AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
16 <strong>AKF</strong> <strong>Nyt</strong> nr. 2 <strong>2004</strong><br />
er tæt relateret til ledighedsgraden. Der kan<br />
d<strong>og</strong> ikke påvises en statistisk sikker sammenhæng<br />
mellem klassekvotienten <strong>og</strong> elevernes<br />
beskæftigelsesmuligheder i deres<br />
første år på arbejdsmarkedet.<br />
Skolekammerater <strong>og</strong> læsefærdigheder<br />
Skolesystemer varierer meget i forskellige<br />
lande, hvad angår hvorvidt <strong>og</strong> i hvilken udstrækning<br />
børn med forskellige b<strong>og</strong>lige evner<br />
bliver undervist sammen, eller om børn<br />
med lignende evner bliver undervist i forskellige<br />
klasser, eller end<strong>og</strong> skoler. I deres<br />
rapport om den internationale færdighedsundersøgelse<br />
PISA (OECD 2003), anbefaler<br />
OECD-lande med et højt niveau af social segregering<br />
mellem skolerne at arbejde hen<br />
mod en mere jævn fordeling af eleverne fra<br />
forskellige sociale kår mellem skoler <strong>og</strong><br />
klasser for at opnå bedre gennemsnitlige<br />
færdigheder på landsplan. Internationalt set<br />
er der i Danmark, som i de andre nordiske<br />
lande, der alle har et enhedsskolesystem,<br />
kun en relativt lav grad af ulighed mellem<br />
skolerne. Men resultaterne fra PISA-undersøgelsen<br />
viser <strong>og</strong>så, at der er forskel de nordiske<br />
lande imellem, idet stærke <strong>og</strong> svage<br />
elever i Danmark er knap så jævnt fordelt<br />
mellem skolerne, som de er i Finland <strong>og</strong><br />
Sverige. To lande, hvor børn har opnået<br />
bedre færdigheder end i Danmark. Spørgsmålet<br />
der søges besvaret i denne del af afhandlingen<br />
er derfor, om der er n<strong>og</strong>et at<br />
vinde for danske elever, når den sociale segregering<br />
i skolerne mindskes. I denne analyse<br />
undersøges den betydning, gruppen af<br />
skolekammeraterne måtte have for den enkelte<br />
elevs læsefærdigheder. Resultaterne fra<br />
afhandlingen viser, at det ville være en fordel,<br />
hvis eleverne fra forskellig social baggrund<br />
var mere jævnt fordelt over landets<br />
skoler. Mindre social segregering ville således<br />
hjælpe de svagere elever til bedre læsefærdigheder,<br />
mens der ikke ser ud til at være<br />
målbare negative effekter for de gode elever<br />
af at modtage undervisning i mere blandede<br />
klasser. Det er et resultat, der jævnligt findes<br />
i uddannelsesforskningen: det er de svage<br />
elever, der påvirkes af ændringer i skolefaktorer,<br />
mens det har meget mindre eller slet<br />
ingen betydning for de stærke elever. Mindre<br />
social segregering må derfor formodes at<br />
kunne højne læsefærdighederne for eleverne<br />
som helhed.<br />
Konklusion<br />
Ph.d.-afhandlingens fire analyser af effekten<br />
af skolefaktorer for elevernes færdigheder<br />
viser, at det generelt er svært at påvise en<br />
statistisk signifikant årsags-sammenhæng.<br />
Kun én ud af fire udvalgte skolefaktorer ser<br />
ud til at betyde n<strong>og</strong>et, nemlig elevsammensætningen<br />
på skolerne. Dén faktor er der<br />
til gengæld meget diskussion om for tiden,<br />
da den berører emner som ghettodannelse,<br />
<strong>og</strong> frit valg på folkeskoleområdet.<br />
Social segregering af eleverne over skolerne<br />
i Danmark skyldes hovedsageligt socioøkonomisk<br />
segregering i bosætningen, men<br />
<strong>og</strong>så forældrenes muligheder for at vælge en<br />
anden folkeskole end den lokale, samt valg<br />
af privatskole. Resultaterne af analysen understreger<br />
derfor betydningen af at være opmærksom<br />
på eventuelle effekter på skolernes<br />
elevsammensætning af fx »ghetto«dannelse,<br />
når det overvejes at give grønt lys for<br />
et friere valg blandt folkeskolerne.
Change language