AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

4 AKF Nyt nr. 2 2004
leder med deraf følgende magt – og risiko for
ensomhed. Når læreren er leder, er det vigtigt,
at man gør, hvad man siger! At man i mere
end en forstand opfører sig eksemplarisk.
Dette må også gælde den anden ledelsesscene,
hvor relationen mellem leder og underviseren
– som medarbejder – er meget mere
uklar og utydelig. Det kommer bl.a. til udtry k
ve d, at ledelsen ofte betegnes som »administrationen«,
og at der ikke sjældent er modstand
mod ledelse hos en stor andel af underv
i s e rne og en tilsvarende »ledelsesbeske d e nhed«
hos ledergru p p e n .
Det stiller på den ene side krav om, at man
som leder indgår i en dialog om ledelsesfunktionen
og påtager sig ledelsesopgave rne; på
den anden side stiller det krav om medledelse
og følgeskab fra læreren som medarbejder.
Med to ledelsesscener i samme orga n i s ation
er det nødvendigt, at de i deres form og
værdisæt forholder sig til hinanden. Det er
n ø d vendigt, at der er en stor grad af ove r e n sstemmelse,
og at de bevidst forholder sig til
hinanden. Og frem for alt en tydelighed i roll
e rne, i asymmetrien og i magtstru k t u r e rn e .
Som organisatorisk system vil vi karakterisere
uddannelsessystemet som et løst ko bl e t
system. Det vil sige, at der ikke er klare organ
i s a t i o n s d i a grammer med faste og på forhånd
g ivne relationer mellem systemets delelement
e r. De er derimod løse, foranderlige og diffuse.
Her er usynlige beslutningsstru k t u r e r,
ringe grad af koordinering, mange stiltiende
ove r e n s komster og få eksplicitte reg l e r. Metaforen
»den anarkistiske fodboldbane« har
været benyttet om uddannelsessystemet: her
er banen rund; der er adskillige mål placeret
tilfældigt på den; spillerne kan komme og gå,
som de vil; de kan kaste nye bolde ind, hvo rnår
de vil; de kan sige »det er mit mål«, når
som helst de vil. Hele spillet finder sted på en
skrånende bane, og spillet spilles som om, det
g iver mening.
Denne anarkistiske organisation er ke n d et
egnet af uforudsigelighed og stilen som laissez
faire; her er frihed til soloprojekter og ris
i ko for alenehed; her er ikke meget ove r bl i k ,
men frihed for solidaritet og fællesskab – og
her er ledig magt. Og hvis den, der har den
f o rmelle magt ikke af og til påtager sig den,
overlades det til medarbejderne at slås om
magten.
Vi mener ikke, at »den anarkistiske fodboldbane«
er den orga n i s a t i o n s f o rm, der
bedst er egnet til at møde uddannelsessystemets
udfordringer. Der er i stedet brug for en
udviklingsorienteret, proaktiv strategisk organisation.
Alle de omtalte elementer stiller krav om
ledelseskraft, og at lederen påtager sig ledels
e s o p gave rn e !
Ledelsesopgaven i uddannelsessammenhænge
Og hvad er det så for en form for ledelse,
der er brug for?
I et forskningsprojekt om offentlig ledelse,
som Århus Amt har afsluttet i 2003,
viste det sig, at både ledere og medarbejdere
– også på uddannelsesområdet – betragter
ledelse som et konstituerende fænomen. 2
Det betyder, at ledelse har afgørende betydning
for det, der kan og skal forgå på arbejdspladserne,
og når ledelse har afgørende
betydning, så må lederne tage sig selv og deres
ledelsesfag alvorligt.
Resultaterne fra forskningsprojektet viser
imidlertid, at lederne ikke altid i tilstrækkeligt
omfang tager deres »lederi« alvorligt.