AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Skoleressourcer og sociale færdigheder
I den første analyse undersøges, om der kan
påvises en sammenhæng mellem folkeskoleelevernes
sociale færdigheder (fx selvbestemmelse,
samarbejdsevner, kreativitet) og
udgiftsniveauet på folkeskoleområdet i den
enkelte kommune. Denne fokus på de sociale
færdigheder er specielt relevant i lyset af,
at det i den økonomiske litteratur på skoleområdet
har været svært at påvise en klar
sammenhæng mellem skoleudgifter og de
mere basale skolefærdigheder som fx læsefærdigheder
og regning. Det kunne dog tænkes,
at skoleressourcer kan bruges til at forbedre
elevernes sociale færdigheder. Resultaterne
af analysen viser dog ingen sammenhæng
mellem udgiftsniveauet og elevernes
sociale færdigheder.
Privatskoler og videre uddannelse
Privatskolerne i Danmark har meget vide
rammer med hensyn til tilrettelæggelse af
både læseplaner og undervisningen samt den
pædagogiske tilgang. Denne frihed kan have
givet grobund for udviklingen af et undervisning/undervisningsmiljø,
der er mere
fremmende for elevernes færdigheder end
undervisningen i folkeskolen. Bedre færdigheder
kan så videre tænkes at resultere i, at
eleverne opnår en længere uddannelse efter
grundskolen. Hvis det kan påvises, at privatskoleuddannelse
resulterer i en længere
efterfølgende uddannelse, så vil det være oplagt
for folkeskolerne at skele lidt mere til,
hvordan man gør i privatskolerne. Statistikkerne
viser rent faktisk, at privatskoleelever
får en længere uddannelse end folkeskoleelever.
Resultaterne fra afhandlingen viser
dog, at det ikke kan føres tilbage på en
særlig »privatskoleeffekt«, men snarere, at
de elever, der søger privatskoler, har bedre
forudsætninger (fx social baggrund) for at
opnå en længere uddannelse – uanset, hvilken
type af skole de havde valgt. Hvis folkeskole-
og privatskoleelever derimod lignede
hinanden (eller var tilfældigt fordelt over
skoletyperne), så viser resultaterne, at der
ingen forskel ville være med hensyn til den
gennemsnitlige uddannelseslængde, som
eleverne fra de to skoletyper ville opnå. Resultatet
holder også, når man opdeler privatskolerne
i forskellige typer af privatskoler.
Resultaterne kan dog ikke tolkes således,
at privatskolerne på trods af deres frihed
med hensyn til undervisningsmiljøet ikke
har formået at udvikle undervisningens kvalitet.
Tværtimod kan resultaterne lige så godt
være udtryk for, at eventuelle pædagogiske
fornyelser i privatskolerne løbende spredes
til folkeskolesektoren, og at det er grunden
til, at man ikke kan påvise en privatskolefordel
i tallene – og omvendt.
Klassestørrelse og ledighed
Resultaterne fra en anden AKF-undersøgelse
(Browning og Heinesen 2003) tyder på, at
klassestørrelsen har betydning for elevernes
uddannelseslængde efter endt folkeskole.
Men ud over det, kan en lavere klassekvotient
også tænkes at fremme færdigheder hos
eleverne, som påvirker elevernes senere succes
på arbejdsmarkedet direkte (fx samarbejdsevner
og andre sociale færdigheder).
Derfor indeholder afhandlingen en analyse
af effekten af klassestørrelse i grundskolen
på elevernes beskæftigelsesmuligheder i de
første år efter endt uddannelse. I analyserne
korrigeres der for den effekt, klassestørrelsen
måtte have på uddannelseslængden, som
AKF Nyt nr. 2 2004 15