AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Kommunal ensartethed/variation?
I Danmark er part e rnes vurdering, at der er en
voksende ensartethed blandt ko m m u n e rn e ,
men at dette ikke skyldes aftalesystemet, men
derimod andre fa k t o r e r. For Norge og Sve r i g e
er det ikke muligt at besvare spørg s m å l e t .
Magtbalanceforklaring på forskelle
mellem de skandinaviske lande
Undersøgelsen har søgt forklaringer på, hvo rfor
der er de nævnte forskelle i aftalesystem
e rne i de tre skandinav i s ke lande. Der er ingen
enkle forklaringer, men forfa t t e rne fi n d e r
et mønster med udgangspunkt i, at magtbalancen
mellem staten og kommunesektoren er
f o r s kellig i det tre lande.
De norske kommuner har en svagere stilling
finansielt og konstitutionelt over for staten
end både Danmark og Sverige. De sve n s ke
kommuner har gru n d l ovssikring, større eg e nfinansiering
og større kommunale enheder
end de norske ko m m u n e r. De danske ko m m uner
befinder sig på disse dimensioner i en position
mellem norske og sve n s ke ko m m u n e r.
Men hvorfor så den store forskel i aftalesystem
mellem Danmark og Sverige? A n t a g e lsen
er, at de sve n s ke kommuner langt hen ad
vejen kan selv. I Danmark findes en magtbalance,
som maner til forhandlinger. Flere dans
ke kommuner har en størrelse, som give r
dem en styrkeposition. På den anden side er
mange kommuner af en størrelsesorden, som
gør dem finansielt og ko m p e t e n c e m æ s s i g t
modtagelige over for statslig regulering. KL i
Danmark har siden den danske ko m m u n a l r ef
o rm i starten af 1970’erne opbygget en organisation
med en betydelig politisk og teknisk
kapacitet og med udbredt legitimitet i sit eg e t
b a g l a n d, men også over for staten. KL har således
en stærkere position end de ko m m u n a l e
o rganisationer i Norge og Sverige over for sta-
ten. Til disse forklaringer kan lægges de fors
kellige traditioner, der over årene har udviklet
sig i de tre lande omkring samspillet mellem
staten og ko m m u n e rn e .
Danmark er unik
Undersøgelsen har ko rt fattet gennemgået
n ogle udvalgte europæiske landes aftaleordn
i n g e r. I de europæiske lande er almindelig
praksis at invo l vere kommunale orga n i s a t i oner
i den statslige politiske beslutningsproces.
Det kan konstateres, at ko n s u l t a t i o n s o r d n i n g e r
mellem de centrale og lokale myndigheder er
udbredte i de europæiske lande. I alle landene
findes kommunale orga n i s a t i o n e r, som va r e t ager
en væsentlig del af samspillet mellem staten
og ko m m u n e rne. Det hører imidlertid til
undtagelsen, at konsultationsordninger udvikler
sig til aftalestyring. Det er foreko m m e t ,
men i mere sporadisk omfang. Enten har aftalestyring
været ko rt l ivet, eller også har det
været afgrænset til ret snævre øko n o m i s ke
forhold. Det danske system, som har været
stabilt over tid, og som omfatter både øko n om
i s ke og sektorp o l i t i s ke forhold, er en undtagelse.
L i t t e r a t u r
R i e p e r, Olaf; Marie Bengtsson og Jens Blom-
Hansen (2003): Aftaler mellem kommune og
stat. Den norske konsultationsordning i skand
i n avisk og europæisk perspektiv, AKF Fo r l ag
e t .
N o t e r
1 Anvendte datakilder er skriftligt materiale og int
e rview med nøglepersoner.
AKF Nyt nr. 2 2004 21