AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

24 AKF Nyt nr. 2 2004 i traditionel forstand, gør det nødvendigt, hvis der skal føres en offentlig kulturpolitik under økonomiske restriktioner, at der til stadighed udvikles grundlag for at tage stilling til alt det nye. Man kan sige, at jo mere kunsten går på tværs, jo større behov vil der være for evalueringer. Skal man vælge en mere positiv vinkel på al denne evaluering, så kan man sige, at den, hvis den udformes rigtigt, faktisk kan tjene til en større offentlighed om prioriteringerne i offentlig politik. Der kan altså ligge et perspektiv af demokratisk åbenhed og diskuterbarhed i den megen evaluering. Og evaluering er jo ikke mystisk. Vi evaluerer konstant, hver for sig eller sammen, helt uformelt, og uden at det hedder evaluering.Vi spørger: Hvad var det, vi ville, hvad var det vi gjorde, hvad var det, der kom ud af det, og hvorfor? Det, vi her taler om, er imidlertid en mere systematisk og formaliseret bedømmelse, som får en form (skriftlighed), så den er tilgængelig for andre. Man kunne godt forestille sig evalueringer af kunstinstutioner og -projekter, der koncentrerede sig om økonomi, publikumstal, PR, organisation og ledelse og dermed søgte svar på, om institutionen/projektet blev drevet økonomisk forsvarligt og effektivt, og om man nåede sit publikum på den rigtige måde. Men det virkelig interessante er jo, om der kommer kvalitet, kunstnerisk kvalitet ud af institutionen/projektet. En model – et samtalerum Projektet handler om de performative kunstarter, altså dem der mødes i et her og nu med et publikum. Det drejer sig ikke om kunstarter, der lader sig opbevare og hente frem igen, sådan som litteratur og billed- kunst kan. Projektet er rettet mod kunstarter, der kun har deres eksistens i en social sammenhæng, som er et element i en bestemt form for socialt samvær. Det er intentionen med projektet at etablere samtalerum om kunstnerisk kvalitet. Og ved det forstår jeg etableringen af nogle kernepunkter eller -elementer, som bør indgå i en stillingtagen til, om noget har kunstnerisk kvalitet eller ej. Kunstnerisk kvalitet i performativ kunst er en kombination af Villen, Kunnen og Skullen, eller Engagement, Evner og Nødvendighed. Hvorfor nu det? Når man opfatter et kunstværk som kvalitativt godt, så er værket båret af en indre glød, man kunne tale om en kommunikationsvilje, en udstråling af Villen: at dette er vigtigt at få sagt/vist/spillet, en eneståenhed, der går ud over den rene og skære pligt eller rutine. Samtidig er værket udtryk for en overbevisende udfoldelse af menneskelige evner. Der er en håndværksmæssig kvalitet, en Kunnen til stede. Og endelig er noget – når det er et godt kunstværk – i med- eller modspil til den tid, det fungerer i, og den tids mennesker. Det besidder en Skullen. Det betyder ikke, at kunsten bør udsige noget bestemt, men det betyder, at kvalitetskunst bearbejder – i fantasifuld form, enkelt eller spektakulært, traditionsbevidst eller eksperimenterende, på mange underlige måder – problemer, livsopfattelser, menneskelige relationer, glæder og sorger, som er samtidens. Man kan tale om, at når det opførte værk fungerer som et godt kunstværk, er det på højde med sin tid – det besidder en Skullen, som kan manifestere sig på mange niveauer. De længsler, drømme og fantasier, som er samtidens, vendes ikke mod fortidens løsninger, men
mødes og konfronteres på samtidens præmisser. Tre begreber: Villen – Kunnen – Skullen Villen, Kunnen og Skullen er ikke altid noget, der ligger fremme i dagens lys i et performativt kunstværk, og som bare lader sig samle op og opfatte af hvem som helst. At bestemme kunstneriske udsagns villen, kunnen og skullen kræver viden og analyse. Villen Den kunstneriske vilje er en udtryksvilje og en kommunikationsvilje. Den er et engagement, båret af, at kunstneren brænder for at få fremført det, han/hun vil, her og nu. Kunstværket bæres af en indre glød, og tilskueren opfatter dette som oprigtig engagerethed eller engageret oprigtighed. Udtryksviljen går indefra og ud. Kunstneren giver form til sin oplevelse af omverdenen og til sine drømme om, hvordan verden kunne være, hvordan livet kunne leves, hvordan menneskeligt samvær kan være. I denne formgivning og denne vilje til at udtrykke sig er der ambitioner, selvbevidsthed og ekspressiv kraft på spil. Kunstværket er jo ikke bare en skildring eller en beskrivelse af en omverden, det er et valg blandt verdens mangfoldige elementer med en eller anden form for hensigt. Gennem kunsten bearbejdes verden. Kommunikationsviljen er mere dialogisk. Her er det centralt, at der også lyttes, og at kunstnerens evner og talent består i at lytte sig ind mod sit publikum og lade samspillet med publikum på én og samme gang tage afsæt i publikummets og i sit eget nærvær. Den performative kunsts magi består ofte i, at kunstneren gennem sin lytten til og for- nemmelse for publikum bliver i stand til meget præcist at forme sine overtalelses- og forførelsesstrategier. Det kan lyde meget teknisk, men er egentlig blot et forsøg på at beskrive, at der i kunstnerisk kommunikation arbejdes på alle planer for at få publikum med. At fange dem ind, at gøre dem interesseret, at bevæge dem og at få dem til at gennemleve et følelsesmæssigt og intellektuelt forløb. Det er ikke nok så mange deklarationer og erklæringer om, hvad man vil, der er det centrale, når et kunstværks, en kunstbegivenheds eller en kunstinstitutions villen skal analyseres og karakteriseres. Den villen, der er interessant, er den villen, der manifesterer sig og er til stede i de faktisk gennemførte handlinger. Kunnen Den kunstneriske kunnen rummer helt specifikke færdigheder, der er forskellige fra kunstart til kunstart, fra genre til genre og fra kunstretning til kunstretning. Sådanne trænes og opøves dels gennem kunstneruddannelser, der ofte har karakter af en art mesterlære, dels gennem årelang praksis. Kunstnerisk kunnen er nødvendig for at kunne udtrykke og kommunikere, og kravene til kunstnerisk kunnen er ofte meget specialiserede. For alle kunstarter og kunstretninger gælder det, at vellykketheden er betinget af, at man mestrer de kunstneriske udtryksmidler, som man betjener sig af, og af, om man er i stand til at formgive et stof. Det specielle for de optrædende eller performative kunstarter er, at udøverne ofte opfylder en instruktørs, en dirigents, en dramatikers, en komponists eller en koreografs intentioner. Denne type af kunstnerisk udførelse er nærmest transparent. Den AKF Nyt nr. 2 2004 25
Page 1 and 2: AKF Nyt 2/2004 Ledelse i uddannelse
Page 3 and 4: Ledelse i uddannelsess a m m e n h
Page 5 and 6: De væsentligste ledelseshandlinger
Page 7 and 8: også på uddannelsesområdet i lø
Page 9 and 10: Den vordende demokrat mister e n g
Page 11 and 12: »Ja, det kan I godt få«. Fint! S
Page 13 and 14: AKF Nyt nr. 2 2004 13
Page 15 and 16: Skoleressourcer og sociale færdigh
Page 17 and 18: Litteratur Browning, M. og E. Heine
Page 19 and 20: Aftaler mellem kommune og stat i de
Page 21 and 22: Kommunal ensartethed/variation? I D
Page 23: K v a l i t e t s v u rd e i r ng a
Page 27 and 28: skullen som tre vinkelspidser på e
Page 29 and 30: AKF Nyt nr. 2 2004 29
Page 31 and 32: med beskæftigelse inden for den of
Page 33 and 34: drernes opholdstid i Danmark øges.
Page 35 and 36: kvalifikationer vil derfor være en
Page 37 and 38: P rostitutionsforståelser blandt d
Page 39 and 40: svenske Riksdag. Forskelle, der bl.
Page 41 and 42: lingsplan 2002: »Københavnske vir
Page 43 and 44: Øturisme og turismemultiplikatorer
Page 45 and 46: og Sønderjyllands Amt tegnede sig
Page 47 and 48: Forholdsmæssig multiplikator for t
Page 49 and 50: være, og jo større vil multiplika
Page 51 and 52: Nye AKF Publikationer: Alle udgivel
Page 53 and 54: Christoffersen, Henrik, Kurt Klaudi
Page 55 and 56: I g a n g v æ rende pro j e k t e
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: B e s t i l l i n g s l i s t e Nyh

AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?