AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

38 AKF Nyt nr. 2 2004 rige, ikke bliver fundet betydningsfulde i de danske debatter. Et ligestillingsproblem? I Sverige ser man det ulige magtforhold mellem mænd og kvinder som forudsætning for prostitutionens eksistens og prostitution derfor som en manifestation af kønsuligheden. Prostitution forstås altså ikke »blot« som værende til skade for de prostituerede men for hele samfundet, og der er som følge heraf på tværs af politiske skel enighed om at gøre prostitution til et køns- og ligestillingsproblem. Med ganske få undtagelser er dette ikke en forståelse af prostitution, som findes i de danske prostitutionsdebatter. Prostitution forstås i Danmark som relativt uafhængig af kønsuligheder og af andre underliggende strukturer i samfundet. Selv når kønsperspektivet inddrages i debatterne, bliver argumentet ikke udfoldet, og det bliver ikke modtaget som relevant og legitimt for diskussionen. Derimod er individtilgangen dominerende i de danske forståelser. Der fokuseres på de prostituerede og deres konkrete problemer, og politikerne taler næsten udelukkende om årsager til og følgevirkninger af prostitution som knyttet til de enkelte prostituerede. Dette fører dog ikke til politiske initiativer til at hjælpe prostituerede, selv om der rundt omkring i landet kun findes ganske få tilbud. Er det problematisk, at man kan købe seksuelle ydelser? På trods af, at de danske politikere primært forstår prostitution som et fænomen, der først og fremmest eksisterer på individniveau, så debatteres kun den prostituerede og ikke den anden part, der er direkte impliceret i prostitutionen; kunden. Prostitutionskunden omtales kun yderst sjældent i de danske debatter og synes dermed ikke at spille en vigtig rolle i politikernes prostitutionsforståelser. Kundens betydning for prostitutionens eksistens diskuteres altså ikke, selv om der er enighed om, at prostitution forårsager skader for de prostituerede. Selve det at købe sig til seksuelle ydelser forstås dermed i det danske Folketing ikke som unormalt og problematisk. Dette står i skarp kontrast til den dominerende forståelse i de svenske debatter, hvor der er stor opmærksomhed på prostitutionskundernes handlinger, og hvor det naturlige, normale og legitime ved at købe sex udfordres og debatteres. Det er kunden, også kaldet »torsken«, frem for den prostituerede, der sættes i centrum i debatterne, og det er ligeledes kunden, der forstås som afviger og bliver objekt for politisk handling, sådan som det kommer til udtryk i den svenske prostitutionslovgivning. Prostitutionskunden bliver ofte beskrevet som den, der er med til at opretholde en samfundsmæssig undertrykkelse og udnyttelse af de prostituerede. Han har derfor ifølge politikerne misforstået, hvordan man skal opføre sig i et moderne ligestillet samfund. Flere svenske politikere opfatter endvidere prostitutionskunder som nogle, der har et problem og som derfor behøver hjælp og behandling. Afrunding Afsluttende kan det slås fast, at der er væsentlige forskelle på prostitutionsforståelserne i hhv. det danske Folketing og den
svenske Riksdag. Forskelle, der bl.a. får betydning for, om prostitution bliver vurderet som et problem for samfundet eller blot for de involverede prostituerede. En hovedforskel er, at mens de svenske politikere kommer rundt om prostitutionsfænomenet og diskuterer både den prostituerede, kunden og prostitutionens betydning for samfundet, så taler de danske politikere primært om den prostituerede. Inden for rammerne af den svenske prostitutionsdebat er der, som følge af, at prostitution ses som et samfundsproblem, langt større fokus på ad politisk vej at søge at begrænse prostitutionens udbredelse, end der på nuværende tidspunkt synes at være mulighed og interesse for i den danske debat. Uanset hvilken prostitutionspolitik Danmark skal føre på længere sigt, så bliver det nødvendigt, at prostitution debatteres mere indgående, og at der opnås enighed om, hvorledes prostitution skal forstås som fænomen – også i en bredere samfundsmæssig kontekst. Litteratur Hansen, Stinne Louise og Vibeke Jensen (2004): Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere. Speciale i Sociologi, Københavns Universitet. AKF Nyt nr. 2 2004 39
Page 1 and 2: AKF Nyt 2/2004 Ledelse i uddannelse
Page 3 and 4: Ledelse i uddannelsess a m m e n h
Page 5 and 6: De væsentligste ledelseshandlinger
Page 7 and 8: også på uddannelsesområdet i lø
Page 9 and 10: Den vordende demokrat mister e n g
Page 11 and 12: »Ja, det kan I godt få«. Fint! S
Page 13 and 14: AKF Nyt nr. 2 2004 13
Page 15 and 16: Skoleressourcer og sociale færdigh
Page 17 and 18: Litteratur Browning, M. og E. Heine
Page 19 and 20: Aftaler mellem kommune og stat i de
Page 21 and 22: Kommunal ensartethed/variation? I D
Page 23 and 24: K v a l i t e t s v u rd e i r ng a
Page 25 and 26: mødes og konfronteres på samtiden
Page 27 and 28: skullen som tre vinkelspidser på e
Page 29 and 30: AKF Nyt nr. 2 2004 29
Page 31 and 32: med beskæftigelse inden for den of
Page 33 and 34: drernes opholdstid i Danmark øges.
Page 35 and 36: kvalifikationer vil derfor være en
Page 37: P rostitutionsforståelser blandt d
Page 41 and 42: lingsplan 2002: »Københavnske vir
Page 43 and 44: Øturisme og turismemultiplikatorer
Page 45 and 46: og Sønderjyllands Amt tegnede sig
Page 47 and 48: Forholdsmæssig multiplikator for t
Page 49 and 50: være, og jo større vil multiplika
Page 51 and 52: Nye AKF Publikationer: Alle udgivel
Page 53 and 54: Christoffersen, Henrik, Kurt Klaudi
Page 55 and 56: I g a n g v æ rende pro j e k t e
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: B e s t i l l i n g s l i s t e Nyh

AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?