AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Aftaler mellem kommune og
stat i de skandinaviske lande
Det danske aftalesystem er unikt i europæisk
sammenhæng, skriver docent
Olaf Rieper, AKF, der har belyst aftaleo
rdninger i de skandinaviske lande på
grundlag af en undersøgelse bestilt af
Kommunenes Sentralforbund i Norge.
O rdninger i hvert af de tre skandinaviske
lande beskrives, og forklaringer på
forskelle de tre lande imellem gives ud
fra et magtre s s o u rc e p e r s p e k t i v.
De årlige aftaler mellem stat og kommune er
helt centrale for de øko n o m i s ke rammer for
ko m m u n e rnes øko n o m i .
U n d e r s ø g e l s e n 1 af aftaleordningerne i de
s k a n d i n av i s ke lande har til formål at give nors
ke beslutningstagere et grundlag for det videre
arbejde med at udvikle ko n s u l t a t i o n s o r dningen
mellem kommunesektoren og staten, i
N o rge i retning af en mere aftalebaseret ordning,
som i Danmark.
Undersøgelsen bygger på erfaringer med
sådanne ordninger i de skandinav i s ke lande
med hovedvægt på det danske aftalesystem og
med udkig til andre europæiske lande.
A f t a l e r / konsultationer mellem ko m m u n e r
og stat er defineret som aftaler, der er indgået
mellem regeringen på statens vegne og ko mm
u n e rnes organisationer på ko m m u n e rn e s
vegne, og som har en politisk, ikke-retslig forpligtende
karakter. »Konsultationer« bruges til
at betegne et samspil mellem kommuner og
stat, som i begrænset omfang fører til resulta-
t e r, der opfattes som forpligtende af part e rn e ,
mens »aftaler« betegner resultater af samspillet,
som i større omfang opleves som forp l i gtende
af part e rne. Der er således tale om en
glidende ove rgang mellem konsultationer og
a f t a l e r.
Dansk tradition for stat-kommune aft
a l e r
De aftaler/konsultationer mellem stat og ko mm
u n e r, som er udviklet i de tre skandinav i s ke
lande, er meget forskellige. I Norge har man
haft konsultationslignende møder siden 1997
og har lagt dem i mere faste rammer siden
2000. I Danmark har man en længere tradition
for aftaler med rødder tilbage til 1970’erne, og
med et aftalesystem, der har været stort set
uændret siden 1990. I Sverige er aftalern e
mindre institutionaliseret end i Danmark og
N o rge, og den sve n s ke stat betjener sig ove rvejende
af andre styringsmidler over for ko mm
u n e rne end aftaler.
I såvel Norge som Danmark er
a f t a l e rn e / ko n s u l t a t i o n e ne r tidsmæssigt og indholdsmæssigt
ko blet til statens budget på den
ene side og til ko m m u n e rnes budget på den
anden side. I disse to lande ve d r ø r e r
a f t a l e r / konsultationer alle sektorer i ko m m un
e rne, både den samlede ko m m u n a l ø ko n o m i
og sektorområder. I Sverige vedrører aftalern e
e n kelte områder, fx indvandrere. Ko n s u l t a t i on
e rnes detaljeringsgrad er i Norge noget størr e
end i Danmark, hovedsageligt fordi Norge ta-
AKF Nyt nr. 2 2004 19