AKF Nyt 2/2004 - Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

10 AKF Nyt nr. 2 2004
Samlet set oplever 63% af eleverne altså,
at elevrådet har lille eller slet ingen betydning,
mens 37% af eleverne oplever, at elevrådet
har stor eller meget stor betydning.
Det er vigtigt at understrege, at det faldende
engagement fra 4. klasse til 9. klasse
ikke umiddelbart kan forklares med elevernes
individuelle udvikling – der er ikke noget
i den kognitive udvikling, som kan beskrive,
hvorfor engagementet falder fra 12års-alderen
til 15-års-alderen. Elevernes tilkendegivelser
peger snarere i retning af, at
engagementet og måske nysgerrigheden,
som de yngste af undersøgelsens elever går
til elevrådet med, bliver nedbrudt i mødet
med realiteten i elevrådenes virkelighed.
Eleverne er i udgangspunktet delt i to
grupper med hensyn til erfaringer med elevrådet
– repræsentanterne og repræsenterede.
Som repræsentant for en klasse i elevrådet
har eleven, når arbejdet er velfungerende,
oplevelsen af at udrette noget og gøre en forskel.
Som del af en »baglandsgruppe« har
eleven oplevelsen af at diskutere, opnå enighed
og i fællesskab at give et mandat til elevrådsrepræsentanten.
Det er en mindre formel
position, men den er helt grundlæggende
for det repræsentative demokrati
og derfor lige så vigtig. Eller sagt med andre
ord fra et pædagogisk perspektiv, så er de
mange elevers erfaringer af at være repræsenteret
lige så vigtige som de få elevers erfaring
med beslutningsprocessen og organiseringen
af rådet med sigte på demokratisk opbyggelighed.
Som forventlig har de to grupper af elever
forskellige vurderinger af elevrådet, men
forskellen er ikke så stor, som man kunne
tro. Samlet opfatter kun 15% flere elevrådsrepræsentanter
elevrådet som havende stor
eller meget stor betydning.
Begrænset indflydelse = begrænset
engagement
Når elevernes engagement i elevrådsarbejdet
falder, kan det skyldes flere forskellige faktorer.
Det er af afgørende betydning for elevernes
engagement, at de oplever, at de reelt
har indflydelse, at de opnår noget med deres
arbejde, og at de bliver taget alvorligt af skolen
i øvrigt, hvis engagementet i elevrådsarbejdet
skal opretholdes. En dreng i 7. klasse
fortæller:
Vores elevrådslærer for det store elevråd,
han glemmer for det meste, at vi har elevrådsmøde.
Ellers kommer han lige ind og siger:
»Når, har I elevrådsmøde, jeg går
igen«. … Der er mange børn, der tager det
meget seriøst, det gør de fleste. Men læreren
tager det ikke seriøst nok.
Opbakning og støtte fra lærerne er afgørende
for, at eleverne føler sig hørt og respekteret
for deres arbejde. Forbindelsen fra
elevrådet til lærergruppen er altså afgørende.
De fleste skoler udpeger en lærer, som står
for kontakten mellem elevrådsgruppe og
lærergruppe – men på mange skoler forekommer
denne funktion ikke at blive prioriteret
særlig højt.
Oplevelsen af ikke at komme igennem
med sine krav er imidlertid ikke altid negativ.
Nogle elevrådsmedlemmer oplever, at
vedholdenhed lønner sig – som denne dreng
fra 6. klasse forklarer:
Så kæmper vi videre og kommer med nye
argumenter. Vi vil gerne have en løsning,
hvis der kan laves en løsning. Hvis vi nu
kræver et eller andet, så kan det godt være,
vi kræver lidt mindre næste gang. Indtil
lærerne på et eller andet tidspunkt siger: