AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

28 AKF Nyt nr. 2 2004
nerne til scenisk liv. På den anden side skal
man da også være opmærksom på, at der altid
vil være en tendens til at bortforklare det,
der ikke rigtig lykkes, med manglen på ressourcer:
»Havde den offentlige støtte dog
bare været større, og havde vi dog bare haft
et større personale, så ...«
Dernæst er konteksten de kulturpolitiske
mål, som det kunstfænomen, der evalueres,
relaterer sig til. Disse mål bør ikke betragtes
som urørlige i en evaluering. Det vil ofte
være nødvendigt at inddrage dem i evalueringen
og også at diskutere og analysere dem
kritisk bl.a. for til fulde at forstå, hvorfor et
givet kunstfænomen udfolder sig, som det
gør, og for at kunne se alternativer.
Pointen med denne model er bl.a., at den
skal være robust og sensitiv på samme tid.
Den skal muliggøre overordnede kulturpolitiske
diskussioner om prioriteringer og valg,
og den skal give rum for sagkyndiges diskussion
om nuancer i den kunstneriske kvalitet.
Noter
1 Langsted, Jørn; Karen Hannah og Charlotte
Rørdam Larsen: Ønskekvist-modellen. Kunstnerisk
kvalitet i performativ kunst. Forlaget
Klim, Århus 2003.
2 Langsted, Jørn; Karen Hannah og Charlotte
Rørdam Larsen: Ønskekvisten. En håndbog i
evaluering af teater, dans og musik, under udgivelse.
Forlaget Klim, Århus 2004.04.02.
3 Projektets hjemmesidse: www.au.dk/onskekvisten