AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

20 AKF Nyt nr. 2 2004
ger flere sektorspecifi k ke emner op i ko n s u lt
a t i o n e rne. Bilaterale samtaler mellem Ko mmunenes
Sentralforbund og de enkelte fa g d ep
a rtementer er i Norge mere løst ko blet til
ko n s u l t a t i o n e rne, hvor de i Danmark er en int
egreret del af aftalesystemet.
Både i Danmark og Norge har de ko m m unale
organisationer kontakt med deres medl
e m s kommuner i forbindelse med forhandling
e rn e / ko n s u l t a t i o n e rne. Kontakten er mere
o m fattende i Danmark, hvor KL (Ko m m u n e rnes
Landsforening) også følger op på ko m m un
e rnes gennemførelse af aftalerne. I Sve r i g e
varierer kontakten mellem Ko m m u n e f o r bu ndet
og de enkelte kommuner fra spørgsmål til
s p ø rg s m å l .
Konsekvenser af konsultationern e / a ft
a l e rn e
A f t a l e rn e s / ko n s u l t a t i o n e nes r forskellige omfang
og karakter i de tre skandinav i s ke lande
afspejler sig også i part e rnes (dvs. nøglepersoner
fra de kommunale foreninger og fra relevante
ministerier) vurdering af deres ko n s ek
ve n s e r.
K l a re re arbejdsdeling?
I alle tre lande udspringer ko n s u l t a t i o n e rne af,
at der er en opgavedeling mellem de lokale og
centrale my n d i g h e d e r, og en afhængighed
mellem stat og ko m m u n e r. I Danmark er det
p a rt e rnes synspunkt, at aftalerne er et middel
til at bibeholde et kommunalt niveau med et
vist selvstyre, fordi altern a t ivet ellers er detaljeret
regulering fra statens side direkte rettet
mod de enkelte ko m m u n e r. I Norge har man
va n s keligt ved at vurdere virkningerne af ko ns
u l t a t i o n e rne, som man kun har haft en ko rt
å rr æ k ke. I Norge foregår en væsentlig statslig
styring ved fastsættelse af den ko m m u n a l e
skatteprocent, der anvendes som makroøko n omisk
virkemiddel. I Sverige er der bl evet en
mere klar arbejdsdeling specifikt på områder,
som ikke er lov r eg u l e r e t .
Fo re n k l e / fo re b y ge detaljeret statslig styring
af kommunerne?
I Danmark og Norge er det part e rnes vurdering,
at ko n s u l t a t i o n e rn e / a f t a l e ne r afskærm e r
ko m m u n e rne for detaljeret statslig styring.
B e d re ov e rensstemmelse mellem nationale
mål og kommunale re s s o u rc e r ?
I Danmark er meningerne delte. Man har argumenteret
for, at aftalerne har svækket statens
muligheder for at føre sektorpolitik ove r
for ko m m u n e rne. På den anden side har ko mm
u n e rnes organisationer gennem aftalerne ane
r kendt regeringens nationale mål. For Norg e
og Sverige er det ikke muligt at besva r e
s p ø rg s m å l e t .
B e d re ov e rensstemmelse i virk e l i g h e d s fo rståelsen
mellem stat og kommunesektor?
Vi r kelighedsforståelsen drejer sig især om at
forstå de øko n o m i s ke krav og politiske hensyn,
den anden part er underlagt og baggru nden
herfor. Både i Danmark og Norge er vurd
e r i n g e rne, at konsultationer/aftaler har ført til
en mere fælles opfattelse af de forske l l i g e
ø ko n o m i s ke hensyn og ove rvejelser i henholdsvis
staten og kommunesektoren. Fo r
S verige kan spørgsmålet ikke besva r e s .
E ffekter på udgiftsudviklinge n ?
I Danmark er vurderingerne ikke sammenfa ldende,
men nogle vurderinger peger på, at aft
a l e rne medvirker til, at ko m m u n e rne holder
igen med udgifterne. For Norge og Sverige er
det ikke muligt at besvare spørg s m å l e t .