AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

48 AKF Nyt nr. 2 2004
præcis det samme som de direkte beskæftigelseseffekter
i multiplikatorformlen.
I forholdsformlen forveksles beskæftigelsesmultiplikatoren
ofte med omsætningsmultiplikatoren.
Da multiplikatorerne oftest
anvendes til at beregne effekten af en ændring
i turisternes forbrug eller omsætning,
er den keynesianske multiplikator den mest
velegnede, fordi den kan anvendes direkte til
at anslå de beskæftigelsesmæssige effekter
af omsætningsændringer.
AKF’s LINE/TURISME-model (Danmarks
Turistråd 2003) viser, at multiplikatorerne
for turismebeskæftigelsen i amterne er
omkring 1,3-1,8, beregnet på basis af omsætningsmultiplikatorer
og i gennemsnit 1,5.
Hvis turismebeskæftigelsesmultiplikatorerne
bliver beregnet ud fra forholdsindikatorer,
er den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator
for turisme kun 1,38.
AKF’s turismemodel for økommunerne
viser, at turismebeskæftigelsesmultiplikatorerne
er omkring 1,6-1,8 for Samsø, Læsø
og Ærø, men beregnet ud fra forholdsindikatorer
og den gennemsnitlige multiplikator
for økommunerne kun 1,25.
Konklusion
I tidsskrifter om turisme drøftes de regionale
turismemultiplikatorer ofte blandt forskerne.
Hvad angår de to ovennævnte metoder til beregning
af turismemultiplikatorer, finder vi,
at den første metode er mest velegnet ved internationale
sammenligninger. Man kan fx
diskutere, hvorfor turismemultiplikatorerne
er højere i de store regioner end i de mindre
regioner. Forholdsmultiplikatorer angiver de
indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige
sektorer i økonomien, men de forbinder
ikke den genererede omsætning eller beskæftigelse
med den ekstra turistomsætning.
De kan derfor ikke bruges som et politisk
planlægningsværktøj. Med den anden metode
kan brugerne nemt beregne beskæftigelseseffekterne
(eller omsætningseffekterne)
af den givne turismeomsætning i en
given region.
Turismemultiplikatorerne danner grundlaget
for en drøftelse af de faktorer, der påvirker
størrelsen af turismemultiplikatorerne.
De faktorer, der kan påvirke størrelsen af turismemultiplikatorerne,
er fx (1) turistudgifter,
(2) turisternes forbrugsmønstre, (3)
størrelsen af den omhandlede region, (4)
sammenhængen mellem turistsektoren og de
øvrige sektorer i den regionale økonomi, (5)
svind til import og opsparing samt (6) udbudsmæssige
begrænsninger.
Turistudgifterne er den vigtigste enkeltfaktor
for den overordnede økonomisk eindvirkning.
Hvis den lokale turismeomsætning
i en region domineres af svenske turistudgifter,
har de svenske turister den største turismeeffekt
på den lokale økonomi.
Turisternes forbrugsmønstre kan påvirke
størrelsen af turismemultiplikatoren. Turisternes
forbrug på Bed and Breakfast-pensioner
har ofte højere multiplikatorer, fordi
betalingen herfor oftest gives direkte til de
lokale ejere, som til gengæld normalt foretager
de fleste indkøb lokalt. I modsætning
hertil er multiplikatorerne for turisternes udgifter
til alkohol og tobak ofte lave, fordi
disse produkter ofte er importerede, og priserne
omfatter afgifter til staten. (Der er ingen
lokal økonomisk effekt heraf). Størrelsen
af turismemultiplikatorerne for de forskellige
nationaliteter af turister opgøres
derfor efter, hvor de bor (luksushoteller eller
campingpladser), og hvor meget de bruger.
Regionens størrelse: Jo større det omhandlede
område er, jo mindre vil svindet