AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

I kølvandet af PISA – fire analyser af skolefaktorers betydning 14 AKF Nyt nr. 2 2004 En mere jævn fordeling af elever fra forskellige sociale kår på skolerne gavner de svage elever, uden at det går ud over de stærke elever. Dermed kan man slå to fluer med et smæk: det gennemsnitlige færdighedsniveau øges, og effekten af den negative sociale arv svækkes, siger forsker Beatrice Schindler Rangvid, AKF. Når danske skoleelever får testet deres færdigheder i internationale undersøgelser – fx Gns. testscore for læse- og regnefærdigheder, samt naturvidenskab Figur 1 Udgifter til uddannelse og PISA-testresultater OECD’s PISA (Programme for International Student Assessment) undersøgelse fra år 2000, så klarer Danmark sig dårligere end de lande, vi ellers sammenligner os med. Samtidigt bruger Danmark flere penge på grundskolerne (figur 1). I et forsøg på at komme med et bud på, hvordan det danske skolesystems resultater kan forbedres, har jeg i min ph.d.-afhandling (Rangvid 2003) undersøgt fire skolefaktorers betydning for elevernes resultater. Afhandlingen består af fire empiriske analyser. Samlede udgifter per elev (US$ konverteret til PPP)
Skoleressourcer og sociale færdigheder I den første analyse undersøges, om der kan påvises en sammenhæng mellem folkeskoleelevernes sociale færdigheder (fx selvbestemmelse, samarbejdsevner, kreativitet) og udgiftsniveauet på folkeskoleområdet i den enkelte kommune. Denne fokus på de sociale færdigheder er specielt relevant i lyset af, at det i den økonomiske litteratur på skoleområdet har været svært at påvise en klar sammenhæng mellem skoleudgifter og de mere basale skolefærdigheder som fx læsefærdigheder og regning. Det kunne dog tænkes, at skoleressourcer kan bruges til at forbedre elevernes sociale færdigheder. Resultaterne af analysen viser dog ingen sammenhæng mellem udgiftsniveauet og elevernes sociale færdigheder. Privatskoler og videre uddannelse Privatskolerne i Danmark har meget vide rammer med hensyn til tilrettelæggelse af både læseplaner og undervisningen samt den pædagogiske tilgang. Denne frihed kan have givet grobund for udviklingen af et undervisning/undervisningsmiljø, der er mere fremmende for elevernes færdigheder end undervisningen i folkeskolen. Bedre færdigheder kan så videre tænkes at resultere i, at eleverne opnår en længere uddannelse efter grundskolen. Hvis det kan påvises, at privatskoleuddannelse resulterer i en længere efterfølgende uddannelse, så vil det være oplagt for folkeskolerne at skele lidt mere til, hvordan man gør i privatskolerne. Statistikkerne viser rent faktisk, at privatskoleelever får en længere uddannelse end folkeskoleelever. Resultaterne fra afhandlingen viser dog, at det ikke kan føres tilbage på en særlig »privatskoleeffekt«, men snarere, at de elever, der søger privatskoler, har bedre forudsætninger (fx social baggrund) for at opnå en længere uddannelse – uanset, hvilken type af skole de havde valgt. Hvis folkeskole- og privatskoleelever derimod lignede hinanden (eller var tilfældigt fordelt over skoletyperne), så viser resultaterne, at der ingen forskel ville være med hensyn til den gennemsnitlige uddannelseslængde, som eleverne fra de to skoletyper ville opnå. Resultatet holder også, når man opdeler privatskolerne i forskellige typer af privatskoler. Resultaterne kan dog ikke tolkes således, at privatskolerne på trods af deres frihed med hensyn til undervisningsmiljøet ikke har formået at udvikle undervisningens kvalitet. Tværtimod kan resultaterne lige så godt være udtryk for, at eventuelle pædagogiske fornyelser i privatskolerne løbende spredes til folkeskolesektoren, og at det er grunden til, at man ikke kan påvise en privatskolefordel i tallene – og omvendt. Klassestørrelse og ledighed Resultaterne fra en anden AKF-undersøgelse (Browning og Heinesen 2003) tyder på, at klassestørrelsen har betydning for elevernes uddannelseslængde efter endt folkeskole. Men ud over det, kan en lavere klassekvotient også tænkes at fremme færdigheder hos eleverne, som påvirker elevernes senere succes på arbejdsmarkedet direkte (fx samarbejdsevner og andre sociale færdigheder). Derfor indeholder afhandlingen en analyse af effekten af klassestørrelse i grundskolen på elevernes beskæftigelsesmuligheder i de første år efter endt uddannelse. I analyserne korrigeres der for den effekt, klassestørrelsen måtte have på uddannelseslængden, som AKF Nyt nr. 2 2004 15
Page 1 and 2: AKF Nyt 2/2004 Ledelse i uddannelse
Page 3 and 4: Ledelse i uddannelsess a m m e n h
Page 5 and 6: De væsentligste ledelseshandlinger
Page 7 and 8: også på uddannelsesområdet i lø
Page 9 and 10: Den vordende demokrat mister e n g
Page 11 and 12: »Ja, det kan I godt få«. Fint! S
Page 13: AKF Nyt nr. 2 2004 13
Page 17 and 18: Litteratur Browning, M. og E. Heine
Page 19 and 20: Aftaler mellem kommune og stat i de
Page 21 and 22: Kommunal ensartethed/variation? I D
Page 23 and 24: K v a l i t e t s v u rd e i r ng a
Page 25 and 26: mødes og konfronteres på samtiden
Page 27 and 28: skullen som tre vinkelspidser på e
Page 29 and 30: AKF Nyt nr. 2 2004 29
Page 31 and 32: med beskæftigelse inden for den of
Page 33 and 34: drernes opholdstid i Danmark øges.
Page 35 and 36: kvalifikationer vil derfor være en
Page 37 and 38: P rostitutionsforståelser blandt d
Page 39 and 40: svenske Riksdag. Forskelle, der bl.
Page 41 and 42: lingsplan 2002: »Københavnske vir
Page 43 and 44: Øturisme og turismemultiplikatorer
Page 45 and 46: og Sønderjyllands Amt tegnede sig
Page 47 and 48: Forholdsmæssig multiplikator for t
Page 49 and 50: være, og jo større vil multiplika
Page 51 and 52: Nye AKF Publikationer: Alle udgivel
Page 53 and 54: Christoffersen, Henrik, Kurt Klaudi
Page 55 and 56: I g a n g v æ rende pro j e k t e
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: B e s t i l l i n g s l i s t e Nyh

AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?