AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

32 AKF Nyt nr. 2 2004 Som det fremgår af tabellen modtager indvandrere med 17 års skolegang fra hjemlandet en startløn, der er ca. 8% lavere end indvandrere med et tilsvarende antal års dansk skolegang, og samtidig er deres beskæftigelsesfrekvens ca. 19% lavere. Det tyder dog på, at indvandrernes afkast af uddannelse fra hjemlandet stiger, hvis indvandrere kommer til Danmark i perioder med lav arbejdsløshed. En af årsagerne til dette kan være, at den uddannelse, indvandrerne medbringer fra hjemlandet, optræder som et signal om boglige/faglige færdigheder trods det, at uddannelsen ikke er formelt anerkendt i Danmark. Dette signal vejer tungere for en given arbejdsgiver, når arbejdsløsheden er lav, og arbejdsgiveren måske derved har sværere ved at besætte ledige job med personer, som besidder de helt rette kvalifikationer. Andre former for beskæftigelse De ringe beskæftigelseschancer, som indvandrere oplever, sammenholdt med det reducerede afkast af uddannelse fra hjemlandet, får mange indvandrere til at vælge andre former for beskæftigelse. Især vælger mange indvandrere at blive selvstændigt erhvervsdrivende, blandt andet fordi de dermed har mulighed for at arbejde til en løn, der ligger under mindstelønnen. I udvalgte indvandrergrupper er andelen af selvstændigt erhvervsdrivende blandt de beskæftigede over 30% (Blume m.fl. 2003). Analyser foretaget i AKF viser dog, at det at være selvstændigt erhvervsdrivende for mange indvandrere ikke er at regne for regulær arbejdsmarkedsintegration (Blume m.fl. 2003). I stedet kan det snarere betragtes som en form for marginaliseret position på arbejdsmarkedet. Disse resultater er opnået på baggrund af en ny måde at definere arbejdsmarkedsmarginalisering på, nemlig på baggrund af arbejdsmarkedstransitioner (dvs. skift i arbejdsmarkedsstatus). Når en person meget ofte skifter mellem at være selvstændigt erhvervsdrivende og at være uden for beskæftigelse, tyder det på, at perioderne som selvstændig ikke er udtryk for solid beskæftigelse. Derimod er de snarere et udtryk for, at den pågældende person ikke har andre oplagte beskæftigelsesmuligheder og derfor forsøger sig som selvstændigt erhvervsdrivende med de tilskuds- ogstøttemuligheder, der nu engang er. Et forsøg, der mange gange ikke lykkes, idet de ofte ender med at være uden for beskæftigelse igen. At det at være selvstændigt erhvervsdrivende er at forbinde med en marginaliseret position på arbejdsmarkedet gælder dog ikke for alle selvstændigt erhvervsdrivende indvandrere. Andre analyser foretaget i AKF viser, at det at være selvstændigt erhvervsdrivende for nogle indvandrere kan være en vej ud af lavindkomstgruppen, dvs. at de efter en periode som selvstændig opnår en stigende indkomst (Blume 2003b). Dette gælder især indvandrere fra Pakistan, mens der for indvandrere fra eksempelvis Vietnam ikke umiddelbart kan spores nogen sammenhæng i den pågældende analyse. Velfærdsafhængighed og lønudvikling Trods de lave startlønninger og den manglende anerkendelse af indvandrernes udannelse fra hjemlandet, tyder det dog på, at tiden i Danmark hjælper med til at forbedre indvandrernes økonomiske situation. Først og fremmest falder indvandrernes velfærdsafhængighed i takt med, at indvan-
drernes opholdstid i Danmark øges. Dette kan ses, hvis man betragter figur 1, som viser velfærdsafhængigheden for en typisk Figur 1 Velfærdsafhængighed Beregnet velfærdsafhængighed År siden indvandring Kilde: Blume & Verner (2003). Note: Beregnet for standardpersoner. Som det kan ses af figur 1, falder velfærdsafhængigheden i takt med, at opholdstiden øges, om end niveauet for indvandrere fra mindre udviklede lande forbliver relativt højt. For danskere er velfærdsafhængigheden således omkring 10%. indvandrer, som er indvandret til Danmark som 25-årig fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande. Tilsvarende oplever de indvandrere, som opnår beskæftigelse, en generel lønstigning i takt med, at opholdstiden øges. Dette fremgår af figur 2, som beskriver den beregnede lønudvikling for en typisk indvandrer og en typisk dansker. AKF Nyt nr. 2 2004 33
Page 1 and 2: AKF Nyt 2/2004 Ledelse i uddannelse
Page 3 and 4: Ledelse i uddannelsess a m m e n h
Page 5 and 6: De væsentligste ledelseshandlinger
Page 7 and 8: også på uddannelsesområdet i lø
Page 9 and 10: Den vordende demokrat mister e n g
Page 11 and 12: »Ja, det kan I godt få«. Fint! S
Page 13 and 14: AKF Nyt nr. 2 2004 13
Page 15 and 16: Skoleressourcer og sociale færdigh
Page 17 and 18: Litteratur Browning, M. og E. Heine
Page 19 and 20: Aftaler mellem kommune og stat i de
Page 21 and 22: Kommunal ensartethed/variation? I D
Page 23 and 24: K v a l i t e t s v u rd e i r ng a
Page 25 and 26: mødes og konfronteres på samtiden
Page 27 and 28: skullen som tre vinkelspidser på e
Page 29 and 30: AKF Nyt nr. 2 2004 29
Page 31: med beskæftigelse inden for den of
Page 35 and 36: kvalifikationer vil derfor være en
Page 37 and 38: P rostitutionsforståelser blandt d
Page 39 and 40: svenske Riksdag. Forskelle, der bl.
Page 41 and 42: lingsplan 2002: »Københavnske vir
Page 43 and 44: Øturisme og turismemultiplikatorer
Page 45 and 46: og Sønderjyllands Amt tegnede sig
Page 47 and 48: Forholdsmæssig multiplikator for t
Page 49 and 50: være, og jo større vil multiplika
Page 51 and 52: Nye AKF Publikationer: Alle udgivel
Page 53 and 54: Christoffersen, Henrik, Kurt Klaudi
Page 55 and 56: I g a n g v æ rende pro j e k t e
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: B e s t i l l i n g s l i s t e Nyh

AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?