Farverige måltider med delikate rodfrugter - Gartneribladene

Gourmetroots: 

Farverige måltider 

med delikate rodfrugter 

NR. 3. MARTS 2011 

LÆS OM: SYV-RÆKKET SPRØJTE TIL SOLBÆR • INVESTERINGSPROJEKT HOS FRIGAARD GRØNT

106 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0722 Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hovedsæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lagres til april. 

Sen: BENNITO F1, rundt 

storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

108 Mange midler til jordbær 

110 Sidste nyt om hollandsk kernefrugt 

112 En selvkørende kæmpe 

113 Mindelegat til frugtavl 

114 Mideinspektion kan mekaniseres 

116 Beskæringsdemo hos Finn Balsby 

118 Flere miljøvenlige midler til økologi 

120 Nye æblesorter til moderne forbrugere 

122 Bekæmpelse af æbleviklere i pærer 

124 Velbesøgte temadage 

GRØNSAGER 

126 Gamle danske sorter af gulerødder 

130 Årets bedste løgavlere 2010 

132 Investeringsprojekt hos Frigaard Grønt 

134 En dag med rødderne – Gourmetroots 

136 Det Nye Nordiske Køkken – temadag 

138 BioVak 2011 

BÅDE OG... 

142 Forbrugerne gør op med grådigheden 

144 Kirsten Wiedemanns Mindelegat 

145 Pas på momsen – udenlandske ydelser 

145 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

147 Visionsplan for økologi 

148 Horteam-Expo 2011 

149 GLS-A i Forligsinstitutionen 

150 Sundhed & Forbrug 

152 Arrangementer 

Gourmetroots: 

Farverige måltider 

med delikate rodfrugter 

NR. 3. MARTS 2011 

LÆS OM: SYV-RÆKKET SPRØJTE TIL SOLBÆR • INVESTERINGSPROJEKT HOS FRIGAARD GRØNT 

10. ÅRGANG 

MARTS 2011 

NR. 3 

På seminaret ’En dag med rødderne’ 

serverede kok Per Mandrup, 

Maaltidskonsulenterne 

ApS, en spændende og ikke 

mindst smuk salat: Mandrups 

rødbedesalat med frugter. 

Læs artikel side 134. 

Foto: Jens Michael Madsen, 

Årslev.

112 

Danmarks første syvrækkede 

sprøjte til 

buskfrugt kommer til 

at køre i Kogsbølle hos 

Jens Holme Pedersen. 

116 

Ørnenæb og sakse blev 

taget i brug, da Æble/ 

Pære klubben holdt 

beskæredemonstration 

i Finn Balsbys 

plantage ved Nyborg. 

126 

I 2010 blev dyrkningsværdien 

af 46 gamle 

danske gulerodssorter 

og en nutidig sort sammenlignet 

i et demonstrationsprojekt. 

130 

Jens Kristian Kjeldahl, 

Samsø vandt konkurrencen 

om at blive 

Årets Løgavler 2010. 

Axel Månsson Øko ApS 

vandt den økologiske 

del af konkurrencen. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

www.gartneribladene.dk 

Udgiver: GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke 

nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf. +45 97 14 04 04, amb@vfl.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Agro Food Park 15, 8200 Århus N, sfn@vfl.dk, 

tlf. +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV, 

tlf. +45 87 40 66 03, fax +45 66 17 17 15, 

mon@vfl.dk 

Annoncekonsulent Anita Gustavsen. 

tlf. +45 87 40 66 09, agu@vfl.dk 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 24/2/11. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Ramsløg og dansk bøf 

Er dansk produktion af frugt og grønsager en 

succes? 

Spørger man en producent, vil han nok trække 

lidt på det og give udtryk for, at han ser rigelig 

af udfordringer. 

Spørger man en forbruger, tror jeg, at svaret er ’ja’, da det jo er sunde 

produkter, som vi skal have flere af. I øvrigt ser vi ikke særligt 

mange klager i medierne, så det må være et vindererhverv! 

Det er et godt udgangspunkt, som vi skal fastholde. Samtidig kan vi 

bryste os af at have både verdens bedste kok og verdens bedste 

restaurant. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har verdens bedste 

råvarer. Spørgsmålet er, om guldmedaljen til den danske kok Rasmus 

Kofoed vil få en effekt, som kommer erhvervet til gode? 

Nu, hvor hele verdens øjne hviler på Danmark, hvor alle medier fokuserer 

på vores madkultur, har vi faktisk en fantastisk mulighed for 

at brande vore produkter. Vi kan med stolthed brande dansk frugt 

og grønt som nogle produkter, der er med til at gøre gastronomien 

eksklusiv. 

Spørgsmålet er, hvordan vi bliver de foretrukne leverandører? En 

rodfrugt er jo ikke eksklusiv, før der er tilsat noget ’bonderøv’ eller 

noget andet, som giver en bedre ’smag i munden’. 

Jeg kan konstatere, at ’dansk’ er et brand. Ellers ville lavpriskæderne 

ikke have det i deres sortiment. Hvis ’dansk’ fortsat skal være et 

markedsføringsargument, så er det ikke nok, at vi kan tilbyde de 

mest industrialiserede produkter, som prismæssigt kan konkurrere 

med udenlandske. Det er vigtigt, at vi opretholder og helst udvider 

sortimentet. De store kulturers fremtid er påvirket af, hvorvidt vi 

sikrer en opretholdelse af et bredt sortiment, især konventionelt 

men også økologisk. 

Herfra skal der lyde en opfordring til kæderne om, at de også skal 

tage en chance og udvise kreativitet og nytænkning. Forbrugerne vil 

gerne mangfoldigheden, og det er kæderne, der vælger, hvad der 

skal stå på hylderne. Men inden vi helt falder i svime over ramsløg 

og brøndkarse, skal vi huske, at kun et fåtal af forbrugerne vil rende 

rundt i Dyrehaven om søndagen og plukke deres frokost. Størstedelen 

af Danmarks befolkning er stadig til karbonader og medister. 

Det er dén del af befolkningen, vi skal have til at spise nye frugt- 

og grøntprodukter, for at vi får en bedre almen sundhedstilstand, 

og dermed en god basis for produktion af danske råvarer. 

Svend Erik Jensen 

Næstformand i Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

107

JORDBÆR 

Mange midler til jordbær 

– men også begrænsninger 

UKRUDTSFORSØG – Forsøg danner basis for godkendelser og vejleder rådgiverne. I små afgrøder er der sjældent mange forsøg bag offlabel 

godkendelserne, og derfor er det vigtigt, at du som avler går forsigtig til værks, første gang du prøver et nyt middel eller tankblanding. 

Foto: Jakob Sørensen. 

For få år siden var der kun 

ét ukrudtsmiddel til jordbær. 

I dag er der syv godkendte 

midler, hvilket giver 

gode muligheder for at 

målrette indsatsen mod 

det aktuelle ukrudt, men 

også mange kombinationsmuligheder, 

som det kan 

være svært at bevare overblikket 

over. 

TEKST: PETER HARTVIG 

FORSKNINGSCENTER FLAKKEBJERG 

PETER.HARTVIG@AGRSCI.DK 

Sidste år skrev jeg en artikel 1 om de gode 

muligheder, der er for at vælge ukrudtsmiddel 

efter den aktuelle ukrudtsbestand i 

jordbærmarken. Sidenhen er der kommet 

yderligere to off-label godkendelser til 

jordbær, nemlig Kerb 400 SC og Matrigon. 

På få år er vi således gået fra næsten ingen 

ukrudtsmidler til at have ikke mindre end 

syv forskellige produkter til rådighed i 

jordbær. En række begrænsninger i anvendelsen 

betyder dog, at der langt fra er frit 

valg på hylden ved hver sprøjtning. 

Stomp 

Stomp må i jordbær kun anvendes én gang 

per kalenderår. I etableringsåret vil de fleste 

have mest gavn af midlet, når det anvendes 

som jordmiddel kort efter plantning, 

ofte i tankblanding med Boxer. 

Ulempen ved at bruge Stomp efter plantning 

er, at det så ikke må bruges om efteråret. 

I høstårene bliver det derfor en for - 

årsanvendelse, der skal foretages tidligt, 

før væksten går i gang. Midlet er for nylig 

revurderet, men endnu er off-label godkendelsen 

til jordbær ikke kommet. I mellemtiden 

må den gamle off-label brugsanvisning 

med op til 5,0 liter per hektar anvendes 

til dunke med gammel etikette. 

Når den nye off-label kommer, bliver doseringen 

antageligvis 1,8 liter per hektar 

som i de øvrige specialaf grøder. Der er dog 

også søgt om tilladelse til at anvende en 

højere dosering ved båndsprøjtning i rækken, 

men det er endnu uvist, om denne anvendelse 

bliver accepteret. 

Boxer 

Boxer må anvendes op til fire gange per 

sæson med op til 2,5 liter per hektar per 

gang. Midlet må anvendes i etableringsåret 

og efter bærhøst. Boxer anvendes ofte 

i tankblanding med Stomp, men også 

senere som blandingspartner til Betanal/ 

Herbasan for at forstærke virkningen overfor 

arter som blandt andre enårig rapgræs, 

storkenæb, burresnerre og kamille. Denne 

blanding skal udbringes, når ukrudtet er 

småt – maksimalt med begyndende løv - 

blade – ellers bliver virkningen for dårlig. 

Du skal også være opmærksom på den 

lange behandlingsfrist på otte måneder, 

hvilket betyder, at starten af oktober er 

sidste anvendelsestidspunkt i tidlige sorter 

med plukning i starten af juni. 

Goltix, Goliath og Metamitron 

Midlerne, der alle indeholder 700 gram 

metamitron, blev off-label godkendt til 

jordbær i 2009. Der må sprøjtes to gange 

om foråret i etableringsåret med 0,5-1,0 

liter per hektar. I Norge og Sverige har de 

haft metamitron til jordbær i mange år, 

men i Danmark har vi endnu ikke så mange 

praktiske erfaringer fra etableringsåret 

at læne os op af. Det tyder på, at små jordbærplanter 

er følsomme. Du skal derfor 

bruge midlet med forsigtighed. Det gælder 

især, hvis du forsøger dig med tankblandinger. 

Det er værd at bemærke, at man i 

Norge fraråder brug i små jordbærplanter 

på let jord, og den anbefaling bør nok også 

overføres til danske forhold. Når vi 

lærer at bruge metamitron optimalt, så 

ventes midlet at blive et værdifuldt værktøj 

overfor blandt andet kamille og flere 

andre problemukrudtsarter. 

Betanal, Herbasan og Kontakt 320 SC 

Phenmedipham har været godkendt til 

jordbær i snart en halv menneskealder. 

108 FRUGT & GRØNT MARTS 2011

Midlet er bredspektret, men har alligevel 

en del effektmæssige svagheder. Derfor er 

tankblandingen med Boxer blevet ret udbredt. 

Betanal/Herbasan må bruges med 2 

x 2,0 liter per hektar eller 1 x 3,0 liter, 

mens Kontakt 320 SC, der indeholder den 

dobbelte mængde phenmedipham, følgelig 

kun skal anvendes med den halve dosering. 

Store forskelle mellem dag- og nattemperatur 

samt stor lysindstråling vil ofte 

give skader af phenmedipham, og derfor 

bør sprøjtning undgås under disse forhold. 

Midlet må bruges i både etablerings- og 

høstår, og der er 35 dages behandlingsfrist. 

Kerb 400 SC 

Midlet må kun bruges én gang per år med 

1,0 liter per hektar i perioden 1. oktober til 

31. december. Midlet er smalspekteret, 

men med sin gode effekt overfor græsser 

er det et kærkomment værktøj mod især 

enårig rapgræs. I Tyskland anvendes midlet 

ofte i blanding med Stomp om vinteren. I 

Danmark skal brug af denne blanding i så 

fald ske før nytår, og er kun mulig, hvis 

Stomp ikke har været anvendt tidligere 

samme år. En alternativ tankblanding kan 

være Kerb plus Boxer om efteråret, når 

jordtemperaturen højst er 8-10 grader, ellers 

fordamper Kerb. Der må kun behandles 

2,5 hektar per dag per sprøjtefører, 

hvilket nok kan give anledning til nogle 

praktiske problemer flere steder. 

Tabel 1 

Matrigon 

Matrigon fik ved sidste revurdering en 

kraftig doseringsnedsættelse, og jordbær 

røg helt ud af etiketten. I 2010 lykkedes 

det at få anvendelsen i jordbær tilbage via 

en off-label godkendelse, men med en 

række markante begrænsninger i brugen. 

Matrigon må kun anvendes i jordbær fra 

høst og indtil 15. august. Doseringen er 

0,25 liter per hektar, og udbringning må 

kun ske afskærmet over rækken. Der må 

kun behandles én gang i hele kulturforløbet, 

hvilket mest fornuftigt vil være efter 

første høstår. Afhængig af sprøjtebredden 

over rækken (båndbredden) kan doseringen 

øges, så den eksempelvis fordobles i 

det sprøjtede areal ved 50 centimeters 

båndbredde og én meters rækkeafstand. 

Doseringen kan tredobles ved 33 centimeters 

båndbredde og én meters rækkeafstand. 

Skal behandlingen give mening i 

jordbær, kan båndbredden dog næppe reduceres 

yderligere, og derfor vil doseringen 

maksimalt kunne komme op omkring 

0,75 liter per hektar. Ved denne dosering 

kan der næppe ventes tilfredsstillende effekt 

på etablerede agertidsler og mælkebøtter. 

Derimod er doseringen normalt 

nok til små mælkebøtter, kamille, brandbæger 

og andre kurvblomstret ukrudt med 

maksimalt to løvblade.l 

1. Frugt og Grønt nr. 4, 2010, side 152-153. 

JORDBÆR 

SKADE AF HERBASAN-GOLTIX – Vær forsigtig 

ved brug af Goltix (metamitron) og især, 

hvis der blandes med Betanal/Herbasan. På 

billedet ses Herbasan-skaden svagt som en 

generel lysfarvning af bladene, mens Goltix 

er skyld i svidningen af bladrandene. Der er 

tale om et forsøg, hvor der er behandlet to 

gange med 2+1 Herbasan+Goltix, men vær 

mere forsigtig i praksis. Ofte vil små planter 

skades kraftigt af denne Goltix-dosering. 

Prøv dig frem med en lavere dosering på et 

mindre areal. Foto: Peter Hartvig. 

Oversigt over godkendte herbicider til jordbær og deres begrænsninger i forhold til etablerings- og 

høstår. Udgangspunktet er forårsplantning og ingen høst i etableringsåret, efterfulgt af to høstår. 

Herbicid Etableringsår Første høstår Andet høstår 

Før høst Efter høst 

Stomp 1 

1,8 liter per hektar 1,8 liter per hektar 1,8 liter per hektar 

(5,0 liter per hektar (5,0 liter per hektar (5,0 liter per hektar 

med gammel etikette) med gammel etikette) med gammel etikette) 

Metamitron 2 : Om foråret. 

Goltix SC 700, Maks. 2 behandlinger med 

Goliath, 

ND Metamitron 

0,5-1,0 liter per behandling 

Boxer 3 

2-4 behandlinger med 2-4 behandlinger med 

2,0-2,5 liter per hektar 2,0-2,5 liter per hektar 

Phenmedipham 4 : Betanal, Herbasan: Betanal, Herbasan: 2 x 2,0 l/ha eller 1 x 3,0 l/ha Betanal, Herbasan: 

Betanal, 2 x 2,0 l/ha eller 1 x 3,0 l/ha Kontakt 320 EC: 2 x 1,0 l/ha eller 1 x 1,5 l/ha 2 x 2,0 l/ha eller 1 x 3,0 l/ha 

Herbasan, Kontakt 320 EC: Kontakt 320 EC: 

Kontakt 320 EC 2 x 1,0 l/ha eller 1 x 1,5 l/ha 2 x 1,0 l/ha eller 1 x 1,5 l/ha 

Kerb 400 SC 1,0 liter per hektar 1,0 liter per hektar 

(1/10-31/12) (1/10-31/12) 

Matrigon Kun én gang i kulturforløbet fra høst 

til 15/8. Afskærmet over rækken. 

Dosering 0,25 liter per hektar, 

beregnet over hele arealet. 

Reglone 2,0-2,5 liter per hektar + 0,15 l spredeklæbemiddel. 

Kun afskærmet behandling 

1. Anvendes ofte i tankblandingen Stomp plus Boxer (1,8 + 2,0 l/ha) første gang jorden er fugtig efter plantning. Optimalt på ukrudtets kimbladsstadie. 

2. Endnu kun få erfaringer. Pas på med små jordbærplanter og let jord. Pas på med tankblandinger. Prøv på et mindre areal med reducerede doser. 

3. Anvendes alene eller i tankblanding med phenmedipham i etableringsåret eller efter høst. 

4. Anvendes alene eller i tankblanding med Boxer i etableringsåret eller efter høst. 

FRUGT & GRØNT MARTS 2011 109

KERNEFRUGT 

Sidste nyt om hollandsk kernefrugt 

Hollænderne satser stort på pæresorten 

Conference. Sorten har allerede nu en høj 

markedsandel, selvom nogle arealer endnu 

ikke er kommet i bæring – det skaber bekymring 

for overproduktion. Æbletræerne 

skal ikke længere formes som spindeltræer. 

Nu skal de dyrkes som hække. 

TEKST: MAYA BOJESEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

MYB@VFL.DK 

Tallene taler sit tydelige sprog: Pæresorten Conference vinder 

mere og mere terræn i Holland. Produktionen af denne pære i 

Holland og Belgien udgør tilsammen 50 procent af EUs totale 

produktion. Trenden er, at avlerne rydder æblesorten Jonagold og 

planter Conference. Når det går godt, høster de 60-70 ton Conference 

per hektar. 

Den store satsning giver anledning til bekymring for indtjeningen. 

En ny forening (TVC) har som mål at promovere Conference. Der 

er ingen oplagte afløsere for sorten. Nye pæresorter som den røde 

Sweet Sensation og den grønne Xenia nævnes som sorter med 

potentiale. På æblesiden ligger Elstar fortsat i toppen, og klubsorten 

Junami ser ud til at vinde større udbredelse end Rubens på 

grund af kvaliteten. 

Nye æblesorter 

Af helt nye æblesorter kan nævnes Modì, der kommer fra Italien 

og er en krydsning af Liberty og Gala. Det er et mørkerødt æble, 

der markedsføres som et ’grønt’ i betydningen miljøvenligt æble, 

da sorten er skurvresistent og derfor ikke behøver så mange 

sprøjtninger mod skurv som andre sorter – noget, der især har 

betydning for økologerne. Derudover er gode lageregenskaber i 

høj kurs for, at man kan udbyde økologisk frugt i en længere periode. 

I modsætning til de konventionelle pæreavlere kniber det 

med at opnå høje udbytter af økologiske pærer. Hovedsorten er 

Concorde, og der arbejdes blandt andet med at kortlægge gode 

bestø vere til denne sort. 

Mekanisk beskæring 

Konsulenterne i DLV er begyndt at anbefale mekanisk beskæring 

i æbler. Inspirationen er hentet hos den belgiske planteskoleejer 

FAKTA 

Konsulenter møder hollandske kolleger 

Midt i januar var GartneriRådgivningens konsulenter Lene 

Baarts og Maya Bojesen samt gartnerichef Jan Jensen Hass 

på besøg hos hollandske kolleger – konsulenter i det uafhængige 

rådgivningsfirma DLV Plant i Randwijk ved Wageningen. 

Firmaets rådgivning dækker omkring 25 procent 

af det hollandske areal med frugtavl. 

Hver konsulent i DLV har dels en generel viden indenfor 

dyrkningsteknik, dels besidder de hver især en spidskompetence 

på et fagfelt som for eksempel økonomi eller gødning. 

FRUGTHÆK – Hækken består kun af stammer, sporer og knopper – 

ingen frugtgrene. Foto: Maya Bojesen. 

Carolus, der har 10 års erfaringer med systemet. På baggrund af 

egne forsøg og erfaringer i Holland ser konsulenterne meget positivt 

på metoden. Beskæringen skal udføres om sommeren, og 

konsulenterne anbefaler, at avlerne i ’omlægnings året’ ikke foretager 

den normale vinterbeskæring. I stedet maskinklipper de i 

marts måned træerne på hver side i en afstand af 40 centimeter 

fra stammen i hele træets højde. I begyndelsen af juni maskinbeskærer 

de så igen 40 centimeter fra stammen. De efterfølgende 

år skal træerne kun maskinbeskæres i juni måned. 

Hollandske erfaringer 

DLV-konsulenternes erfaringer er, at væksten i træet bliver roligere, 

frugtkvaliteten bliver mere ensartet, og frem for alt sparer 

de udgifterne til håndbeskæringen om vinteren. Systemet kan efter 

de hollandske konsulenters opfattelse anvendes i de fleste 

sorter. Fordi væksten bliver roligere, og der dannes mange blomsterknopper, 

er udtynding meget vigtigt. Da træerne bliver smalle 

og omtrent lige brede nede som oppe, er maskinudtynding meget 

aktuelt i dette system. Ellers har man jo som bekendt et bredere 

udvalg af kemiske midler til udtynding til rådighed i Holland 

end herhjemme.l 

ANTENNERNE UDE – GartneriRådgivningens konsulenter Lene 

Baarts og Maya Bojesen ser på dyrkning af æbler i hække i en hollandsk 

plantage. I midten ses DLV-konsulenterne Adri Streef og 

Gerard Kievit. Foto: Jan Jensen Hass. 


HVAD? POMOXON er et 

vækstreguleringsmiddel til udtynding 

af frugten samt til modvirkning af 

frugtfald under frugtens modning. 

HVORNÅR? Til udtynding benyttes 

POMOXON fra blomsterfald til 14 

dage senere. 

Mod frugtfald under modning 

benyttes POMOXON fra 14 dage før 

høst. 

HVORDAN? POMOXON købes 

koncentreret i praktisk 

plastikemballage i størrelserne 1 ltr. 

og 5 ltr. POMOXON fortyndes til 

passende koncentration (ofte 0,10%) 

og udsprøjtes med gængse sprøjter, 

evt. i blanding med skurv-, 

insektmidler o.lign. 

Udførlig brugsanvisning medfølger. 

HVORFOR? Øgede krav om 

kvalitetsfrugt bevirker, at udtynding 

bliver stadig vigtigere. Ved brug af 

POMOXON hertil opnåes: 

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL 

– FOR DEN PROFESSIONELLE FRUGTAVLER 

rettidig udtynding til gavn for 

den tilbageblevende frugt, med 

virkning på også næste års 

blomstring og bæring 

billigere udtynding, idet 

udtynding ved sprøjtning ikke 

tager så lang tid og kun koster 

en brøkdel af håndudtynding 

betydeligt flere æbler af 1. 

sortering 

Ved brug af POMOXON mod frugtfald 

opnås en formindskelse af 

nedfaldsprocenter under modning til 

det halve eller mindre. De to til tre 

uger frugten herved kan sidde 

længere, betyder, at frugten opnår 

bedre farve og størrelse d.v.s. flere 

frugter af 1. sortering. 

HVOR? i Danmark benyttes 

POMOXON fortrinsvis til æbler og 

pærer. Nyere dansk forskning viser, 

at POMOXON også har gunstig 

virkning på f.eks. kirsebær. 

Imidlertid er anvendelsen ikke 

begrænset hertil. I udlandet benyttes 

det aktive stof i POMOXON også til 

stimulering af frugtsætning, til 

udtynding, udjævning af bæring år 

for år, forøgelse af holdbarhed etc., 

på planter som f.eks. kartofler, 

jordbær, tomater, vin, citroner og ribs. 

HVORFRA? POMOXON er sammen 

med roddannerpulveret FLORAMON, 

produceret af firmaet NOVOTRADE 

siden 1942. 

Produkterne forhandles af førende 

frøhandlere og materialister. 

Tlf. 44 91 72 43 oplyser 

nærmeste forhandler. 

NOVOTRADE 

Fagotvej 26 . 2730 Herlev 

Telefon 44 91 72 43 . 44 94 33 43 

e-mail: novotrade@get2net.dk 


BUSKFRUGT 

En selvkørende kæmpe 

SYV RÆKKER – Med en bombredde på 24 meter sprøjtes der syv rækker ad gangen. Afstanden mellem bommen og buskene styres ved 

optiske sensorer. De to 2.000 liters tanke sidder på siden af sprøjten mellem for- og baghjul, derved opnås et meget lavt tyngdepunkt. 

Fra den kommende sæson 

vil der i Kogsbølle ved 

Nyborg køre en kæmpe 

stor selvkørende sprøjte 

udviklet specielt til solbær. 

Det er Danmarks første 

syv-rækkede sprøjte til 

buskfrugt. 

TEKST: NIELS ENGGAARD KLAUSEN, AGROTECH 

NEK@AGROTECH.DK 

FOTO: SCAN-AGRO 

STOR FRIHØJDE – Her ses sprøjten mens den 

står hos Knight i England. Bemærk den store 

frihøjde under sprøjten. 

Selve sprøjten er bygget dels af Knight i 

England, der har mangeårig erfaring med 

selvkørende sprøjter, dels af Scan-Agro i 

Hadsund, hvis speciale er opbygning af 

sprøjter efter kundernes ønsker. Sprøjten 

har en maksimal frihøjde på 195 centimeter, 

og afstanden mellem hjulene kan justeres 

hydraulisk mellem 210 og 300 centimeter. 

Derved kører maskinen uden besvær 

hen over den midterste række, og 

med en bombredde på 24 meter sprøjtes i 

alt syv rækker ad gangen. Bommens højde 

over buskene styres ved hjælp af optiske 

sensorer. Kørslen lettes ved, at der er træk 

og styring på alle fire hjul. Det bakkede 

terræn ved Kogsbølle klares uden besvær, 

da sprøjten er bygget med to saddeltanke 

på hver 2.000 liter. Tankene er placeret på 

siden af sprøjten mellem for- og baghjulene. 

Derved opnås et meget lavt tyngdepunkt. 

Optimal dækning 

Sprøjteteknikken udgøres af Quantum 

Mist sprøjtehoveder, hvor to sprøjtehoveder 

sidder hen over hver række, monteret 

efter hinanden. En tredjedel nede i buskene 

mødes sprøjtevæsken fra begge hoveder 

og skaber derved en turbulens, der sikrer 

god dækning langt nede i buskene. 

Quantum Mist sprøjtehovederne suppleres 

af luft injektionsdyser på hver side af 

buskene. Det giver en optimal dækning af 

de yderste blade. Luftinjektionsdyser laver 

medium til grove dråber, der modstår 

vindpåvirkninger rimelig godt. Disse dyser 

er velkendte i landbruget. 

Erfaringer og forventninger 

Der blev i efteråret 2010 holdt en åbenthus-dag, 

hvor sprøjten blev fremvist til in- 

FAKTA 

Videnkuponer 

er populære 

Har du selv indkøbt eller udviklet ny 

teknik til din gartnerivirksomhed, så 

ring og få en vurdering af, om en Videnkupon 

kan hjælpe inden for følgende 

aktiviteter: 

- Produktudvikling og kvalitetsforbedring. 

- Hjemtag og implementering af nye 

teknologier. 

- Innovation i forretningsudviklingen, 

herunder nyudvikling af markedsføringsstrategier 

og opdyrkning 

af nye nationale eller internationale 

markeder for virksomhedernes 

produkter. 

- Løsning af tekniske problemer og 

introduktion af nye teknologier på 

forkant med markedet. 

- Videnkupon kan dække op til 40 

procent af udgiften i et projekt. 

Resten skal virksomheden selv finansiere. 

Videnkuponer udbydes af 

Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 

En videnkupon har en værdi på 

50.000-100.000 kroner. 

Kontakt Niels Enggaard Klausen, 

AgroTech, mobil 29 17 04 96. 


teresserede. Sprøjtens ejermand, frugtavler 

Jens Holme Pedersen, delte ud af de erfaringer, 

han havde gjort sig, og af de forventninger 

han har til de kommende 

sæsoner. I 2010 nåede Jens Holme at 

sprøjte nogle få hektar. Erfaringen derfra 

er, at sprøjten er behagelig at køre med, og 

der er et utroligt overblik fra førerhuset. 

Der skal arbejdes med indstilling af vandmængde 

og luft til de rækker, hvor planterne 

ikke er så gamle. Der skal også arbej- 

Derfor hedder de solbær 

Hvorfor får et bær, der er helt sort og 

modner i skygge, navnet sol-bær? 

Oftest kommer vore frugtnavne fra tysk, 

hvor solbær en gang i fortiden hed ’solteber’ 

og senere ’sohlbeere’. Ordet ’sohl’ menes 

at komme fra gamle tyske ord som sal, 

schwarts, schmutzig (urent, sort, snavset). 

Ved sammenligning med ribs, som var mere 

almindelige, blev solbær anset som 

snavsede eller urene. Fra ’sohlbeere’ er der 

ikke langt til det at fordanske de ’sorte 

ribs’ nævnt i det danske sprog i 1700-tallet 

som ’Soelbær’, hvorefter det ganske let 

bliver til solbær. Udviklingen er altså solteber, 

sohlbeere, soelbær, solbær. Og har ikke 

spor med den danske sol at gøre. 

Andre lande 

I Sverige har de åbenbart fundet ud af, at 

solbær skulle være særligt god til vin, da 

Tilt godkendt til 

buskfrugt og jordbær 

Miljøstyrelsen har givet off-label godkendelse 

til svampemidlet Tilt 250 EC (propiconazol) 

til bekæmpelse af svampesygdomme 

i solbær, ribs, stikkelsbær og jordbær 

efter bærhøst. Midlet må kun anvendes 

efter bærhøst. Der må behandles to 

gange efter høst og ikke senere end 1. oktober. 

Den tilladte efterårsanvendelse kan 

ikke stå alene, men skal være en del af den 

samlede bekæmpelsesstrategi for hele 

vækstsæsonen. Til bekæmpelse af meldug 

og filtrust i solbær, ribs og stikkelsbær efter 

høst anvendes 0,5 liter per hektar. Til 

bekæmpelse af meldug i jordbær efter 

høst anvendes 0,5 liter per hektar. Midlet 

må ikke anvendes nærmere end to meter 

fra vandløb, søer m.v. 

Tilladelsen udløber den 31. maj 2014, hvilket 

er sammenfaldende med den ordinære 

godkendelse af Tilt 250 EC. 

Avlere, der anvender Tilt 250 EC i buskfrugt 

og jordbær, skal være i besiddelse af 

off-label brugsanvisning. 

des med sprøjtning for enderne af rækkerne, 

især hvor der opstår kiler, men Jens 

Holme Pedersen har et par ideer, der skal 

afprøves i foråret. 

Samarbejde om indstillinger 

Indstilling af vandmængde og luft til store 

planter er der godt styr på. Sprøjteteknikken 

er helt ny, og derfor har det været muligt 

at indgå projektsamarbejde med Agro- 

Tech via en Videnkupon. Det har givet mu- 

de kalder solbær for 'Svarte Vinbær'. Det 

engelske ord ’black currant’ er blevet brugt 

siden 1550. Det skulle være kommet af 

bærrenes lighed med de tørrede korender, 

rosiner, en lille kerneløs drue fra Grækenland. 

Navnet currant menes at være udledt 

af bynavnet Corinth – korender – currant. 

Tyskerne har et helt tåbeligt, langt navn 

for solbær ’Schwarze Johannisbeere’, der 

skyldes, at de første bær modner på deres 

Johannistag den 24. juni, der er en mindedag 

for Johannes Døberen. 

Hollænderne har valgt et let og naturligt 

navn, nemlig ganske enkelt ’Zwarte Bes’, 

det er da til at forstå. Men noget fantasiløst, 

da blandt andre brombær også er sorte. 

JØREN VITTRUP CHRISTENSEN 

BUSKFRUGT / SOLBÆR / PLANTEBESKYTTELSE 

lighed for at modtage gratis konsulentbistand 

og en mulighed for udveksling af 

ideer samt hjælp til at vurdere forskellige 

indstillinger af sprøjten. I projektet er 

blandt andet afsætningen af sprøjtevæsken 

blevet optimeret, og her har fokus 

været på de store buske. Det er ofte nedtrængningen 

i de store buske, der er udfordringen 

for de forskellige sprøjter, men 

samarbejdet har betydet, at også det kan 

den selvkørende kæmpe klare.l 

NAVNEUDVIKLING – Solteber, sohlbeere, 

soelbær, solbær. 

Svend Kristensen og Brdr. Hansens 

Mindelegat 

En eller flere legatportioner i Svend Kristensen og Brdr. Hansens Mindelegat 

uddeles af bestyrelsen til personer eller institutioner, der har 

fremmet eller ønsker at fremme frugtavlen i Dan mark. 

Legatet uddeles i portioner af mindst 1.000 kroner og kan eksempelvis 

søges af unge, der ønsker at uddanne sig inden for frugtavlserhvervet 

eller søges som støtte til under søgelser og forsøg til gavn for frugtavls - 

erhvervet. Der kan endvidere søges legater til belønning af personer eller 

institutioner, der har ydet en særlig indsats for udviklingen af frugtavlen, 

herunder også fremme af eks porten. 

Ansøgning vedlagt budget sendes til sekretæren for legatbestyrelsen 

mærket “Mindelegat”. Ansøgningsfrist er 1. april 2011. 

Svend Kristensen og Brdr. Hansens Mindelegat 

Att.: Jan Jensen Hass 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV 


SOLBÆR 

Mideinspektion kan mekaniseres 

Knopgalmiden er den 

væsentligste skadevolder i 

solbær. Manuel inspektion 

er påkrævet for at holde 

smittetrykket nede. I fremtiden 

kan moderne teknologi 

i form af digitale billeder 

måske lette arbejdet. 

TEKST OG FOTO: GITTE 

HALLENGREEN JØRGENSEN 


GHJ@VFL.DK 

Ikke alene koster det udbytte, hvis man 

har mider i plantagen. Ofte bliver arealets 

levetid også forkortet med adskillige år, 

fordi miderne overfører virussygdommen 

ribbesvind. Manuel inspektion er derfor 

påkrævet, men da det er et meget trivielt 

og tidskrævende arbejde, nedprioriteres 

denne opgave ofte. 

I 2010 blev der lavet en mindre undersøgelse 

af, om moderne teknologi kan klare 

opgaven. To sjællandske avlere – Peter 

Jørgensen, Oreby og Ulrik Jørgensen i 

Vedskølle – indgik et projektsamarbejde 

FAKTA 

Miderne spreder 

ribbesvind 

Knopgalmiderne vandrer ind i nyligt 

anlagte knopper omkring blomstring. 

I løbet af sommeren ser vi ikke 

noget til dem. Om efteråret opformerer 

miderne sig hurtigt, og de 

påvirker ved deres sugning cellerne i 

knopperne til at vokse og dele sig 

abnormt. Det følgende forår sker en 

kraftig opformering, og knopperne 

vokser yderligere og bliver runde. 

Den direkte skade er, at knopperne 

ikke springer ud. Værre er, at miderne 

kan overføre virussygdommen 

ribbesvind, der reducerer solbærudbyttet. 

Når buske har haft ribbe - 

svind i fire til fem år, er der ofte ingen 

udbytte længere. 

Solbæravlere, som ikke har respekt 

for knopgalmider, risikerer at miste 

halvdelen af plantagens levetid. Det 

lykkes mange avlere at holde mide - 

trykket nede og forlænge plantagens 

levetid ved manuel inspektion. 

ANGREBNE KNOPPER – Runde knopper i solbær er et varsel om knopgalmider. Manuel inspektion 

er tidskrævende arbejde, men indtil videre den eneste mulighed i praksis. 

med AgroTech via Videnkuponer 1 til at undersøge 

potentialet i billedmanipulation. 

Samarbejde med Agrotech 

Seniorkonsulent Bent S. Bennedsen, Agro- 

Tech, undersøgte i projektet, om det er 

muligt at udvikle et system til automatisk 

detektering af angreb af solbærknopgalmider. 

Arbejdet er udført på grundlag af billeder 

og grene med og uden galmideangreb, indsamlet 

den 1. april hos de to avlere. Undersøgelserne 

omfattede to metoder til 

detektering: Spektral reflektans og digital 

billedbehandling. 

Spektral reflektans 

Kort fortalt måles den stråling, der reflekteres 

fra knoppen. Lys sendes imod knopper, 

og ud fra det laves en undersøgelse af, 

hvorvidt man kan se forskel på den stråling, 

som kommer tilbage fra henholdsvis 

angrebne og sunde knopper. 

Resultaterne viser, at spektral reflektans er 

uhensigtsmæssig som metode, primært 

fordi målinger skal optages tæt på knopperne, 

hvilket i praksis må anses for urealistisk. 

Digitale billeder 

Til gengæld er der gode muligheder for at 

detektere galmideangreb ud fra digitale 

billeder. Der findes et utal af muligheder 

for, at billedbehandling kan finde runde 

knopper frem for aflange, eksempelvis 

formanalyse eller mønstergenkendelse. 

Den metode, der blev afprøvet i dette 

tilfælde, kan betegnes som en særlig avanceret 

form for mønstergenkendelse uden 

at komme nærmere ind på det tekniske. 

Fremtidsperspektiv 

Konklusionen af undersøgelserne er, at 

spektral reflektans ikke er interessant i 

denne sammenhæng. Digital billedbehandling 

vil derimod kunne anvendes til 

detektering af knopper, der er angrebet af 

galmider. Dette kræver udvikling af et 

operativt system, bestående af en mobil 

kameraopstilling samt passende software. 

En mere avanceret løsning er at anvende 

video i stedet for enkelte billeder, skriver 

Bent Bennedsen i sin rapport. Der er beskrevet 

en metode til detektering af æbler 

fra videosekvenser, optaget medens kameraet 

kører forbi træerne. Denne metode 

kan tilpasses og anvendes til detektering 

af angrebne knopper. 

Det optimale vil være at montere et kamera 

eller en videooptager på et selvkørende 

køretøj. Da dette p.t. ikke er muligt, 

vil montering på en traktor være den 

mest oplagte løsning. Det kræver imidlertid 

en operatør, og dermed bliver tidsbesparelsen 

ikke så stor i forhold til manuel 

inspektion. Til gengæld bliver arbejdsopgaven 

mere overskuelig, og det må forventes, 

at sikkerheden for at opdage angreb for - 

øges. 

Videre udvikling af projektet vil ske, når 

der bliver økonomisk mulighed for det.l 

1. Videnkupon kan dække op til 40 procent af udgiften 

i et projekt. Resten skal virksomheden selv finansiere. 

Videnkuponer udbydes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. 

En videnkupon har en værdi på 50.000- 

100.000 kroner. 

Kilde: Bennedsen, B. 2010. Automatisk detektering af 

solbæknopgalmider. AgroTech. 

Rapporten kan fås ved henvendelse til Gitte Hallengreen 

Jørgensen, ghj@vfl.dk. 


TELDOR 

beskytter dine 

bær og sikrer et højt 

udbytte og høj 

kvalitet. 

Giver bedre 

kvalitet med 

bær der holder 

længere 

Et godt råd: Anvend Teldor som 

sidste sprøjtning, så får 

bærrene en bedre holdbarhed 

– til glæde for dig og 

dine kunder! 

Har du spørgsmål til vores produkter 

til specialafgrøder så send en e-mail til: 

kirsten.friis@bayercropscience.com 

Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt. Læs altid etiketten før brug. Medlem af Dansk Planteværn. 2010.

KERNEFRUGT 

Frugtavlere fik inspiration til beskæring 

Ørnenæb og sakse blev 

taget i brug ved den årlige 

beskæringsdemonstration, 

hvor der traditionen tro 

blev klippet, diskuteret og 

udvekslet meninger om, 

hvordan æble- og pæretræer 

skal beskæres. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

- Inden I kaster jer ud i at beskære træerne, 

skal I tænke tilbage på høsten sidste år. 

Hvor stort var udbyttet? Hvordan var æblernes 

størrelse, farve og smag? Det skal I 

altid have in mente, når træerne beskæres 

og formes, sagde konsulent Lene Baarts, 

GartneriRådgivningen, da Æble/Pære klubben 

holdt beskæredemonstration for 40- 

50 interesserede frugtavlere hos Finn Balsby 

ved Nyborg. 

Den østfynske frugtavler har seks hektar 

med kernefrugt, der er plantet i perioden 

2005-2008. 

- De senere år har mange af jer fokuseret 

på at lave ’vinduer’ i træerne, så der kan 

komme lys ned til basisgrenene. Det skal I 

fortsat gøre, men I må ikke lave for lange 

stappe, for så blokerer den nye tilvækst for 

lyset og skal fjernes igen næste år, forklarede 

Lene Baarts, mens hun med ørnenæb 

og håndsaks demonstrerede, hvordan 

Gråsten træer kan beskæres. 

- Nogle af de tykkeste grene skal skiftes 

ud, og dem skal I klippe tilbage med en 

kort stap. Fjern også forgreninger og for 

lavt hængende grene. 

Elstar og Bellida 

På turen rundt i den snedækkede plantage 

stoppede gruppen ved sorterne Elstar, Bellida 

og Clara Frijs. 

Elstar er tilbøjelig til at lave mange forgreninger, 

og her skal der foretages flere klip 

for at få lys ind i træet og for at opnå en 

god størrelse på frugterne. 

- Hvis der var rigtigt meget frugt på træerne 

i 2010, vil det være klogt kun at grovbeskære 

nu, og så vente med finbeskæringen 

til blomstringen nærmer sig, lød rådet 

fra konsulenten. - Er der mange blomsterknopper 

på det tidspunkt, skal der fjernes 

mange forgreninger, men hvis der kun 

er få blomsterknopper, skal I ikke klippe 

mere væk end, at der er nok til et tilstrækkeligt 

høstudbytte. 

GRÅSTEN – Konsulent Lene Baarts demonstrerede med ørnenæb, hvordan fem år gamle 

træer af æblesorten Gråsten kan beskæres ved Æble/Pære klubbens arrangement en frostklar 

solskinsdag sidst i januar. 

Bellida er et relativt åbent træ, der giver 

store frugter. 

- Derfor er det fint, hvis grenene på denne 

sort ikke er over vandret. I kan med fordel 

klippe blomsterknoppen i enden af en svag 

gren eller af et årsskud på en nedhængende 

frugtspore. Så forhindrer I, at grenene 

bliver for nedhængende. 

Clara Frijs 

Beskæredemonstrationen sluttede i en afdeling 

med træer af pæresorten Clara Frijs 

plantet for to år siden. 

- I Clara Frijs skal I tage udgangspunkt i det 

plantesystem, I har valgt. Der er stor for- 

skel på beskæringsstrategien, om det er 

spindeltræer eller V-formede træer. Sidstnævnte 

er de nemmeste at styre vækstmæssigt, 

fortalte Lene Baarts. 

- Da Clara Frijs er tilbøjelig til vekselbæring, 

bør I altid tænke to år frem, når I 

beskærer den sort. Sørg for at have nogle 

gode basisgrene, og sørg for at lave safttrækkere 

på basisgrenene. Så kan væksten 

samles der, og så kan der dannes frugtsporer 

på midten af grenene. Hvis der er mange 

sporer med blomsterknopper - og nærmest 

ingen sporer uden blomsterknopper 

- er det meget vigtigt at beholde nogle 

årsskud for også at få en høst i 2012.l 


VANDINGSANLÆG 

Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret 

og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere. 

Med vort omfattende program af dryp vandingsudstyr, 

sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er 

vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle 

krav der er til vandingsanlæg. 

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om 

det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt 

til gradvis udbygning. 

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret 

eller de nødvendige materialer, specialværktøj og 

råd givning til selvmontering. 

Jordbærsmåplanter (SE2 moderplanter) 

Table able top Darselect, Elsanta, Sonata, Evie 2, Sweet Eve, Eves Delight, Everest 

Tunnel T unnel Rumba, Darselect, Elsanta, Sonata 

 

Friland Rumba, Honeoye, Darselect, Elsanta, Sonata, Figaro, Salsa, Isaura, Florence 

Vi V i leverer Tray T ray Plants, Waitingbed, WWaitingbed, 

aitingbed, A++, A++, A+, A+, Frigo, Frigo, Fresh Fresh Plants Plants og og alter alternative alternative 

sorter 

Kvalitet og leveringssikkerhed 

Professionals Pr ofessionals in Strawberries! 

... sundt og stærkt stærkt materiale! 

For yderligere information infor mation kontakt: 

Henrik Lind tlf. +45 29 322 499 

Med vores store lager af special komponenter til vandingsanlæg 

og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i 

stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel. 

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset 

om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse 

og reparation af eksisterende anlæg. 

DANSK VANDINGS TEKNIK 

Kastholmvej 3, Osted 

DK 4000 Roskilde 

Telefon45 46 49 77 63 

Telefax 45 46 49 77 64 

www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@adr.dk 

Lindflora ApS | Agerhønevænget 23 | DK-5270 Odense N 

+45 29 322 499 | info@lindflora.com info@lindflora.com | 

www.lindflora.com 

www www.lindflora.com 

.lindflora.com 


ØKOLOGI 

VIRUS MOD FRUGTSKRÆLVIKLER – Økologisk frugtavler Henning Bæk var en af de fire forsøgsværter i demonstrationsprojektet. Her står 

han med to flasker Capex, der rækker til bekæmpelse af frugtskrælviklere på to hektar. Capex er ikke godkendt i Danmark. 

Økologerne skal have adgang 

til flere miljøvenlige midler 

Økologisk erhvervsfrugtavl 

i Danmark mangler i høj 

grad tilladelse til at bruge 

flere naturligt udvundne 

bekæmpelsesmidler for at 

være konkurrencedygtige. 

I 2010 demonstrerede 

GartneriRådgivningen brug 

af nogle nye midler i økologiske 

plantager. 

TEKST OG FOTO: KIRSTEN 

STENTEBJERG-OLESEN 


KSO@VFL.DK 

Udbuddet af dansk produceret økologisk 

frugt matcher ikke efterspørgslen. Det 

skyldes dels, at der er for få producenter, 

dels at udbytterne er for lave og dyrkningssikkerheden 

for ringe i økologisk 

frugtproduktion. 

Der kan sælges fire til fem gange mere 

økologisk frugt, end der produceres, og der 

er således behov for, at professionelle producenter 

tør tage udfordringen op og 

lægge om til økologisk produktion. 

I 2010 har GartneriRådgivningen gennemført 

et projekt hos fire økologiske frugtavlere 

med nye, miljøvenlige plantebeskyttelsesmidler 

for at demonstrere miljøvenlige 

metoder til forebyggelse og bekæmpelse 

af sygdomme og skadedyr. 

Afprøvede midler 

Økologiske erhvervsfrugtavlere skriger efter 

nye midler, og interessen for at udvikle 

og demonstrere mere sikre dyrkningsstrategier 

i økologisk frugtproduktion er derfor 

meget stor. Det gælder også anvendelse af 

naturligt udvundne plantebeskyttelsesmidler, 

der er tilladt ifølge EUs økologi - 

forordning. De afprøvede midler, der blev 

udbragt med tågesprøjte, var Duxon Insektsæbe 

koncentrat, Capex, VitiSan (kaliumbikarbonat), 

sprøjtesvovl, Spruzit i en 

ny formulering og Boni Protect. Ingen af 

midlerne, bortset fra sprøjtesvovl, er regelret 

godkendt til plantebeskyttelse i Danmark. 

Grøn Plantebeskyttelse sørgede for sagsbehandlingen 

med at indhente de nødvendige 

tilladelser til at anvende og opbevare 

midlerne fra Miljøstyrelsen samt om an- 

vendelse af den behandlede frugt hos 

Plantedirektoratet. 

Duxon Insektsæbe koncentrat 

Duxon Insektsæbe er en fedtsyre, der virker 

ved at affedte vokslaget. Det er et kontaktmiddel, 

der udbringes på ballonstadiet 

i æble mod spindemideæg og sommerfuglelarver. 

I projektet blev behandlingen gentaget 

efter en uge. 

Duxon Insektsæbe blev ikke blandet med 

andre produkter, men der blev sprøjtet 

med kalisæbe så tæt som muligt før ægklækning. 

Insektsæben bevirkede, at der 

var et lavere smittetryk af æg og larver. 

Capex 

Capex er et nyt, biologisk middel bestående 

af virus mod frugtskrælvikler. Da viklerne 

kan flyve forholdsvis langt, anbefaler 

Borregaard Bioplant, at minimum to hektar 

behandles for at eliminere indflyvning 

af ubehandlede viklere udefra. 

I demonstrationsforsøget blev midlet udbragt 

første gang på forårslarver på 

museørestadiet samt 10 dage senere. Capex 

blev også udbragt på næste genera - 

tion efter varsel i fælder. 

Da midlet består af virus, går der et stykke 

tid, inden larverne dør, og de kan fortsat nå 


at gnave i frugten. Til gengæld bliver virus 

i miljøet, og det kan derfor forventes, at 

smittetrykket aftager i de følgende år. 

Kaliumbikarbonat og svovl 

I udlandet bruges kaliumbikarbonat og 

svovl i blanding med godt resultat mod 

skurv og meldug. Kaliumbikarbonat alene 

virker bedst i sporespiringsfasen. Svovl alene 

virker bedst, når det udbringes på våde 

blade i begyndelsen af en regnbyge. Ved at 

blande de to midler og sprøjte blandingen 

ud i regnvejr i sporespiringsfasen, får man 

fordele af dem begge. 

Rimpro programmet blev brugt til varsling 

for at optimere brugen af midlerne. 

Naturligt pyrethrum 

Sprutzit er et nyt middel til brug i økologiske 

plantager. Det er endnu ikke godkendt 

i Danmark, men ligger i øjeblikket hos Miljøstyrelsen. 

Sprutzit består af rapsolie samt naturlige 

pyrethriner, der er ekstrakt fra chrysanthemum 

blomster. Pyrethrum nedbrydes 

særdeles hurtigt i sollyset. 

I demonstrationsprojektet ville vi vise, 

hvordan pyrethrum anvendes optimalt 

overfor frostmålere samt æble- og pærebladhvepse. 

Midlet blev sprøjtet ud tre 

gange på tidspunkter, hvor det ikke blev 

udsat for sollys. Det viste sig, at midlet udmærket 

kunne bekæmpe de larver, som 

det ramte. Derimod havde midlet for ringe 

virkning på de larver, der befandt sig i 

blomsterbunden. 

Boni Protect 

Boni Protect, der indeholder en naturligt 

forekommende gærsvamp, har fået en 

provisorisk godkendelse til brug i æble og 

pære. Gærsvampen er isoleret fra æble - 

overflader, og når midlet sprøjtes ud, vokser 

gærsvampen på æblernes overflade, så 

Mængden af økologiske æbler i Europa steg i 2010 trods lavere 

udbytter og mindre frugtstørrelse. Det skyldes stigende arealer. 

Der findes tilgængelige tal over produktionen i Østrig, Tyskland, 

Holland, Belgien, mens Frankrig har en relativ stor privat markedsføring, 

måske op til halvdelen af frugtmængden, som ikke er 

med i statistikken. Det skriver fagbladet Obstbau/Weinbau på 

baggrund af et møde i Europæiske Biofruit-Forum. 

Det samlede udbytte i Europa var sidste år på 95.314 ton, hvor 

Sydtyrol er den største producent med 45.572 ton eller 48 procent 

af den samlede europæiske produktion. Herefter kommer 

Tyskland med 31.207 ton (33 procent), Østrig med 11.031 ton 

(11 procent) og Holland med 3.809 tons (fire procent). Frankrig 

producerer 2.032 ton (to procent) og Belgien 1.663 ton (to procent). 

Mængden af økologiske æbler i Spanien, Grækenland og 

Skandinavien er relativt lille og derfor ikke med i statistikken. 

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN 

MOD SKURV – Kaliumbikarbonat findes i 

forskellige formuleringer til bladgødning. 

det bliver vanskeligere for andre svampe - 

sporer at trænge ind. Boni Protect har effekt 

mod flere lagersygdomme, men ikke 

mod lagerskurv. Midlet styrker modstandskraften 

mod gul monilia, bitterråd, 

lagerråd og gråskimmel. 

I projektet blev Boni Protect udbragt fem, 

tre og én uge før høst, og resultatet var en 

reduktion i lagersygdomme. 

Æblehveps og rød æblebladlus 

De midler, vi afprøvede i 2010, kan på hver 

deres måde bidrage til at sikre dyrkningssikkerheden 

i økologisk frugtavl i Danmark. 

Men der er stadigvæk ’huller’, der bør lukkes. 

Således har angreb af æblebladhvepse 

givet for stor udbyttenedgang på trods af, 

at de angrebne frugter hurtigt blev plukket 

af træerne og fjernet fra plantagerne. Der 

er hårdt brug for et middel, der kan virke 

bedre mod dette alvorlige skadedyr. 

Ligeledes har den røde æblebladlus voldt 

store kvaler i to af de medvirkende plantager. 

Også her er der stort behov for et 

middel med bedre virkning.l 

Projektet er støttet af GAU samt EU og 

Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 

under titlen ’Demonstration af miljøvenlig 

produktion af frugt og grønt’. 

Snart 100.000 ton øko-æbler i Europa 

FAKTA 

Midlernes status 

ØKOLOGI 

Spruzit - Det tyske firma Neudorff 

GmbH KG søger om at få midlet 

godkendt i Danmark, og distributøren 

bliver Ecostyle. 

Kaliumbikarbonat - Der er pt. ingen, 

der arbejder på at få kaliumbi - 

karbonat godkendt som plantebeskyttelsesmiddel 

i Danmark. Der findes 

en formulering, der er godkendt 

som gødningsmiddel og må bruges 

til bladgødskning. Desuden findes 

forskellige tekniske formuleringer til 

brug i fødevareproduktionen. 

I udlandet findes formuleringer, der 

er godkendt som plantebeskyttelsesmidler 

blandt andet Armicarb. 

Kalisæbe - Der findes ingen godkendte 

midler i Danmark med kalisæbe 

til brug i frugt og grønt. 

Ecostyle sælger et produkt, der anvendes 

i juletræsproduktionen. 

Boni Protect - Boni Protect fik i efteråret 

en provisorisk godkendelse, 

der rækker frem til september 2013. 

Borregaard Bio Plant arbejder på at 

få midlet regelretgodkendt mod lagersygdomme. 

Midlet kommer fra 

det tyske firma Bio-Protect GMBH 

og er tilladt i Tyskland. 

Capex - Borregaard BioPlant arbejder 

på at få Capex godkendt i Danmark. 

Capex er en ’fætter’ til Madex, 

der anvendes mod æbleviklere. Capex 

virker kun på frugtskrælvikleren. 

FRUGT & GRØNT MARTS 2011 119 

11% 

33% 

4% 2% 2% 

48% 

Figur 1. Mængden af økologiske æbler i Mellemeuropa. 

Sydtyrol 

Tyskland 

Østrig 

Holland 

Frankrig 

Belgien

KLUBSORTER 

Nye æblesorter 

til moderne forbrugere 

Dyrkning af klubsorter er i 

fremgang over hele Europa, 

men ikke med den hastighed 

de blev spået for få 

år siden. I Danmark er 

det sorterne Rubens og 

Junami, der er plantet. 



AMB@VFL.DK 

Dansk producerede æbler af de to nye 

klubsorter Rubens og Junami er kommet 

på hylderne i danske butikker. Rubens er 

med sin sød-syrlige smag og meget faste 

frugter designet til den moderne forbruger. 

Junami er et meget saftigt, sprødt og 

friskt æble, der skal appellere mere til de 

unge – en rigtig tørstslukker. 

Rubens 

I Danmark er det Danske Frugtavlere A/S, 

der er distributøren og dermed har rettighederne 

til de to klubsorter. Der er plantet 

omkring 130.000 træer hos et mindre antal 

avlere. 

- De første Rubens blev plantet for syvotte 

år siden. Nu står sorten hos 12 avlere, 

i alt cirka 55.000 træer. I 2010 blev der 

høstet 265 ton, hvilket svarer til cirka tre 

procent af den samlede tonnage i Danske 

Frugtavlere A/S, fortæller kvalitetskonsulent 

Birgitte Pedersen. 

Rubens forventes at kunne afløse Holsteiner 

Cox, og sorten skal primært sælges i 

november, december og januar. 

Junami 

Junami er en lidt senere sort, som kan afløse 

Gloster, Idared og sorter i Jonagoldfamilien, 

og den kan sælges fra nytår til 

maj. 

- Junami er plantet hos ni avlere med i alt 

cirka 75.000 træer. De første træer blev 

plantet for fire-fem år siden, og i 2010 

blev der høstet cirka 320 ton, hvilket svarer 

til fire procent af vores tonnage. 

Når begge sorter er i fuld bæring, forventes 

de at udgøre cirka 10 procent af den 

samlede frugtmængde hos Danske Frugt - 

avlere, siger Birgitte Pedersen. 

JUNAMI – Niels Mortensen, Vejstrup, høstede Junami midt i oktober 2010. Æblerne var ret 

småfaldne – de fleste under 70 millimeter. Udbyttet blev 38 ton på 3,7 hektar. Træerne er 

plantet i 2008 og 2009. 

- Vi vil gerne have større arealer af de to 

sorter, fordi de er eftertragtet af kæderne 

og ikke mindst til skole- og firmafrugt. Oprindeligt 

var målsætningen, at de to klub- 

sorter skulle udgøre omkring 30 procent af 

vores volumen, men sådan er det slet ikke 

gået, fordi optimismen og lysten til at 

plante ikke har været så stor de senere år. 


Krav til dyrkning 

Hvis man vil dyrke en klubsort, følger der 

en række krav med i forhold til produktion 

og markedsføring. 

- I starten var kravene ret ambitiøse, specielt 

for Rubens, men de er faldet til et 

mere fornuftigt niveau. Et af kravene til 

Rubens vedrører plantning, hvor der er et 

dyrkningskoncept med krav til både arealet 

og selve plantningen. For eksempel skal 

der tages hensyn til sortens modtagelighed 

for frugttrækræft, forklarer Birgitte 

Pedersen. 

Et andet krav er, at danske avlere har pligt 

til at indlevere klubsorter til Danske Frugtavlere 

A/S. 

- Det skyldes, at der skal betales en royalty 

på maksimalt to procent (cirka 15 øre) 

af salgsprisen minus fragt og emballage. 

For Junami gælder, at jo højere produktionen 

bliver, jo mindre bliver royaltien per 

kilo æbler. Hvis avlerne vil sælge Rubens 

eller Junami i deres gårdbutik, skal de købe 

æblerne tilbage fra Danske Frugtavlere i 

den rette emballage, så vi kan styre udbud 

og indbetalingen af afgiften, fortæller 

salgsorganisationens produktchef Laurits 

Balle. 

Der er også krav om, hvordan æblerne skal 

pakkes. 

- Vi pakker de fleste klubæbler i 12 kilos 

kasser, som er designet til sorterne, og en 

mindre del bliver flowpakket i bakker. Der 

skal en stickers på hver eneste æble. Det er 

et krav fra sortsejerne. 

Afgift til Rubens-klub 

For Rubens skal der ud over royalty også 

betales et klubkontingent på cirka fem øre 

per kilo. Afgiften dækker et kontingent hos 

den europæiske Rubens-klub, som distributøren 

er tvunget medlem af. For Junami 

findes der ikke noget tilsvarende. 

Afregningsprisen til avlerne for de to klubsorter 

ligger lidt højere end for gennemsnittet 

af standardsorterne efter betaling 

af royalty og klubkontingent. 

- I indeværende sæson har avlerne indtil 

nu fået 66 øre mere i gennemsnit for Rubens 

end for Elstar. Merprisen er absolut 

også nødvendig, fordi sorten er mere vanskelig 

at dyrke, fortæller Laurits Balle i begyndelsen 

af februar, hvor 80 procent af 

Rubens og godt halvdelen af Elstar er solgt. 

Salget af Junami begyndte i år midt i februar. 

- Vi håber, at Junami lige som sidste år kan 

oppebære en merpris til avlerne på omkring 

50 øre per kilo i forhold til andre sorter, 

eksempelvis Elstar. 

Junami nemmere end Rubens 

I Vejstrup nord for Svendborg har Niels 

Mortensen 38 hektar frugtplantage. Han 

er en af de avlere, der dyrker de to klub- 

FAKTA 

Junami 

Junami er en schweizisk krydsning 

mellem Idared og Maigold, der igen 

er krydset med Elstar. Træet er 

svagtvoksende, og frugterne er relativt 

små. Sorten har ringe modtagelig 

for kræft. 

Æblerne har et attraktivt udseende – 

meget runde og med et blankt homogent 

rødt frugtskind. Frugtkødet 

er meget sprødt, og smagen er frisk. 

Sorten har en god holdbarhed. 

Junamis popularitet er stigende, specielt 

i Holland, hvor omkring 80 procent 

af træerne er plantet. På europæisk 

plan blev der i 2010 høstet 

13.000 ton Junami. 

Sortsejeren er Inova Fruit. 

sorter – tre hektar Rubens og fire hektar 

Junami, plantet i 2007-2009. 

Niels Mortensen bekræfter, at det er svært 

at dyrke Rubens, blandt andet fordi sorten 

skal plukkes over fire gange for at opnå 

den bedste modenhed, og fordi den er 

vanskelig at få tilstrækkelig farve på. 

- Junami er noget nemmere at dyrke. Den 

sætter en stor frugtmængde, og derfor 

skal man regne med at supplere den kemiske 

udtynding med håndudtynding. Vi 

brugte en hel del timer på håndudtynding 

i sorten sidste sommer, fortæller Niels 

Mortensen. 

Svær økonomi 

På baggrund af salget i både 2009 og 2010 

synes Niels Mortensen ikke, det er så nemt 

at finde god økonomi i klubsorterne, især 

ikke i Rubens. 

- I sæsonen 2009-2010, hvor jeg høstede 

88 ton Rubens, fik jeg i gennemsnit 3,26 

kroner per kilo, hvorfra der skal trækkes lagerafgift. 

For Rød Elstar, hvor jeg høstede 

241 ton, fik jeg i gennemsnit 3,22 kroner 

per kilo minus afgift til lager. Så der var 

altså tale om en meget sparsom merpris 

for Rubens sidste år, og slet ikke nok til at 

betale besværet med den sort, pointerer 

han og tilføjer, at indkøbsprisen for træer 

er cirka fem kroner højere for klubsorter 

end for almindelige sorter. 

KLUBSORTER 

I sæsonen 2008-2009 var merprisen for 

Rubens den samme. 

Han forventer en betydelig større pris og 

merpris i år, når afregningen kommer om 

en måneds tid. 

Større merpris for Junami 

Når Niels Mortensen kigger på sorteringerne, 

fik han i sæsonen 2009-2010 de 

bedste Rubens-priser for æbler i størrelsen 

70-80 millimeter, nemlig 3,42 kroner per 

kilo, mens Elstar i samme størrelse faktisk 

blev afregnet med 21 øre mere, nemlig 

3,63 kroner per kilo. 

I sæsonen 2008-2009 fik han for de samme 

sorteringer henholdsvis 4,52 og 4,07 

kroner per kilo, men dette år lå Rubens 

højeste i pris. 

- Til gengæld var min pris for Junami sidste 

år – der var første høstår – noget bedre 

end for Elstar. Udbyttet var 23 ton, som 

blev afregnet med en gennemsnitspris på 

3,71 kroner per kilo, altså en merpris på 49 

øre i forhold til Elstar, oplyser Niels Mortensen. 

Den sydfynske frugtavler har ikke planer 

om at plante flere klubsorter lige nu. Han 

vil først se, hvordan afregningspriserne udvikler 

sig de næste par år, inden han tager 

stilling til nyplantning.l 

FAKTA 

Rubens 

Rubens er en italiensk krydsning 

mellem Gala og Elstar. Rubens har 

arvet den friske aroma fra Elstar og 

sødmen fra Gala. Æblerne har en konisk 

facon og en rød farve med karakteristiske 

mørke striber og gul 

grundfarve. 

Rubens er lidt vanskelig at dyrke, 

specielt med hensyn til svampesygdomme 

og til at få farve på frugten. 

Rubens plantes ikke i så stor stil 

længere. Halvdelen af arealet med 

Rubens findes i Holland og omkring 

20 procent i Tyskland. 

På europæisk plan blev der i 2010 

produceret 17.000 ton Rubens. 

Sortsejeren er C.I.V. 


PÆRER 

Æblevikleren er særligt besværlig 

at bekæmpe i pærer 

Tænk dig ekstra godt om, 

når du lægger en strategi 

for plantebeskyttelse i 

pærer. Tiltag, som skader 

nyttedyrene, kan føre til 

problemer med pærebladlopper. 

Derfor er feromonforvirring 

og andre skånsomme 

tiltag særligt 

aktuelle at overveje 

i pærer. 

TEKST OG FOTO: 

MAYA BOJESEN 


MYB@VFL.DK 

Miljøstyrelsen godkendte i slutningen af 

maj 2010 produktet Exosex CM mod æbleviklere. 

Exosex CM er et feromonforvirringsprodukt. 

Det er det første af sin art til 

at blive godkendt i Danmark. For at demonstrere 

teknikken med feromonforvirring 

arbejdede GartneriRådgivningen med 

Exosex CM i en plantning med Clara Frijs 

hos en konventionel avler. Spørgsmålet var 

blandt andet, om produktet kunne stå alene 

som tiltag mod æblevikler. Udenlandske 

anbefalinger lyder på, at ved mere end 

én procent æbleviklerskade det foregående 

år må der kombineres med anden bekæmpelse. 

CLARA FRIJS – Ved indgangshullet ses æbleviklerlarvens 

ekskrementer. 

DISPENSER – Dispenseren ligner til forveksling en feromonfælde. Der anvendes 25 dispensere 

per hektar. Spredningen af feromonet sker ved, at æbleviklerhannerne tiltrækkes af 

feromonet, der ligger i pulverform i bunden. Når de efterfølgende forlader dispenseren, 

medvirker de til spredning af feromonet. 

Behandlinger 

Dagen efter den første fangst af æbleviklere 

på Fyn blev Exosex CM hængt op i plantagen. 

Det var den 28. maj. For at udelukke, 

at parrede æbleviklerhunner fra omkringliggende 

områder kunne flyve ind på det 

behandlede areal og lægge deres æg, blev 

der sat dispensere op på hele arealet. På 

grund af plantagens historik med æbleviklerproblemer 

og meget stor fangst i feromonfælderne 

i juni-juli, blev der i tillæg til 

behandlingen med Exosex CM sprøjtet med 

Steward den 7. juli, cirka en uge senere end 

den generelle anbefaling. Der blev kun anvendt 

Steward i dele af plantagen. På den 

måde kunne virkningen af denne sprøjtning 

sammenlignes med effekten af Exosex CM 

alene. På grund af frygten for opblomstring 

af pærebladlopper blev Steward kun rettet 

mod æblevikleren én gang. 

Omfattende skade 

Omfanget af æbleviklerskade blev opgjort 

på to tidspunkter. 

Den første opgørelse af skade fandt sted 

den 7. august. I behandlingen med Exosex 

CM alene var der 9-10 procent frugter 

med æbleviklerskade. I behandlingen med 

Exosex CM i kombination med Steward var 

der cirka to procent æbleviklerskade. I 

løbet af august begyndte mange af de angrebne 

frugter at blive gule og falde på jorden. 

Den anden opgørelse blev derfor udført 

som en registrering af mængden af nedfaldne 

frugter den 1. september. I behandlingen 

kun med Exosex CM var der et udbyttetab 

svarende til 11-12 procent, mens 

der i behandlingen med Exosex CM i kombination 

med Steward var et udbyttetab 

svarende til seks-syv procent. 


Højt smittetryk 

På grundlag af det store skadeomfang er det nærliggende at 

konkludere, at feromonforvirringen ikke har haft effekt, men 

det vil være en forkert konklusion. Vi har nemlig ikke et tal for 

skadeomfanget, hvis der ikke var blevet behandlet mod æbleviklere 

overhovedet. Det høje skadeomfang skal ses i lyset af, 

at der i denne plantage var et så højt smittetryk fra året før, at 

det uanset tiltag ville have været meget svært at holde nede. 

Læg dertil, at æblevikleren har voldt alvorlige problemer mange 

steder i 2010 – selv i plantager hvor smittetrykket forud var 

lavt! 

Populationen af æblevikler vil – hvis der ikke sættes ind med 

bekæmpelse – ofte bygge sig op fra sæson til sæson. Et højt 

smittetryk af æbleviklere kan være meget svært at komme til 

livs. I pærer sætter faren for opblomstring af pærebladlopper 

yderligere en begrænsning for brugen af konventionelle pesticider. 

Konklusionen er, at navnlig i pære er det aktuelt at bruge produkter, 

som ikke påvirker nyttedyrene. For at kunne forvente 

tilfredsstillende effekt af disse midler, skal der skrides til handling 

før smittetrykket eskalerer.l 

Projektet er støttet af GAU samt EU og Fødevareministeriets 

Landdistriktsprogram under titlen ’Demonstration af miljøvenlig 

produktion af frugt og grønt’. 

FAKTA 

Produkter til feromonforvirring 

Der findes flere produkter til feromonforvirring, men p.t. 

er Exosex CM det eneste, som er godkendt i Danmark. 

Der ligger dog en ansøgning på et andet produkt, Isomate 

CLR, til behandling hos Miljøstyrelsen. Isomate CLR 

har virkning både mod æblevikleren og visse arter af 

bladviklerne. Dispenseren til dette produkt minder om 

et stykke ledning, og der skal anvendes med 800-1.000 

styk per hektar. 

ØKOLOGI 

Gloeosporium-angreb 

afhænger af sorten 

Økologisk dyrkede æbler angribes nemt af lagersvampen 

Gloeosporium. Den schweiziske forsøgsstation i Wädenswill 

har siden 2008 lavet lagringsforsøg med tre økologisk dyrkede 

sorter: Ariane, Otava og Topaz. Efter høst blev æblerne opbevaret 

både på almindeligt kølelager og på ULO-lager. 

De foreløbige resultater viser, at der er stor forskel på de tre 

sorters modtagelighed for Gloeosporium. Topaz er den mest 

følsomme, hvor der var op mod 30 procent angrebne æbler efter 

udtagning fra lager. Den mindst modtagelige var den franske 

sort Ariane, der kun var meget lidt eller slet ikke angrebet. 

Det er bemærkelsesværdigt, at høsttidspunktet (fasthed og 

sukker- og syreindhold) ikke har indflydelse på angrebsgraden. 

En effektiv måde at undgå Gloeosporium-råd på er at dyppe 

æblerne i varmt vand, før de sættes på køl. De schweiziske forsøg 

viser, at nedsænkning af Topaz i 52ºC varmt vand i to et 

halvt minut reducerer angrebet af Gloeosporium betragteligt. 

Behandlingen påvirkede stort set ikke frugtkvaliteten, hverken 

fastheden eller sukker- og syreindholdet, skriver European 

Fruit Magazine. 

PÆRER / ÆBLER 

INNOPAC 

Totalleverandør 

til frugt & grønt industrien 

Sæsonaktuel emballage 

Valget af den rette emballage er mere end nogensinde 

afgørende for den enkelte producents konkurrenceevne. 

Bunzl har markedets stærkeste program indenfor 

de emballagetyper, der profilerer det enkelte produkt 

bedst - og vel at mærke til konkurrencedygtige 

priser. 

Bestil emballagebrochuren 

Bunzl Innopac 

Greve Main 30 

2670 Greve 

Tel. 77 40 34 34 

www.bunzl.dk 

Profilemballager • bakker • film og folier • maskiner • mærkning 


ARRANGEMENTER 

TEMADAG i ODENSE – Avlere af kernefrugt, stenfrugt og buskfrugt holdt generalforsamling og temadag med over 100 deltagere og en del 

fælles indlæg den 2. og 3. februar. 

Velbesøgte temadage 

Rigtig mange avlere tog 

imod tilbuddet om en faglig 

vitaminindsprøjtning på 

vinterens temadage, hvor 

også klubbernes generalforsamlinger 

blev afviklet. 

Men mindst lige så vigtig 

var muligheden for diskussion 

og pausesnak med 

kolleger i branchen. 



AMB@VFL.DK 

GartneriRådgivningen har i samarbejde 

med tre frugtog bærklubber samt Avlerforeningen 

af Danske Spiseløg afviklet en 

række velbesøgte temadage i januar og februar. 

Fire arrangementer trak præcis 271 

mand af huse til et halvt hundrede vidt 

forskellige, faglige indlæg. 

Meninger 

I forbindelse med temadagene blev der 

også afviklet generalforsamlinger. Formanden 

for Æble/Pære klubben kom i sin beretning 

blandt andet ind på afsætningssituationen: 

- På grund af det lave prisniveau i 2009 

sæsonen var frugteksportørerne fra den 

sydlige halvkugle ikke særlig interesseret i 

at handle med Europa i foråret 2010 men 

forsøgte at afsætte til USA og Asien. Det 

bevirkede, at der blev importeret 30 procent 

mindre til Europa. Den lavere import 

medførte, at de europæiske frugtlagre var 

tomme ved sæsonens start. Prisniveauet 

startede på et højere niveau end de tidligere 

år, og indtil nu har prisen holdt sig på 

et fornuftigt leje, som har givet en acceptabel 

afregning, sagde Jan Jager. 

Efter beretningen var der debat om klubbens 

arbejde. Det blev blandt andet diskuteret, 

hvilken rolle klubben skal spille i 

fremtiden, og der blev fremlagt ønske om 

større uafhængighed af klubbens arbejde i 

forhold til GartneriRådgivningen. 

Uden indflydelse 

I Bærdyrkerne for Busk- og Stenfrugt kom 

formanden, Dorthe Søeberg, også ind på 

klubbens arbejde og muligheder for at 

påvirke politiske beslutninger: 

- Som klubformand er man ikke længere 

selvskrevet til en taburet i Brancheudvalget. 

Så faktum er, at vi i dag intet samarbejde 

eller formaliseret kontakt har til udvalget. 

Det har ikke engang været muligt 

at få indført, at referater af deres møder 

sendes til vores klub, sagde Dorthe Søeberg. 

- Fordelingen af GAU- og Promilleafgiftsmidler 

kan vi heller ikke påvirke længere, 

idet det er Dansk Gartneri, der udpeger en 

repræsentant for vores område. Da den 

person ikke nødvendigvis er sammenfaldende 

med et bestyrelsesmedlem i Bærdyrkerne, 

er forbindelsen jo brudt, og indsigt 

og indflydelse gået fløjten, sagde 

Dorthe Søeberg og fortsatte: 

- Det er også bekymrende, når én gruppe 

avlere køber vores fælles rådgivere til ud- 

viklingsopgaver. Den genererede viden må 

ikke tilfalde avlere uden for gruppen. Det 

rejser følgende spørgsmål: 

- Skal avlere udenfor gruppen så betale 

mindre i rådgivningsbidrag, da vi ikke får al 

rådgiverens tilgængelige viden? 

- Skal avlere udenfor gruppen så fortsætte 

med at videndele med gruppen? 

- Hvad nu hvis gruppen af avlere udenfor 

er så usikre på rådgiverens uvildighed, at 

der ledes efter andre udbydere af rådgivning? 

- Gavner det erhvervets udvikling? 

- Gavner det rådgivningen? 

Normalt med fortrolige opgaver 

Dorthe Søebergs beretning gav anledning 

til debat om klubbens arbejde og dens rolle 

i fremtiden. Konsulent Gitte Hallengreen 

Jørgensen forklarede, at beslutningen er 

taget af ledelsen, og det har de seneste år 

også været praksis i andre tilfælde inden 

for andre kulturer. Endvidere er det ikke 

usædvanligt, at enkelte avlere beder rådgiveren 

om udføre fortrolige opgaver, eksempelvis 

at arbejde med et projekt eller 

finde viden på et specifikt område til egen 

bedrift.l 

FAKTA 

Temadage 2011 

Jordbær-hindbær 118 deltagere 

Æble-pære 55 deltagere 

Industrifrugt 53 deltagere 

Løg 45 deltagere 


Find på noget nyt for f.....! 

- Dagens forbrugere vil enten have noget, der er billigt, eller også 

vil de have noget, der er specielt. 

Det fastslog Kim Thines fra reklamebureauet lyhne + company 

på frugttemadagen i Odense, og nævnte i den forbindelse sydesalt 

fra Læsø som et eksempel på, at folk betaler for historien. 

- Det samme gør forbrugerne med produkter fra Skærtoft Mølle, 

Majbøllegård og for æblesorten Pink Lady, der begge har lavet 

meget aktiv markedsføring. 

- Find på noget nyt for fanden! Lav noget specielt! I fremtiden 

bliver det døden for de såkaldte ’Middel of the road producenter’, 

lød det kontante budskab fra den københavnske reklamemand 

og viste et billede af et glas anderledes honning, nemlig 

’Blomsterhonning med bitavle’. 

- Du overlever ikke, hvis du ikke har en profil. Og husk også: Forbrugerne 

vil ikke have mere mad, de vil havde bedre mad, sagde 

Kim Thines og pointerede, 

at det er 

kvinderne, der bruger 

80 procent af 

pengene. – Og kvinderne 

tænker i bred 

forstand kun på, 

hvordan de selv og 

deres omgivelser bliver 

mere lækre. Det 

gælder både mad, 

tøj, børn og hus. 

SAMMENLIGNING AF 

PRISER – ’Value for 

money’ er blevet et 

fremtrædende træk 

hos forbrugerne, sagde 

Kim Thines. 

Holdbart batteri til beskæring 

Batteridrevet beskæringsværktøj fra Pellenc, der anvendes af 

mange franske vinbønder, har fået en ny type lithium-batteri. Det 

nye batteri kan holde i adskillige arbejdstimer på én opladning. 

Frugtavler Arild Vinge, Nykøbing Sjælland, har brugt Pellencs beskæreværktøj 

i seks-syv år. 

- Det er et supergodt, gennemprøvet og ergonomisk værktøj. 

Hvis man husker at smøre saksen hver dag, så holder det bare. 

Batteriet kan nemt klare en hel dags beskæring uden opladning, 

og så varmer batteriet dejligt på ryggen, fortæller Arild Vinge, 

der er rigtig glad for den brede elastik, der følger med Pellencs 

værktøj. Elastikken holder ledningen fast til overarmen, så ledningen 

ikke hænger fast i grenene. 

Batteriet kan oplades op til 800 gange, hvorefter arbejdsperioden 

vil dale til cirka 80 procent, men styrken er stadig den samme 

som første dag. 

Fordelene ved batteridrevet 

værktøj er, at det 

ikke larmer eller bruger 

energi, når det er i venteposition. 

Det forurener 

også mindre end en 

traditionel benzindrevet 

maskine. 

Pellenc forhandles i 

Danmark af Texas A/S. 

Læsket kalk mod frugttrækræft 

DIVERSE 

FRUGTTRÆKRÆFT – Regelmæssig overbrusning af træerne med 

læsket kalk kan holde frugttrækræft i ave. Læsket kalk er ikke tilladt 

at bruge til bekæmpelse af frugttrækræft i Danmark. 

De senere år er salget af læsket kalk steget markant i Holland, 

fra cirka 140 ton i 2005 til 600 ton i 2008. Fem til ti procent af 

de hollandske frugtavlere anvender i dag læsket kalk til at holde 

angreb af svampesygdommen frugttrækræft i ave, skriver 

Fruitteelt. Frugtavlerne anvender det i de overbrusningsanlæg, 

som ellers bruges til at sikre træerne mod nattefrost. Det er 

meget tidsbesparende i forhold til at bringe midlet ud med 

sprøjte. 

Læsket kalk består af calciumhydroxid, og ved kontakt med luften 

omdannes calciumhydroxyd til kuldioxid og calciumcarbonat 

(kalk), der er et velkendt og miljøvenligt stof. Calciumhydroxid 

er meget basisk, pH er over 12, og det bevirker, at frugttrækræftensvampens 

sporer ikke kan spire. Ved dannelsen af 

kuldioxid falder pH, og virkningen mod svampen aftager. 

Hollandske beregninger viser, at det er billigere at sprøjte firefem 

gang med læsket kalk end at sprøjte to gange med captan 

(som er på dispensation i Danmark) plus to gange med Topsin 

(som ikke er godkendt i Danmark). I beregningerne er der også 

taget højde for driftsudgifter og afskrivninger til henholdsvis 

traktor og sprøjte samt sprinkleranlæg. 

Læsket kalk leveres i Holland i 1.000 liters beholdere til cirka 

1.300 kroner. Denne mængde rækker til en sprøjtning af cirka 

fem hektar. Det er vigtigt, at der omrøres i opløsningen, og for 

at dyser og slanger ikke stopper til, skal en sprøjtning altid afsluttes 

med rent vand. 

Kilder: 

- Fruitteelt, 44, 2010. 

- Biokennis bericht, august 2007. 

Chile og Argentina 

øger eksporten af sødkirsebær 

Chile er den største producent af sødkirsebær på den sydlige 

halvkugle. Sidste år var produktionen på 50.000 ton og godt 

13.000 hektar. Dernæst kommer Australien med 9.800 ton på 

3.600 hektar og Argentina med 9.000 ton på 2.500 hektar. 

Chile eksporterer omkring 60 procent af produktionen, men kun 

omkring 12 procent sendes til Europa. Det største eksportmarked 

for Chile er USA, og Asien er også på vej. 

Argentina øger derimod eksporten til Europa. Sidste år eksporterede 

Argentina cirka 4.400 ton sødkirsebær, skriver Marktwoche 

Obst & Gemüse. 


GULERØDDER 

Gamle danske sorter 

af gulerødder 

I 2010 blev dyrkningsværdien 

af gamle danske 

sorter af gulerødder sammenlignet 

i et demonstrationsprojekt. 

Resultaterne 

viste, at der i det genetiske 

materiale findes dyrkningsværdige 

sorter med 

interessante råvareegenskaber. 

TEKST: JØRN NYGAARD SØRENSEN 

OG GITTE KJELDSEN BJØRN, 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION 

JORNN.SORENSEN@AGRSCI.DK 

Mange gamle grønsagssorter er med tiden 

gledet ud af markedet, fordi nye sorter med 

bedre egenskaber er udviklet. Ved udvælgelse 

af sorter har der været lagt vægt på 

udbytte, resistens mod sygdomme og skadedyr, 

vækstform og produktkvalitet samt 

holdbarhed. Krav og prioriteter har ændret 

sig over tid. I dag lægges der i øget omfang 

også vægt på kulinariske egenskaber som 

smag, farve og næringsværdi. Der er en stigende 

interesse i at spise sundhedsskabende 

grønsager, og restauranter lægger i øget 

omfang vægt på råvarer med historie. 

FAKTA 

Demonstrationsprojekt 

om gamle danske sorter 

af kål og rodfrugter 

I 2009 og 2010 demonstreres 42 sorter 

af hvidkål, 21 sorter af kålroe og 

46 sorter af gulerod. I 2010 og 2011 

sammenlignes 12 sorter af grønkål, 3 

sorter af knudekål, 7 sorter af rosenkål 

og 11 sorter af knoldselleri. 

Projektet gennemføres i samarbejde 

med Den Økologiske Have i Odder, 

Dansk Landbrugsmuseum i Gl. 

Estrup, Frilandsmuseet i Lyngby, 

NordGen og Kokkelandsholdet. 

Demonstrationsprojektet støttes af 

FødevareErhverv, Genetiske Ressourcer. 

www.KAALogRODFRUGTER.dk. 

I 2010 blev 46 gamle danske sorter af gulerod 

sammenlignet. Herudover deltog en 

nutidig sort. Planterne blev dyrket ved DJF 

i Årslev. Sortsmaterialet bestod af både 

tidlige sorter og sommergulerødder samt 

efterårssorter. Alle sorter blev høstet på 

samme tidspunkt uden hensyn til tidlighed. 

For overskuelighedens skyld er der i denne 

artikel kun vist resultater fra et repræsentativt 

udsnit af de deltagende sorter. 

Samtlige resultater kan ses på projektets 

hjemmeside. 

Udbytte og størrelsesfordeling 

Generelt var der meget stor variation 

blandt de afprøvede gamle danske sorter 

af gulerødder. Mange sorter opnåede et 

brugbart udbytte på 50 ton per hektar eller 

mere, men der var også en del som kun 

opnåede udbytter på 30 ton per hektar 

(tabel 1). En del af de gamle sorter havde 

lav fremspiring. Plantetallet har stor betydning 

for produktion og størrelsesforde- 

Amsterdammer Grace 

Amtou 

Bolero 

Chantenay Rola 

Feonia Banta 

Feonia Nobo 

Flakkeer Grosa 

Hafnia 

James Lang Valmi 

Leka 

London Torve Tagenshus 

Nantes Liva 

Nantes Topscore 

Novadan 

Pariser Torve Rondo 

Plastica 

Royal Chantenay Royna 

Touchon Pri 

Valoria 

Vertou Vernia 

ling. Sorten Flakkeer Grosa producerede 

mange store gulerødder over 150 gram per 

styk, medens der i sorten Royal Chantenay 

Royna var mange små gulerødder under 50 

gram per styk (tabel 1 og figur 1). 

Ved sammenligning af sorterne skal udbytte 

og andelen af små ikke-salgbare gulerødder 

ikke tillægges alt for megen vægt, 

da spiringsprocenten formodentlig ikke 

skyldes sorten som sådan, men mere forskelle 

i sorternes spiringsenergi efter varierende 

opbevaringslængde i genbanken. 

Frasorteringsårsager 

Ud over små gulerødder under 50 gram 

blev der frasorteret mange gulerødder 

med vækstskader eller skadedyrsangreb 

(tabel 1). Andelen af frasorterede gulerødder 

ses af figur 1 som forskellen mellem 

brugbare gulerødder og den totale produktion 

(100 procent) i hver sort. I sorterne 

Amsterdammer Grace, Hafnia, Plastica og 

Vertou Vernia var der omkring 20 procent 

gulerødder med vækstrevner. I sorten Pari- 

> 150 g 

50-150 g 

< 50 g 

0 20 40 60 80 100 

Figur 1. Brugbare gulerødder større end 50 gram pr. styk og små frasorterede gulerødder i 

procent (vægt) af den samlede produktion i hver enkelt sort. Andelen af øvrige frasorterede 

gulerødder (andre årsager end små) ses som forskellen mellem brugbare gulerødder og den 

totale produktion (100 %) i hver sort. 


ser Torve Rondo var der endog hele 69 procent, 

som havde vækstrevner. Vækstrevner 

opstår let, når plantetallet er lavt, og de 

enkelte planter får mulighed for hurtig tilvækst. 

I det genetiske materiale var der 

dog også mange sorter, som ikke dannede 

vækstrevner i større omfang. 

Generelt var der ikke mange grenede gulerødder, 

men i Amsterdammer-sorterne og 

i Leka, Nantes Topscore og Vertou Vernia 

var der mere end fem procent. I flere Amsterdammer-sorter 

og Nantes-sorter samt 

i Novadan var der ligeledes mere end fem 

procent, som havde andre vækstskader eller 

deforme gulerødder. 

Ved optagning og sortering var der enkelte 

revnede eller knækkede gulerødder. Her 

Tabel 1 

Feonia Banta 

Hafnia 

TOPVÆKST – Der var store forskelle i sorternes topvækst. 

Nantes Duke 

London Torve Tagenshus 

var det især Hafnia, Leka og Vertou Vernia, 

som blev frasorteret af denne årsag. 

Af sorter, som samtidigt havde relativt få 

små gulerødder, få vækstskader og få optagningsskader, 

kan nævnes Feonia Banta 

og Feonia Nobo samt den nutidige sort 

Bolero. 

Skadedyr og sygdomme 

Da gulerødderne ikke blev sprøjtet mod 

skadegørere, var der en stor frasorteringsandel 

efter angreb af især gulerodfluens 

larve (tabel 1). I sorterne Feonia Nobo, James 

Lang Valmi og Valoria samt Bolero var 

der mere end 20 procent af gulerødderne, 

som blev frasorteret på grund af ’orm’ i 

gulerødderne. Der var dog også mange 

FAKTA 

GULERØDDER 

Kulturforhold 

I demonstrationsprojektet i 2010 

deltog 46 gamle danske sorter, som 

blev leveret af NordGen. Herudover 

deltog den nutidige sort Bolero. Af 

de 46 gamle sorter var der én sort, 

som ikke spirede. Kulturforhold 

fremgår af nedenstående tabel. Der 

blev ikke sprøjtet med pesticider. 

Forfrugt Vårbyg 

N-min 24 kg N pr. ha i 0-25 cm 

P-tal 3,9 mg P pr. 100 g jord 

K-tal 11,5 mg K pr. 100 g jord 

Rt 6,1 

Såning 27. maj 

Plantebestand 

200 frø/m 2 

Supplerende 

gødning 600 kg/ha NPK 21-3-10 

tilført 21. juni 

Høst 11. oktober 

Høstparcel 2 m 2 

sorter, som havde relativ lav angreb af gulerodsfluen. 

Enkelte gulerødder blev angrebet af ageruglens 

larve. Angreb efter knoporm var 

størst i sorterne Chantenay Rola, Feonia 

Banta, Flakkeer Grosa, London Torve Tagenshus, 

Plastica og Touchon Pri. 

>>> 

Plantebestand, udbytte af salgbare gulerødder større end 50 gram per styk samt væsentligste frasorteringsårsager. 

Plantetal Udbytte Årsager til frasortering 1 

styk per salgbare Små Vækstrevner Optagningsrevner Grenede Deforme Gulerodsflue 

meter ton per hektar procent procent procent procent procent procent 

Amsterdammer Grace 44 26 6 20 2 6 3 10 

Amtou 43 50 6 8 2 4 1 5 

Bolero 2 

80 51 7 1 0 1 3 27 

Chantenay Rola 64 43 12 4 0 1 4 13 

Feonia Banta 34 46 3 3 3 2 4 14 

Feonia Nobo 39 43 3 2 1 3 2 24 

Flakkeer Grosa 26 54 2 3 4 2 1 10 

Hafnia 18 29 0 27 9 3 4 9 

James Lang Valmi 63 24 17 2 0 2 1 25 

Leka 28 31 2 16 5 10 0 8 

London Torve Tagenshus 61 38 19 7 0 2 4 4 

Nantes Liva 66 45 10 12 1 3 4 12 

Nantes Topscore 59 52 11 5 1 5 4 3 

Novadan 71 51 16 0 1 2 7 3 

Pariser Torve Rondo 27 11 2 69 0 1 0 0 

Plastica 59 48 5 23 0 2 2 4 

Royal Chantenay Royna 82 40 31 0 0 1 0 2 

Touchon Pri 61 63 6 8 1 1 2 4 

Valoria 75 25 19 2 0 3 4 24 

Vertou Vernia 30 39 2 21 5 5 2 12 

LSD 3 

14 19 6 14 4 5 5 18 

1. Små beregnet på basis af vægt; øvrige frasorteringsårsager beregnet på basis af antal. 2. Bolero er en nutidig sort. 3. Mindste statistisk sikre forskel. 


GULERØDDER 

De fleste gulerødder blev ikke angrebet af 

skurv, men enkelte sorter havde dog en 

angrebsgrad på omkring to procent. Angreb 

af andre svampesygdomme var ligeledes 

generelt lavt. I sorten Chantenay 

Rola var der dog mere end fem procent 

med symptomer på svampeangreb. 

Bedømmelser 

Topvæksten blev vurderet seks uger efter 

fremspiring. Generelt var tilvæksten af 

toppen god, men enkelte sorter, blandt andet 

Flakkeer Grosa, Hafnia, Vertou Vernia 

og Pariser Torve-sorterne, havde dog en ret 

svag vækstkraft (tabel 2). Dårlig fremspiring 

og svag vækstkraft resulterede i en lav 

Tabel 2 

Amtou Nants Duke 

James Lang Valmi Touchon Pri 

VARIATION - Variation i gulerodssorternes form og farve. 

plantebestand i disse sorter. Ved høst blev 

topstyrken vurderet. Her havde de fleste 

gamle sorter faktisk en bedre topstyrke 

sammenlignet med den nutidige sort Bolero. 

I de vaskede gulerødder blev der givet karakterer 

for produktudseende. Pariser Torve 

Rondo og Royal Chantenay Royna havde 

den mest mørk-orange farve (tabel 2). 

Ses på den indvendige farve havde Flakkeer 

Grosa og Nantes Liva den mest mørkorange 

farve. Sorten Hafnia havde mest 

grøn nakke, medens James Lang Valmi og 

Valoria havde mindst. 

Det bedste helhedsindtryk blev opnået af 

sorterne Amtou, James Lang Valmi og Tou- 

Karakterer for topvækst vurderet seks uger efter såning samt topstyrke 

og kvalitets-egenskaber af gulerødderne ved høst 

chon Pri samt den nutidige sort Bolero (tabel 

2). 

Konklusioner 

På baggrund af de opnåede resultater kan 

det konkluderes, at der blandt de gamle 

danske sorter var store forskelle i udvikling 

af vækstskader og i modtagelighed overfor 

skadedyr og sygdomme. Blandt de gamle 

sorter er der sorter, som med hensyn til 

udbytte, produktkvalitet og resistens overfor 

sygdomme og skadedyrsangreb klarede 

sig lige så godt som den nutidige sort 

Bolero, og i det genetiske materiale er der 

egenskaber, som vil kunne anvendes i for - 

ædling af nye robuste gulerodssorter. l 

Topvækst Topstyrke Indvendig farve Udvendig farve Grøn nakke Glathed Helhedsindtryk 

9 = bedst 9 = bedst 9 = mørk 1 

9 = mørk 1 

9 = mest 9 = glat 9 = bedst 

Amsterdammer Grace 4 8 7 6 5 7 6 

Amtou 5 8 8 6 3 7 8 

Bolero 2 

9 5 7 6 2 8 8 

Chantenay Rola 8 6 5 6 3 6 6 

Feonia Banta 4 8 4 6 4 6 6 

Feonia Nobo 6 8 4 6 3 8 7 

Flakkeer Grosa 3 9 9 6 4 6 5 

Hafnia 1 9 7 7 6 8 4 

James Lang Valmi 9 9 4 7 1 6 8 

Leka 5 6 7 6 5 8 5 

London Torve Tagenshus 8 8 4 6 4 6 4 

Nantes Liva 6 8 9 6 3 7 7 

Nantes Topscore 6 8 7 6 3 7 7 

Novadan 8 9 6 7 2 5 5 

Pariser Torve Rondo 3 9 7 8 2 5 4 

Plastica 7 8 5 6 4 7 6 

Royal Chantenay Royna 9 8 8 9 3 5 4 

Touchon Pri 8 6 7 6 4 8 8 

Valoria 9 9 6 7 1 4 6 

Vertou Vernia 3 9 7 6 5 8 5 

LSD 3 

2 1 - 4 

1 2 1 2 

1. Mørk-orange. 2. Bolero er en nutidig sort. 3. Mindste statistisk sikre forskel. 4. Kun registreret én gentagelse. 


Spindemidemidler 

Apollo ® 50 SC 

Mod æg af spindemider 

Danitron ® 5SC 

Mod spindemider 

Floramite ® 240 SC 

Mod spindemider 

Milbeknock ® 

Mod spindemider og insekter 

Nissorun ® 10 WP 

Mod spindemider og rødt spind 

Pride ® Udvidet godkendelse 

Ultra 

Mod spindemider og mellus i væksthus 

Insektmidler 

Admiral ® 10 EC 

Mod særlige insekter på prydplanter i væksthus 

Dimilin ® 25 WP 

Mod fluer og specielle insekter 

Mospilan ® SG 

Mod bladlus, mellus og insekter 

Sumi-Alpha ® EW 

Mod nåletræsnudebiller 

Teppeki ® 

Mod bladlus i kernefrugt og kartofler 

Warrant ® 700 WG 

Mod insekter i gartneri og prydplanter 

Svampemidler 

Frupica ® SC 

Mod gråskimmel i jordbær 

Merpan ® 80 WG 

Mod frugttrækræft 

Proplant ® 

Mod svampe i gartneri 

Ranman ® 

Mod kartoffelskimmel 

Rizolex ® 10 D / 50 FW 

Pulver eller flydende til bejdsning mod 

rodfiltsvamp - ny lugtreduceret formulering 

Diverse 

Antergon ® MH 

Spirehæmmer i løg 

NA Borgødning 

Vækststimulering 

Renol ® 

Penetreringsolie 

Silwet ® Gold 

Super-spredemiddel 

Spotlight ® Plus 

Nedvisning af kartofler 

Nordisk Alkali 

Anemonevænget 2, 4330 Hvalsø 

Tlf. 4649 1171 

info@nordiskalkali.dk 

Læs altidetiketten før brug. 

Udvidet godkendelse 

NEDSAT PRIS 

Dispensation 

Dispensation 

www.nordiskalkali.dk 

Medlem af 

Dansk Planteværn

LØG 

Endelig lykkedes det 

Efter to år, hvor Jens Kristian 

Kjeldahl, Samsø, er 

blevet nummer to i konkurrencen 

om at blive 

årets løgavler, lykkedes det 

endelig for den dygtige 

avler at erobre førstepladsen 

med en tidligere vinder, 

Poul Vagn Nielsen, 

Hobro på andenpladsen, 

mens tredjepladsen også 

gik til Samsø, nemlig 

Henning Madsen. 

TEKST: PEDER KROGSGÅRD 


FOTO: STIG F. NIELSEN 

PKL@VFL.DK 

På Avlerforeningen af Danske Spiseløgs 

årsmøde, der blev afholdt den 26. og 27. 

januar i Vejle, blev de fem bedste løgavlere 

i Danmark hædret med blomster, pengepræmier 

og en vandrepokal. Konkurrencen, 

der afholdes af Avlerforeningen af 

Danske Spiseløg, er sponsoreret af frøfirmaerne 

SeedCom og Nickerson-Zwaan. 

Sidstnævnte spang til som medsponsor i 

2010, da den tidligere medsponsor ikke 

længere ønskede at bidrage. I 2010 har der 

igen været 13 deltagere: 10 i den konventionelle 

del og tre i den økologiske del af 

konkurrencen. Der er præmier til de tre 

bedste konventionelle og de to bedste 

økologiske avlere. 

Både udbytte og kvalitet 

Konkurrencen går ikke kun ud på at få det 

højeste udbytte, men løgene skal også være 

af den rigtige kvalitet og størrelse. Det 

kræver både omhyggelighed og stor faglig 

kunnen at opnå høje udbytter i løg, og det 

er en afgrøde, som betaler for god pasning. 

I 2010 har udbytterne af løg i Danmark 

været lavere end normalt. Det skyldes især 

Tabel 1 

Nedbøren faldt noget uens i 2010, men der er alle steder kommet 

mere end i et normalt år. 

Nedbør April Maj Juni Juli August I alt 

Normal 38 49 53 65 64 269 

2010 gns. 38 82 81 52 90 343 

’Våde’ områder 2010 1 

36 62 53 96 176 423 

1. Midtjylland og Midt- og Nordsjælland. 

DYGTIGSTE KONVENTIONELLE – Jens Kris - 

tian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl Samsø, var både 

glad og stolt over at have vundet konkurrencen 

om Årets Løgavler 2010. 

EN STOLT TOER – Poul Vang Nielsen, Hobro, 

som var Årets Løgavler i 2007, blev nummer 

to i 2010. 

DYGTIGSTE ØKOLOG - Axel Månsson Øko 

ApS repræsenteret af gartnerimedarbejder 

Jens Andersen vandt den økologiske del af 

konkurrencen for fjerde gang i træk. 

EVIGE TOER – Frank van Beek, Billeslund 

blev nummer to for fjerde gang i træk i den 

økologiske del af konkurrencen. 

det kolde forår. For at opnå topudbytter 

skal løgene være så store som muligt til 

sankthans, da deres vækst er afhængig af 

daglængden. Når dagene bliver kortere, 

begynder planterne at danne løg uanset 

størrelsen af planten. 

Nedbøren faldt meget uens i 2010, og på 

Samsø faldt der mere end normalt. Vand er 

ofte en begrænsende faktor på Samsø, 

hvor der ikke kan pumpes ret meget vand 

op fra undergrunden. Samtidig var det også 

lidt mildere i foråret og ikke så stegende 

varmt i juli måned. Så vejret hjalp lidt 


til med at give høje udbytter og god kvalitet 

på Samsø. 

Men Jens Kristian Kjeldahls satsning og 

brug af 3,20 meter brede bede og faste 

kørespor er også med til at give løgene 

bedre vækstvilkår. 

I den økologiske del af konkurrencen blev 

det for fjerde år i træk Axel Månsson Øko 

ApS, Brande, der løb af med førstepladsen 

og med Frank van Beek, Billeslund som 

nummer to. 

De konventionelle løgavlere anvender 

såløg, mens de økologiske løgproducenter 

primært anvender planteløg. Der er flere 

fordele ved at anvende planteløg: Ukrudtsbekæmpelsen 

kan igangsættes hurtigere 

efter etableringen med radrenser og lugerobot, 

og planteløgene konkurrerer bedre 

med ukrudtet. Til gengæld er etableringsomkostningerne 

meget højere. 

Resultater giver inspiration 

Deltagerne i konkurrencen giver informa - 

tion om alle dyrkningsoplysninger. Som 

noget nyt i 2010 er der regnet på deltagernes 

produktionsomkostninger. Ud fra 

disse tal og de øvrige informationer kan 

der drages følgende konklusioner: 

• Det koster cirka 1,10 kroner at producere 

et kilo løg. Prisen er også lavest ved de 

højeste udbytter, selvom der er brugt fle- 

FAKTA 

re penge til gødning og plantebeskyttelse 

per hektar. 

• Så brug dét, der er nødvendigt i marken, 

det betaler sig! 1000 kroner mere i markomkostninger 

betyder kun 0,02 kroner 

mere per kilo ved 50 ton udbytte per 

hektar. 

• 1.000 kroner mere i markomkostninger 

er tjent hjem ved 2.000 kilo merudbytte 

per hektar ved en salgspris på 1,60 kroner. 

Udbyttet svinger 17,5 ton per hektar 

blandt de 10 bedste løgavlere i Danmark. 

• Er salgsprisen 2,10 kroner per kilo, skal 

der kun være et merudbytte på 1.000 

kilo for at dække meromkostninger på 

1.000 kroner per hektar. 

• Se på maskin- og lageromkostninger, de 

betyder meget mere end markomkostningerne! 

• Løgmarken skal holdes ren for ukrudt 

uden at skade løgene. Det gøres blandt 

andet ved at køre med mange behandlinger 

og lave doseringer af ukrudtsmidlerne. 

• I økologiske løg er det mindst lige så vigtig 

at holde ukrudtet væk. Der skal luges 

to til tre gange og renses fem til syv gange. 

• I 2010 er de bedste udbytter opnået med 

et højere N niveau: 140 til 160 kilo N per 

hektar. 

Avlerforeningen af Danske Spiseløg 

Foreningen består af de professionelle løgavlere i Danmark. Der er 

44 aktive medlemmer, der tilsammen dyrker 1.400 hektar med løg. 

I alt er der 1.498 hektar med spiseløg i Danmark, så avlerne i foreningen 

repræsenterer 94 procent af arealet med løg. Otte procent 

af arealet dyrkes økologisk. 

Desuden har foreningen 30 firmamedlemmer og 20 udenlandske 

medlemmer (Skandinavien). 

100.000 

90.000 

80.000 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

69.596 

65.972 

60.945 59.884 

Points - konventionel 

56.598 56.242 53.517 52.041 51.972 51.825 

Jens K. Kjeldahl 

Poul Vagn Nielsen 

Henning Madsen 

Ole Vagn Nielsen 

Henrik Petersen 

Axel Månsson 

Hans Ingemann Nielsen 

Claus B. Jacobsen 

Brian Knudsen 

Tonny Kristensen 

Figur 2. De ti bedste løgdyrkere i den konventionelle konkurrence 2010. 

Pointfordelingen fremgår af figuren. 

90.000 

80.000 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

FAKTA 

Løg 2010 

I 2010 har løgproduktionen i Danmark 

været cirka 55.000 ton, hvilket 

er 5.000 ton mindre end i 2009. Cirka 

en tredjedel af løgene bliver eksporteret, 

og priserne til eksport er 

faktisk bedre end på hjemmemarkedet, 

hvilket skyldes et lavere udbytte 

i Vesteuropa og et katastrofalt lille 

udbytte i Østeuropa på grund af tørken 

i sommeren 2010. 


60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

LØG 

• 200 kilo K, 50 kilo P, 100 kilo S og 50 kilo 

Mg er nok til at give gode udbytter. 

Konkurrencen fortsætter 

Det er besluttet, at konkurrencen om at 

blive årets løgavler gentages i 2011. Bestyrelsen 

i Avlerforeningen af Danske Spiseløg 

mener, at konkurrencen er med til at sætte 

fokus på løgdyrkning, og alle de informationer, 

der kommer fra deltagerne, giver 

mulighed for at optimere dyrkningen 

af løg. 

Både SeedCom og Nickerson-Zwaan har 

tilkendegivet, at de gerne vil være sponsorer 

igen.l 

45.425 

2006 

52.896 

Axel Månsson 

Figur 1. Axel Månsson Øko ApS blev vinder af den økologiske 

konkurrence for fjerde år i træk. Udbytte, kvalitet og 

størrelse af løgene bliver omregnet til point, og pointfordelingen 

fremgår af figuren. 

Gennemsnit reelt udbytte, kilo per hektar 

56.814 

2007 

44.558 

Billeslund 

66.970 

2008 

Points - økologisk 

63.259 

2009 

38.124 

Erik Andersen 

54.934 

2010 

Figur 3. Gennemsnitsudbyttet hos de ti deltagere i den 

konventionelle del af konkurrencen er faldet lidt de sidste 

to år, hvor vejret ikke har været optimalt for løgdyrkning.

INVESTERINGSPROJEKT 

Det virker! 

Brian Knudsen, Frigaard 

Grønt, har gennem de 

senere år investeret en del 

penge i sin produktion for 

at fremtidssikre denne. 

Senest har han investeret i 

en ny sprøjte og gødningsspreder, 

begge med GPS, 

for at hæve udbytterne 

samtidig med at han kan 

mindske forbruget af 

sprøjtemidler, gødning og 

brændstof. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Brian Knudsen sidder i sin spisestue og ser 

tilbage på et velgennemført projektforløb, 

hvor en ansøgning under Gartneriordningen 

løb glat og hurtigt igennem. Tilfredsheden 

skyldes ikke mindst et utrolig godt 

samarbejde med Ringe Maskinforretning 

A/S og Brøns Maskinforretning, der begge 

har været meget serviceminded og har leveret 

en ubeklagelig service og nogle gode 

produkter. Ja, Brian Knudsen fortæller så 

varmt, engageret og tilfreds, at man 

næsten kunne fristes til at tro, han var 

sælger! 

Anden gang var lykkens gang 

I 2009 søgte Brian Knudsen penge til et investeringsprojekt, 

men fik afslag. Han hav- 

FAKTA 

Gartneriordningen 

– investeringsprojekt 

Formålet med projektet var at investere 

i nyeste miljøeffektive sprøjteteknologi 

og gødningssprederteknologi 

til skabelse af bæredygtigt gartneri 

og til at forbedre arbejdsmiljøet 

samt at sikre et økonomisk bæredygtigt 

gartneri, ligesom effektiviteten 

er vægtet meget højt i hver investering. 

Projektet har fået tilskud fra EU og 

fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. 

de fået hjælp til ansøgningen af et konsulentfirma, 

en satsning på 15.000 kroner. I 

foråret 2010 gjorde maskinforhandleren 

Brian Knudsen opmærksom på, at der under 

Gartneriordningen var mulighed for at 

søge penge til investeringer. En informa - 

tion som blev bekræftet af konsulent Peder 

Krogsgård, GartneriRådgivningen. 

- Jeg kunne sagtens lave ansøgningen selv, 

fortæller Brian Knudsen, der fandt anvendelse 

for flere ting fra den første, men afviste 

ansøgning. - Det tog mig fem timer. 

Tilsagnet kom efter fem til syv uger og et 

enkelt opklarende spørgsmål fra Direktoratet. 

Det, Brian Knudsen søgte penge til, var en 

Amazone UX 3200 sprøjte med GPS og en 

Amazone ZA-M Ultra 3000 liftophængt 

gødningsspreder med GPS med et samlet 

budget på 830.000 kroner. En af fordelene 

ved at købe de to maskiner af samme 

mærke er, at man kan bruge den samme 

betjeningsterminal til begge. 

Målet med investeringen var at få den nyeste 

teknologi for dermed at kunne reducere 

forbruget af gødning, sprøjtemidler 

og brændstof og samtidig forbedre arbejdsmiljøet. 

Slutresultatet skulle så gerne 

kunne ses på bundlinjen i form af et større 

udbytte af bedre kvalitet med en mindre 

indsats af hjælpestoffer og arbejdskraft. 

Ny sprøjte nødvendigt 

Med de nye regler om vask og påfyldning 

af sprøjter var der behov for at få skiftet 

den gamle 21 meter Hardi-liftsprøjte ud. 

Oplægget var at købe en brugt Amazone, 

men maskinleverandøren havde et godt 

tilbud på en 30 meter Amazone UX 3200 

Super trailersprøjte med GPS og alt det 

udstyr og tilbehør man kunne tænke sig. 

Blandt ting, som Brian Knudsen fremhæver 

ved sprøjten, kan nævnes, at 

• den er monteret med GPS. Bommen er 

delt op i ni sektioner, som via GPS åbner 

og lukker i forageren og ved overlapninger 

i kiler, som der er en del af på ejendommen. 

• der er elektronisk trækstangsstyring 

(Trailtron), så efterløb altid foregår i sporet 

efter traktoren og dermed forhindrer 

sporskader. 

• sprøjten kan fyldes med vand i marken 

via hydranterne. 

• tankens udformning giver et lavt tyngdepunkt. 

• den er monteret med kemikaliepåfyldningsudstyr 

og automatisk vaskeprogram. 

• der er trykomløbssystem (DUS), som 

sørger for, at slangerne helt ude ved dyserne 

er under tryk, og at sprøjtevæsken 

BRIAN KNUDSEN, FRIGAARD GRØNT. 

Foto: Stig F. Nielsen. 

er ude ved dyserne med det samme 

(ekstraudstyr). 

• der er automatisk bomhøjdestyring ved 

hjælp af to sensorer, som sørger for at 

holde bommen i 50 centimeter højde. I 

kuperet terræn aktiverer sensorerne 

sprøjtebommen, der automatisk tilpasser 

sig afstanden. 

• betjeningsterminal og GPS-skærm også 

kan anvendes til gødningssprederen. 

I starten kan det virke helt overvældende 

med de mange informationer på terminalen, 

men når man først har lært, hvordan 

tingene hænger sammen og er blevet helt 

tryg ved at overlade styringen til en computer, 

så er det en stor daglig lettelse at 

køre med. 

- Den nye sprøjte er den bedste stressafleder, 

jeg nogensinde har investeret i, griner 

Brian Knudsen. - Tidligere skulle jeg brug 

syv til otte timer for at komme over løgarealet, 

nu tager det kun fire til fire en halv 

time. Så nu kan jeg sprøjte, når betingelserne 

er super optimale og skal heller ikke 

gå og være bange for ikke at kunne få det 

sprøjtet til tiden. 

Brian Knudsen har købt sig til en overkapacitet, 

men det betyder, at han kan få 

tingene gjort rettidigt, hvilket i løg er meget 

vigtigt dels for at undgå sprøjteskader, 

dels at kunne køre med reducerede doseringer. 

Det, at han er gået op fra 21 til 30 meter 

bombredde, betyder, at der er cirka 25 

procent færre kørespor i marken og dermed 

færre skadede løg. 

Gødningsspreder med i købet 

Oprindeligt var det ikke med i planen, at 

gødningssprederen skulle købes i 2010, 


men løgene gav lidt flere penge i 2009 end 

forventet. Brian havde længe været irriteret 

over, at der i mange kiler enten blev givet 

for meget eller for lidt gødning, så da 

han blev opmærksom på, at gødningssprederen 

også kunne fås med GPS, slog han til. 

Han valgte den største liftophængte Amazone 

gødningsspreder ZA-M Ultra 3000 

med GPS. Når han starter i en mark, kører 

han den yderste omgang, hvor computeren 

så gemmer opmærkningen til næste 

gang. Når driften sættes på auto, kører 

man op og ned i køresporene. Hvis der kun 

er 15 meter, kører tallerknerne automatisk 

ned i hastighed samtidig med, at spjældet 

kører ned, så der ikke sker en overlapning. 

- Det virker, fastslår Brian Knudsen. – Der 

er ingen striber at se i afgrøderne længere, 

og jeg har reduceret mit forbrug af gødning. 

Ved kørsel op til andre marker, skel eller 

åer er der to programvalgmuligheder: 

Kantspredning, hvor det accepteres, at en 

minimal gødningsmængde spredes over 

den aktuelle kant, eller grænsespredning, 

hvor gødningsmængden mindskes op til 

den aktuelle kant. 

Til indstilling af gødningssprederen har 

Amazone en database med spredetabeller 

FAKTA 

Frigaard Grønt 

Brian Knudsen (34) overtog Frigaard, 

som ligger i Tårup ved Frørup, i december 

2001. Ejendommen er på 

26,3 hektar, og med forpagtninger 

driver Brian Knudsen i alt 80 hektar. 

Der er løgpakkeri, hvorfra der primært 

leveres og sælges en renset og 

sorteret vare. Hovedparten leveres 

til kunder, der selv pakker i detailpakninger, 

mens en mindre del bliver 

lønpakket. Har de seneste år eksporteret 

en del løg, hvor der har kunnet 

opnås bedre priser end på det danske 

marked. En del af rabarberne bliver 

anvendt til produktion af rabarbersaft. 

Markplan 2011 

Afgrøder Areal i hektar 

Løg (gule, røde) 22,0 

Skalotteløg 6,0 

Rabarber 4,5 

Korn 47,5 

Ansatte: 3 årstidsansatte, dvs. en 

fast i vintersæsonen og fem i høj - 

sæsonen (rabarberhøst). 

Afsætning: Gasa Odense Frugt- 

Grønt. 

AMAZONE UX 3200. Foto: Amazone. 

for mange forskellige gødninger. Findes 

den aktuelle gødningstype ikke, tilbyder 

Amazone, at man kan indsende en prøve 

på bare tre kilo gødning, så skal de nok teste 

gødningen og bestemme indstillingen. 

Betaler det sig? 

I forbindelse med ansøgningen skal 

ansøgeren give et overslag på investeringens 

effekt. Brian Knudsen har lavet et 

bud, der er baseret på en række forudsætninger, 

som blandt andet er diskuteret 

med og accepteret af den hollandske konsulent 

Henry Rombouts, Hortagri. 

De 25 procent færre kørespor i marken giver 

flere ubeskadigede og mere ensartede 

løg, og det mindre antal overlapninger ved 

sprøjtning betyder, at ikke så mange 

løgplanter bliver skadet af overdosering. 

Alt i alt er det vurderet, at den nye teknologi 

vil give et større udbytte og en bedre 

kvalitet svarende til fem ton merudbytte 

per hektar. Dertil kommer et mindre forbrug 

af gødning og sprøjtemidler på grund 

af mindre overlapning, begge vurderet til 

at give en besparelse på cirka 10 procent. 

Oveni kommer så et lidt mindre brændstofforbrug. 

Så er der de mere bløde, men nok så væsentlige 

værdier: Sprøjtebommen og dermed 

sprøjtetågen er ikke så tæt på trakto- 

INVESTERINGSPROJEKT 

ren som ved en liftophængt sprøjte. 

Påfyldning og vask af sprøjten er meget 

nemmere og mere sikkert. Miljøpåvirkningen 

er mindre på grund af de færre overlapninger 

og mulighed for at styre spredningen 

helt op til kant. Til sidst er der den 

reducerede stresspåvirkning: At råde over 

den nyeste teknologi indenfor området 

med en stor kapacitet der betyder, at arbejdsopgaverne 

kan udføres, når det er 

mest optimalt. 

Næste projekt under overvejelse 

Det blev en større investering, end Brian 

Knudsen havde regnet med fra begyndelsen 

af, men han er sikker på, at han vil kunne 

se et resultat i form af merudbytte og 

bedre kvalitet. For et par år siden blev der 

investeret i et nyt løgrenseri og -pakkeri. 

Den næste investering, der venter forude – 

og måske allerede i 2011 – er en løglæsser, 

som sandsynligvis bliver en brugt kartoffellæsser 

eller brugt Asa-Lift løglæsser. 

- Vi har foretaget store investeringer i de 

senere år i forhold til vores lille butik, erkender 

Brian Knudsen. - Men der er ikke 

nogen af dem, vi har fortrudt. De har alle 

virkelig kunnet mærkes på arbejdsmiljø og 

effektivitet, som er hævet betragteligt. Ellers 

havde vi heller ikke eksisteret i dag. 

Længere er den ikke! l 

AMATRON+ – Betjeningsterminalen AMATRON+ kan også anvendes til Amazone gødningsspredere 

og såmaskiner. Foto: Amazone. 


RODFRUGTER 

Pastinak fremmer lysten 

til kvinder 

Projektet Gourmetroots 

har sat rodfrugter på dagsordnen 

med det formål at 

give forbrugerne flere valgmuligheder 

og større sensorisk 

forskellighed. På et 

velbesøgt seminar fik deltagerne 

et bredt billede af 

rodfrugterne – jordskokker, 

rødbeder og gulerødder – 

fra mark til måltid. 

TEKST: HENRIK JØRGENSEN, 


FOTO: JENS MICHAEL MADSEN 

HJO@VFL.DK 

’En dag med rødderne’ var titlen på et seminar, 

der blev afholdt i Odense den 18. 

januar. Seminaret havde til hensigt at bygge 

bro mellem producenter, forhandlere, 

madpublicister og undervisere. Da seminaret 

var til ende, havde deltagerne fået et 

bredt indblik i rodfrugternes historie, anbefalede 

daglig mængde, produktion og 

opbevaring, og sidst men ikke mindst, 

smagt sig igennem et udvalg af sorter og 

fantastiske smagsprøver fra tre meget 

kompetente kokke. 

500 procent forøgelse 

Merete Edelenbos, projektleder for forskningsprojektet 

Gourmetroots, begyndte 

dagen med fakta om danskernes grøntindtag, 

der i dag gennemsnitligt ligger på 400 

gram per dag. Det er for lavt og skal gerne 

forøges til 600 gram per dag, der er Sundhedsstyrelsens 

anbefaling. Rodfrugternes 

andel er cirka 30 gram per dag og bør efter 

de nyeste anbefalinger ligge på cirka 

150 gram per dag, en forøgelse på 500 

procent! 

Merete Edelenbos talte også om rodfrugternes 

smag, tilberedning og sundhedsgavnlige 

stoffer. For eksempel A-vitamin - 

indholdet, som for gulerødders vedkommende 

ligger på op til 756 RE 1 per 100 

gram, hvor rødbeder og jordskokker ikke 

kommer over 1. Der er dog stor forskel 

mellem de enkelte gulerodssorter. Helt i 

bund ligger de hvide og de gule sorter, noget 

højere værdier har de røde typer, og 

SMAGSPRØVER – Smagsprøver af forskellige farverige gulerødder både som kogte, rå og 

i marmelader. 

højest ligger de mørkviolette og orange. 

I Gourmetroots projektet har et testpanel 

vurderet så forskellige parametre som aroma, 

smag, sprødhed og saftighed for både 

gulerod-, rødbede- og jordskokkesorter. 

Dette har påvist nogen sortsforskel og kan 

give et godt fingerpeg om forbrugerens 

ønsker. 

Gulerødder som kaffeerstatning 

Museumsinspektør Bettina Buhl Blæsild, 

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, talte 

om rodfrugternes historie. Hun står blandt 

FAKTA 

Gourmetroots 

Aarhus Universitet, University College 

Lillebælt, Gl. Estrup, Frugtformidlingen 

og øvrige deltagere i forskningsprojektet 

Gourmetroots var arrangører 

af seminaret ’En dag med 

rødderne’, som gav de cirka 160 

fremmødte et bredt indblik i rodfrugter 

– jordskokker, rødbeder og 

gulerødder – fra mark til måltid. 

Læs mere om projektet og find opskrifter 

– herunder Mandrups rødbedesalat 

med frugter, som er afbilledet 

på forsiden - og de forskellige 

indlæg fra seminaret på www.gour 

metroots.dk. 

andet bag en ny kogebog med titlen ’Historien 

om danskernes mad i 15.000 år’. 

Bettina Buhl Blæsild kunne berette, at rodfrugternes 

ankomst til det danske køkken 

ligger langt senere end mange af os tror. 

Faktisk skal vi frem til 13-1400-tallet, før 

der ligger dokumenteret anvendelse af 

rodfrugter, og herfra går det kun langsomt 

frem. Men så bliver historierne også saftige. 

For eksempel blev pastinak forbudt i 

klostrene, da de ansås for at vække lysten 

til kvinder! Måske noget der kunne bruges 

i vore dages markedsføring? 

Derudover er gulerødder brugt som kaffeerstatning 

og jordskokker er blevet tørret, 

formalet og blandet i brød. Med indførelsen 

af komfuret blev der sat skub i ’Amargertøjet’, 

som rodfrugterne også blev 

kaldt. Det helt store boost kom dog først 

med vegetarbølgen, og med tidens fokus 

på det Nordiske Køkken kan rodfrugtforbruget 

blive meget større. 

Køb de nye typer 

Gitte Kjeldsen Bjørn, Institut for Havebrugsproduktion, 

Aarhus Universitet, fortalte 

om produktionsmetoder lige fra 

såning, over optagning og lagring samt 

om nogle af de sygdomme og skadedyr, 

avlerne hele tiden skal være opmærksomme 

på. 

Arealet med rødbeder, persillerødder, pastinak, 

jordskokker og gulerødder har 

været stigende de senere år. Den største 

forøgelse står de økologiske gulerødder 


for, men også konventionelle jordskokker 

og pastinak er godt med. Gitte Kjeldsen 

Bjørn opfordrede alle til at købe de ’nye’ 

typer af rodfrugter, når de findes i supermarkerne, 

da de ellers kun får en meget 

kort levetid. 

Ud over grænserne 

Trine Hahnemann, kok og madskribent, 

talte med stor gennemslagskraft om sit 

arbejde med introduktion af rodfrugter til 

de spisende gæster, kokke og køkkenmedarbejdere. 

Trine har rejst rundt i verden for 

at udbrede kendskabet til det Nordiske 

køkken. Sammen med kogebøger som ’The 

Nordic Diet’ fra 2010 og ’The Cookbook’, 

der var hendes første, har flere fået øje på 

vore mange fantastiske råvarer, som de 

vekslende årstider giver. 

Hvordan smager de så? 

Efter frokost, der bestod af mandelsuppe 

efter en opskrift fra 1842, blev deltagerne 

opdelt i tre workshops: gulerod, rødbeder 

og jordskokker. Her var der smagsprøver af 

både rå og forarbejdede produkter. 

Workshop gulerod præsenterede gulerødder 

i alle farver, og kok Pernille Rasmussen, 

Kongenshus Kro og Hotel, havde fremtryllet 

en fantastisk menu: Gulerodssuppe 

NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2011 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

med kommen, kammusling på brændt gulerodspuré 

med marinerede rødder og til 

slut en hvid chokolademousse med søde 

rødder. Pernille præsenterede også smagsprøver 

på forskellige gulerodsmarmelader, 

som hun har i sit sortiment. 

Workshop rødbede bød på den traditionelle 

mørkerøde rødbede samt gule og bol - 

sjestribede versioner, og smagsforskellene 

mellem kogt og rå tilstand var markant! 

Kok Per Mandrup, Maaltidskonsulenterne 

ApS, stod her for tre smagsprøver: En rød - 

bedesalat med frugter, rødbederisotto 

med lakrids og en borsch (rødbedesuppe). 

Workshop jordskok bød på smagsprøver af 

fire til fem forskellige sorter, hvor sprød - 

hed og smag var meget forskellige. Her 

havde kok Christina Harder, Fooddesign, 

kreeret en lækker jordskokmousse, karrysuppe 

med jordnøddebagte jordskokker 

og saltbagt jordskokbrød. 

Debat om fremtiden 

Dagen sluttede med en lystig debat, underholdende 

og kyndigt styret af Trine 

Krebs, Frugtformidlingen. Flere gode idéer 

til udbredelsen af rodfrugterne kom på banen. 

Der blev udtrykt bekymring for, om 

diversiteten skulle forsvinde, så vi kun står 

tilbage med de allerede kendte typer rod- 

A.P. Grønt 

RODFRUGTER 

ENTUSIASTER – Grønsagsproducent Søren 

Wiuff, Lammefjorden i samtale med kok 

Christina Harder, Fooddesign. 

frugter. Deltagerne kunne imidlertid gå 

hjem fyldt med inspiration og med en følelse 

af stolthed over disse fantastiske produkter. 

l 

1. Vitamin A angives i retinoækvivalenter (RE). 

1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram betakaroten. 

Det anbefalede indtag er på 800 RE for 

kvinder og 900 RE for mænd. 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


TEMADAG 

Det Nye Nordiske Køkken 

Økologisk Fødevarerådgivning 

inviterede til temadag 

torsdag den 20. januar om 

Det Nye Nordiske Køkken, 

en dag med inspiration til 

nye økologiske råvarer og 

fødevarer. Hvor disse råvarer 

skal komme fra og 

hvilket sortiment, var der 

nogen uenighed om blandt 

de fremmødte. 

TEKST: HENRIK JØRSENSEN OG SVENN NILSSON, 


FOTO: ØKOLOGI & ERHVERV 

HJO@VFL.DK 

Ankomsten til Dragsholm Slot ved Lammefjorden 

var helt eventyrlig denne januarmorgen 

med solopgang over voldgraven 

og de frosthvide parker i kulissen. Med cirka 

80 personer på deltagerlisten og varm, 

velduftende, økologisk kaffe på kanden, 

var der med den tiltalende overskrift ’Det 

Nye Nordiske Køkken’ lagt op til en spæn - 

dende dag med foredragsholdere i særklasse. 

Hvorfor Det Nye Nordiske Køkken? 

Cathrine Esmann, Økologisk Fødevarerådgivning, 

bød velkommen og indledte 

med målsætningen for Økologisk Føde - 

varerådgivning, nemlig at øge udbuddet 

og fremme afsætningen af økologiske varer. 

Hvorfor så lige det nordiske køkken? 

Af manifestet for Det Nye Nordisk Køkken 

fra 2004 fremgår det klart, at det nordiske 

køkken og økologien har mange fælles 

målsætninger så som velsmag, sundhed, 

renhed, etik, fremme af dyrenes trivsel og 

en bæredygtig produktion; men også det 

at fremme råvarer, som bliver særligt 

fremragende, når de er dyrket i vores klima. 

Det nordiske har noget ganske særligt at 

tilbyde økologien. Det er en ramme for udviklingen 

og en vej til differentiering, og 

ikke mindst ligger der et kæmpe vækstpotentiale, 

som i øjeblikket bevæger sig 

fra topgastronomi til hverdagskøkkenet. 

Denne bevægelse øger interessen for lokale 

råvarer, racer, sorter og opskrifter, men 

har også øget interessen for næsten glemte 

forarbejdningsprocesser, som eksempelvis 

rygning, tørring, saltning og syltning, 

der overflødiggør tilsætningsstoffer. 

Regional identitet 

- Hvornår kan man tale om, at fødevarer 

og råvarer har ægte lokal identitet, spurgte 

Martin Bregnballe, udviklingsdirektør 

fra Meyer Gruppen. 

Skal råvaren være hjemmehørende, eller er 

en indført art eller sort tilstrækkelig lokal 

forankret, når bare den er indført til lokalområdet 

for længe siden? Ved markedsføringen 

af et produkt som værende nor- 

disk er det vigtigt at tage i betragtning, om 

produktet er tilstrækkelig lokalt kulturelt 

forankret til at kunne kaldes nordisk. 

Eksempelvis kan en art, der vokser vildt lige 

som skovjordbær eller er en gammel 

tilført sort som økologisk svedjerug, nemt 

accepteres som nordisk, hvor konventionelt 

dyrkede danske tomater er for løst 

kulturel forankret til, at man betragter det 

som et nordisk produkt. 

Opfordringen fra Martin Bregnballe var at 

tage udgangspunkt i det nærmiljø, man 

befinder sig i, og at bruge det med omhu i 

markedsføringen. 

Vilde planter som fødevarer 

Niels Ehler, seniorkonsulent i AgroTech, 

fortalte om vejen fra fundet af en vild 

plante til afsætningen af den. Spørgsmålene 

er mange: Kan planten spises, kan den 

dyrkes, og er holdbarheden tilstrækkelig 

god? For det første skal man sikre sig, at 

planten er ugiftig, og at det i det hele taget 

er lovligt at sælge den som en fødevare. 

Lovgivningen er ikke helt klar på dette 

område, og man kan risikere lange sagsbehandlingstider. 

- Danmark ligger i mange tilfælde lige på 

grænsen for dyrkning af mange kulturplanter, 

udtaler Niels Ehler. - Men netop 

vores placering giver afgrøderne deres karakter. 

Hos stressede planter forøges antallet og 

styrken af smagsstoffer, og udtrykket terroir 

går igen flere gange. Ordet terroir kan 

defineres som dyrkningsstedets og klima- 

FULDT HUS – Der var fuldt hus og fuld opmærksomhed, da Økologisk Fødevarerådgivning gav inspiration til de økologiske virksomheder og 

avlere om, hvordan de kan dyrke Det Nye Nordiske Køkken. 


DET NORDISKE – Udviklingsdirektør Martin Bregnballe, Meyers Food, definerede ’det nordiske’ 

og gav tilhørerne begreber, man kunne beskrive det ud fra. 

faktorernes indflydelse på produktet. Altså 

et slags fingeraftryk på kvalitet forårsaget 

af klima, jordbund og kulturel indflydelse/ 

traditioner. Ved udvælgelse af planter bør 

man være opmærksom på, at et autentisk 

produkt er knyttet til sit oprindelsessted. 

Terroir består, men mennesker forgår! 

Min Nordiske Køkkenhave… 

Køkkenchef Thorsten Schmidt, restaurant 

Malling & Schmidt, har valgt at gå nye veje. 

I restauranten tilberedes maden med 

udgangspunkt i nærmiljøet. Der anvendes 

vilde urter fra skov, mark og eng omkring 

Aarhus. Fra en slægtsgård tæt ved restauranten 

og ikke mindst fra Den Økologiske 

Have i Odder indsamles der urter og bær. 

Men restauranten har også sine faste leverandører, 

blandt andet Frank Erichsen 

(alias Bonderøven), og ’manden med hunden’. 

Sidstnævnte kender et sted med de 

bedste vilde jordbær! 

Køkkenchefen på Dragsholm Slot, Claus 

Henriksen, bruger også mange urter, grønsager 

og andre råvarer fra lokalområdet, 

og gerne råvildt, vilde gæs og ænder, der 

på jagter er nedlagt i skove og på enge nær 

slottet. Det 800 år gamle slot har sin egen 

urte- og frugthave, hvor der dyrkes produkter 

til restauranten, og rundt i den store 

park høstes der blandt andet enebær. 

Samtidig bruger de op til fire timer på den 

daglige køretur efter nye forsyninger af lokale 

råvarer til slotskøkkenet. 

Det gamle danske bonde- 

og herregårdskøkken 

Bi Skaarup, arkæolog og madhistoriker, 

fortalte, at rigtig mange gamle egnsretter 

og kager er blevet glemt. 

- Vi har vænnet os til, at interessant mad 

kommer fra udlandet, påstod Bi Skaarup. - 

Vi har derfor intet forhold til vores egen 

fantastiske madkultur, der gemmer på vidunderlige 

smagsoplevelser og glemte delikatesser. 

Der kan hentes meget inspiration til det 

nordiske køkken i gamle kogebøger. Der 

findes mange fantastiske retter fra eksempelvis 

middelalderens køkken, men også 

fra det 19. århundrede. En af Bi Skaarups 

egne favoritter er retten sulevælling, som 

forsvandt helt fra køkkenet i sidste århundrede, 

men som smager fantastisk godt. I 

Sønderjylland har man været bedst til at 

holdt fast i flere af de gamle danske egnsretter, 

formentlig på grund af mindretals- 

TEMADAG 

stillingen og derfor et større ønske om at 

bevare danske ’dyder’. 

Fuglebjerggaard – en case 

Per Kølster, agronom og økologisk landmand 

på Fuglebjerggaard, gav tilhørerne et 

indblik i mange af de aktiviteter, der foregår 

på ejendommen. Han fortalte om de 

mange egen producerede økologiske varer, 

der kan købes der, eksempelvis øl, kød, pølser, 

mel, honning, kartofler, jordbær og 

æbler. Øllet brygges på råvarer, som stammer 

fra gårdens egen korndyrkning, humlemark 

og malteri. Fuglebjerggaard har 

genoplivet mange gamle forarbejdningsmetoder 

og anvender gamle sorter og husdyrracer. 

Per Kølster lagde ikke skjul på, at 

Fuglebjerggaards gårdbutik, cafe og netbutik 

er velbesøgt, hvilket bekræfter, at 

mange forbrugere ønsker kvalitetsprodukter 

produceret af lokale økologiske råvarer 

efter klassiske produktionsmetoder uden 

brug af tilsætningsstoffer. 

Fremtidsperspektiverne 

Det nordiske køkken og økologien kan gå 

hånd i hånd langt hen ad vejen. Det nordiske 

køkken er moderne og er på vej fra 

at være ny nordisk gourmetmad til ny 

nordisk hverdagsmad. Dagens tilhørere var 

bestemt ikke enige om supermarkedernes 

rolle, og hvordan man får del i væksten. 

Ligeså gik diskussionen også på originaliteten, 

og hvorvidt man skulle sætte en organiseret 

produktion i værk, eller der skulle 

indsamles direkte fra skov, park og 

strand. Men trods de forskellige veje er én 

ting sikkert: Interessen for Det Nye Nordiske 

Køkken er voksende både i ind- og 

udland. l 

NÆRHED – Dragsholm Slot henter helst sin inspiration lige uden for døren, og bor man ved 

Lammefjorden, elsker man gulerødder! Det resulterede blandt andet i en gulerodskage med 

’falsk jord’ til eftermiddagskaffen. 


DIVERSE 

BioVak 

2011 

Hele 27 hollandske borgmestre var med til 

at åbne BioVak 2011, der løb af stablen for 

fjerde gang den 19. og 20. januar i Zwolle 

i Holland. BioVak er blevet en årlig tilbagevendende 

messe for den økologiske sektor 

i Nederlandene. Messen er krydret med et 

hav af faglige indlæg, workshops og debatmøder 

om emner som innovation, produktudvikling, 

samarbejde myndigheder/avler, 

finansiering, forbrugerkontakt, 

klimaspørgsmål og meget meget mere. 

Messen, som strækker sig over to dage, har 

haft stor succes med at tiltrække 350 udstillere 

og et imponerende besøgstal på 

14.000. Arrangementet er da også vokset 

fra 62 udstillere og beskedne 2.300 besøgende 

i 2008 til et nationalt samlingspunkt 

for hele den økologiske sektor i 

2011. 

Sjoerd de Hoop, der er en af initiativtagerne 

af BioVak, anslår, at størstedelen af besøgende 

er avlere og påhæng - først og 

fremmest økologiske, selvom der kun er 

1.600 økologer i Nederlandene; men også 

en stadig stigende andel konventionelle 

finder frem til messen. Udstillerne var 

bredt repræsenteret af interesseorganisationer, 

myndigheder, forskningsinstitutioner, 

restaurationsbranchen, landbrugsskoler, 

maskinsælgere, den agrariske følgeindustri 

og mange salgs- og forarbejdnings 

virksomheder. Organisation bag ved Bio- 

Vak har ambitioner om, at messen skal udvikle 

sig til at blive mere international. På 

trods af deltagelse af udenlandske udstillere 

var messen dog stadig præget af et nationalt 

islæt. Omfang og bredde af BioVak 

kan godt kan skabe misundelse hos enhver 

i den danske økologiske sektor. I 2012 bliver 

BioVak afholdt den 18.-19. januar. 

RICHARD DE VISSER 

I Frugt & Grønt nr. 2 blev der på side 

78-79 bragt en artikel med overskriften 

’Arealet med frilandsgrønsager steget 

markant’. Ved en fejl er der indsat forkerte 

tal i kolonnen ’Konventionel’ for 

2009, idet der er anvendt totalarealet i 

stedet for det konventionelle areal. De 

forkerte tal er også anvendt til flere af 

beregningerne i selve teksten, som så 

heller ikke er korrekt. Da artiklens ind- 

SET PÅ BIOVAK 

Salte grønsager 

På vadehavsøen Texel i Holland eksperimenterer 

Marc van Rijsselberghe med 

produktion af en eksklusiv grønsagsserie 

af strandplanter. Alene i Holland er 

125.000 hektar landbrugsjord truet af 

forsaltning, og på verdensplan drejer 

det sig om 1,5 mia. hektar. Så der er 

god grund til at sætte fokus på kulturer, 

der kan tåle saltholdige jorder. Det behøver 

ikke nødvendigvis være problematisk, 

man kan prøve at tilpasse sig. 

På BioVak udstillede han i afdelingen 

for regionsprodukter blandt andet skud 

af strandkål (Crambe maritima = zeekool). 

Strandkål drives frem under krukker 

på samme måde som blegselleri i 

gamle dage. Skuddet var dejligt sprød, 

og smagen var mildt salt. Kokkeeliten i 

Holland udtaler sig meget rosende om 

produktet. Marc eksperimenterer med 

andre grønsager som strandbede, kokleare, 

spisemelde og vild rucola. Desuden 

afprøver han guinoa, byg og sågar 

STRANDKÅL. 

Rettelse til ’Arealet med frilandsgrønsager 

steget markant’ 

hold har almen interesse og derfor 

måske vil blive brugt i forskellige sammenhænge, 

har vi valgt at lave en helt 

ny udgave af artiklen. Artiklen kan fås 

som en pdf-fil ved at sende en mail til 

sfn@vfl.dk eller den kan hentes på 

vores tidsskrifters hjemmeside www. 

gartnerbladene.dk. 

Redaktionen beklager fejlen. 

STIG F. NIELSEN 

EKSKLUSIV - Geertje van Rijsselberghe viser 

de blegede strandkål (zeekool) frem. 

en kartoffelsort, der kan tåle højt salt - 

indhold i jorden. 

Læs mere om Marc van Rijsselberghes 

projekt på www.zeekool.nl. 

Salmonella i salat 

Gasa Odense Frugt-Grønts snitteri måtte 

ultimo januar tilbagekalde et parti færdig - 

pakket ’Gourmetsalat’, efter Fødevarekontrollen 

havde påvist salmonella i varen. 

Den pågældende vare indeholdt tre salattyper: 

Radicchio, lollo rosa og frillicesalat. 

Påvisningen skete under en rutinemæssig 

kontrol, hvor der kun blev påvist salmonella 

i én af de 15 prøver, Fødevarekontrollen 

foretog. 

Snitteriet er efter alt at dømme ikke kilde 

til forureningen, som eventuelt kan skyldes 

et enkelt salatblad forurenet med salmonella. 


Vigtige 

dispensationer 

givet i Sverige 

I Sverige har man valgt at tage EUs 

forordning om cut-off kriterierne meget 

konkret, idet de har forbudt brugen 

af eksempelvis Stomp SC og To tril 

allerede fra den kommende sæson. 

Det er to meget vigtige ukrudtsmidler, 

og hvis de ikke er til rådighed, vil det 

være stort set umuligt at producere 

løg med en rimelig sikkerhed og til en 

konkurrencedygtig pris. Kemikalieinspektionen 

har nægtet at give en dis - 

pensation, men den 28. januar 2011 

gav Miljödomstolen en dispensation 

til at anvende Stomp SC og Totril i 

perioden den 15. marts til den 15. juli 

2011. 

LRF (Landbrukarnas Riksförbund) har 

søgt om dispensation til anvendelse 

af Totril i løg og Stomp SC i løg, gulerødder, 

pastinakker og brune bønner. 

Kemikalieinspektionen gav afslag, 

men nu har Miljödomstolen bevilget 

en dispensation. Kemikalieinspektionen 

skal nu udarbejde de vilkår, som 

skal gælde for anvendelsen. 

GARFORD 

LUGEROBOT 

Renholder 

98% 

Koncert 

med vitaminer i 

Den klassiske musikfestival Holmboe i 

Horsens har præsenteret sit 2011-program, 

som er kendetegnet ved høj kvalitet 

– og et glimt i øjet! 

Ved siden af de mere klassiske koncerter 

har festivalen gjort det til et særkende at 

præsentere et mere ’skævt’ indslag i programmet 

i år i form af det østrigske ensemble 

The Vegetable Orchestra. 

Det 12 mand store ensemble spiller på friske 

grønsager! Gulerødder, agurker, græskar 

og så videre bearbejdes med boremaskiner, 

skruetrækkere og andre redskaber 

og bliver til orkesterinstrumenter. Musikken, 

der spilles, er vanskelig at placere genremæssigt, 

men på gruppens hjemmeside 

bruges betegnelsen ’vegetabilsk klang - 

kunst’. 

Det skulle være en koncertoplevelse ud 

over det sædvanlige: Synet af musikere der 

basker løs med en porre, spiller på gulerodsxylofon 

og blæser i gurkophon blander 

sig med de usædvanlige lyde, instrumenterne 

frembringer sammen med duften 

af friske grønsager, der undertiden får 

en lidt hårdhændet behandling. 

Koncerten foregår i Horsens Ny Teater fredag 

den 11. marts klokken 19.30. Klokken 

THE VEGETABLE ORCHESTRA. 

15.30 samme dag bliver 

der afholdt er instrumentværksted 

på 

Horsens Bytorv, hvor 

musikerne gør instrumenterne 

klar til aftenens 

koncert. 

Læs mere på 

www.hnt.dk. 

GURKOPHON. 

THE GREEN WAY 

TO GROWTH 

DIVERSE 

ALT I SPECIALMASKINER TIL 

GARTNERI OG PLANTESKOLER 


ANNONCE 

TÆNK FRILAND, TÆNK FREMTID, TÆNK GARTA! 

Alder fornægter sig ikke: 

Lige siden 1918 har Garta leveret professionelle kvalitetsprodukter til danske 

gartnere. Vores kompetencer er med til at sikre dit produktvalg. Som din 

samarbejdspartner er vi dit videncenter. 

GARTA friland, kan tilbyde vejledning indenfor: 

Busk-, sten-, kernefrugt og jordbær (æbler, kirsebær, blommer, mm.). 

Frilands-, og vækshusgrøntsager (kartofler, kål, tomater, agurker mm.). 

Planteskoler (barrodskulturer). 

Juletræsproduktion. 

Økologi (økologisk produktion, herunder sphagnum og gødninger). 

GARTA friland, et ressourcestærkt bagland: 

Igennem et tæt samarbejde med branchens mest anerkendte og professionelle 

leverandører til friland, kan du være sikker på, at når du handler hos Garta 

vil du have adgang til markedets nyeste og mest gennemprøvede værktøjer 

til optimal produktion. Blandt vores samarbejdspartnere er: 

Azelis/Brøste, Nordisk Alkali, BASF, Syngenta, Styropack, Bayer, Yara, 

Brenntag, Orev, SCA, Bunzl, Freudenberg, Hasselfors (øko), Kaack mfl. 

GARTA friland, nyheder 2011: 

I 2011 introducerer vi ’Jord til Bord’ konceptet, som en service til vores kunder. 

Det er vores ambition at bidrage til en løbende forenkling af produktionsprocessen, 

således at omkostningerne reduceres og udbyttet maksimeres. 

Endvidere introducerer vi handel med Hasselfors Økologisk sphagnum. 

GARTA friland, derfor: 

Faglig og korrekt vejledning før køb mhp. maksimalt produktionsafkast. 

Mulighed for løbende kontrol og beskyttelse af produktionen. 

En virksomhed, der vil fremskridtet til gavn for vores kunder.

GARTAs frilandsteam: 

Friland består af en god sammensætning af tradition, faglig indsigt, engagement, 

fleksibilitet og sund fornuft. 

Henrik Sørensen: Markedschef 

Mobil: 40374321, email: hks@garta.dk 

Grøntsager i væksthus og på friland. 

Anvendelse af dyrkningssubstrater og plader. 

Gødevanding i væksthus og på friland. 

Økologisk sphagnum og gødninger. 

Gunnar Nielsen: Seniorsalgskonsulent 

Mobil: 21455437, email: pgn@garta.dk 

Gødskning af kerne-, busk–, stenfrugt og jordbær. 

Plantebeskyttelse af kerne-, busk–, stenfrugt og jordbær. 

Jørgen Egelund: Salgskonsulent 

Mobil: 40166022, email: jrg@garta.dk 

Massivpap, bølgepap, styropor og plastic. 

Bærbakker, netsække, poser i plast og papir. 

Fiberdug, plantefolie og etiketter. 

Karina Frandsen: Salgskonsulent 

Mobil: 30583409, email: kaf@garta.dk 

Gødskning (granuleret, gødevanding og bladgødskning). 

Gødskning af frugt, bær, grøntsager og juletræer. 

Plantebeskyttelse af frugt, bær, grøntsager og juletræer. 

Jordbærplanter og planteskoleproduktion (barrodskulturer). 

Lene Christensen: Plantedoktor 

Mobil: 51558055, email: lec@garta.dk 

Diagnosticering af sygdomme og skadedyr. 

Udarbejdelse af bekæmpelsesvejledning. 

Jord– samt bladanalyse. 

GARTAs supportteam: 

Er der spørgsmål til ordre herunder fragt mm. vil kundeservice være behjælpelig 

med venlig betjening på telefon: 3368 5050 og fax 3368 8605 

Vi glæder os til at høre fra dig 

GARTA friland, Lavsenvænget 1, DK-5200 Odense V, www.garta.dk

FORBRUGERTRENDS 

Forbrugerne gør op med 

grådigheden 

Forbrugerne har lært at 

spise endeskiven og at forbruge 

mindre uhæmmet. 

De vil have et gennemsigtigt 

marked præget af 

nærhed og økologi. 

På Jordbærtemadagen gav 

en ekspert i forbrugertrends 

et bud på nogle 

scenarier for afsætningen 

efter krisen. 



AMB@VFL.DK 

- Den økonomiske krise fik forbrugsfesten 

til at slutte. Krisen ramte detailhandelen 

hårdt og bevirkede, at danskerne nu har 

dannet sig en krisebevidsthed. Kunderne 

ser sig om efter besparelser som aldrig før, 

sagde chefkonsulent Flemming Birch fra 

Retail Institute Scandinavia på Jordbær - 

temadagen i januar. 

Flemming Birch er trendekspert og gav de 

godt 100 tilhørere et interessant indblik i, 

hvordan krisen har påvirket forbrugerne og 

deres krav, der i høj grad omhandler 

nærhed, autencitet og bæredygtighed. 

- Mange mener, det er bankernes og de 

store selskabers grådighed og uhæmmede 

frådseri, der var skyld i krisen. Derfor vender 

kunderne nu i højere grad ryggen til de 

store. Nye værdier er blevet vigtige i vores 

forbrug. Statussymbolerne skifter. Vi vil 

stadig gerne forbruge – dog mindre end før 

krisen – men der skal være en mening med 

forbruget, pointerede Flemming Birch. 

Under og efter krisen er discountforretningerne 

blevet et hit. De sidder tungt på 

markedet. 

- Det gør de, fordi de overgår kundernes 

forventninger. Kvaliteten overrasker. Det 

kommer eksempelvis bag på os, at vi møder 

en flot frugtog grøntafdeling i stedet 

for gule reklameskilte, når vi går ind i en 

Rema 1000 butik. 

Gennemsigtighed 

Gennemsigtighed er blevet et nøgleord 

som følge af krisen. Vi stiller større krav til 

gennemsigtighed – til forholdet mellem 

TRENDEKSPERT – Efter krisen vil forbrugerne helst se en mening med forbruget. Det skal I 

hjælpe dem med at skabe, sagde Flemming Birch fra Retail Institute Scandinavia til avlerne på 

jordbærtemadagen. 

pris og kvalitet. Danskerne sidder hjemme 

ved computeren og sammenligner priser 

på nettet som aldrig før. Men den tid er 

snart forbi. - Inden længe har vi computeren, 

internettet og hele verden med i lommen. 

Det har italienerne allerede. De bruger 

mobilen til at tjekke prisen på fødevarer, 

når de står i butikken. Kan den samme 

vare fås billigere andre steder? Det italienske 

fødevareministerium har nemlig oprettet 

en hjemme side til formålet. Det kan 

man da kalde statsstøttet gennemsigtighed, 

smilede Flemming Birch. 

Det grønne er et bundkrav 

Økologi har i mange år været in, og er det 

stadig. Økologien ligner et permanent 

vækstmarked. Markedsstørrelsen er i dag 

på 4,9 mia. kroner og udgør syv procent af 

fødevaremarkedet. Omsætningen er fordoblet 

siden 2004, og fra 2006 til 2008 var 

væksten på 25 procent årligt. I 2009 var 

væksten kun på seks procent – i krisetid! 

Der mangler dog økologiske frostvarer i 

form af grønsager, bær, fisk, vin, is og slik. 

- ’Det grønne’ har været cool nogle år, 

hvor det primært var de bedste forretnin- 


ger, der havde et udvalg af økologi. Men nu 

er det ved at blive sådan, at ’det grønne’ er 

et bundkrav i alle butikker. Det er ikke nok 

at være det billigste supermarked, hvis 

man ikke samtidig har et ’grønt’ image. 

Det er discountbutikkerne ved at lære. De 

økologisk bevidste kunder er nemlig de 

bedste kunder i alle andre varekategorier. 

En norsk undersøgelse viser, at disse kunder 

putter 40 procent mere i indkøbsvognen 

end ikke-økologisk bevidste kunder, 

fastslog Flemming Birch. 

Bæredygtighed 

- I England ser vi en interessant udvikling, 

hvor Marks & Spencer tager valget for 

kunderne. De har opnået stor pressedækning 

på deres meget ambitiøse kampagne 

’Plan A – because there is no Plan B’. 

Kæden har brugt millioner af pund på at 

give deres butikker, medarbejdere og produkter 

et mere grønt image. Deres målsætning 

er at blive en ansvarlig virksomhed, 

som kunderne kan være trygge ved. 

Målet er, at kæden skal være CO 2 -neutral 

i nær fremtid. 

Kæden har for eksempel besluttet at reducere 

kædens energiforbrug med en fjerdedel. 

Det betyder, at de i meget høj grad er 

nødt til at købe deres varer lokalt/nationalt, 

i stedet for at importere dem, fordi 

det er godt for miljøet. Varer, der er fløjet 

ind i landet bliver mærket med et klistermærke 

med et fly på. Og hos bageren kan 

du kun købe kager baseret på eksempelvis 

æg fra fritgående høns og fairtrade chokolade. 

Bæredygtigheden og det autentiske 

er vigtigt. 

Fairtrade og convenience 

- Generelt har fairtrade produkter kronede 

dage. Produkterne udgør ganske vist en 

meget begrænset del af markedet, men 

forbrugerne føler, at de næsten rører ved 

producenterne. Det er også derfor, det er 

blevet populært at handle lokalt og købe 

lokalt producerede varer, sagde Flemming 

Succes med lokal frugt og grønt 

Den københavnske grønthandler ’Din Baghave’, 

der siden juli sidste år har solgt lokalt 

produceret frugt og grønt fra et stade 

på Østerbro, har åbnet en ’rigtig’ butik i et 

område med mange andre specialitetsforretninger 

mellem Vesterbro og Frederiksberg. 

- Den nye butik skulle gerne skabe noget 

af den stemning, man får, når man handler 

direkte med bønderne ude hos dem selv, 

fortæller Mette Helbæk, ifølge Food Supply. 

Hun er indehaver af Din Baghave, der 

hverken har appelsiner og bananer og ej 

heller æbler og tomater uden for den dan- 

Birch og viste et billede af Bonderøven, 

kendt fra tv, som symbol på en nær, autentisk 

og gennemskuelig produktion. 

- Det er oplagt at forsyne jeres emballage 

med brand, så kunden kan se, hvor varen 

kommer fra. I den engelske kæde Tesco er 

kategorien ’lokalt produceret’ steget med 

30 procent det seneste år. 

Virkelighedens verden 

Retail Institute Scandinavia har lavet nogle 

studier i den danske frugtog grøntbranche, 

der årligt omsætter for cirka 12 

mia. kroner inklusive moms. Branchen forventer 

en stigning på cirka 10 procent. Forbruget 

er fordelt på cirka 55 procent grønsager 

og 45 procent frugt. 

Instituttet har lavet en række interviews 

med erhvervet, og de viser, at det ikke er 

lutter positive udsagn, der kommer fra 

branchen: 

- Producenterne udtrykker, at branchen ikke 

står sammen, kæderne har indkøbsmagten, 

det er dyrt at producere i Danmark, 

og konkurrenceevnen er dårlig. Strategien 

er nedslidning, fordi 80 procent af 

producenterne ingen penge har. 

- Detailhandelen udtrykker, at frugt og 

grønt er butikkernes profilvarer. Nogle kæder 

går mere ind for danske varer end andre, 

dækningsbidraget på frugt og grønt er 

de bedste i detailhandelen, og kæderne 

FORBRUGERTRENDS 

MARKS & SPENCER – Den engelske kæde har lavet et af de mest omfattende eksempler på 

grøn markedsføring. Produkter, butikker og medarbejdere har fået et grønt image. 

ske sæson. Butikken sælger kun lokalt producerede 

varer. 

- Vi vil gerne på alle måder være et alternativ 

til supermarkedernes måde at sælge 

frugt og grønt på, både når det kommer til 

udvalget, og når det gælder emballagen, 

som er helt fri for plast. Desuden skal vore 

kunder vide, hvem der har produceret og 

hvordan. Vi vil gerne have flere til at glæde 

sig over de danske sæsoner, hvor det er 

vejrets luner, der bestemmer udbuddet, 

forklarer Mette Helbæk. 

METTE HELBÆK. 

ønsker nyheder, som kan påvirke efter - 

spørgselen generelt. 

- Forbrugerne siger, at frugt og grønt er 

nødvendighedsvarer. 61 procent beslutter 

først deres indkøb, når de er i butikken, 28 

procent er ren impulskøb. Forbrugernes vil 

gerne have sunde, lokale varer med identitet, 

nyheder og varer til en fair pris. Et kig i 

krystalkuglen frem til 2020 viser, at det negative 

forhold mellem produktionsomkostninger 

og salgspris bliver større, hvis vi 

fortsætter uændret. Det vil sige, at energi, 

lønninger, transport og afgifter stiger, mens 

afregningsprisen og udsalgsprisen falder. 

Stå sammen i branchen 

Hvad kan I være med til at gøre for at undgå, 

at den negative fremskrivning bliver 

vendt, spurgte Flemming Birch? 

- Ja, I skal i alt fald være godt organiserede, 

og I skal stå sammen om en fælles 

markedsføring. Det kunne måske også 

sætte gang i en eksport, lød svaret fra 

trendeksperten, der foreslog, at avlerne i 

fællesskab bruger nogle markedsføringskroner 

på at uddanne butikspersonale. 

- Det er et tilbud, som butikkerne kan se 

værdien af. Et sådant uddannelsesforløb 

kan eventuelt følges op af en særkampagne 

for danske varer i butikken. Resultatet 

kan ikke undgå at blive til fordel for både 

producenter og butikker.l 


SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Aspargesplanter 

• Blomster 

- småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk 

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk 

Jan Iversen Tlf. 23 98 66 45 jan.iversen@weibullshorto.dk 

Weibulls Horto A/S 

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700 

Kirsten Wiedemanns 

Mindelegat 

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles 

midler fra Mindelegatet. 

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere 

og gartnerelever støtte til studierejser, fælles 

som enkeltvis. 

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene 

støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt 

støtte til studierejser på typisk 10-12 dage til europæiske 

og oversøiske lande, f.eks. England, Tyskland, 

Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Legatet 

har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte 

til praktikophold (i gartnerier/på planteskoler) og 

studierejser (på universiteter/skoler) typisk fra 3-12 

måneder i f.eks. Holland, England, Spanien, Australien 

og New Zealand. 

Ansøgningsskema kan hentes på Dansk Gartneris 

hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres 

ved henvendelse til Dansk Gartneri, Axelborg, 

Axeltorv 3, 1609 København V, telefon 33 39 45 45, 

e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk. 

Ansøgningsfristen er 1. april 2011. 

Professionelt batteriudstyr med power 

Endelig elig i i 

Danmark 

Danmark 

Batteriudstyr eriudstyr til til profes professionelle sionelle elle 

- - kapacitet kapacitet til til en en 

hel hel arbejdsdag arbejdsdag 

Batt 

End 

sion 

JYLLAND: 

Holstebro: JB Motorservice, tlf. 97421066 

Viborg: Viborg Havemaskiner, tlf. 86613600 

Herning: Herning Skov, Have og Park, tlf. 97129111 

Nimtofte: Midtdjurs Traktorlager, tlf. 86398488 

Åbyhøj/Århus: Elite Park og Have, tlf. 86106301 

Vejle: VS Skov og Have, tlf. 75838300 

Vejen: SJ Teknik, tlf. 75361125 

Sønderborg: Ulkebøl Plæneklipperservice, tlf. 74426384 

FYN: 

Odense: AP Motorcenter, 63955500 

Svendborg: AP Motorcenter, tlf. 62219445 

SJÆLLAND: 

Hundested: Grøn Teknik, tlf. 47980706 

Specialudviklet batteri serie 

med kapacitet til en hel 

arbejdsdag. 

Stor besparelse 

i forhold til 

benzinredskaber. 

Lav vægt/støj 

giver minimal 

belastning 

for brugeren. 

Betalt på 

78 dage 

I forhold til brug af 2-4 liter 

miljøbenzin pr. arbejdsdag. 

Læs mere på 

www.pellenc-tools.dk 

Bredt redskabssortiment med 

masser af muligheder. 

Professionelt forhandlernetværk 

står klar med service og 

rådgivning. 

www.pellenc-tools.dk 


Pas på momsen 

når du bruger udenlandsk arbejdskraft 

Momsloven er inden for de 

seneste år blevet ændret, 

når man køber ydelser i 

udlandet. I Danmark har 

det været sælgeren, der 

har opkrævet og indbetalt 

momsen, men sådan er det 

ikke længere. 

TEKST: ROBERT MINKE DYBKJÆR 

VIDENCENTRET FOR LANDBRUG 

RMD@VFL.DK 

Køber en gartner eller en frugtavler en 

ydelse fra en udenlandsk virksomhed, får 

han nu en faktura uden moms og skal selv 

beregne momsen. For en momsregistreret 

gartner og frugtavler vil et indkøb til virksomheden 

uden moms medføre, at han 

selv skal beregne både salgsmoms og 

købsmoms. Beregningen vil ’gå i 0’ for 

gartneren/frugtavleren, men han har pligt 

til at vise den i momsregnskabet. 

Byggeydelser i virksomheden 

Reglerne, om at køber skal indbetale 

momsen, også kaldet omvendt betalingspligt 

eller ’reverse charge’, har navnlig be- 

tydning for en gartner eller frugtavler, der 

får leveret byggeydelser her i landet af 

håndværksfirmaer fra andre EU-lande eller 

fra lande uden for EU. 

Det udenlandske byggefirma skal ikke 

længere momsregistreres i Danmark, når 

det udfører håndværksydelser for virksomheder 

i Danmark. Det er gartnerens og 

frugtavlerens pligt at kende reglerne. Modtager 

gartneren eller frugtavleren fejlagtigt 

en faktura med moms på og betaler 

den, har han ikke fradrag for momsen, men 

skal anmode om en ny faktura uden moms 

og om at få den betalte moms tilbage fra 

det udenlandske byggefirma. 

Andre regler for indkøb til stuehuset 

Får gartneren eller frugtavleren udført 

byggeydelser på sit stuehus af et udenlandsk 

byggefirma, skal han derimod have 

en faktura med dansk moms, da gartneren 

eller frugtavleren i denne henseende 

momsmæssigt er at betragte som en privat 

person. Det udenlandske byggefirma 

skal være momsregistreret i Danmark, når 

det udfører byggeydelser for private. 

Arbejdskraft til virksomheden 

Hvis gartneren eller frugtavleren lejer 

udenlandsk arbejdskraft til sin virksomhed, 

skal han have en faktura uden moms. 

Kontakt en skatterådgiver, hvis du er i tvivl 

om momsreglerne.l 

Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

TEKST: MICHAEL NIELSEN 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

MCN@VFL.DK 

Boxer - off-label til buskfrugt 

Boxer har fået en off-label godkendelse 

til brug mod ukrudt i solbær, ribs, stikkelsbær, 

blåbær og aronia. I etablerings - 

årene må Boxer anvendes en gang om 

foråret før knopbrydning og/eller én til 

to gange om efteråret. Alle behandlinger 

med afskærmet sprøjtning. I høstårene 

må Boxer anvendes én til to gange om 

efteråret efter høst med afskærmet 

sprøjtning. Der er otte måneders sprøjtefrist. 

Der anvendes en dosering på 

maksimalt 2,0 liter per hektar per sprøjtning 

i 200-400 liter vand. Der må maksi- 

malt anvendes 4,0 liter Boxer per hektar 

per år. 

Boxer - off-label til gulerødder 

Boxer har fået en off-label godkendelse 

til brug mod ukrudt i gulerødder på gulerøddernes 

2-4 bladstadie (BBCH 12- 

14). Gulerøddernes blade skal være 

tørre på sprøjtetidspunktet. Der er 12 

ugers sprøjtefrist. Der må maksimalt anvendes 

2,0 liter Boxer per hektar per 

sprøjtning i 200 liter vand. Der må maksimalt 

anvendes 4,0 liter Boxer per hektar 

per år. 

Signum - fornyet off-label 

Signum WG har fået fornyet off-label tilladelserne 

til brug i æbler, pærer og 

ARBEJDSKRAFT 

MOMSREGLER – Hvis du lejer arbejdskraft 

fra et udenlandsk firma til din virksomhed, 

skal du have en faktura uden dansk moms. 

Arkivfoto: Annemarie Bisgaard. 

Udenlandske 

virksomheder i RUT 

Alle udenlandske virksomheder, der 

leverer tjenesteydelser i Danmark, 

skal registrere sig i Registeret for 

Udenlandske Tjenesteudbydere (RUT). 

Det gælder både udstationerede 

medarbejdere og selvstændigt erhvervsdrivende. 

Som bruger af udenlandsk 

arbejdskraft har man fra 1. januar 

2011 pligt til at sikre sig, at den 

udenlandske virksomhed er registreret 

i RUT. Læs mere herom på Arbejdstilsynets 

hjemmeside www.arbejds 

tilsynet.dk. 

blåbær efter at midlet blev revurderet i 

2010. 

Udskriv off-label 

Husk, at udskrive de nye off-label tilladelser, 

inden midlerne skal anvendes i 

2011. Off-label vejledninger kan findes 

på www.groenplantebeskyttelse.dk. eller 

ved link fra www.middeldatabasen.dk. 


Jeg sælger ikke forsikringer... 

- til gengæld ved jeg alt om dem! 

Sund? Sund! 

Patentkali ® hjælper! Patentkali ® – succes gødningen for en perfekt kalium-, magnesium- og svovlforsyning 

til frugt og grøntsager. Dens kendetegn: Ideel næringsstofsammensætning (25% K, 6% Mg, 17% S) i 

sulfatform, straks tilgængeligt for planterne. Patentkali ® er godkendt til økologisk jordbrug i Danmark skal 

der dog søges tilladelse til brug hos plantedirektoratet. Virker som følger: 

indholdet af vitaminer forhøjes, 

udseende og modning intensiveres 

Forsikring af specialafgrøder 

Som noget helt nyt har jeg indledt samarbejdearbejde 

med det ansete tyske tyske forsikringsselskab 

Vereinigte Hagel Hagel, så du 

som producent af specialafgrøder kan 

få den helt rigtige forsikring imod haglskader, 

i kombination med bedriftens 

øvrige forsikringer. 

Som forsikringsmægler arbejder arbejder jeg 

uafhængigt af forsikringsselskaberne. 

Det giver frihed frihed til til at indhente 

de bedste priser til dig 

som kunde. Samtidig sørger 

jeg for alt vedr. dine policer 

og skadebehandling så så du 

slipper for dét arbejde... 

På den den måde står du du med 

en bedre bedre dækning og service, 

til en attraktiv pris, 

fordi begge dele er tilpassetset 

dine behov. 

Forsikringsrådgiver Peter Skov Østergaard 

Telefon 7026 4383 | peter@dansoe.dk 

www. d a n s o e . d k 

 

modstandskraft ved frost 

og tørke forøges 

Patentkali ® er vores velkendte kalium-, magnesium- og svovlgødning for optimale næringsværdier. 

Patentkali ® energibidragsyder til deres frugtog grøntsagsdyrkning. 

K+S KALI GmbH · Telefon +46 31 77370-07 · fertiliser@kali-gmbh.com · www.kali-gmbh.com 

Et medlem af K+S Gruppen 

Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Olden Maskinfabrik ApS 

CHRISTIAN NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

smagen forbedres 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

146Patentkali_Läuferin_185x130_DK.indd 1 FRUGT & GRØNT 17.01.11 MARTS 12:02 2011

Forskellig støtte til forskellige driftsgrene. 

Det er ét ud af 18 økologi-initiativer i Fødevareministeriets 

udkast til økologivision, 

der skal sikre en fordobling af det økologiske 

areal inden 2020. En fordobling kræver 

imidlertid en gennemsnitlig vækst i omlægningen 

fra konventionelt til økologisk 

dyrkning på ikke mindre end 18.000 hektar 

om året. 

Danske landmænd mangler incitament til 

i større omfang at lægge om til økologi og 

udvide de eksisterende økologiske arealer. 

Selv om efterspørgselen p.t. vokser, er det 

nødvendigt at sikre efterspørgselen i fremtiden. 

Det vil sige, at både udbuddet og efterspørgselen 

skal stimuleres i fremtiden, 

skriver avisen Økologi & Erhverv. 

Differentieret støtte 

Alle danske økologer får i dag 830 kroner 

per hektar, uanset om de er planteavlere, 

gartnere, eller de har husdyr i staldene. 

Sådan bliver det måske ikke ved med at 

være. Et af forslagene i udkastet til økologivisionen 

er en differentieret støtte, så 

nogle driftsgrene får et højere tilskud. Der 

er dog ikke tale om at tilføre flere penge til 

området, så hvis nogle skal have mere, må 

andre nøjes med mindre, skriver Økologi & 

Erhverv. 

Af andre initiativer i økologivisionen kan 

blandt andet nævnes, at der skal arbejdes 

for, at 

- EU-reglerne fortolkes ens. 

- Der bliver godkendt alternative plantebeskyttelsesmidler. 

- Der bliver sikret en midlertidig støtteordning 

til etablering af frugtog bærplantager. 

Fælles EU-regler 

Fælles regler og ensartet fortolkning af 

reglerne i EU vil sikre lige konkurrencevilkår. 

For eksempel er EU-reglerne for økologisk 

væksthusproduktion og økologisk 

fjerkræ mangelfulde, og området håndteres 

forskelligt i de enkelte EU-lande. Større 

kendskab til andre medlemslandes udmøntning, 

fortolkning og administration 

af reglerne kan give inspiration til at udvikle 

økologien i Danmark. 

Alternative midler 

Ved at få adgang til flere alternative plantebeskyttelsesmidler, 

vil det give en større 

dyrkningssikkerhed, især for dansk, økolo- 

ØKOLOGIVISION 

Visioner skal få økologien til at vokse 

FAKTA 

Udkast til økologivision 

– 18 initiativer 

1. Arbejde for, at EU-reglerne bliver 

fortolket ens. 

2. Sikre, at økologernes særlige 

præmisser indarbejdes i miljø - 

godkendelsessystemet. 

3. Arbejde for godkendelse af alternative 

plantebeskyttelsesmidler. 

4. Styrke fremtidens sortsudvalg i 

økologisk planteavl. 

5. Gennemføre en rammevilkårs - 

analyse. 

6. Midlertidig frugtog bæretableringsstøtteordning. 

7. Øremærke midler til investeringsstøtte. 

8. Fremme udvalgte økologiske 

sektorer. 

9. Styrke dialogen med erhvervet 

om biogaspilotprojekter. 

10. Analysere baggrunden for økologiske 

afhoppere. 

11. Analysere eksportpotentialet. 

12. Initiere udarbejdelsen af en eksportstrategi. 

13. Fremme økologi i madkulturen. 

14. Fremme udbredelsen af spisemærket. 

15. Udnævne økologiambassadører 

der skal styrke økologiens budskaber. 

16. Mere økologi i landbrugsuddannelsen. 

17. Styrke viden og rådgivningssiden 

fra jord til bord. 

18. Fremme forbrugerinformationen 

om økologi. 

ØKOLOGIPOLITIK – Regeringen har fremlagt et udkast til en visionsplan med 18 punkter, 

der skal udvikle økologien. Med den vil fødevareministeren stimulere udbuddet og efter - 

spørgselen på økologi. Der lægges op til en række forskningsprojekter med en samlet ramme 

på 92 mio. kroner. Foto: Colourbox. 

gisk frugtproduktion. Og større dyrkningssikkerhed 

giver flere mod på at lægge om 

til økologi. Derfor er der allerede delvist 

igangsat et arbejde under Grøn Vækst. Her 

vil Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen i 

samarbejde aktivt arbejde for godkendelse 

af plantebeskyttelsesmidler, der øger 

dyrkningssikkerheden. Læs artikel i Frugt 

& Grønt nummer 2, 2011, side 96. 

Tilskud til frugt og bær 

Da der er særligt store udfordringer med 

høje etableringsomkostninger for frugtog 

bærplantager er et af initiativerne i visionsudkastet, 

at økologiske avlere skal tilbydes 

etableringsstøtte på 40 procent af 

omkostningerne til plantemateriale, opbinding 

og drypvanding. Initiativet vil gælde 

i 2012 og 2013. 

Kritik fra Landsforening 

Økologisk Landsforening kritiserer udkastet. 

- Det er urealistisk at nå en fordobling 

af økologiarealet inden 2020, hvis der 

ikke bliver skruet op for ambitionsniveauet 

i forslaget, siger formanden for Økologisk 

Landsforening, Evald Vestergaard, til 

Økologi & Erhverv. Han angriber især det 

punkt, at regeringen ikke vil sætte et mål 

for andelen af økologiske råvarer, der bruges 

til den offentlige bespisning - cirka en 

halv mio. måltider dagligt. 

- Det vil på én gang styrke det økologiske 

marked, udvikle den økologiske foodservicebranche 

og forbedre muligheden for en 

fordobling af det økologiske areal, siger 

han til avisen.l 

ANNEMARIE BISGAARD 


MASKINUDSTILLING 

HORTEAM-EXPO – Forskningscenter Årslev er ved at forberede sig på den ottende Internationale Havebrugs-, Teknologi- og Maskin - 

udstilling, der finder sted om godt tre måneder. 

Sæt kryds ved den 7. juni 2011 

For ottende gang skal der være maskinudstilling 

for hele havebrugserhvervet på 

Forskningscenter Årslev. Den finder sted 

tirsdag den 7. juni, og arrangørerne håber 

på mindst lige så stor succes som ved sidste 

udstilling i juni 2009, hvor den blev 

døbt Horteam-Expo. Fra tidligere kun at 

have haft fokus på frugtavl, er udstillingen 

igennem årene vokset til at omfatte hele 

havebrugserhvervet, det vil sige frugt, 

grønt, prydplanter og planteskole. 

- Det er med stor glæde, at vi igen kan byde 

velkommen til forhåbentlig rigtig mange 

firmaer og gæster fra både ind- og udland, 

som vil være med til at sætte fokus 

på maskiner, teknik, produkter, hjælpemidler 

og forskning til hele den grønne sektor, 

siger forskningschef Ole Callesen, der står 

i spidsen for udstillingen. 

Arrangementet koordineres lige som sidste 

gang af forsøgsmedarbejder Kim Nielsen, 

Årslev 

- I januar sendte vi invitationer ud til en 

lang række firmaer, maskinproducenter, 

importører og leverandører med relation 

til erhvervet. Tilmeldingerne bliver forhåbentlig 

lidt af et tilløbsstykke. Mange 

firmaer har nemlig god erfaring for, at de 

besøgende på netop denne udstilling er 

meget målrettede, og mange får da også 

KOORDINATOR – ’’Maskinudstillingen er en 

festdag for producenter, forskere, konsulenter, 

hvor udstillere præsenterer ny teknik, 

og der skabes nye kontakter’’, siger Kim 

Nielsen. 

ordrer med hjem på blokken, fortæller Kim 

Nielsen. 

Elektronisk tilmelding 

Som noget nyt skal tilmeldingen i år foregå 

elektronisk for at lette både udstillere 

og arrangører. Tilmelding finder sted på 

hjemmesiden www.horteam-expo.dk, hvor 

man i menuen ’tilmelding’ kan afkrydse 

ønsker til stadeplads. Samtidig med tilmelding 

betales der med betalingskort for 

den reserverede stadeplads. 

På hjemmesiden er der en oversigt over alle 

stande og standnumre, se ’Udstillingsområdet’. 

Ved at køre musen hen over 

standene fremgår standendes størrelse og 

pris. Bestilling af en specifik stand anføres 

i feltet ’kommentarer’, oplyser Kim Nielsen, 

som også gerne modtager gode ideer 

til specialarrangementer og aktiviteter 

som kan være med til at sætte ekstra 

krydderi på dagen. 

Det endelige program forventes at være 

klar sidst i april. 

Sidste frist for bestilling af stand er den 

17. april 2011. 

Udstillingen er et bredt samarbejde mellem 

erhvervet og Institut for Havebrugsproduktion, 

Aarhus Universitet.l 


Kampvalg i Dansk Gartneri 

På Dansk Gartneris årsmøde den 3. marts er der lagt op til 

kampvalg mellem den nuværende formand Kaj Jørgensen fra 

gartneriet Danflora i Årslev og modkandidaten Kristian Madsen 

fra gartneriet PKM i Søhus ved Odense. 

Kristian Madsen er en person med markante holdninger. 

- Det er hamrende vigtigt at have et godt forhold til politikere. 

Vi skal for eksempel hele tiden være opmærksomme på at forebygge, 

at de pålægger os flere energiafgifter, som vil lukke hele 

branchen, siger Kristian Madsen til Fyens Stiftstidende. 

Han bruger en del kræfter på at påvirke politikere, og senest 

vandt han en kamp mod Odense Kommune, hvor han fik Miljøministeriet 

til at annullere en lokalplan, som byrådet havde 

vedtaget, for området omkring Gartneriet PKM. 

Kristian Madsen vil også lave om på de interne forhold i branchen. 

- Branchen bliver mindre og mindre, men vi bruger flere og flere 

penge til organisationerne. Landbruget har slået alle deres 

sammen i én organisation. Det er billigere og giver mere gennemslagskraft, 

siger Kristian Madsen, hvis gartneri med 191 ansatte 

sidste år viste et overskud på 12 millioner kroner før skat. 

Kaj Jørgensen har en organisatorisk horisont med i sin bagage, 

idet han har været formand for Dansk Gartneri i fire år og for 

Danske Prydplanter i 10 år. 

- Jeg har erfaring med organisatorisk arbejde. Jeg er inde i mange 

af de komplekse problemstillinger, vi arbejder med, siger Kaj 

Jørgensen, der mener, at gartnerne skal satse meget mere på innovation 

og udvikling. 

- Så er der gode muligheder for at forbedre økonomien, også 

selv om man er et lille gartneri , siger Kaj Jørgensen til avisen. 

KRISTIAN MADSEN KAJ JØRGENSEN 

Solrig januar 

Januar blev en solrig måned med en anelse højere temperatur 

end normalt. Gennemsnitstemperaturen blev på 0,3°C for 

landet som helhed mod normalt 0°C beregnet på perioden 

1961-90. Den varmeste januar er fra 2007, hvor temperaturen 

var på 5,0°C i gennemsnit. I år blev den laveste januartemperatur 

på -12,4°C målt den 27. i Karup i Midtjylland. Den højeste 

temperatur på 9,8°C blev målt nær Sønderborg den 16. januar. 

Antal frostdøgn blev registreret til 22,3 døgn mod normalt 19 

døgn. 

Januar blev en forholdsvis tør måned, idet der i gennemsnit 

kun faldt 46 millimeter ud over landet. Det er 11 millimeter eller 

19 procent mindre end normalt. De tørreste januar måneder 

var 1996 og 1997 med kun seks millimeter for måneden 

som helhed. Rekorden for den vådeste januar er fra 2007, hvor 

der faldt 123 millimeter nedbør. 

GLS-A i Forligsinstitutionen 

DIVERSE 

Fredag den 11. februar mødtes GLS-A og 3F samt HK i 

Forligsinstitutionen i København. 

Organisationerne har gennem de seneste måneder uden 

resultat forhandlet de mellem parterne gældende overenskomster, 

der alle udløber 1. marts 2011. Forhandlingerne 

blev derfor videreført under forligsmandens ledelse. 

Krav fra 3F og HK 

Både 3F og HK har krævet overenskomstløsninger, tæt 

på hvad der blev opnået i 2010 og 2011 på det øvrige arbejdsmarked. 

Konkret betyder det krav om en væsentlig 

lønfremgang, forhøjet pensionsbidrag, nedsættelse 

eventuelt helt bortfald af anciennitetsregel for opnåelse 

af pension, ny regel om fratrædelsesgodtgørelse, yderligere 

barselsfravær, yderligere en dags frihed ved barns 

sygdom, indførelse af 1-2 seniordage og meget mere. Alt 

dette har været uspiseligt for GLS-A. 

Globaliseringsaftale 

De primære producenter lever i en stærkt konkurrencebetonet 

verden, hvor vi må sammenligne vore løn- og 

ansættelsesforhold med de forhold vore konkurrenter 

har på europæisk plan. Derfor har GLS-A i forbindelse 

med de igangværende forhandlinger stillet krav om en 

globaliseringsaftale, der vil gøre det muligt at ansætte 

udenlandsk, ufaglært arbejdskraft til en lavere lønudgift. 

GLS-A har også stillet krav om øget fleksibilitet i overenskomsterne 

samt forenkling af de efterhånden mange 

fondsdannelser, fridagesregler og andet. Alt med henblik 

på at forbedre medlemmernes konkurrencesituation og 

ikke forværre den. 

Der forventes et endeligt resultat af forhandlingerne før 

1. marts 2011. For at lægge pres under forhandlingerne 

valgte 3F allerede i begyndelsen af februar at fremsende 

første varsel om eventuel konflikt fra den 1. marts 

2011. 

JOHNNY ULFF LARSEN, GLS-A 

Der var forskelle i januarnedbøren henover landet. Mest nedbør 

faldt der i Midt- og Vestjylland med 58 millimeter, mens 

Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster fik mindst med 37 

millimeter. 

Solen skinnede i gennemsnit i 72 timer i januar, og det er 29 

timer mere end normalt. Det slår dog ikke rekorden fra 1969, 

hvor solen skinnede i 100 timer. I år så nordjyderne mest til 

solen med 80 timer, mens solen kun skinnede over Bornholm 

i 42 timer. 

Landstal for januar 2011. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 0,3ºC (normal 0,0ºC) 

Nedbør 46 millimeter (normal 57 mm) 

Sol 72 timer (normal 43 timer) 


SUNDHED & FORBRUG 

Regional frugtog grøntordning 

Asparges fra Søren Wiuff på Lammefjorden eller gulerødder fra 

Kiselgården i Vestsjælland. Danmark har oplevet et stigende 

marked for lokalt producerede fødevarer, hvor kunden let kan 

identificere sig med oprindelsen. Dansk Supermarked har føjet 

endnu et kapitel til udviklingen. 

Med konceptet ’Min Danske Gartner’ har kæden lavet en aftale 

med ni gartnere i Danmark om at levere alt fra gulerødder og 

pastinakker til jordbær, når de forskellige produkter er i sæson. 

Formålet er, at udbygge kundernes følelse af nærhed og identifikation, 

skriver FoodCulture.dk. 

Initiativer med øget fokus på regionale fødevareleverandører er 

blevet anbefalet af World Watch Institute i deres årlige, og for 

nyligt offentliggjorte, State Of The World Report. Anbefalingerne 

går på, at regionale fødevareleverancer bør spille en afgørende 

rolle i kampen for at vende udviklingen med det stigende antal 

sultne mennesker på verdensplan. 

Walmart 

tilbyder 

sundere 

mad 

Verdens største supermarkedskæde, 

den amerikanske Walmart, vil nu tilbyde sundere mad til sine 

kunder. Baggrunden for denne beslutning er, at præsidentfruen 

Mrs. Obama, har skudt en kampagne i gang mod børnefedme. I 

den forbindelse har forskere beregnet, at cirka 10 procent af det 

stigende problem med fedme i USA er direkte relateret til Walmarts 

nuværende produkter. 

Detailgiganten vil ikke sidde den beskyldning overhørig. Walmart 

vil derfor som den første amerikanske supermarkedskæde 

forsøge at påvirke amerikanernes indtag af fødevarer ved at love, 

at kædens mere end 2.500 amerikanske butikker de næste 

fem år vil sælge sundere produkter og påvirke deres fødevareleverandører 

i samme retning. Det drejer sig blandt andet om at 

reducere fedt i produkterne, undgå brug af hærdet olie, reducere 

saltmængden med 25 procent og sukker med 10 procent 

samt tilbyde frugt og grønt til lavere priser, skriver Fructidor 

Weekly News. 

SUNDHED 

FORBRUG 

Frugt og grønt er med til 

at forebygge tarmkræft 

Omkring 3.000 danskere rammes af tarmkræft hvert år. Halvdelen 

dør af sygdommen inden for fem år, efter diagnosen er 

stillet. Hvert fjerde tilfælde kan undgås, hvis man følger fem råd 

om ikke at ryge, være fysisk aktiv en halv time om dagen, spise 

sundt, overholde genstandsgrænserne samt have et taljemål på 

under 88 centimeter for kvinder og 102 centimeter for mænd. 

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der er 

refereret på cancer.dk. 

Følg anbefalingerne 

Der er ikke tale om nye anbefalinger, men velkendte råd. 

- Det gør en stor forskel, om vi følger de anbefalinger, vi får. Ifølge 

undersøgelsen kan det mindske antallet af tilfælde af tarmkræft 

med 13 procent, hvis hver dansker bare opfyldte yderligere 

ét af de fem råd. Levede vi alle op til dem alle fem, kunne antallet 

formentlig reduceres med 23 procent, siger overlæge Anne 

Tjønneland, der er afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og 

medforfatter til undersøgelsen. 

Anbefalingerne lyder blandt andet på, at man skal spise over 

600 gram frugt og grønt om dagen, højest spise 500 gram kød 

fra ko, kalv og lam om ugen, og mænd og kvinder må højest 

drikke henholdsvis 14 og syv genstande per uge. 

Rapporten bygger på data fra 56.000 mænd og kvinder i alderen 

50 til 64 år, som er blevet fulgt i ti år. Kun én procent af deltagerne 

levede op til alle fem råd, 25 procent efterlevede fire af 

rådene, 40 procent efterlevede tre, og otte procent levede kun 

op til et eller ingen af rådene. 678 personer fik konstateret 

tarmkræft i løbet af opfølgningsperioden. 

En million europæere er mod GMO 

EUs borgere har lagt pres på Kommissionen for et midlertidigt 

forbud mod gensplejsede afgrøder, så længe der endnu ikke er 

styr på de langsigtede konsekvenser. 

I december modtog EU-Kommissionen over en million underskrifter 

fra europæere, der kræver et midlertidigt forbud mod 

gensplejsede afgrøder. Det er første gang, at EU-traktatens 

såkaldte borgerinitiativ bruges til presse ny lovgivning igennem 

EU-apparatet. 8.000-10.000 danskere skrev under på initiativet, 

skriver Økologisk Landsforening i en nyhedsmail. 

Borgerinitiativet giver EUs borgere en mulighed for at opfordre 

Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Det kræver dog, 

at mindst en million borgere støtter et bestemt initiativ, og at 

disse borgere kommer fra ’et betydeligt antal medlemsstater’. 

Kommissionen er ikke forpligtet til at følge opfordringen i et 

borgerinitiativ, men det kan være af politisk betydning, hvis over 

en million EU-borgere vælger at skrive under på et initiativ. 

160.000 danskere er vegetarer 

3,9 procent af befolkningen betragter sig selv som vegetar eller 

veganer. Det svarer til 160.000 danskere. Det viser den første 

opgørelse nogen sinde, som FDB Analyse har lavet for Dansk 

Vegetarforening. I undersøgelsen indgik 981 repræsentativt udvalgte 

danskere mellem 15 og 74 år. Samtidig mener 61 procent 

af befolkningen, at der kan være gode grunde til at spise mindre 

kød. 

Lignende undersøgelser i andre lande har vist, at befolkningsandelen 

af vegetarer er ni procent i Tyskland og Schweiz, seks procent 

i England og tre procent i Sverige og Norge.

Storkasser 

produceret i Sverige af svensk kvalitetstræ 

Kasserne kan produceres efter de 

mål, som passer i din produktion. 

Kasserne er udelukkende produceret 

af langsomt voksende svensk nordlandstræ, 

som er varmebehandlet og 

nedtørret (HT ISMP-15 certificeret). 

Kasserne leveres som standard med 

træklodser, men kan også leveres med 

plastikklodser og/eller som delvist 

samlet (palle + 4 sider) 

Kvalitetsprodukter fra Sverige til 

konkurrencedygtige priser. 

For yderligere information og evt. tilbud kontakt venligst: 

Henning Jensen på tlf. 4014 3117 / egebyfrugt@mail.dk 

 


ARRANGEMENTER 

Kom til Grøn Dag 

den 2. marts 

Husk at komme til Grøn Dag på Hotel 

Nyborg Strand den 2. marts. Her 

kan du høre Erik Rasmussen, der er 

ansvarshavende chefredaktør for 

Mandag Morgen, fortælle om de muligheder, 

der er for at vækste i dansk 

fødevareerhverv. Dagen starter med 

årsmøde i Brancheudvalget kl. 10.30, 

hvor Årets Frugtavler også afsløres. 

Derefter er der frokost. 

Det er gratis at deltage. Alle er velkomne. 

Se hele programmet i Frugt & Grønt nummer 2, 2011 eller på 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Kalender 2011 

1.-2. marts DLBR Ledelseskursus, 1. modul. 

1. marts Sprøjteopfølgningskursus frugt og bær, Odense. 

2. marts Grøn Dag: Årsmøde i Brancheudvalget for 

Frugt og Grønt og generalforsamling i 

Dansk Gartneri, Nyborg. 

16. marts Plantebeskyttelse og generalforsamling, 

Dansk Gulerodsproducentforening, Odense. 

16. marts Food Design, Agro Food Park. 

17. marts Workshop om kvalitet, Årslev. 

5. maj Æble/Pære, blomstringstur. 

7. juni Maskinudstilling Horteam-Expo, Årslev. 

2010 blev kold, våd og solrig 

Året 2010 var lidt koldere end normalt, nemlig 0,7°C under gennemsnittet 

beregnet for perioden 1961-1990. Årets gennemsnitstemperatur 

var på 7,0°C, og det er første gang, den var under 

normalen siden 1996. I de mellemliggende år var 2006, 2007 

og 2008 de varmeste, vi overhovedet har registreret i Danmark. 

Otte af årets måneder var koldere end normalt, og heraf var januar, 

februar og december meget koldere. Marts, april, juli og 

august 2010 var varmere end normalt – juli meget varm. Ud af 

de seneste 23 år i Danmark har 20 været varmere end normalt. 

Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med cirka 1,5°C. 

Den laveste temperatur på minus 23,0°C blev målt natten til 

den 23. december ved Holbæk. Den højeste temperatur på 

34,1°C blev målt ved Hammer Odde på Bornholm den 11. juli. 

Nedbør 

Nedbørmæssigt fik vi i gennemsnit 726 millimeter, hvilket er 14 

millimeter mere end normalt. Specielt august blev våd, og flere 

husker nok den 17. og 18. august, hvor der flere steder faldt over 

100 millimeter på få timer. 

Ellers var der store forskelle i årsnedbøren hen over landet. Mest 

nedbør kom der på Bornholm med 916 millimeter, mens der i 

Nordjylland kom mindst med 641 millimeter. Årsnedbøren i 

Danmark er steget omkring 100 millimeter siden 1870. 

Sol 

Solen skinnede en del over Danmark sidste år. Det blev til 1.669 

solskinstimer, hvilket er 174 timer mere end normalt. Det solrigeste 

år er 1947 med 1.878 timer, mens det solfattigste er 1987 

med 1.287 soltimer. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en 

markant stigende tendens i Danmark, skriver DMI. 

GULERØDDER 

plantebeskyttelsesdag og 

generalforsamling - landsdækkende 

dato Onsdag den 16. marts 2011 kl. 13.00-16.00. 

sted Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

program - Ukrudtsbekæmpelse i gulerod, pastinak og 

persillerod. Nye midler, erfaringer fra screeningsforsøg 

og perspektiverne på længere 

sigt med nye EU-regler. Ved Peter Hartvig, 

Århus Universitet, Flakkebjerg. 

- Sygdomme og skadedyr i gulerod, pastinak 

og persillerod. Nye midler, resultater fra 

forsøgene og perspektiver på længere sigt, 

herunder resistens. Nye muligheder i den 

økologiske produktion? Ved Klaus Paaske, 

Aarhus Universitet, Flakkebjerg. 

- Generalforsamling i Dansk Gulerodsproducentforening 

kl. 14.30: 

1. Valg af dirigent 

2. Formandens beretning 

3. Forelæggelse af regnskab og budget 

for det kommende år 

4. Indkomne forslag, herunder aktiviteter 

for 2011 

5. Valg af bestyrelse. Efter tur afgår 

Henning Nissen, Henning Pedersen 

og Boye Skytte. 

6. Eventuelt 

tilmelding Tilmelding senest den 11. marts til 

konsulent Lars Møller på mail lrm@vfl.dk 

eller mobil 40 84 30 11. 

arrangør Dansk Gulerodsproducentforening 

og GartneriRådgivningen. 

Workshop om kvalitet 

’Sådan håndterer du kvalitet i din produktion’. 

Det er overskriften på en workshop, som Innovationskonsortiet 

for Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt 

holder på 

Forskningscenter Årslev 

den 17. marts 2011 kl. 11.00-20.00 

Dagens program byder på indlæg om: 

- Hvordan man bedømmer kvalitet i værdikæden. 

- Find egne kriterier for kvalitet. 

- Software til at styre kvalitet i egen produktion. 

- Middag – kvalitet på egen krop. 

Workshoppen er gratis og åben for alle interesserede. 

Hele programmet ses på www.friskpak.dk/29191 

Tilmelding skal ske senest den 3. marts til Marianne Jakobsen, 

Teknologisk Institut 

maja@teknologisk.dk eller telefon 72 20 24 52. 


Fladså Grafisk · 55 96 04 00 

Gødninger 

til alle formål 

Brenntag Nordic A/S 

Borupvang 5 B 

2750 Ballerup 

Tlf. : +45 43292800

Alt til biologisk og integreret bekæmpelse 

for 2011 sæsonen: 

Humlebier 

 

 

Rovmider til 

dværgmidebekæmpelse 

 

 

Nye bladlusbekæmpere 

 

’’FresaProtect’’ 

i jordbær mv. 

 

Rovmider til 

spindemidebekæmpelse 

 

 

E W H 

EWH BioProduction ApS · Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje 

Tel.: +45 55 96 00 21 · Fax: +45 55 96 00 31 · Mobil: +45 23 26 56 19 

bio@bioproduction.dk · www.bioproduction.dk 

Klar til ny sæson 

HLS Plukketraktor 

Horticoop Scandinavis A/S 

Anelystparken 45A 

DK-8381 Tilst 

Tel.: +45 87 36 99 00 

Fax: +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Billo Plukkeplatform 

HLS Plukketog Schaumann Tågesprøjte 

HLS MASKINER 

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER 

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28 

www.hlsmaskiner.dk 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Forår 2011- på lager til omg. levering 

Se vores beholdningsliste på www.vesterskovgaard.dk 

Din leverandør af sunde friske frugttræer og buske. Planlæg din 

nye plantage til efterår 2011, vi har mange spændende sorter. 

Stort sortiment - velegnet til nye økologiske anlæg, eller sorter 

der kræver et minimum af sprøjtning. 

Solbær, Ribs, Stikkelsbær, Hindbær, Brombær, Hyldebær, Blåbær. 

Æbler, Pærer, Blommer, Sødkirsebær, Surkirsebær. 

Til omgående levering - her i foråret store partier af Rød Aroma, 

Bellida og Stevnsbær i de nyeste kloner. 

Indhent uforbindende tilbud. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

ALT TIL 

MEKANISK RENHOLDELSE 

Importør: 

Sønderup Maskinhandel A/S 

98653255, www.bcsmaskiner.dk, mail@fbdk.dk 


Velkommen til den 

8. Internationale 

Havebrugs-, Teknologi- 

og Maskinudstilling 

tirsdag den 7. juni 2011 

på Aarhus Universitet, 

Institut for Havebrugsproduktion, 

Kirstinebjergvej 10, Årslev, Danmark 

HorTeaM E xpo 11 

• HorTeaM-Expo er en festdag for frugtavls-, 

grønsags-, prydplante- og planteskolebranchen. 

En festdag hvor ny viden, nye kontakter, gode 

tilbud og hyggeligt samvær er i fokus på tværs af 

firmaer, avlere, producenter, forskere, konsulenter 

med flere. 

• Tilmelding for udstillere senest den 17. april 2011, 

direkte på www.horteam-expo.dk 

• Information: Kim Nielsen, kim.nielsen@agrsci.dk 

Tlf.: 89 99 32 79 · Mobil: 20 90 19 95 

www.horteam-expo.dk 

Vi ses i Årslev den 7. juni 2011! 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Sælges: 

Perfect BK2 frontmonteret grenknuser, 

1,5 mtr. med sideforskydning. Årg. 2007. 

Kun kørt få hektar. Kr. 32.000,- 

Perfect grenrive, kr. 5.000,- eller samlet kr. 35.000,- 

Græse Frugtplantage, Frederikssund 

Jesper Thorup tlf. 47 38 46 76 / 40 58 46 76 

Fra nedbrydninger sælges: 

Plast tunneller 

Varmekilder 

Køleanlæg 

Maskiner m.v. 

Se mere på www.a-m-l.dk 

Hedagervej 90, Lumby Torp - 5270 Odense N, tlf. 65 96 07 12 

Skals afvejningsmaskine 

type AM322 sælges: 

Fuld elektroninsk afvejning med aut. tareringssystem. 

Alle berøringsflader er udført i rustfrit stål. 

Velegnet til afvejning af kartofler, gulerødder, 

løg, snittede grøntsager etc. Meget velholdt. 

Tlf. 20 83 07 82 

svinningegaard@tdcadsl.dk 

Salg af peberrodsplanter 

Bestilling forår 2011 

1 kr. pr. stk. – god kvalitet! 

Små/store partier. 

Kan også sælge til økologer. 

Prisen er ekskl. moms. 

Tlf. 66 18 92 30 / 24 82 55 32 

Leif Jørgen Pedersen · Storløkke 

Sælges: 

Brugt dampkedel REGERO 900 kg damp/time sælges. 

Henvendelse Thomas Gårdhus - Tlf. 28 84 19 33 

Sælges: 

Plantemaskine: 

Foxdrive, 4 rækker, fra 2008, næsten som ny. 

Rodfrugtevasker: 

Ekko – i god stand. 

Plastudlægger: 

Kan lægge 3 ruller ud ad gangen. 

Halmudlægger: 

Til små-baller 

Pallegafler. 

Overfaldsgreb til Bobcat. 

Ring og hør nærmere – vi finder en god pris! 

Henvendelse på tlf. 20 16 80 74 


www.claas-fyn.dk 

✓ Tænk miljø rigtigt 

✓ Tænk grønt 

✓ Tænk Amazone 

TILBUD FRA RINGE MASKINFORRETN 

UX 3200 

På lager til omgående levering 

Kom og hør mere 

om Case 

entreprenørmaskiner 

Udenfor kontortid: Søren Bollesen 

Tlf. 65 92 65 92 · Mobil: 30 63 02 42 

Nordbakken 5 

5750 Ringe 

Telefon 62 62 11 82 

WANNER tågesprøjter HUMUS slagle-/rotorklippere 

RINIERI rækkerensere MANKAR ULV-sprøjtesystemer 

RAUCH gødningsspredere SCHMOTZER radrensere 

Vi leverer også: Grenklippere – Rækkesprøjter – Rodskærere – 

Enkornssåmaskiner – Græsklipning omkring pæle/træer m.m. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk 

Mobil 

pumpeenhed 

Nem at betjene. 

Kuhn Plov 5-f. MM NSH Hardi Master 15 m 1200 l, 

.............................................59.000 alt i udstyr ................................. 54.000 

Drisikker. 

Dri omk. som el. 

Dieseldrevet. 

Besller selv diesel. 

Undgå faste 

installaoner. 

Flyes på få minuer. 

Enmands betjent. 

Sender SMS ved fejl. 

Claas Arion 630C 

Meget traktor for pengene 

Wulff C213 klipper sneblad kost Case IH 285 frontlift, affj. foraksel, 

.............................................55.000 4128 t., årg. 04................448.000 

100 % frekvensstyret. 

Regulerer selv vandmængde l forbrug. 

Sender SMS når en maskine kommer l enden. 

Fås i størrelse eer dit behov. 

Udenfor kontortid: Søren Bollesen . tlf. 65 92 65 95 . biltlf. 30 63 02 42 . Ebbe Jørgensen . tlf. 62 25 24 09 . biltlf. 40 45 38 80 

Jens J. Andersen . tlf. 64 72 15 74 . biltlf. 40 32 11 74 

Alle p 

OLSSONS FRØ 

2011 

BESTIL VORT 

NYE KATALOG 

Grønsager, 

blomsterfrø, 

fiberdug, plast, planter 

og meget andet 

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg 

Mobil +45-40 33 37 22 • pe.oelgaard@olssonsfro.se 

www.olssonsfro.se 

156 FRUGT & GRØNT MARTS 2011 

Når høsten skal i h 

Når høsten skal i hus kræ 

nisk maskiner pålidelige med høstmaskin stor 

kapacitet, landmænds derfor foretru er LEXI 

landmænds foretrukkend 

LEXION har genne 

sker. for høstmaskiner. 

LEXION har gennem mere 

Lad os overbe 

nye standarder for høstma 

mejetærske 

Markedets 

mest alsid 

minilæsse 

Nordbakken 5 

5750 Ringe 

Telefon 62 62 11 8

KEND INSEKTERNE 

- kom skaderne 

i forkøbet 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

E M B A L L A G E M . M . 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Udsalg - tøm lageret 

150 kroner 

inkl. moms og forsendelse 

Pris: kr. 450,- 


+ moms og forsendelse 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@vfl.dk 

Kontakt os og 

få et tilbud 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

Billedatlas og ordbog 

med 358 farvebilleder 

fordelt på 180 sider 

Frugt og Grønt Rådgivningen 

Tlf. 63 16 75 86 · Mail: alm@landscentret.dk 

Jordbærplanter 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Fast leverandør med sikkerhed for 

sundhed og kvalitet. 

Hurtig 

ekspedition 

af annoncer 

Ring på 

87 40 66 03 

87 40 66 09 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

 

 

 

JKS Danmark 

Kjeld Skjøtt · Hedager 44 · 2670 Greve 

Tlf. 40 31 25 17 · Fax 43 90 42 26 

ks@jks-danmark.dk · www.jks-danmark.dk 

 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 


FLEVO 

PLANT 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du satser på kvalitet – så bestil jordbærplanter hos os: 


fra Slesvig-Holsten 

, , , 

Honeoye, Lambada, Elsanta, Konia, 

Sonata, Korona, Florence, Pandora 

Frigo A, A+ 

Pflanzenvermehrung 

Kaack Pflanzenvermehrung 

GmbH u. Co. KG 

Dorfstraße 12 · 24649 Fuhlendorf 

+49 (0) 41 92 / 22 93 · +49 (0) 41 92 / 24 91 

info@kaack-pflanzenvermehrung.de 

www.kaack-pflanzenvermehrung.de 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

Bestil nu!

Alt i kvalitetsredskaber til skovbrug 

Ny internetbutik 

www.dansk-skovudstyr.dk 

• Juletræer og 

pyntegrønt 

• Planteskolen 

• Redskaber 

• Beklædning 

• Skoven 

Jordplanering med moderne laserstyrede maskiner 

Udendørs såvel som i 

væksthuse. Ideelt ved 

anlæg af containerpladser 

og etablering 

af befæstede arealer. 

Se mere på www.a-m-l.dk 

Hedagervej 90, Lumby Torp - 5270 Odense N, tlf. 65 96 07 12 

 

 

 

 

 

Lup, triplet - kr. 150,- 

 

 

 

Kom helt tæt på... 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

Lup, dual triplet - kr. 200,- 

Købes på www.gartnershop.dk eller 

ring til Tine A. Jensen på telefon 87 40 66 02, mail taj@vfl.dk 


Tænker De på vanding af 

grønsager til næste sæson 

Nye boringer samt rensning og aktivering af 

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres 

NÆSTVED 

BRØNDBORING APS 

Erantisvej 53 · 4700 Næstved 

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

DØGNSERVICE 

Fyn: Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 

e-mail: info@gk-k.dk . www.gk-k.dk 

Sjælland: Fabriksvej 4 . 4760 Vordingborg . Tlf. 55 98 42 20 

Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv. . 8260 Viby J . Tlf. 64 73 24 77 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

KOLDT OG GODT! 

www.haygrove.co.uk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 

Hurtig ekspedition af annoncer 

Ring på 87 40 66 03 / 87 40 66 09 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Frø og stikløg 

Rijk Zwaan GmbH 

Hestehaven 21H 

5260 Odense S 

Tlf: 65 90 65 02 

Fax: 65 90 65 04 

h.ehmen@rijkzwaan.de 

www.rijkzwaan.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 


Svanemosegaard 

Vagn Frederiksen 

Lillevangsvej 3 

4000 Roskilde 

Telefon +45 46 48 08 86 

Mobil +45 40 15 08 86 

vagn@svanemosegaard.dk 

www.svanemosegaard.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 


Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Regnskab og revision 

Guldfeldt Kontorassistance 

v/Irene Guldfeldt Bæk 

Hæggevej 9 

5270 Odense N 

Telefon 51 76 30 26 

irenebaek@hotmail.com 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du 

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk 


Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt i en lang række afgrøder 

med effekt overfor adskillelige alvorlige kvalitetsforringende svampe. 

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt på hjemmesiden www.agro.basf.dk 

Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh 40 83 51 24 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst. 

Bred effekt / Øget produktion 

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed

Farverige måltider med delikate rodfrugter - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?