årsmøde - Dansk Folkeparti

NR. 5. OKTOBER 2003. 7. ÅRGANG 

Se reportage og 

alle billederne fra 

DFs 8. årsmøde

leder 

Hofmarskallatet meddeler, at Hendes 

Majestæt Dronningen i det 

statsråd, der er berammet til at finde 

sted onsdag den 8. oktober 2003 kl. 

10.00 i Residenspalæet på Amalienborg, 

agter at give sit samtykke til, at 

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen 

indgår ægteskab med konsulent, 

frøken Mary Elizabeth Donaldson. 

Ove Ullerup, Hofmarskal 

Klokken 09.14 onsdag den 24. september 

2003 tikkede Ritzau-telegrammet 

ud med denne dejlige meddelelse 

fra Amalienborg - og sendte 

Danmark på glædes-kurs. 

Og bortset fra enkelte suremads’er 

- den lille håndfuld er så kedsommelige, 

at vi ikke orker at nævne deres 

navne - var glæden blandt danskerne 

både ægte og varm, men også lettet, 

for det var da også på tide, at Kronprinsen, 

nu hvor han har haft hende 

for sig selv i tre år, endelig fik sig taget 

sammen til at dele Mary med sit 

folk. 

Det var egentlig ikke fordi vi kendte 

hende. Først i forbindelse med 

pressemødet på Fredensborg den 8. 

oktober fik vi at se hvor sød, hjertevarm 

og naturlig hun er. Men også i 

hvor høj grad hun menneskeligt, professionelt, 

og når det gælder modenhed 

synes rustet til sine kommende 

pligter. 

Vi er ikke længere i tvivl: Mary Elizabeth 

Donaldson bliver en stor og 

god støtte for Kronprinsen og for 

Danmark en fortræffelig kronprinses- 

se og kommende dronning. Tillykke 

til Kronprinsen med det. Og tillykke 

til os alle sammen. 

Og lad os så få et kæmpe gilde...! 

Mary har fortjent det. Kronprinsen 

har fortjent det. - Men vi almindelige 

danskere har sørme også fortjent det. 

Og - jo. Det kommer til at koste skillinger. 

Men det får være, for sådan er 

dét, når landets kommende konge og 

dronning skal giftes. Så der skal ikke 

spares en krone - undskyld udtrykket! 

For vi glæder os jo med de to unge. 

Vi føler os som om, de var vores egen 

nærmeste famlie, og derfor ønsker vi 

for dem, at de får en hyggelig og rar 

forlovelse og forlovelsestid samt en 

række flotte bryllupsfester og et 

blændende bryllup - med det hele. 

Og vi vil med til det hele; og kan vi 

ikke rent fysisk være med ved festerne 

eller på gader og stræder, når 

kronprinseparret kører forbi, så vil vi 

se det i fjernsynet. Det glæder os i 

den forbindelse, at såvel DR-TV som 

TV 2 allerede har annonceret, at dér 

skulle ikke blive nogen smalle steder. 

Tak for det. 

Der er nok ingen tvivl om, at festen 

- eller festerne, for der bliver mange - 

2 

Foto: Scanpix 

Og lad os så få et 

kæmpe gilde...! 

som grundlag vil få modellen fra 10. 

juni 1967, da den daværende kronprinsesse 

Margrethe og greve Henri 

blev gift. 

Men der er sket meget på 36 år - og 

selvom der er traditioner omkring 

kongelige bryllupper, der ikke kan eller 

skal afviges, har hoffet vist, at 

man i høj grad er i stand til at omstille 

sig til den nye tid. Det bliver en 

stor, spændende og meget udfordrende 

opgave for den nye hofmarskal. 

Invitationerne til selve bryllupsdagen 

er afgået til alle kronede hoveder 

i Europa og nogle lande uden for Europa, 

ligesom verdens vigtigste statsoverhoveder 

givet vil sige ja tak til invitationen. 

Festerne bliver af mangeartet ka- 

rakter - og der bliver noget for enhver 

smag: Flådeparade, festforestilling 

i Det Kongelige Teater, fester for 

brudeparrets venner og unge kongelige 

fra andre lande, gallamiddagen på 

Christiansborg, præsentation af brudeparret 

rundt om i Danmark - 

måske en tur til Grønland og Færøerne, 

selve brylluppet ikke at forglemme 

- med karetturen gennem København 

o.s.v. 

Jo, der venter lige om hjørnet nogle 

dejlige oplevelser. 

Sidst Danmark fik en kronprinsesse 

var i 1935. Men da foregik brylluppet 

i Stockholm. Men denne gang 

kommer det hele heldigvis til at foregå 

her hjemme. Og vi skal allesammen 

med. Herligt!

Foghs chance for 

at blive husket 

som den, der 

samlede sit folk 

»Der kom et klart budskab fra 

Dansk Folkepartis årsmøde, at et nej 

er det samme, som at Danmark ryger 

ud af EU. Jeg tror egentlig, at det er 

en realistisk vurdering.« 

Citatet her er af statsminister Anders 

Fogh Rasmussen, og det stod at 

læse i Berlingske Tidende den 23. 

september 2003, og vel ved vi at Fogh 

har manipulatoriske evner, men her 

er det næsten for meget, for han fik jo 

helt fordrejet det, jeg sagde. 

For Danmark »ryger« ikke nogen 

steder, såfremt vi siger nej til EU- 

Forfatningen. Det bestemmer vi selv, 

og det er billig skræmmekampagne, 

hvis statsministeren hævder noget 

andet. En skræmmekampagne, som 

vi for resten har hørt til bevidstløshed 

i snart 20 år i forbindelse med afstemningerne. 

Nej, så havde statsministeren vist 

mere format, hvis han havde forholdt 

sig til det budskab, der rent faktisk 

blev sendt såvel fra mig selv som fra 

Kristian Thulesen Dahl for nylig. 

Vi stillede nemlig det krav, at 

statsministeren op til afstemningen 

om EU-Forfatningen giver danskerne 

en reel valgmulighed. At han fortæller, 

hvad han mener skal være alternativet 

for Danmark, såfremt vi afviser 

EU-Forfatningen. 

At vi for første gang i vore 35 år 

med EF/EU får valget mellem nej og 

ja - hvor vi altid tidligere har haft 

valget mellem ja og ja. For sådan har 

det jo været! Og det har haft den 

traumatiske konsekvens, at det danske 

folk i 35 år har været delt op i to 

lige store lejre - for eller imod EU. 

Men stadig forstået på den måde, at 

endte en afstemning med et nej - ja, 

så var det første den til en hver tid 

siddende statsminister foretog sig, at 

kigge i sin langtids-kalender for at 

finde ud af en egnet dato, således at 

nej’et kunne blive ændret til et ja. 

For hvad enten vi danskere ville eller 

ej, skulle vi partout videre ad unionsvejen. 

Der var aldrig en ægte interesse 

for måske i stedet at finde ud 

af, hvad der kunne gøres for at samle 

den danske befolkning. Et fælles 

fodslaw. 

For som folk ønskede vi ikke at 

have et i-luften-frit-svævende Danmark 

uden samarbejde med de andre 

europæiske lande. Men vi ønskede til 

gengæld heller ikke en ny statsdan- 

Foto: Scanpix 

nelse i en Europæisk Union, hvor 

Danmark ophørte med at være et frit 

land. 

Måske ønsker danskerne i virkeligheden 

noget et eller andet sted midt i 

mellem. Norske-Tilstande er en mulighed 

eller en Norge-Plus-løsning, 

hvor vi bliver i EU, men ikke går ind 

i Forfatnings-Unionen. Eller det kunne 

blive noget helt tredje eller fjerde. 

Vi får bare aldrig muligheden for at 

vælge, for det er nu én gang bestemt i 

en eller anden fransk-tysk drejebog, 

at vi bare skal buldre videre frem ind 

i staten Europa. Så igen bliver det reelle 

valg for danskerne et ja eller et 

ja. 

Kravet for statsministeren er derfor 

nu, at han på selve regeringskonferencen 

her i efteråret forhandler 

såvel forfatningen på plads for dem, 

der vil det samt forhandler en ordning 

på plads for, hvad der skal ske 

med de lande - sandsynligvis flere 

end blot os - som ikke ønsker forfatningen. 

Det afgørende bliver, at regerningskonferencen 

tager konkret 

stilling til, hvad de vil gøre med de 

lande, som ikke vil være med. 

Flænger i folket 

Med EU-Forfatningen bliver det op 

til statsministeren, om han vil huskes 

i Danmarkshistorien som den, 

der samlede det danske folk fremfor 

bare at være en af de mange statsministre, 

der siden begyndelsen af 

1970erne splittede det danske folk. 

Dansk Folkeparti har taget fat på 

denne diskussion, for det er urimeligt, 

at der har været flænger ned gennem 

den danske befolkning i så mange år. 

Jeg tror, at vi midt i et europæisk 

samarbejde kan finde en vej, der vil 

kunne samle det danske folk og hele 

de nu 35 år gamle sår. Det behøver 

nyhedsbrev 

ikke at blive enten-eller. Det kan blive 

både-og. Forudsætningen er, at vi 

bruger tid på hinanden her hjemme. 

Og hér burde statsministeren bruge 

sin energi og sin tid; fremfor at bruge 

sine kræfter på at forhandle med vore 

europæiske partnere - og så alligevel 

komme hjem med et resultat, der 

med sikkerhed bare splitter det danske 

folk. 

Det ville for resten være klogt, for 

statsministeren véd, at han skal 

være mere end almindelig heldig, 

hvis han skal overbevise danskerne 

om det fortrinlige i at få en EU-Præsident 

og en EU-Udenrigsminister - og 

nogle af alle de foruroligende elementer, 

der ligger i Forfatningsteksten. 

Det er skræmmende læsning, og der 

er - set fra ja-sidens synspunkt - ikke 

ét eneste ordentligt og ærbart salgsargument. 

Så, statsminister, lad os nu endelig 

få noget reelt at vælge imellem. Fortæl 

os, hvad der skal ske med Danmark, 

hvis vi afviser Forfatningen 

som vi afviste Maastricht og Euroen. 

Ikke alene ville det være en statsmand 

værdigt. Det ville også være 

fair play. 

3

årsmøde 

Dansk Folkepartis formand, Pia 

Kjærsgaard, tog årsmødets helt store 

hyldest’er for sin tale, som denne 

gang indeholdt en række angreb på 

regeringen - og ikke mindst for regeringens 

sløvsind, når det drejer sig 

om hjemsendelser af afviste asylansøgere. 

- Vi har en klar opgave til regeringen 

i forbindelse med den kommende 

finanslov: Opgaven vi stiller er at få 

de flygtninge sendt hjem, der for 

længst har fået afslag på deres asylansøgning. 

Pia Kjærsgaard refererede integrationsminister 

Bertel Haarder for, at 

det er svært at få myndighederne i 

Afghanistan og Irak til at modtage 

deres egne statsborgere. Og fortsatte 

så: 

- Men hvem er det nu lige, der er 

myndigheder i Afghanistan og Irak? 

Mig bekendt er det blandt andet 

Danmark.... Det er faktisk bl.a. danske 

tropper, der patruljerer gaderne i 

Irak, og det er danske fly, der dominerer 

luftrummet over Afghanistan. 

Og derfor spørger jeg: Hvem er myndighederne, 

Bertel Haarder...? Ja, det 

er jo for eksempel dig selv. Så måske 

var det bedre at spørge om lov til 

hjemsendelse på et dansk ministermøde 

end på et afghansk eller irakisk 

ministermøde. Derfor spørger jeg 

igen: Hvornår går det første fly...? 

- Det danske folk har hér krav på 

handlekraft, og til statsministeren 

kan jeg give det gode råd, at regeringens 

håndtering af denne sag bliver 

Yvonne Kjærulff-Schmidt, 

Frederiksberg: 

Pia Kjærsgaard 

holdt en 

fremragende 

tale. Hun er 

eminent til at 

tale direkte og 

være nærværende 

og engageret, 

og jeg kan stå inde for 

alt det, hun sagde. Jeg glæder 

mig over, at alt går i den rigtige 

retning for Dansk Folkeparti. 

Vores indflydelse på dansk 

politik er umulig at komme 

uden om. 

4 

Årsmødereportage er skrevet af 

Karsten Holt og Søren Espersen. 

Alle billederne er fotograferet af 

pressefotograf Birger Storm. Se 

årsmødebilleder samt årsmødetalerne 

i deres fulde udstrækning 

på DFs hjemmeside på internettet: 

www.danskfolkeparti.dk 

Kjærsgaard til angreb på regeringens sløvsind: 

»Hvornår går 

det første fly…?« 

helt afgørende for dens mulighed for 

at fortsætte efter næste valg, sagde 

Pia Kjærsgaard. Jeg har sagt det tidligere, 

men vil gentage det: Det er 

ikke kun statsministeren, der kan 

bestemme, hvornår der skal være folketingsvalg....! 

En betragtelig del af Pia Kjærsgaards 

årsmødetale stod naturligvis i 

EUs tegn og var i høj grad helliget 

den kommende EU-Forfatning, som 

Dansk Folkeparti advarer imod. 

- Vi er nødt til at advare, for vi er 

Karin Bundgaard, Viborg: 

Det er berigende 

at følge arbejdet i 

partiet, og jeg nød 

især Pia Kjærsgaards 

tale. Den var 

mindre skarp og 

mere moderat i 

forhold til tidligere. 

Og så har jeg glædet mig meget 

til at møde nogle af de mange 

mennesker, jeg mødte sidste år. 

Mit store interesseområde er ældre- 

og sundhedspolitikken, hvor 

jeg er helt enig med DF. Ulla Dahlerup 

vil i øvrigt blive en fremragende 

repræsentant i EU 

efterhånden det eneste parti i Folketinget 

til at fortælle befolkningen, 

hvad det hér drejer sig om. Og vi er 

derfor nødt til at skære det ud i pap: 

EU-Forfatningen bliver reelt en ny 

grundlov for en ny statsdannelse. 

Danmarks Riges Grundlov sættes 

dermed reelt ud af kraft. 

Fra Grundloven og EU gik Pia 

Kjærsgaard over til at beskæftige sig 

med det kommende forsvarsforlig, som 

forventes at blive et af den kommende 

folketingssamlings helt store emner: 

Irene Thorn, Fyn: 

Mit første årsmøde, og jeg er glad for at være 

med. Jeg kommer fra Bangladesh, er gift med 

en dansker og har netop modtaget mit danske 

statsborgerskab. I mit hjemland udgjorde muslimerne 

flertallet i befolkningen, så jeg ved, 

hvor vigtigt det er at advare mod islamisk fundamentalisme. 

Pia Kjærsgaard er den eneste 

politiker, der taler Danmarks sag. Hvis man elsker 

sit land, skal man naturligvis også have 

lov til at beskytte det. Derfor respekterer jeg 

Pias kamp for danskheden og 

kampen mod et multietnisk 

samfund. Men jeg støtter også 

Dansk Folkepartis EU-politik. 

Ingen har ret til at ødelægge en 

nations selvstændighed.

En glad Pia Kjærsgaard roste 

fra talerstolen Dansk 

Folkepartis tillidsfolk for 

det store stykke arbejde, de 

har gjort og som har været 

medvirkende til, at DF i dag 

er blandt landets største 

partier. Hun gjorde det med 

ordene: I har været - og I er 

gode. Ja, kære venner - nu 

skal det siges: Mor er hverken 

skuffet eller vred. Mor 

er stolt og faktisk rigtig 

glad....! 

- Det er selvfølgelig udmærket, at 

vore dygtige danske jægere, frømænd 

og kampflyvere får en hovedrolle, 

når Danmark skal leve op til sin forpligtelse 

med at sende tropper, når 

den internationale terrorisme skal 

bekæmpes. Men det er bestemt ikke 

udmærket, at forsvaret af Danmark 

skal behandles anden-rangs, sagde 

Pia Kjærsgaard. Det er heller ikke 

udmærket, at værnepligten alene bliver 

lavet om til et udstillingsvindue 

for evt. kommende professionelle soldater. 

Vi ønsker værnepligten opretholdt, 

og vi ønsker, at værnepligtige 

også fremover skal udgøre det væsentligste 

element i Danmarks territorialforsvar. 

Og det er heller ikke 

Allan Paulsen, Sønderjylland: 

Her er god 

stemning, og det 

er skønt, at man 

kan snakke med 

alle. Det her er 

ikke noget firma, 

men en folkelig 

bevægelse, hvor 

sammenholdet er 

helt i top. Pia 

Kjærsgaards tale var fantastisk. Hun 

kom rundt om alle de emner, der optager 

danskerne. Jeg er med for første 

gang, og nu går jeg og glæder mig til 

festen i aften. Det bliver rart at mødes 

under helt uformelle former. 

De mega-store plakater, 10 x 10 m, 

med Pia Kjærsgaard og hendes 

hund, Asta - som ligger og tænker 

på forskellige ting om EU, pyntede 

den ene væg i Vejle-Centeret, og 

vakte naturlig opmærksomhed. 

Den har tidligere hængt på Østerbrogade 

i København, og rykker i 

julemåneden og nytåret ind på selveste 

Rådhuspladsen i København, 

hvor den kommer til at pryde Dagmarhus. 

Næste år skal den videre 

til provinsen - bl.a. Aalborg og 

Århus. 

udmærket, at den enestående forsvarsvilje, 

der kendetegner de 60.000 

- 70.000 hjemmeværnsfolk, skal behandles 

på denne måde. I Hjemmeværnet 

findes den idealisme, som er 

nødvendig for at opretholde et nationalt 

forsvar. 

Pia Kjærsgaard fastslog, at Dansk 

Folkeparti gerne er med hele vejen i 

forhandlingerne, idet hun tilføjede, 

at dette burde være selvfølgeligt, al 

den stund Dansk Folkeparti er et af 

landets største partier. 

- Vi går gerne meget langt for at 

finde et kompromis, men vi giver aldrig 

køb, når det gælder forsvaret af 

Danmarks territorium, sagde Pia 

Kjærsgaard. 

Peder Tanderup, 

Ringkøbing: 

Det er fjerde gang, jeg deltager 

i årsmødet, og jeg har glædet 

mig til at høre Pia Kjærsgaards 

tale. Hun er altid god, 

ligesom det er spændende at 

høre om folketingsgruppens 

arbejde. Ved 

lørdagens 

middag ser 

jeg frem til - 

at møde en 

masse menneskerunderafslappede 

former. 

Vis mig dine negle... 

Vis mig dine negle - og jeg skal sige 

dig, hvem du er. Det gjorde Ulla 

Vibeke Hjuler fra Århus så - og tog 

samtidig prisen for det 8. årsmødes 

flotteste negle. 

- Jamen, det er da i dagens anledning, 

siger Ulla Vibeke Hjuler. Mine 

negle har fået en Dannebrogsopstrammer 

for at understrege, at 

Dansk Folkeparti er et dansk parti, 

og at det er Danmark, vi kæmper for. 

Ulla Vibeke Hjuler var - trods medlemskab 

af Dansk Folkeparti i henved 

fire år - før allerførste gang deltager i 

DF-årsmøde, og glædede de øvrige 

delegerede og gæster med sin glimrende 

negleudsmykning. Og var selv 

tilfreds med at være med: 

- Det var meget spændende og meget 

informativt, og festen lørdag var 

skæg, og det var sjovt at se folk på 

slap line, siger Ulla Vibeke Hjuler. 

Årsmødet har i øvrigt styrket mig i 

den tanke, at det er helt og aldeles givet, 

at Dansk Folkeparti kommer i regering 

på et tidspunkt, og jeg kunne 

let forestille Pia Kjærsgaard som 

statsminister. 

Ove Kent Jørgensen, Viborg: 

Jeg har været med fra 

partiets start. Der er 

som altid en god ånd og 

en god stemning, for vi 

har nogle rigtig flinke 

og engagerede medlemmer. 

Kenneth Kristensen 

gør et stort stykke 

arbejde for DFU og 

holdt en god tale. Vi har 

gennemgået en utrolig 

udvikling siden starten i 1995. Derfor kan 

jeg sagtens forestille mig, at vi vil kunne 

komme i regering. Nu er vi jo stuerene. 

Måske bliver det ikke ved næste valg, men 

så i hvert fald ved næste valg igen. 

5


DFU satte dels i forbindelse med 

formanden, Kenneth Kristensens 

årsmødetale, men i øvrigt specielt 

søndag sit klare præg på Dansk Folkepartis 

årsmøde med en række gode 

og stærke indlæg - her er redaktøren 

af DFUs blad, Bente Kronborg Holst, 

på talerstolen.. 

Therese 

Mikkelsen, 

København: 

Jeg er med 

for første gang, 

men jeg fornemmer, 

at alt 

er gået godt. 

Talerne er ligesom stemningen 

rigtig god. Det er spændende 

at opleve arrangementet, og jeg 

glædede mig på forhånd meget 

til at høre talerne, og jeg må 

sige, at jeg ikke er blevet skuffet. 

Jeg har allerede hørt meget 

om festen, som jeg ser frem til 

med store forventninger. 

6 

Fra ælling 

Dansk Folkepartis gruppeformand 

Kristian Thulesen Dahl tog i sin 

årsmødetale afsæt i H.C. Andersens 

eventyr, »Den grimme ælling«. 

- Eventyret siger ikke så lidt om 

Dansk Folkepartis udvikling i vores 

otte-årige levetid, sagde Kristian 

Thulesen Dahl. Vi måtte gå så gruelig 

meget igennem, før vi blev anerkendt 

som den smukke svane, vi er. 

Per Skottenborg, 

Frederiksborg: 

Jeg er helt nyt medlem. Som socialdemokrat 

oplevede jeg, at det blev sværere og 

sværere at diskutere flygtningepolitik. Derfor 

gik jeg over til Dansk Folkeparti. Nu er 

jeg bare så glad for endelig 

at have fundet 

sammen med mennesker, 

der tænker som jeg 

selv. Jeg har nydt de 

gode taler, som var fulde 

af humor. Humor er en 

god politikformidler, og 

det er en kunst, som 

f.eks Jesper Langballe 

behersker. 

Straks efter oprettelsen i 1995 blev vi 

lagt for had. Det passede nemlig ikke 

den herskende klasse, at der blev 

sagt fra - at danskerne havde fået et 

alternativ. 

- Og hvem husker ikke Nyrups hadefulde 

glimt i øjnene, da han fra Folketingets 

talerstol så direkte ned på 

os og sagde de berygtede ord: »Stuerene 

bliver I aldrig«. 

Nina Guldhammer, Ringkøbing: 

De delegerede er 

altid positive, og 

alle kommer godt 

ud af det med hinanden. 

Både Pia 

Kjærsgaard og 

Kristian Thulesen 

Dahl er gode til at 

holde taler i et 

sprog, som alle forstår. 

Mødet bærer præg af stor aktivitet 

og engagerede mennesker. Jeg 

glæder mig over den frie debat. Desværre 

kan jeg ikke komme med til festen, 

da jeg har lovet at fejre min fødselsdag 

for familien.

Med henblik på konsekvenserne af 

den kommende indvandring af billig 

østeuropæisk arbejdskraft understregede 

Kristian Thulesen Dahl, at Socialdemokraternes 

bekymring for de ledige 

er ren bluff, når partiet sammen 

med regeringen er villig til at åbne 

sluserne for østeuropæisk arbejdskraft: 

- Vi vil ikke acceptere, at de danske 

Lisbeth Andersen, København: 

Årsmødet giver energi til at 

komme videre i det politiske arbejde. 

Jeg har glædet mig mest til at 

høre Pia Kjærsgaards tale og til festen 

lørdag aften. Vores folketingsgruppe 

gør et godt stykke arbejde, 

og jeg er helt enig med partiets 

holdninger. Der kunne måske godt 

være mødt lidt flere 

mennesker frem fra 

lokalforeningerne. 

Det er nemlig vigtigt 

for ledelsen at 

vide, at medlemmerne 

bakker aktivt 

op. 

KristianThulesen Dahl 

benyttede sin tale til at 

udfordre statsministeren 

om EU, idet han henviste 

til, at Dansk Folkeparti 

vil kræve, at regeringen 

klart fortæller, hvad der 

skal ske, når danskerne 

har stemt nej til EU-Forfatningen. 

Det bliver således 

nu op til statsministeren 

at samle Danmark 

- fremfor at forsætte 

splittelsen. 

til svane 

lønninger presses ned af underbetalte 

østeuropæiske arbejdere. Vi vil ikke 

acceptere, at danskere presses ud af 

deres jobs. 

Og vi vil ikke acceptere, at vore sociale 

velfærdsydelser bliver et tag 

selv bord for østeuropæere, som ikke 

var med til at bygge vores velfærdssamfund 

op, sagde Kristian Thulesen 

Dahl. 

Dennis Flydtkjær, 

Ringkøbing: 

Årsmødet er en 

god mulighed for at 

høre om vores politik 

og møde ledelsen. 

Jeg bliver herudover 

forsynet med en 

masse argumenter, 

som jeg kan bruge. Det er sjovere at 

være med, når man er her for anden 

gang. Gensynets glæde over at møde 

mennesker, man kender er altid stor. 

Først er det ren politik, men så opstår 

der også hurtigt venskaber. Festen er en 

god lejlighed til få sit fine tøj på, og jeg 

glæder mig meget til i aften. 

Mogens Camre gjorde opmærksom 

på, at DF aldrig har taget 

afstand fra europæisk samarbejde, 

men at det vi står overfor ikke er 

samarbejde, men umyndiggørelse af 

lande, som i dag er selvstændige: 

»Intet land kan handle efter eget 

forgodtbefindende. Fra de første ordnede 

samfund i Danmark i vikingetiden 

har vi måttet indrette os under 

hensyntagen til de vilkår, der 

var i verden udenom os. Men vi har 

gjort det efter egen beslutning og på 

den måde, som vi mente var bedst 

for os. At sidde med ved bordet, som 

tilhængerne altid taler om, er intet 

værd, når man som Danmark og 

Sverige er små mindretal, der i alle 

store beslutninger mener noget andet 

og altid bliver stemt ned. Vi 

hører ikke hjemme i en europæisk 

storstat med 450 mio. indbyggere«, 

sagde Mogens Camre. 

Alexandra Jacobsen, København: 

Det er anden gang, jeg er med, og 

ligesom sidste år er stemningen bare 

i top. Det var en stor oplevelse at 

være med til at bære fanerne ind i salen. 

Orkestret fik det hele til at gå op 

i en højere enhed. 

Jeg glæder mig til 

debatten. Jeg har 

været i udlandet det 

sidste år og har på 

afstand kunnet glæde 

mig over alt det 

gode, Dansk Folkeparti 

har fået gennemført, 

mens jeg 

har været væk. 

7


J esper Langballe, der har været med til 

at forhandle den seneste udlændingeaftale 

på plads med regeringen ironiserede 

over Socialdemokraterne, idet han forklarede, 

at Bertel Haarder - efter at aftalen var 

indgået - ringede til den socialdemokratiske 

ordfører Anne-Marie Meldgaard, og sagde, 

at der lå en aftale på bordet. »Det var da 

dejligt,« svarede Jesper Langballe med en 

stemme, der mindede om Anne-Marie 

Meldgaard. Hun satte sig ikke engang ind i 

indholdet, morede Langballe sig. Tænk, 

hvis lovændringen indebar, at man kappede 

hovedet af alle flygtninge ved grænsen, så 

havde Anne-Marie Meldgaards reaktion 

været »det var da dejligt«, ironiserede han, 

idet han konstaterede, at DF nu også dikterer 

Socialdemokraternes politik. 

Peter Skaarup, som her bliver interviewet af DR-TVs Bodil Kofoed, gjorde 

opmærksom på, at befolkningerne i EU ikke er med- men modspillere i forhold 

til regeringerne. »Det drejer sig ikke om at skabe et Europa i pagt med 

borgerne, men om at tvinge befolkningerne«, sagde Peter Skaarup. »Det forsøges 

ved trusler og skræmmebilleder, men det hjælper ikke, for det er ikke 

kun i Danmark, at modstanden er stor. Et overbevisende nej blev det i Sverige. 

I Irland måtte man have to afstemninger, og Frankrig var man kun få tusind 

stemmer fra at forkaste Maastricht-traktaten«. 

Tina Petersen, Fyn: 

Som altid er det 

godt, og jeg ved, 

hvad jeg taler om, 

da jeg har været 

med fra starten. 

Alle er glade og imødekommende. 

Jeg 

glæder mig altid til 

samværet med ligesindede, 

og stemningen er helt speciel. 

Det er skønt at se, hvordan Dansk 

Folkeparti bare vokser og vokser. Jeg 

synes, partiet er blevet så modent, at 

vi bør overveje at komme i regering. 

Vi vokser os hele tiden større, men 

det sker på en rolig måde. 

8 

Anet Burchard, København: 

Med for første gang og det har 

været en positiv overraskelse. Jeg har 

glædet mig meget til at høre Pia 

Kjærsgaards og Kristian Thulesen 

Dahls taler, men ser også frem til at 

høre Mogens Camres beretning om, 

hvad der foregår i 

EU. Det er vigtigt, 

at vi undgår, at 

Danmark ender 

som en delstat i 

Europa, og Mogens 

Camre har gjort et 

fantastisk stykke 

arbejde i Europa- 

Parlamentet. 

Vi er du 

med 

dyrene 

Jette Skive, Århus: 

Kun positive ting at 

sige. Pia Kjærsgaard 

holdt som sædvanligt 

et brag af en god tale. 

Vigtigt er også det 

enestående sociale 

samvær, vi har i partiet. 

Her kan man udveksle 

meninger med folk, der er af 

samme observans som en selv, og så 

har man mulighed for at stifte nye 

bekendtskaber og hilse på dem, man 

allerede kender. Med den vilje, Dansk 

Folkeparti har vist til at samarbejde, 

vil vi bestemt være modne til at komme 

i regering.

s 

Malene Harpsøe, Fyn: 

Jeg synes, at arrangementet 

har 

kørt på skinner. 

Man er virkelig 

blandt venner, og 

omgivelserne er 

herlige. Mest af 

alt har jeg glædet 

mig til at høre Pia 

Kjærsgaards tale, 

men jeg har også 

høje forventninger til Ulla Dahlerup. 

Jeg så hende i Profilen i TV og er sikker 

på, at hun vil gøre det godt i Europa-Parlamentet. 

Hun er nede på 

jorden og meget veltalende. 

Henrik Kalat Petersen, 

København: 

Skønt at se, at vores politik har 

vundet indpas. Kampen har båret 

frugt, men vi mangler stadig meget, 

før vi er helt fremme ved målet. 

Pias tale var flot og fuld af humor 

som sædvanligt. Ellers glæder jeg 

mig meget til at høre Mogens Camre 

og Ulla Dahlerup holde tale, da 

jeg interesserer mig meget for EUpolitikken. 

Men udover 

det politiske tæller 

også det sociale 

samvær med vennerne. 

Derfor er jeg 

spændt på festen. 

Er vi dus med dyrene? spurgte 

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, 

Christian H. Hansen i sin 

årsmødetale. Svaret var klart: Måske, 

men vi skal gøre meget mere for dyrevelfærden 

og straffe dyrplageri hårdt. 

- Som mennesker har vi brug for 

høje velfærdsstandarder, og vi skal 

nok vide at kæmpe for det, hvis nogen 

blæser på vore rettigheder. Så kæmper 

vi. Naturligvis. Men der er alt for 

mange eksempler på, at produktionen 

af dyr foregår i kæmpemæssige industrielle 

produktionsanlæg. Dyrene 

bliver gjort til ting, sagde Christian 

H. Hansen, som efterlyste højere 

straffe for dyremishandling: 

- Strafferammerne for overtrædelser 

af dyreværnsloven skal være langt 

højere, end de er i dag, og myndighederne 

skal være langt mere seriøse i 

efterforskningen af overtrædelser. Jeg 

får ofte stillet spørgsmålet om, hvad 

prisen skal være for at overtræde dyreværnsloven, 

men jeg har svært ved 

at sætte pris på. Mishandlingen af levende 

væsener kan umuligt gøres op i 

penge. Straffene skal være i en 

størrelsesorden, så folk forstår, at det 

er en alvorlig forbrydelse, de har begået, 

understregede han. 

Christian H. Hansen rundede af 

med at opfordre alle interesserede 

til at deltage i Dansk Folkepartis 

store dyrevelfærdskonference, som 

afholdes i Landstingssalen på 

Christiansborg, lørdag den 29. 

november. Se side 21. 

Pia Adelsteen, Frederiksborg: 

Jeg bruger årsmødet 

til at møde partifællerne. 

Stemningen er både 

højtidelig og uhøjtidelig 

på én gang. Det er altid 

opløftende at høre Pia 

Kjærsgaard og Kristian 

Thulesen Dahl holde 

tale. De forstår begge 

at formulere det, vi andre 

gerne ville sige med jævne ord. Der 

er styr på tingene, og vi har de helt rigtige 

personligheder. EU interesserer 

mig meget, og jeg glæder mig derfor til 

Ulla Dahlerups tale. Hun har en helt 

speciel karisma. 

9


Dansk Folkepartis årsmøder kan 

ikke just siges at være humør-forladte. 

Her er - til højre - det genvalgte 

medlem af Hovedbestyrelsen, Bente 

Vejrsø Nielsen kommet i humørfyldt 

selskab i form af Birgit Jonassen, 

Dansk Folkepartis formand i Herning. 

O gså blandt de unge - her er det 

Alexandra Jacobsen, Birkerød 

(th) og Marianne Jørgensen, Næstved, 

der morer sig - var der højt humør 

weekenden igennem. 

Pia Poulsen, Viborg: 

Jeg er et forholdsvis 

nyt medlem, og er blevet 

positivt overrasket 

over den gode stemning 

her på årsmødet. 

Kenneth Kristensen 

kom ind på noget af 

det, der er sket i løbet 

af sommeren med 

mord, grov vold og 

voldtægter. Det er vigtigt, 

at vi får sat en 

stopper for de kriminelle 

indvandrerbander. Jeg har også glædet 

mig til at møde alle DFUerne. Det er bestemt 

ikke mit sidste årsmøde. 

10 

Anita Kjøng-Rasmussen, 

Sønderjylland: 

Det er guld værd, at vi har fået 

Ulla Dahlerup til at stille op som 

kandidat til Europa-Parlamentsvalget. 

Jeg er sikker på, at hun 

bliver en rigtig 

god repræsentant 

for Dansk 

Folkeparti. Det 

har også været 

rart at høre de 

mange gode taler. 

Alle vore 

topfolk er simpelthenfantastiske. 

Finn Jensen, Århus: 

Det er rart 

med en mulighed 

for at 

lære nye mennesker 

at 

kende. Ulla 

Dahlerups 

tale var fremragende, 

og 

Mogens Camre 

var som 

sædvanlig hård og kontant i sin 

kritik af EU. Sådan skal det være. 

Middagen og festen var pragtfuld, 

og Peter Belli gav en fantastisk 

koncert.

Ulla Dahlerup fik en stormende 

velkomst til Dansk Folkeparti 

Dansk Folkepartis 8. årsmøde blev 

muligheden for tillidsfolkene at 

byde velkommen til partiets nye kandidat 

til Europa-Parlamentet, Ulla 

Dahlerup, som sammen med Mogens 

Camre udgør Dansk Folkepartis »par 

nr. 7« ved næste års valg til Europa- 

Parlamentet. Og Ulla Dahlerup tog 

de mange tilhørere med storm. Jubelen 

ville ingen ende tage, da hun i et 

brag af en tale slog fast, at regnskabets 

time er kommet over for årtiers 

ophidsede og uforsonlige multietniske 

klima. 

Lige så megen vrissenhed 

og surhed, Ulla Dahlerup 

blev mødt med i aviserne i 

dagene efter årsmødetalen, 

ligeså megen varme og 

sympati blev hende til del 

på Dansk Folkepartis årsmøde. 

For Ulla Dahlerup 

blev årsmødet en glad velkomst 

i det parti, hun tilsluttede 

sig for ni måneder 

siden, og som hun nu er 

EU-kandidat for. 

Oriana Fallacis bog om 

islamismens svøbe, Vreden 

og Stoltheden, blev af Ulla 

Dahlerup holdt op som et 

eksempel på, hvordan den 

toneangivende kulturradikale 

Bermuda-trekant Gyldendal, 

Politiken og Danmarks 

Radio, undertrykker 

visse politisk ukorrekte 

meninger. 

Leo Hansen, Fyn: 

I denne tid er EU et vigtigt tema, 

og jeg nød både Mogens Camres og 

Peter Skaarups taler. På længere sigt 

er Dansk Folkeparti 

nødt 

til at komme i 

regering. Vi 

kan sagtens 

klare at have 

ministerposter. 

Middagen 

var hyggelig, 

og Peter Belli 

leverede god 

musik for fuld 

udblæsning. 

- Vi kan se på hinandens ansigter, 

hvad kampen har kostet. Vi kan høre 

på hinandens historier, hvad kampen 

har kostet. Vi har betalt prisen for 

det, som vi troede på, var bedst at 

gøre for Danmark. Vi er gået den 

tunge vej, som vi måtte gå, fordi der 

ikke var andet at gøre, lød det fra 

Ulla Dahlerup, som henviste til, at 

hun ikke har mødt en person, der er 

blevet mere gement behandlet end 

Pia Kjærsgaard. 

Ulla Dahlerup fortsatte med en beskrivelse 

af de kvaler, Dansk Folke- 

Eva Mark Hansen, 

København: 

Det socialesammenhold 

i 

Dansk Folkeparti 

er 

fantastisk. 

Hele arrangementet 

omkring 

årsmødet er 

flot. Pia Kjærsgaards tale var 

fremragende. Hun har i det 

hele taget gjort et stort stykke 

arbejde som formand for 

Dansk Folkeparti. 

parti og dets tilhængere måtte gennemgå 

i 1990´ernes kvælende politisk 

korrekte klima. Med stor præcision 

og dybfølt harme hudflettede hun de 

kulturradikales knæfald for totalitarismens 

ideer, fagbevægelsens forræderi 

mod arbejderklassen og massemediernes 

mangfoldige undertrykkelsesteknikker, 

som havde til formål 

at undertrykke befolkningens bekymringer 

over den massive indvandring 

af vildt fremmede folkeslag og religioner. 

Bodil Clausen, Sønderjylland: 

Et årsmøde som dette gør livet værd at 

leve. Det bringer energi til at fortsætte kampen 

for Danmark som et demokratisk og kristent 

land for kommende generationers skyld. 

Men også for vore forældres skyld - det var 

nemlig dem, der kæmpede 

for at bevare Danmark 

frit under besættelsen. 

Den ene gode taler har afløst 

den anden, og stemningen 

gør én glad om 

hjertet. Festen var et bevis 

på, at vi kan more os 

sammen. Og man morer 

sig nu en gang bedst med 

ligesindede. 

11

gæsten 

Vi er ikke nødt til noget 

- vi handler af egen fri vilje 

Af Annemarie Engel 

Det ligger til vores kultur, at der 

er intet, vi er nødt til. Det rummer 

i sig selv en værdi at kunne 

handle af egen fri vilje. 

Den 11. september 2001 satte en 

milepæl i sindene. Der er grund til at 

se på verden med nye friske øjne. 

Også på vores egen kultur. Vi står 

ved en korsvej: Den ene vej er at bygge 

videre på og udbygge den ud fra de 

rammer, som vores forfatning sikrer 

os. Den anden er at indordne os den 

nye struktur inden for EU, der bygger 

på et sæt EU-værdier: frihed, lighed 

og solidaritet, som man politisk er 

blevet enige om skal være fælles for 

fremtidens borgere. Disse foreligger 

siden år 2000 udmøntet i EU-chartret 

med foreløbig 50 regler, der skal 

ligge som en slags samlende bjælke i 

loftet og styre de europæiske kulturer 

og politik og hermed vores identitet. 

Chartret udgør en del af EU-Forfatningen. 

Kan vores hyldest af den personlige 

frihed forenes med de nye overordnede 

EU-værdier, der ligestiller værdien 

frihed med lighed, som menneskerettighederne 

bygger på? 

Menneskerettigheder 

som grundrettigheder 

Menneskerettigheder er i fortsat 

udvidelse og i hastig vækst til også at 

omfatte sociale, politiske og økonomiske 

rettigheder, der cementeres i 

chartret. Frihed på arbejdsmarked til 

aftaler indskrænkes eksempelvis 

med et bestemt regelsæt, som arbejdsmarkedets 

parter skal rette ind 

efter. 

Mod tidligere omkring 15 mere basale 

bestemmelser, er de i dag med 

chartret blevet til 50 såkaldte borgerlige 

rettigheder. De benævnes fortsat 

som menneskerettigheder, skønt ikke 

alle bestemmelser i ”Europæiske 

menneskerettigheder” EMK fra 1992 

er overført til chartret. Samtidig 

ændrer de karakter. 

Hvor disse oprindelig var tænkt til 

et værn for borgerne imod magthaverne, 

rettes spydspidsen nu reelt 

imod os selv i EU-landene. EU-grundrettigheder 

stiller krav til borgerne i 

EU om at ændre sig og give plads. 

Det giver et rusk i vores system af 

flere årsager. Magtfordelingen mel- 

12 

lem domstole, Folketing og de 

udøvende organer kommer i ubalance. 

Magt forskydes fra folkestyre til 

domstole. EU-domstole, der til enhver 

tid skal afgøre chartrets rækkevidde 

får med sin dynamiske tolkning 

den største magt på bekostning 

af de folkevalgte. Domstolene tildeles 

en politisk magt over alt i EU til f.eks 

at afgøre og fastlægge, hvornår livet 

anses for at begynde. - Og det er ikke 

bare, når børnene flytter hjemmefra, 

som en vittig dyrlæge fra Tåsinge bemærkede 

under et af mine foredrag. 

Vi er i dag 15 EU-lande med hver 

vores kultur. Derfor er der forskellige 

lande, ellers kunne vi blot samles til 

en enhed. Med chartret sker der et 

kunstgreb ved hjælp af en række 

grundregler. På denne måde ensartes 

tankesæt i de 27 medlemslande. Ud 

fra lighedsidealet bliver det fremover 

kun tilladt at føre én og samme politik 

på centrale områder. Det levner 

ikke plads til mangfoldighed. Det 

gøres simpelthen forbudt for medlemslandene 

at fjerne grundrettigheder 

eller at lovgive anderledes. Det giver 

herefter ingen mening med en flerhed 

af partier. Grundlaget for dansk folkestyre 

braser sammen. 

Da vi tilsluttede os menneskerettighederne 

fra 1953 og frem, havde 

de alene karakter af principper, som 

Danmark i forvejen lever op til med 

vores Grundlov. Eksempelvis, at der 

er forbud imod tortur og dødsstraf i 

vores land. 

I chartrets artikel 19 ser vi saltomortalen: 

nu skal vi tage ansvaret 

for, at dette heller ikke sker i tredjelande. 

Dvs. den danske de facto-regel 

fra 1983. Den bevirker, at EU-lande 

påtvinges ansvar til at omfatte det 

økonomiske og kulturelle ansvar for 

tredjelandes borgere, som vi ikke kan 

sende tilbage til et hjemland, hvor de 

er i risiko for tortur eller dødsstraf og 

folk, der ikke er konventionsflygtninge 

kan blive i EU. 

Chartret en ny ideologi 

Hvor vi har religionsfrihed, men 

ikke lighed, skal alle religioner i EU 

stilles lige. Enhver form for forskelsbehandling 

er forbudt. Vi opfatter her 

i landet ikke kristendom som en religion, 

hvor vi skal mene og gøre noget 

bestemt for at anses som gode, men 

som tro på Kristus og Jesus som 

Guds søn. Denne livsopfattelse er 

grundlovsfæstet i § 4. Denne er gennemgående 

træk over alt i vores samfund. 

De basale menneskerettigheder i 

EMK fik deres værdi gensidig bekræftet 

i de såkaldte ”Københavnerkriterier” 

i 1993. Disse skal tillige benyttes 

som løftestang for og redskab 

til at få forholdene ændret i lande 

uden for EU, der mangler frihed og 

demokrati. 

En sådan opgave mener EU forudsætter, 

at de gamle EU-lande også 

selv lever op til menneskerettigheder, 

går foran og går med til at indskrænke 

ytringsfrihed, og beskære 

denne en tand mere ved den nye 

såkaldte terrorpakke. Konsekvenserne 

er, at vi skal lave os om. Værktøjet er 

unionen. 

Chartret ikke alene indskrænker 

vores frihed, den afliver denne. Foreløbig 

på visse områder, siden over alt, 

fordi frihed skal afløses af lighed og 

ensartethed i tankesæt. Dansk demokrati 

i form af folkestyre er truet, fordi 

det forudsætter en luthersk protestantisk 

kultur. Vores demokrati er 

ikke blot for de næste 50 år og tidsbegrænset. 

Det må aldrig ske. 

Det sikres ved struktur. Grundloven 

forudsætter et homogent samfund 

og en assimilation af en naturlig 

tilgang af fremmede, som forventes 

at tilpasse sig det bestående. Dette er 

ikke tanken med chartret. Ud fra en 

EU-grundværdi om lighed har tilrejste 

krav på, at de værdisæt, som hver 

kultur kommer med, skal respekteres 

som borgerrettigheder, som de kan 

påberåbe sig i EU-regi såvel som i 

værtslandet. 

Chartret rummer en ny ideologi, 

hvor der foretages en sammenblanding 

af religion og politik, som vi for 

længst har forladt. Vore upolitiske 

Grundlov fortrænges reelt af det konkurrerende 

sæt regler. 

Er chartret ikke blot opbygget med 

samme struktur som koranen med 

detaljerede regler for, hvad man må 

og ikke må? Altså et sæt etiske menneskerettigheder 

op imod et andet 

sæt etiske regler, nemlig i sharialove? 

Vil disse lande ikke føle sig provokerede 

af den vestlige verden og se 

det som indblanding og opfatte EU 

som en ny kolonimagt og som en 

trussel imod islam? 

Før vi går ud i verden og beder an-

foto: Scanpix 

Gæsten er AnnemarieEngel, 

som bor 

og arbejder i 

Svendborg, 

hvor hun er 

advokat og foredragsholder. 

Annemarie Engel 

er ekspert på bl.a. EU-politik 

og har skrevet en lang 

række kronikker om EU-forhold. 

Hun arbejder for tiden 

på en ny bog om EU-Forfatningen. 

dre om at ændre sig, var det måske 

en idé at forholde os til, om det overhovedet 

kan lade sig gøre at ændre 

kultur fra oven fremfor fra neden som 

følge af behov, der opstår hos folket. 

Det fælles? 

Skal EU blive en succes, må der 

bygges på værdier, som landene vitterlig 

har til fælles og ikke først skal 

til at skabe. 

Vores kultur rummer måske netop 

nøglen til den helt centrale menneskeret, 

der skal til for at kunne respektere 

os selv både som de mennesker 

og som det folk, vi er: Frihed under 

ansvar for den enkelte og dermed for 

fællesskabet. Det er en unik grundværdi, 

der samtidig er universel: Sikring 

af åndsfrihed og folkets frihed til 

at kunne afsætte magthavere er vejen 

frem i en moderne verden, hvor magt 

er blevet negativ værdi, hvor indflydelse 

i stedet tæller, og hvor det handler 

om at sætte folk i proces. Denne 

kristne grundværdi, frihed, har EUlandene 

haft til fælles i tusind år, 

men vi har udviklet os forskelligt. 

Det har også den fordel, at vi på denne 

måde trækker på samme hammel 

som EU. Der ses ingen grund til, at 

en EU-Forfatning udelukker og forkaster 

vores. Det sker med den valgte 

struktur. 

Det behøver ikke blive et enten/eller, 

om vi deltager i EU. Om det bliver 

et både/og afgør de folkevalgte. Vi 

kan ændre kurs på EU til mellemstatsligt 

samarbejde. 

Det vil være tjenligt, om vores politikere 

er lydhøre over for, at flertallet 

af danskere har et naturligt ønske 

om at udvikle vores kultur og ikke at 

afvikle den. 

13

portrættet 

Jeg synes, det er supergodt, vi har 

en dyrevelfærdsordfører i Dansk 

Folkeparti. Dyr er forsvarsløse og 

uskyldige ligesom børn, og som 

mennesker har vi en pligt til at 

forsvare dem, siger Jytte Nielsen, 

som her ses sammen med de sidste 

nye skud på stammen i sommerhusidyllens 

store kattefamilie. 

Af Karsten Holt 

Spørger man Jytte Nielsen, formand 

for Dansk Folkepartis lokalafdeling 

på Stevns om, hvad der er 

vigtigt her i livet, kommer svaret 

prompte: 

- At tage ansvar for sig selv og sine 

medmennesker. 

Og ansvar har den 33-årige Jytte 

Nielsen også selv taget. Både som lokalforeningsformand 

og som medlem 

af kommunalbestyrelsen og socialudvalget 

i Stevns Kommune, hvor 

Dansk Folkeparti ved valget november 

2001 blev repræsenteret for første 

gang. 

I sin sommerhusidyl lidt uden for 

Rødvig på Stevns - som hun deler 

med sin mand og ni katte (..!) - fortæller 

Jytte Nielsen om, hvordan det 

gik til, at hun blev lokalforeningsformand, 

og hvorfor hun valgte Dansk 

Folkeparti: 

- Jeg havde egentlig ikke regnet 

med, at jeg skulle komme til at lave 

bestyrelsesarbejde. Men da et medlem 

i Faxe spurgte, om ikke vi skulle 

stifte en lokalafdeling, sagde jeg ja til 

at deltage i et formøde. Her mødte 

lige præcis så mange mennesker op, 

at vi var nok til at danne en bestyrelse. 

Efter et stykke tid trådte den daværende 

formand tilbage, hvorefter 

jeg overtog formandsposten for de daværende 

fem kommuners lokalforening, 

siger Jytte Nielsen. 

Ved siden af det organisatoriske arbejde 

er hun travlt beskæftiget med 

arbejdet som byrådsmedlem - en 

post, der kræver flere arbejdstimer, 

end hun umiddelbart havde regnet 

med. Dertil kommer jobbet på Stevns 

Museum - smukt placeret ved den be- 

14 

foto: Birger Storm 

Ansvar, engagement 

- og ni katte... 

rømte og nedstyrtningstruede Højerup 

Kirke på Stevns. 

Ansvar for dyrene 

Om årsagen til at hun i 1997 valgte 

at melde sig ind i Dansk Folkeparti 

fortæller Jytte Nielsen, at hun var 

træt af alle de mennesker, der blot 

sad med hænderne i skødet og ikke 

var villige til at tage et ansvar for 

dem selv, deres fremtid og gøre noget 

for Danmark. Men siden dengang er 

der også kommet andre mærkesager: 

- Jeg synes eksempelvis, det er supergodt, 

at vi har en dyrevelfærdsordfører. 

De fleste er naturligvis gode 

til at tage sig af deres dyr, men der 

findes alt for mange afstumpede 

mennesker, der betragter dyr som 

ting, og det kan jeg slet ikke tolerere. 

- Én ting er, at voksne mennesker 

slår på hinanden, men dyrene er 

uskyldige på samme måde som børn. 

Derfor er det vores ansvar at beskyt- 

te dem mod overgreb - nøjagtigt som 

det er vores pligt at drage omsorg for 

vore ældre, svage og syge. 

- Jeg er også en varm tilhænger af 

Dansk Folkepartis EU-politik. EU er 

en fin samarbejdspartner på handelsog 

miljøområdet, men Danmark skal 

ikke integreres yderligere i Unionen. 

Det er vigtigt at understrege, at vi er 

selvstændige nationer. Indflydelsen 

skal ikke tages fra Danmark. Så er vi 

danskere nemlig igen i gang med at 

fralægge os ansvaret for os selv og vores 

eget land. 

- Når først EU er kommet ind i billedet, 

vil befolkningens sidste interesse 

for samfundet forsvinde. Det vil 

samtidig blive umuligt at gøre Danmark 

til noget interessant og anderledes. 

Det er netop forskelligheden, 

der gør det spændende at besøge andre 

lande i en verden, hvor fysiske afstande 

betyder mindre og mindre. 

Derfor vil det klare og dejlige svenske 

nej til euroen i høj grad komme


EU er en fin samarbejdspartner 

på handelsog miljøområdet, 

men Danmark skal ikke integreres 

yderligere i Unionen. Det er 

vigtigt at understrege, at vi er 

selvstændige nationer. Når først 

EU er kommet ind billedet, vil befolkningens 

sidste interesse forsvinde, 

siger Jytte Nielsen. 

til at gavne også danskernes sag. 

På udlændingeområdet ligger Jytte 

Nielsen helt på linie med Dansk Folkepartis 

formand Pia Kjærsgaard, og 

set i lyset af terroristernes overfald 

på USA den 11. september 2001, er 

hun i tvivl om, hvorvidt vi kender 

nok til de mennesker, vi har lukket 


Jytte Nielsen nyder tilværelsen i Rødvig på Stevns, hvor hun har boet 

hele sit liv. Ved siden af de mange pligter som byrådsmedlem, lokalforeningsformand 

og ansat på Stevns Museum, får hun også tid til at 

passe haven og sine ni katte. 

ind i landet. Alligevel ligger det hende 

stærkt på sinde, at de mennesker, 

der har fået tildelt dansk statsborgerskab 

bliver hjulpet så godt som 

muligt med integration i det lokale 

samfund. 

Respekt i skolerne 

Jytte Nielsen er også meget historisk 

bevidst, og denne interesse falder 

fint i tråd med jobbet på Stevns 

Museum, hvor der blandet andet er 

en skolestue fra 1892. Forholdene fra 

dengang ønsker hun dog ikke gentaget 

- selv om hun efterlyser betydelig 

mere respekt for lærerne: 

- I dag bliver man jo nærmest betragtet 

som dum, hvis man ikke sørger 

for at holde sit fravær på de tilladte 

10 procent. Dette fravær forplanter 

sig videre ud til arbejdspladserne 

- folk er jo vant til det fra skolen. 

Alt sammen skyldes det mangel 

på ansvarsfølelse og respekt. Den følelse 

skal vi have tilbage. 

Som lokalforeningformand gør Jytte 

Nielsen meget ud af medlemsplejen. 

For eksempel udgiver foreningen 

fire gange om året et nyhedsbrev med 

informationer fra lokalområdet og 

indlæg fra de lokalt valgte folketingsmedlemmer. 

- Jeg tror faktisk, at vore nyhedsbreve 

har været med til at fastholde 

nogle af medlemmerne. Det er utroligt 

vigtigt, at de hører fra os jævnligt. 

Det er ligeså vigtigt at fastholde 

de gamle medlemmer som at hverve 

nye, som måske alligevel melder sig 

ud igen efter kort tid. 

- Vore medlemmer her i foreningen, 

har for de flestes vedkommende 

været med længe. Vi arrangerer også 

udflugter, ligesom vi hvert år er ude 

med DF-campletten til det årlige truckerstævne 

i Lyderslev. Indtil i år var 

Dansk Folkeparti det eneste politiske 

parti, der deltog, men nu har Socialdemokraterne 

meldt sig på banen 

med LO-bilen, som i øvrigt druknede 

i mængden af farvestrålende lastbiler, 

siger Jytte Nielsen med et stort 

smil. 

Arbejdet i kommunalbestyrelsen 

som Dansk Folkepartis eneste medlem 

kræver både tid og arbejde. I 

starten oplevede hun, hvordan de lokale 

socialdemokrater afviste enhver 

form for samarbejde med Dansk Folkeparti 

- også hvis DF var blevet tungen 

på vægtskålen. Sådan gik det 

imidlertid ikke. Venstre og Konservative 

fik et komfortabelt flertal, og 

Dansk Folkeparti har nu et glimrende 

samarbejde med begge partier. 

- Jeg er medlem af socialudvalget, 

og så længe jeg sidder i byrådet som 

eneste DFer er der mange dagsordener 

fra de forskellige udvalg at holde 

sig ajour med. Hertil kommer mange 

møder og borgerhøringer. 

- Ofte bruger jeg en hel weekend på 

at forberede mig til mandagens møde, 

og når jeg så kommer til møde, oplever 

jeg tit, at de gamle medlemmer 

først sprætter deres kuvert med dagordenen 

op lige inden mødet begynder. 

Det er især socialdemokraterne, 

der opfører sig som om de ejer hele 

verden. Men det er jo ikke noget nyt, 

ler Jytte Nielsen, som kun har et 

skuldertræk til overs for socialdemokraternes 

tilbagevendende angreb i 

byrådssalen. 

- Jeg er født glad og lader altid smilet, 

solen og livsglæden overstråle alt 

andet... 

15


socialt arbejde 

Egil Olsen, næstformand og daglig leder af Himmelekspressen: Det glæder mig, når mændene kommer på 

rette køl igen. Vi gør vores til at hjælpe dem på vej. Himmelekspressen er et godt skridt på vejen. 

Himmelekspressen 

- et skridt på vejen 

Af Pia Riedel 

Himmelekspressen, et herberg for 

mænd der mangler et logi for 

natten, ligger i Københavns Sydvestkvarter. 

Det ser umiddelbart ikke ud 

af meget udefra - den lave bygning 

med det flade tag og en massiv brun 

trædør med påskriften »Himmelekspressen«. 

Men ved nærmere eftersyn 

er det meget mere end det. OK, lokalerne 

er lidt slidte, men der er til 

gengæld pinlig rent. Og også meget 

roligt, her hvor de overnattende 

gæster er draget afsted ud i verden 

efter nattens gratis logi. 

Den daglige leder og næstformand, 

Egil Olsen, tager imod gennem lugen, 

hvor alle besøgende skal melde deres 

ankomst og deres afgang. Det minder 

lidt om en billetluge på en togstation. 

Himmelekspressen startede da også 

16 

oprindeligt op i nogle togvogne skænket 

af DSB. I 1962 blev de gamle togvogne 

så erstattet af de nuværende 

bygninger på i alt 480 kvadratmeter. 

- Stedet har eksisteret siden 1952, 

og grunden lejer vi af DSB, fortæller 

Egil Olsen som har været daglig leder 

de sidste 16 år. Det vil sige, at jeg 

er her fast nogle timer om morgenen 

og er ellers til at få fat på døgnet 

rundt via mobiltelefonen. Med 36 frivillige 

nattevagter og 36 sengepladser 

er der nemlig meget at holde styr 

på. 

Også økonomien skal holdes i snor, 

for årligt koster det 600.000 kroner 

at drive stedet, herunder de faste udgifter 

og 40 kroner pr. overnattende 

gæst inklusive et aftensmåltid. 

- Vi får ikke penge fra det offentlige, 

kun fra private sponsorer, og der 

findes heldigvis mange gavmilde sjæle 

- for eksempel giver ældreforeninger 

og diverse loger penge til stedet, og 

mange private mennesker testamenterer 

noget af deres formue til os. 

Men det koster penge - selvom alt er 

på frivillig basis, siger Egil Olsen, 

der selv tager ud og holder foredrag 

for at tjene penge til Himmelekspressens 

daglige drift. 

Ingen offentlige penge 

- Vi ønsker ikke at modtage penge 

fra det offentlige, for stedet er et fristed 

- forstået på den måde, at brugerne 

skal kunne komme og gå uden 

at blive registreret i det offentlige system 

- og sådan skal det blive ved 

med at være. Her er heller ikke tilknyttet 

professionelle behandlere, og 

det eneste kendskab, jeg har til sociale 

forhold, er »Den sociale ABC«, griner 

Egil Olsen og tilføjer: Vi plejer at 

sige, at vi ikke har forstand på det, vi 

laver - det er derfor, det går så godt. 

Og det må man give ham ret i. Stedet 

har nu eksisteret i 51 år med en 

belægningsprocent på 90 pr. nat. Men 

hvem er det, der kommer for at få tag 

over hovedet?

foto: Birger Storm foto: Birger Storm 

Overskuddet på 10.000 kr. fra sidste års julemærkesalg går til »Himmelekspressen« 

- et herberg for mænd. Checken blev på Årsmødet 2003 

overrakt til formanden for Himmelekspressen, Merete Krogh, af Steen 

Thomsen, Dansk Folkepartis generalsekretær. 

- Forskellige. Nogle er landsstrygere, 

der kommer de kolde nætter, andre 

er måske raget uklar med konen 

på grund af utroskab, alkoholproblemer 

eller andet og kan ikke sove 

hjemme. Mange af dem kommer heldigvis 

overens igen, og mændene er 

her kun nogle dage. Andre har det 

selvfølgelig sværere, og selv om Himmelekspressen 

primært er en seng for 

natten og et varmt måltid mad, så tager 

vi gerne en snak med vedkommende 

om mulighederne for at komme 

videre. Vi har jo efterhånden en 

del erfaring og også nogle gode kontakter. 

Og det er meget glædeligt, når 

nogle kommer på højkant igen - og 

det er lykkeligvis mange, siger Egil 

Olsen med tilfredshed i stemmen. 

De overnattende sover på to- eller 

firemandsstuer, og der er bad, billard, 

tv og aftensmad på Himmelekspressen. 

Desuden kan de få vasket tøj 

eller få noget andet rent tøj om morgenen, 

hvis de trænger til det. Stedet 

får nemlig ofte sække med brugt tøj, 

der bliver gjort klar til brug til 

mændene. 

Efter en overnatning hos Himmelekspressen 

går mændene bedre rustet 

ud til de mange daglige udfordringer 

- udsovede, mætte og med 

rent tøj. 

Der er nok at se til på Himmelekspressen, 

der modtager meget genbrugstøj, 

som bliver gjort klar til 

mændene på herberget. 

Jul i Danmark 2003 

Jul i Danmark 2003 

Overskuddet fra DF-Julemærket 

2002 gik som nævnt til 

»Himmelekspressen - og nu er det 

så tid for 2003-mærket, som allerede 

er på gaden. For fjerde år i 

træk sælges DF-Julemærket i ark 

á 20 mærker og koster kr. 20,00 

pr. ark. Mærket kan bestilles i 

DF-sekretariatet (33375199), som 

fremsender portofrit, vedlagt girokort. 

Motivet i år er Byrum Kirke 

på Kattegat-øen Læsø, Aalborg 

Stift. Kirken er øens største og 

stammer fra midten af det 12. 

århundrede. Byrum Kirke er et 

fint eksempel på typisk dansk 

middelalderbyggeri, og i kirken er 

der fundet tre overhvidtede kalkmalerier. 

Blandt andet et, der forestiller 

Skt. Jørgen og dragen. 

Altertavlen er fra omkring 1450, 

mens døbefonten er af granit og i 

romansk stil. Det smukke dåbsfad 

er fra 1684. Kirken er rigt forsynet 

med kunstværker - eksempelvis 

adskillige smukt skårne epitafier, 

da kirken har været meget 

rig på begravelser. I kirkegulvet 

er der desuden fundet 273 mønter, 

hvoraf de ældste er slået for 

Valdemar II og Christopher I. 

Brug julemærket til dine julekort. 

Til samlere: De foregående tre års 

julemærkeark kan købes for en 

samlet pris af 20,00 kr. 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102 

Ebbesen, Carl Christian 33-375172 

Gerstrup, Thomas 38-873072 

Hansen, Chr. H 33-375105 

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107 

Kristensen, Kenneth (DFU) 21-930093 

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134 

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977 

28-923776 

Nødgaard, Poul 33-375110 

Rossen, Dora 75-571411 

Skaarup, Peter, pol. nfmd. 33-375113 

Thomsen, Steen B., gen.sekr. 33-375161 

DF-Amterne 

Bornholm: Katy Rømer 56-972740 

Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072 

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083 

Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847 

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230 

København: Bente Pedersen 44-491995 

Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603 

Ribe: Ib Puggaard 75-392405 

Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232 

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728 

Storstrøm: Steen Petersen 56-712455 

Sønderjylland: Brian Jensen 40-942199 

Vejle: Dora Rossen 75-571411 

Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885 

Viborg: Morten Christensen 97-536968 

Århus: Inger K. Andersen 86-325068 

DF-Folketingsmedlemmer 

Brix, Colette 33-375103 

Bøgsted, Bent 33-375101 

Dahl, Kristian Th. 33-375102 

Dalgaard, Per 33-375104 

Dencker, Mikkel 33-375106 

Dohrmann, Jørn 33-375109 

Fischer, Poul 33-375111 

Frevert, Louise 33-375114 

Hansen, Chr. H. 33-375105 

Jespersen, Jette 33-375115 

Kjærsgaard, Pia 33-375107 

Knakkergaard, Anita 33-375116 

Krarup, Søren 33-375117 

Kristensen, Pia 33-375118 

Langballe, Jesper 33-375119 

Larsson, Uno 33-375120 

Madsen, Aase D. 33-375108 

Madsen, Freddie H. 33-375121 

Nødgaard, Poul 33-375110 

Skaarup, Birthe 33-375112 

Skaarup, Peter 33-375113 

Sørensen, Karina 33-375122 

Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-375199 

1240 København K. 33-937019 

Fax: 33-375191 

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, telefon (+32) 22845205 

telefax (+32) 22849205 

Strasbourg, telefon +33) 388175205 

telefax (+33) 388179205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

- tel: 33375171 eller 21930093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

7. årgang, nr. 5 / Oktober 2003. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. 

I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, 

Pia Riedel og Anders Skjødt. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 20. december 2003 

Deadline for kalender o.l. er den 5. december 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter. 

Forsiden: Danmarks kommende kronprinsesse 

Mary (foto: Scanpix) 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 


LANDSORGANISATIONEN 

Vejrsø og Gerstrup 

genvalgt 

Ved Dansk Folkepartis 8. årsmøde i 

Vejle var to hovedbestyrelsesmedlemmer, 

Bente Vejrsø Nielsen, Ringkjøbing 

Amt samt Thomas Gerstrup, 

Frederiksberg på valg. Begge opnåede 

genvalg. Forud for valget til Ho- 

vedbestyrelsen var Pia Kjærsgaard 

blevet genvalgt som formand for 

Dansk Folkeparti, og ved et hovedbestyrelsesmøde 

efter årsmødet konstituerede 

man sig med Poul Lindholm 

Nielsen som organisatorisk næstformand, 

Peter Skaarup som politisk 

næstformand og Poul Nødgaard som 

kasserer. Generalsekretær Steen 

Thomsen er Hovedbestyrelsens sekretær. 

Hovedbestyrelsen 2003-2004: Bente Vejrsø Nielsen, Dora Rossen, Pia 

Kjærsgaard, Kenneth Kristensen, Poul Nødgaard, Poul Lindholm Nielsen, 

Kristian Thulesen Dahl, Carl Christian Ebbesen, Peter Skaarup, 

Christian H. Hansen og Thomas Gerstrup. 

Hold på varmen i D 

Nu står den 

på regn og 

blæst: 

foto: Birger Storm

F-jakken 

Efteråret betyder regn, blæst og kulde, 

så hvad er bedre end at varme sig 

i en lun jakke. Den har termofór, 

hætte i kraven, mange praktiske lommer 

og selvfølgelig det flotte DF-logo 

ved lommen - fås i mørkeblå, str. M- 

S-L-XL-XXL. Der er også mange andre 

flotte varer i DF-butikken: Vest, 

t-shirt, kasket, rygsæk, mulepose, dokument- 

og sangtaske, lighter, musemåtte 

mv. Bestil via sekretariatet på 

tlf. 3337 5199 eller df@ft.dk 

Fra DF-butikken 

Cap til børn, 15 kr. 

Cap til voksne, 25 kr. 

T-shirt (S,M,L,XL), 50 kr. 

T-shirt med V-snit 

til piger (S,M,L,XL) 50 kr. 

Polo T-shirt (S,M,L,XL) 75 kr. 

Vinterjakke (S,M,L,XL) 400 kr. 

Mulepose 20 kr. 

Lille rygtaske 50 kr. 

Dokumenttaske 75 kr. 

Taske - stor 75 kr. 

Rygsæk 75 kr. 

Lighter 5 kr. 

Slikæske 5 kr. 

Pen 5 kr. 

Habit-nål 10 kr. 

Musemåtte 20 kr. 

Paraply 30 kr. 

Nyhed! Golfbold 10 kr. 

Julemærkeark 20 kr. 

Sangbogen 20 kr. 

40 stk. DF-Sangbogen 

i specialsyet taske 400 kr. 

Bogen »Danmarks fremtid« 50 kr. 

Herudover kan lokal- og amtsformænd 

gratis rekvirere: 

Balloner, ballonpinde, brochurer, 

grundlovsbøger, nøglering med logomønt 

til indkøbsvogn samt bolcher til 

brug ved markeder og torvedage. 

Henvendelse på tlf.: 33375199 

10/10 18.00 Christiansborg. DFs 

Kulturnat står i Taiwans tegn 

11/10 10.00 Roskilde Amt. Rundvisning, 

Roskilde Lufthavn i Tune, 

Lufthavnsvej 20. Tilm. 

43411805. 

13/10 19.30 Hillerød. Debat m. Morten 

Messerschmidt og Bashy 

Quraishy. Kontakt Hillerød Lokalforening. 

15/10 19.00 Hovedstaden, Østerbrohuset, 

lok. 1, Århusgade 103, 

Kbh. Ø. EU-aften m. Peter 

Skaarup. 

16/10 19.00 Hovedstaden. Østerbro. 

Rundvisning på Politihistorisk 

Museum. Tilm. 35399221. 

17/10 19.00 Århus Amt. Nimtofte 

Hotel, Torvet 1, 8581 Nimtofte. 

Christian H. Hansen om fiskeriet. 

18/10 10.00 Landsorganisationen. 

Medlemskursus. Trinity, Gl. 

Færgevej 30, Snoghøj, Fredericia 

(tilm. sekr.). 

21/10 19.00 Nordjylland, Brønderslev. 

Debatmøde om velfærdssamfundet 

mellem Ole Stavad 

(S) og Kristian Th. Dahl. 

22/10 19.00 København. Skovlunde 

Medborgerhus. Debat, Louise 

Frevert, Pia Larsen (V) og Mette 

Frederiksen (S). 

22/10 19.30 Storstrøm, Næstved, 

Musikstalden. M. Messerschmidt 

og Bashy Quraishy. 

26/10 13.00 Hovedstaden. Café Mandela, 

Halmtorvet 11. Debat, Louise 

Frevert og Svend Auken (S). 

28/10 19.30 Fyns Amt. Langeskov- 

Ullerslev. Pilegårdsskolen, Ladvindsgårdsvej, 

5550. Mogens 

Camre om EU. 

29/10 19.00 København, Magleparken 

5, Ballerup. EU-debat, Mogens 

Camre og Karsten Madsen 

(V). Tilm: 44682112. 

30/10 19.30 Nordjylland, Aalborg, 

Medborgerhuset. M. Messerschmidt 


01-02/11 Landsorganisationen. Frederica, 

Trinity. Kursusweekend 

for partiets tillidsfolk. 

04/11 19.00 Københavns Amt. Glostrup. 

Amtsgården i Glostrup, 

Stationsparken 27, bygn. A, 

konferencesalen 1. sal. DF’s aktuelle 

politik. Kristian Thulesen 

Dahl. 


Scandic Hotel, Ringsted. Kursus 

i argumentation for by- og amtsrådsmedlemmer. 

Tilm. sekr. 

05/11 19.00 Frederiksberg, Byggeriets 

Hus, Godhaabsvej 33. Er vi 

dus med dyrene? Chr. H. Hansen. 

kalenderen 

06/11 19.00 Københavns Amt. Dansborgskolens 

lærerværelse, Sollentuna 

Allé, 2650 Hvidovre. 

Medlemsmøde m. Poul Fischer. 

06/11 19.30 Fyn, Odense, Badstuen, 

Ø. Stationsvej 26. M. Messerschmidt 



Medborgerhuset, Vordingborg. 

Kursus, argumentation, by- og 

amtsrådsmedlemmer. Tilm.sekr. 

10/11 19.30 Sønderjylland, Hotel Vojens. 

EU-debat, Kr. Th. Dahl og 

Anne E. Jensen (V). 

17/11 19.00 Frederiksborg, 

Espergærde, Biblioteket. M. 

Messerschmidt og Bashy Quraishy. 

17/11 19.30 Hovedstaden. Københavns 

Rådhus. Debat m. Louise 

Frevert og Karin Storgaard. 

21/11 18.00 Frederiksberg. Bogforum, 

Jul. Th. Plads. Debat, Louise 

Frevert og Adil Erdem. 

24/11 19.00 Vestsjælland, Slagelse, 

Hotel Frederik II. M. Messerschmidt 


25/11 18.00 Vejle Amt. Kolding-Lunderskov-Vamdrup. 

Julebanko i 

Seest Forsamlingshus. 

25/11 19.00 Sønderjylland. Louise 

Frevert om skolestruktur. Flere 

oplysninger df@arcanum.dk. 

26/11 18.00 Fyn, Odense, Centralbiblioteket, 

Banegårdscentret Ø. 

Stationsvej. EU-debat, Peter 

Skaarup, Henrik Dam Kristensen 

(S). 

29/11 10.00 DF-Christiansborg, Dyrevelfærdskonference 

(se annonce 

i bladet for tilmelding). 

03/12 19.00 Ribe, Varde, Jacob Holm 

Salen, Vestervold. EU-aften, Peter 

Skaarup. 

04/12 19.00 Århus. LOF, Rosenkrantzgade 

31, 1. Dansk-Israelsk Forening 

m. Peter Skaarup. 

08/12 19.00 Sønderjylland, Borgerhuset 

i Rødekro. M. Messerschmidt 


16/12 20.00 Frederiksborg. Grundtvigs 

Højskole, Hillerød. EU-debat, 

Peter Skaarup og Erik Boel, 

Europabev. 

Arrangementer - offentlige møder 

samt medlemsmøder - til kalenderen 

bedes, så snart de er programsat, 

sendt til: Dansk Folkeparti, att. 

Karsten Holt, Christiansborg, 1240 

Kbh. K. - evt. pr. e-mail: dfkaho@ft.dk 

19

ude i danmark 

FOLKETINGSGRUPPEN 

Ordførerskaber 

Ved Dansk Folkepartis 2. sommergruppemøde 

den 23. september blev 

udvalgs-medlemskaberne for 2003- 

2004 fordelt således: 

Pia Kjærsgaard: 

Udenrigsudv., Grønland, Færøerne, 

Udenrigspolitisk Nævn, OSCE, 

Dansk Interparlament, Efterretningstjenesten 

Kristian Thulesen Dahl: 

Formand for Finansudvalget, Forretningsorden, 

Valgs Prøvelse, Arbejdsmarked, 

Europa, Nationalbank 

Peter Skaarup: 

Forretningsorden, Forsvar, Politisk- 

Økonomisk, Retsudvalget, Trafik, 

Udenrigsudv., Udlændinge og integration, 

Færøerne, Udenrigspolitisk 

Nævn, Dansk Interparlament, NPA. 

Colette Brix: 

Erhverv, Skat 

Jørn Dohrmann: 

Miljø- og planlægning, Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri, IT 

Jette Jespersen: 

Socialudvalget, Nordisk Råd 

Jesper Langballe: 

Indfødsret, Kirke, Udlændinge og integration, 

Videnskab og teknologi 

Jeg er 

så glad 

for… 

Dansk Folkepartiarrangerede 

en hyggelig 

reception i Samtaleværelset 

på 

Christiansborg i 

anledning af 

pressechef 

Søren Espersens 

50 års fødselsdag. 

Den 

flotte gave fra 

folketingsgruppen,hovedbestyrelsen 

og 

personalet var 

en elegant cykel, 

som siden 

ofte er blevet 

set skyde af 

sted som lyn 

henover de 

sydsjællandske 

landeveje. Men 

først skulle balancen 

lige findes. 

Den hjalp 

Pia Kjærsgaard 

og Yvette Espersen 

med. 

20 


Poul Nødgaard: 

Folketingets 2. Næstformand, Formand 

for Kommunaludvalget, Forretningsorden, 

Underudv. for Forretningsorden, 

Valgs Prøvelse, Kultur, 

KL, Kontaktrådet, Lønningsrådet. 

Bent Bøgsted: 

Arbejdsmarkedsudvalget 

Poul Fischer: 

Erhverv, Politisk-Økonomisk, Trafik, 

Færdselssikkerhed 

Anita Knakkergaard: 

Bolig, Sundhed, Grundlovens §71, 

Nordisk Råd 

Uno Larsson: 

Energi, Kommunaludv. 

Birthe Skaarup: 

Formand for Sundhedsudvalget, Alkohol. 

Per Dalgaard: 

Finansudvalget, Retsudvalget, Europarådet, 

FN-forbundet. 

Louise Frevert: 

Kultur, Uddannelse, Ligestilling. 

Søren Krarup: 

Forsvar, Indfødsret, Kirke, Videnskab 

og teknologi, Etisk Råd, Slesvig, Folkekirkelige 

org., Det tyske Mindretal. 

Aase D. Madsen: 

Energi, Dansk/Grønlandsk Fællesråd, 

DONG. 

Karina Sørensen: 

Europa, Uddannelse, Økontakt. 

Mikkel Dencker 

Skat 

Christian H. Hansen 

Formand for Fødevareudvalget, Landbrug 

og fiskeri, Grønland 

Pia Kristensen 

Socialudvalget 

Freddie H. Madsen 

Bolig, Miljø- og planlægning 

FYN 

Odense. Ole A. Monrad Møller (ny 

fung. formand), Vagn Erichsen har 

orlov til næste generalforsamling. 

SØNDERJYLLAND 

Aabenraa/Lundtoft lokalforening. 

Best. valg. Christian Lauridsen 

(fmd), Jens C. Nissen (nyvalgt best. 

medl.), Bente Marie Rydhard (revisor). 

NORDJYLLAND 

Frederikshavn/Læsø lokalforening. 

Best. valg. Steen Jørgensen (fmd), 

Søren Oddershede (næstfmd), Gunnar 

Sørensen ( kass), Johannes Madsen 

(revisor). 

Freddie Madsen - 60 år 

Den 28. september 2003 fyldte Freddie 

H. Madsen, MF og Dansk Folkepartis 

boligordfører, 60 år. Freddie 

Madsen blev valgt til Folketinget for 

Dansk Folkeparti ved valget i november 

2001 i Esbjergkredsen, Ribe Amt. 

Han har været politisk aktiv siden 

1990, hvor han blev medlem af kommunalbestyrelsen 

i Esbjerg. Han er 

desuden medlem af Ribe Amtsråd, 

hvortil han blev valgt i 1994. Han er 

gift med Ellen og har to voksne sønner. 

Er oprindeligt uddannet tømrer, 

har arbejdet 18 år som bygmester og 

otte år som assurandør. Fødselsdagen 

blev fejret med en festlig reception for 

familie, venner og kolleger i Odd-Fellow 

logen i Esbjerg et par dage før 

fødselsdagen - nemlig fredag den 26. 

september. 

foto: Birger Storm

DF er sponsor for humboldtpingvinerne 

i Zoologisk Have, 

København. 

Mød DFs dyrevelfærdsordfører 

Christian H. Hansen 

onsdag den 

5. nov. kl.19.00 i 

Byggeriets Hus 

Christian H. 

Hansen siger: 

“Dyr kan både 

føle, tænke, 

græde 

og mærke 

smerte”. 

Godthåbsvej 33 

Frederiksberg C. 

Tlf. 33 37 51 99 · www.danskfolkeparti.dk · df@ft.dk 

DF hjælper danskere i klemme 

Af Anders Skjødt 

* Afslag på familiesammenføring hvis 

ægtefællerne er nært beslægtede fætre 

og kusiner. 

* Ingen tilknytningskrav for danske 

statsborgere over 28 år eller for personer, 

der har boet i Danmark i mere end 

28 år. 

* Ophævelse af den omstridte erklæringsordning 

ved statsborgerskab 

for andre end nordiske statsborgere. 

Hovedtrækkene i den aftale, som DF 

og regeringen netop har indgået - og 

som samler op på udlændingeaftalen af 

maj 2002. Gennemgående karakteriseres 

aftalen ved at være til fordel for danskere, 

der er kommet i klemme. Efter 

forhandlingernes afslutning tilsluttede 

Socialdemokraterne sig uden kommentarer 

store dele af aftalen, hvilket ingen 

naturligvis havde noget at indvende 

imod. 

Sommeren igennem har der været 

problemer med tilknytningskravet for 

danskere, og de problemer er nu løst. 

Bortset fra lempelsen af tilknytningskravet, 

er der tale om stramninger i resten 

af aftalen: Der gøres yderligere indsats 

mod tvangsægteskaber - som udgangspunkt 

gives der nu afslag på fami- 

Er vi dus 

med 

dyrene? 

Under titlen »Er vi 

dus med dyrene?« 

afholder Dansk Folkeparti 

en konference om 

dyrevelfærd i Landstingssalen 

på Christiansborg, 

lørdag den 29. 

november 2003. Efter 

indskrivning indledes 

programmet med et besøg 

i De Kongelige Stalde 

med staldmester Peter 

Michael Mentz, inden 

Pia Kjærsgaard byder 

velkommen. Talerne 

er: Direktør for Dyrefondet, 

Jan Nielsen, justitsminister 

Lene Espersen, 

dyrlæge Knud Dahlgaard, 

Camilla Udsen, 

Forbrugerrådet, formand 

for Dyrenes Venner, 

Peter Mollerup, fhv. 

formand for Værn for 

værgeløse dyr, Jens 

Mossing samt DFs dyrevelfærdsordfører, 

Chr. 

H. Hansen. For deltagelse 

kontakt hurtigst 

muligt DFs sekretariat 

på telefon 33 37 51 99. 

liesammenføring, hvis ægtefællerne er 

nært beslægtede. 

På indfødsretsområdet er den omstridte 

erklæringsordning, hvor herboende 

udlændinge inden det fyldte 21. år, 

under visse betingelser, hidtil har kunnet 

erhverve statsborgerskab ved blot at 

indgive en erklæring til Statsamtet, afskaffet. 

Aftalen indeholder herudover en 

række mindre stramninger. 

Et vigtigt punkt for DF er hjemsendelse 

af afviste asylansøgere, og en 

sammenkædningen af dansk bistand og 

udsendelse af fredsbevarende tropper 

med modtagelse af egne statsborgere. 

Den nærmere drøftelse heraf vil foregå i 

forbindelse med finansloven for 2004. 

21


Ulven Peter gav den hel 

Tekst: Rasmus Thor Hjordt 

Foto: Birger Storm 

Ulven Peter - alias legenden Peter 

Belli - blev årsmødefestens mest 

populære mand. I hvert fald hos de 

fleste, som ikke havde noget imod at 

der blev skruet betragteligt op for 

højttalerne, da der blev rocket og rullet. 

Enkelte syntes bare det var for 

meget... Dette bliver der dog rådet 

bod på ved næste årsmøde, hvor der 

bliver to store festlokaler ved siden af 

hinanden - ét med baren til hygge og 

snak - og et hvis der skal danses. Et 

af de synlige resultater af at DF 

næste gang holder årsmøde i Odense 

Congress Center. 

Men alt i alt ellers en dejlig og 

skæg fest i Vejle, hvor underholdningen 

- ud over Peter Belli ellers var 

lagt i hænderne på bl.a. den fænomenale 

tryllekunstner Henrik Svanekiær, 

som aftenen igennem var rundt 

ved bordene. Var der delte meninger 

om musikken, var der til gengæld 

enighed om madens fortræffelighed. 

Forretten bestod af røget gåsebryst 

på plukket salat med sødet ribs, appelsinkompot, 

flutes og smør. Hovedretten 

rødvinsmarineret kalvesteg, 

sauterede urter, bagt tomat, ristede 

champigon, råstegte kartofler og rødvinssauce. 

Desserttallerken med chokoladekage, 

hindbærcollis, frisk frugt 

og is - efterfulgt af kaffe og the. 

22 

Uden mad og drikke… 

trængsel ved buffeten 

under festmiddagen 

En værdig entre! Medlem 

af Folketingets præsidium, 

Poul Nødgaard, er 

sammen med sin hustru 

Hanne vel ankommet til 

festmiddagen. Parret 

kom direkte fra lufthavnen 

til årsmødet, idet de 

med Folketingets Præsidium 

havde repræsenteret 

Dansk Folkeparti i 

Canada.

e armen 

Og så 

skal der 

vist lige 

bindes en 

knude 

mere 

hér… 

TryllekunstnerenHenrikSvanekiærdriver 

gæk 

med MEP 

Mogens 

Camre og 

MF 

Jesper 

Langballe 

Smil var der 

nok af til årsmødefesten… 

DFs miljøordfører,folketingsmedlem 

Jørn Dohrmann 

og amtsrådsmedlem 

Tina Petersen, 

Svendborg, udgjorde 

et elegant 

par på 

dansegulvet 

Så er der 

vist lagt op 

til fest! Fra 

venstre Lisbeth 

Læssøe, 

Charlotte 

Olsen, Solvej 

Kjeldgaard 

og Nana 

Melchior - 

alle DFmedarbejdere, 

som forindensammen 

med 

hele den store 

DF-stab 

havde knoklet 

for at sikre 

en god afvikling 

af 

årsmødet. 

Så aftenfesten 

var i 

høj grad fortjent. 

Nu gælder det om at holde 

ørene stive… selvom 

man er Danmarks mest 

succesrige partiformand 

og landets mest magtfulde 

kvinde kan man sagtens 

blive taget ved næsen, 

når Henrik Svanekiær 

tryller… 

Taiwans nyudpegede ambassadør 

Frederic Chang og 

hans charmerende, dansktalende 

sekretær Tina Liang 

ville heller ikke i år gå glip 

af Dansk Folkepartis årsmødefest. 

Ved kulturnatten, den 

10. oktober stod DFs lokale 

på Christiansborg i øvrigt 

helt i Taiwans tegn. 

23


Dyrevelfærdsordfører og formand for Folketingets fødevareudvalg, 

Christian H. Hansen, viste, at han også interesserer 

sig for andet end dyr. Han havde taget en pause fra sin 

landsomfattende foredragsturné om bedre dyrevelfærd og 

bød Bente Kronborg Holst, redaktør af DFU-tidsskriftet 

»Dansktoppen«, op til dans. 

MF Søren Krarup og fru Elisabeth i samtale med EU-Parlaments-kandidat 

Ulla Dahlerup og hendes mand Michael 

Marshall. Umiddelbart efter weekendens årsmøde, rejste 

Søren Krarup til New York for som delegeret fra Folketinget 

at deltage i FNs generalforsamling, som denne gang 

strækker sig over knapt fire uger. 

Dansk rock- og popmusiks grand old man, Peter Belli, underholdt 

ved festen og var et sikkert hit på dansegulvet. 

Nogen mente, at det var lovlig meget rock og rul... og for 

højt, mens andre var jublende glade for musikken. Men 

Belli skruer man altså ikke sådan lige ned for. 

24 

Politisk-økonomisk medarbejder Anders 

Skjødt har aldrig haft ry for at være bænkevarmer. 

Her viser han galant MF-sekretær 

Nana Melchior hvordan dén skal danses - eller 

også er det omvendt… Anders Skjødt, som 

var medforfatter til bogen »Danmarks Fremtid«, 

har i det forløbne år arbejdsmæssigt 

været stærkt involveret i de forskellige udlændingeaftaler 

med regeringen.

Klar til EU: Dansk Folkepartis nykårede 

kandidat til Europa-Parlamentet 

Ulla Dahlerup og hendes 

mand Michael Marshall. Ulla 

Dahlerup holdt dagen efter en 

brand-tale, som efterfølgende i 

ugevis sendte rystelser gennem 

Politikens Hus, Gyldendal og 

Danmarks Radio. Dønningerne 

nåede vist ligefrem Klaus Rifbjerg 

nede i Spanien... 

MEP Mogens 

Camre holdt 

en pause fra 

kampen mod 

EU-Forfatningen 

og deltog i 

årsmødefesten 

sammen med 

sin yndige 

hustru, operasangerinden, 

stud. jur. Lene 

Camre. 

DF-pressechef 

Søren Espersen 

er normalt 

ikke til at drive 

fra klaveret, 

når der skal 

spilles op til 

dans. Her er 

det dog lykkedes 

hans 

hustru, marketingchef 

Yvette 

Espersen, at 

lokke ham 

med til en stille 

svingom. 

25

fortællinger af landets historie VII 

Fribonden fra Jylland, 

Danmarks redningsmand 

Af Thomas Suenson 

Han rider over Randers Bro og ind i 

historien den lørdag den 1. april 

1340. Det er 663 år siden. Den 2. november 

samme år er det slut: Niels 

Ebbesen falder i slaget ved Skanderborg. 

Men uden ham og uden hans 

indsats i det halve år, den varede, er 

det ikke sikkert, at vi i dag kunne kalde 

os danske. 

I 1340 havde Danmark været uden 

konge i otte år, men Christoffer den 2. 

havde allerede længe inden sin død 

smidt håndklædet i ringen og overladt 

Danmark til et konsortium af krigsherrer, 

de holstenske grever, som modydelse 

for penge, de havde lånt kongen 

til at føre udenrigspolitik for. De udskrev 

skatter og satte deres egne folk 

ind overalt, og der blev ikke udstedt 

dansk mønt mere. Der var ingen konge 

til at stå for det. 

Valdemar Sejr var død 100 år tidligere, 

og så langt skal man tilbage for 

at finde de første årsager til den forfærdelige 

tilstand, landet var kommet 

i. Han efterlod sig et stort rige, men 

også en politisk orden, som uddybede 

skellet mellem folket og landet på den 

ene side og herskerne på den anden. 

Valdemar Sejr var selv søn af hertug 

Knud Lavard af Slesvig og mente, at 

herredømmet over Sønderjylland - fra 

Kongeåen til Ejderen - og titlen Hertug 

af Slesvig lå uden for det, som danskerne 

skulle godkende på de hyldninger, 

der måtte ske ved et kongeskifte. 

Efter Valdemar Sejrs sønners generation 

var der i 600 år strid mellem kongeriget 

Danmark og den danske konges 

landsdel Slesvig, hvor der ofte sad en 

mand, som var fjende af kongen og ven 

med hans fjender, men under alle omstændigheder 

optaget af at hævde sin 

selvstændighed. 

På Valdemarernes tid var der også 

opstået en stand af herremænd, adelen, 

hvis loyalitet var rettet mod kongen, 

ikke mod landet eller mod de bønder 

i deres lokalsamfund, som det oprindeligt 

havde været deres opgave at 

beskytte med våben. Adelen svor troskab 

til kongen; kongen belønnede 

med len. Retten til skatteinddrivelse 

var kongens; derfor kunne han udlicitere 

byer eller områder både politisk 

og økonomisk. Uanset de smukke ord 

700 

Holger Danske 

Vikinger på Lindisfarne 

26 

800 

Irland angribes 

Ansgar. 

Togt mod England 

om lighed for loven i landskabslovene 

fra Valdemar Sejrs tid sad magten i 

sværdet og galgerebet. 

Danmark var ikke længere en stat, 

hvis øverste myndighed var landsdelstingene 

med deres forsamlinger af frie 

mænd, der valgte konge, besluttede 

krig og fred og holdt lov og dom. Hjemstavnen, 

herredet og landsdelen havde 

tabt i betydning; fra slutningen af 

1200-tallet begyndte adelen uden om 

landstingene at diktere håndfæstningen 

- de betingelser, som en konge måtte 

skrive under på for at få dens støtte. 

Det, der betød noget, var grænseoverskridende 

alliancer mellem familier. 

Kongebørnene blev gift med udenlandske 

stormænds børn og opdraget i 

udlandet. De og adelen var del af en 

international kultur, som ganske vist 

hvilede på landets evne til at producere 

værdier til eget brug og til markedet, 

men hvis normer blev hentet i 

Tyskland, Frankrig og Rom. Denne 

udvikling havde Danmark til fælles 

med de omgivende lande. 

Magtkampe mellem kongesønner og 

andre stormænd var altså endt i Danmarks 

næsten totale udslettelse. I Jylland 

herskede den skaldede - eller kullede 

- Grev Gerhard - Gert - af Rendsborg; 

på øerne Grev Johan af Pløn. 

Skånelandene havde fornuftigt søgt 

Sveriges kong Magnus om beskyttelse. 

Greverne havde som udgangspunkt ingen 

særlig magtbase haft; men de havde 

tjent store penge som lejesoldater, 

havde udnyttet familiealliancerne og 

havde investeret klogt i pengeudlån til 

danskekongerne.Og de havde både evnerne 

og viljen til at sætte hårdt mod 

hårdt. Da Erik Menved og Kong Christoffer 

den 2. havde pantsat hele landet, 

kom de for at hente, hvad der efter 

datidens ret var deres. Hvor var den 

danske adel henne i denne sammenhæng? 

Mange var travlt optaget af at 

få en del af kagen og gøre sig til venner 

med de nye magthavere. 

Der er mange samtidige kilder til 

grevernes herredømme. Lunds ærkebispekrønike 

skriver kort og klart: 

»Greverne og deres tjenere ranede alt 

af værdi, alle klenodier, alt, hvad der 

var i riget af skønt at se til og førte det 

til fremmede lande.« De byggede borge 

for at tvinge befolkningen. Ålholm Slot 

og det forsvundne Ravnsborg på Lol- 

900 

Normandiet 

Jellingestenen 

Norge indtages 

1000 

England erobres 

Lund bispesæde 

Kirkebyggeri 

Foto: Scanpix 

1100 

Absalon - København 

Svend, Knud & 

Valdemar 

Randrusianerne elsker deres pompøse s 

tue af Niels Ebbesen, som er udført af 

kunstneren Edward Ring og afsløret de 

november 1882. Statuen står foran Ran 

Rådhus, og har siden afsløringen været 

vartegn for Kronjyllands hovedstad. 

land er sådanne tvingborge, men udover 

skatteopkrævning og plyndring 

interesserede de sig ikke for statsvæsen, 

og de tyske købmænd i Hansaforbundet 

klagede over lovløshed i de 

danske farvande. 

Drabet i soveværelset 

Nørreris er en gård i Foldby Sogn 

ved Sabro nordvest for Århus, efter 

traditionen væbneren Niels Ebbesens 

hjem, hvorfra han ledte en ekspedition 

af bevæbnede mænd – nogle siger 60, 

andre 47 – til Randers. 

I Randers lå Grev Gert med 4.000 

ud af sine 11.000 mand. Passer antallet, 

var det en enorm styrke for en by 

af Randers’ daværende størrelse; og så 

meget mere dristig var ekspeditionen, 

som red ind i byen og udgav sig for at 

være en vagtpatrulje, hvorefter Niels 

Ebbesen med nogle få mænd trængte 

ind til greven og slog ham ihjel i hans 

seng. 

- På vej ud af byen blev yderligere en 

holstensk ridder dræbt. De jyske frihedskæmpere 

mistede kun en mand 

under aktionen og slap væk fra overraskelsesangrebet 

ved at lave il- 

1200 

Dannebrog 

Landskabslovene 

1300 

Niels Ebbesen 

Margrethe samler 

Norden

ta- 

n 2. 

ders 

et 

1400 

Stænderforsamlinger 

Svensk oprør 

Hansestæderne 

1500 

Grevens Fejde 

Reformationen 

1600 

Tabet af Skånelandene 

Kolonieventyr starter 

1700 

Store Nordiske Krig 

Stavnsbåndet ophæves 

debrand og ødelægge broen over Gudenåen 

bag sig. 

Hvem var Niels Ebbesen? Vi ved det 

ikke. Han nævnes efter sin gård og 

kaldes væbner, hvilket blot betyder, at 

han var en fri mand, men ikke adel. 

Også andre af de sammensvorne var 

væbnere: Der skal endvidere have 

været fæstebønder, byfolk og tjenestefolk 

blandt dem. 

Grev Gert havde været den førende 

kraft i kreditorkonsortiet, og hans to 

sønner, Heinrich og Claus, søgte 

straks at forhandle en ordning med 

Kong Valdemar, som da var omkring 

20 år, men den unge alder til trods 

målbevidst og nødvendigt hensynsløs. 

Han genrejste det danske rige, vandt 

tilnavnet Atterdag, og uden ham er 

det ikke sikkert, at drabet på Grev 

Gert ville have ført til genskabelsen af 

det danske rige på kun tyve år. 

Næste gang vi hører om Niels Ebbesen 

er senere på foråret 1340, hvor 

han ved Skjern Å angriber og ødelægger 

en tvingborg, som holstenerne 

var ved at bygge. Senere igen i oktober 

sammen med to af sine brødre under 

belejring af Skanderborghus, holstenernes 

sidste fæstning i Jylland. Den 

2. november kommer der undsætning 

til de belejrede, og klemt mellem de to 

tyske styrker falder 2.200 danskere, 

deriblandt Niels Ebbesen og hans 

brødre. Holstenerne fandt ligene frem 

blandt de faldne og udstillede dem på 

hjul og stejle, som henrettede forbrydere; 

men deres gerning var gjort. 

I 1921 fandt man ved Skanderup 

Kirkes kirkegårdsmur en 25 meter 

lang fællesgrav med lig på lig i tre lag, 

sandsynligvis de faldne fra belejringen 

af Skanderborghus. Det er tænkeligt, 

at Niels Ebbesens ben er iblandt dem. 

»Niels Ebbesen«. Agnes Slott-Møllers 

maleri fra 1893. Hun beskrev 

ham hermed som en rytter på en 

jysk hest i et dansk landskab, og 

ville udtrykke fædrelandskærlighed, 

nationalfølelse og historisk 

bevidsthed med sin kunst. Hendes 

skildring brød med traditionen i 

det naturalistiske, nationalromantiske 

historiemaleri og vakte 

kritik, men hun var kendt med 

den historiske faglitteratur, havde 

selv udgivet flere artikler om forholdet 

mellem historiemaleri og 

historievidenskab og udførte omhyggelige 

studier, inden hun begyndte 

at male. 

1800 

Englandskrigene 

Grundloven 

Tabet af Sønderjylland 

1900 

Salg af Vestindien 

Genforeningen 

Besættelsen 

27

Kongressen danser 

Dansk Folkeparti er gode taler, god politisk diskussion, intensitet, hårdt 

arbejde, vilje og seriøsitet. Men Dansk Folkeparti er også smil, sang, musik, 

grin, glæde og livsglæde. Og ved årsmødefesterne ikke mindst dans. Og 

årsmødefesten er for mange blevet en rigtig dejlig tradition, som der ses frem 

til. Mange store folkekære kunstere har igennem årene prydet Dansk Folkepartis 

årsmødefest, og i år var det den levende legende, Peter Belli, som med 

sit band gav den hele armen. Men Peter Belli er også manden, der kan give en 

sjæler, hvis det skal være - og det kaldte medlem af Københavns Borgerrepræsentation 

og HUR, Carl Christian Ebbesen og dennes dejlige hustru, ergoterapeut 

Inger Marie Ebbesen på dansegulvet. (foto: Birger Storm) 


OK med 

kritik af 

Højesteret 

Det er i orden at et folketingsmedlem 

kritiserer Højesteret. Det 

fastslår professor Peter Blume fra 

Retsvidenskabeligt Institut på 

Københavns Universitet over for Ritzaus 

Bureau. Spørgsmålet blev aktuelt, 

efter at Dansk Folkepartis formand 

Pia Kjærsgaard i juni netop 

kritiserede Højesteret i forbindelse 

med en afgørelse. 

- Men Pia Kjærsgaards kritik er ikke 

undergravende for Højesterets autoritet, 

siger Peter Blume. Højesterets afgørelser 

kan kritiseres både i faglig 

og offentlig sammenhæng, herunder 

af folketingsmedlemmer, uden at der 

herved opstår et forfatningsmæssigt 

problem. Professoren mener ligefrem, 

at en kritik kan være ønskelig, hvis 

den ellers bidrager til en positiv retsudvikling. 

Men selv hvis kritikken 

udelukkende er negativ og ukonstruktiv 

skal man betragte den som 

et tegn på den frie debat i et demokratisk 

land. kho 

DANMARKS FLAGDAGE 

29. januar: 

2. februar: 

5. februar: 

10. februar: 

11. februar: 

Holmens Hæderstegn 

Slaget ved Mysunde 1864 

Kronprinsesse Mary 

Afstemning Sdr. Jyll. 1920 

Stormen på København 1659 

Slaget på Reden 1801 

Besættelsen 1940 (1/2 st. til 2.02) 

Dronningen 

Slaget ved Dybbøl 1864 

Prinsesse Benedikte 

Befrielsen 1945 

Slaget ved Helgoland 1864 

Kronprinsen 

Grundlovsdag 

Prins Joachim 

Prinsen 

Valdemarsdag 

Prinsesse Alexandra 

Slaget i Køge Bugt 1677 

Slaget ved Fredericia 1849 

Prins Felix 

2. april: 

9. april: 

16. april: 

18. april: 

29. april: 

5. maj: 

9. maj: 

26. maj: 

5. juni: 

7. juni: 

11. juni: 

15. juni: 

30. juni: 

1. juli: 

6. juli: 

22. juli: 

25. juli: 

28. august: 

4. oktober: 

Yderligere: 

Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag, 

Palmesøndag, Påskedag, 

Kr. Himmelfartsdag, 

Pinsedag og Langfredag (1/2 st.). 

Slaget ved Isted 1850 

Prins Nikolaj 

Stormen på Frederiksstad 1850

årsmøde - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?