AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

Aspekter af indvandre rnes integration i Danmark 30 AKF Nyt nr. 2 2004 En af de største barrierer i forhold til at opnå beskæftigelse er manglende anerkendelse af den uddannelse, indvandrerne har med fra hjemlandet, og de må derfor forsøge sig med andre former for beskæftigelse fx som selvstændigt erhvervsdrivende. Det er dog langtfra alle indvandrere, for hvem det at være selvstændigt erhvervsdrivende er forbundet med integration på det danske arbejdsmarked, skriver forsker Kræn Blume Jensen, AKF. 1 Velfærdsafhængighed og beskæftigelse Mange danske indvandrere er meget afhængige af overførselsindkomster 2 . I 1999 udgør indvandrere fra mindre udviklede lande ca. 3% af den danske befolkning, mens de udgør ca. 5% blandt modtagere af overførselsindkomster, og hvis man alene fokuserer på modtagere af kontanthjælp, udgør de mere end 18%. Dette viser meget tydeligt at indvandrere fra mindre udviklede lande er kraftigt overrepræsenteret blandt modtagere af offentlige indkomstoverførsler. Beregninger fra AKF viser endvidere, at velfærdsafhængigheden 3 er på 49% blandt indvandrere fra mindre udviklede lande i 1999, og at den er helt oppe på 60% i 2003 (Blume og Verner 2003). En af hovedårsagerne til denne høje velfærdsafhængighed blandt indvandrere fra mindre udviklede lande er deres manglende beskæftigelse. Indvandrernes uddannelse Grunden til, at mange indvandrere har svært ved at opnå beskæftigelse skyldes flere ting, blandt andet indvandrernes ofte ringe dansksproglige kundskaber. En anden hovedforklaring er indvandrernes manglende uddannelse og erhvervsrettede kvalifikationer. Mange indvandrere, der kommer til Danmark fra især mindre udviklede lande, har ingen eller kun ringe uddannelse. Der er dog samtidig også mange indvandrere, som har en uddannelse med sig fra hjemlandet, men denne uddannelse anerkendes ikke på det danske arbejdsmarked. I 1999 gennemførte Danmarks Statistik en undersøgelse blandt alle førstegenerationsindvandrere i Danmark med hensyn til, hvor meget uddannelse, de havde erhvervet i hjemlandet. Undersøgelsen omfattede alene indvandrere, som ikke havde erhvervet nogen dansk uddannelse. Undersøgelsen viste, at en ikke ubetydelig andel indvandrere har en uddannelse med sig fra hjemlandet (se Mørkeberg 2000). Manglende anerkendelse af uddannelse Den manglende anerkendelse af de kvalifikationer, som indvandrerne medbringer fra hjemlandet, er en væsentlig barriere for indvandreres indtræden på det danske arbejdsmarked. Det er især et problem i forbindelse
med beskæftigelse inden for den offentlige sektor, idet den offentlige sektor ofte stiller større krav om en anerkendt uddannelse end den private sektor – krav som indvandrere har svært ved at honorere. Konsekvensen er at indvandrere er kraftigt underrepræsenteret blandt offentligt ansatte. Tal fra DA viser, at kun ca. 2% af ansatte inden for den offentlige sektor i 2001 er indvandrere trods det faktum, at de udgør en langt større andel af befolkningen (Dansk Industri 2002). En anden barriere er den relativt høje mindsteløn på det danske arbejdsmarked. Idet arbejdsmarkedet i mange tilfælde ikke anerkender indvandrernes kvalifikationer fra hjemlandet, vil indvandrerne ofte ikke kunne opnå en løn, der er over mindstelønnen – resultatet er ofte, at den pågældende indvandrer ikke kommer i beskæftigelse. Reduceret afkast af uddannelse fra hjemlandet Analyser foretaget i AKF bekræfter, at den manglende anerkendelse af indvandrernes uddannelse har konsekvenser for deres arbejdsmarkedsadfærd (Blume 2003a). Tabel 1 beskriver, hvorledes startløn og beskæftigelsesfrekvensen varierer blandt indvandrere med et tilsvarende antal års uddannelse fra henholdsvis Danmark og oprindelseslandet . Tabel 1 Indvandreres afkast af skolegang fra hhv. Danmark og hjemlandet Indvandrere med: 7 års skolegang 17 års skolegang Beskæftigelsesfrekvens Dansk skolegang 43,9 % 65,7 % Skolegang fra oprindelseslandet 38,6 % 52,8 % Lavere beskæftigelsesfrekvens som følge -12,2 % -19,6 % af skolegang fra hjemlandet sammenlignet med tilsvarende dansk skolegang Startløn --- DKK --- Dansk skolegang 80,9 104,7 Skolegang fra oprindelseslandet 80,6 96,3 Lavere lønniveau som følge af skolegang fra -0,4 % -8,1 % hjemlandet sammenlignet med tilsvarende dansk skolegang Note: Blume (2003a). AKF Nyt nr. 2 2004 31
Page 1 and 2: AKF Nyt 2/2004 Ledelse i uddannelse
Page 3 and 4: Ledelse i uddannelsess a m m e n h
Page 5 and 6: De væsentligste ledelseshandlinger
Page 7 and 8: også på uddannelsesområdet i lø
Page 9 and 10: Den vordende demokrat mister e n g
Page 11 and 12: »Ja, det kan I godt få«. Fint! S
Page 13 and 14: AKF Nyt nr. 2 2004 13
Page 15 and 16: Skoleressourcer og sociale færdigh
Page 17 and 18: Litteratur Browning, M. og E. Heine
Page 19 and 20: Aftaler mellem kommune og stat i de
Page 21 and 22: Kommunal ensartethed/variation? I D
Page 23 and 24: K v a l i t e t s v u rd e i r ng a
Page 25 and 26: mødes og konfronteres på samtiden
Page 27 and 28: skullen som tre vinkelspidser på e
Page 29: AKF Nyt nr. 2 2004 29
Page 33 and 34: drernes opholdstid i Danmark øges.
Page 35 and 36: kvalifikationer vil derfor være en
Page 37 and 38: P rostitutionsforståelser blandt d
Page 39 and 40: svenske Riksdag. Forskelle, der bl.
Page 41 and 42: lingsplan 2002: »Københavnske vir
Page 43 and 44: Øturisme og turismemultiplikatorer
Page 45 and 46: og Sønderjyllands Amt tegnede sig
Page 47 and 48: Forholdsmæssig multiplikator for t
Page 49 and 50: være, og jo større vil multiplika
Page 51 and 52: Nye AKF Publikationer: Alle udgivel
Page 53 and 54: Christoffersen, Henrik, Kurt Klaudi
Page 55 and 56: I g a n g v æ rende pro j e k t e
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: B e s t i l l i n g s l i s t e Nyh

AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?