AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

De væsentligste ledelseshandlinger
At skabe rum og rammer er det væsentligste
element i det konstituerende ledelsesarbejde.
Næst efter dette er de væsentlige ledelseshandlinger:
at være rollemodel, historiefortæller
og visionær strateg. Når man »skaber
rum«, sikrer man, at medarbejderne kan
handle og bruge deres ressourcer, men det er
ikke tilstrækkeligt kun at etablere frirummet;
lederen skal desuden sikre, at retningen er
klar og sørge for, at der er plads til, at alle
kan reflektere over deres handlinger. At
etablere rammer drejer sig bl.a om at skabe
den organisationsform, der sikrer, at opgaverne
løses bedst muligt, og at omverdenskravene
imødekommes.
Lederne er i deres handlinger både kulturbærere
og -skabere; men det er de færreste
ledere, der er klar over, hvor eksponerede de
egentlig er i organisationen. Medarbejderne
orienterer sig mod ledernes handlinger og
ikke mod de nedskrevne politikker, når de
skal finde ud af, hvordan man agerer på arbejdspladsen.
Her kan de set levendegjort,
hvordan værdier som fx respekt og åbenhed
skal forstås og leves.
Lederne er ligeledes organisationens vigtigste
historiefortæller både i det store og i
det små. Historiefortæller er man både i ord
og i handling, og der er således mange paralleller
til rollen som forbillede, men opgaven
rummer den ekstra dimension, at den giver
mulighed for at præsentere ledelsesperspektivet
ved mange forskellige lejligheder, hvis
man er bevidst om muligheden.
Endelig er det af afgørende betydning, at
lederne kan tegne visionen for institutionen
eller afdelingen og fastlægge den strategi,
der kan føre til, at målene nås. Det er en
væsentlig ledelsesopgave at formulere et bil-
lede af en stærk vision for området og dernæst
sikre, at ideerne kan blive til virkelighed.
I denne beskrivelse har vi adskilt de fire
væsentligste ledelseshandlinger, men der er
stor overensstemmelse mellem dem. Det at
skabe rum og rammer kan ikke lade sig gøre
uden at være visionær strateg, og begge dele
kræver, at man er historiefortæller både i ord
og handling. De fire handlinger smelter således
sammen til det, vi vil definere som konstituerende
handlinger, der får afgørende betydning
for organisationens opgaveløsning.
Samtidig skal lederen kunne rumme, at der
stilles modsatrettede krav om både at træde i
karakter og holde sig i baggrunden.
Lærerne stiller som medarbejdere modsatrettede
krav til ledelse. På den ene side ønsker
de en tydelig ledelse: kraftigere markering,
professionalitet, tydelighed, konsekvens,
gennemskuelighed, mere personalepleje
og mere igangsættende ledelse. På den
anden side ønsker de større uddelegering af
ansvar, beføjelser og kompetencer fra ledelsen
til medarbejdere, team og faggrupper.
Umiddelbart kan de to bevægelser opfattes
som modstridende, men de er først og fremmest
udtryk for et ønske om at få et dynamisk
samspil, hvor de to bevægelser er forbundne:
for at kunne give medspil skal der
være modspil, for at kunne levere medledelse,
skal der være klar ledelse, for at
kunne give følgeskab, skal der være tydeligt
lederskab. Skal det lykkes for ledere at agere
med succes i denne dobbeltbevægelse, er der
brug for et refleksivt lederskab.
Hvad beskæftiger ledere sig med?
I praksis er det dog de færreste ledere, der
har en arbejdsdag, der giver plads til analyse
AKF Nyt nr. 2 2004 5