AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

12 AKF Nyt nr. 2 2004
enkelte kommune og skole at bestemme
nærmere retningslinjer for elevrådets formål,
kompetencer og organisering samt i anden
omgang, naturligvis, at opretholde en tilsvarende
fornuftig praksis omkring elevrådet.
Vores undersøgelse tyder på, at dette sker i
meget forskelligt omfang på skolerne.
Da det endvidere ikke er op til hverken
kommunerne, de enkelte skoler eller – for
den sags skyld – op til eleverne, om de skal
være engageret i skoledemokratiet, idet skoleloven
bestemmer således, er det tiltrængt at
tage elevrådsinstitutionen op til debat. Hvad
er egentlig meningen med elevråd, og hvordan
bliver denne mening indfriet bedre i
praksis? Hvis det ikke ligefrem er fællesbestemmelser,
der mangler, så kunne et sæt af
fælles retningslinjer være ønskelige. Det
ville både forpligte den enkelte skole til at
forbedre elevrådsarbejdet samt give eleverne
en horisont for realistiske forventninger til
rådet og dets resultater og dermed forsikre
mod eventuel snigende desillusion på demokratiets
vegne.
Noter
1 Begge har været med til at kortlægge børn og
unges forhold til demokrati i folkeskolen – undersøgelsen
er en del af Magtudredningen.
2 Jacobsen, Bo; Flemming T. Jensen; Mikkel Bo
Madsen; Marius Sylvestersen & Claude Vincent
(2004): Den vordende demokrat. Århus:
Aarhus Universitetsforlag.