælpe udsatte patienter.<br />
Tilbage i 1880’erne begyndte adolf Sell, den lokale landsbylæge i<br />
Tersløse, at interessere sig for to patientgrupper, som var oversete<br />
i datidens sundhedsvæsen. det var dels mennesker med epilepsi,<br />
der som oftest havde ganske svære livsbetingelser, dels var det<br />
gruppen, der led af psykiske sygdomme. Sells interesse var viden-<br />
Epilepsihospitalets voksne patienter<br />
er i dag fordelt i to gamle bygninger,<br />
men vil i fremtiden blive samlet i den<br />
illustrerede nye voksenafdeling med<br />
tidssvarende faciliteter for både patienter<br />
og personale. Den nye bygning<br />
på 4.200 m 2 vil bl.a. komme til at<br />
rumme 36 patientværelser med eget<br />
bad og toilet. Illustration: Arkitektfirmaet<br />
HS Rådgivning AS, Slagelse<br />
88 maSSEr af lIV I En gammEl InSTITuTIon VIllum fondEn og VEluX fondEn 89<br />
SoCIalE oPgaVEr
skabelig baseret, men han havde samtidig svært<br />
ved at acceptere, at samfundets eneste tilbud til<br />
disse mennesker som oftest var anbringelse på fattiggården.<br />
det spillede afgjort også ind, at Sell var et meget<br />
religiøst menneske, der var drevet af, at det var<br />
hans kristne pligt at hjælpe oversete patientgrupper.<br />
Som det meget entreprenante menneske, han<br />
var, tog han i begyndelsen af 1890’erne på to<br />
studierejser til henholdsvis Skotland og Bielefeld<br />
i Tyskland. I Skotland var det især selvfølgeligheden<br />
omkring en stor frivillig, ulønnet indsats,<br />
der inspirerede, mens han i Bielefeld besøgte en<br />
institution, der var stiftet af den evangeliske kirke<br />
netop for at hjælpe de mennesker, som også Sell<br />
havde fokus på.<br />
I Bielefeld oplevede Sell, hvordan et behandlingshjem<br />
kunne organiseres med søstre (evangeliske<br />
nonner) og diakoner som det bærende personale.<br />
Stedet var opbygget omkring ikke institutionsagtige<br />
’småhuse’ med 20-30 beboere, hvor der<br />
kunne skabes en tilværelse, der lå ganske tæt på<br />
en families, og hvor patienterne oftest levede hele<br />
deres liv. Praktisk dagligt arbejde – det, vi i dag<br />
kalder en beskyttet arbejdsplads – var også en selvfølgelighed,<br />
og man var i størst muligt omfang<br />
selvforsynende.<br />
Sell var et meget handlekraftigt menneske, og han<br />
havde allerede købt en del jord op, så med inspiration<br />
fra ikke mindst Bielefeld blev der i samarbejde<br />
med en kreds af mennesker, der bakkede op<br />
om ideen, etableret et sted, hvor man kunne tage<br />
hånd om mennesker med epilepsi og psykisk sygdom<br />
og give dem et værdigt liv.<br />
I 1897 stiftedes således Kolonien (en samling af<br />
’småhuse’) filadelfia. filadelfia betyder broderkærlighed,<br />
og navnet harmonerede fuldstændigt<br />
med Sells hovedsynspunkt om, at de syge skulle<br />
plejes med kærlighed, og at patienterne skulle ses<br />
og hjælpes som hele mennesker. På det tidspunkt<br />
har det været et ganske anderledes og bemærkelsesværdigt<br />
synspunkt, og interessant er det, at<br />
ideen med de små bofællesskaber først for alvor<br />
slog igennem i danmark over 80 år senere, nemlig<br />
omkring 1980.<br />
I perioden fra 1897 til 1921, hvor Sell døde, blev<br />
der bygget mindst et hus om året finansieret ved<br />
indsamlinger. antallet af patienter voksede til 550<br />
og over de næste 25 år til ca. 1.000. En stor institution<br />
var dermed skabt – en institution, der gennem<br />
årene mere og mere blev et hospital.<br />
Udfordringer og udvikling<br />
Kommunalreformen i 1970 og ikke mindst Særforsorgens udlægning<br />
i 1980 betød en voldsom udfordring for Kolonien filadelfia,<br />
og det endte med, at Psykiatrihospitalet måtte overføres til Vestsjællands<br />
amt i 1985. det var et stort tab for institutionen, men –<br />
som det ofte ses i forbindelse med tab – betød det også en fornyet<br />
kampgejst, der medførte en betydelig og nødvendig udvikling på<br />
Epilepsihospitalet.<br />
I begyndelsen af 1990’erne vandt Epilepsihospitalet to afgørende<br />
sejre, idet det blev det nationale epilepsicenter, og patienter fik<br />
’frit valg’ til at vælge Epilepsihospitalet. Som led i bestræbelserne<br />
på at leve op til titlen danmarks Epilepsicenter har der været en<br />
omfattende faglig udvikling, der bl.a. omfatter en række nye specialer<br />
og satsning på forskning. anerkendelsen udmøntede sig i<br />
februar <strong>20<strong>10</strong></strong> i Sundhedsstyrelsens specialeudmelding, der betød<br />
en erkendelse af, at epilepsibehandlingen på Epilepsihospitalet er<br />
på internationalt niveau.<br />
Primært er Epilepsihospitalet behandlingssted for de ca. <strong>10</strong> % vanskeligst<br />
behandlelige patienter, hvoraf mange har dobbeltdiagnoser.<br />
nogle institutioner overlever sig selv, mens andre formår at<br />
følge med tiden og bibeholde en plads i den danske sundhedsstrategi.<br />
meget er forandret på filadelfia igennem de seneste over <strong>10</strong>0<br />
år, men der er stadigvæk plads til og behov for Epilepsihospitalet.<br />
Til dagens udfordringer hører bl.a., at der til meget specialiseret<br />
behandling også kræves det bedste, mest moderne udstyr og gode<br />
tidssvarende bygningsmæssige rammer. Her har Epilepsihospita-<br />
Den nye voksenafdeling vil blive landets<br />
første bæredygtige hospitalsafdeling.<br />
Bl.a. vil el-produktionen ske<br />
gennem et af landets største solcelleanlæg,<br />
der vil blive installeret på<br />
bygningens tag og facader. Illustration:<br />
Arkitektfirmaet HS Rådgivning<br />
AS, Slagelse<br />
90 maSSEr af lIV I En gammEl InSTITuTIon VIllum fondEn og VEluX fondEn 91<br />
SoCIalE oPgaVEr
Den nye voksenafdeling er i skrivende stund ved at blive opført. Foto: Povl Lund Nielsen, Filadelfia Byggeriet vil blive taget i brug i 2011. Foto: Povl Lund Nielsen, Filadelfia<br />
let som selvejende institution haft et betydeligt<br />
bygningsmæssigt efterslæb. det er vi dog nu ved<br />
at indhente, og ikke mindst donationer fra VIllum<br />
fondEn har været helt afgørende.<br />
I 1997 bevægede filadelfia sig ind på et nyt felt<br />
inden for neurologien – nemlig rehabilitering af<br />
mennesker med alvorlige hjerneskader. Socialministeriet<br />
havde erkendt, at danmark haltede bagefter<br />
og havde brug for en handlingsplan. rehabilitering<br />
skulle derfor prioriteres højere.<br />
filadelfia søgte igangsætningsmidler og fik dem,<br />
og da der var flere fine, gamle huse, der ikke rigtig<br />
længere var i brug, blev et projekt med om- og<br />
tilbygning planlagt. uden 11 mio. kr. fra VEluX<br />
fondEn havde igangsætningen af hjerneskadecenteret<br />
slet ikke været mulig.<br />
Epilepsihospitalets børneafdeling fra 1955 stod<br />
i begyndelsen af århundredet over for en omfattende<br />
renovering, hvis vi skulle kunne tilbyde tidssvarende<br />
faciliteter til børnene og deres forældre.<br />
Projektet blev gennemført i 2002 – igen med vel-<br />
villig støtte fra VEluX fondEn med 8 mio. kr.<br />
I 2004 gik VEluX fondEns bevilling på 8 mio.<br />
kr. specifikt til en helt ny epilepsimonitoreringsenhed<br />
(Emu) til Epilepsihospitalets nybyggede neurofysiologiske<br />
afdeling. den ny afdeling blev indviet<br />
i november 2005, og Emuen har i høj grad<br />
medvirket til at forbedre undersøgelsen af svære<br />
epilepsipatienter. den nye neurofysiologiske afdeling<br />
danner også rammen om søvnklinikken, som<br />
har stigende aktivitet på et felt, hvor der er lange<br />
ventetider i den offentlige hospitalssektor, og hvor<br />
filadelfia har udviklet et fagligt godt tilbud, der har<br />
stor søgning.<br />
En ny voksenafdeling<br />
med to bygninger til voksne patienter, der begge<br />
er ca. <strong>10</strong>0 år gamle, var tiden kommet til at tænke<br />
helt nyt. for det er ikke nok at være førende behandlingsmæssigt,<br />
det er også nødvendigt at have<br />
tidssvarende faciliteter for patienter og personale!<br />
derfor indledte Epilepsihospitalet filadelfia i slut-<br />
ningen af 2007 en ansøgningsrunde til fonde, da<br />
institutionen fortsat må skaffe penge til nybyggeri<br />
via private gaver.<br />
den nye voksenafdeling er med sine ca. 4.200 m2 og en pris på ca. 80 mio. kr. hospitalets største byggeri<br />
i en meget lang årrække. VIllum fondEn<br />
bevilgede lykkeligvis 12 mio. kr. og har samtidig<br />
deltaget meget aktivt i bestræbelserne på, at afdelingen<br />
skulle blive landets første bæredygtige<br />
hospitalsafdeling. El-produktionen sker via et af<br />
landets største solcelleanlæg installeret på tag og<br />
facader, mens biobrændsel skal sørge for varmeforsyningen.<br />
med den nye voksenafdeling bliver det i én tidssvarende<br />
bygning muligt at samle flere af hospitalets<br />
tilbud. Til disse hører et helt nyt tilbud om psykoterapi,<br />
der etableres efter tysk forbillede og indebærer<br />
samtaleterapi til epilepsipatienter, der også har<br />
psykologiske problemer og psykiske lidelser. målgruppen<br />
omfatter også de ca. 20 % af henviste patienter,<br />
der efter nærmere undersøgelser viser sig at<br />
have psykogene non-epileptiske anfald, dvs. anfald,<br />
der ikke skyldes epilepsi. Patienter, der ofte – før de<br />
kom til Epilepsihospitalet – har været fejlbehandlet<br />
og fejlmedicineret i årevis.<br />
I den nye bygning bliver der 36 patientværelser<br />
med eget bad og toilet, hvilket i sig selv er et kæmpe<br />
fremskridt, samt et søvnlaboratorium med det<br />
nyeste inden for måleudstyr og på 1. salen et nyt<br />
ambulatorium. ud over det bæredygtige element<br />
er der naturligvis tænkt på fornuftige arbejdsgange<br />
i det nye byggeri. allerede på et tidligt tidspunkt<br />
blev de mennesker, der i fremtiden skal arbejde i<br />
bygningen, inddraget. En arbejdsgruppe bestående<br />
af repræsentanter fra de forskellige faggrupper<br />
har således brugt tid og ressourcer på at sikre,<br />
dels at bygningen bliver fornuftigt indrettet, dels at<br />
der bliver tilrettelagt nogle gode arbejdsgange. det<br />
er forventningen, at dette arbejde bl.a. vil resultere<br />
i, at medarbejderne kan bruge deres tid mest<br />
hensigts mæssigt, nemlig til gavn for patienterne.<br />
92 maSSEr af lIV I En gammEl InSTITuTIon VIllum fondEn og VEluX fondEn 93<br />
SoCIalE oPgaVEr
modets lejr<br />
– terapeutisk rekreation<br />
på et magisk sted<br />
af ZSÓfIa HorVÁTH<br />
Zsófia Horváth (f. 1981) har en kandidateksamen i økonomi fra Corvinus<br />
University i Budapest og studerer for tiden pædagogik på University of West<br />
Hungary. Hun arbejder som projektkoordinator hos Bátor Tábor Foundation.<br />
I 2009 bevilgede VILLUM FONDEN 6.932.584 kr. til Bátor Tábor<br />
Foundation (’Modets Lejr’), en lejr, hvor alvorligt syge børn kan få<br />
et terapeutisk rekreationsophold. Pengene skal gå til at udvikle lejrens<br />
infrastruktur, forbedre kvaliteten af de udbudte programmer og<br />
udvide kapaciteten, så der bliver plads til flere syge børn fra Ungarn<br />
og Central- og Østeuropa. Projekt ’lev med en alvorlig sygdom’ blev<br />
lanceret i november 2009 og løber indtil august 2011.<br />
Den nye indkvartering står klar til at modtage<br />
de frivillige hjælpere. Hver bygning<br />
har plads til 22 personer og har værelser<br />
og faciliteter med kørestolsadgang i stueetagen.<br />
Foto: Bátor Tábor Foundation<br />
Veluddannede frivillige lejrhjælpere gør det muligt for børnene at udvide deres grænser og klare det umulige. Foto:<br />
Bátor Tábor Foundation<br />
I alle familier er børnene i centrum. når et barn<br />
får konstateret en alvorlig sygdom, vender det op<br />
og ned på barnets og familiens hverdag. fortvivlelse,<br />
ængstelse og smerte sætter dagsordenen.<br />
Bátor Tábor foundation arrangerer sommerlejre<br />
for børn, hvis liv er blevet påvirket af en alvorlig<br />
sygdom. I Bátor Tábor kan børnene lægge<br />
bekymringerne til side og bare være børn igen.<br />
den livsbekræftende lejroplevelse er helt gratis og<br />
hjælper børnene med at finde sig selv, genopdage<br />
glæden ved livet og føle, at alle døre står åbne –<br />
også for dem.<br />
Bátor Tábor handler ikke om sygdom, begrænsninger,<br />
smerte eller manglende evner, men i langt<br />
højere grad om liv, muligheder, latter og solidaritet.<br />
gæsterne i Bátor Tábor har mulighed for at deltage<br />
i aktiviteter, som de ellers ikke rigtig kan være<br />
med i på grund af deres sygdom. det kan fx være<br />
roning, ridning, bueskydning, kunst og håndværk,<br />
dans, musik, sport, skuespil eller rebklatring. det<br />
gælder om hele tiden at udfordre børnene og give<br />
dem succesoplevelser under usynlig, men konstant<br />
lægelig overvågning og i fuldstændig trygge<br />
rammer.<br />
Terapeutisk rekreation<br />
Bátor Tábor-programmerne handler om at give<br />
børnene terapeutisk rekreation. metoden går<br />
grundlæggende ud på, at alle aktiviteter skal give<br />
børnene en succesoplevelse, som øger deres selvværd.<br />
Sådan foregår det i praksis:<br />
• Hver aktivitet rummer en form for udfordring,<br />
ofte ved at deltagerne sættes i en uvant<br />
situation og opfordres til at overskride faktiske<br />
eller imaginære grænser og afprøve sig<br />
selv i nye situationer.<br />
• overvindelse af udfordringerne fører altid til<br />
succes og anerkendelse – denne proces fremmes<br />
gennem opmuntring, støtte og opmærksomhed<br />
fra frivillige lejrhjælpere.<br />
94 modETS lEJr VIllum fondEn 95<br />
SoCIalE oPgaVEr
Rebbanen med klatretårn er lejrens mest populære aktivitet. Foto: Bátor Tábor Foundation<br />
• Børnene opnår færdigheder inden for nye<br />
og hidtil ukendte områder og aktiviteter. de<br />
opdager måske skjulte evner hos sig selv eller<br />
genopdager gamle færdigheder, som de troede,<br />
de havde mistet på grund af sygdommen.<br />
• det hele foregår i fysisk og følelsesmæssigt<br />
trygge rammer for børnene.<br />
• Ingen må udelukkes fra at deltage i programmet<br />
på grund af fysiske begrænsninger (fx<br />
mobilitet). alle workshops er tilpasset de særlige<br />
behov hos målgruppen.<br />
• det er et vigtigt mål at løfte børnene ud<br />
af deres fysiske begrænsninger, at frigøre<br />
dem for deres psykologiske frygt og at<br />
give dem nye muligheder. der tages naturligvis<br />
hele tiden hensyn til barnets til-<br />
stand; ingen sættes i en umulig situation.<br />
At ændre børnenes liv<br />
den terapeutiske rekreation er yderst effektiv.<br />
Programmet stiller børnene over for udfordringer<br />
og opgaver og giver dem på én gang sjov og oplevelser,<br />
så de kaster sig ud i de forskellige aktiviteter<br />
med stor glæde og entusiasme. det er dette<br />
engagement, der øger børnenes tillid og selvrespekt.<br />
deres selvopfattelse gennemgår en positiv<br />
forandring, og de bliver mere empatiske og forstående<br />
over for deres kammerater, samtidig med<br />
at de bliver i stand til at overvinde forhindringer<br />
i livet. metoden fører til en varig og ofte positiv<br />
ændring i børnenes liv.<br />
metoden kan kun gennemføres, hvis barnet får<br />
Børnene elsker timerne i kunst og håndværk, hvor de kan<br />
udfolde deres kreativitet. Foto: Bátor Tábor Foundation<br />
Velkommen til Modets Lejr! Foto: Bátor Tábor Foundation<br />
et personligt forhold til en lejrhjælper, og der er<br />
maksimalt fokus på dets individuelle behov. derfor<br />
er der hvert år brug for 400 fuldt uddannede<br />
frivillige.<br />
lejren, hvor de små mirakler udvirkes, er et moderne<br />
kompleks omgivet af eng og skov. alle bygninger<br />
og faciliteter er designet med henblik på<br />
børn med alvorlige sygdomme.<br />
Siden 2001 har flere end 500 børn med kræft,<br />
diabetes, hæmofili eller Stills sygdom hvert år deltaget<br />
i Bátor Tábors sommerlejre og de tilknyttede<br />
familie- og søskendelejre. Bátor Tábor drives<br />
som et terapeutisk rekreationscenter for alvorligt<br />
Kærlig omsorg fra de frivillige hjælpere opvejer savnet<br />
af forældrene i en uge. Foto: Bátor Tábor Foundation<br />
På en smuk solskinsdag blev den nye indkvartering til<br />
frivillige hjælpere indviet den 8. juni <strong>20<strong>10</strong></strong>. Flere end<br />
<strong>10</strong>0 gæster fra Ungarn, Irland og Danmark deltog. Foto:<br />
Bátor Tábor Foundation<br />
syge børn, ikke blot fra ungarn, men fra hele<br />
Centraleuropa.<br />
På de internationale lejre deltager <strong>10</strong>0-140 kræftramte<br />
børn fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet hvert<br />
år i de terapeutiske aktiviteter.<br />
donationen fra VIllum fondEn giver Bátor<br />
Tábor mulighed for yderligere at forbedre kvaliteten<br />
af lejrene og familieaktiviteterne og at øge<br />
kapaciteten, så flere børn kan deltage. Takket være<br />
donationen var det muligt at opføre den længe<br />
ønskede nye indkvartering til de frivillige hjælpere,<br />
så den stod færdig inden sommerlejrene i<br />
<strong>20<strong>10</strong></strong>.<br />
96 modETS lEJr VIllum fondEn 97<br />
SoCIalE oPgaVEr
Nye<br />
fremtidsudsigter<br />
for børn og unge<br />
i Grønland<br />
af gErT SøndErgaard madSEn<br />
Gert Søndergaard Madsen (f. 1957), uddannet pædagog,<br />
Msc i Systemic leadership and organisation.<br />
Efter 18 år i praksis dels som institutionsleder, dels<br />
som konsulent blev han ansat ved Pædagoguddannelsen<br />
Peter Sabroe i Århus som lektor i pædagogik<br />
og som projektleder med bl.a. uddannelsesprojekter i<br />
Grønland.<br />
I 2009 bevilgede VILLUM FONDEN<br />
1.924.200 kr. til et samarbejde mellem Grønlands<br />
Socialpædagogiske Seminarium og Pædagoguddannelsen<br />
Peter Sabroe om et fornyelsesprojekt,<br />
der skal uddanne og efteruddanne<br />
pædagogisk personale inden for arbejdet med<br />
Udsatte Børn og Unge. Projektet skal dels give<br />
det pædagogiske personale et kompetenceløft<br />
(UBU-kurser), dels uddanne en gruppe af erfarne<br />
socialarbejdere (ressourcepersoner) til at<br />
undervise og formidle faglig udvikling i institutioner<br />
og forvaltninger til gavn for udsatte<br />
børn og unge. En vigtig del af konceptet er, at<br />
der tages hensyn til grønlandske traditioner og<br />
identitet, så fornyelsesprogrammet bliver til i<br />
en dialog mellem grønlandske og danske pædagogiske<br />
metoder. Det er muligt at orientere sig<br />
yderligere på hjemmesiden www.ubu.gl.<br />
Udfordringen<br />
grønland er på den ene side et naturmæssigt<br />
smukt land, befolket med ressourcerige mennesker,<br />
der kan og vil noget med hinanden og deres<br />
land. men det er også et samfund, som hovedkulds<br />
er smidt ind i den nordvestlige civilisations<br />
samfundsudvikling.<br />
den meget hurtige samfundsforandring har været<br />
medvirkende til de sociale problemstillinger,<br />
man ser i dag, hvilket bliver meget synligt, når befolkningen<br />
kun tæller ca. 50.000 borgere. Enhver<br />
grønlænder har i sit nærmeste netværk adgang til<br />
at konfronteres med de svære sociale problemer,<br />
som ifølge grønlands Selvstyre desværre er en<br />
del af virkeligheden for en del af landets børn og<br />
unge: Svigtende trivsel; afhængighedsskabende<br />
problemer; fysisk og psykisk vold i nærrelationer;<br />
for ringe kompetenceudvikling; ressourcesvage<br />
familier; seksuelt misbrug samt problemer i forhold<br />
til skole og fritid.<br />
flere undersøgelser (bl.a. SfI – det nationale<br />
forskningscenter for Velfærd og Else Kristensen:<br />
”Børn i grønland – En kortlægning af 0-14-årige<br />
børns og familiers trivel” fra 2008) har vist, at<br />
ganske mange børn i grønland har det svært.<br />
det fik det daværende landsstyre til i 2008 at nedsætte<br />
syv arbejdsgrupper, der skulle komme med<br />
anbefalinger på børne- og familieområdet, bl.a. i<br />
forhold til problemer som fysisk og psykisk vold,<br />
skole og fritid samt ressourcesvage familier. arbejdet<br />
i arbejdsgrupperne har været højt prioriteret<br />
af den nye socialminister maliina abelsen.<br />
Blandt de særligt prioriterede opgaver, som blev<br />
resultatet af udredningen, var ”Intensivering af<br />
Engagerede deltagere i det nye uddannelsesforløb, som skal bidrage til at forbedre forholdene for udsatte børn og<br />
unge i Grønland. Foto: Grønlands Socialpædagogiske Seminarium<br />
98 nyE frEmTIdSudSIgTEr VIllum fondEn 99<br />
SoCIalE oPgaVEr
efteruddannelse for ansatte inden for socialområdet”.<br />
der sættes her fokus på at bryde en ond<br />
spiral med tilbagevendende sociale udfordringer<br />
for børn og unge ved at sikre, at det sociale personale,<br />
som skal håndtere vanskelighederne, har<br />
en fornøden og tidssvarende uddannelse og viden<br />
om de metoder, der virker i familiebehandling,<br />
forebyggelse og social støtte. Ifølge departementet<br />
for Sociale anliggende har det indtil nu været<br />
sådan, at mange stillinger inden for det sociale<br />
område besættes af ufaglærte eller personer med<br />
anden faglig baggrund, fordi der mangler faglært<br />
arbejdskraft.<br />
SfI foretog i 2009 en undersøgelse med kortlægning<br />
af 0-14-årige børns og deres familiers trivsel i<br />
grønland (Christensen, et al. 2009). Her anbefales<br />
det ligeledes at igangsætte specifik uddannelse<br />
og sørge for supervision til de ansatte på socialforvaltningerne,<br />
så de bliver bedre til at vide, hvordan<br />
de skal handle, når der er risiko for, at børn er<br />
udsat for omsorgssvigt. Endvidere anbefales det at<br />
styrke såvel faglærte som ufaglærte læreres viden<br />
om, hvilke forhold der bør medføre specialundervisning<br />
eller særlig støtte.<br />
Et nyt socialt initiativ<br />
med ovenstående udfordringer som udgangspunkt<br />
udviklede pædagoguddannelsen Peter Sabroe<br />
i samarbejde med grønlands Socialpædagogiske<br />
Seminarium i Ilulissat i 2008 en specialuddannelse,<br />
der er rettet mod socialarbejdere, som<br />
løser opgaver i forhold til udsatte børn og unge.<br />
Projektet har været delt op i et uBu-kursus og en<br />
ressourceperson-uddannelse. uBu-kurserne skal<br />
medvirke til at sikre kvalificeret arbejdskraft bredt<br />
til det sociale område, hvor der både sker stor udskiftning<br />
af arbejdsstyrken pga. udbrændthed og<br />
er brug for at opkvalificere den faglige indsats.<br />
derfor er formålet med uddannelsen at medvirke<br />
til udvikling af realkompetencer og derigennem<br />
sikre mere stabilitet i personalegrupperne, bremse<br />
tendenser til udbrændthed blandt de ansatte og<br />
således overordnet kvalificere indsatsen over for<br />
udsatte børn og unge i grønland.<br />
Projektets primære målgruppe er ansatte, der arbejder<br />
med udsatte børn og unge på hhv. offentlige<br />
og private dag- eller døgninstitutioner eller<br />
socialforvaltninger. Sekundært er det de konkrete<br />
udsatte børn og unge samt deres familier, som de<br />
ansatte arbejder med i hverdagen.<br />
desuden introducerer projektet en ny og netværksbaseret<br />
tilgang til social kompetenceudvikling,<br />
som bygger på grønlandsk tradition for<br />
gensidig og uformel oplæring, nemlig uddannelse<br />
af et antal særlige sociale ressourcepersoner. disse<br />
skal lokalt kunne tage del i social problemløsning<br />
ved at undervise, igangsætte, inspirere, være mentorer<br />
og generelt medvirke til en holdningsændring<br />
og opkvalificering i det sociale og pædagogiske<br />
arbejde i grønland. de vil desuden kunne<br />
igangsætte nye initiativer til at fremme social ansvarlighed.<br />
målet er en kombination af formel og<br />
uformel kompetenceudvikling hos ansatte i institutioner<br />
og forvaltninger.<br />
På nuværende tidspunkt har knap <strong>10</strong>0 socialarbejdere<br />
og andre relevante faggrupper gennemført de<br />
fire grundmoduler. Her er de med udgangspunkt<br />
i egen praksis blevet undervist i socialpædagogik,<br />
pædagogiske metoder, konflikthåndtering, og<br />
hvordan de konkret kan håndtere vanskelige sociale<br />
møder, som involverer udsatte børn og unge.<br />
fra denne gruppe er rekrutteret syv ressourcepersoner.<br />
de er blevet undervist i deres eget supplerende<br />
forløb og har samarbejdet med et parallelt<br />
kørende basishold som ’kaniner’ for deres proces<br />
i at undervise andre.<br />
Det er et vigtigt element i projektet, at fornyelsesprogrammet bliver til i en dialog mellem grønlandske og danske<br />
pædagogiske metoder. Foto: Grønlands Socialpædagogiske Seminarium<br />
Kompetenceudvikling<br />
al undervisning er foregået på grønlands Socialpædagogiske<br />
Seminarium SPS under ledelse<br />
af rektor nuka Kleemann i Ilulissat. der er undervisning<br />
fra lørdag til onsdag med fuld lærerdækning,<br />
dvs. fem dage a syv lektioner, med tre<br />
undervisere, to fra Peter Sabroe Seminariet i danmark<br />
og to fra SPS. Seminariets almindelige studerende<br />
deltager desuden sammen med kursisterne<br />
én gang pr. modul i et oplæg/en workshop,<br />
som underviserne fra PPS/SPS holder.<br />
uddannelsen introducerer helt nye metoder, men<br />
bygger også videre på erfaringer fra en decentral<br />
efteruddannelse af socialt personale, som blev<br />
gennemført med tre hold tre steder i grønland<br />
i 2007-08: I Qaqortoq, Ilulissat og nuuk. gennem<br />
uddannelsens fire moduler er undervisningen<br />
både fagligt-teoretisk og pga. deltagernes ikkeboglige<br />
baggrund også for en vis del baseret på<br />
kropslig aktivitet og dramametoder, som afveksler<br />
med traditionel undervisning. deltagerne skal afprøve<br />
nye former og nye måder at se på sociale<br />
problemer og det socialpædagogiske arbejde og<br />
igennem cases og øvelser få erfaring og fornemmelse<br />
for, hvad de selv kan, og hvor de mangler<br />
flere kompetencer.<br />
Evalueringen af den første efteruddannelse har<br />
bekræftet behovet for en kombineret uformel og<br />
struktureret formel uddannelse, og for at flere<br />
ansatte, der arbejder med omsorgssvigtede børn<br />
og unge, i de kommende år tilbydes mulighed for<br />
efteruddannelse og opkvalificering. det er på længere<br />
sigt planen, at efteruddannelsen skal overtages<br />
af lokale undervisere, som er ansat på SPS.<br />
<strong>10</strong>0 nyE frEmTIdSudSIgTEr VIllum fondEn <strong>10</strong>1<br />
SoCIalE oPgaVEr
Ressourcepersoner<br />
Blandt initiativerne er et formidlingsseminar,<br />
’Working lab greenland’, som er tilrettelagt og<br />
organiseret af de syv kommende grønlandske sociale<br />
ressourcepersoner. Seminaret har form af en<br />
dramatisk visualisering af sociale problemstillinger<br />
i form af sceniske forestillinger, efterfulgt af faglige<br />
drøftelser, som involverer deltagerne aktivt.<br />
I september 2009 begyndte de syv udvalgte sociale<br />
medarbejdere på det første af fem uddannelsesmoduler<br />
på uddannelsen som ressourcepersoner.<br />
målet er at uddanne ildsjæle med viden om socialt<br />
arbejde til at igangsætte processer, der kan skabe<br />
ansvarlighed og viden om det sociale område på<br />
mange niveauer i det grønlandske samfund, fra familieniveau<br />
til administration. midlet er bl.a. at<br />
skabe dialog om de sociale problemstillinger fra<br />
det grønlandske hverdagsliv.<br />
det er forventningen, at der vil kunne skabes<br />
både viden og holdningsændringer ved at få flere<br />
til at tage personligt stilling til forhold, der truer<br />
børn og unges velfærd, ved at skabe en ny tradition<br />
for at tale åbent om sociale udfordringer, så<br />
borgere engagerer sig direkte i hinandens liv. det<br />
skal i praksis ske bl.a. ved at tage udgangspunkt i<br />
den grønlandske fortællekultur.<br />
En pige, du ikke kan nå. Scene fra en forestilling, der<br />
indgik som et element i ’Working Lab Greenland’. Foto:<br />
Klaus Rubin<br />
det første ’Working lab greenland’ blev arrangeret<br />
i Århus i 2009, og målgruppen var grønlændere<br />
bosat i danmark (bl.a. studerende, som forhåbentlig<br />
vil tage tilbage til grønland med deres<br />
uddannelse). anden gang var i Ilulissat for professionelle<br />
socialarbejdere. Tredje gang foregik det i<br />
nuuk og var et forløb med tre ’Working labs’ for<br />
tre forskellige målgrupper: forældre, byens unge<br />
og de professionelle omsorgsudøvere samt sociale<br />
medarbejdere i selvstyret.<br />
rektor nuka Kleemann på grønlands Socialpædagogiske<br />
Seminarium i Ilulissat har om projektet<br />
sagt: ”alle snakker om udsatte børn og unge. Vi<br />
prøver at gøre noget ved det.” Han har tillid til<br />
projektet, fordi det kombinerer professionel træning<br />
i social metode med aktivering af borgere,<br />
forældre samt børn og unge, så de selv bliver<br />
medansvarlige. de hidtidige erfaringer er ifølge<br />
nuka Kleemann gode: der skabes forståelse for,<br />
at ansvaret for at vende den sociale udvikling må<br />
deles mellem behandlere og behandlede, så alle<br />
borgere i grønland i de kommende år kommer til<br />
at tage aktivt medansvar for de sociale fremtidsudsigter<br />
for den næste generation af børn og unge<br />
i det store hvide land, hvis navn på grønlandsk<br />
betyder ’menneskenes land’.<br />
Plakaten er lavet af<br />
Jørn Bork og har været<br />
brugt til at reklamere<br />
for ’Working Lab Greenland’.<br />
Det grønlandske<br />
barn med lighteren henviser<br />
på én gang til børn<br />
og unges misbrug af<br />
lightergas og til, at der er<br />
lys – vi udvikler os bedst,<br />
når vi vender os mod lyset.<br />
Desuden illustrerer<br />
plakaten mødet mellem<br />
fangersamfundet og det<br />
moderne Grønland. Plakaten<br />
er indrammet af<br />
de traditionelle border<br />
fra mænds og kvinders<br />
kamikker.<br />
<strong>10</strong>2 nyE frEmTIdSudSIgTEr VIllum fondEn <strong>10</strong>3<br />
SoCIalE oPgaVEr
Rungstedlunds<br />
nye tag<br />
Rungstedlund ligger tæt ved Øresundskysten i Nordsjælland. Karen Blixen Museet er her indrettet i forfatterens<br />
fødehjem, som igen blev hendes hjem, da hun i 1931 vendte tilbage til Danmark efter 17 år som<br />
farmer i Afrika. Her boede hun til sin død i 1962, og her skrev hun alle sine verdensberømte fortællinger.<br />
Foto: Kurt Rodahl Hoppe<br />
af marIannE WIrEnfEldT aSmuSSEn (1. dEl) og CaTHErInE lEfEBVrE (2. dEl)<br />
Marianne Wirenfeldt Asmussen<br />
(f. 1945), mag.art. i kunsthistorie.<br />
Har været ansat ved Københavns<br />
Universitet, Ny Carlsberg Glyptotek,<br />
ICOM i Paris, Ordrupgaardsamlingen<br />
og J.F. Willumsens Museum. Grundlægger<br />
af og direktør for Karen Blixen Museet fra 1990<br />
til 2009.<br />
Catherine Lefebvre (f. 1962), mag.<br />
art. et cand.mag. i idéhistorie og<br />
filosofi. Tidligere dansk lektor ved<br />
Universitetet i Caen, Frankrig,<br />
kurator ved Center for Dansk Billedkunst<br />
og specialkonsulent i Kunststyrelsen. Ekstern<br />
lektor ved Københavns Universitet. Tiltrådte i<br />
2009 som direktør for Karen Blixen Museet.<br />
VELUX FONDEN har i 2007 og 2008 doneret i alt 4.907.428 kr.<br />
til udskiftning af Rungstedlunds tag. Stedet var en vigtig ramme for<br />
Karen Blixens liv og litterære virke og har siden 1991 huset Karen<br />
Blixen Museet.<br />
I. Fra barndomshjem til museum<br />
”Huset selv har vist aldrig været planlagt eller tegnet af nogen arkitekt, det<br />
er på en måde vokset op på egen hånd og er blevet forskønnet ifølge skiftende<br />
generationers skiftende smag. det falder uafladeligt ned i hovedet<br />
på mig, og jeg stiver det uafladeligt af.”<br />
ordene er Karen Blixens, og huset er hendes barndomshjem, rungstedlund.<br />
I ”rungstedlund. En radiotale” fra 1958 levendegør hun sit hjem<br />
med smukke historier fra sin egen tid og fra de mange generationer, der<br />
har beboet huset før hende.<br />
Efter Blixens død i 1962 har nye generationers skiftende smag sat deres<br />
præg, og i 1991 åbnede stedet som Karen Blixen museet. det var arkitekten<br />
Vilhelm Wohlert, der satte det afgørende præg på museets indretning.<br />
Vi har fortsat opgaven med at stive bygningen af, og intet falder længere<br />
ned i hovedet på hverken os eller husets gæster. de senere år har museet<br />
samarbejdet med næste generation på tegnestuen Wohlert arkitekter.<br />
næsten en million gæster fra hele verden har besøgt museet, siden museet<br />
åbnede. de har tilegnet sig atmosfæren og måske reflekteret over, hvilken<br />
rolle de fysiske rammer kan have for et forfatterskabs tilblivelse. nogle har<br />
Ewalds stue – Karen Blixens<br />
arbejdsværelse. Ud over det<br />
private hjem byder museet<br />
på dokumentarudstilling om<br />
Karen Blixens liv og værk, galleri<br />
med Karen Blixens tegninger<br />
og malerier, film og<br />
skiftende særudstillinger og<br />
arrangementer. Foto: Kurt<br />
Rodahl Hoppe<br />
<strong>10</strong>4 rungSTEdlundS nyE Tag VEluX fondEn <strong>10</strong>5<br />
KulTur
Det nye tag. Foto: Henrik Hildebrandt<br />
måske følt som den amerikanske gæst, Blixen selv viste rundt efter anden<br />
Verdenskrig. Han skrev sidenhen til hende: ”da de viste mig deres hus<br />
og have, gav de mig nøglen til danmark.”<br />
men uanset hvor megen omsorg, man har for huset, dets indhold af møbler<br />
og billeder, så er alt dette intet værd, hvis ikke taget er tæt. længe<br />
havde nordfløjens tag været under observation. utætheder var løbende<br />
eftergået, stormskader udbedret, skotrendernes huller tætnede, og teglene<br />
lå ikke lige fast alle steder. flagermusene var rykket indenfor under taget,<br />
og de tre skorstene på nordfløjen var ikke længere så stabile.<br />
En ansøgning til VEluX fondEn resulterede i tilsagn om økonomisk<br />
støtte til et helt nyt tag på nordfløjen og den lave del af vestfløjen. fra 2.<br />
januar 2008 blev stillads opsat i det barskeste vintervejr, og hele huset blev<br />
indpakket i plastik. flagermusene måtte midlertidigt fortrække. I løbet af<br />
denne renoveringsproces, som blev punktligt varetaget af entreprenørfirmaet<br />
arpe & Kjeldsholm a/S, fik vi lejlighed til at studere taget på den<br />
høje del af vestfløjen over magasinbygningen på nært hold. også denne<br />
del af taget trængte til renovering. Igen viste VEluX fondEn stor<br />
imøde kommenhed, og ved årsskiftet 2008/09 blev stillads igen opstillet.<br />
I maj 2009 stod hele det gamle hus med et nyt, smukt tag.<br />
det var en stor glæde for mig at kunne afslutte min periode som direktør<br />
og museets første 19 år med ombygninger, afstivninger, nyindretninger<br />
og restaureringer med en viden om, at jeg kunne videregive hele denne<br />
herlighed under et tæt tag til min efterfølger Catherine lefebvre. det er et<br />
ansvar at skulle tage vare på rungstedlunds lyksaligheder, og det har været<br />
et privilegium at have fået lov til det. der er nu lagt op til nye generationers<br />
skiftende smag under det smukke tag.<br />
II. Rungstedlund som kunstværk<br />
rungsteds lyksaligheder er mange, og selvom generationers skiftende smag<br />
vil og skal præge huset, er der nok ingen tvivl om, at netop rungstedlund<br />
indeholder de kvaliteter, som rækker ud over samme generationers skiftende<br />
smag; visse steder, visse værker kan tilpasse sig det universelle og sige<br />
alle noget til enhver tid.<br />
Sådan er det med Karen Blixens forfatterskab, og sådan er det med huset<br />
Den grønne stue. Foto: Kurt<br />
Rodahl Hoppe<br />
<strong>10</strong>6 rungSTEdlundS nyE Tag VEluX fondEn <strong>10</strong>7<br />
KulTur
Vinter på Rungstedlund. Foto: Kurt Rodahl Hoppe Et kig gennem verandadøren. Foto: Kurt Rodahl Hoppe<br />
rungstedlund. det er i sandhed et privilegium at<br />
have så smuk en arbejdsplads – og det flotte tag er<br />
det første, man ser, når man ankommer til rungstedlund.<br />
når taget er i orden, kan man udfolde<br />
sig under det – og dét er en god fornemmelse.<br />
Egentlig har jeg altid anskuet rungstedlund som<br />
et Gesamtkunstwerk – et sted, som i alle forhold<br />
forbinder kunstformerne, og som i sig selv er<br />
kunst på mange planer. I 1800-tallet arbejdede<br />
komponisten richard Wagner med tanken om det<br />
universelle kunstværk, og som forudgående idé<br />
havde fr. Schlegel i den tidlige romantik søgt at<br />
definere romanen som genre ud fra en teori om,<br />
at den må være sammensat af et episk, et lyrisk og<br />
et dramatisk element. Sådan er rungstedlund –<br />
alle elementerne er repræsenteret her:<br />
Det episke er repræsenteret i fortællingen om stedet,<br />
fortællingen om huset, fortællingen om mennesket<br />
Karen Blixen og fortællingen om hendes litterære<br />
værk. Stedets historie fortælles gennem årtusinder,<br />
bl.a. gennem en helleristning, som på Karen Blixens<br />
tid blev fundet i haven. Historier er der altid<br />
blevet fortalt på rungstedlund.<br />
Det lyriske ligger i stedets poesi – det er svært at<br />
forestille sig et mere poetisk sted end rungstedlund.<br />
omgivelserne har da også inspireret andre<br />
end Karen Blixen til at digte, bl.a. Johannes Ewald.<br />
Stedets lyrik består nok også i den inspiration, som<br />
ligger iboende, latent, ventende. I sin tid åbnede<br />
Karen Blixen huset for forfatterkolleger, som nød<br />
godt af stedets ånd. Et sandt litterært ’residency’<br />
allerede i 1940’erne. lyrikken ligger i væggene.<br />
Det dramatiske element befinder sig i husets og<br />
Blixens historie. dramaet udspiller sig for Blixen<br />
gennem livet som barn på rungstedlund, da hun<br />
mister sin far, som ung kvinde i afrika, og da hun<br />
er tilbage på rungstedlund efter at have forladt<br />
afrika. dramaet er nærværende og bidrager til den<br />
fascination, som Karen Blixen er genstand for. Vi<br />
kender det fra vore egne liv og spejler os i hendes –<br />
Karen Blixen er blevet en rollemodel.<br />
I dette felt indskriver det nye tag sig; det indgår<br />
som en værdig del af det helhedskunstværk, som<br />
rungstedlund omfatter: Her er noget for alle sanser<br />
– og altså ikke mindst en tiltrækkende bygning<br />
med et smukt tag. fælles for det hele er en standard<br />
af den højeste kvalitet, en gave ud over det<br />
sædvanlige.<br />
<strong>10</strong>8 rungSTEdlundS nyE Tag VEluX fondEn <strong>10</strong>9<br />
KulTur
Carl Th.<br />
dreyer<br />
af dan nISSEn<br />
Dan Nissen (f. 1944), cand.mag.<br />
i nordisk filologi og filmvidenskab.<br />
Områdedirektør ved Det Danske<br />
Filminstitut / Museum & Cinematek<br />
i København.<br />
– nu på nettet<br />
VELUX FONDEN donerede i 2008 2.000.000 kr. til katalogisering<br />
og webformidling af Carl Th. Dreyers arkiv. Carl<br />
Th. Dreyer (1889-1968) er uden sammenligning den betydeligste<br />
danske filminstruktør. Der er fortsat stor international<br />
interesse omkring ham, og hans film vises stadig verden over.<br />
Fra 1918 til 1965 instruerede han fjorten spillefilm og otte<br />
kortfilm i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig.<br />
Fra 1952 til sin død var han endvidere direktør for Dagmar<br />
biografen. ”Jeanne d’Arcs Lidelse og Død” (1928) er et af<br />
hans hovedværker, og filmen figurerer til stadighed på lister<br />
over verdens bedste film. Dreyers eget arkiv blev ved hans død<br />
overdraget til Det Danske Filmmuseum. Viden om Dreyer og<br />
hans liv og værk er nu blevet tilgængelig for enhver med adgang<br />
til internettet. Det nye website, www.carlthdreyer.dk,<br />
der blev lanceret ved et arrangement på Det Danske Filminstitut<br />
den 25. maj <strong>20<strong>10</strong></strong>, er underbygget med dokumenter,<br />
fotos, tegninger, plakater og klip fra filmene samt interviews<br />
med personer, som Dreyer har arbejdet sammen med.<br />
Hvad er det, der gør en filminstruktør til et verdensnavn, selv<br />
40 år efter hans død? Skal man være ganske nøgtern, er det ikke<br />
mange inden for den metier, der vil blive stående som et kunstnerisk<br />
fyrtårn. Blandt danske filminstruktører er lars von Trier<br />
formentlig den eneste, der vil kunne opnå samme position som<br />
dreyer og afføde en fortsat strøm af artikler, bøger, diskussioner<br />
og tolkninger. mere end 60 bøger er der internationalt skrevet<br />
om forskellige aspekter af dreyers værk; de seneste otte – heraf<br />
tre udgivelser af manuskripter til hans film – er blevet udsendt<br />
inden for de sidste fem år, i henholdsvis frankrig, England, uSa,<br />
Spanien og danmark.<br />
Carl Th. Dreyer sammen med sin fotograf<br />
Rudolph Maté under indspilningerne<br />
af ”Jeanne d’Arcs Lidelse og<br />
Død” (1928). Foto: DFI<br />
1<strong>10</strong> Carl TH. drEyEr VEluX fondEn 111<br />
KulTur
Fremstillingen af Jeanne d’Arc i Dreyers mesterværk<br />
adskiller sig markant fra det billede af<br />
hende som national krigerheltinde i skinnende<br />
rustning, der fandtes i alle franske skolebøger.<br />
Maria Falconetti spillede Jeanne d’Arc, her<br />
i en af filmenes frapperende billedkompositioner.<br />
Foto: DFI<br />
Websitet<br />
dreyers eget arkiv har været ganske flittigt benyttet af forskere,<br />
men det har for hver enkelt været et gravearbejde i<br />
sig selv at finde frem til de dele, der var relevante for den<br />
pågældende. En central del af projektet har derfor været at<br />
katalogisere og systematisere samlingen; det har også omfattet<br />
en ompakning til langtidsopbevaring af skrøbelige<br />
papirmaterialer, fotos osv. gennem www.carlthdreyer.dk<br />
kan man nu gå ind i dreyers arkiv og søge på de mere end<br />
2.200 poster med beskrivelser af materiale og indhold.<br />
dette katalog er baggrunden for websitet. En række dokumenter,<br />
samtlige manuskripter i samlingen, fotos, plakater<br />
og en række andre materialer er scannet og linket og<br />
kan nu med et museklik ses direkte på skærmen. Samti-<br />
dig rummer sitet en række nyskrevne artikler om dreyer,<br />
om hans film og om diverse temaer i hans værk, om hans<br />
forlæg og om modtagelsen af filmene i den danske dagspresse.<br />
Her kan man også med et klik læse de faktiske anmeldelser.<br />
En helt central ressource, der i høj grad også gør det til<br />
et oplevelsessite, er de levende billeder. der er citater fra<br />
alle hans spillefilm, og for kortfilmenes vedkommende er<br />
hele værket lagt ud på sitet. dertil kommer interviews<br />
med dreyer selv og ikke mindst med personer, som han<br />
har arbejdet sammen med, og som her fortæller om samarbejdet.<br />
Sitet har som undertitel ”liv og værk”. ud over de nævnte<br />
indgange til de enkelte værker er der artikler om in-<br />
”Vredens Dag” (1943) foregår i Danmark i<br />
1620’erne, da hekseforfølgelserne var på deres<br />
højeste, inspireret af Christian IV’s ortodokse<br />
protestantisme. En aldrende præst, Absalon,<br />
har giftet sig med Anne, en meget yngre<br />
kvinde – hun er endda yngre end Martin,<br />
Absalons søn af første ægteskab. Ved premieren<br />
blev filmen modtaget med skuffelse, og<br />
først senere er den blevet anerkendt som et af<br />
dansk og international filmkunsts uomgængelige<br />
mesterværker. Foto: DFI<br />
112 Carl TH. drEyEr VEluX fondEn 113<br />
KulTur
Dreyer lagde stor vægt på dekorationerne. Han har formentlig<br />
håndplukket filmarkitekten Hermann Warm<br />
til at skabe de unikke dekorationer til ”Jeanne d’Arcs<br />
Lidelse og Død”. Selvom de var store og kostbare, er<br />
de stærkt stiliserede og virker næsten abstrakte i deres<br />
nøgenhed. Som forlæg for de rigtige kulisser skabte<br />
Warm modeller, som Dreyer her betragter. Foto: DFI<br />
struktøren, journalisten, debattøren og biografdirektøren<br />
dreyer. omfattende artikler gennemgår<br />
hans liv og karriere, mens de nævnte interviewklip<br />
giver direkte bud på, hvem han var som person,<br />
som samarbejdspartner, som chef på en filmoptagelse<br />
m.m.<br />
Et site som dette har i høj grad karakter af en encyklopædi,<br />
et opslagsværk, hvor man kan søge informationer<br />
om denne ene person og hans liv og<br />
værk. men til forskel fra en encyklopædi kan det<br />
også vise levende billeder og lyd og lade ham selv<br />
og hans medarbejdere komme til orde.<br />
Mildhed, jernvilje og passion<br />
Hvem var han så, denne Carl Th. dreyer? den<br />
unge, danske filminstruktør Christoffer Boe har<br />
kaldt ham på én gang sindssygt gammeldags og<br />
vanvittigt moderne. måske er dette en måde at<br />
være tidløs på: at stå uden for sin tid, ikke forholde<br />
sig til politiske eller kulturelle strømninger<br />
og bevægelser, men følge sit indre kompas. det<br />
er måske et af de træk, som går igen både i de<br />
mundtlige fortællinger om ham, som man kan<br />
finde på sitet, og i en række af de dokumenter,<br />
som belyser hans liv og karriere.<br />
lisbeth movin, som spillede hovedrollen i ”Vredens<br />
dag” (1943), fortæller, at hun blev meget<br />
forundret, da hun som skuespillerelev troppede<br />
op til en samtale. Hun så ikke en mand, der svarede<br />
til hendes billede af en filminstruktør, men<br />
nærmest en lille, stilig, beskeden, venlig og meget<br />
høflig kontormand. dog var det den mand, der<br />
ringede hende op om aftenen og sagde: ”de skal<br />
spille hovedrollen i min film ”Vredens dag”, og<br />
jeg vil gøre dem berømt.”<br />
Beskeden var han måske i fremtræden og på egne<br />
vegne, men ikke på sin kunsts vegne. Hun taler<br />
også om dreyers jernvilje, tro, ja fanatisme. axel<br />
Strøbye, der har en rolle i dreyers sidste film<br />
”gertrud” (1964), fortæller om en stædighed<br />
pakket ind i mildhed, en fortættet energi bag sagtmodigheden.<br />
gennem arkivets dokumenter tegner sig noget af<br />
det samme billede.<br />
gammeldags og moderne, mild og beskeden,<br />
men med en jernvilje og en passion. lars von<br />
Trier skrev i forbindelse med dreyers <strong>10</strong>0-års dag<br />
i 1989, at han besad den passioneredes hjertets<br />
renhed. filmkunsten var hans eneste passion, har<br />
han selv sagt. det er måske denne passion, parret<br />
med en vilje til at skrælle hver enkelt film ind til<br />
sin reneste og enkleste kerne, og ikke stoppe, før<br />
han fik det, som han ville have det, der er hans<br />
hemmelighed. det blev kun til ret få film, men<br />
når han kom til at lave film, blev de præcis, som<br />
han ville have dem.<br />
nu har enhver mulighed for selv at lære dreyer<br />
at kende. Sitet findes både på dansk og engelsk –<br />
dog er dokumenter m.m. ikke oversat.<br />
Lis Fribert tegnede forlæg for dekorationerne til ”Vredens<br />
Dag”. Her er tegningen af præstegårdens stue, som<br />
efterfølgende blev bygget op på filmstudiet. Foto: DFI<br />
114 Carl TH. drEyEr VEluX fondEn 115<br />
KulTur
Ideen,<br />
der forandrede verden<br />
af HannE STragEr<br />
Hanne Strager (f. 1961), cand.scient. i biologi og<br />
formidlingschef ved Statens Naturhistoriske Museum,<br />
der omfatter Zoologisk Museum, Geologisk<br />
Museum og Botanisk Have og Museum. Har været<br />
tilrettelægger af den nye evolutionsudstilling og er<br />
desuden forfatter til bogen ”Som at tilstå et mord”,<br />
der fortæller om Darwins liv, udviklingen af evolutionsteorien<br />
og moderne evolutionsforskning.<br />
I 2009 modtog Statens Naturhistoriske Museum<br />
en bevilling på 4.350.000 kr. fra VILLUM<br />
FONDEN til en ny permanent udstilling om<br />
evolution. 2009 var et særligt år. Det markerede<br />
både 200-året for Darwins fødsel og 150året<br />
for udgivelsen af hans banebrydende værk<br />
”Arternes oprindelse”, der introducerede evolutionslæren<br />
og dens altafgørende mekanisme,<br />
– en ny udstilling om darwin<br />
naturlig selektion. I udstillingen præsenteres<br />
naturens rigdom og mylder af liv, som Charles<br />
Darwin selv oplevede det på sin jordomrejse<br />
med Beagle. Efter hjemkomsten til England<br />
anlagde Darwin ved sit hus ’the Sandwalk’ –<br />
en tænkesti, som han hver dag tog flere runder<br />
på, mens han spekulerede over arterne og<br />
deres udvikling. Tænkestien er den røde tråd<br />
i evolutionsudstillingen på Statens Naturhistoriske<br />
Museum. I udstillingen snor den sig<br />
forbi de forskellige emner og observationer,<br />
der hver for sig udgjorde vigtige elementer i<br />
Darwins erkendelse. Her kan publikum følge i<br />
Darwins fodspor og trin for trin komme forbi<br />
de erkendelser, der tilsammen fik Darwin til at<br />
konkludere, at livet på Jorden ikke er statisk,<br />
men i evig forandring.<br />
Charles Darwin portrætteret af John Collier i 1881<br />
”du gider kun gå på jagt, passe hunde og fange<br />
rotter, og du bliver til skam og skændsel for dig<br />
selv og hele din familie.” Sjældent har en far taget<br />
så grundigt fejl. drengen, der blev irettesat, var<br />
Charles darwin. Ingen anden enkeltperson har<br />
haft så omfattende en betydning for vores forståelse<br />
af livet på Jorden. for darwin kom den afgørende<br />
ændring i hans liv ikke, da hans far skældte<br />
ham ud, men da han tilbragte næsten fem år på<br />
skibet Beagle som naturhistoriker. undervejs<br />
slugte han alt det læsestof, der var på skibets bibliotek<br />
og bestemte sig for, at han ville være videnskabsmand<br />
og ikke som oprindelig planlagt præst.<br />
rejsen med Beagle blev et vendepunkt i darwins<br />
liv. under hele rejsen var han en myreflittig indsamler<br />
og iagttager. Spørgsmålene hobede sig op<br />
i hans notesbøger: Hvorfor levede der to nært<br />
beslægtede arter af den lille strudseart nanduen i<br />
Sydamerika? Hvorfor uddøde de store dyr? Hvorfor<br />
lå der forstenede østers- og muslingeskaller<br />
højt oppe i bjergene? Hvordan kunne det være, at<br />
uddøde dyr blev efterfulgt af arter, der på mange<br />
måder lignede dem? Hvordan opstod nye arter?<br />
der skulle gå årtier, før darwin var færdig med sin<br />
analyse af disse spørgsmål.<br />
Fossilerne og den industrielle revolution<br />
da han mange år senere, i 1859, udgav bogen<br />
”arternes oprindelse”, var det egentlig ikke ideen<br />
om, at arter kan udvikle sig, der var det kontroversielle.<br />
I 1859 var dette stort set accepteret<br />
i al fald inden for videnskabelige kredse. og en<br />
af forudsætningerne for denne erkendelse var<br />
den industrielle revolution, der rullede ind over<br />
Europa. overalt skød jernbaner og veje sig frem,<br />
der blev anlagt grusgrave og miner, gravet kanaler<br />
og anlagt akvadukter. og overalt, hvor man gravede<br />
og borede, dukkede der fossiler op. nogle<br />
På udstillingen kan publikum gå ind i en nøjagtig<br />
rekonstruktion af kahytten på Beagle, hvor Darwin tilbragte<br />
næsten fem år af sit liv. Under rejsen indsamlede<br />
Darwin store mængder af naturhistorisk materiale; det<br />
blev grundlaget for hans tanker om livets udvikling på<br />
Jorden. Foto: Jacob Reinhold<br />
116 IdEEn, dEr forandrEdE VErdEn – En ny udSTIllIng om darWIn VIllum fondEn 117<br />
KulTur
Spørgsmålet om menneskets placering i dyreriget var<br />
det mest kontroversielle ved evolutionsteorien. Darwins<br />
evolutionsteori gjorde det klart, at mennesket ikke<br />
indtog en særlig position, men blot var et dyr som<br />
alle andre. Podiet på udstillingen med menneskets nære<br />
slægtninge, både de nulevende som gorilla og chimpanse,<br />
og de uddøde menneskearter, bliver flittigt studeret<br />
af museets besøgende. Foto: Jacob Reinhold<br />
gange letgenkendelige, andre gange fra mystiske,<br />
forhistoriske dyr. det var i denne periode, man<br />
fandt de første mammutter og dinosaurer, og det<br />
var i denne periode, man erkendte, at arter kunne<br />
uddø. Sjovt nok var dette det første skridt i retning<br />
af en erkendelse af, at de kunne udvikle sig.<br />
for det betød, at livet på Jorden ikke var statisk,<br />
men at det forandrede sig.<br />
Takket være en ung dansk videnskabsmand, niels<br />
Steensen, var der i 1800-tallet en forståelse af,<br />
at Jordens forskellige lag ikke var tilfældigt fordelt,<br />
men repræsenterede forskellige aldre. yngre<br />
lag lå oven på ældre lag, og jo længere ned man<br />
gravede, desto ældre blev lagene. med den viden<br />
blev det hurtigt klart, at livet på Jorden havde ændret<br />
sig betydeligt igennem tiderne. I de yngste<br />
lag, tæt ved Jordens overflade fandt datidens naturhistorikere<br />
rester af dyr og planter, de kendte,<br />
fx pattedyr og fugle, men lidt længere nede forsvandt<br />
disse for at blive erstattet af fx dinosaurer<br />
og andre forhistoriske krybdyr. Endnu længere<br />
nede forsvandt også disse og alle andre landdyr,<br />
og i stedet var der fyldt med fossiler af mærkelige<br />
fisk, nogle med store benplader og pansre, andre<br />
med drabelige tænder. men også disse forsvandt<br />
igen, og i de ældste lag fandtes kun dyr uden rygrad,<br />
blæksprutter, muslinger, krebsdyr og trilobitter,<br />
der slet ikke ligner noget dyr, der eksisterer<br />
længere.<br />
Darwins bidrag<br />
Så selv om datidens videnskabsmænd (og det var<br />
mænd) ikke kunne forklare, hvordan disse ændringer<br />
skete, så kunne de se, at livet på Jorden<br />
bestandigt havde forandret sig. darwins store bidrag<br />
til dette var, at han fandt mekanismen, der<br />
fik det til at ske. Han kaldte mekanismen natural<br />
selection, eller naturlig selektion, og det var denne<br />
opdagelse, der var, og for mange stadig er, det rystende<br />
ved evolutionsteorien. ”udvikling behøver<br />
ikke nogen kraft udefra”, forklarede darwin, ”der<br />
er ikke behov for mirakler eller undere, alt hvad<br />
der behøves er, at naturen skånselsløst lader nogle<br />
dø og andre leve. naturen udvikler sig helt af sig<br />
selv”. Tanken om, at der ikke er nogen hensigt<br />
bag, hvad der udvikler sig til en kænguru, en solsikke<br />
eller et menneske, og at drivkraften bag skabelsen<br />
af alle de forskellige organismer på Jorden<br />
er en blanding af tilfældigheder og naturlig udvælgelse<br />
– var for mange chokerende og uhyggelig.<br />
darwins andet store bidrag var en naturlig konsekvens<br />
af hans forståelse af udviklingshistorien<br />
og var ikke mindre chokerende for samtiden. det<br />
betød, at alle organismer på Jorden har en fælles<br />
afstamning, og at vi alle kan følge vores slægt<br />
tilbage til de første levende organismer på Jorden.<br />
Betydningen af dette er, at selv mennesker,<br />
trods alt, kun er dyr. Ikke alene nedstammer vi<br />
fra aberne, vi er aber. og ikke alene er vi aber, vi<br />
deler slægtskab med alle andre levende organismer,<br />
med næsehorn og kaniner, med kolibrier og<br />
egetræer, selv med de mest uanselige bakterier og<br />
amøber. dette var, og fortsætter for mange med<br />
at være, en chokerende erkendelse. Hvad skete<br />
der med vores position øverst i livets træ?<br />
Modstand mod evolutionsteorien<br />
Samtidig med at videnskaben de seneste 150 år<br />
har tilføjet det ene fund efter det andet, der støtter<br />
evolutionsteorien, har der paradoksalt nok udviklet<br />
sig en stærkere og stærkere modstand fra<br />
forskellige religiøse sider. Især i uSa har stærke<br />
kristne kræfter arbejdet på enten at få fjernet undervisning<br />
i evolutionsteorien fra skolerne eller få<br />
det sidestillet med en bibelsk fremstilling.<br />
men også i Europa dukker modstanden op med<br />
En af forudsætningerne for Darwins succes var hans alsidighed.<br />
Han var en meget dygtig geolog, en fortrinlig<br />
botaniker og en endnu bedre zoolog. Derudover arbejdede<br />
han med husdyravl og planteavl, var en glimrende<br />
skytte, udstoppede fugle og konserverede dyr i sprit.<br />
Udstillingen vrimler med de dyr, planter, forsteninger<br />
og bjergarter, som Darwin arbejdede med og beskrev –<br />
fra de mindste hvepse, regnorme og rurer til orkideer,<br />
tamduer, skildpadder, forstenede østers og de berømte<br />
finker fra Galapagos. Foto: Birgitte Rubæk<br />
118 IdEEn, dEr forandrEdE VErdEn – En ny udSTIllIng om darWIn VIllum fondEn 119<br />
KulTur
Begrebet ’Livets træ’ indgår i mange mytologiske<br />
og religiøse forestillinger og med mange<br />
forskellige betydninger. På en berømt side<br />
i sin notesbog fra midten af 1837 udtænker<br />
Darwin naturhistoriens udgave af Livets træ.<br />
Siden indledes med ordene: ”I think”, og derefter<br />
følger hans første kendte skitse af en træstruktur,<br />
der viser, hvordan nye arter ’forgrener’<br />
sig ud fra eksisterende arter. Livets træ er<br />
ofte gengivet som et stort egetræ, hvor mennesket<br />
troner i toppen med udsigt til alle de<br />
andre arter på grenene under sig. I evolutionsudstillingen<br />
har museet udviklet en ny model<br />
af livets træ, hvor livets oprindelse befinder sig<br />
i midten af en kugle, og alt liv forgrener sig<br />
herfra. Foto: Rene Riis<br />
jævne mellemrum i form af kreationisme og intelligent<br />
design. I flere lande, bl.a. Italien, Serbien og Holland har<br />
undervisningsministrene forsøgt at få fjernet evolutionsteorien<br />
fra undervisningen eller i det mindste at få den<br />
suppleret med ideen om intelligent design. I danmark har<br />
en undersøgelse for nylig vist, at biologiundervisningen<br />
på 37 kristne friskoler suppleres med undervisning i intelligent<br />
design og kreationisme.<br />
den mest massive propaganda findes dog ikke på trykt<br />
form, men på internettet, hvor det anslås, at op mod halvdelen<br />
af alle google-søgninger på fx ’darwin’ eller ’evolution’<br />
fører brugeren til en hjemmeside, der er funderet<br />
i kreationismen. for almindelige borgere uden særlige<br />
forudsætninger, fx gymnasieelever, kan det være vanskeligt<br />
eller umuligt at gennemskue, at de mange hjemmesider,<br />
der alle er iklædt en pseudovidenskabelig jargon,<br />
ikke giver saglig og videnskabelig oplysning. derfor er behovet<br />
for en samlet fremstilling af evolutionshistorien på<br />
et videnskabeligt grundlag stadig stort. med udstillingen<br />
på Statens naturhistoriske museum får publikum på en<br />
spændende og pædagogisk måde mulighed for at erhverve<br />
sig en viden om livets udvikling fra dets spæde begyndelse<br />
til i dag.<br />
Udstillingens highlights<br />
udstillingen er tilrettelagt som en slentretur langs tænkestien,<br />
hvor man undervejs får lejlighed til at sætte sig ind<br />
i nogle af de fænomener, der bragte darwin på sporet af<br />
evolutionsteorien: det er fænomener som arters uddøen,<br />
variation inden for en art, biogeografi, artsdannelse og<br />
Jordens alder. udstillingen rummer bl.a.:<br />
• En rekonstruktion af darwins kahyt på Beagle.<br />
• Et diorama fra Punta alta i argentina, hvor darwin<br />
udgravede fossile knogler af store uddøde dyr. Her er<br />
museets samling af kæmpedovendyr, skjolddyr og andre<br />
uddøde dyr fra Sydamerikas megafauna udstillet<br />
permanent for første gang siden flytningen af museet<br />
fra Krystalgade i det indre København.<br />
• Et diorama fra galapagosøerne, der mere end noget<br />
andet sted forbindes med darwin og evolutionsteorien.<br />
• En rekonstruktion af studereværelset fra down<br />
House, hvor darwin udfærdigede teorien om arternes<br />
oprindelse.<br />
• En saglig og engagerende indføring i darwins videnskabelige<br />
teori og hans videnskabelige metode, der<br />
først og fremmest byggede på et hav af observationer.<br />
udstillingen vrimler med de dyr, planter, forsteninger<br />
og bjergarter, som darwin arbejdede med og<br />
beskrev.<br />
• Et podium med menneskets nære slægtninge: chimpanse<br />
og gorilla side om side med de uddøde menneskearter:<br />
Homo Erectus, Homo Ergaster og Australopithecus<br />
afarensis.<br />
• En ny version af ’livets træ’, der illustrerer det evolutionære<br />
tilhørsforhold for alle levende arter.<br />
Modtagelse af udstillingen<br />
udstillingen er blevet meget positivt modtaget af både<br />
publikum og pressen. I ugerne efter åbningen var der kø<br />
fra museets dør og langt ud på fortovet. udstillingen har<br />
formået at henvende sig til et stort publikum og gøre op<br />
med det image, som plager mange naturhistoriske museer:<br />
at de først og fremmest henvender sig til mindre børn.<br />
allermest glædeligt er det måske, at udstillingen har betydet<br />
et gennembrud i forhold til en målgruppe, som museer<br />
traditionelt har meget svært ved at få fat på, nemlig<br />
teenagere. Siden udstillingens start har mere end 3.000<br />
gymnasielever fra hele landet besøgt udstillingen og deltaget<br />
i museets undervisningstilbud. gymnasielærere strømmer<br />
til museets efteruddannelseskurser i evolution, og der<br />
er ventelister til mandagsforedragene, hvor forskere fra<br />
museet og de øvrige institutter på universitetet fortæller<br />
om evolution, erkendelse og den enorme indflydelse, som<br />
darwin har haft på vores tankegang.<br />
Skoletjenesten har med sine tilbud om undervisning<br />
i evolution modtaget mere end 3.000<br />
gymnasielever på et år. Her er to elever i gang<br />
med at opmåle menneskekranier fra forhistoriske<br />
og nutidige mennesker for at blive klogere<br />
på menneskets evolution. Foto: Mikael<br />
Schlosser<br />
120 IdEEn, dEr forandrEdE VErdEn – En ny udSTIllIng om darWIn VIllum fondEn 121<br />
KulTur
Change language