AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Ledelse i uddannelsess
a m m e n h æ n g e
Ledelse har afgørende betydning i
uddannelsesinstitutionerne. En uddannelsesinstitution
er en særlig
form for virksomhed, men den har
mange træk til fælles med andre organisationer,
der er befolket med højtuddannede
fagprofessionelle, der er
vant til at lede sig selv. I denne artikel
beskriver uddannelseschef Annemette
Digmann og konsulent Lone
Nordskov Nielsen, Uddannelsesafdelingen,
Århus Amt, nogle af de udfordringer,
som ledere af uddannelsesvirksomheder
står overfor. 1
Kendetegn ved ledelse af og i uddannelsesinstitutioner
I mødet med uddannelsessystemet kan man
iagttage to grundlæggende scener for ledelse:
S kolelederens ledelse af skolen og lærern e s
ledelse i klasserummet.
Lærerens ledelse i klasserummet er ke n d et
egnet af en tydelig asymmetrisk relation, der
er funderet i stor faglige nive a u f o r s kel, af alders-
og kulturforskelle, forskelle i status og
værdier og ikke mindst af, at der på tydelig
vis er kontrol og magt på spil i relationen. På
denne ledelsesscene er der udbredt ko n s e n s u s
om, at ledelse er et acceptabelt, legitimt og
n ø d vendigt vilkår – og at relationen er ke n d et
egnet ved asymmetri. I denne sammenhæng
kan man betragte læreren som mellemleder.
Men når han eller hun træder ind på den anden
ledelsesscene – som medarbejder – skal
den ledelseskasket, han eller hun har båret så
selvfølgeligt i underv i s n i n g s rummet, tages af
eller vendes om. Det er ikke nødve n d i g v i s
n oget let rolleskifte. Det kræver en del fleksibilitet
at afklæde sig lærerrollens magt og suverænitet
og indtage medarbejderrollen.
Ledelsesrelationen mellem medarbejdere
og ledelse er præget af væsentlig mindre
asymmetri end mellem lærer og elev. Her er
i k ke tale om uddannelsesmæssig skævhed og
heller ikke store forskelle i alder, værdier og
l ivsstil. Men der er objektiv ledelsesmagt til
stede, og derfor er relationen i k k e s y m m etrisk,
selv om både lærere og ledere ofte ager
e r, som om den er. Relationen er imidlert i d
så forholdsvis flad, at rollerne ikke er særlig
tydelige, og accept af ledelse som en nødve ndighed
er ikke altid en selvfølgelighed.
I uddannelsessystemet er begreber som
dannelse, demokrati, magt og forhold til autoriteter
i fokus. De er uafladeligt på spil, både
som elementer i pensum, som en del af und
e rvisningsprocessen eller af produktet.
Lærere kan indtage forskellige lederroller og
u d ø ve forskellige ledelsesstile. Vores indtry k
e r, at lærere som oftest udviser høj grad af autonomi
og faglig stolthed og sætter pris på råd
e rum og metodefrihed. Kravet til selvstændighed
er også stort; læreren er solist/solitær
AKF Nyt nr. 2 2004 3