AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

32 AKF Nyt nr. 2 2004
Som det fremgår af tabellen modtager indvandrere
med 17 års skolegang fra hjemlandet
en startløn, der er ca. 8% lavere end indvandrere
med et tilsvarende antal års dansk
skolegang, og samtidig er deres beskæftigelsesfrekvens
ca. 19% lavere.
Det tyder dog på, at indvandrernes afkast
af uddannelse fra hjemlandet stiger, hvis
indvandrere kommer til Danmark i perioder
med lav arbejdsløshed. En af årsagerne til
dette kan være, at den uddannelse, indvandrerne
medbringer fra hjemlandet, optræder
som et signal om boglige/faglige færdigheder
trods det, at uddannelsen ikke er formelt
anerkendt i Danmark. Dette signal vejer tungere
for en given arbejdsgiver, når arbejdsløsheden
er lav, og arbejdsgiveren måske
derved har sværere ved at besætte ledige job
med personer, som besidder de helt rette
kvalifikationer.
Andre former for beskæftigelse
De ringe beskæftigelseschancer, som indvandrere
oplever, sammenholdt med det reducerede
afkast af uddannelse fra hjemlandet,
får mange indvandrere til at vælge andre
former for beskæftigelse. Især vælger mange
indvandrere at blive selvstændigt erhvervsdrivende,
blandt andet fordi de dermed har
mulighed for at arbejde til en løn, der ligger
under mindstelønnen. I udvalgte indvandrergrupper
er andelen af selvstændigt erhvervsdrivende
blandt de beskæftigede over 30%
(Blume m.fl. 2003).
Analyser foretaget i AKF viser dog, at det
at være selvstændigt erhvervsdrivende for
mange indvandrere ikke er at regne for regulær
arbejdsmarkedsintegration (Blume m.fl.
2003). I stedet kan det snarere betragtes som
en form for marginaliseret position på ar-
bejdsmarkedet. Disse resultater er opnået på
baggrund af en ny måde at definere arbejdsmarkedsmarginalisering
på, nemlig på baggrund
af arbejdsmarkedstransitioner (dvs.
skift i arbejdsmarkedsstatus). Når en person
meget ofte skifter mellem at være selvstændigt
erhvervsdrivende og at være uden for
beskæftigelse, tyder det på, at perioderne
som selvstændig ikke er udtryk for solid beskæftigelse.
Derimod er de snarere et udtryk
for, at den pågældende person ikke har andre
oplagte beskæftigelsesmuligheder og derfor
forsøger sig som selvstændigt erhvervsdrivende
med de tilskuds- ogstøttemuligheder,
der nu engang er. Et forsøg, der mange
gange ikke lykkes, idet de ofte ender med at
være uden for beskæftigelse igen.
At det at være selvstændigt erhvervsdrivende
er at forbinde med en marginaliseret
position på arbejdsmarkedet gælder dog ikke
for alle selvstændigt erhvervsdrivende indvandrere.
Andre analyser foretaget i AKF viser,
at det at være selvstændigt erhvervsdrivende
for nogle indvandrere kan være en vej
ud af lavindkomstgruppen, dvs. at de efter
en periode som selvstændig opnår en stigende
indkomst (Blume 2003b). Dette gælder
især indvandrere fra Pakistan, mens der
for indvandrere fra eksempelvis Vietnam
ikke umiddelbart kan spores nogen sammenhæng
i den pågældende analyse.
Velfærdsafhængighed og lønudvikling
Trods de lave startlønninger og den manglende
anerkendelse af indvandrernes udannelse
fra hjemlandet, tyder det dog på, at tiden
i Danmark hjælper med til at forbedre
indvandrernes økonomiske situation.
Først og fremmest falder indvandrernes
velfærdsafhængighed i takt med, at indvan-