AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

10 AKF Nyt nr. 2 2004 Samlet set oplever 63% af eleverne altså, at elevrådet har lille eller slet ingen betydning, mens 37% af eleverne oplever, at elevrådet har stor eller meget stor betydning. Det er vigtigt at understrege, at det faldende engagement fra 4. klasse til 9. klasse ikke umiddelbart kan forklares med elevernes individuelle udvikling – der er ikke noget i den kognitive udvikling, som kan beskrive, hvorfor engagementet falder fra 12års-alderen til 15-års-alderen. Elevernes tilkendegivelser peger snarere i retning af, at engagementet og måske nysgerrigheden, som de yngste af undersøgelsens elever går til elevrådet med, bliver nedbrudt i mødet med realiteten i elevrådenes virkelighed. Eleverne er i udgangspunktet delt i to grupper med hensyn til erfaringer med elevrådet – repræsentanterne og repræsenterede. Som repræsentant for en klasse i elevrådet har eleven, når arbejdet er velfungerende, oplevelsen af at udrette noget og gøre en forskel. Som del af en »baglandsgruppe« har eleven oplevelsen af at diskutere, opnå enighed og i fællesskab at give et mandat til elevrådsrepræsentanten. Det er en mindre formel position, men den er helt grundlæggende for det repræsentative demokrati og derfor lige så vigtig. Eller sagt med andre ord fra et pædagogisk perspektiv, så er de mange elevers erfaringer af at være repræsenteret lige så vigtige som de få elevers erfaring med beslutningsprocessen og organiseringen af rådet med sigte på demokratisk opbyggelighed. Som forventlig har de to grupper af elever forskellige vurderinger af elevrådet, men forskellen er ikke så stor, som man kunne tro. Samlet opfatter kun 15% flere elevrådsrepræsentanter elevrådet som havende stor eller meget stor betydning. Begrænset indflydelse = begrænset engagement Når elevernes engagement i elevrådsarbejdet falder, kan det skyldes flere forskellige faktorer. Det er af afgørende betydning for elevernes engagement, at de oplever, at de reelt har indflydelse, at de opnår noget med deres arbejde, og at de bliver taget alvorligt af skolen i øvrigt, hvis engagementet i elevrådsarbejdet skal opretholdes. En dreng i 7. klasse fortæller: Vores elevrådslærer for det store elevråd, han glemmer for det meste, at vi har elevrådsmøde. Ellers kommer han lige ind og siger: »Når, har I elevrådsmøde, jeg går igen«. … Der er mange børn, der tager det meget seriøst, det gør de fleste. Men læreren tager det ikke seriøst nok. Opbakning og støtte fra lærerne er afgørende for, at eleverne føler sig hørt og respekteret for deres arbejde. Forbindelsen fra elevrådet til lærergruppen er altså afgørende. De fleste skoler udpeger en lærer, som står for kontakten mellem elevrådsgruppe og lærergruppe – men på mange skoler forekommer denne funktion ikke at blive prioriteret særlig højt. Oplevelsen af ikke at komme igennem med sine krav er imidlertid ikke altid negativ. Nogle elevrådsmedlemmer oplever, at vedholdenhed lønner sig – som denne dreng fra 6. klasse forklarer: Så kæmper vi videre og kommer med nye argumenter. Vi vil gerne have en løsning, hvis der kan laves en løsning. Hvis vi nu kræver et eller andet, så kan det godt være, vi kræver lidt mindre næste gang. Indtil lærerne på et eller andet tidspunkt siger:
»Ja, det kan I godt få«. Fint! Så må vi vente på det andet til en anden gang. Svarene fra undersøgelsen peger på, at det faldende engagement også kan skyldes, at eleverne oplever, at det er petitesser, der arbejdes med i elevrådet. De oplever, at deres indflydelse begrænser sig til småting. For eksempel siger en dreng fra 9. klasse: Det er meget lidt magt, de har. De kan sige, hvis vi gerne vil have et nyt basketnet, så får vi et nyt basketnet. Det er mange gange småting, de diskuterer deroppe. Det er ikke værd at bruge tid på. Træghed hæmmer engagement Det kan tage årevis, før elevrådets initiativer bliver realiseret. Den træghed, der er fra beslutning til virkeliggørelse, kan slide på engagementet. Drengen, som brugte basketnettet som eksempel på, at mange beslutninger er i småtingsafdelingen, fortsætter således: Nu går jeg jo i 9. klasse. Hvis man indfører noget, så kommer det til år 2012. Det kan jeg jo ikke bruge til noget. De ældre elever har i højere grad end de yngre elever den erfaring, at de ikke selv får noget udbytte af deres arbejde, fordi de initiativer, de arbejder for, først vil blive realiseret, efter at de selv har forladt skolen. Det faktum kan få engagementet til at smuldre. Dog må man i denne forbindelse betænke, om det er trægheden eller elevens fokus på hurtigt og egennyttige resultater, der er problemet. Demokrati er ikke nødvendigvis en effektiv og hurtig måde at opnå individuelle ønsker, og i princippet burde det demokratiske engagement jo bestå, selv om ens holdninger og ønsker til stadighed ikke blev realiseret. En vis træghed er omvendt ligefrem relevant for en realistisk demokratisk erfaring, eftersom det også gør sig gældende i det »store« demokrati, hvor en indsats ligeledes ofte rette sig mod fælles mål. Og at fælles mål har en værdi, oplever nogle elevrådsmedlemmer da også. En elevrådsrepræsentant fra 6. klasse fortæller om et større ombygningsarbejde på skolen: Så fandt vi en mellem os, der skulle med rundt til alt det der. Så det ikke bare var lærerne og arkitekten, der skulle lave de ting. Men der var en fra elevrådet, der også var med. Det synes jeg også var ret godt. Sådan så vi også har en indflydelse på, hvad der skal bygges om på skolen. Selv om vi måske ikke er på skolen, når de engang er færdige. Men så kan vi sige, at der var nogen børn med til at beslutte det her. Kontra intentionelle effekter Mange elevers beskrivelser og vurderinger af elevrådene giver god grund til bekymring. Uden tilstrækkelig opmærksomhed på elevrådet risikerer dets umiddelbare positive egenskaber at fordufte eller i værste fald at blive kontraintentionelle. Elevrådet har sin berettigelse i at engagere, ansvarliggøre og i det hele tage at bidrage til skabelsen af et demokratisk sindelag, foruden i den formelle organisering af elevmedbestemmelse. Da et dårligt fungerende elevråd ikke kan lukkes, kan konsekvensen heraf i stedet blive, at folkeskoleeleverne dels ikke optrænes i det repræsentative demokrati, dels – hvad der er betydeligt værre – opbygger en forståelse af demokrati som galionsfigur på en halvsynkende skude, der er god grund til at rømme. Manglende retningslinjer I folkeskolelovens formulering om elevråd hedder det: »…danner eleverne et elevråd«. Foruden denne vide ramme er det op til den AKF Nyt nr. 2 2004 11
Page 1 and 2: AKF Nyt 2/2004 Ledelse i uddannelse
Page 3 and 4: Ledelse i uddannelsess a m m e n h
Page 5 and 6: De væsentligste ledelseshandlinger
Page 7 and 8: også på uddannelsesområdet i lø
Page 9: Den vordende demokrat mister e n g
Page 13 and 14: AKF Nyt nr. 2 2004 13
Page 15 and 16: Skoleressourcer og sociale færdigh
Page 17 and 18: Litteratur Browning, M. og E. Heine
Page 19 and 20: Aftaler mellem kommune og stat i de
Page 21 and 22: Kommunal ensartethed/variation? I D
Page 23 and 24: K v a l i t e t s v u rd e i r ng a
Page 25 and 26: mødes og konfronteres på samtiden
Page 27 and 28: skullen som tre vinkelspidser på e
Page 29 and 30: AKF Nyt nr. 2 2004 29
Page 31 and 32: med beskæftigelse inden for den of
Page 33 and 34: drernes opholdstid i Danmark øges.
Page 35 and 36: kvalifikationer vil derfor være en
Page 37 and 38: P rostitutionsforståelser blandt d
Page 39 and 40: svenske Riksdag. Forskelle, der bl.
Page 41 and 42: lingsplan 2002: »Københavnske vir
Page 43 and 44: Øturisme og turismemultiplikatorer
Page 45 and 46: og Sønderjyllands Amt tegnede sig
Page 47 and 48: Forholdsmæssig multiplikator for t
Page 49 and 50: være, og jo større vil multiplika
Page 51 and 52: Nye AKF Publikationer: Alle udgivel
Page 53 and 54: Christoffersen, Henrik, Kurt Klaudi
Page 55 and 56: I g a n g v æ rende pro j e k t e
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: B e s t i l l i n g s l i s t e Nyh

AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?