TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Personer, der ...

TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tilhørerkreds: Personer, der hverver og anerkender bloddonorer
Anledning: Bloddonorerne i Danmark, landsmøde med fejring
af organisationens 80 års jubilæum
Taletid: Ca. 15-20 min.
Tid og sted: 3. november 2012, Vingstedcentret, Vejle
Dok nr.: 1077223
Det talte ord gælder
Tak fordi jeg er inviteret med til Bloddonorernes landsmøde i dag.

I år er et særligt landsmøde, hvor I skal fejre jeres 80 års jubilæum.
Jeg ønsker jer til lykke med dagen.
Som minister for sundhed og forebyggelse er det en særlig glæde
for mig at være med til at fejre jeres arbejde med at skaffe blod til
det danske sundhedsvæsen.
Det er glædeligt med de store resultater donorsagen har opnået:
Fra det første donorkorps blev etableret af spejderbevægelsen i
1932 – til i dag hvor omkring 230.000 mennesker er tilsluttet
landsorganisationen Bloddonorerne i Danmark.
2

Som I ved, er de grundlæggende principper i den danske
blodforsyning, at donation af blod skal være frivillig, anonym og
uden betaling. Det synes jeg er gode principper, som vi skal holde
fast i – så længe vi ikke mangler blod.
Og det gør vi heldigvis ikke.
Efter forarbejdning i blodbankerne bliver blodet fra danske donorer
til omkring 450.000 portioner af de forskellige bloddele, som der er
brug for.
Jeres arbejde med bloddonation er en stor samfundsmæssig
indsats, der sikrer sundhedsvæsenet en tilstrækkelig og stabil
selvforsyning med blod.
3

Jeg vil gerne i dag starte med at fremhæve nogle af de mange
initiativer i det frivillige donorarbejde, der fører til det afgørende
resultat: At vi har blod nok.
Bagefter vil jeg komme ind på det, som jeg har et medansvar for –
nemlig at sikre at blodet når frem til de rigtige – og uden
sundhedsrisiko for modtagerne.
Først om jeres indsats:
Det er inspirerende at være her og se alle jer, der bruger af jeres liv
for at bedre andres!
4

I alle led af jeres aktive organisation gøres en uvurderlig indsats.
Ikke kun i de lokale donorkorps – men også i regionsbestyrelser og
i landsorganisationen.
I sørger for hele tiden at tage initiativer for at fastholde donorer – og
for hele tiden at skaffe nye donorer.
Jeres idé med de unge informatører - som I startede for nogle år
siden - er rigtig god. Unge - som formidler fakta om donation – og
som hjælper med at hverve nye donorer.
Men, I er jo også nødt til at tænke nyt. For udfordringen er, at der
hvert år skal skaffes omkring 25.000 nye donorer. Og den opgave
løser I med stor kreativitet.
5

Når jeg hører og læser om alle jeres tiltag – så beundrer jeg jeres
opfindsomhed.
I følger med tiden og bruger de nye sociale medier på bedste vis:
I har etableret en officiel app for jeres organisation, I er på
Facebook og I har etableret bloggernetværk.
I målretter jeres indsats mod de grupper, som mangler i
donorkorpsene: De unge og mændene.
Og I bruger humor, som i jeres kampagne ”Rigtige mænd gi’r blod”,
hvor kvinder skal overtale ”bangebukse-mænd” til at melde sig som
donorer.
6

Så laver I konkurrencer og kampagner. Bl.a. fotokonkurrencen
”Skyd blod”, hvor I skal udpege vinderne senere i dag.
I er her og der og alle vegne for at informere, skabe opmærk-
somhed og opmuntre til tilmeldinger: På biblioteker, festivaler,
kulturarrangementer, motionsløb, markeder osv.
At det hele nytter, kan der ikke være tvivl om.
På Skanderborg Festivalen fik I over 1.300 tilmeldinger, I fik 300 på
Studiestartmessen i Århus, 80 ved kulturnatten i Sønderborg og 50
på Frivillighedsmarkedet i Ålborg. Det er flot!
7

I er også gode til at finde på hædersbeviser og små gaver til
belønning af donorerne. At give blod er en gave, hvor man
selvfølgelig ikke forventer at få noget igen.
Men jeg tror alligevel, at de forskellige hædersbeviser med nåle,
pelikan og det særlige æresdiplom fra HKH kronprins Frederik er
med til at skabe et fællesskab og et sammenhold i donorkorpsene.
Det samme gælder de fester, teateraftener ol., som I holder for
jubilæumsdonorer.
8

Men, den største gave for donorer, er jo alle de mennesker, som I
hjælper. Man regner med, at hver bloddonation kan hjælpe 3
patienter. Det foregår anonymt og donorerne ved bare, at hver
eneste portion er med til at hjælpe et medmenneske. Fx anvendes
omkring 1/3 af donorblodet til patienter med kræft.
Det er også en god idé, når Donornyt engang imellem fortæller om
nogle patienter, som er blevet hjulpet med blod.
Jeg bliver så rørt og glad, når jeg læser patienternes historie:
Historien om Jack, der fik omkring 100 liter blod efter en
færdselsulykke og overlevede
9

Historien om Azita med en blodsygdom, der kræver, at hun hele
livet skal have 4 pakker blod hver 4. uge
Og historien om lille August, der fik blodtransfusion i navlestrengen
som nyfødt.
Alt det er ikke noget, vi skal tage som en selvfølge.
I er første led i den kæde, der skal skaffe sundt blod – og
tilstrækkeligt med blod – til alle de mange patienter, der har brug for
det. Uden jer – vil der ikke være noget at give videre.
10

Som udgangspunkt er der brug for alle, der vil give blod.
1) For at der kan være nok til alle syge – og
2) for at alle de forskellige blodtyper kan være til
rådighed.
Af hensyn til sikkerheden for modtagerne af blodet er der dog nogle
få mennesker, som ikke kan være donorer.
Der er nogle personer, der må midlertidigt i karantæne, hvis de fx
har rejst i risikoområder eller haft en infektion, der kan overføre
smitte med blodet.
Andre må permanent udelukkes.
11

Karantænereglerne er tit til debat. Det gælder især alders- og
sprogkravene og risikoadfærd i forhold til HIV. De kan måske synes
urimelige, når man støder på dem – men her må vi igen tænke på
patientsikkerheden.
Med hensyn til alderskravet synes jeg, at det er godt, at den øverste
aldersgrænse er blevet hævet fra 65 til 67 år. Er man rask – er det
nu muligt at være donor i 50 år - fra man er 17 til 67 år.
Kravet til donorer om at tale dansk finder jeg også rimeligt. Det
betyder ikke, at donorer skal kunne tale et perfekt dansk – de skal
bare forstå og tale så meget dansk, at der ikke opstår tvivl om deres
12

egnethed. Vigtige helbredsoplysninger må ikke gå tabt på grund af
sprogproblemer.
Vi indførte for nogle år siden den såkaldte NAT-screening. Det er en
effektiv kontrolmetode.
Selv om vi er så privilegerede her til lands, at vi har mange frivillige
donorer, skal vi selvfølgelig ikke frådse med blodet.
Hospitalerne er opmærksomme på at passe på de dyrebare dråber –
og de indfører stadig flere behandlinger, som kræver et mindre
forbrug af blod.
13

Som I kan høre, har jeg mange lovord og stor ros til jeres arbejde –
og til sidst vil jeg også gerne komme ind på den ”sidegevinst”, som
I donorer også kan give til sundhedsforskningen. Som I vil høre
mere om senere i dag, kan donorer også deltage i den
videnskabelige undersøgelse ” Det danske Bloddonorstudie”.
Det er frivilligt, om man som donor vil stille sine helbredsdata til
rådighed for undersøgelsen – men her vil man – foruden
kerneopgaven med at yde blod – også hjælpe den
sundhedsvidenskabelige forskning.
Det vil jeg selvfølgelig opfordre til, at man gør. Alle ens data bliver
naturligvis behandlet fortroligt.
14

Jeg synes, at vi har en god arbejdsdeling mellem jer og os i
sundhedsvæsenet.
- I skaber kontakten til de frivillige og ulønnede donorer
- de offentlige blodbanker sørger for, at blodet er så sikkert som
muligt
- og det behandlende sundhedsvæsen sørger for den bedst mulige
anvendelse.
Som sagt i dag, synes jeg, at I er godt rustede til at tage fat på
fremtidens udfordringer. Og I gør et godt og værdifuldt arbejde!
15

I ønskes et rigtig godt landsmøde og tak for indsatsen de første 80
år.
God fornøjelse.
16